10, godt kan bringes i anvendelse over for en anden andelshaver, idet retsstillingen i modsat fald vil være, at der ydes erstatning for skade på nogle bygningsdele, hvorimod andre dele ikke er dækket. Dette ses ikke at have støtte i retspraksis. Begrebet selvstændigt virkende tredjemænd henhører under entrepriseretten og anvendes sædvanligvis alene i forholdet mellem en entreprenør og dennes underentreprenør. Nærværende sag angår en bygherre i en andelsboligforening, som er underlagt en skærpet ansvarsnorm. Appellant A/B, tidligere Sagsøger A/B og Appellant, tidligere Sagsøger har under hovedforhandlingen oplyst, at det ikke gøres gældende, at badeværelsesrenoveringen udgør forbedringsarbejder omfattet af lejelovens § 62 a, og bestemmelsens stk. 2, der henviser til samme lovs § 29, stk. 10, finder derfor ikke anvendelse i sagen. Det er i denne forbindelse yderligere anført, at der efter retspraksis ikke ses at være grundlag for at anvende lejelovens § 62 a analogt i en situation som den foreliggende, der vedrører en andelsbolig. Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 har heroverfor anført blandt andet,
10, ikke omfatter egentlige ombygninger. Dette synspunkt har støtte i forarbejderne til bestemmelsen, hvor lovgiver i 1979 lod en specifice-ret opremsning af installationer (telefon mv.) erstatte af den mere fleksible for-mulering ”sædvanlige installationer” . Den ændrede formulering tilsigtede, at en lejer kunne forsyne lejemålet med tidssvarende hjælpemidler, men ikke, at lejer ligeledes havde ret til at udføre ombygninger som den i sagen omhandle-de, hvor et eksisterende wc blev udvidet til et egentligt badeværelse, hvilket indebar, at der blev fjernet en bærende væg og støbt nyt gulv. Arbejdet var så omfattende, at det blev foretaget efter, at der var indhentet byggetilladelse. Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 2 har under hovedforhandlingen oplyst, at det er dem, der har medtaget lejelovens § 62 a i materialesamlingen. Bestemmelsen er medtaget for at illustrere,
10, som ovenfor anført, har et meget begrænset anvendelsesområde. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten lægger til grund, at skaden er foranlediget af fejl begået i forbindel-se med montering af el-gulvvarme på badeværelset. Et sådant arbejde må efter nutidens forhold anses for omfattet af lejelovens § 29, stk. 1, om sædvanlige in-stallationer. / 4 Lejer er efter lejelovens § 29, stk. 10, på objektivt grundlag erstatningsansvarlig for en sådan skade, uanset om arbejdet er udført af lejer selv eller en af denne antaget håndværker, og uanset om skaden er sket i den pågældende lejlighed eller i andre lejligheder i ejendommen. Dette må efter landsrettens opfattelse gælde, selv om lejeren ikke har givet håndværkeren instrukser, og uanset om det konkrete arbejde uden lejers medvirken er foretaget af en anden håndvær-ker, som har indgået aftale med den håndværker, som lejeren har indgået aftale med. Det kan efter landsretten opfattelse ikke føre til en anden vurdering, at der herudover blev foretaget en række andre arbejder i badeværelset, der blev renoveret på forskellig vis, uden at disse arbejder medførte skader. Der er herefter, og efter Appellant A/B, tidligere Sagsøger A/B og Appellants, tidligere Sagsøger anbringender ikke anledning til at tage stilling til, om gulvvarmemonteringen i stedet er om-fattet af lejelovens § 62 a, hvorefter der ligeledes er objektivt ansvar efter stk. 2 i denne bestemmelse. Erstatningsansvar i en situation som den foreliggende er ikke reguleret i andelsboligforeningens vedtægter, herunder §
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.