ECLI:DK:OLR:2022:BS0000002002 Dom

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den

1. april 2022 Den
2. april 2022 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Østre Landsrets Plads 1, København. Landsdommerne Frosell, Mohammad Ahsan og Nicolas Bastholm RoyBonde (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse, førstnævnte som rettens formand. Der foretoges Sag BS-44574/2021-OLR (
3. afdeling) Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Peter Giersing) mod Hegnsynet Kommune ved formanden, Person 1 Retten i Helsingør har den
4. november 2021 afsagt dom i
5. instans (sag BS-39555/2021-HEL). Sagen er, på baggrund af landsrettens beslutning af
6. januar 2022, afgjort uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens § 387, stk. 1, nr.
7. Påstande / 2 Appellant, tidligere Sagsøger har for landsretten nedlagt påstande som følger: Principalt: Retten i Helsingørs dom af
8. november 2021 ophæves, og sagen hjemvises til behandling i realiteten ved Retten i Helsingør. Subsidiært: Hegnssynets kendelse af
9. oktober 2021 (sag nr. 01/21) ophæves og de pålagte omkostninger, 1.355 kr., tilbagebetales, med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Indstævnte, Hegnsynet Kommune ved formanden, Person 1, har påstået byrettens dom stadfæstet. Anbringender Appellant, tidligere Sagsøger har til støtte for sin påstand anført navnlig, at Kommunes Hegnssyn er en selvstændig forvaltningsenhed. Det fremgår af mark- og vejfredslovens § 20, at vurderingsmændenes afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Derfor kan sagen indbringes for de almindelige domstole efter de almindelige regler om domstolsprøvelse. Dommen afsagt af Retten i Helsingør den
10. november 2021 bør ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling, idet der ikke er hjemmel til at pålægge appellanten eller hendes ægtefælle en handlepligt som sket. Idet der ikke er tale om vurderingen af størrelsen af et erstatningskrav, men om et hjemmelsspørgsmål, bør sagen derfor kunne realitetsbehandles domstolene, uden at det sker som led i en sag mod rekvirenten af hegnssynet. af Hegnsynet Kommune ved formanden, Person 1, har til støtte for påstanden om stadfæstelse anført navnlig, at appellanten kun har mulighed for realitetsprøvelse af kendelsen fra mark- og vejfredsnævnet ved søgsmål mod modparten i hegnssagen, der havde rekvireret hegnssynet. Landsrettens begrundelse og resultat Efter det foreliggende må landsretten lægge til grund, at afgørelsen af
11. oktober 2021 er truffet i medfør af mark- og vejfredsloven. / 3 Det fremgår af mark- og vejfredslovens § 20, at vurderingsmændenes afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Bestemmelsen blev i sin nuværende formulering indført ved lov nr. 538 af
12. juni
13. Af lovforslaget, nr. L 168 af
14. marts 2006, fremgår om bestemmelsen bl.a. følgende: ” Vurderingsmændenes afgørelse vil fremover kunne indbringes for domstolene efter almindelige regler om domstolsprøvelse af forvaltningsafgørelser. Da vurderingsmændene efter mark-og vejfredsloven afgør tvister af privatretlig karakter mellem private, vil en retssag i givet fald som udgangspunkt skulle anlægges mod den private modpart i tvisten og ikke mod vurderingsmændene.” Landsretten finder, at der i denne sag ikke er fremkommet noget, der kan medføre, at de nævnte forarbejders udgangspunkt, hvorefter retssag skal anlægges mod den private modpart i tvisten, fraviges. Landsretten stadfæster herefter byrettens dom. THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part. /