← Danmark

ECLI:DK:VLR:2022:BS0000000255 Byrettens kendelse ændredes således, at anmodning om syn og skøn blev taget til følge

VESTRE LANDSRET RETSB O G Den

  1. december 2018 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg. Landsdommerne Lisbeth Parbo, Hans-Jørgen Nymark Beck og Anne Segato (kst.) behandlede sagen. Sag BS-39983/2018-VLR (
  2. afdeling) Bolig & Erhverv Randers ApS (advokat Kim Nielsen) mod Part A (advokat Bjarne Overmark) Ved kendelse af
  3. august 2018 har Retten i Randers som boligret bl.a. bestemt, at Bolig og Erhverv Randers ApS’ anmodning om syn og skøn ikke tages til følge (sag BS-9784/2017-RAN). Procesbevillingsnævnet har den
  4. oktober 2018 meddelt Bolig & Erhverv Randers ApS tilladelse til at kære boligrettens kendelse. Bolig & Erhverv Randers ApS har kæret kendelsen med påstand om, at anmodningen om syn og skøn tages til følge. Til støtte for påstanden har selskabet navnlig anført, at det er af væsentlig betydning for sagens udfald, at selskabet som udlejer får mulighed for at dokumentere udgifterne til forbedringer i ejendommen og lejemålet. Udlejer, der ikke ejede ejendommen på tidspunktet for forbedringerne, har aldrig været i besiddelse af denne dokumentation og har derfor heller ikke kunnet fremsende den til huslejenævnet. Udlejer har heller ikke mulighed for at fremskaffe dokumentationen. Boligretten besidder ikke en sagkundskab, som kan føre til, at anmodningen om syn og skøn ikke skal tages til følge. 2 har påstået kendelsen stadfæstet og har til støtte herfor navnlig anført, at Bolig & Erhverv Randers ApS var nærmest til i forbindelse med ejendommens erhvervelse at sikre sig den nødvendige dokumentation for udførte forbedringer, og at det derfor beror på udlejers egne forhold, at dokumentationen ikke foreligger. Boligrettens lægdommere har tilstrækkelig sagkundskab til efter besigtigelse at vurdere udførte forbedringer og udgifterne hertil. Syn og skøn er derfor overflødigt. Part A Boligretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet. Landsretten afsagde KENDELSE Efter sagens oplysninger lægger landsretten til grund, at Bolig & Erhverv Randers ApS ikke er eller har været i besiddelse af dokumentation for udgifterne til forbedring, der er udført før selskabets erhvervelse af ejendommen. Uanset boligrettens sammensætning må syn og skøn i denne situation antages at have betydning. Landsretten tager derfor anmodningen om syn og skøn til følge. Part A Efter kæresagens udfald skal i sagsomkostninger for landsretten betale 2.000 kr. til Bolig & Erhverv Randers ApS til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. THI BESTEMMES: Boligrettens kendelse ændres således, at Bolig & Erhverv Randers ApS’ anmodning om syn og skøn tages til følge, Part A I sagsomkostninger for landsretten skal inden 14 dage betale 2.000 kr. til Bolig & Erhverv Randers ApS. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Kæreafgiften skal betales tilbage. Sagen sluttet. Publiceret til portalen d. 11-12-2018 kl. 11:57 Modtagere: Advokat (L) Bjarne Overmark, Advokat (H) Kim René Fraussing Nielsen, Kærende BOLIG & ERHVERV RANDERS ApS, Indkærede Part A

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.