ECLI:DK:KOL:2023:SS0000000473 Tiltale for overtrædelse af straffeloven

Retten i Kolding DOM afsagt den

februar 2023 Rettens nr. 1-10032/2022 Politiets nr. 3700-70293-00001-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Født 1984 Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den
november
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 114 e,
pkt., ved i perioden fra medio/ultimo februar 2015 til primo marts 2019 sammen med sin daværende ægtefælle og deres mindreårige børn at være indrejst i Syrien og dér at have fremmet virksomheden for terrororganisationen Isla-misk Stat (IS), der begik eller havde til hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens § § 114, 114 a, 114 b, 114 c eller 114 d, idet hun gennem sin tilstedeværelse, herunder ved at virke som hjemmegående husmor for og hustru til personer, der var aktive i IS, bidrog til, at IS kunne opretholde og konsolidere sin position i området.
straffelovens § 114 i, stk. 1, jf. stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 1200 af
september 2016, § 1, stk. 1, nr. 1 (nu bekendtgørelse nr. 708 at
juli 2019 om forbud mod indrejse eller ophold i visse konfliktområder § 1, stk. 1, nr. 1), ved i perioden fra den
september 2016 (bestemmelsens ikrafttræden) til primo marts 2019, som dansk statsborger, uden tilladelse at være indrejst og have opholdt sig i Raqqa provinsen og Deir al-Zour-provinsen i Syrien, der i perioden var defineret som konfliktområder, og hvor terrororganisationen Islamisk Stat (IS) var part i en væbnet konflikt. Påstande Std 75274 side 2 Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte frakendes sin danske indfødsret, jf. indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, og at hun udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, jf. §
Tiltalte har erkendt sig skyldig. Tiltalte har påstået frifindelse over for påstanden om frakendelse af ind-fødsret og udvisning. Sagens oplysninger Anklagemyndigheden har ikke givet samtykke til, at sagen kunne fremmes som tilståelsessag og har henvist til, at det på baggrund af sagens oplysninger ikke kunne lægges til grund, at tiltaltes erkendelse var uden forbehold. Forklaringer Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5 og socialrådgiver Vidne
Tiltalte har ifølge retsbogen af
oktober 2022 fra Vestre Landsret forklaret følgende: ”… Tiltalte forklarede, at hun opholdt sig i Raqqa fra juni 2016 til maj
Hun opholdt sig i By 1 fra en gang i slutningen af januar 2019 til starten af marts 2019, hvor hun blev overført til Al-Hol-lejren. Hun var nok i By 1 i ca. 1½ måned. Hun erkender, at hun har fungeret som husmor i den periode, hun var i Syrien sammen med Person 1 fra februar 2015 til maj 2017, hvor hun fik besked om, at han var død. Hun var da gravid og fødte Person 2 i Måned
Hun mødte sin nye mand, Person 3, i marts
Fra Person 1's død frem til mødet med sin nye mand erkender hun at have været i Islamisk Stats område og under deres regi. Hun var sammen med Person 3 i ca. et år, indtil hun blev anholdt af kurderne i marts
Hun erkender, at hun ved at fungere som husmor for Person 3 i den forudgående periode har støttet Islamisk Stat. Hun var fængslet fra marts 2019 og kom kort efter til Al-Hol-lejren. Hun blev flyttet til Al-Roj-lejren senere. I Al-Hol var der meget slemt. De blev straffet for alt muligt. Der var ingen vand, og nogle af side 3 drengene blev taget fra deres mødre for at blive gjort til soldater. Hun vedstår sin tidligere forklaring om, at beskederne mellem hende og hendes søn Vidne 5 og hende og hendes far kan opfattes som om, hun understøttede Islamisk Stat. Hun støttede indirekte Islamisk Stat ved at blive under deres regi. Hun prøvede dog med beskederne også at vise sin styrke. Det var mere en accept af, at tingene var, som de var, for hun havde ikke andre muligheder. Hun kan og vil ikke påvirke sin far og sin søn Vidne
Hun har ”fra dag ét ”tilstået det, hun er sigtet for. Hun ønsker at få sagen afgjort som en tilståelsessag hurtigst muligt. Hvis hun bliver løsladt, vil hun gerne bo på Adresse hos sine forældre sammen med sine børn og overholde de betingelser, politiet måtte stille. …” Tiltalte har vedstået forklaringen og forklaret, at hendes nye mand hedder Person 3, og han brugte også navnet Kaldenavn
Hun mødte sin første mand, Person 1, i 2004 i Danmark. De blev gift på muslimsk vis i Måned 2004, hvorefter de flyttede sammen. De blev gift på rådhuset i Måned
Hun var i gang med pædagoguddannelsen på det tidspunkt. Hun afsluttede uddannelsen i Måned
Person 1 arbejdede på en fabrik. Han var uddannet på kontor. De fik deres første barn, Vidne 5, i Måned
Hun har ikke haft arbejde, efter hun blev færdig med sin uddannelse. Hun fik flere børn, og derfor gik hun hjemme. Det er rigtigt, at hun og Person 1 i februar 2015 tog til Syrien med deres 6 børn, som dengang var i alderen 3-10 år. Person 1 var psykisk belastet. Han havde det ikke så godt med at bo i Danmark. Han ville gerne til Syrien og leve et muslimsk liv der. Han trak sig meget tilbage og holdt sig for sig selv. Han havde ikke overskud til tingene og magtede ikke noget. Han var sygemeldt i lang tid, inden de tog til Syrien. Han blev vist nok sygemeldt i 2007 eller
Person 1 fik det gradvist dårligere frem til, at de tog til Syrien. Han var i afklaringsforløb og forsøgte med forskellige job. Person 1 var også ved både psykolog og psykiater. De talte om, at han havde PTSD. Person 1 holdt det meget for sig selv. Han ville ikke snakke om tingene. Hun prøvede at få deres hjem til at køre. Hun kunne ikke nå ind til Person
Han var stille og tilbagetrukket. Han sov meget, og han sås ikke rigtigt med nogen. Person 1 var af natur en stille person, så der var ikke andre, der opdagede, hvordan Person 1 egentlig havde det. Person 1 ville ikke snakke med hende eller andre om tingene. Det havde ikke noget med religion at gøre. De er muslimer og laver deres bønner og faster under ramadanen. Hun startede med at gå med tørklæde da hun var
Det valgte hun selv. For Person 1 var det sådan, at det var enten eller. Han følte, at han ikke rigtigt kunne praktisere sin tro i Danmark. Person 1 mente f.eks., at det var svært for ham at passe et job, når det ramte sammen med bedetider og lignende. Person 1 ville gerne til Syrien for bedre at kunne praktisere sin tro. Person 1 sagde, at han side 4 mente, at de alle sammen skulle flytte og leve et muslimsk liv i Syrien. Han havde hørt, at der var en islamisk stat, og Person 1 mente, at de kunne leve et muslimsk liv der. Han fortalte om den islamiske stat og om kalifatet. For hende virkede det ikke rigtigt, at der pludseligt i Syrien skulle være opstået et land, som var muslimsk. Person 1 sagde, at han gerne ville derned og leve et helt almindeligt familieliv med mulighed for at praktisere sin tro. Han fortalte, at det f.eks. var muligt at udføre bøn, når der var bedetider, fordi butikker og andet lukkede, når de skulle bede. Hun vidste, at der var opstået borgerkrig i Syrien. Hun havde set i fjernsynet, at den syriske befolkning gik imod regimet, og at de gerne ville afsætte lederen, Præsident
Hun havde kun hørt det om Islamisk Stat, som Person 1 fortalte. Han fortalte bl.a., at folk i den islamiske stat i Syrien kunne leve et helt almindeligt liv uden krig. Hun undersøgte ikke hans oplysninger. Hun ved ikke, hvor hun skulle have undersøgt det henne. Hun hørte ikke noget om det i medierne. Hun kunne ikke forstille sig, at hendes mand ville tage hende og børnene med til et sted, hvor der ikke var fred. Han talte jo om, at de skulle leve et liv i fred. Hun sagde til Person 1, at hun ikke ville med. Hun havde et liv i Danmark, og de ældste børn var i gang med skole, og de to mindste skulle i institution. Hun havde sin familie og sine venner her. Hun følte, hun havde det godt i Danmark. Hun sagde det til Person 1, og han blev ikke glad, da han var af den opfattelse, at det var manden, der bestemte og traf de store beslutninger. Hun var delvist enig i dette synspunkt. Hendes opfattelse var, at manden ville det bedste for sin familie. I starten forsøgte hun at overbevise Person 1 om, at de nok skulle få det godt i Danmark, og at han kunne få hjælp af en psykiater til at få det bedre. Hun sagde, hun gerne ville på arbejdsmarkedet, så familiens økonomi kunne blive bedre. Han sagde, at uanset hvad ville han tage til Syrien, og at han ville tage børnene med. Hun snakkede ikke med sin familie om det. I deres kultur holder de problemerne indenfor deres egne fire vægge, så hun forsøgte at tegne et glansbillede af, hvor godt det gik. Person 1 var en stædig person, og han ønskede ikke, at andre skulle fortælle ham, hvad han skulle gøre. Han trak sig altid i diskussioner. Hendes forældre sagde, at alle familier jo havde problemer, og at Person 1 jo ikke slog hende, så de måtte finde ud af det sammen. Hun følte sig presset til at tage med til Syrien, da Person 1 ellers ville tage dertil alene med børnene. Hun prøvede at overtale Person 1 til at ændre sin mening. Han ville allerede af sted i 2014, men hun overtalte ham til at vente. Hun undersøgte ikke nærmere forholdene i Syrien, for Person 1 var så overbevisende, når han sagde, at der, hvor de skulle hen, var der ikke krig. Hun sagde til ham, at hendes betingelse for at tage med var, at de skulle et roligt sted hen, så børnene kunne komme i skole, og de kunne have et trygt familieliv. I vinterferien i 2015 tog de afsted. Hverken børnene eller familien vidste besked. De sagde, de skulle på vinterferie i Tyrkiet. De havde ikke været der før. De tog til Tyrkiet i starten af februar. Person 1 tog sig af det praktiske. Hun insisterede på, at de skulle have en returbillet til Danmark. Hun håbede, at Person 1 ville ændre sin mening. Person 1 sagde, de skulle leve et normalt liv i side 5 Syrien. Person 1 ville arbejde. Hun vidste ikke, om han kunne få et arbejde. Hun gik ud fra, at de skulle leve af Person 1's løn. De var i Tyrkiet i 7-10 dage. De kom direkte fra Tyrkiet til Syrien. De holdt først lidt ferie i Tyrkiet. Efter en uge sagde Person 1, at de skulle videre til Syrien. De fløj til en by tæt ved grænsen til Syrien. Derefter blev de hentet af en bil og sat af tæt ved grænsen. Derfra gik de over grænsen ind i Syrien. De blev taget mod af nogle mænd. Der var andre end dem, der gik over grænsen. De andre var også familier, ligesom dem. Hun og børnene blev derefter fragtet et sted hen uden Person
Hun fik at vide, at det var den praksis, der var. Hun vidste ikke på forhånd, at de ville blive adskilt fra Person
Hun og børnene blev placeret i en lejlighed med nogle andre kvinder og børn. De kom fra forskellige lande. Hun talte med de andre kvinder, som fortalte, at de havde hørt, at det var normalt, at mændene blev adskilt fra deres koner og børn. De fik ikke rigtigt noget at vide, og de sad bare og ventede i lejligheden, indtil Person 1 kom og hentede dem nogle dage senere. Der var nogen, der sørgede for indkøb til dem de dage, hvor de var i lejligheden. De blev i lejligheden hele tiden. I starten måtte de ikke forlade den, men der var nogle af kvinderne, som alligevel gik udenfor. De fik lov til at beholde deres tøj, men deres pas blev taget fra dem, da de kom ind i Syrien. Hun regnede med, at de ville få passene tilbage senere. Det skete dog aldrig. Deres telefoner blev også taget fra dem. Person 1 kom som sagt efter nogle dage og hentede hende og børnene. Han sagde, han havde fundet en lejlighed til dem i en by, der hedder By
De kørte i lang tid, inden de kom frem til byen. Person 1 sagde, at de var samlet nu, og at de skulle have et helt almindeligt hverdagsliv. Hun var meget ked af situationen. Det havde været svært at blive adskilt fra Person 1 og vente i lejligheden på, at nogen kom med mad. De havde nærmest været låst inde i lejligheden uden at vide, hvor Person 1 var. De blev indlogeret i lejligheden i By
Person 1 fortalte, at han havde fundet lejligheden gennem et boligselskab. Person 1 havde penge med fra Danmark. Deres indkomstforhold i Danmark var ikke gode, men de kunne godt klare sig. De havde ingen opsparing. Da de var indlogeret, fortalte Person 1, at han skulle afsted. Han vidste ikke selv, hvor han skulle hen, men hans arbejde var blevet til, at han nu skulle bidrage dernede. Person 1 vidste ikke, hvornår han skulle afsted, og hvor længe han skulle være væk. Person 1 fortalte, at de skulle forsvare nogle områder mod dem, der var mod Islamisk Stat. Det var kurderne og Præsident 1 styret. Person 1 kunne se, at hun var meget ked af det. Hun græd hele tiden. Hun vidste ikke, hvad hun og børnene skulle lave, mens Person 1 var væk. De kunne ikke bare sidde og vente på, at Person 1 kom hjem. Person 1 havde, inden de tog afsted, bare sagt, at han ville finde sig et arbejde, og hun blev meget påvirket, da han fortalte, at han skulle afsted og måske ikke ville komme tilbage. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle starte sit liv op, når hun hverken kendte til sproget eller andet på stedet. Der gik nok 1-2 måneder, inden Person 1 tog afsted. Hun ved ikke, om han fik kamptræning. Person 1 havde som sagt penge med hjemmefra. I starten var det de penge, de side 6 levede af, og senere fik Person 1 penge for at stå til rådighed. De kunne lige klare sig økonomisk. Nogle gange var Person 1 væk i flere dage i træk, og nogle gange var han væk i flere uger. Person 1 vidste aldrig, hvor længe han ville være væk. Person 1 fik deres telefoner tilbage, men der var ikke net-forbindelser på stedet. Man kunne ikke bruge almindelige sim-kort i telefonerne. Person 1 sagde, han havde hørt, at der var en internetcafe, og han ville derigennem kontakte familien og give besked om, at de var i Syrien, og at de ville blive der og ikke havde planer om at komme tilbage. Person 1 sagde, han ville give besked til hendes forældre og sin mor. Hendes dagligdag gik med indkøb, madlavning og pasning af børnene. Hun vaskede tøj i hånden. Det skulle nøje planlægges, hvornår hun gjorde hvad, da der ikke altid var strøm. Hun undersøgte, om børnene kunne komme i skole, og det var vist Person 1, der fandt ud af, at der var skoler i området. De 3 ældste kom i skole efter nogle måneder. Det var en almindelig arabisk skole med almindelige fag. Der var også koranundervisning i skolen. De levede til en vis grad det samme liv som i Danmark, men hun var meget isoleret og vidste ikke, hvad der skulle ske. Det var ikke et lykkeligt liv for hende. Hun havde ikke kontakt med andre kvinder, men hun lærte nogle mødre at kende gennem børnenes skole. De mødtes engang i mellem, når det ikke var for farligt at gå ud, og hun var i parken med børnene. Hun prøvede at leve et normalt liv. Efterhånden gik det op for hende, at hun var nødt til at acceptere, at det var hendes og børnenes liv, og at hun ikke kunne komme væk fra stedet. Person 1 var opmærksom på, at hun ikke skulle få tanker om, at hun ville tilbage, for han mente, at børnene var det rette sted. Person 1 sagde, det skulle være sådan. Hun nævnte overfor Person 1, at hun gerne ville tilbage, men han sagde, hun skulle blive der, også hvis han ikke kom tilbage. Hun var opmærksom på, hvem hun snakkede med, da hun ikke vidste, om hun kunne stole på andre. Der var en af kvinderne, der var mere snakkesalig og åbnede op, og hun spurgte hende på et tidspunkt, om hun troede, man kunne komme væk fra stedet. Det var i sommeren 2015 på et tidspunkt, hvor hun frygtede, at Person 1 var død. Kvinden, som var fra Tyrkiet, advarede hende bl.a. om, at hun ikke skulle spørge om at få sit pas tilbage. Hun sagde også til hende, at når hun havde så mange børn, var det ikke muligt at finde nogen, der ville hjælpe dem med at stikke af. Hun talte ikke med andre end den pågældende kvinde om muligheden for at komme ud af Syrien. Hun var gravid på det tidspunkt. Hun fødte i Måned. Person 1 ville gerne have flere børn. De snakkede ikke om det, men hun vidste, at han gerne ville have flere børn. Hun er også selv glad for børn og ville aldrig fravælge børn, fordi hun var bosat i Syrien. Hun så realiteterne i øjnene, og hun skulle være den stærke og få en hverdag for hende og børnene op at køre. Person 1 kom tilbage efter et stykke tid. Mens hun var dernede, så hun ikke sig selv i en rolle, som bidrog til noget i side 7 relation til Islamisk Stat (IS). Hendes mand og hun havde forskellige liv. Hun mente ikke, at hun bidrog til at fremme IS. Det var først, efter hun kom hjem, at hun forstod, at hun ved at fungere som mor og husmor i familien bidrog til, at Islamisk Stat kunne opretholde sin virksomhed. Kvindernes rolle var at gå hjemme og passe hjem og børn. Kvinderne gik og ventede på, at deres mænd kom hjem. Hun følte ikke, da hun var på stedet, at hun hjalp med at styrke IS. Hun har altid følt, at hun ikke havde noget med IS at gøre. Det var først, da hun kom hjem, at hun indså, at hendes tilstedeværelse under de givne omstændigheder som hjemmegående mor og husmor bidrog til at styrke og opretholde IS´s position i området. IS tegnede et glansbillede af deres liv. Hun vidste, at hele vesten og USA og alliancen havde til hensigt at erobre området tilbage. Hun forstod ikke, hvordan det hele hang sammen. Hun følte ikke, hun støttede eller accepterede det, Person 1 gjorde. Hun så sig selv som en særskilt person, som bare passede børnene, hjemmet og sig selv. De boede næsten i 1 år i den første by, hvor de fik en lejlighed. De flyttede derfra i maj
Deres by blev angrebet af kurdiske styrker, som fik hjælp af USA. En mand sagde, at de var nødt til at flygte, da de ellers kunne blive taget til fange. Indtil da var livet i byen roligt. Der var ikke kamphandlinger i eller omkring byen. Da der kom kamphandlinger i byen, var der mange civile, der døde. Person 1 var stadig hos dem på det tidspunkt. De tog videre til en by, der hedder By
De kørte til byen i deres egen bil. De flyttede midlertidigt ind i en lejlighed. De skulle bare væk fra kamphandlingerne. De var der max 2-3 uger. De boede i lejligheden sammen med Person 1's anden kone. Det var helt normalt, at mænd giftede sig med flere koner, og Person 1 havde giftet sig med en anden kvinde i den første by, de var i. Han blev dog senere skilt fra hende. Det viste sig, at kvinden på det tidspunkt var gravid. Hun havde selv født et barn, mens de boede i By
Han var handicappet og døde senere. De var i By 3 i 2-3 uger sammen med Person 1's anden kone. Derefter flyttede de til Raqqa. Det var i juli
Der var ingen kamphandlinger i byen, men der blev bombet rundt omkring. De var alene nogle uger, hvorefter Person 1 kom tilbage. Han var ikke af sted i en periode. Person 1 følte sig ikke tilpas i den enhed, han var i. Den hed Enhed
Person 1 var i 2015 kommet såret hjem. Det var mens, de boede i By
Inden da havde hun 3 gange fået at vide, at Person 1 var død. Der var nogle drenge, der havde sagt det til hendes børn i skolen. Hun fik gennem en venindes mand at vide, at Person 1 var hårdt såret men havde overlevet et angreb, som havde dræbt de andre i hans enhed. Han var blevet fundet efter nogle timer, og han fik hjælp på et hospital. Hun fik at vide, at der ville gå nogle dage, inden han kom hjem. Der gik måske en uge, inden Person 1 kom hjem. Person 1 havde bandager over det hele. Han sagde, han havde det fint. Person 1 fortalte hende senere de nærmere detaljer om angrebet. Da Person 1 kom hjem, var han forbrændt i den side 8 ene side af ansigtet og kroppen. Person 1 ville ikke tilbage til sygehuset. Person 1 valgte nok også at skåne hende og børnene, så hun kunne fastholde glansbilledet om, at det var fredeligt i området. Da de kom til Raqqa, blev Person 1 indkaldt igen. Han tog til By 2 men blev sendt tilbage. Person 1 sagde, at han ikke ville mere. Han kom senere til en anden enhed. Han blev sendt afsted med denne enhed og kom aldrig tilbage. Hun har fået at vide, at Person 1 døde i kamphandlinger, men der er ingen, der har set ham dø. Det var i maj
Da det stod klart, at den næste by, der ville blive angrebet, var Raqqa, vidste hun, at de skulle væk. Hun var gravid igen på det tidspunkt. Hun fik ikke ret meget information om, hvad kurderne ville gøre ved hende, hvis de tog hende og børnene, så hun så det ikke som en mulighed, at hun og børnene skulle overgive sig hverken til kurderne eller Præsident 1's styrker. Hun frygtede, at hun og børnene ville blive slået ihjel eller komme i fængsel. Hun fødte deres
barn, efter Person 1 var død. Det første barn, de fik i Syrien, døde efter 3 år. Hun havde ikke gjort sig overvejelser om at blive gravid igen. Det var noget, der bare skete. Hun forsøgte at være en god mor for alle sine børn og give dem det, de havde brug for. Hun tænkte, at hendes børn havde det, de havde brug for. Da Person 1 døde, ville hun væk fra Raqqa. Hun fik at vide, at Enkekontoret ville hjælpe hende og børnene med at komme til et enkehus i en anden by. De sagde, at hendes to ældste drenge ikke måtte bo i enkehuset. Hun sagde derfor nej til at blive evakueret med hjælp fra Enkekontoret. Hun spurgte en af de kvinder, hun havde kontakt med i Raqqa, om hun og hendes mand kunne hjælpe dem videre med deres ting til en anden by. Det lykkedes hende ved deres hjælp i maj 2017 at komme til By 4, hvor de bosatte sig i en forladt lejlighed. Alle enker fik økonomisk støtte, men det var ikke et stort beløb, og der var kun til de helt nødvendige ting. De betalte ikke husleje. Person 1 havde efterladt hende nogle penge. Hun husker ikke, hvor mange. Det var ikke hendes plan at blive gift igen. Efter mandens død er der en periode, hvor enker ikke kan blive gift. Da hun også var gravid, kunne hun først blive gift igen, efter hun havde født. Hun fødte i Måned
Hun havde 8 børn og overvejede ikke at blive gift. Hun forsøgte at klare sig selv. Hun handlede og sørgede for børnene, men da By 4 også blev angrebet i oktober 2017, skulle hun videre igen med sine 8 børn. Hun havde stadig deres bil. Hun tog fat i Enkekontoret i byen, og hun spurgte, hvad der skulle ske med hende og børnene, og om de kunne hjælpe. Hun fik at vide, at hun ikke var deres førsteprioritet, da hun havde fravalgt enkehuset efter Person 1's død, og hun måtte derfor selv finde ud af at komme videre. Hun pakkede deres ting og børnene i bilen og fulgte strømmen ud af byen. De næste mange måneder var der mange skift. De boede meget kort tid flere forskellige steder, og de fik side 9 hele tiden at vide, at faren var tæt på, og at de skulle se at komme væk. De kom til en større by, By
Hun kørte rundt i byen med børnene og ledte efter Enkekontoret. Det var tæt på at blive mørkt, og hun fik hjælp af nogle mænd, som hun tilfældigt mødte. De havde børn og koner med, og hun fulgte med dem. De skiftede hele tiden hus, og hun fik et værelse i husene sammen med børnene. De rykkede rundt til forskellige små byer. Krigen kom hele tiden tættere på. Det var Præsident 1 regimet, der angreb. De flygtede mange gange fra oktober til februar/marts
De kom over på de anden side af floden til en by, der hedder By 6 Hun snakkede med mændene gennem sin ældste søn eller kvinderne. De snakkede mest engelsk. De kom fra alle mulige lande. I By 6 fik de deres egen lejlighed. Hun blev syg og tabte sig meget. Hun skulle tage sig af børnene. Der var mangel på mad, og det var for farligt at bevæge sig udenfor. Hun overvejede, om det var bedst at blive gift. Det var ikke muligt for en enlig kvinde at få det til at fungere. Deres frihed var meget indsnævret. Der var flere mænd, der havde spurgt hende, om hun ville giftes, men hun havde afvist dem. Hun var bekymret for, hvem der skulle komme ind i deres liv. Det skulle være en person, der forstod, hvad hendes ønske for børnene var og som kunne støtte hende. Hun ønskede ikke en mand, der ville bestemme, at hendes drenge skulle ud og kæmpe, og at hendes piger skulle giftes tidligt. Kaldenavn 1, eller Person 3, som han hed, kom ind i billedet. Kaldenavn 1 er et kælenavn, man selv vælger. Navn var navnet på Person 3's ældste søn. Del af kaldenavn betyder far. Person 3 havde været en del af den gruppe, der hjalp hende videre til det sted, hvor hun fandt en lejlighed. Person 3 var gift og havde 3 børn. Da han spurgte hende første gang, om hun ville gifte sig med ham, var hun ikke interesseret, men livet uden mand var meget besværligt, så hun snakkede med Person 3 om, hvad hendes ønske for børnene var. Hun sagde til ham, at han ikke måtte slå hende, og at hendes drenge ikke skulle ud og slås. Det var han enig i, og derefter blev de gift. Hun giftede sig med Person 3, efter hun havde gjort ham klart, hvad hendes forventninger var. Hun sagde også til ham, at hun ikke ønskede at være i Syrien. Han sagde, han forstod det, og at han var enig i, at det ikke var et sted for kvinder og børn. Han var ok med det. Han nævnte, han måske kunne forlade landet sammen med hende og børnene. De havde indledt et forhold, og de håbede på, at der kunne bygges videre på det. Der gik historier om, at folk havde forsøgt at flygte, men at de var blevet taget til fange af enten kurderne, af Præsident 1-styret eller af IS. Der var reelt ikke mulighed for at flygte fra Syrien med så mange børn. Det var ikke muligt at skjule sig, når man havde mere end et barn. Desuden kostede det flere tusinde dollars pr. person, så det var helt umuligt for hende. Efter de var blevet gift, arbejdede Person 3 som ambulancechauffør. IS reagerede i det område, hvor de boede. Der var mænd, der havde arbejde indenfor almindelige erhverv. Det var ikke dem alle sammen, der var krigere. side 10 Der var også et tidspunkt, hvor Person 3 kørte med vand. Man kunne godt sige, at man ikke ville i krig, hvis man havde andet arbejde. Person 1 havde også på et tidspunkt overvejet at sige, han ville arbejde indenfor kontorfaget. Person 1 havde ikke sagt til hende, at han ville være en kriger, men måske blev han overbevist af andre mænd. Person 1 havde ikke givet udtryk for, at han ville til Syrien for at kæmpe. Det kan godt passe, hun og Person 3 blev gift den Dato
Derefter boede hun sammen med Person 3 og sine otte børn. Person 3's første kone blev boende med sine og Person 3's børn. Til at starte med var hun skeptisk overfor ægteskabet. Person 3 talte ikke engelsk, og hun talte meget lidt arabisk. Det viste sig, at Person 3 var en god støtte for hende og hendes børn. Han var stabil, og de så ham hver dag. Hun blev glad for ham. Han hjalp med bl.a. at skaffe lægehjælp til børnene. Hun blev gravid i slutningen af
Selvom hun havde otte børn, valgte hun at få endnu et barn. Det var af kærlighed til Person
Situationen var forværret. Kurderne var begyndt at angribe, og de var nødt til at forlade byen. Hun husker ikke, hvornår det var. Det var Person 3, der sørgede for, at de kom videre. I Syrien skulle kvinderne bære niqab eller tørklæde, når de var sammen med mænd. Derhjemme gik hun ikke tildækket. Det næste sted, de kom til, var en by, som lå en halv times kørsel væk. De var der en uge. De rykkede videre til By
Alt var optaget. Der var kun marker tilbage, og de skulle selv bygge en form for telt at bo i. Hun mistede Person 4, inden de kom til By
Han døde Dato
Hun begyndte at lære arabisk, og hendes børn hjalp hende med det sproglige. Hun brugte også Google Translate. Hendes arabiske var på begynderstadiet. Hun kunne bruge hverdagssprog. Da hun forlod Syrien, var hun bedre til at tale arabisk. Der er forskel på arabisk alt efter, om det er hverdagssprog eller fagligt sprog. Det er meget komplekst. Hun kan udtale ordene i koranen på arabisk, men hun forstår dem ikke uden oversættelse. De boede i telt i 1-1½ måned. Det var frygteligt. Der blev skudt og bombet over det hele. Der lå lig over alt. Der blev ikke taget hensyn til, at de var civile. På den ene side var det Præsident 1 styret, der angreb, og på den anden side var det kurderne. De blev alle betragtet som IS-krigere. De ventede på en mulighed for at kunne komme ud af området. Person 3 sagde en aften til hende, at de skulle prøve at komme ud. Hun gjorde børnene klar. Person 3 kom senere og fortalte, at det ikke kunne lade sig gøre at komme væk. Næste morgen blev Vidne 5 ramt i ryggen af et eller andet, og han kom på hospitalet, hvor han fik fjernet et projektil. Hun tror ikke, at hun tidligere har forklaret, at Person 3 havde prøvet at få dem ud, side 11 aftenen før Vidne 5 blev ramt. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke har sagt noget om det. Vidne 5 blev fragtet til et felthospital, og Person 3 fortalte hende, at de var i gang med at operere Vidne
Efter nogle timer blev Vidne 5 fragtet tilbage til teltet, og han fortalte, at han ikke kunne mærke sine ben. Hun spurgte Person 3, hvad lægerne havde sagt om Vidne 5's skade, men det vidste han ikke. Hun kunne ikke se, hvad der var galt. På sygehuset havde de vist sagt, at følelsen i benene ville komme igen. Dagen efter fik de at vide, at der var våbenhvile, og at de kvinder og børn, der ville, kunne komme i en lejr. Hun snakkede med Person 3 om det og sagde til ham, at hun blev nødt til at søge hjælp til Vidne
Han kunne ikke gå, og hun var bange for, at hun ikke kunne flytte på Vidne 5, hvis de senere skulle videre. Hun var også bange for, at Vidne 5 ville blive taget fra hende af kurderne, da de måske så ham som en mulig kriger. Hun tænkte dog, at når Vidne 5 var såret, talte det for, at de ville opfatte ham som et barn. Der kom lastbiler, som skulle evakuere kvinder og børn, og IS gav grønt lys for, at de kunne forlade området og overgive sig. Hun valgte ikke at blive evakueret pga. Vidne 5's tilstand. Grunden til, at hun frivilligt forlod IS på det tidspunkt, var, at hun ikke længere frygtede, at kurderne ville tage Vidne 5 fra hende for at bruge ham som kriger, da han jo var hårdt såret. Kurderne havde givet udtryk for overfor IS, at fangelejren var en mellemstation, idet kvinderne og børnenes hjemlande ville evakuere dem fra lejren. Det var det, folk snakkede om. De syriske kvinder skulle også omkring de kurdiske fangelejre. Det blev ikke set som forræderi, hvis de forlod IS området i den situation, men det var sådan tidligere, at hvis man forlod IS, blev det betragtet som forræderi. Hun og børnene blev ført til al-Hol-lejren. Her fik de tilbudt lægehjælp til Vidne
Han skulle videre til et hospital. Hun blev nødt til at sende Vidne 5 af sted alene. Vidne 5 fik fjernet et projektil i ryggen, gav ham antibiotika og fragtede ham tilbage til lejren. Han blev senere evakueret til Danmark. Hun havde da taget kontakt til sin familie og fortalt om deres situation. Hun beskrev de forhold, de levede under. Der var ikke nok mad, og de blev mistænkt for alt muligt. Vidne 5 var meget dårlig. Hans ryg var skadet. Hans nerver var skåret over. Han havde mange smerter. Han kunne ikke bruge toilettet, og hun måtte hjælpe ham med at skifte ble. Det var meget svært for dem alle. Hun bad derfor sin familie om hjælp til at få dem alle hjem. Hendes far fortalte, at Danmark kun ville tage mod Vidne 5, hvis hun gav tilladelse. Hun valgte at Vidne 5 skulle hjem og gav derfor sin tilladelse hertil. I juni 2019 kom Vidne 5 til Danmark. De var blevet indskrevet i lejren i marts
Hun blev ikke sigtet for noget eller stillet for en dommer. I lejeren blev de kaldt IS-kvinder. side 12 Hun kan ikke huske præcist, hvordan hun fik kontakt med sin familie. Hun mener, hun lånte en telefon af en person. De måtte ikke have mobiltelefoner i lejren. Hun kommunikerede løbende med sin far fra dette tidspunkt. Hun mener også, hun kommunikerede med sin mor og måske sin svigermor. Det kørte over wi-fi. De havde ikke internetforbindelse i lejren. Også mens hun var i IS, kommunikerede hun med sine forældre, mest med faren. Hendes mor er meget følsom og har svært ved at håndtere hårde nyheder, så derfor var det mest faren, hun kommunikerede med. Hun havde telefonsamtaler med ham, og de skrev sammen på sms. Det var ikke så ofte, idet forbindelsen var dårlig. De kommunikerede på den måde i årene 2015 til
Hun har altid overfor sin mor givet udtryk for, at de nok skulle ses igen. Hun har dog ikke villet give sine forældre falske forhåbninger, for hun havde indset, at hun kun havde meget små muligheder for at komme ud fra Syrien. Hun havde navnlig til sin far været nødt til at sige, at hun ikke ville hjem, da der ikke var mulighed for det. Hun ville ikke give sin far eller sig selv falske forhåbninger. Hun kunne godt sige til sin mor, at de nok skulle ses. Hun kunne nok også sige til sine forældre, at hun gerne ville hjem, men hun gjorde det ikke, for hun ville ikke skabe forventninger, som ikke kunne opfyldes. Hun forsøgte at skåne sine forældre og sagde indirekte til dem, at hun håbede, at de ville ses en dag. Hendes syn på Vesten var ikke negativt, da hun var i IS. Hun var født og opvokset i Vesten og havde boet i Bosnien og Danmark i 31 år, og det var en del af hende. Hun havde ikke et negativt billede af Vesten. un ikke havde et klart billede af, hvad IS stod for. Hun gik hjemme og passede børn. Hun er muslim og har altid praktiseret sin religion både her og i IS. For hende er islam en religion, der prædiker om fred og om, at alle har ret til deres egen holdning. Efter hun kom tilbage til Danmark, har hun set, hvad IS har gjort ved andre, og det er ikke noget, hun bifalder. Hun var ikke opmærksom på, at det var det, IS stod for. Det var ikke det, Person 1 fortalte hende. Han sagde, det var et land, hvor man kunne praktisere sin religion. Hun har forstået, at hun har overtrådt straffeloven, som beskrevet i anklageskriftet. Hun holdt ikke med nogen, da hun var i Syrien. Hun accepterede ikke, hvad der foregik. Hun følte, hun blev set ned på, og alliancen, som var mod IS, så også ned på hende. Hun accepterede ikke, hvad IS gjorde, men hun forstod ikke, hvorfor Vesten skulle se hende som fjende, da hun bare var en kvinde, der passede sine børn dernede. Hun ønskede at komme tilbage til Danmark helt fra starten, hun kom til lejren. Hun henvendte sig til Danmark og sine forældre, og hun fik at vide, at side 13 de kvinder, der var taget med deres mand og børn til IS, ikke skulle have lov til at komme tilbage til Danmark. Det gik op for hende, at hun var uønsket i Danmark. Hun skrev derfor til sin familie, at hun ikke ønskede at komme tilbage. Hun syntes, at tonen i debatten var meget streng. Hun ville inderst inde gerne til Danmark for at støtte Vidne
Hun så dengang på sig selv som en kvinde, der passede sine børn. Det er først senere gået op for hende, at hun med sin indsats også støttede IS og derved havde begået noget ulovligt. Hun syntes på den baggrund, at det var hårdt at træffe den beslutning at komme hjem. Hun havde stadigvæk håb om, at hun ville få lov til at komme ind i Danmark med sine øvrige børn. Der kom meget frem i medierne, og hun forstod, hun risikerede at komme i fængsel og ikke kunne være sammen med sine børn. Børnene forstod ikke, at hun ikke kunne være sammen med dem, når de kom til Danmark. Hun skrev derfor en hård besked til sine forældre om, at hun ikke ville komme tilbage. Hun valgte dog senere at sige ja til at tage til Danmark med børnene. Efter Vidne 5 blev hentet hjem i 2019, gik snakken i lejren om, at Bosnien ville hente sine statsborgere hjem, og hun tænkte, det kunne være en mulighed, at hun kom tilbage til Bosnien. Bosnien hentede imidlertid kun 6 kvinder hjem, og i lejren var hun i øvrigt også registeret som hjemmehørende i Danmark. Hun forstod ikke, at man kunne stille krav om, at hun skulle opgive sine børn, da det kom frem, at Danmark kun ville tage børnene hjem. Da hun sagde ja tak til at komme tilbage til Danmark, blev hun og børnene flyttet til al-Roj lejren. Forholdene var bedre der end i al-Hol-lejren. Der var mere struktur, og det var mere rent. Lejren var mindre, og man kunne bedre købe ind. Det var en lettelse at komme til den lejr, fordi forholdene var så meget bedre. Det var en venteposition. Hun og børnene var i lejren i 4 måneder indtil oktober
Hun måtte starte forfra. Hun havde ikke noget som helst med fra den tidligere lejr og måtte tage mod tøj fra andre. Hun fik økonomisk støtte af sine forældre, mens hun var i lejrene. Hendes forældre havde fået at vide, at de gerne måtte hjælpe hende økonomisk. Efter Vidne 5 kom til Danmark, gav han et interview til en avis. Hun fik det at vide efterfølgende. Det var vist nogle kvinder i lejren, der gjorde hende opmærksom på det. Hun tror, at Vidne 5 ville forsøge at hjælpe hende og sine søskende hjem ved at udtale sig. Hun kan bekræfte, at hun, som anført i artiklen, har skrevet et 5 sider langt brev i hånden. Hun tog billeder af siderne og sendte dem til sine forældre. I brevet skrev hun, at hun var ked af, at hun valgte at tage med Person 1 til Syrien, og at hun var ked af det, som hun havde udsat dem for ved at tage sine børn med til Syrien, samt at hun ikke var en god datter. Hun ved ikke, hvor brevet er blevet af. Hun syntes det er mærkeligt, at der ikke er fundet billeder af det på hendes forældres telefon. side 14 Forevist kort over fotomappe med kortafsnit over områder i Syrien har tiltalte forklaret, at det umiddelbart ser rigtigt ud, og at kortene viser de områder, hun og hendes familie har været i, mens de var i Syrien. Tiltalte har bekræftet på forsvarerens forespørgsel, at hun kommunikerede med familien i Danmark fra Syrien. Det var med begge sine forældre og Vidne 5, efter han kom tilbage. Hun husker ikke, om hun også skrev med sine brødre og sin svigermor. Hun skrev vist på Viber og måske på WhatsApp. Hun skrev på bosnisk med sin far. Hun brugte måske imo og WhatsApp, når hun kommunikerede med Vidne
Han var meget syg, da han blev overført til Danmark. Hun kan ikke huske, om hun kommunikerede med Vidne 5 fra lejren i
Det var først efter mange måneder, at hun skaffede sig en telefon i lejren. Der gik nok nogle måneder, inden hun begyndte at kommunikere med Vidne
Han var indlagt i Odense, og senere var han i Viborg til rehabilitering. Hun skrev flere gange til sin far, at hun ikke ville komme hjem. Hun ville herved meddele sin far, at hun og børnene havde det fint nok. Hendes far blev ved med at skrive, at hun skulle prøve at komme væk, og han forstod ikke rigtigt situationen. Hun ville meddele ham, at de havde det fint, og at han skulle holde op med at presse hende. Hendes forældre har aldrig blandet sig i hendes ægteskab. Hun kunne ikke finde på at skrive direkte til sin far, at han skulle blande sig udenom. Hun følte, der var et pres fra forældrenes side, og hun ville signalere, at de havde det ok, og derfor gav hun udtryk for, at hun ville blive i Syrien, så de ikke bekymrede sig unødigt. Hun troede på et tidspunkt, at der ville være en større chance for, at hun kunne komme til Danmark, hvis hun først var i Bosnien. Hun kan bekræfte, at hun har skrevet, at hun håbede, at hendes drenge ville blive som løver. Derved gav hun udtryk for, at hun håbede, at de ville blive stærke og modige personer. Hun tænker, at det fejlagtigt kunne opfattes som om, at hun håbede, at hendes drenge blev krigere, men det var ikke tilfældet. Hun sagde til Person 1, inden han døde, at hun ville tilbage til Danmark med børnene. Han blev sur, og hun spurgte, om han ikke kunne bede IS om at aflevere deres pas. Det ville han ikke, da han var bekymret for, at han så ville blive mistænkt for at have til hensigt at flygte. Hun sagde til Person 1, at de sagtens kunne fungere som muslimer i et land som Danmark. Hverken hun eller Person 1 havde haft problemer med at være udøvende muslimer i Danmark. Hun sagde også til ham, at hun savnede sine forældre. Hun græd hele tiden og var meget ked af det, hver gang Person 1 skulle afsted. Hun sagde til Person 1, at der skulle være sikkert, der hvor de skulle bo. Der skulle ikke være krig, og børnene skulle gå i skole. Person 1 sagde, han havde troet på, at det var sådan i Islamisk Stat, men at situationen havde ændret sig. Hun rykkede nok rundt med børnene mindst 20 gange, inden de kom i den side 15 kurdiske lejr Al-Hol. Med Person 1 flyttede hun to gange, med Person 3 5 gange og resten alene. Hun sagde fra starten til Person 3, at hun ikke ville blive i Syrien, da hun ikke mente, det var et optimalt sted at være for hende og børnene. Det accepterede Person
Han mente heller ikke, at børn og kvinder skulle udsættes for et liv under de forhold, der var. I Vestre Landsret forklarede hun, at hun kunne erkende, at hun i hele perioden var husmor, og at hun var under pres og gerne ville ud af det, men at hun i juridisk forstand accepterede og affandt sig med situationen og forholdene, da der ikke var en mulighed for, at hun og børnene kunne komme væk derfra. Hun erkender, at hun herved har handlet i strid med straffeloven i overensstemmelse med det, hun er tiltalt for. Tiltalte har supplerende forklaret, at Person 1 ikke fortalte hende ikke, hvad han skulle lave i Syrien. De talte ikke om, at han skulle i krig, eller at han risikerede at dø i krig. Foreholdt afhøringsrapport af
marts 2022, ekstraktens side 1155, andet sidste afsnit, forklarede tiltalte, at Person 1 ikke havde bekræftet over for hende, at han skulle i krig. Hun havde det på fornemmelsen. Hun vidste, at der var krig i Syrien. Måske det kunne ende med, at han skulle i krig. Person 1 var meget tilbageholdende og talte ikke meget om tingene. Det var hendes bekymring, at han skulle i krig. Det var bekymringerne, hun fortalte til politiet. Person 1 sagde ikke direkte, at han skulle være en kriger. Hun husker ikke, om Person 1 sagde, at det også fungerede at være enke dernede. Forespurgt om hun under grundlovsforhøret forklarede om sin anden mand Person 3, har tiltalte forklaret, at det husker hun ikke. Forholdt tiltales forklaring under grundlovsforhøret gengivet i retsbog af
oktober 2021, ekstraktens side 75, fjerde afsnit, første sætning, har tiltalte forklaret, at hun ikke husker, hvorfor hun ikke ønskede at oplyse Person 3's navn. Hun har ikke skjult navnet men efterfølgende oplyst det til politiet. Måske var hun forvirret på tidspunktet. Foreholdt retsbog af
oktober 2021, ekstraktens side 70, fjerde afsnit, de sidste to linjer, har tiltalte forklaret, at det ikke passer, at hun ikke havde haft kontakt med Person 3 siden fængslingen. Hun forklarede sådan, fordi hun ikke kunne se, hvad det havde af betydning. Efterfølgende har hun forklaret til politiet, at hun havde kontakt til ham. Under grundlovsforhøret fortalte hun ikke, hvad Person 1 lavede i Syrien. Hun følte, at hun blev beskyldt for noget, som hun ikke var en del af. Det havde ikke noget med hende at gøre, og hun ville alene tale om sig selv. side 16 Da de boede i Syrien, var Person 1 afsted af flere omgange. Når han kom hjem, talte de ikke meget om, hvad han havde lavet. Hun var bekymret og ked af, at de var endt, hvor de var. Det var ikke det liv, han havde lovet hende. Person 1 følte, at han havde tavshedspligt. Derfor fortalte han ikke konkret og detaljeret. Han snakkede ikke om det for at undgå at bekymre hende. Den første enhed, han kæmpede med, var Enhed
Hun havde hørt navne på andre enheder, fra kvinderne hun talte med. Under grundlovsforhøret fortalte hun ikke om retten til enkepension. Uanset hun fravalgte enkehus, fik hun enkepension. Foreholdt retsbog af
oktober 2021, ekstraktens side 77, andet afsnit, de tre første linjer, har tiltalte forklaret, at hun ikke så det at få enkepension som at være en del af Islamisk Stat. Enkekontoret var et socialkontor, hvor hun kunne få hjælp. Den økonomiske støtte afhang ikke af, om ens mand døde dernede. Kvinder, der blev skilt, kunne også modtage økonomisk støtte. På tidspunktet opfattede hun det som økonomisk støtte og ikke enkepension. Foreholdt rapport dateret
december 2021 vedrørende korrespondance af
oktober 2015, ekstraktens side 336, de to sidste afsnit og den efter-følgende side, ekstraktens side 337, har tiltalte forklaret, at Person 5 er en af de kvinder, som hun mødte i den første lejlighed, hvori hun blev placeret. Hun ønsker ikke at fortælle mere om hende, herunder hvor hun kommer fra. Hun har bekræftet, at hun har haft korrespondancen, og at de kom til Syrien i februar
Hun spurgte, om Person 5's mand kæmpede for Islamisk Stat. Forespurgt hvad ordet ”Enhed 2” betyder, har tiltalte forklaret, at det er en enhed. Manden blev tilknyttet en enhed, som konen så også var under. Det er en slags institution, som passede på kvinden, mens manden var afsted. Kvinderne skulle blandt andet ordne ting i hjemmet, men det var mændene, som havde ansvaret for at passe på kvinderne. Hun havde hørt om Enhed 3 gennem de kvinder, hun korresponderede med. Enhed 4 nævnte hun, da hun havde hørt om den gennem kvinderne i By 2, da de først ankom til Syrien. Hun kendte ikke forskellen mellem de to enheder, men det hang sammen med den hjælp, kvinder og børn kunne få, mens manden ikke var til stede. Tiltalte spurgte, om Person 5 var bange, fordi hun var bosiddende i Raqqa. Tiltalte boede på tidspunktet i By
Foreholdt rapport dateret
december 2021 vedrørende korrespondance af
oktober 2015, ekstraktens side 354, de tre sidste afsnit, har tiltalte forklaret, at det er kommunikation med Person 5, som hun tidligere skrev med. Forespurgt hvad tiltalte mente med ”endnu en hellig kriger” , forklarede tiltalte, at det ved hun ikke. Måske hun henviste til, at det kunne være en, som kæmpede som Person
I oktober 2015 ventede hun sønnen Person 4, som senere døde. Mujahid kan også betyde en stærk dreng. En almindelig, stærk muslim, som arbejder og tror på gud. Foreholdt rapport, dateret
december 2021 vedrørende korrespondance af side 17
august 2015, ekstraktens side 380, de to sidste afsnit, har tiltalte forklaret, at Profilnavn var en gruppechat på WhatsApp. Gruppen bestod af de kvinder, som mødtes i den lejlighed, hvor hun først blev placeret ved ankomst til Syrien. De var nok 7 personer, som kom fra forskellige steder. Tiltalte har videre forklaret, at Person 6 skrev, at hendes mand opnåede martyrdøden, hvilket betød, at han var død. Der er forskellige måder at dø på, som betegnes martyrdøden, herunder hvis døden er indtruffet i krig, under et jordskælv eller druknedøden. Hun ved ikke, hvordan Person 6's mand døde. Det var ikke tit, de havde kontakt til hinanden i gruppen. Alle kunne skrive på kryds og tværs. Hun modtog de beskeder, som der blev skrevet i gruppen. Hun husker ikke, at hun deltog i denne samtale. Foreholdt rapport, dateret
december 2021 vedrørende korrespondance af
august 2015, ekstraktens side 382, det sidste afsnit og den efterfølgende side, ekstraktens side 383, har tiltalte forklaret, at hun ikke husker beskeden, men at hun nok har set den. Hun mener, at Person 7's mand døde. Hun husker ikke, om hun efterfølgende fik at vide, at manden døde i krig. Person 7 var en af de oprindelige 7 kvinder fra den første lejlighed, hun boede i. Hun ved, at manden døde, fordi Person 7 efterfølgende blev gift. Måske vidste hun ikke engang selv, hvordan manden døde. Den
august 2015 var tiltalte bosiddende i By 2, og de kvinder, hun skrev med, var bosiddende i Raqqa. Foreholdt rapport, dateret
december 2021 vedrørende korrespondance af
marts 2016, ekstraktens side 386, det sidste afsnit og den efterfølgende side, ekstraktens side 387, har tiltalte forklaret, at det er korrespondance mellem hende og Person 5, som hun tidligere skrev med. Person 7 og Person 5 har samme ægtefælle. Forespurgt hvad tiltalte mente med, at ”nogle brødre” kom i fængsel, har tiltalte forklaret, at brødre er en samlet betegnelse for muslimer. Hun ved ikke, om de var fra Islamisk Stat. Foreholdt rapport, dateret
december 2021 vedrørende korrespondance af
april 2017 til
maj 2017, ekstraktens side 403, det sidste afsnit og de efterfølgende sider, ekstraktens side 404 og 405, har tiltalte forklaret, at hun skulle flytte i et nyt hus i byen Raqqa, hvor hun befandt sig på tidspunktet. ”Brødre” betyder mænd, og ”søstre” betyder kvinder. Forespurgt om det var Islamisk Stat, der skulle have hendes hus, forklarede tiltalte, at det ved hun ikke. Der var muligvis en konflikt mellem de to enheder. ”Brødre” er muslimer. Hun vidste ikke, hvem de var eller hvilken enhed, de tilhørte. Hun havde ingen kontakt med Person 1, når han var afsted. Hun hørte ikke fra ham. Foreholdt rapport, dateret
december 2021 vedrørende korrespondance af
maj 2017, ekstraktens side 406, det sidste afsnit, har tiltalte forklaret, at det var en samtale mellem hende og Person
I denne sammenhæng skal ”brødrene” forstås som Islamisk Stat. Hun skrev på denne måde, fordi hun ikke vidste, hvad der skulle ske med hende og børnene. side 18 Foreholdt rapport, dateret
december 2021 vedrørende korrespondance af
maj 2017, ekstraktens side 408, de sidste to afsnit og de efterfølgende 4 sider, ekstraktens side 409, 410, 411 og 412, har tiltalte forklaret, at det er korrespondance mellem hende og Person 5 og Person 7, som begge skrev til hende. De havde samme ægtefælle. Tiltalte blev efterfølgende foreholdt sit svar på ovenstående, som fremgår af rapport, dateret
december 2021 vedrørende korrespondance af
maj 2017, ekstraktens side 415, de fire sidste afsnit og de efterfølgende 4 sider, ekstraktens side 416, 417, 418 og
Tiltalte har hertil forklaret, at Iddah er den periode, der kommer efter tabet af en ægtefælle. Samtalen fandt sted efter Person 1's død. Forespurgt hvad tiltalte mente med, at Person 1 kæmpede som en løve, ekstraktens side 415, tredjesidste afsnit, forklarede tiltalte, at hun beskrev, hvad nogle mænd fortalte om Person 1's død. ”Brødrene” er i denne sammenhæng Islamisk Stat. Kaldenavn 2 var Person 1's kaldenavn. At han kæmpede som en løve betød, at han var stærk og modig. Udtrykket ”løve” bruges også i nyhederne i forhold til Ukraine – at ukrainerne er løver. ”De vantro” er ikke-muslimer. ”Brødre som trækker sig” er Islamisk Stat. ”Martyrdøden” , ekstraktens side 415, andet sidste afsnit, skal i denne sammenhæng forstås som, hvis han dør i krig. ”Brødrene” er Islamisk Stat. Forespurgt om tiltalte var stolt af Person 1, ekstraktens side 415, sidste afsnit, forklarede tiltalte, at hun var stolt af, at Person 1 fik den ro, som han ønskede. Hun var stolt af ham, fordi han virkede tilfreds og glad – ikke fordi han deltog i krigen. Forespurgt om tiltalte syntes, at Person 1 var heldig, ekstraktens side 416, tredjesidste afsnit, forklarede tiltalte, at de tror på himlen og paradiset. De bestræber sig på at få et godt efterliv. De efterstræber at være gode mennesker. Forespurgt hvad tiltalte mente med ”den bedste død, man kan få på denne jord” , ekstraktens side 417, andet afsnit, forklarede hun, at hun havde fået at vide, at Person 1 blev martyr. Forespurgt hvad tiltalte mente med ”Jeg håber Allah destruerer dem og giver os sejren” , ekstraktens side 417, fjerde afsnit, forklarede tiltalte, at ”dem” er de vantro – altså ikke-muslimer. Hun følte, at alle angreb de områder, som hun boede i. Hun holdt ikke med Islamisk Stat. Hun ønskede fred og ro. Hun fik besked om Person 1's død i starten af maj
Korrespondancen foregik nok nogle dage efter, hun fik beskeden om Person 1's død. Det er helt sædvanligt og i overensstemmelse med den muslimske tradition at skrive på en højstemt måde. Kvinderne forsøgte at opmuntre hende til at få det bedste ud af livet. Iddah-perioden er en måde at vise respekt over for ens afdøde ægtefælle. Følelser som vrede, frustration og sorg bearbejdes i perioden. På tidspunktet var hun gravid i femte måned med sin yngste søn Person
Hun svarede på beskederne i samme tone som afsenderen. Det var helt almindeligt at fremstille sig selv som en stærk person over for de andre kvinder – en person som accepterede og magtede det. Hun ville være loyal, uanset Person 1 var død, og hun turde ikke modsige dem, da hun frygtede at få det endnu værre. Hun forsøgte at være ligesom alle andre dernede. På tidspunktet for side 19 korrespondancen var hun i Raqqa. De to andre kvinder By
var flyttet til I maj 2017 der var konstant bombninger over Raqqa. Mange blev evakueret fra Raqqa til By 4 efter mandens beslutning. Efter Person 1's død tog hun til By 4, hvor de to andre kvinder befandt sig. På tidspunktet var hun ikke stolt af Person 1, men hun var nødt til at lade som om, over for de andre kvinder. Hun skulle fremstille sig selv som en stærk person, der kunne takle situationen. Hun var ikke stolt af, at han kæmpede. Hun måtte acceptere, at det gik sådan. ”En løve” er ikke et kodeord for en kriger fra Islamisk Stat men en stærk og modig person. Hun kunne bruge ordet om sin søn, når han spiller fodbold. De andre beskeder i gruppen var ikke direkte til hende, derfor svarede hun ikke. Når hun svarede på beskeder, brugte hun samme retorik som de andre i gruppen. Det var ikke acceptabelt alene at skrive, at hun var ked af det. Foreholdt rapport, dateret
oktober 2021 vedrørende korrespondance af
marts 2018, ekstraktens side 535, de to sidste afsnit og den efterfølgende side, ekstraktens side 536, har tiltalte forklaret, at faren havde håbet, at de kom tilbage til Danmark. Det hun skriver, er ikke det hun mener. Forældrene skulle ikke tro, at Person 1 havde besluttet det. Under hele hendes ægteskab holdt hun det tilbage, hvis der var noget. Hun ville ikke tegne et dårligt billede af Person
Børnene skal ikke have et dårligt billede af ham – specielt ikke når han er død. Der tales ikke dårligt om de døde. For hende var det nemmere, hvis forældrene troede, at hun var med på det. På den måde blev det nemmere for dem at acceptere, at hun ikke kom tilbage. Hvis de vidste, at det ikke var hendes vilje, ville de forsøge at få hende ud af landet. De pressede hende, selvom det ikke var muligt for hende at forlade landet. På tidspunktet havde Person 1 været død i næsten 11 måneder. Hun kunne ikke komme ud af landet. Alt var omringet. Nogle af de kvinder, som forsøgte at komme ud, var blevet taget til fange af IS eller de kurdiske styrker. Hun vidste ikke, hvor hun kunne henvende sig henne for at få hjælp til at komme ud. Der var løbende snak om emnet blandt kvinderne, hver gang de rykkede videre til et nyt område. I november/ december 2017 åbnede der sig en mulighed. Nogle, som ikke var del af IS, forsøgte at få kvinderne ud. Hun overvejede, om hun skulle gøre det, men det var svært, fordi hun havde så mange børn. Flugtruten var nærmest umulig, og menneskesmuglerne ville ikke risikere deres liv. Hun havde heller ikke penge til det. Hun accepterede sin situation og skrev til sin far, som hun gjorde. Presset fra forældrene blev stærkere efter Person 1's død. Inderst inde vidste de godt, at det var Person 1's beslutning, at familien skulle rejse derned. Hun ønskede at få forældrene på afstand, så de ikke spurgte så meget. Foreholdt rapport, dateret
oktober 2021 vedrørende korrespondance af
maj 2018, ekstraktens side 537, det sidste afsnit, har tiltalte forklaret, at hun ikke husker konkret, hvad ”åbne sejrens veje” betyder. Hun ønskede, at side 20 krigen stoppede. Sejren er ensbetydende med fred. Forespurgt hvad hun mente med, at hun ønskede, at sønnerne blev som deres far – ægte løver, forklarede tiltalte, at det skal forstås på den måde, at sønnerne skulle være stærke og modige personer. Hun syntes, at Person 1 var modig - eller det sagde de mænd, han var sammen med, at han var. Hun syntes, at Person 1 var modig på nogle punkter. Ikke i forhold til at de skulle derned, og at han skulle dø og efterlade dem dernede. Hun var ikke enig i Person 1's beslutninger. Hun ved ikke, hvordan sønnerne skulle være ligesom Person
I maj 2018 boede de i By
Det var stedet, hvor Vidne 5 blev skudt. Hun følte sig presset af flere ting: Hendes forældre ville have hende til Danmark - hvilket ikke var muligt - de var under kontrol af IS, og hele verden var imod IS. For hende handlede det om overlevelse. En løve er stærk, har selvtillid og et godt selvværd. Sådan er man nødt til at være, når man lever i krig. For hende var det vigtigt, at børnene blev opdraget til at være stærke. De skulle ikke deltage i krig. Hun ønskede ikke, at drengene skulle være krigere. Det fravalgte hun, da hun fravalgte enkehuset, hvor de store drenge ikke måtte komme med. I maj 2018 var Vidne 5 12 ½ år. Ingen opfordrede hende direkte til, at Vidne 5 skulle være en kriger. Nogle mænd havde spurgt Vidne 5 direkte i By
Foreholdt rapport, dateret
oktober 2021 vedrørende korrespondance af
september 2018, ekstraktens side 538, de to sidste afsnit og de to efterfølgende sider, ekstraktens side 539 og 540, har tiltalte forklaret, at Tyrkiet blev nævnt, fordi det grænser op til Syrien. Hun ved ikke, om Tyrkiet var nævnt tidligere. Hun forsøgte at lukke samtalen med sin far. Hun vidste, at hun ikke kunne komme ud. Hun ville gerne have, at han skulle tro, at hun ønskede at være dernede. Det indtryk gav hun ham med beskederne. Hun håbede og troede, at beskederne beroligede ham, og at han ville stoppe med at skrive om det. Hun forklarede ham, at hun accepterede at være dernede. I dag er det ikke hendes opfattelse, at faren blev beroliget af beskederne. Forespurgt hvad faren mente med, at hun skulle slippe det, forklarede tiltalte, at det husker hun ikke. Forespurgt hvad hun mente med, at Allah måske gav de store sejre, så det er jer som kommer til os, forklarede tiltalte, at det husker hun ikke. Forespurgt hvad hun mente med, at de måske først ses i efterlivet, forklarede tiltalte, at der blev bombet over det hele. Hun var meget bevidst om, at de kunne dø når som helst og hvor som helst. Forespurgt hvad hun mente med, amen for at det er jer som kommer herover, forklarede tiltalte, at det husker hun ikke. Hun skrev med sin far over Viber. Hun husker ikke, hvor ofte de skrev sammen. De skrev sammen over en lang periode. Skriverierne blev intensiveret efter Person 1's død. Der var tidspunkter, hvor hun ikke havde mulighed for at tilgå internettet. Hun husker ikke sin sindsstemning under skriverierne med sin far. Hun var nok irriteret på ham. Hun følte ikke, at han forstod situationens alvor. Muligheden for at rejse ud af landet var der ikke. Det var nok forkert, at hun side 21 skrev det med, at han kunne miste sine børnebørn. Hun burde have fortalt sandheden, men det nyttede ikke, at hun brød sammen, når hun havde otte børn at tage sig af. Der var en stor chance for, at det endte med, at de døde. Hun har tænkt meget over det efterfølgende. Dengang hun skrev beskederne, tænkte hun sig ikke om. Mange kvinder valgte denne måde – for at holde afstand til de personer, som betød noget for dem. Hun burde have forklaret faren den virkelige situation. Hun skrev ikke så meget til sin mor, for hun ville bryde helt sammen. Foreholdt rapport, dateret
oktober 2021 vedrørende korrespondance af
september 2018, ekstraktens side 541, de fire sidste afsnit og den efterfølgende side, ekstraktens side 542, har tiltalte forklaret, at hun ikke ved, hvad hun mente med sætningen ”Vor Herre bevares, at jeg var blevet.” Forespurgt hvad tiltalte mente med, ”når de sorte farver kommer til at blafre” , har tiltalte forklaret, at hun skrev om sejren og Islamisk Stat, som er ”de sorte” . Islamisk Stat har et sort flag med en cirkel i midten. Hun kunne først komme ud derfra, når der blev fred. Den måde, hun skrev på, var sådan, der blev talt dernede. Hun burde have skrevet det anderledes, da det kunne misforstås, som om hun sluttede sig til Islamisk Stat. Hun var frustreret. Hun burde have forklaret faren om situationen. I stedet forsøgte hun at lukke samtalen med ham for at fjerne presset fra forældrene. Når hun skrev ”hehe” , var det en form for sjov - at man griner eller smiler. Hun var ikke alvorlig. Hun forsøgte at nedtone det hele og ikke fremstille det så alvorligt og ekstremt, som faren gjorde. Faren var ikke glad for, at hun blev gift med Person
Han havde hellere set, at hun forsøgte at komme ud. Han forstod ikke, at det var hårdt at være i et ukendt land som alenemor. Han var bange for, hvis hun fik flere børn og knyttede sig til den nye mand, at det så var endnu sværere at komme ud derfra. Den dag i dag kender forældrene formentlig ikke engang den nye ægtemands navn. Hun fortalte ikke sine forældre, at hun var gravid. De fik først besked, da hun sendte dem et billede. Person 4's sygdomsforløb skjulte hun også for dem. Ikke alt, hun skrev til dem, var alvorligt. Derfor skrev hun, ”jeg mener det alvorligt - Jeg er ikke gravid” , for at berolige ham. Foreholdt rapport, dateret
oktober 2021 vedrørende korrespondance af
oktober 2018, ekstraktens side 544, de tre sidste afsnit og den efterfølgende side, ekstraktens side 545, har tiltalte forklaret, at faren ønskede, at hun kom hjem. Hun forklarede ham, at hun ikke ønskede at flygte, og at der lige havde været et forsøg på at flygte. Forespurgt hvad der menes med ”Brødrene” , forklarede tiltalte, at brødrene er Islamisk Stat. Forespurgt hvad hun mente med ”derovre er der ingen stolthed” , forklarede tiltalte, at hun ikke ved, hvad det betyder, og at hun ikke ved, hvorfor hun skrev sådan til sin far. Hun husker ikke dialogen med sin far. Han blev ved med at sige, at hun skulle prøve at flygte, uanset hun havde konkluderet, at det var umuligt. Ved at sige, at hun ønskede at være der, troede hun, at faren ville slippe det. Hun var træt af sin far, fordi hun ikke kunne sige, hvordan hun havde det. Han kunne ikke hjælpe hende ud derfra. Derfor var det side 22 nemmere at holde ham på afstand. Hun skulle have skrevet til ham, at det var umuligt at komme ud. Foreholdt rapport, dateret
november 2021 vedrørende korrespondance af
maj 2020, ekstraktens side 771 og 772, har tiltalte forklaret, at det er korrespondance mellem hende og Vidne 5, efter han returnerede til Danmark, mens hun var i den kurdiske lejr. Korrespondancen handlede om at komme ud af lejren. Der blev talt om Tyrkiet i lejren. Hun følte sig meget utryg i lejren. IS var ikke en trussel mod hende og børnene. Det var ikke dem, som fik hende til at flygte. I lejren var hun konstant bange for, at hun og børnene blev sendt i fængsel eller voldtaget. De blev udsultet, og hygiejnen var dårlig. Hun husker ikke, om maj 2020 var før eller efter, at Vidne 5 udtalte sig til Medie. Hun ville gerne hjem til Danmark og give en fremtid til sine børn. Hun ville gerne hjem til Vidne
Hun bad Vidne 5 tale med familien - de skulle gøre mere, så hun kunne komme hjem. Vidne 5 forklarede hende, at Danmark havde sagt nej og ikke ønskede hende tilbage. Foreholdt rapport, dateret
november 2021 vedrørende korrespondance af
juli 2020, ekstraktens side 773, de to sidste afsnit, har tiltalte forklaret, at tanten måske er Person
Tiltalte har en søster, men hun går ud fra, at det ville være oversat til moster. Hun overvejede menneskesmugling, da Danmark ikke ville tage hende tilbage. Foreholdt rapport, dateret
november 2021 vedrørende korrespondance af
september 2020, ekstraktens side 774, de to sidste afsnit, har tiltalte forklaret, at Person 9 er hendes datter. Islam har regler om mange ting herunder påklædning og frisure. Der er grænser, som de skal holde sig inden for. Drenge skal have kort hår. ”Dem” er ikke-muslimer. Forespurgt hvad tiltalte mente med, ”gør dig umage med alt, selvom du er der” , og ”der er kamp i alt” , forklarede tiltalte, at hun mente det generelt, herunder også i forhold til skolen. Fordi hun var så langt fra Vidne 5, føltes det som om, at hun ikke vidste, hvad der foregik omkring Vidne 5, og hvad han lavede. Vidne 5 var 15 år på tidspunktet. Han var en typisk teenager, og han gjorde, hvad der passede ham. Han lavede ikke om på noget, fordi hun skrev, som hun gjorde. Hendes holdning i dag er, at Vidne 5 er 17 år, og han bestemmer meget selv. Foreholdt rapport, dateret
november 2021 vedrørende korrespondance af
oktober 2020, ekstraktens side 776, de fem sidste afsnit og den efterfølgende side, ekstraktens side 777, har tiltalte forklaret, at hendes holdning til Præsident 2 er, at han ikke er et godt menneske. Det var ment som en ”bad joke” . Foreholdt rapport, dateret
november 2021 vedrørende korrespondance af
april 2021, ekstraktens side 860, de fire sidste afsnit og den efterfølgende side, ekstraktens side 861, har tiltalte forklaret, at hun hellere ville til Bosnien side 23 end Danmark, fordi hun gerne ville være sammen med sine børn. Kvinderne i Danmark ville blive retsforfulgt. Derfor ville hun højst sandsynligt blive skilt fra sine børn. Danmark havde meldt klart ud, at de ikke ville have kvinderne. Foreholdt rapport, dateret
november 2021 vedrørende korrespondance af
april 2021, ekstraktens side 862, de to sidste afsnit og den efterfølgende side, ekstraktens side 863, har tiltalte forklaret, at hun ville blive beskyldt for mange ting og for at blive til det sidste, fordi hun ikke kunne komme ud. Der var ikke andre steder, som hun kunne være. Hun så ikke sig selv som tilhænger af IS, men fordi det endte på den måde, tænkte hun, at hun nok blev beskyldt for det. Den
april 2021 var hun i al-Hol-lejren. Hun havde været der i to år på tidspunktet. Første gang, hun fik viden om Danmarks afvisning af hende, var i juni
Hun kunne ikke komme til Danmark, fordi de havde vendt Danmark ryggen. Danmark ville kun hjælpe dem, der var i livsfare. Gennem medierne opdagede hun, at de i marts 2021 talte om sagen igen, og at hun var uønsket. Det gik op for hende, at det muligvis endte med, at Danmark tog børnene og lod hende blive. Det havde hun ikke lyst til. Før den
april 2021 havde hun igen fået at vide, at hun ikke have mulighed for at komme til Danmark. Det var gennem medierne og hendes familie, at hun fandt ud af det. Hun kommunikerede med en advokat-fuldmægtig fra forsvarerens kontor, som sagde, at spørgsmålet blev diskuteret igen, og at nogle var for og andre imod i Folketinget, men at det så ud til, at de helst kun ville have børnene. Baggrunden for samtalen var, at hun igen havde fået bekræftet, at hun ikke kunne komme til Danmark. Tanken med Bosnien var, at hun ville ud af lejren, og at hun fra Bosnien måske havde mulighed for at rejse til Danmark og blive forenet med Vidne
Hun ville gerne give Vidne 5 håb om, at de kunne se hinanden. Derfor skrev hun, at de kunne besøge hinanden. Hun havde et håb om, at de blev genforenet. Hun husker ikke, om kommunikationen var før eller efter artiklen i Medie. Foreholdt rapport, dateret
november 2021 vedrørende korrespondance af
april 2021, ekstraktens side 865, det sidste afsnit og de to efterfølgende sider, ekstraktens side 866 og 867, har tiltalte forklaret, at hun var meget frustreret. Det var en hård beslutning, som hun skulle træffe. Med stor sandsynlighed skulle hun adskilles fra sine børn. Hun husker ikke, hvad der sårede hende ved Vidne 5's ord. Hun har ikke boet i Bosnien siden 1993, men hun troede, at det ville være nemmere at være praktiserende muslim i Bosnien end i Danmark. Hun refererede til, hvad Person 3 havde sagt til hende - at Bosnien ville være bedre religionsmæssigt. Den
april 2021 havde hun være adskilt fra Vidne 5 i over 2 år. Hun så to muligheder – enten Danmark eller Bosnien. Menneskesmugling var ikke en mulighed. Hun talte ikke med myndighederne fra Bosnien. Foreholdt rapport, dateret
november 2021 vedrørende korrespondance af
juni 2021, ekstraktens side 873, de tre sidste afsnit og den efterfølgende side, ekstraktens side 874, har tiltalte forklaret, at hendes forældre gjorde alt, side 24 de kunne for at få hende til Danmark. Hun havde sagt til sine forældre, at hun gerne ville til Bosnien. Hun ved ikke, om de undersøgte mulighederne. De syntes, at Danmark var bedre for hende. De havde boet i Danmark siden
Stort set alle børnene var født i Danmark. Hun var bange for at ende i fængsel, og at alle børnene blev taget fra hende. Det passer ikke, når der står, at hun blev tvunget. Det var frivilligt, at hun tog tilbage til Danmark. Hun skrev det på denne måde, fordi hun var irriteret og sur. Nogle gange skrev hun dumme beskeder med ting, som hun ikke mente. Hun valgte at rejse til Danmark med sine syv børn. Hun skrev til sin forsvarer, at hun ønskede at blive evakueret til Danmark. Hun kunne havde valgt at blive, men hun rejste. Foreholdt rapport, dateret
oktober 2021 vedrørende korrespondance af
juli 2021, ekstraktens side 956, de tre sidste afsnit, har tiltalte forklaret, at hun og Vidne 5 talte om en kasket. Der var et billede, hvor Vidne 5 havde en kasket på med teksten NY. NY stod for New York. Hun var tilbageholdt i en fangelejr, og USA ville bekæmpe IS. Hun følte, at Vidne 5 havde valgt side. Efter hun er kommet hjem, kommenterer hun ikke på, om børnene går med tøj med tekster som ”New York” og ”Brooklyn” . På tidspunktet var hun i al-Roj-lejren, og korrespondancen foregik fra en anden kvindes telefon. Det havde betydning for, hvordan hun skrev. Hun skrev ”heheh” , fordi det var ment lidt i sjov. Kvinden, hun lånte telefonen af, var fra et europæisk land – ikke Danmark. Foreholdt rapport, dateret
oktober 2021 vedrørende korrespondance af
juli 2021, ekstraktens side 957, de otte sidste afsnit og den efterfølgende side, ekstraktens side 958, har tiltalte forklaret, at korrespondancen handler om, at Vidne 5 ikke måtte nævne, at hun talte med Person
I grundlovsforhøret nævnet hun ikke Person 3, da hun ikke ville stilles i forbindelse med noget. Person 3 sad i fængsel, og de måtte ikke have telefoner. Foreholdt rapport, dateret
oktober 2021 vedrørende korrespondance af
juli 2021, ekstraktens side 959, de fire sidste afsnit og den efterfølgende side, ekstraktens side 960, har tiltalte forklaret, at hun overgav sig på grund af Vidne 5, fordi han var såret. I de 6 år hun var der, blev Vesten fremstillet som et sted uden moral. I dag er hendes holdning, at man i Vesten kan leve sit liv, som man vil. Hun blev påvirket af den negative snak om Vesten. Bag ordene ligger hendes bekymring for børnene. Ville de komme på afveje med bander, stoffer eller komme i de forkerte miljøer? Hun ønsker, at børnene klarer sig godt i fremtiden og ikke ender i fængsel. Foreholdt rapport, dateret
oktober 2021 vedrørende korrespondance af
august 2021, ekstraktens side 961, de syv sidste afsnit, har tiltalte forklaret, at hun på tidspunktet godt vidste, at hun skulle til Danmark. Person 3 skulle have mulighed for at kontakte dem, så han kunne få viden om sin datter. side 25 Foreholdt rapport, dateret
oktober 2021 vedrørende korrespondance af
august 2021, ekstraktens side 964, sidste afsnit og efterfølgende side, ekstraktens side 965, har tiltalte forklaret, at hun henviste til Person 1 i beskeden. Han ville ikke have været tilfreds med, at de tog tilbage til Danmark. Person 1 ville ikke have rejst tilbage til Danmark. Hun husker ikke årsagen til, at hun skrev til Vidne
Foreholdt Bilag W-3-3-1-22, som ikke fremgår af ekstrakten, har tiltalte forklaret, at det er korrespondance mellem tiltalte og Vidne
Der fremgår navne og en telefonliste. Det er navne på nogle af kvinderne fra fangelejren, og nogle hun mødte på et tidligere tidspunkt. Hun ville gerne have kontakt til dem, hvis det var muligt. Foreholdt rapport, dateret
november 2021 vedrørende korrespondance af
maj 2021, ekstraktens side 899, de fem sidste afsnit, har tiltalte forklaret, at hun sendte videoen til Vidne
Den viser børn i leg. Videoen er fra al-Hollejren, hvor de havde planlagt lege for børnene i forbindelse med afslutningen af Ramadanen. Hun er selv med i videoen. Hun ved ikke, hvem der optog videoen. Det var nogle kvinder. Efterfølgende modtog hun videoen fra nogle kvinder. Hun ved ikke hvem. Da hun modtog videoen, var den med musik. Hun vidste ikke, hvad det var for noget musik. Da PET fremlagde en oversættelse af sangen, gik det op for hende, hvad det betød. Hun taler alene hverdagsarabisk. Hun forstod ikke, hvad der blev sunget. Hun forstår stadig ikke sangteksten. Hun vidste godt, at IS havde nogle sange. Sangene blev afspillet mange steder - i biler og i butikkerne - men hun forstod ikke sangene. Hun ved ikke, om IS har lavet sangen, som er tilføjet den afspillede video. Der blev sunget mange sange med indhold om islam. Hun sendte videoen til Vidne 5, så han kunne se sine søskende have en god dag. Tiltalte har supplerende forklaret, forholdt sin fars forklaring om, at han gentagne gange skrev til hende, at hun skulle komme hjem, at det også var sådan, hun huskede det. Hun blev irriteret på ham. Hun skrev til ham på den måde, hun gjorde, fordi hun var frustreret. Hun kunne ikke komme hjem, og han blev ved med at presse på. Hun lagde afstand til familie og det derhjemme. På den måde kunne hun få sin hverdag til at fungere. Forespurgt om farens forklaring om Person 1 er korrekt, har tiltalte forklaret, at den er korrekt. Person 1 skulle altid bestemme derhjemme. Hun burde have sagt fra. Hun følte sig presset af Person 1, som havde sagt, at han ville tage børnene med. Hun tog med til Syrien, fordi det var den eneste måde, hun kunne holde sammen på sin familie. Hun håbede, at Person 1 ændrede mening. Hun tilstår forholdet, uanset hun var under pres, fordi hun blev dernede i lang tid og accepterede det. I starten vidste hun ikke, at det var ulovligt. Efter hun fik fremlagt sagen, kunne hun godt se, at det var ulovligt. Hendes sag ligner sagen fra Esbjerg. side 26 Hun har ikke sympati for Islamisk Stat. Da hun boede dernede, var hun indenfor og hjemme med børnene. Hun fik ikke mange informationer. Efterfølgende har hun hørt meget om, hvad der er foregået under Islamisk Stat, og hvad Islamisk Stat står for: Drab, tortur og slaveri. Det har hun ikke sympati for. Det er ikke islam, som er hendes religion. Da hun skrev beskederne, hvoraf det kan fremstå som om, at hun sympatiserer med IS, var hun meget presset. Hun så kun den ene side af sagen. Hun så ikke halshugninger, drab og slaveri. Det går hun ikke ind for. Hun har sympati for ideen om et sted, hvor man kan være sig selv uden at tænke over, hvad andre tænker om en. Når hun skrev ting som: ”Det sorte flag skal blafre” , kan det misforstås. Hun holdt ikke med Islamisk Stat, men den eneste udvej for hende var, hvis der kom fred. Hun kan godt se, at det kan tolkes som om, at hun har sympati for IS. Da Vidne 5 blev skudt, gik det op for hende, hvilken side han blev skudt fra. Det var kurderne, som støttede USA og Alliancen. Hun blev vred. De kunne se, at det var et barn, og alligevel skød de. Vidne 5 var ikke en kriger. De skød mange kvinder og børn. Hun var bange, vred og frustreret. Hun skulle søge hjælp til sin døende søn gennem de samme mennesker, som skød ham. Hun var i konflikt med sig selv, ville de hjælpe hende? Derfor kom der mange negative beskeder fra hendes side. Person 3 var ikke en kriger for Islamisk Stat. Han var knyttet til hospitalet i By 6 og kørte ambulance. Da hun valgte at indlede et forhold til Person 3, var hun presset. Hun var alene med sine børn. Hele området var omringet. Der var mangel på medicin og mad. Hun var syg. Hun magtede ikke længere at være alene med børnene. Hun skulle hele tiden lede efter mad. Det var af nødvendighed, at hun valgte at blive gift. Hun nævnte over for Person 3, inden de blev gift, at hun ønskede at komme ud af landet. Person 3 sagde, at Syrien ikke var et sted at være under krig. Han forstod ikke, at Person 1 havde valgt, at de skulle bo i Syrien. Han forstod godt, at hun ville væk. Han kendte ikke andet end negativt til Danmark på grund af Muhammed-Krisen. Han tænkte, at det ville være bedre, hvis hun kom tilbage til Bosnien. I forhold til avisartiklen fra april 2021 tror hun, at Vidne 5's intention var at overtale regeringen til at tage hende og børnene hjem. Hun forstod godt Vidne 5's intention. I lejren fik de konstant besøg af journalister fra hele verden. Det var ikke velset at tale med journalisterne. Det blev set som at være imod Islamisk Stat. Efter Vidne 5 var taget hjem til Danmark, var der en episode, hvor soldaterne hentede hende fra teltet. Hele lejren så, at hun skulle ud og tale med journalisterne. Der blev set negativt på hende. Hun mistede også veninder, efter Vidne 5 blev hentet. Hun sagde til journalisterne, at hun ikke ønskede at udtale sig, fordi det ville påvirke hende og børnene i lejren. Det var nok derfor, at Vidne 5 ikke fortalte hende om artiklen i starten. Vidne 5 havde de bedste intentioner. side 27 Kvinderne i lejren syntes, at hun var illoyal, fordi hun sendte Vidne 5 til By
Kvinderne vidste godt, at hun også gerne ville forlade lejren. Det blev der set negativt på. Der var kvinder i lejren, som ikke ville tilbage til deres oprindelige lande. Hun skrev flere gange, at hun ønskede at blive evakueret sammen med Vidne 5 og børnene. Da hun gav fuldmagt til, at Vidne 5 kunne rejse alene, var hendes håb, at de også ville hente hende og resten af børnene. Person 4 blev født med Diagnose. Da han var cirka tre måneder, begyndte han at få mange krampeanfald og andre symptomer. Ved en CT-scanning fandt de ud af, at han havde sygdommen. Hans hjerte stoppede lige pludselig. Han havde krampeanfald konstant. Hun var afklaret med, at han skulle dø. Hun erkender sig skyldig i både forhold 1 og
Hun har indset, at hun har overtrådt ”husmor-reglen” i straffelovens § 114 e. Da de blev smuglet ind i Syrien, tænkte hun, at det ikke kunne være lovligt at gøre dette. Adspurgt hvad der ikke kunne være lovligt, har tiltalte forklaret, at krydse grænsen. Person 1 havde sagt til hende, at de skulle til et sted, hvor der ikke var krig. Det var først, da hun kom derned, at hun fandt ud af, at de var kommet til Islamisk Stat. Det var først, da hun kom hjem, at hun indså, at hun var en del af et større billede for at holde IS’ position. Hun kendte ikke lovgivningen i forvejen. Vidne 1 har som vidne blandt andet forklaret, at han er Tiltaltes far. Fa-milien kom til Danmark i
Tiltalte var 9 år gammel. De flygtede fra kri-gen i Bosnien. Han er også muslim. Tiltalte skulle ikke bære tørklæde. Det bestemte hun selv. Hun kunne også selv bestemme derhjemme. Tiltalte be-stemte også selv, at hun ville giftes med Person
Hendes ægteskab med Person 1 var godt. Når man bliver gift og har tørklæde på, gør man, hvad manden si-ger. Det er skamfuldt at tale om problemer. Da de boede i Danmark, blev der ikke talt om, at det var et dårligt ægteskab. Han ved ikke, om Tiltalte skjulte noget. Person 1 blev mere nervøs og irriteret på et tidspunkt. De talte ikke om, at de ville tage til Syrien. Person 1 var i sin egen verden. Han kunne være på be-søg i flere timer uden at sige noget. Han talte ikke med ham eller Tiltalte om det. I februar 2015 tog Tiltalte og Person 1 med børnene til Tyrkiet. De fortalte, de skulle på ferie. Der var ikke noget mistænkeligt ved det. Han tænkte, at det var godt, de kom ud og så noget andet end Bosnien, hvor de plejede at tage til én gang om året. Når de var i Bosnien, var de som regel ved Person 1's familie. De hørte fra Tiltalte og Person 1 under ferien. Da ferien var slut, kom de ikke hjem som ellers forventet. Han husker ikke, hvornår han fik sidste besked fra Tyrkiet. Der gik 2 måneder, uden de hørte noget. De vidste ikke, hvor de var. Han vidste ikke, hvem han skulle henvende sig til. Det var enten Person 1 eller Tiltalte, som ringede til ham og fortalte, at de var ankommet til et sted, hvor de gerne ville være. Han havde ikke fornemmelsen af, hvor de var, side 28 men han kunne godt forestille sig det. Han blev først sikker, da han fik at vide, at Person 1 var død. Han var meget ked af det på børnenes vegne, da han fandt ud af, hvor familien var. Det er rigtigt, at han har forklaret til politiet, jf. afhøringsrapporten af
august 2021 i ekstraktens side 1247, at han i sommeren 2015 modtog et telefonopkald fra Tiltalte og Person
Han har dog ikke sagt, at Tiltalte og hendes familie var i Syrien. Det vidste han først, da han fik at vide, at Person 1 var død. Han spurgte, hvor de var, men de sagde, det var bedst, hvis han ikke vidste det. Frem til Person 1's død i maj 2017 havde han kontakt med Tiltalte, når hun selv kontaktede ham. For det meste var det Tiltalte, der tog kontakt med ham. De havde kontakt en eller to gange om måneden. Nogle gange ringede Tiltalte, og nogle gange skrev hun beskeder og spurgte, hvordan de havde det. Han havde spurgt Tiltalte, hvorfor hun ikke kom hjem, hvis hun var syg. Tiltalte sagde, det var bedst, han ikke vidste, hvor hun var. Han sagde til Tiltalte, at hun skulle rejse hjem. Hun svarede, at hun ikke havde noget pas, og at hun ikke havde mulighed for at tage hjem. Han var bekendt med, hvad der skete i Syrien, da han havde set det i nyhederne. Han var bekendt med, at der var krig, og at Islamisk Stat var involveret. Da Tiltalte fortalte ham, at Person 1 var død, og at han var blevet dræbt, kunne han regne ud, at det var fordi, han var i Syrien. Han havde kontakt med Tiltalte, hver gang hun kunne ringe til dem eller sende en besked. Det var 1-3 gange om måneden. Det var mest skriftlige beskeder, de udvekslede. Både før og efter marts 2019 sagde Tiltalte, at hun gerne ville tilbage. Han husker ikke, om hun skrev det, eller om det var under telefonsamtaler hun sagde det. Vidnet er blevet foreholdt, at han den
marts 2018 angiveligt skrev til Tiltalte, i besked 120, jf. ekstraktens side 535, at han havde håbet, at vil komme her, og vidnet har hertil forklaret, at han med dette mente, at han havde håbet, at Tiltalte ville komme tilbage til Danmark. Han forstår Tiltaltes svar i besked 121 sådan, at hun ikke ville tilbage. Vidnet har bekræftet, at Tiltalte den
september 2018 meddelte ham, at det område, de befandt sig i, blev beskudt og bombet dag og nat, som det fremgår af ekstraktens side 538, besked
Hans svar til Tiltalte fremgår af den følgende besked. Hans budskab var, at det var bedre, at Tiltalte flygtede til Tyrkiet, hvis der skete noget. De skulle redde sig selv. Tiltalte svarede hertil, jf. besked 76, at hun ikke var kommet dertil for at tage tilbage. Han opfattede denne besked på den måde, at Tiltalte ikke ville hjem. Hun skrev det ene den ene dag og noget andet den anden dag. Han kontaktede ikke de danske myndigheder, før Tiltalte kom i den kurdiske lejr. Han vidste ikke, hvem han skulle henvende sig til. Da Tiltalte kom i den kurdiske lejr, kontaktede han politiet. Han prøvede på alle mulige måder at få familien side 29 tilbage til Danmark. Det kan godt passe, at det var den
marts
Tiltalte havde da fortalt ham, at Vidne 5 var blevet såret, og at de var i den kurdiske fangelejr. Grunden til, at det først var på det tidspunkt, han kontaktede politiet, var, at han var klar over, at der ikke var nogen, der kunne få Tiltalte og børnene ud fra Syrien. I området med den kurdiske lejr, var der ikke krigshandlinger, og det var mere roligt, hvorfor det var muligt at få folk ud derfra. Det var noget, han selv havde tænkt sig til. I dag bor Tiltaltes børn hjemme hos ham og hans ægtefælle, Vidne
Vidne 2 havde også kontakt med Tiltalte via sms-beskeder, mens de var væk. Han ved ikke, hvad de har skrevet om. Han vil beskrive Person 1 som en meget stædig person. Han bestemte i ægteskabet. Det var sandsynligvis Person 1's opfattelse, at det var mandens mening, man skulle følge. Person 1 fik tilkendt førtidspension pga. mentale problemer. Han blev behandlet af en psykolog eller en psykiater. Han har aldrig hørt, at han har talt om at tage til Syrien. Han kan bekræfte, at han mange gange bad Tiltalte om at komme til Danmark. Han ved ikke, om det var et pres for Tiltalte. Han tænker, det kan have været irriterende for hende. Han stillede altid de samme spørgsmål og sagde, hun skulle komme til Danmark. Han tænker, det kunne være irriterende. Han mener, at Tiltalte hele tiden ville hjem til Danmark. Særligt da det hele gik i stå, og Tiltalte var i lejren. Han har hele tiden sagt til Tiltalte, at hun skulle komme tilbage. Han kan ikke inddele det i perioder. Han tænkte, det var en mulighed, at Tiltalte kunne komme til Danmark via Bosnien. Han betragtede det, som en lettere måde at komme her til landet på. Han har hørt, at Tiltalte var skuffet over, at Danmark kun ville tage mod børnene og ikke mod kvinderne. Han forstod godt, at Tiltalte var skuffet, vred eller irriteret over det. Det er en selvfølgelighed. Hun ville ikke sende sine børn alene ud af Syrien. Vidne 5's evakuering kostede 240.000 kr. Dem betalte han. De sagde, at han fik tilladelse til at hente Vidne 5 hjem, men at han selv skulle sørge for det. Det var hans svigerdatter, der hjalp med at arrangere hjemturen. Han gav ca. 200.000 kr. for flybillet og 13 dages ophold på sygehuset, og 20.000 kr. gik vist til kurderne. Relationen mellem Tiltalte og hendes børn i dag er god. Børnene savner deres mor. Tiltalte hjælper børnene med lektier. Hver gang de besøger hende, læser hun for børnene. Hun siger til børnene, at de skal lytte til deres bedsteforældre. Tiltaltes relation til Vidne 5 er god. Det går godt med side 30 Vidne 5 i skolen. Han har mange venner. Det er hovedsageligt danske venner. De tre ældste børn taler dansk. Der arbejdes på, at tre af børnene skal flyttes over i en almindelig folkeskole på det skoletrin, der svarer til deres alder. Vidne 3 har som vidne blandt andet forklaret, at han er Tiltaltes bror. Han og hans 3 søskende, herunder Tiltalte, kom til Danmark med deres forældre i
Han har fået en almindelig opdragelse også i forhold til religion. Han har gået til fodbold og passet sin skole. Hans hustru er oprindelig fra Bosni-en. Han havde ikke rigtigt noget forhold til Tiltaltes mand, Person
Person 1 har f.eks. aldrig besøgt ham. Når han besøgte Tiltalte, gik Person
Han tror, det var fordi, han havde sin kone med. Person 1 og Tiltalte var mere religiøse, end han og hans kone er. Hans søster går med tørklæde, og det gør hans kone ik-ke. Han besøgte nok sin søster 1-2 gange om året. Tiltalte blev gift, mens han stadig boede hjemme. Tiltalte og børnene kom på besøg hos ham og hans kone, men Person 1 var aldrig med. Han så kun Person 1 i forbindelse med, at Person 1 besøgte deres forældre. Under disse besøg kunne de godt se en fodboldkamp sammen. Person 1 var en bestemt fyr, og man skulle ikke diskutere med ham, for Person 1 ville altid have ret. Person 1 kunne f.eks. finde på at forklare ham, hvordan man spillede fodbold, selvom han har spillet fodbold i mange år. Han havde ikke rigtig noget at gøre med Person
Person 1 var der bare. Han husker, at Tiltalte var på besøg hos ham med børnene en uge før, de tog afsted. De havde en hyggelig dag, hvor deres børn legede sammen. Han var klar over, at Tiltalte og Person 1 samt børnene tog på ferie i Tyrkiet, og han modtog nogle hyggelige billeder fra dem, mens de var turister i Istanbul. Han er i tvivl om, hvorvidt han derefter hørte fra Tiltalte eller Person
Måske modtog han en eller to beskeder fra dem efterfølgende. Familien tog afsted i uge 7 i
Sidst på ugen fik han at vide, at de tog en uge mere i Tyrkiet, fordi Person 1 skulle have lavet tænder. Han tænkte ikke mere over det, men da de ikke kom hjem efter 2 uger, havde han ingen ide om, hvor de var. Det var først senere i forløbet, han fandt ud af, at de var taget til Syrien. Officielt fik de det først bekræftet, da Vidne 5 var blevet skudt. Han tror, det var hans far, der fortalte ham det. Indtil da havde han i den mellemliggende periode tænkt, at Tiltalte nok var i Syrien. Der kørte jo alt det med ISIS i nyhederne. Det var på grund af Person 1, som han vidste, var meget troende, at han fik den tanke, at de var i Syrien. I Person 1's øjne var han en vantro. Den fornemmelse sad han altid med, når han var sammen med Person
Hans forældre var meget bekymrede for, om Tiltalte var i Syrien eller Irak. De talte om det i familien. Det blev i hvert fald nævnt. Han skrev en sms-besked til Tiltalte et par måneder efter, de havde forladt Danmark, og spurgte, om de ikke snart kom hjem. Han tror, han fik svar fra Tiltalte, men han kan ikke huske, hvad hun svarede. Han tror, han flere gange side 31 skrev, at hun skulle passe på børnene, og at de savnede dem. Han fik svar fra Tiltalte. Han skrev til hende, at de havde det godt, og at hun skulle kysse børnene. Han spurgte ikke, om Tiltalte var i Syrien. Han var bange for at blive stigmatiseret, hvis det kom frem, at hans søster var rejst til Syrien. Der var så meget fremme om, at det var ulovligt at rejse ind i området. Han ved, at hans forældre løbende havde kontakt med Tiltalte. De snakkede med Tiltalte i telefonen, og de sendte sms-beskeder til hinanden. Det var primært hans far, der skrev med Tiltalte. Hans mor er ikke så god til at skrive, men hun kan godt læse sms-beskeder. Han ved ikke, om hans forældre fandt ud af, at Tiltalte var i Syrien, før de sad i Udenrigsministeriet og talte om evakuering af Vidne
Han fik at vide af sin far, at Person 1 var død. Han spurgte, om det var i krig, og om han var blevet skudt, men der var kun hypoteser om, at det var sket på den måde. Han er ikke bekendt med, om Person 1 læste noget om Islamisk Stat, inden han og Tiltalte rejste til Syrien. Han ved, at Person 1 var glad for sin computer. Han kunne godt lide at game, eller hvad han nu lavede. Foreholdt afhøringsrapporten af
august 2021, side 4, sidste afsnit og den efterfølgende side første linje, ekstraktens side 1277 og 1278, har vidnet forklaret, at det var hans far, der havde fortalt ham, at Person 1 havde set YouTube videoer med Islamisk Stat propaganda i den sidste tid inden afrejsen, og at Vidne 1 havde sagt til Person 1, at hvis han havde planer om hellig krig, så skulle han tage alene afsted og efterlade Tiltalte og børnene i Danmark. Hans far havde også fortalt, at Person 1 trak sig mere og mere væk fra andre. Han gik i en anden moské og hang ud med andre end dem, de kendte. Hans far havde sagt til Person 1, at han ikke gad at se det, og at det ikke havde noget med religion at gøre. Det var måske i 2013-
Han var ikke bekendt med, at Tiltalte så den slags videoer. Han havde på et tidspunkt en telefonsamtale med Tiltalte. Det var i forbindelse med, at Vidne 5 skulle hjem til Danmark. Tiltalte var i al-Hollejren, da de talte sammen. Han havde haft nogle møder med Udenrigsministeriet. Tiltalte sagde, at hun håbede, de snart kom hjem. Han ved, at Tiltalte på et tidligere tidspunkt skrev til deres far, at hun håbede, at hun og børnene snart kom hjem, så børnene kunne starte i folkeskolen. Han ved ikke, hvornår det var. Hans kontakt til Person 1 var som sagt meget begrænset. Person 1 var meget dominerende. Han ville f.eks. ikke skifte ble på sine egne børn. Han ved, at det var Person 1's ønske, at de skulle rejse til Syrien. Det baserer han på, at han ikke kan se andre forklaringer på det, der er sket. Han ved ikke, om Person 1 havde en psykiatrisk diagnose, men det var højst sandsynligt tilfældet, når han nu traf beslutningen om at rejse til Syrien med familien. Person 1 havde altid side 32 ondt alle steder. Han kunne ikke tåle larm fra børn. Han skulle have ro. Han havde muligvis en depression. Han og hans far snakkede om, hvorvidt det overhovedet kunne lade sig gøre for Tiltalte at komme ud af Syrien. Han hørte rygter om, at Tiltalte havde for mange børn til, at nogen ville løbe den risiko at smugle dem ud. Hun havde også et handicappet barn. De snakkede tit om, hvordan de kunne få Tiltalte hjem. Han stod i et dilemma, da han var i tvivl om, hvorvidt det kunne gå ud over ham selv. De skulle jo også have deres egen hverdag til at fungere, og han ville ikke stemples som terrorist. Hans rolle i forbindelse med evakueringen af Vidne 5 fra lejren i Syrien var, at han var med til at skrive en ansøgning til Udenrigsministeriet om hjælp til Vidne 5 og resten af familien. Det blev sagt klart og tydeligt, at de også ønskede Tiltalte og de andre børn hjem. De havde et håb om, at hele familien kunne komme hjem, men de fik senere at vide, at det ikke kunne lade sig gøre. Der blev sagt, at når de selv var indrejst i Syrien, og idet Danmark ikke samarbejdede med terrorister, kunne Danmark ikke hjælpe. Det endte derfor med, at det kun var Vidne 5, der fik hjælp til at komme ud. De betalte 20.000 kr. for Vidne 5's ophold i Irak. Han fik et opkald om, at han skulle sørge for at Vidne 5 kom ud af Irak. Evakueringen endte med at koste dem i alt 240.000 kr. Relationen mellem Tiltalte og børnene er ikke så tæt nu. Børnene bor hos hans forældre, og han besøger dem mindst en eller to gange om ugen. Han fungerer både som deres far og mor og onkel sammen med sine forældre. Børnene savner deres mor og trænger til at være mere sammen med hende. Det går rigtig godt med indskoling af børnene i By
Person 9 går i en almindelig
klasse. Person 10 er også startet i en almindelig folkeskoleklasse. Både Person 11 og tvillingerne Person 12 og Person 13 er på vej i almindelige skoleklasser i folkeskolen. De to mindste, Person 14 og Person 2, går i børnehave. Person 2 skal måske gå et år mere i børnehaven, da han er meget genert. Den ældste Vidne 5 går på Skole 1 og er i gang med at tage en gymnasial uddannelse. Børnene taler fornuftigt dansk. Person 10 og Person 11 går til fodbold og spiller kampe i weekenden. Person 9 er ikke startet på en fritidsinteresse endnu, for hun prioriterer skolen højt. Hun kæmper for at få udfyldt de huller, der er opstået i hendes kundskaber. Alle børnene prøver at få deres dagligdag til at fungere, men det er svært, for de savner deres mor meget. Hans forældre taler bosnisk med børnene. De store kan godt tale bosnisk, men de små har svært ved det. Hans far taler dansk, selvom det er gebrokkent. Han taler selv bosnisk blandet med dansk til sine forældre. Han taler både dansk og bosnisk med børnene. Vidne 2 har som vidne blandt andet forklaret, at hun er mor til Tiltalte. Hun vidste, at Tiltalte og hendes mand Person 1 og børnene skulle på ferie i Tyr-kiet. Hun regnede med, at de ville komme tilbage. Hun havde ikke bemærket side 33 noget særligt, inden de tog afsted. Hun syntes godt om Person 1, som var far til seks af hendes børnebørn. Hun syntes, han var en god mand. Hun bemærke-de ingen ændring i Person 1's adfærd, inden de tog på ferie. Når familien besøgte dem, trak Person 1 sig tilbage på et værelse, når de havde spist. Sådan var Person 1 altid. Person 1 var en smule nervøs. Hun ved ikke, om han gik til behandling. Det var første gang Tiltalte og hendes familie tog på ferie til Tyrkiet. De ple-jede at tage til Bosnien hvert år. Person 1's bror og hendes søster bor i Bosnien. De har selv et hus i Bosnien. Det står tomt, når de ikke er der på ferie. Hun gik ud fra, at Tiltalte og Person 1 havde et godt ægteskab. Hun blev glad, da hun hørte, de skulle på ferie i Tyrkiet. De modtog sms-beskeder fra Tyrkiet om, at ferien gik fint. Derefter hørte de ikke fra dem i en periode. Hun mener, der gik ca. to måneder, inden de hørte noget fra dem igen. Det var Person 1 eller Tiltalte, der kontaktede hendes mand, og fortalte, at de var taget et andet sted hen. De ville ikke sige, hvor de var. Hun var helt i chok. De havde ikke fortalt andet end, at de var et ukendt sted. De havde forventet, at de ville komme hjem efter ferien i Tyrkiet. I den følgende periode sendte Tiltalte smsbeskeder om, at de havde det godt. Hun fandt ud af, at de var i Syrien, da hun fik at vide, at Person 1 var blevet dræbt. Det var Tiltalte, der havde sendt en sms-besked til Vidne 1 om det. Tiltalte skrev, at hun gerne ville tilbage til Danmark. Hun skrev det i sms-beskeder til sin far, både før og efter Person 1 var blevet dræbt. Hun skrev, at hun ville til Danmark eller Bosnien. Hun ville bare ud af Syrien. Kommunikationen med Tiltalte foregik oftest gennem hendes mand. Tiltalte skrev også sms-beskeder til hende. Tiltalte både skrev og sendte billeder til hende på telefonen. Hun husker ikke, om Tiltalte skrev til hende, at hun gerne ville hjem, men hun mener, at Tiltalte skrev det til sin far. Hun husker ikke, om hun så beskederne, eller om hendes mand bare refererede beskederne fra Tiltalte. Hun husker ikke detaljer, heller ikke hvornår det var. Hun og hendes mand og resten af familien glædede sig til, at Tiltalte og børnene kom hjem. Tiltalte skrev, at hun ville rejse hjem af hensyn til børnene og hende selv. Tiltalte var bange for, at nogen skulle gøre skade på dem i Syrien. Hun var mest bange for at blive adskilt fra børnene. Hun har ikke talt med Tiltalte. De udvekslede kun sms-beskeder. Foreholdt afhøringsrapporten af
august 2021, side 2,
sidste linje, til side 3, de to første linjer, ekstraktens side 1265-1266, har vidnet bekræftet, at hun under afhøringen hos politiet forklarede, at Tiltalte havde fortalt, at hun meget gerne ville hjem, men at det ikke var hende, der bestemte. Det var Tiltaltes eneste ønske at komme tilbage til Danmark med børnene. Det var vidnets fornemmelse, at Tiltalte var bange. Vidnet vidste ikke, om Tiltalte var bange for sin mand eller for andre. Hun aner ikke, hvordan det var for Tiltalte dernede. De prøvede at hjælpe hende ud. Konkret gik hendes mand til politiet og var i København. Det var mest hendes søn og svigerdatter, der side 34 hjalp med at få Tiltalte og børnene ud af Syrien, hvilket hun er meget taknemmelig for. Aktuelt bor alle Tiltaltes otte børn hos hende og hendes mand. Det er hun meget glad for. Børnene kommunikerer på dansk, da de er begyndt at gå i skole og udvikler sig godt. Det er kvikke børn, og de lærer hurtigt. Deres andre børnebørn kommer også og hjælper dem, og de er meget glade, når de er sammen. Hun kan ikke dansk, men hendes søn og svigerdatter hjælper. Vidne 1 taler både bosnisk og dansk med børnene. Børnene har behov for at være mere sammen med deres mor. Børnene venter på, at hun kommer hjem, så de kan være mere sammen med hende. Hun er jo deres mor. Børnene har ikke deres far, og de har selvfølgelig brug for deres mor. Vidne 4 har som vidne blandt andet forklaret, at hun er mor til Person
Hun vidste ikke, at Person 1 og Tiltalte og deres børn ville tage til Syrien. Hun fik at vide, at de skulle på ferie i Tyrkiet. Hun havde ikke mærket nogen for-skel i Person 1's måde at være på, inden han tog afsted. Hun vidste godt, at Person 1 var lidt nervøs. Enhver har på en eller anden måde temperament. Tiltalte og Person 1's ægteskab var fint, så vidt hun ved. Mens de var i Tyrkiet, fik hun sms-beskeder og billeder af børnene, som Person 1 havde sendt. Hun fandt ud af, at de var taget til Syrien, da Vidne 5 kom tilbage til Danmark. Hun havde kontakt med Person 1 hver anden dag, mens de var i Tyrkiet. Derefter havde hun kontakt med Person 1 en til to gange om måneden. Nogle gange havde hun også kontakt med Tiltalte. Det var Tiltalte, der meddelte, at Person 1 var dræbt. Derefter havde hun kontakt med Tiltalte omkring en gang om måneden via sms. Hun hørte også nyt gennem Tiltaltes far. Tiltalte skrev ikke, hvor hun var. Tiltalte spurgte, hvordan det gik med dem, og hun spurgte Tiltalte, hvor-dan det gik med børnene. Hun havde en gang spurgt sin søn, hvor de var, og han svarede, at det var bedst, at de ikke vidste, hvor de befandt sig. Tiltalte skrev til sin far, da hun var i den kurdiske lejr. Hun kommunikerede mest med sin far. Hun skrev til sin far, at hun gerne ville tilbage til Danmark. Det fortalte Tiltaltes far hende. Hun spurgte ikke Tiltaltes far, om han havde fået beskeden fra Tiltalte på sms, eller om hun havde ringet til ham. Person 1 kunne godt være stædig. Hun havde indtryk af, at det var Person 1, der bestemte mest i ægteskabet. Hun ved ikke, om det skyldtes religion. Under deres opvækst har Person 1 og hendes andre børn boet 3 år uden hende pga. krigen. Det var Person 1, der besluttede at tage familien med til Syrien. Hun er ikke sikker på, om Tiltalte også skrev til sin far, at hun ville hjem, inden hun befandt sig i den kurdiske fangelejr. Tiltalte har ikke fortalt hende, at hun ville hjem. Måske har hun fortalt det til sin far. Foreholdt afhøringsrapporten af
februar 2022, side 3,
afsnit, ekstraktens side 1293, om at hun angiveligt har forklaret til politiet, at det var efter Person 1's død, Tiltalte prøvede at finde ud af, hvordan hun kunne forlade Syrien, side 35 har vidnet forklaret, at hun måske har sagt sådan til politiet, men hun kan ikke huske det. Hun havde brækket benet, som var i gips, og hun var syg på det pågældende tidspunkt. Hun fik fortalt af Tiltaltes far, at Tiltalte forsøgte at komme ud. Hun er sur på sin søn over, at han forlod hende. Tiltalte er hun ikke sur på. Hun er uskyldig. Vidne 5 har som vidne blandt andet forklaret, at han var ca. 9 år, da hans forældre tog ham og hans søskende med til Syrien. Han vidste ikke, de skulle til Syrien, da de tog afsted. De havde fået at vide, de skulle på ferie i Tyrkiet. Han kan ikke huske, hvor lang tid de skulle være væk. Hans for-ældre havde et godt forhold til hinanden. De gik begge to hjemme. Han kan ikke huske, om hans far havde arbejde. Han syntes, pligterne var rimeligt ba-lanceret delt mellem hans forældre. Han kunne ikke mærke nogen forskel på sine forældre op til, at de tog til Tyrkiet. Han husker ikke turen derned. Han kan ikke huske, hvordan de kom ind i Syrien, eller det første sted, de boede i Syrien. Han kan huske, at han boede sammen med sine forældre og søsken-de. De boede i en lejlighed. Han gik i skole, og det gjorde hans to ældste sø-skende også. De havde en normal hverdag. De legede også med andre børn. I skolen blev der undervist på arabisk. Han kunne ikke sproget, inden han kom til Syrien. De talte bosnisk derhjemme. I Syrien talte han mest dansk i star-ten, men senere talte han mest bosnisk. Han ved ikke, hvad hans far lavede i Syrien. Hans forhold til faren var godt, når faren var hjemme. Det var forskelligt, hvor længe hans far var væk ad gangen. Det kunne være dage eller uger. Han kan ikke huske, om der var dage, hvor han gik om morgenen og kom hjem om aftenen. Det er svært at sige, om de var glade for at være i Syrien. Han kan ikke huske, hvordan han følte, det var. Hans mor var altid glad. Han kan ikke huske, om hun nævnte, hun ville tilbage til Danmark. Han kan ikke huske, om han og hans søskende gerne ville til Danmark. Hans mor fortalte dem, at deres far var død. Han kan ikke huske, hvornår det var. Han fik ikke at vide hvorfor. De snakkede ikke om, hvordan faren døde. De børn, han legede med, vidste godt, at deres far var død. De vidste ikke, hvordan han var død. Efter farens død var de alle sammen triste. Langsomt kom humøret op igen, og de fik det bedre. Det er ikke hans opfattelse, at hans mor gerne ville blive i Syrien. De skulle flytte hele tiden, fordi der var krig. Det var meget stressende. Hans mor snakkede om, at hun gerne ville væk fra Syrien. Han ved, hun nævnte, at hun ville væk, men han husker ikke hvordan eller hvornår. Hun nævnte, at hun gerne ville tilbage til Danmark. Det var efter farens død. Det var virkelig hårdt for dem alle at være i krigen. Det var meget stressende. De skulle flytte hele tiden. Hans mor mødte Person
Han vidste godt, de blev gift. Person 3 hjalp dem meget. Han hjalp dem f.eks. med at flytte. Det var et side 36 stykke tid efter, deres far var død. Han var en sød og god mand. Han lærte ham at kende, inden Person 3 og hans mor blev gift. Hans mor var glad, når hun var sammen med Person
Hun var også glad, da hans far stadig levede. Efter hans mor blev gift med Person 3, nævnte hun efter et stykke tid, at hun gerne ville tilbage til Danmark. Det var, da det blev hårdere at være dernede. Han hørte sin mor og Person 3 snakke om, at de skulle ud fra Islamisk Stat. Hans mor fortalte dem også, at de skulle forlade Islamisk Stat. Vilkårene var ikke til, at man kunne leve dernede. De boede i telt og fik meget lidt mad. Han kan huske på et senere tidspunkt, at de snakkede om, at de skulle i den kurdiske lejr for kvinder og børn. Han hørte ikke, de drøftede andre måder, de kunne komme ud på. Det er hans opfattelse, at det var pga. vilkårene, at hans mor gerne ville ud derfra på det tidspunkt. Han blev skudt i ryggen i marts
Han husker ikke så meget fra perioden. Han blev skudt, mens han sad foran deres telt. Han blev ramt i ryggen på højre side. Alt gik i sort. Da han vågnede, var Person 3 der også. Der var mange andre mennesker, der skulle bruge hjælp. Han kan ikke huske meget mere. Hans mor og Person 3 havde drøftet muligheden for at komme ud ved at melde sig til kurderne. Han kan ikke huske, om de havde talt om, hvad det ville betyde for Person
De havde flere telefoner. Han og hans søster havde hver deres telefon. Han kan ikke huske, om han kommunikerede med sine bedsteforældre. Han er ikke bekendt med, om nogen af dem, de kendte, er kommet ud af Syrien. Han har ikke hørt om, hvilke muligheder der var for at forlade Syrien. Han kom tilbage til teltet, efter han havde fået lægehjælp. Han havde det virkeligt dårligt. Han har fået at vide, han var i teltet tre dage. Han husker kun få billeder af, hvad der egentligt skete. Han fik at vide, at de skulle gå hen til den kurdiske lejr, fordi han skulle have bedre hjælp, end den han fik. De fik ikke at vide, hvordan det var i lejren. De havde også drøftet, før han blev ramt af skud, om de skulle henvende sig til kurderne. Han boede i den kurdiske lejr, indtil han blev evakueret i juni
Efter han kom til Danmark, kommunikerede han løbende med sin mor under hendes og hans søskendes fortsatte ophold i lejren, men det var ikke så ofte. Hans mor har ikke fortalt, hvorfor de skulle til Syrien, eller hvem der besluttede, de skulle til Syrien. Person 3 beskæftigede sig med at køre ambulance. Når han ikke var på arbejde, var Person 3 for det meste sammen med dem. Det var svært for en kvinde uden mand at klare sig dernede, især hvis kvinden havde mange børn. side 37 Der var ikke nogen, der spurgte ham, om han ville deltage i krigen. Efter han kom tilbage til Danmark, gav han et interview til Medie. Han fandt ikke selv på det. Han husker ikke, hvem der fandt på det. Han husker ikke, om hans mor vidste, at han skulle interviewes. Han fik at vide, at det var muligt at skubbe til myndighederne, hvis han lod sig interviewe. Han husker ikke interviewet. Han husker ikke, han skulle have nævnt et fem sider langt brev fra sin mor til familien i Danmark, hvori moren skulle have givet udtryk for, at hun fortrød sine handlinger, som det fremgår af interviewet, jf. ekstraktens side
Når han får oplæst, det anførte citat, husker han brevet. Han mener, det var hans morfar, der havde brevet, og at de fik det gennem Røde Kors. Han kan ikke huske, at han skulle have forklaret, at hans mor havde sagt, hun fortrød sine handlinger. Efter han var kommet til Danmark, var det hans opfattelse, at hans mor gerne ville tilbage til Danmark. Han mener, det også var hendes holdning før. Han husker ikke, om hans mor hellere ville et andet sted hen end Danmark. Han kan ikke huske, om Bosnien blev nævnt, eller om det blev nævnt, at de skulle smugles ud. Hans mor har en søster i Sverige. De kalder hende tante på bosnisk. Det er hans opfattelse, at han har en lige så stærk tro som sin mor. Han beder selv fem gange om dagen, som han også gjorde i Syrien. Han læser koranen, og det gjorde han også i Syrien. Der er ingen forskel på, hvordan han praktiserer sin religion her og i Syrien. Det er rigtigt, at han skrev med sin mor, efter han var kommet hjem. Han husker ikke, at han skulle have skrevet med moren den
maj 2020, som det fremgår af ekstraktens side 771-
Han ved ikke, hvad der menes med at ”trænge ind” i Tyrkiet. Han kan ikke huske indholdet af korrespondancen. Han ved ikke, hvem hans mor henviste til, da hun skrev ”brødrene” . Han mener, det er Islamisk Stats hellige krigere. Medierne i Danmark bruger betegnelsen ”hellig kriger” . Han ville selv sige ”kriger fra Islamisk Stat” . De kaldte sig selv brødre. I islam opfatter de hinanden som brødre og søstre. Han har selv brugt betegnelsen bror eller søster, om nogen han kender og kan lide. Foreholdt korrespondancen mellem ham og hans mor den
juli 2020, jf. ekstraktens side 773, hvorunder hans mor nævner ”tanten” , har vidnet forklaret, at det må være Vidne 3's kone, moren refererede til. Han har hørt, at der blev talt om, at man kunne blive smuglet ud af lejren. Han husker ikke, om antallet af børn gjorde nogen forskel i den henseende. Han kan ikke huske sin mors beskeder om hans frisure, som fremgår af side 38 ekstraktens side
Der er nogle regler for muslimers frisurer. Det er rigtigt, at der til en vis grad tales om, at man som troende muslim ikke må efterligne ikkemuslimer. Det er f.eks. med hensyn til indtagelse af alkohol og narko og lignende. Han kan ikke lige komme i tanke om andet, men der er vist flere ting. Foreholdt korrespondancen gengivet i ekstraktens side 860, har vidnet forklaret, at han kan huske den første del af hans og hans mors korrespondance. Han husker, at hans mor var imod interviewet. Han kan ikke huske, at der var en ordveksling om Bosnien. Han talte ikke med sin mor om, at han ville lade sig interviewe. Han fik at vide, at der var en diskussion om, at det kun var børnene, der kunne komme hjem fra lejren. Han fik at vide, at hans mor ikke ville sende børnene alene. Han kan huske, at hun var sur eller skuffet, da der kom en melding om, at det kun var børnene, der skulle hjem. Han kan ikke huske, at der var tale om, at hans mor skulle komme til Danmark via Bosnien. Det var hans ønske, at hans mor og alle hans søskende kom sammen til Danmark. Han talte med sine familiemedlemmer om det. Han kan ikke huske, at han den
april 2021 skrev med sin mor om Bosnien, som det fremgår af ekstraktens side
Det er hans opfattelse, at det er nemmere at udøve sin muslimske tro i Bosnien, da det er et muslimsk land. Man må f.eks. ikke gå med niqab i Danmark. Han ved ikke, om det er nemmere at bede fem gange i døgnet i Bosnien. Han gør det jo allerede her uden problemer. Han synes, det fungerer fint for ham at være muslim i Danmark. Foreholdt morens besked til vidnet den
april 2021, jf. ekstraktens siden 863, har vidnet forklaret, at han ikke husker indholdet. Som han forstår det nu, fortalte hans mor, at hun bad til Allah om, at han gav dem det, der var bedst for dem. Efterliv betyder paradis. Han tænker, det er positivt, at man har lov til selv at bestemme, om man vil bruge niqab. Det er for ham ok, at kvinder selv bestemmer, om de vil gå med tørklæde eller ej. Foreholdt beskeden den
april 2021 fra vidnet til moren, ekstraktens side 865, har vidnet forklaret, at han kan huske, at han skrev en længere besked til sin mor. Det var ikke normalt, at han skrev om tilgivelse for at tale grimt. Han mener ikke, at beskeden indeholder grim tale. Han henviste til Person 3 i beskeden. Foreholdt beskederne den
juni 2021 fra moren til vidnet og vidnets svar, ekstraktens side 873, har vidnet forklaret, at han kan huske, at hans mor nævnte det med, at de bosniske kvinder i lejren var blevet fotograferet og havde afgivet fingeraftryk, men det andet kan han ikke huske. Det er hans opfattelse, at det var hans mors eget valg at tage til Danmark. Hans mor har aldrig nævnt, at hun blev tvunget til at tage til Danmark med hans søskende. Hun har sagt, at hun er glad for, at hans søskende er sammen med ham og side 39 bedsteforældrene. Foreholdt beskederne den
juli 2021 fra moren til vidnet og vidnets svar vedrørende en kasket med bogstaverne NY, ekstraktens side 965, har vidnet forklaret, at han ikke husker korrespondancen. Det er rigtigt, at han har haft en kasket, der stod NY på. Han ved ikke, hvad han mente med, at det ikke betød, at han støttede dem. Han kan ikke huske beskeden fra hans mor den
juli 2021 om, at hans bedstefar ikke måtte nævne til nogen, at moren talte med Person 3, ekstraktens side
Han kan ikke huske beskederne 306 og 307 fra den
juli 2021 mellem ham og hans mor, ekstraktens side 959-
Han ved ikke, hvad hans mor mente med et samfund med løssluppenhed/promiskuitet og uden moral. Han ved ikke, hvad hans mor mente om det danske samfund dengang. Han ved ikke, om hans far pressede hans mor til at tage til Syrien. Han var 9-10 år dengang. Han kan ikke huske noget om det. Han kan huske, at han blev afhørt af politiet i Vejle. Foreholdt gengivelsen af hans forklaring i afhøringsrapporten, ekstraktens side 1303, tredjesidste afsnit, forklarede han, at han ikke kan huske, om han har forklaret, at hans far truede hans mor til at blive i Syrien. Det var sådan, at det var hans far, der bestemte, hvor de skulle bo henne. Faren havde stærke meninger og var stædig. Han ved ikke, om hans far mente, at en mand havde mere at skulle have sagt end en kvinde. Han har hørt, at det blev talt om, at der skulle sendes penge til menneskesmuglere, som kunne hjælpe med at få hans mor og søskende hjem men ikke nærmere. Han går nu i
G på Skole 1 i By
Lærerne synes, at det går fint. Han går ikke til fester og drikker ikke. Han mødes med venner og går i byen. Han gamer også. De fleste af hans kammerater er ikke-muslimer. Han hjælper sine små søskende, så meget han kan. Han taler både dansk og bosnisk hjemme med sine søskende. Hans mindre søskende har brug for deres mor. Det sker tit, at de begynder at græde efter deres mor. De besøger deres mor en gang om ugen i fængslet. Det giver sig selv, at det er vigtigt for ham og hans søskende, at hans mor kommer hjem til dem. Øvrige oplysninger Center for Terroranalyse har den
april 2022 afgivet en erklæring om Islamisk Stat, hvoraf følgende fremgår: ”... Islamisk Stat er en militant islamistisk organisation, der primært er aktiv i Syrien og Irak. IS er opført på FN’s og EU’s sanktionslister, samt på bla. USA’s, Canadas, Storbritanniens og Australiens lister over side 40 terrororganisationer. I september 2004 svor IS´ daværende leder Person 15 troskab til al-Qaida og Person 16 og blev derefter al-Qaidas gren i Irak ofte kaldet al-Qaida i Irak (AQI). IS blev opført på FN’s sanktionsliste første gang den
oktober 2004 under navnet Jama’at al-Tawhid wa’al Jihad som et alias for AQI. Jama’at al-Tawhid wa’al Jihad skiftede i oktober 2006 navn til Den Islamiske Stat i Irak’. ISI blev tilføjet FN’s sanktionsliste den
marts 2009 som et alias for AQI. I april 2013 annoncerede ISI en sammenslutning mellem den militant islamistiske organisation Nusrafronten og ISI under navnet Islamisk Stat i Irak og Levanten (ISIL). Imidlertid afslog Nusra-fronten denne sammenslutning, og al-Qaida (AQ) brød i februar 2014 med ISIL. ISIL blev tilføjet FN’s sanktionsliste som et alias for AQI den
maj
FN fordømmer i resolution 2178 af
september 2014 samt i resolution 2170 af
august 2014 IS og IS’ alvorlige overgreb og krænkelser af menneskerettighederne. I resolution 2249 af
november 2016 fastslog FN’s sikkerhedsråd desuden, at IS udgør en global og hidtil uset trussel mod international fred og sikkerhed, samt at IS har evne til og intention om at udføre yderligere terrorangreb. Den
juni 2014 erklærede ISIL’s daværende talsmand Person 17 oprettelsen af en stat og et såkaldt kalifat med ISIL’s daværende leder Person 18 som kalif. ISIL skiftede samtidig navn til “Den Islamiske Stat” . På dette tidspunkt kontrollerede IS store landområder i Syrien og Irak fra al-Bab i det nordvestlige Syrien til Salah al-Dinprovinsen i Irak nord for Bagdad. På trods af IS’ navneændring benævnes organisationen dog fortsat af flere vestlige regeringer og medier som “Den Islamiske Stat i Irak og Levanten” (ISIL eller ISIS) eller som Daesh…. I denne retserklæring anvendes herefter betegnelsen IS. I forbindelse med at Person 17 erklærede etableringen af kalifatet, opfordrede han verdens muslimer til at aflægge troskabsløfte til IS’ daværende leder Person 18 og tilslutte sig IS-kalifatet i Syrien og Irak. I erklæringen fra Person 17 fremgik det, at IS’s mål var at etablere og udvide det udråbte islamiske kalifat som øverste myndighed i en islamisk stat med udgangspunkt i det syrisk-irakiske område. På dette tidspunkt fungerede IS som en stærk kontrolleret og bureaukratisk organisation. IS formåede at tiltrække et stort antal personer til de områder Syrien og Irak som var under IS’ kontrol, herunder mange personer fra Vesten. Desuden har IS modtaget troskabserklæringer fra en række militante islamistister i bl.a. Egypten, Libyen, Algeriet, Yemen og Saudi-Arabien. Nogle af disse troskabserklæringer kom fra eksisterende grupper, som efterfølgende erklærede sig selv som nye side 41 “IS-provinser” i det kalifat, som IS udråbte med udgangspunkt i det syrisk-irakiske område. FN og flere internationale menneskerettighedsorganisationer har beskrevet, hvordan den civile befolkning har været udsat for særdeles voldsomme og brutale overgreb i de områder i Syrien og Irak, som var kontrolleret af IS, hvor civile er blevet myrdet på grusom vis, og etniske og religiøse samfund er blevet forfulgt. Fx har IS ifølge FN begået massedrab på primært shiitiske indsatte i et fængsel i Mosul – handlinger der ifølge FN: “[U]dgør krigsforbrydelser i form af mord, tortur, ondskabsfuld behandling og overgreb på personlig værdighed” . Desuden har IS ifølge FN begået folkedrab på den yazidiske minoritet i Irak. Den irakiske regering bad den
juni 2014 gennem FN’s sikkerhedsråd det internationale samfund om assistance til at bekæmpe IS. I forlængelse heraf blev en international militær koalition i september 2014 oprettet til bekæmpelse af IS, som Danmark også deltager i. Koalitionen tæller i dag mere end 80 medlemmer, heraf flere lande fra regionen og internationale organisationer som bla. NATO og EU. Danmark har siden 2014 bidraget til kampen mod IS med en række forskellige militære bidrag. Som en reaktion på etableringen af den internationale koalition opfordrede IS muslimer til at vise deres støtte til IS gennem vold og ved at angribe civile såvel som militære mål i de lande, der deltager i koalitionen. Efterfølgende har især koalitionslande som Frankrig, Belgien, Storbritannien og USA været udsat for flere alvorlige terrorangreb dirigere” , understøttet eller inspireret af IS. IS har siden 2015 dirigeret eller inspireret til en række angreb i vestlige lande, herunder bl.a.: November 2015: Angreb mod koncertsal, caféer og stadion Frankrig, Paris. Marts 2016: Angreb mod lufthavn og metrostation i Belgien, Bruxelles. Juni 2016: Knivangreb på en fransk politiansat og dennes partner i Frankrig, Magnanville. Juli 2016: Lastbilangreb på Bastilledagen i Frankrig, Nice. Maj 2017: Bombeangreb mod koncert i Storbritannien, Manchester IS anvender åbne medier til at publicere omfattende materiale med videooptagelser eller billeder at massehenrettelser samt mishandling af side 42 civile gidsler og krigsfanger, herunder halshugningsvideoer. Fx udsendte IS den
august 2014 en video med titlen “A Message to America” , som viser henrettelsen af et amerikansk gidsel i Syrien, Person
Ifølge videoen var henrettelsen en reaktion på amerikanske luftangreb rettet mod IS i Irak. IS har også offentliggjort en række andre henrettelsesvideoer af både vestlige og ikke-vestlige gidsler. IS udgav fra juli 2014 til juli 2016 det engelsksprogede magasin Dabiq via internettet, som udkom i 15 udgaver. Dabiq blev i september 2016 afløst af magasinet, Rumiyah, der blev udgivet 13 gange fra september 2016 til september
I flere af magasinerne hylder IS gerningsmændene bag terrorangreb i Vesten, herunder gerningsmanden bag terrorangrebene i København i februar
IS’ propaganda indeholder bl.a. beskrivelser om IS´ fremskridt på slagmarken, livet og levevilkårene i kalifatet, instruktioner og vejledning til udførelse af terrorangreb i Vesten samt opfordringer til at tilslutte sig IS. Desuden vises billeder af henrettelse af IS’ modstandere. I juli 2017 tabte IS kontrol med byen Mosul i Irak, og i oktober 2017 tabte IS efter flere måneders intense kampe kontrol over byen Raqqa i Syrien, der de facto havde været IS’s hovedstad, siden IS indtog byen i
I marts 2019 erklærede de amerikanskstøttede Syriske Demokrati

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.

ECLI:DK:KOL:2023:SS0000000473 Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 114 e, 1. pkt., og § 114 i, stk. 1, jf. stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 1200