← Danmark

ECLI:DK:OLR:2023:BS0000004227 Sagerne drejer sig om, hvorvidt sagsøger opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 11. oktober 2022 Sagerne BS-23633/2021-OLR og BS-40625/2021-OLR (13. afdeling) Sagsøger (advokat Henrik Rahbek) mod Skatteministeriet (advokat Tim Holmager) Landsdommerne

§ 2, stk.

1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, jf. dog stk. 5, jf. den dagældende kildeskattelovs § 48 E, stk. 3, nr.

  1. Af bemærkningerne til lovforslag nr. 162 2007/2 fremsat den
  2. marts 2008 fremgår følgende af afsnittet ”Gældende ret” : "Den særlige skatteordning kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektivt fastsatte betingelser. Der er ingen branche-mæssige begrænsninger og ingen krav om statsborgerskabsforhold. Der er ingen dispensationsmuligheder i ordningen og intet skøns-element. Enten opfylder man betingelserne, eller også gør man ikke." Retten lægger til grund, at klageren i SKATs (nu Skattestyrelsens) systemer var registreret som fuldt skattepligtig til Danmark til og med indkomståret
  3. Klageren har således været registreret som skattepligtig til Danmark inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen pr. l. august 2016, hvorfor klageren ikke har opfyldt betingelserne i kildeskattelovens § 48 E. Efter de foreliggende og ikke påklagede skatteansættelser for indkomstårene 2006 til 2010 er klageren således skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 i indkomstårene 2006 til
  4. I henhold til Landsskatterettens praksis, jf. herved bl.a. landsskatterettens afgørelse gengivet i SKM2020.87.LSR, lægges der afgørende vægt på, om en skatteyder i henhold til de for omhandlede år gældende skatteansættetser er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr.
  5. Under henvisning hertil, kan klageren i nærværende sag ikke anses at opfylde de objektive betingelser i kildeskattelovens § 48 E. Landsskatteretten finder i øvrigt ikke, at nærværende sag er fuldt ud sammenlignelig med det påberåbte bindende svar fra Skatterådet, gengivet i SKM2019.246.SR, idet det i sagen for Skatterådet fremgik af spørgerens årsopgørelse, at skattepligten ophørte, samt at spørgeren uden videre grund blev registreret som fuld skattepligtig igen. Det bemærkes tillige, at landsskatteretten som klageinstans ikke er bundet af en afgørelse fra Skatterådet. Ved klagerens ansættelse hos Symfoniorkester 1 Dato 1 2016 opfyldte han derfor ikke kravet i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, 26 nr. 1, hvorefter det er en betingelse for anvendelse af forskerskatteordningen, at den skattepligtige ikke inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter bl.a. kildeskattelovens §
  6. Der kan kun foretages en realitetsbehandling af klagerens skatteansættelser for 2006-2010 i tilfælde af, at anmodningen om ekstraordinær genoptagelse imødekommes. Skattestyrelsen har givet afslag på anmodningen om genoptagelse. Landsskatteretten har samtidig med denne afgørelse stadfæstet Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse, hvorfor de foreliggende skatteansættelser/årsopgørelser lægges til grund ved afgørelsen. Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.” Af Landsskatterettens afgørelse af
  7. oktober 2020 vedrørende ekstraordinær genoptagelse fremgår bl.a.: ” Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen har ved afgørelse af
  8. august 2018 givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse efter dagældende SFL § 27, stk. 1, nr.
  9. Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende: "Skattestyrelsens begrundelse Ad fraflytning og ændring af skattepligt For at Skattestyrelsen kan vurdere en borgers skattepligt skal der en særskilt sagsbehandling til og dermed vurdering af borgerens skattepligtsforhold. Denne vurdering kan kun finde sted, hvis borgeren retter henvendelse til Skattestyrelsen og indsender den fornødne dokumentation herfor. I fraflytningssituationer er det borgeren, der bærer bevisbyrden for, at skattepligten ophører og en adresseændring i folkeregisteret er ikke en fornøden oplysning eller dokumentation for, at skattepligten er ophørt eller af borgeren ønskes ophørt. Skattestyrelsen har adgang til folkeregisteret og når der sendes årsopgørelser bliver den aktuelt registrerede adresse fra folkeregisteret påført og breve sendt dertil. Dette er dog ikke ensbetydende med, at Skattestyrelsen får en særskilt meddelelse om, at en adresse er ændret og at skattepligten skal ophøre. Der skal som ovenfor beskrevet en sagsbehandling til. Endvidere skal det bemærkes, at årsopgørelserne er blevet dannet og sendt automatisk, uden at en skattemedarbejder har set på det. Oplysningerne om fraflytning skal fremsendes på fraflytningstidspunktet eller senest inden for den ordinære genoptagelsesfrist for at Skattestyrelsen kan behandle sagen. Kun undtagelsesvist under særlige omstændigheder, samt inden for 6 27 måneders fristen kan sagen også behandles på et senere tidspunkt. En særlig omstændighed er f.eks. alvorlig sygdom, hvorfor borgeren ikke har været i stand til at reagere inden for fristen, eller at årsopgørelserne, og dermed skatteansættelserne først er kommet til borgerens kundskab på et senere tidspunkt. Det forhold, at du ikke har haft kendskab til skattereglerne er ikke et forhold, der er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr.
  10. Det er en borgers pligt til selv at sætte sig ind i skattereglerne eller søge rådgivning. Af Landsskatterettens afgørelse af 18.05.2018 fremgår af landsskatterettens præmisser, at ukendskab om skattereglerne ikke er en særlig omstændighed, der berettiger til ekstraordinær genoptagelse og at det er en borgers pligt til selv at sætte sig ind i skatteregler og dette evt. ved sagkyndig bistand. Som det fremgår af sagens oplysninger er det ikke bestridt, at du har modtaget dine årsopgørelser for de pågældende år og det er heller ikke bestridt, at du har modtaget grøn check for
  11. Modtagelsen af grøn check har relevans for vurderingen af kundskabstidspunktet i SFL § 27, stk. 2, idet en borger anses for at få kendskab til sin årsopgørelse senest på tidspunktet for udbetalingen af denne. Det bemærkes herunder især, at en borger kun er berettiget til at modtage grøn check ved fuld skattepligt til Danmark, hvorfor der senest på dette tidspunkt burde have stået klart, at der stadig er registreret en skattepligt i Danmark. Ad formodningen for meddelt fraflytning Det fremgår af indsigelsen, at det formodes, at du ved din fraflytning har fremsendt oplysninger til Skattestyrelsen om din fraflytning og dermed har anmodet om vurdering af din skattepligt. Da der ikke er fremlagt dokumentation herfor, og der ikke fremgår oplysninger herom i Skattestyrelsens systemer kan denne formodning ikke lægges til grund i sagen. Skattestyrelsens afgørelse Skattestyrelsen giver ikke tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af dine skatteansættelser for 2006-2011, idet ingen af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt. Til støtte herfor gøres det gældende, At det er borgerens pligt til at melde fraflytning til Skattestyrelsen og anmode om, at skattepligten vurderes, At der er sendt årsopgørelser til dig, hvoraf din skattepligt fremgår, 28 At du ikke har bestridt modtagelsen af årsopgørelserne, samt At du har modtaget grøn check for
  12. Sammenholdt med LSR afgørelsen af d. 18.05.2018 er det herefter Skattestyrelsens opfattelse, at du hverken opfylder betingelserne for særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 eller opfylder skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorfor der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse." Klagerens opfattelse Repræsentanten har anmodet om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2006-2011 genoptages, idet klageren har forladt fuld dansk skattepligt pga. fraflytning. Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført følgende: "Anvendelsen af Skatteforvaltningsloven (SFL) § 27, stk. 1, nr. 8 Indledningsvist anføres, at denne klage udelukkende er foranlediget af SKAT's forudsætning om, at Sagsøgers anmodning om forskerbeskatning efter KSL § 48 E alene kan behandles, såfremt de – klart – ukorrekte skatteansættelser for indkomstårene 2006- 2011 genoptages. Jeg er uenig i denne forudsætning, idet KSL § 48 E, stk. 2 alene stiller krav om, at skatteyderen "ikke indenfor de seneste 10 år har været skattepligtig efter §

§ 2, stk.

1, nr. 1-7 eller 9-29". Den omstændighed, at skatteyderen ved en - klar - fejl er blevet skatteansat, er således uden betydning. SFL § 27 herunder stk. 1, nr. 8 retter sig mod det materielle indhold i skatteansættelsen, nærmere bestemt mod de tidsmæssige rammer for en fastsættelse af den beløbsmæssige størrelse af den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen indeholder således en lovmæssig afvejning af hensynet til opgørelsen af den korrekte skattepligtige indkomst over for hensynet til praktisk og administrative forhold. I denne sag har skatteyderen affundet sig med selve resultatet af skatteansættelserne, som for alle indkomstårene udviser et skattetilsvar på kr.

  1. De anmodede ændringer indebærer, at skattetilsvarene fortsat er kr. 0, hvorfor ændrede skatteansættelser alene er en - tom - formalitet uden sammenhæng med det reelle stridspunkt: om betingelserne for opnås af forskerbeskatning efter KSL § 48 E er opfyldt. Det er således Sagsøgers principielle standpunkt, at en ekstraordinær skatteansættelse er irrelevant. Denne problemstilling omfattes af Sagsøgers klage af
  2. august 2017 til Skatteankestyrelsen (sagsnummer 17 -0990970). Kravet om særlige omstændigheder i SFL § 27, stk. 1, nr. 8 29 Uanset dette gøres det i nærværende klage gældende, at Sagsøger under alle omstændigheder opfylder betingelserne i SFL § 27, stk. 1, nr. 8, idet der foreligger særlige omstændigheder, ligesom Sagsøger har rettet henvendelse til skattemyndighederne inden for den i SFL § 27, stk. 2 angivne 6 måneders frist. I første række gøres gældende, at vurderingen af om der foreligger særlige omstændigheder må foretages i henseende til den interesse, som skatteyderen har i den fornyede ansættelse. Som det er fremført har Sagsøger ingen interesse i det ændrede skattetilsvar, som følger af den ekstraordinær ansættelse, idet skattetilsvaret for de urigtige ansættelser i alle indkomstårene var 0 kr. Sagsøgers interesse i ekstraordinær ansættelse er derfor ikke som i øvrige sager om ekstraordinær ansættelse en "bagudrettet" interesse i et ændret skattetilsvar men alene en "fremadrettet" interesse i at opnå den forskerbeskatning efter KSL § 48 E, som Sagsøger i øvrigt opfylder samtlige betingelser for. Vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, må således foretages på grundlag af, om det er rimeligt og anerkendelsesværdigt, at Sagsøger grundet de fejlagtigt udstedte årsopgørelser for indkomstårene 2006-2011 nu skal være afskåret fra at opnå forskerbeskatning. Det gøres gældende, at dette ikke skal være tilfældet. Det er derfor i denne sag uden betydning, om Sagsøger har begået en fejltagelse ved ikke, at rette henvendelse vedrørende de ukorrekt udfærdigede årsopgørelser. Som anført er Sagsøger ikke kyndig i skatte lovgivningen og han forstod ikke, at de ukorrekte årsopgørelser beroede på en fejltagelse. Han antog, at dette skyldtes, at han havde bankkonti og lån i Danmark, samt at han var tilmeldt dansk A-kasse. Sagsøger har derfor ikke rettet henvendelse til SKAT vedr. de fejlagtige skatteansættelser. Han har alene sikret sig, at han ikke har betalt skat i Danmark. Det skal således fremføres, at Sagsøgers manglende redressering af skattemyndighedernes fejlagtigt udfærdigede årsopgørelser ikke skal kom ham til skade i henseende til en efter adskillige indkomstår - op til 10 år -aktualiseret problemstilling om forskerbeskatning. I anden række gøres gældende, at Sagsøger heller ikke har begået fejl og forsømmelser over for skattemyndighederne ved sin fraflytning pr. 1 januar
  3. Som beskrevet er det utvivlsomt, at han meddelte fraflytning til England og oplyste bopælsadressen i Cambridge. De omhandlede årsopgørelser er da også sendt fra skattemyn-dighederne direkte til den engelske adresse. Skattemyndighederne har således været fuldt opmærksom på, at Sagsøger havde bopæl i England. Sagsøger erindrer ikke de nærmere omstændigheder ved sin fraflytning og vil ikke udelukke, at selvstændig meddelelse er sendt til skattemyndighederne. Sagsøger er dog ikke i besiddelse af dokumentation herfor. Uanset dette gøres det gældende, at den ubestridte henvendelse og meddelelse til Folkeregisteret i Aarhus Kommune om bopælsophør også har retsvirkning overfor dagældende kommunale skatteforvaltning i Aarhus, idet der er tale 30 om en og samme myndighed. Aarhus Kommune har endda oplyst, at skatteforvaltningen og Folkeregisteret pr.
  4. januar 2005 var organiseret i samme magistrat, under ledelse af samme forvaltningsdirektør. Det erindres, at skatteforvaltningen indtil den
  5. november 2005 blev varetaget af de kommunale skatteforvaltninger efter dagældende Skattestyrelsesloven, jfr. SFL § 62, stk.
  6. Det fremgår således af dagældende Skattestyrelsesloven, senest Lbkg. 2004.868 § 2, nr. 1, at den kommunale skatteforvaltning varetager skatteansættelsen for fysiske personer, herunder indtræden og ophør af subjektiv skattepligt. Den omstændighed, at Aarhus Kommune som selvstændig myndighed konkret eller generelt ikke har sikret, at en behørig meddelelse om endelig bopælsophævelse i Danmark og bopælserhvervelse i England muligvis ikke er tilgået den kommunale skatteforvaltning, kan således ikke komme Sagsøger til skade mange år efter i forbindelse med en tilladelse til forskerbeskatning. Den omstændighed, at Sagsøger fra og med indkomståret 2012 ikke længere modtog årsopgørelser, uden at dette var foranlediget af Sagsøger og uden, at dette skyldtes meddelelser, oplysninger etc. fra Sagsøger eller andre eksterne omstændigheder, er dog udtryk for, at daværende SKAT måtte have indset, at Sagsøger ikke var fuld eller begrænset skattepligtig til Danmark. Den omstændighed, at SKAT ikke var ophørt hermed tidligere, kan ikke bebrejdes Sagsøger og kan -slet - ikke nu medføre, at Sagsøger alene af den grund er afskåret fra opnåelse af forskerbeskatning efter KSL § 48 E. Det bestrides ikke, at Sagsøger har undladt at rette henvendelse til skattemyndighederne i anledning af de ukorrekt udfærdigede årsopgørelser. Som nævnt skyldtes dette, at Sagsøger simpelthen ikke var klar over, at dette betød, at han blev anset for fuld skattepligtig til Danmark. Sagsøger var af den opfattelse, at dette skyldtes dels, at han var dansk statsborger og dels, at han havde bevaret sine bankkonti i dansk bank og sit medlemskab af dansk faglig forening. Sagsøger havde alene sikret sig, at hans indkomst fra England - som blev fuldt beskattet i England- ikke var medtaget og at han således ikke skulle betale skat i Danmark. Sagsøger havde heller ikke reageret over, at årsopgørelserne for 2009 og 2010 fejlagtigt havde medtaget udbetalte gæstemusikerhonorarer for henholdsvis 12.443 kr. og 29.051 kr., selvom disse vederlag som engangshonorarer ikke var undergivet begrænset skattepligt. Der henvises til KSL § 2, stk. 1, nr. 1, hvorefter begrænset skattepligt alene omfatter personligt vederlag i "tjenesteforhold" dvs. et egentligt lønvederlag. Også her måtte Sagsøger gå ud fra, at disse poster i årsopgørelserne var en administrativ følge af de udbetalingsbilag, som han havde modtaget. Også her havde Sagsøger alene sikret sig, at der ikke blev udløst en skattebetaling. Ved vurderingen af om Sagsøgers undladte henvendelse til skattemyndighederne kan bebrejdes ham på en sådan måde, at 31 betingelserne i SFL § 27, stk. 1, nr. 8 om særlige betingelser er opfyldt, må det haves for øje, at Sagsøgers - eventuelle bebrejdelsesværdige forhold alene retter sig mod en manglende berigtigelse af fejl foretaget af myndighederne i forbindelse med den ukorrekte registrering som fuld skattepligtig. Det er muligt, at Sagsøgers manglende reaktion i henseende til kravet om, hvorvidt særlige omstændigheder foreligger, kan have relevans ved en genoptagelse med det formål at opnå en tilbagebetaling af en tidligere foretaget ukorrekt skattebetaling, men det gøres gældende, at dette er uden relevans i henseende til denne sag, hvor formålet er fremadrettet, nemlig at blive omfattet af forskerbeskatningen efter KSL § 48 E. Sagsøgers anmodning om ekstraordinær genoptagelse er da også alene foranlediget af SKAT's - efter min opfattelse ukorrekte - forudsætning om, at anmodningen om forskerbeskatning formelt forudsætter en ophævelse af de tidligere ansættelser. Det må samtidigt haves for øje, at Sagsøger som "almindelig skatteyder"ikke har haft mulighed for at gennemskue den tekniske baggrund i henseende til fuld og begrænset skattepligt. Sagsøger har alene haft mulighed for at sikre sig, at han ikke blev opkrævet skat i Danmark og dette er sket. Endelig må haves for øje, at Sagsøgers skatteansættelser ophørte fra indkomståret 2012, idet SKAT fra dette indkomstår ikke længere anså Sagsøger for fuld skattepligtig. Dette fremgår af Sagsøgers årsopgørelse for 2016, (Bilag 6) hvori er angivet, at "Skattepligten starter 1.8.2016 -Skattepligtige dage 153." Som nævnt har Sagsøger ikke haft indflydelse på denne ændrede skatteansættelse, der er foretaget uden Sagsøgers indblanding og uden forudgående henvendelse eller meddelelse fra SKAT. Der foreligger navnlig ingen anmodning om afsluttende ansættelse eller nærmere angivelse af på hvilken dato den fulde skattepligt måtte være ophørt. Det gøres derfor gældende, at dette dokumenterer, at de foregående ansættelser, som nu begæres genoptaget, hviler på en fejl fra skattemyndighedernes side og at denne fejl blev erkendt forud for udsendelse af årsopgørelsen for
  7. Det gøres yderligere gældende, at denne fejl kunne og burde havde været rettet af skattemyndighederne på et tidligere tidspunkt. Reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2 Som der fremgår er Sagsøgers anmodning om ekstraordinær genoptagelse alene foranlediget af, at SKAT i sin afgørelse af
  8. august 2017 (Bilag 3) har statueret, at dette er en forudsætning for forskerbeskatning efter KSL § 48 E. Jeg har herefter på vegne Sagsøger ved brev af
  9. september 2017 til SKAT (Bilag 11) anmodet om ekstraordinær genoptagelse af Sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2006-2011, således at disse ophæves. Det gøres derfor gældende, at reaktionsfristen på 6 måneder i KSL § 27, stk. 2, er opfyldt. Denne bestemmelse stiller krav om, at der skal anmodes om ekstraordinær genoptagelse "inden 6 måneder efter at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold der begrunder 32 fravigelsen af fristerne i § 26” og det gøres derfor gældende, at fristen skal regnes fra SKAT's afgørelse af
  10. august
  11. I den påklagede afgørelse fra
  12. august 2018 henviser Skattestyrelsen til, at fristen skal regnes fra modtagelsen af årsopgørelsen for 2010 dvs. den
  13. marts 2011 - idet årsopgørelsen indeholder en såkaldt "grøn check". Uanset betegnelsen er der alene tale om et beregningsmæssigt fradrag, som alene adskiller sig ved i givet fald at kunne komme til udbetaling. Som det fremgår af årsopgørelsen for 2010 medførte beregningsfradraget ingen udbetaling til Sagsøger, der heller ikke i den anledning - som "almindelig skatteyder" – havde særlig grund til at rette henvendelse. Det bestrides derfor, at dette beregningsfradrag har relevans for Sagsøgers anmodning om genoptagelse. Som det er fremført, retter denne sig ikke mod en omberegning af skattetilsvaret for dette eller andre af de implicerede indkomstår, men alene mod skattemyndighedernes efterfølgende - og bestridte - forudsætning om genoptagelse som en formel betingelse for stillingtagen til anmodningen om forskerbeskatning efter KSL § 48 E. Teori og praksis for SFL § 27, stk. 1, nr. 8 Det fremgår af ordlyden af SFL § 27, stk. 1, nr. 8, at bestemmelsen er en "opsamlingsbestemmelse", der har til formål at sikre skatteyderen en ekstraordinær ansættelse, når "særlige omstændigheder" tilsiger, at skatteyderen mod at blive urimeligt ringe stillet, som følge af de ordinære ansættelsesfrister. Reglens karakter af "sikkerhedsventil" fremgår af bestemmelsens forarbejder, hvor det det angives, at bestemmelsens anvendelsesområde er tilfælde, hvor det uden for de positivt opregnede genoptagelsesgrunde i SFL § 27, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses som urimeligt, at opretholde den oprindelige ansættelse. Det angives tillige, at reglen finder anvendelse, når der er begået fejl fra myndighedernes side, også selvom disse ikke er ansvarspådragende. Der vedlægges uddrag af Skatteforvaltningsloven,
  14. udgave med kommentarer side 576 - 590 (Bilag 12). Som det er angivet, er hovedområdet for SFL § 27, stk. 1, nr. 8, tilfælde, hvor den ekstraordinære ansættelse resulterer i en materiel ændret skatteansættelse med tilhørende ændret skattetilsvar. Derimod har bestemmelsen ikke været aktualiseret, når en tidligere materielt ukorrekt skatteansættelse anses som hindrende for en senere foretagelse af en materiel korrekt ansættelse for senere indkomstår. Den foreliggende praksis er således ikke dækkende for denne sag. Dog kan måske henvises til SKM 2011.448 LSR (Bilag 13), hvor skatteyderen ved en ikke nærmere identificeret fejl ukorrekt var blevet registeret som medlem af Folkekirken og derfor pålagt kirkeskat. Uanset at skatteyderen først efterfølgende og uden for den ordinære ansættelsesfrist gjorde opmærksom på denne fejl, statuerede Landsskatteretten, at der forelå særlige 33 omstændigheder, således at der blevet foretaget ekstraordinær genoptagelse. Sammenfattende gøres således gældende, at selvom det anses som en forudsætning for Sagsøgers adgang til forskerbeskatning efter KSL § 48 E, at de fejlagtigt foretagne skatteansættelser for indkomstårene 2006-2011 genoptages til ekstraordinær ansættelse med henblik på ophævelse, er kravene til en sådan opfyldt, idet der efter en samlet afvejning må anses at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at det må anses for rimeligt, at hindringerne for den i øvrigt lovhjemlede forskerbeskatning må ophæves. Det gøres samtidig gældende, at skattemyndighederne har modtaget anmodningen herom inden for den i SFL § 27, stk. 2, forskrevne frist på 6 måneder." Skattestyrelsens høringssvar Skattestyrelsen har i deres høringssvar bl.a. udtalt følgende: "Ad reglerne om ekstraordinær genoptagelse En borger, der ønsker genoptagelse, skal senest den
  15. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, komme med oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk.
  16. SKAT kan, uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, give tilladelse til genoptagelse, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt. SKAT kan endvidere kun give tilladelse til genoptagelse, hvis borgeren har bedt om genoptagelse senest 6 måneder efter, at borgeren har fået kendskab til det, der begrunder, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 kan overskrides. SKAT har mulighed for at se bort fra 6-månedersfristen, hvis der er særlige omstændigheder jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og Den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.2.2.
  17. Klageren har i sagen og senest på klagens side 3 oplyst, at han har modtaget sine årsopgørelser i alle år. Der henvises til sagsfremstillingen i forslag til afgørelse samt afgørelse, der er fremlagt som bilag A og B, hvor der særligt henvises til Landsskatterettens afgørelse af 18.05.2018 samt fristoverskrideisen ift. SFL § 27, stk.
  18. Klageren har fremlagt SKM2011.448.LSR som grundlag for, at særlige omstændigheder i denne sag er opfyldte. Der henvises dog til, at korrespondancen, der danner grundlag for sagens udfald ikke er tilgængelig. Ydermere er nyere retspraksis gældende frem for gammel retspraksis, hvorfor den nævne landsskatteretsafgørelse må have forrang. I denne nyere retspraksis fremgår det, at uvidenhed og det forhold, at en "almindelig skatteyder" ikke er skatteretskyndig, ikke er tilstrækkelig for at kunne få genoptagelse efter særlige omstændigheder. Tværtimod så slår denne nyere retspraksis fast, at 34 det er borgerens ansvar at sætte sig ind i skatteregler og evt. skal søge sagkyndig bistand. Vedr. SFL §
  19. stk. 2 skriver skattestyrelsen i bilag B, at kundskabstidspunktet regnes senest fra modtagelsen af grøn check. I denne sag kan kundskabstidspunktet dog allerede regnes fra modtagelsen af ÅROP 2006, da klageren har oplyst, at han har modtaget alle årsopgørelser. Ad KSL § 1, stk. 1, nr. 1 Klageren påstår, at han reelt ikke har været fuldt skattepligtig til Danmark siden hans udrejse, idet han ikke opfylder betingelserne for KSL § 1, stk, 1, nr.
  20. Dette bestrides, idet klageren har været fuldt skattepligtig inden hans udrejse og herefter ikke har foretaget de nødvendige foranstaltninger for at kunne komme ud af den fulde skattepligt. Klageren har dermed fortsat været fuldt skattepligtig til Danmark. Kildeskattelovens § 1 stk. 1 nr. 1 lyder som følger: "Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:
  21. personer, der har bopæl her i landet" Cirk 1988-11-04 nr. 135 som lyder: "I det følgende redegøres for, under hvilke betingelser der foreligger fuld skattepligt her til landet. Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, omfatter skattepligten personer, der har bopæl her i landet. Ved afgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt, lægges der vægt på, om de pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at de agter at have hjemsted her." Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor det er afgørende om borgeren har bolig til rådighed. Bopæl er ikke det samme som en bolig, dvs. at det altafgørende ikke er, om en borger reelt bor og opholder sig i Danmark. Relevant er udelukkende, om en borger har bolig til rådighed. Se bl.a. TfS 2001 493 H og SKM 2004.257 H. Juridisk vejledning C.F.2.1.2 "De konkrete omstændigheder kan ved fraflytning af Danmark være af en sådan art, at afgørelsen af, om bopælen skal anses for bevaret, må foretages ud fra en samlet vurdering, hvor også personens subjektive hensigter indgår i bedømmelsen" I ovenstående cirkulære fremgår det i sidste sætning at man omfattes af skattepligt hvis man ved andre foranstaltninger har tilkendegivet at man agter at have hjemsted i Danmark. Klageren har hverken reelt eller aktivt opgivet sin skattepligt, samt reageret i rette tid på årsopgørelser samt grøn check. 35 Klageren har ikke inden for den ordinære genoptagelsesfrist fremsendt dokumentation for, at hans skattepligt til Danmark har været ophørt og ej heller anmodet om, at skattepligten skal ophøre. Skattestyrelsen har derfor ikke haft mulighed for at fjerne skattepligten, idet skattestyrelsen ikke har været vidende om, at der har været forhold der ville kunne begrunde ophør af skattepligten. Bevisbyrden i fraflytningssituationer bærer skatteyderen. Klageren nævner, at skattepligten i 2011 er blevet ophævet. Grunden hertil er en masseindberetning pga. et advis, hvor grøn check er registreret uden en indkomst. Denne masseindberetning er sket med en automatik og ikke ved en egentlig sagsbehandling. Denne håndtering fra skattestyrelsen betyder dog ikke, at reglerne og pligterne om fraflytning for borgeren er ophævet. Skattestyrelsen kan ikke have haft kendskab til borgernes hensigt vedr. sin skattepligt, men masseindberetningen blev foranstaltet for at sikre, at der ikke udbetales grøn check til personer hvor der ikke kan ske modregning i en evt. skat af indkomst. (Bilag C) Det vil sige, at der selvom denne håndtering ikke er tale om særlige omstændigheder, der begrunder ekstraordinær genoptagelse. Hvis skatteankestyrelsen mod forventning skulle nå frem til, at der alligevel er tale om særlige omstændigheder efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, så skal der gøres opmærksom på, at fristen i SFL § 27, stk. 2 stadigvæk ikke er opfyldt, hvorfor der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse. … Ad sammenhængen mellem SFL og KSL // Realitetsbehandling Klageren har henvist til, at der skal ske en realitetsbehandling af den ekstraordinære genoptagelse. Der findes dog ingen lovhjemmel eller anden retspraksis for, at en sådan realitetsbehandling skal foretages. Skattestyrelsen kan kun lægge de faktiske omstændigheder i sagen til grund og som ovenfor anført er hverken betingelserne for ekstraordinær genoptagelse eller for registrering på forskerskatteordningen opfyldte. Indledningsvist skal det bemærkes, at ikke offentliggjorte domme og afgørelser ikke kan lægges til grund, hvorfor udelukkende den offentliggjorte retspraksis kan danne retsgrundlaget. Ifølge retspraksis bliver udtrykket "realitetsbehandling" brugt i to forskellige sammenhænge. Det er i afgørelser vedrørende fristoverskridelser og afgørelser vedrørende sagens 36 omstændigheder. Det er meget vigtigt at holde disse to begreber adskilte. I disse sager anmoder klageren om en realitetsbehandling i forhold til sagens omstændigheder om registreringen af forskerskatteordningen, idet klageren anerkender at fristen for at anmode om genoptagelse er overskredet. Det handler derfor ikke om realitetsbehandlingen af fristoverskrideisen, men af sagens faktiske omstændigheder og opfyldelsen af betingelserne for både at blive omfattet af forskerskatteordningen og at få en ekstraordinær genoptagelse for skatteårene 2006-
  22. Sagens faktiske omstændigheder vil under ingen omstændighed kunne "realitetsbehandles", idet skattestyrelsen har opstillet et regelsæt med frister, som skal overholdes både af skattestyrelsen, men også af borgeren. Hvis skattestyrelsen skal starte med at realitetsbehandle sagerne, så er reglerne i skatteforvaltningsloven om genoptagelse overflødige. For at underbygge ovenstående henviser vi til især til følgende afgørelse: LSR af 27.09.2010 I denne sag var klagerens påstand en realitetsbehandling af sin skatteansættelse, hvor det påstås at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldte. Landsskatteretten behandler ikke anmodningen om realitetsbehandlingen, men forholder sig udelukkende til sagens faktiske omstændigheder og dermed at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Det forhold, at landsskatteretten ikke nævner realitetsbehandlingen i deres præmisser må alene skyldes, at dette ikke er relevant for sagen og der i øvrigt ikke er lovhjemmel til dette. Konklusion Skatteforvaltningsloven fastlægger de formelle regler omkring dialogen mellem borgerne og skattestyrelsen, samt sagsbehandlingen. Loven er med til at sikre retssikkerheden, samt ensartet og korrekt sagsbehandling. Skatteforvaltningslovens §§ 26 - 27 er præceptive og dermed ufravigelige. Skatteforvaltningsloven er en bindende og ufravigelig lov for skattestyrelsen således, at alle betingelser og frister for sagsbehandlingen skal overholdes - uanset i hvilket forretningsområde sagen lander. 37 Det vil sige, at hvis betingelserne for at blive beskattet efter forskerskatteordningen ikke er opfyldte skal der ikke foretages en såkaldt "realitetsvurdering", men reglerne i skatteforvaltningsloven skal respekteres og følges. Der skal dermed søges om genoptagelse (ordinær eller ekstraordinær) for de forhold, der skal ændres. Idet klageren ikke kan få medhold i den ekstraordinære genoptagelse er betingelserne for forskerskatteordningen ikke opfyldte. Uanset den ekstraordinære genoptagelse, så opfylder klageren dog stadig ikke betingelserne for forskerskatteordningen, idet klageren har været skattepligtig indenfor 10 år inden ansættelsen. Klageren kan derfor hverken få ekstraordinært genoptaget sin skattepligt for 2006-2011 og ej heller blive omfattet af forskerskatteordningen." Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar Repræsentanten har som svar på Skattestyrelsens høringssvar bl.a. udtalt følgende: "… Skattestyrelsens udtalelse af 10 december 2018 giver mig anledning til følgende konkrete kommentarer: A) Udtalelsens side 1 og 2 ad reglerne om ekstraordinær genoptagelse: Det skal ikke bestrides, at det ikke er tilstrækkeligt for anvendelsen af SFL § 27, stk. 1, nr. 8, at der er tale om "en almindelig skatteyder, der ikke er skatteretskyndig". Afgørende er imidlertid, at de fejlagtigt udfærdigede årsopgørelser skyldtes myndighedernes fejltagelse, idet Sagsøger har opfyldt samtlige formelle krav ved oplysningen om fraflytningen pr.
  23. januar
  24. … Der foreligger således ikke bebrejdelsesværdige forhold hos Sagsøger i forbindelse med fraflytningen pr.
  25. januar
  26. Det skal ikke bestrides, at Sagsøger burde have reageret over de modtagne fejlagtige årsopgørelser, men dette har ikke selvstændig relevans i henseende til anvendelsen af SFL § 27, stk. 1, nr. 8, idet det muligt bebrejdelsesværdige består i en manglende reaktion over for skattemyndighedernes egen fejltagelse. Som beskrevet har skattemyndighederne selv erkendt denne fejltagelse, idet skatteansættelser uden forklaring og uden særskilt meddelelse uden videre ophørte fra og med indkomståret
  27. På side 3, øverst i sin udtalelse beskriver Skattestyrelsen årsagen til, at skatteansættelserne ophørte fra
  28. Der henvises til, at der forelå "en masseindberetning pga. et advis, hvor grøn check er registreret uden indkomst. Denne masseindberetning er sket ved automatik og ikke ved en 38 egentlig sagsbehandling". Disse omstændigheder skal ikke bestrides, men det gøres gældende, at dette så meget desto mere burde have foranlediget skattemyndighederne til en nærmere undersøgelse af Sagsøgers skatteforhold. At der ikke blev foretaget en sagsbehandling er i modstrid med forvaltningsretlige krav, idet en myndighed ikkekan træffe afgørelser uden at informere borgeren herom. Under alle omstændigheder kan den manglende sagsbehandling ikke bebrejdes Sagsøger. Disse omstændigheder underbygger så meget desto mere, at der foreligger særlige omstændigheder. Den undladte sagsbehandling har således ikke relevans ved bedømmelsen af Sagsøgers forhold. Det bestrides ligeledes – fortsat – at reaktionsfristen på 6 måneder efter SFL § 27, stk. 2 skal påbegyndes på tidspunkterne for modtagelse af de omhandlede årsopgørelser. Der henvises i denne forbindelse til ordlyden af SFL § 27, stk. 2, hvorefter fristen påbegyndes på når ” den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26” . Som der nærmere er redegjort for i klageskrivelse af
  29. oktober 2018 i sag 2, må denne frist regnes fra
  30. august 2017, hvor daværende SKAT meddeler, at anmodningen om specialistbeskatning forudsætter en genoptagelse, hvilket der herefter den
  31. september 2017 anmodes om. B) Udtalelsens side 2 Ad KSL § 1, stk.
  32. Udtalelsens gennemgang af bopælsbetingelsen og dermed tilstedeværelsen af fuld skattepligt ses ikke at have relevans i denne sag. Det er utvivlsomt og ubestridt, at Sagsøgers bopæl i Danmark og dermed den fulde skattepligt ophørte pr.
  33. januar
  34. Det er dette, der er afgørende efter ordlyden af KSL § 48 E, der i så henseende alene stiller krav om, at skatteyderen ikke må have været undergivet fuld eller begrænset skattepligt inden for en periode af 10 år forud for tilflytningen. Det er muligt, at skattemyndighedernes ophør af at foretage skatteansættelser ved fraflytning forudsætter selvstændige oplysninger om fraflytning, men uanset om sådanne oplysninger har foreligget ved Sagsøgers fraflytning og uanset, om dette skyldes den ene eller anden omstændighed, har dette ingen betydning for den fremadrettede adgang til specialistbeskatning. Dette afhænger alene af, om der har foreligget en skattepligt, medens en evt. foretaget skatteansættelse er uden betydning. Hvorvidt der foreligger skattepligt afhænger derfor alene af Sagsøgers bopælsforhold og tilknytning til Danmark etc., men derimod ikke af, om myndighederne har modtaget den ene eller anden form for oplysninger og heller ikke af, om mangler i så henseende kan bebrejdes den ene eller anden. C) Udtalelsens side 3 ad forskerskatteordningen. Det bestrides ikke, at der ikke er mulighed for dispensation for adgangen til beskatning efter KSL § 48 E. Det gøres da også 39 gældende, at Sagsøger opfylder de betingelser, der direkte fremgår af ordlyden af KSL § 48 E. Skattestyrelsens udtalelse synes i øvrigt ikke at skelne mellem begrebet skatteansættelse og begrebet skattepligt, der udtrykkeligt er anvendt i KSL § 48 E. Som anført var Sagsøger netop ikke undergivet skattepligt efter sin fraflytning. D) Udtalelsens side 4 ad sammenhængen mellem SFL og KSL//Realitetsbehandling. Skattestyrelsen udtalelse synes vanskeligt forståelig på dette punkt. Der henvises i udtalelsen til, at klageren gør gældende, at der skal ske en realitetsbehandling af den ekstraordinære genoptagelse. Dette er ikke korrekt. Sagsøger gøre alene gældende, at der skal ske en realitetsbehandling af anmodningen om specialistbeskatning uafhængigt af de - fejlagtige - skatteansættelser. Det er dette, der er hovedindholdet i Sag
  35. Såfremt styrelsens udtalelse skal forstås således, at Sagsøger mener at anmodningen om beskatning efter KSL § 48 E kan behandles selvstændigt og uden hensyntagen til de - klart fejlagtige skatteansættelser, fremgår det af klageskrivelserne og ovennævnte, at Sagsøger er af den opfattelse, at en sådan realitetsbehandling kan ske. Som beskrevet har en ekstraordinær genoptagelse ingen selvstændig relevans i denne sag. Genoptagelse vedrører begrebsmæssigt en bagud rettet ændret skatteansættelse med heraf følgende restskat eller overskydende skat, medens denne sag vedrører en fremadrettet specialistbeskatning efter KSL § 48 E. Som det fremgår vedrører anmodningen om specialistbeskatning ikke de forudgående indkomstår, hvorfor en genoptagelse af tidligere indkomstår er overflødig og irrelevant. Det kan tilføjes, at regelsættet om genoptagelse netop indebærer, at skatteansættelser efter et nærmere forløbet tidsrum må opretholdes, selvom disse er klart fejlagtige. Denne konsekvens har - selvsagt - ikke virkning for den korrekte bedømmelse af senere indkomstår. Ret beset indebærer Skattestyrelsens opfattelse, at en tidligere fejlagtig beskatning af en given indtægt, som ikke længere kan genoptages, skal foretages på samme måde for senere indkomstår, såfremt tilsvarende indtægt erhverves i disse senere indkomstår. Skattestyrelsens - bestridte - opfattelse, hvorefter en tidligere klart fejlagtig skatteansættelse i alle tilfælde skal annulleres for, at en anmodning om specialistbeskatning efter KSL § 48 E kan realitetsbehandles strider endda mod Skattestyrelsens egen praksis. I min udtalelses af
  36. maj 2018 i Sag 1 (j. nr. 17-0990970) har jeg henvist til anonymiseret Bindende Svar af
  37. februar 2014 fra SKAT, der var vedlagt som Bilag 21 i sag
  38. For en god ordens skyld vedlægges det bindende svar som Bilag 14 i sag nr.
  39. 40 Det bindende svar omhandler netop problemstillingen, om en anmodning om specialistbeskatning kan realitetsbehandles uden genoptagelse af tidligere fejlagtige skatteansættelser. Jeg henviser til side 6 i det bindende svar, hvoraf følgende fremgår: … Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling Repræsentanten har indsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, hvoraf bl.a. fremgår følgende: "Som det fremgår af klageskrivelsen påberåbes Skatteforvaltningslovens (SFL) § 27, stk. 1, nr. 8 som grundlag for anmodningen om genoptagelse. Det fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, at bestemmelsen - ifølge lovbemærkningerne - finder anvendelse ved myndighedsfejl. Følgende fremgår af lovbemærkningerne til L 2003.410 i LF 2003/4 nr. 175, der i sin tid indsatte bestemmelsen: ” Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.” Bestemmelsen er således ikke forbeholdt genoptagelse som følge af myndighedsfejl, men omfatter "særlige tilfælde", hvor der ud fra en konkret rimelighedsvurdering foreligger et behov for en berigtigelse af en tidligere ukorrekt angivelse. SFL § 27, stk. 1, nr. 8 afløste i sin tid dagældende Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 9 med følgende ordlyd: ” I det omfang skatteministeren tillader, at skatteansættelsen ændres som følge af fejl begået af en skatteansættende myndighed” 41 Den ændrede formulering er udtryk for en udvidelse af adgangen til ekstraordinær genoptagelse ved "særlige omstændigheder", således genoptagelsesadgangen ikke er begrænset til objektivt beskrevne omstændigheder, men kan ske efter en individuel skønsmæssig vurdering. Sagsøger gør gældende, at der i denne sag foreligger særlige omstændigheder. Det forhold, at der har foreligget en registrering af Sagsøger som fuldt skattepligtig som følge af en fejl eller manglende kommunikation, bør ikke indebære, at Sagsøger mange år efter er afskåret fra at opnå beskatning efter specialistordningen i Kildeskatteloven (KSL) § 48 F, jfr. § 48 E. Det bør her haves for øje, at de fejlagtige skatteansættelser for indkomstårene 2005-2011 alle var 0-opgørelser, hvorfor en genoptagelse ikke udløser hverken nye skattekrav eller tilbagebetalinger af skat. I Sag 1 er da også fremført, at en genoptagelse er en bureaukratisk og unødvendig foranstaltning. Det gøres herudover gældende, at de ukorrekte årsopgørelser skyldes fejl eller misforståelser hos myndighederne, der ikke skyldes Sagsøgers forhold. Det gøres tillige gældende, at Sagsøger heller ikke senere har udvist bebrejdelsesværdige forhold af relevans for adgangen til genoptagelse. …” Landsskatterettens afgørelse Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdi-skat, senest den
  40. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Klagerens repræsentant har den
  41. oktober 2018 anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2006 –
  42. Anmodningen er således indgivet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse. Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. l. Oplistningen af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i bestemmelsen er udtømmende. Skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 1-7, indeholder en række objektive grunde til genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse. Herefter kan spørgsmålet om genoptagelse alene afgøres efter skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr.
  43. Ifølge bestemmelsen kan der ske ekstraordinær genoptagelse, hvis: 42 "Told- og Skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder." Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af
  44. august 2004, ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 758 af
  45. august 2005). Ifølge bemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse finder den anvendelse i tilfælde, hvor en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndig-hederne. Dette vil ligeledes være tilfældet, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genop-tagelse i de tilfælde, hvor den skattepligtige eksempelvis har glemt at selvangive et fradrag. Om en ansættelse er korrekt, er ikke i sig selv et kriterie for, om der skal ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. f.eks. SKM2008.990Ø. Mulighederne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er således snævre. Det er skatteyderen, der skal godtgøre, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt. Repræsentanten gør gældende, at der er tale om særlige omstæn-digheder, idet klageren har meddelt sin flytning til CPR-registret, og at skattemyndigheden derfor også burde have taget klagerens skattepligt op til revision. Endvidere gør han gældende, at klageren ikke har haft grund til at reagere over årsopgørelserne, da de ikke har medført noget skattetilsvar, samt at det ikke har stået klart for klageren, at han fortsat blev anset for fuld skattepligtig til Danmark. Ifølge repræsentanten er den opretholdte skattepligt derfor et resultat af skattemyndighedens fejlbehandling. Retten bemærker, at klageren i indkomstårene 2006 - 2010 har modtaget årsopgørelser, hvoraf der bl.a. fremgår honorarindkomster i 2009 og
  46. Klagerens adresseændring fra Danmark til Storbritannien pr. l. januar 2005 er registreret i CPR-registret, men der findes ikke dokumen-tation for, at klageren har rettet henvendelse til skattemyndigheden vedr. de ændrede skatteforhold. Efter en samlet konkret vurdering finder retten det ikke godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde ekstra-ordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr.
  47. Der er herved henset til, at klageren til trods for de modtagne årsopgørelser ikke har anmodet skattemyndigheden om, at skatte-pligten skulle ophøre eller i øvrigt informeret om fraflytningen eller fremsendt dokumentation herfor. 43 Derudover er det en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt. Herefter skal genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i §
  48. Fastlæggelsen af kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sker som udgangspunkt på grundlag af klagerens konkrete subjektive kendskab til de nødvendige oplysninger. Af klagerens årsopgørelse for 2006 til 2009 fremgår det ikke tydeligt, at klageren fortsat er fuld skattepligtig til Danmark, og i årsopgørelsen for 2010 er det ikke tydeligt, hvorfor klageren er berettiget til at modtage grøn check. Selvom klageren er fraflyttet Danmark, skal han dog fortsat sikre, at de registrerede oplysninger er korrekte. Han har haft adgang til sin skattemappe, hvorfor han burde have reageret, da han modtog grøn check i marts
  49. Ud fra en konkret vurdering anses klageren senest at have fået kund-skab til registreringen af fuld skattepligt til Danmark i forbindelse med udsendelse af årsopgørelse for indkomståret 2010, da han modtog grøn check på 1.300 kr. Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2,
  50. pkt., er derfor ikke iagttaget. Henset til, at ingen af de oplistede tilfælde for fristgennembrud i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, er til stede, samt at fristreglen i bestemmelsens stk. 2 ikke er overholdt, finder retten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2006 til 2011 ikke er til stede. Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse.” Forklaringer Sagsøger har forklaret bl.a., at han er uddannet cand.scient. med en ph.d. i kemi fra Århus Universitet. Fra 2005 var han i fire år ansat som forsker ved Arbejdsplads
  51. Sideløbende har han studeret violin og haft en karriere som musiker. Flytningen fra Danmark til England i 2005 foregik ved, at han opsagde sit kollegieværelse, og et fragtfirma fragtede hans indbo til den nye bolig i Cambridge. Han mødte personligt op på Folkeregisteret i Århus Kommune, hvor han udtrykkeligt oplyste, at han flyttede permanent til England. Han fik udleveret flere forskellige blanketter, som han udfyldte og returnerede til Folkeregisteret. Det var hans opfattelse, at skatteforvaltningen i den forbindelse havde fået meddelelse om hans udrejse fra Danmark. Han blev ikke vejledt om, at han skulle foretage sig yderligere. 44 Forevist SKATs blanket nr. 2013.05 kan han ikke genkende denne konkrete blanket, men han har besvaret nogle af de spørgsmål, der fremgår af blanketten, herunder om han ved udrejsen bevarede sin bopæl i Danmark. Dette og andre lignende spørgsmål besvarede han på de blanketter, han fik udleveret på Folkeregisteret, og som han returnerede i udfyldt stand. Efter han tiltrådte stillingen ved Arbejdsplads 1 i 2005, har han været i Danmark på familiebesøg og som gæstemusiker, som det fremgår af de fremlagte indtægtsspecifikationer. I 2016 fik han ansættelse ved Århus Kommune, og han fik i denne forbindelse en bolig i Århus, hvortil han meldte flytning. Han bibeholdt dog samtidig sin bolig i Cambridge, da hans kone underviste på Arbejdsplads
  52. Efter SKATs afslag på beskatning efter forskerskatteordningen, måtte han flytte til en billigere, etværelses lejlighed i Århus. Ved årsopgørelsen for 2005 havde han gæld til et pengeinstitut på 316.133 kr., som hidrørte fra køb af et instrument. Han havde ved sin udrejse ingen aktiver eller latente formuegevinster i Danmark, bortset fra sin pensionsopsparing. Han modtog årsopgørelserne for perioden fra 2005 til 2010 med almindelig post, mens han boede i Cambridge. Han undrede sig ikke over, at han fik en årsopgørelse for 2005, men da han modtog forskudsopgørelsen for 2006, ringede han til SKAT, fordi han undrede sig meget over dette, da han havde meldt flytning til udlandet. Han spurgte skattemedarbejderen, hvorfor han modtog forskudsopgørelsen, idet han havde meldt flytning til udlandet og ikke var skattepligtig til Danmark. Han fik oplyst, at brevene fra SKAT var en konsekvens af, at han havde gæld og var tilmeldt en a-kasse i Danmark, hvorfor SKAT havde modtaget indberetninger herom, således at forskudsopgørelse og årsopgørelse automatisk blev genereret i SKATs system. Han gjorde sig ikke noget notat om dette, men han indrettede sig efter SKATs anvisninger. I de efterfølgende år reagerede han således ikke over for SKAT, når han modtog årsopgørelser, fordi han var blevet oplyst, at der ikke var grund til, at han foretog sig videre. AM-bidrag til indbetaling, der fremgik af årsopgørelserne for 2009 og 2010, mener han ikke at have betalt, idet honorarindtægterne i de pågældende år blev indberettet til det engelske skattesystem. Han har på et møde i Landsskatteretten forklaret, at han kontaktede SKAT telefonisk vedrørende modtagelsen af årsopgørelse, mens han boede i England. Han mener, at han ringede til SKAT, da han modtog forskudsopgørelsen for
  53. Foreholdt at det af Landsskatterettens afgørelser af
  54. oktober 2020 og
  55. oktober 2020 fremgår, at hans daværende partsrepræsentant havde oplyst, at han kontaktede SKAT efter modtagelsen af forskudsopgørelsen for 2010, er han 45 sikker på, at han kontaktede SKAT allerede i
  56. Han har sikkert også kontaktet SKAT i
  57. Han har ikke foretaget ændringer i forskudsopgørelsen for
  58. I 2010 loggede han sandsynligvis ind på SKATs selvbetjening, fordi han havde fået en meddelelse om, at der lå post til ham i skattemappen. Retsgrundlaget Kildeskatteloven § 48 E - Forskerskatteordningen Forskerskatteordningen blev indført ved affattelsen af kildeskattelovens § 48 E ved lov nr. 489 af
  59. juni 1992 om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre skattelove. Af lovforslaget, der lå til grund herfor, fremgår, at bestemmelsen indebar, at udlændinge, der tager ansættelse i Danmark, og som i den forbindelse opholder sig her i landet i en periode på mellem 6 og 36 måneder – og som derfor vil være fuldt skattepligtige til Danmark – kan vælge at lade den del af vederlaget for arbejdsydelsen, der udbetales i penge, beskatte med 30 procent. Reglen omfattede også danskere. Kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, var affattet således: ”§ 48 E. Personer, der omfattes af § 1, kan vælge beskatning efter stk. 4 af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, der tjenes i henhold til ansættelseskontrakt af mindst 6 og højst 36 måneders samlet varighed med en arbejdsgiver, som er omfattet af §

§ 2, stk.

1, litra d, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3 eller fondsbeskatningslovens §

  1. Vederlaget medregnes i så fald ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er en betingelse, at skattepligten her til landet indtræder i forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse, og, hvis den pågældende tidligere har været fuldt skattepligtig til Danmark, at denne skattepligt ikke er bragt til ophør med henblik på beskatning efter stk.
  2. Det er endvidere en betingelse, at vederlaget i penge udgør et grundbeløb på mindst 36.700 kr. hver måned. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens §
  3. Det er en yderligere betingelse, at den skattepligtige ikke har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, med hvilken ansættelseskontrakten er indgået. § 43, stk. 2, litra i, 3.-
  4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.” Af de generelle bemærkninger til lovforslag nr. 158 af
  5. december 1991 om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre skattelove, der lå til grund for ændringsloven, fremgår bl.a.: ”Den
  6. maj 1991 vedtog Folketinget beslutningsforslag nr. B 35 om beskatning af fuldt skattepligtige personer udstationeret i Danmark. Folketingsbeslutningen er optrykt i sin fulde ordlyd som bilag til dette lovforslag. … 46 Dette lovforslag indeholder regler, der er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinierne i folketingsbeslutningen.” Af folketingsbeslutningen, bilag 1 til lovforslaget, fremgår bl.a.: 6) ”Folketinget opfordrer regeringen til i det kommende folketingsår at fremsætte forslag til en lov om en lempelse af beskatningen for visse grupper af udenlandske personer, der midlertidigt er tilknyttet danske virksomheder eller institutioner. Lovforslaget skal udarbejdes efter følgende retningslinier: … Ordningen skal udformes på en sådan måde, at den bliver så let at administrere for virksomhederne, de udstationerede og skattemyndighederne som overhovedet muligt. …” Ved lov nr. 913 af
  7. december 1998 om ændring af kildeskatteloven blev det indsat som betingelse for anvendelse af ordningen, at den skattepligtige ikke inden for de seneste tre år forud for ansættelsen havde været skattepligtig efter §

§ 2, stk.

1, litra a-d eller j. § 48 E var herefter affattet således: ” § 48 E. Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af §

§ 2, stk.

1, litra d, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3 eller fondsbeskatningslovens § 1, eller som erhverver bopæl her i landet i forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse, kan vælge at blive beskattet efter bestemmelserne i stk. 2-8 af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, når de pågældende personer skal udføre arbejde her i landet. Endvidere kan personer, som i forbindelse med påbegyndelse af tilsvarende ansættelsesforhold bliver skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra a, beskattes efter bestemmelserne i stk. 2-8, når den skattepligtige skal udføre forsknings- og udviklingsarbejde her i landet og betingelserne i stk. 7 er opfyldt. Stk. 2. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at 1) den skattepligtige ikke inden for de seneste tre år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter §

§ 2, stk.

1, litra a-d eller j, 2)… …” . Kildeskattelovens § 48 E blev ændret ved lov nr. 522 af 17. juni 2008 om ændring af kildeskatteloven og andre skattelove. Betingelsen om, at den skattepligtige ikke inden for de seneste tre år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter §

§ 2, stk.

1, blev med præciseringer opretholdt og fik i stk. 3 nr. 1, følgende ordlyd: ” Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at 47 1) den skattepligtige ikke inden for de seneste 3 år forud for an-sættelsen har været skattepligtig efter §

§ 2, stk.

1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, jf. dog stk. 6,” Af de generelle bemærkninger til lovforslag nr. 162 af

  1. marts 2008, der lå til grund for ændringsloven, fremgår bl.a.: ”
  2. Gældende ret. Den særlige skatteordning kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektivt fastsatte betingelser. Der er ingen branchemæssige begrænsninger og ingen krav om statsborgerskabsforhold. Der er ingen dispensationsmuligheder i ordningen og intet skønselement. Enten opfylder man betingelserne, eller også gør man det ikke. …
  3. Lovforslagets indhold. I forhold til de gældende regler indeholder lovforslaget følgende ændringer: … - Der foretages en justering af reglerne for, hvornår personer, som tidligere har været skattepligtige til Danmark, kan gøre brug af ordningen. …” Af lovforslagets specielle bemærkninger fremgår bl.a.: ”Det vil således fortsat være en betingelse for at kunne anvende den særlige skatteordning, at man ikke inden for de seneste tre år før ansættelsen har været fuldt skattepligtig til Danmark eller begrænset skattepligtig til Danmark af lønindkomst og indkomst fra selvstændig virksomhed samt af visse andre former for indkomst. … Det tidspunkt, som i skattemæssig henseende er relevant i denne sammenhæng, er tidspunktet for ophør af skattepligt til Danmark. Det er et af adgangskravene til ordningen, at den pågældende ikke inden for tre år forud for ansættelsen har været fuldt skattepligtig til Danmark eller har været begrænset skattepligtig af lønindkomst og forskellige andre indkomstformer, jf. lovforslagets § 48 E, stk. 3, nr.
  4. Derfor er det tidspunktet for dansk skattepligtsophør, der er det relevante målepunkt, og ikke eksempelvis tidspunktet for påbegyndelse af et ansættelsesforhold med en udenlandsk arbejdsgiver eller flytning til udlandet, uden at fuld skattepligt til Danmark er bragt til ophør. …” Af bilag 2 til lovforslaget fremgår, at Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) havde afgivet bl.a. følgende høringssvar: ”FSR kommenterer dernæst de foreslåede regler om anvendelse af ordningen for medarbejdere, der tidligere har været skattepligtige til Danmark, og der rejses i denne forbindelse spørgsmål om det grundlæggende kriterium, nemlig ophør af dansk skattepligt. FSR påpeger i denne forbindelse, at det ikke altid er muligt at flytte ud af Danmark under sådanne omstændigheder, at fuld skattepligt ophører. 48 Praktiske forhold kan medføre, at skattepligten formelt består, uden at der faktisk sker en beskatning i Danmark. Anvendelsen af skattepligtsophør som kriterium kan medføre, at to medarbejdere, hvis forhold i øvrigt er identiske, kan komme i en situation, hvor de i forhold til anvendelsen af den særlige skatteordning behandles forskelligt.” Det fremgår videre af bilag 2, at Skatteministeriet kommenterede høringssvaret således: ”FSR’s bemærkninger har givet anledning til en genovervejelse af de foreslåede regler. Denne genovervejelse er resulteret i, at ophør af skattepligt til Danmark opretholdes som kriterium for, hvornår man har forladt Danmark. Det er et af de grundlæggende adgangskrav til den særlige skatteordning, at den pågældende ikke inden for de seneste tre år må have været fuldt skattepligtig til Danmark eller begrænset skattepligtig til Danmark af lønindkomst m.v., og dette adgangskrav ønskes opretholdt. Det ønskes ikke udvandet, ved at man inddrager andre kriterier så som »forflyttelse« el.lign. Ønsker man ved flytning fra Danmark at opgive sin fulde skattepligt, kan dette lade sig gøre. Skattepligtsophør er et entydigt skattemæssigt begreb, og det vil også her blive anvendt som kriterium.” Ved lov nr. 1565 af
  5. december 2010 om ændring af kildeskatteloven og ligningsloven blev det tidsmæssige kriterium i § 48 E, stk. 3, nr. 1, ændret fra 3 år til 10 år. Af de generelle bemærkninger til lovforslag nr. 81 af
  6. november 2010, der lå til grund for ændringen, fremgår herom bl.a.: ”
  7. Gældende ret Den særlige skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere - »forskerskatteordningen« - kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektivt fastsatte betingelser. Der er intet skønselement og ingen dispensationsmuligheder i ordningen. Enten opfylder man betingelserne, eller også gør man det ikke. …
  8. Lovforslaget Lovforslaget går ud på, at det fremover skal være muligt at anvende forskerskatteordningen i fem år til en skattesats på 26 pct. Partierne bag forslaget er enige om, at der i det nye enstrengede syst

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.