Retten i Aarhus Udskrift af retsbogen Den
- januar 2023 kl. 09.00 blev retten sat af Dommer med domsmænd. Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt. Rettens nr. 10-9035/2022 Politiets nr. 4200-76406-00001-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 Født 1980, Tiltalte 2 Født 1969, Tiltalte 3 Født 1968 Tiltalte 4 Født 1972 og Tiltalte 5 Født 1965 Anklager 1 og Anklager 2 var mødt for anklagemyndigheden. Sagens allerede fremlagte bilag var til stede i retten. Advokat Jan Schneider var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
- Advokat Søren Beckermann var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
- Advokat Michael Egholm var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
- Advokat Henrik Hougaard var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
- Advokat Peter Secher var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte
- Tiltalte 1, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Tiltalte 5 blev fremstillet. Tiltalte 2 var mødt. Std 75266 / side 2 De tiltalte blev gjort bekendt med, at de fortsat ikke havde pligt til at udtale sig. Som repræsentant for medsigtet Person 6 mødte den beskikkede forsvarer Berit Ernst ved Advokatfuldmægtig
- De for medsigtede Person 5, Person 7 og Person 8 beskikkede forsvarere var orienteret om retsmødet. Der blev afgivet forklaring af Tiltalte 4 og Tiltalte
- Forklaringerne blev lydoptaget. Tiltalte 4 forklarede at han tidligere hed Navn
- Han ønsker ikke at svare på spørgsmål fra anklagemyndighedens side, når anklagerne ikke kan finde ud af at kalde ham Tiltalte
- På spørgsmål fra forsvarerne forklarede tiltalte, at han ikke haft noget med produktion og distribution af cigaretter at gøre. Han har aldrig været på gården på Adresse 1 i By
- Han har heller ikke haft noget med lejekontrakten at gøre. Tiltalte 3 har forsøgt at skyde bolden over på ham. Han har haft en samtale med Tiltalte 3 om, at denne troede, at der foregik produktion af narko på gården. Tiltalte sagde da, at der ikke foregik noget, men at Tiltalte 3 altid kunne sige, at det var ham. Samtalen foregik kort inden anholdelsen. Han sagde, som han gjorde, da han vidste, at der ikke foregik noget med narko. Han havde ingen anelse om, hvad der foregik derude, men han vidste, det var ikke noget med narko. Han husker ikke at have givet Tiltalte 3 penge. Han har lejet container på Adresse 2 i By 2 hos Tiltalte
- Han fortalte ikke Tiltalte 2, hvad der skulle opbevares i containerne. Han er købmand og har i den forbindelse haft forskellige ting til at stå i containeren. Det er rigtigt, at han har solgt cigaretter. Det er sket gennem et selskab, han havde i Afrika. Dette selskab købte uden afgift cigaretter af et ukrainsk selskab i Danmark. Dette er efter hans opfattelse fuldt lovligt. Cigaretterne blev solgt udenfor EU. Han har ikke haft med andre østeuropæere at gøre, end dem han har købt cigaretter af. Han har lejet to biler ved Biludlejning ApS. Dem har han selv kørt i. Der er ikke nogen polakker, der har kørt i dem. Det var et tilfælde, han lejede containeren hos Tiltalte
- Han skulle hente en grill, han havde købt, og han så da, at der stod 3 containere. Det talte de lidt om, og han fik tilbudt at leje en container, hvilket han gjorde. Der blev lavet en lejekontrakt, hvorefter han betalte 500 kr. om måneden. Derudover betalte han 150 kr. pr. gang for at låne trucken. Tiltalte 2 spurgte ikke til, hvad der var i / side 3 containeren, og Tiltalte 2 interesserede sig heller ikke for dette. På et tidspunkt havde han nogle træpiller opbevaret. Dette kunne Tiltalte 2 se, og han var interesseret i at købe dem. Tiltalte 2 har ikke hjulpet med at flytte ting ind og ud af containeren. Tiltalte 2 har nogle gange hjulpet, hvis trucken ikke ville starte. Han holdt skjult, hvad han opbevarede, da han ikke var interesseret i, at nogen vidste, der var noget af værdi i containeren. De penge, der blev fundet nedgravet på ejendommen Adresse 2 tilhørte ham. Han puttede dem derude uden Tiltalte 2's viden. Han var ikke interesseret i, at nogen skulle vide, hvor han gemte sine penge. Han gemte pengene der, da det passede med, hvad han skulle den pågældende dag. Tiltalte 2 var med omme og vise ham, hvordan man startede en maskine, men Tiltalte 2 var ikke til stede, da han gravede pengene ned. Det tog nok 5 minutter at grave pengene ned. Han kan ikke sige, hvor Tiltalte 2 var, mens det skete, men han sagde vist noget om, at han gik over i laden. Anklageren dokumenterede Tiltalte 4's forklaring afgivet i grundlovsforhøret den
- februar 2022, fil 2 side 1887ff. Tiltalte 2 forklarede, at han er vokset op i By 13, og han kender Tiltalte 4 fra den tid. De var ikke venner, men Tiltalte 4 var en del af hans omgangskreds. Efter
- december 2019 og frem til anholdelsen har han set Tiltalte 4, når han var på Adresse
- I slutningen af perioden var Tiltalte 4 der måske en gang om ugen. Når det står i lejekontrakten, at lejemålet vedrørende containeren blev påbegyndt
- december 2019, husker han det som 1 januar
- Forevist lejelontrakt, fil 2 side 707, foto nr. 12a, må det passe, at det var
- december
- I starten kunne der gå måneder mellem, han så Tiltalte 4 på adressen. Det var helt fremme i 2021 at Tiltalte 4 begyndte at komme oftere. Det er rigtigt, at det fremgår af lejekontrakten, at Tiltalte 4 måtte benytte gaffeltrucken gratis 1-2 gange om måneden. Han har vist Tiltalte 4 nogle maskiner, der stod i hallen, og som de brugte til kager, men ellers har han ikke vist Tiltalte 4 maskiner. Tiltalte 4 måtte ikke bruge maskinerne på ejendomme ud over trucken. Hvis han ikke var der, havde Tiltalte 4 adgang til at tage værktøj, men det var ikke noget, der var aftalt. Hvis Tiltalte 4 var på Adresse 2 og skulle bruge trucken, kom han om og bad om at få låst hallen op, hvis den var låst. Tiltalte 4 har været inde at drikke kaffe, og hans kone vidste godt, hvem Tiltalte 4 var. Tiltalte 4 gik i arbejdstøj og lignede ikke en person, der havde 2 millioner kr. Han vidste ikke, at Tiltalte 4 havde siddet i fængsel. Forevist foto, fil 2 side 453, er det de 3 containere, han havde stående, Tiltalte 4 havde lejet den container der ses bagest i billedet, Nr.
- De ting, der står i de andre containere, tilhørte ham. Han kom måske i sine egne containere 2 gange om ugen. Han har i den forbindelse mødt Tiltalte
- Nogle / side 4 gange har der holdt andre biler, og nogle få gange, hvor Tiltalte 4 har fået leveret varer, har han set andre personer end Tiltalte 4 ved containerne. Han har set Tiltalte 4 læsse paller ud af containeren. Det var almindelige EU-paller med papkasser og sort plast omkring. Han kan ikke sige, hvordan han kunne se, at der var kasser. Måske var de ikke filmet så godt, eller også var plasten i stykker. Han kender ikke Tiltalte 4's bror, Tiltalte
- Hvis Tiltalte 1 har været på Adresse 2, er det ikke noget, han har set. Forevist foto, fil 2 side 696, henviser 7 til den udlejede container. 1 er beboelse. 2 og 3 er butik og værksted, 4 er pakkerum, 5 er maskinhus, 6 er lager. 5 var åbent, 6 var låst. Håndværktøj var i
- Tiltalte 4 kom til ham og spurgte til leje af en container. Han havde et skilt ude ved vejen, hvor han annoncerede med leje af container, og han har tidligere udlejet containeren til et andet firma. Denne udløb
- januar 2020, og derfor undrede det ham, at kontrakten med Tiltalte 4 startede
- december
- De sidste 2-3 måneder inden anholdelsen fik han 2 kartoner cigaretter om måneden i leje. Det var Richmond og Prince. Det var tilfældigt, dette kom i stand. Han og Tiltalte 4 stod og talte, og han viste Tiltalte 4 en e-cigaret og sagde, han var ved at holde op med at ryge, da det var dyrt. Tiltalte 4 kunne skaffe cigaretter, og derfor aftalte de betaling i cigaretter. Tiltalte 4 lagde kasserne til ham. Han har ikke set Tiltalte 4 tage cigaretter fra containeren. Han har ikke set kasserne i containeren åbnet. Han har selv en masse paller med kasser stående, så det var ikke så usædvanligt. Cigaretterne virkede almindelige, bortset fra at der ikke var banderole. Han troede, det var nogen, der kom ind i landet sammen med det tøj, han troede var i kasserne i Tiltalte 4's container. Når han fik cigaretterne, tog han dem med over i huset. En karton lå på et tidspunkt i en reol indenfor porten i bygning
- De lå i et plastichylster til hans løvblæser. Han havde glemt cigaretterne udenfor, og de var blevet våde, og han havde derfor lagt dem ind til tørre. Forevist foto 20, fil 2 side 711, var det her, Kartonen med cigaretter lå. Forevist foto 21, fil 2 side 712, var det denne karton. Han tænkte ikke over, at der var dansk tekst på kartonen, selvom cigaretterne var købt over grænsen, da Prince jo er dansk. Forevist fotos vedrørende sammenligning af cigaretpakker fundet på Adresse 2 og fundet på Adresse 11 hos Tiltalte 1, fil 2 side 4689 og 4690, har han ikke set Tiltalte 1 på ejendommen på Adresse
- Han mener ikke at have set Tiltalte 4's container helt fyldt med paller, men han har set, at der har stået paller. Tiltalte 4 fortalte i starten, at han skulle have nogle byggeting stående, idet han var igang med at renovere. Derefter gik der nogle måneder, hvor han ikke så Tiltalte 4, og han heller ikke fik betaling. På et / side 5 tidspunkt, da han så pallerne med plast på, spurgte han, hvad det var, der stod. Tiltalte 4 svarede, at det var tøj. Han spurgte ikke ind til, hvor tøjet kom fra. Han havde ikke mistanke om, at der skulle være tale om noget ulovligt. Der var ikke nogen mistænkelig adfærd. Tiltalte 4 kom helt almindeligt i dagtimerne. Kasserne på pallen var grå og uden tekst. Han kan ikke sige, om det var få store eller flere små kasser. Han har selv paller med grå papkasser med sort film om. De indeholder grillholdere og ikke cigaretter. Han husker ikke, om han har set Tiltalte 4 låse containeren op. Forevist stillbilleder fra videoovervågning den
- november 2021, fil 2 side 3194, er det ham, der ses fra siden. Forevist stillbilleder fra videoovervågning den
- november 2021, fil 2 side 3192ff, var han ikke bekendt med, hvem den person, der hjælper Tiltalte 4 med at læsse paller, er. Han husker ikke, hvad han selv skulle omme ved containeren. Ud over paller med kasser, har han set paller med træpiller blive læsset ind i containeren. Træpillerne var i gennemsigtige plastposer. De var stablet. På et tidspunkt har han set nogle røde arbejdsbukke stå udenfor. Han husker ikke at have set Tiltalte 4 bære rundt på en pose - og han ville i så fald ikke tænke over, om der var penge i posen. Forevist stillbilleder fra videoovervågningen den
- december 2021 kl. 10.52, fil 2 side 3209, spurgte Tiltalte 4, om han ville give et lift til By
- Han ved ikke, hvad Tiltalte 4 skulle. Han satte Tiltalte 4 af i rundkørslen og kørte tilbage til Adresse
- Han skulle ikke hente Tiltalte 4 igen. Han husker ikke, om Tiltalte 4 kom tilbage på ejendommen senere den pågældende dag. Forevist stillbilleder fra videoovervågningen samme dag kl. 12.30, fil 2 side 3210, kan det godt ligne ham og Tiltalte
- Han husker ikke at have bemærket Tiltalte 4 gå med den pågældende pose. Han husker ikke engang, at han har gået med en gasflaske. Nogle gange har han været efter Tiltalte 4, fordi han havde glemt at lukke for gassen til trucken, så måske skulle han bruge flasken til trucken. Han spurgte ikke, hvad Tiltalte 4 skulle i containerne, når Tiltalte 4 nu ikke lagde paller ind. Forevist stillbilleder fra videoovervågningen den
- november 2021, fil 2 side 3089 nederst, kan det godt være ham, der ses på billedet. Han er ikke kommet gående med en sort taske. Han var igang med at renovere overetagen i bygning 5, maskinhuset, så det han bærer, er måske noget, han har taget derovrefra. Han har bemærket, at den samme kassebil har været på stedet flere gange. Han har godt set, at Tiltalte 4 havde arbejdshandsker på, når han åbnede containeren, men han har ikke tænkt over det. / side 6 Forevist stillbillede fra videoovervågningen den
- december 2021 kl. 13.44, fil 2 side 3249 nederst, er det ham, der står bagved Tiltalte
- De talte ikke om den pose, Tiltalte 4 havde. Hans gaffeltruck var gået i stykker. Han mistænkte, at dette var Tiltalte 4's skyld, og dette konfronterede han Tiltalte 4 med. Han var henne ved Tiltalte 4 flere gange vedrørende trucken den dag, da han var irriteret. Han husker ikke, hvor han gik hen bagefter. Forevist stillbillede fra videoovervågningen samme dag kl 14.19, fil 2 side 3051 nederst, kom han tilbage for at spørge til trucken. Tiltalte 4 afviste igen, at han havde brugt trucken. Tiltalte 4 virkede sur eller stresset. Tiltalte spurgte ikke Tiltalte 4 til de rør, han bar på. Hvorfor skulle han det. Han var mere interesseret i at få lavet trucken. Tiltalte 4 fortsatte rundt om containerne, og han gik efter. Han hørte butiksklokken og fortsatte derfor gennem laden (bygning 5) og over til butikken, hvor han var 7-8 minutter. Derefter gik han ovenpå i laden for at hente noget værktøj,vist et målebånd og andre småting. Derefter gik han ned ad trappen og hørte Tiltalte 4 rumstere udenfor. Der var nok gået 10 minutter, fra han forlod Tiltalte
- Han gik ud og talte igen med Tiltalte
- De talte vedrørende trucken, og Tiltalte 4 tilbød til sidst at betale halvdelen af reparationen. Samtalen fandt sted mellem bygning 5 og 7, og hen mod gårdspladsen. Forevist foto placering af de nedgravede 2 PVC rør, fil 2 side 699, var han ikke til stede, da rørene blev gravet ned. Han ville aldrig give tilladelse til, at der blev gravet 2 millioner kroner ned på hans grund. Han bemærkede ikke, at der havde været gravet. Det var jo ikke i græsplænen. Forevist stillbilleder fra videoovervågningen den
- december 2021 kl. 14.29 til 14.30, fil 2 side 3251-3254, talte han flere gange med Tiltalte 4 om trucken. Forevist foto 24, fil 2 side 713, er det taget på bagsiden af bygning
- Det er ikke et sted, man normalt går. Han fik først lov til at tale med sin forsvarer lige inden grundlovsforhøret, og da kun kort. Han blev rådet til at svare kort og tydeligt, og helst bare ja eller nej. Derfor svarede han dengang nej til, at han kendte Tiltalte
- Når han forklarede, at han ikke havde fået betaling med andet end kontanter, skyldes det, at han først troede, at det hele var en misforståelse, og derefter var han bange for at blive involveret. Han fortalte derfor ikke, at han havde fået betaling med cigaretter. Han forklarede ikke, at han havde fået de cigaretter, der blev fundet, af Tiltalte
- Han har tidligere byttet sig til cigaretter med en kunde. Han var rædselsslagen. I grundlovsforhøret så han ikke videoen med PVC rørene, og derfor huskede han ikke, at det var den dag, der var problemer med gaffeltrucken og diskussion herom - og han fortalte af samme grund ikke om dette. Når han i grundlovsforhøret forklarede, at han ikke vidste, at Tiltalte 4 havde forbindelse til noget cigaretsalg, skyldes det, at han / side 7 ikke troede, der var noget mistænkeligt ved de par kartoner, han havde fået. Han ville ikke knyttes til alle de paller, der var fundet på ejendommen. Virksomhed 7, han driver fra adressen, er et sted man kan købe grillartikler. Han har aldrig hørt nogen omtale ham som "Kaldenavn 2". Forevist korrespondance på encrochat den
- juni 2020 mellem brugerne Profilnavn 10 og Profilnavn 1, fil 2 side 11804, hvor der nævnes "Kaldenavn 2", ved han ikke, hvad andre kalder ham, men han synes, det vil være pudsigt, hvis han blev kaldt Kaldenavn
- Vedrørende de beslaglagte effekter, der fremgår af tilkendegivelsen af
- november 2022, er BMW'en en privat bil. Han ønsker sine penge udleveret. Han har drevet Virksomhed 7 i 10-12 år, hvor han sælger grillartikler, både til erhverv og private. Der er en fysik butik, men også en webbutik hvorfra 99 % af salget foregår. Ved siden af Virksomhed 7 har han et Firma , som hans far startede, og han kom ind over i løbet af 90'erne. Han er uddannet Stilling og har taget supplerende kurser efterfølgende. Hans økonomi var fin, og efter løn og afskrivninger var der 860.000 kr. i overskud i
- På et tidspunkt lejede han en hal til opbevaring for 1.500 kr. om måneden. Det syntes han var dyrt, og derfor opførte han selv en lagerbygning på ca. 360 m
- Samtidig så han, at en nabo havde sat en masse containere op. Han fik at vide, at der var en lejeindtægt på 500 kr. om måneden pr. container, og at man kunne købe en brugt container til 10.000 kr. Han tænkte, at dette ville være en god forretning, så han købte og opstillede 3 containere og havde planer om flere. Tiltalte 4 har ikke opbevaret ting i hans lagerbygning. Denne er aflåst om aftenen og natten. Ud over til Tiltalte 4, har containeren været udlejet 2 gange. I det ene tilfælde fik han en højere leje på 2.000 kr. om måneden, da han også hjalp til i forbindelse med aflæsning, ligesom der blev sat materialer af udendørs. Så længe der ikke blev anbragt ulovlige ting, interesserede han sig ikke for, hvad der blev lagt i containerne. Der er ikke installeret lys i containerne. Når han havde udlejet en container, havde han ikke adgang til denne under lejeforholdet. Som han husker det, har han kun været i Tiltalte 4's container den ene gang, der ses af videomaterialet. Han har ikke hjulpet med losning eller læsning af containeren. Det havde ikke noget med ham at gøre. Det blev ikke aftalt med ham, når der skulle bringes eller hentes ting fra containeren. Nogle gange så han Tiltalte 4, og så kom han og sagde hej. Der er fri adgang til containeren via en særlig vej, der ikke går forbi beboelsen. Tiltalte 4 har aldrig spurgt, om han ville hjælpe med noget i forbindelse med containeren. Han har ikke bemærket Tiltalte 4 komme gående med en plasticpose, og han ville heller ikke have undret sig over dette. / side 8 Forevist stillbilleder fra videoovervågningen den
- december 2021, fil 2 side 3210, husker han ikke plasticposen. Forevist stillbilleder fra videoovervågningen den
- december 2021, fil 2 side 3249, husker han heller ikke at have set denne pose. Han tænkte ikke nærmere over de to plasticrør, Tiltalte 4 en dag i december kom gående med. Han har sikkert set dem, men han har ikke hæftet sig ved det. Der har ligget byggematerialer på grunden tidligere. Han har en gravemaskine. Den larmer ikke så meget, da den er en rimeligt ny. Hvis Tiltalte 4 har brugt den, har han ikke bemærket det. Hvis han havde set Tiltalte 4 grave penge ned ved brug af maskinen, ville han have stoppet det. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 4 har gravet penge ned hos ham. Måske har Tiltalte 4 tænkt, at der var øde, og der ikke kom mennesker. Han kom normalt ikke på det sted, hvor pengene var gravet ned. Man skulle over en hel masse. Grundlovsforhøret står for ham i en tåge, men det var meget ubehageligt. Han har i den forbindelse været i behandling for angst. Det er heller ikke let for ham at afgive forklaring idag. Siden de var børn, er han måske rendt ind i Tiltalte 4 hvert
- eller
- år, og så har de talt sammen. De har ikke besøgt hinanden privat. Hvis Tiltalte 4 har været inde hos ham, har det været i forbindelse med, at han skulle have en nøgle til gaffeltrucken. I forbindelse med ransagningen var han nok mere interesseret i at komme ind i containeren end politiet, og han hjalp dem ved at finde og udlåne en større vinkelsliber. Da det gik op for ham, at der sandsynligvis var noget om det med cigaretterne, og han havde haft tid til at tænke, bad han om at få lov til at afgive en forklaring. Den blev afgivet i april 2022, og kort derefter blev han løsladt. Hans kone er rasende over, hvad der er sket, herunder at de er blevet ført bag lyset. Han synes, Tiltalte 4 har udnyttet ham og hans tillid. Hvis nogen havde fortalt ham, at de ville starte en cigaretfabrik og opbevare cigaretter hos ham, ville han have afvist dette. Han ville ikke risikere at skulle sidde fængslet. Det er stadig uvirkeligt for ham. Han har aldrig solgt cigaretter. Anklageren foreviste vedrørende plasticpose stillbillede fra videoovervågningen den
- december 2021, fil 2 side 3210 og fra videoovervågningen den
- december kl. 13.44.
- Advokat Peter Secher oplyste, at Tiltalte 5 ikke på nuværende tidspunkt ønsker at afgive en forklaring. Anklageren dokumenterede forklaring afgivet af Tiltalte 5 i grundlovsforhøret den
- februar 2022, fil 2 side 1885f, fra fristforlængelse
- / side 9 marts 2022, fil 2 side 1905f og fra retsmøde om beslaglæggelse den
- juni 2022, fil 2 side 2155ff. Tiltalte 1 oplyste, at han ikke ønsker at afgive forklaring. Anklageren anmodede om, at retsformanden i medfør af retsplejelovens § 863, stk. 1, træffer afgørelse om, at Tiltalte 5 - hvis denne ønsker at afgive forklaring - skal afgive forklaring nu. Forsvareren protesterede. Det aftaltes, at spørgsmålet må behandles efter frokostpausen. Der blev afholdt frokostpause. Retsformanden forespurgte under henvisning til retsplejelovens § 863, stk. 1, Tiltalte 5, om han ønsker at afgive forklaring inden anklagemyndighedens bevisførelse påbegyndes, idet dette efter bestemmelsen og tidsplanen i så fald skal foregå nu. Hvis ikke han ønsker at afgive en samlet forklaring nu, har han i overensstemmelse med retsplejelovens § 866, stk. 2, mulighed for senere at afgive forklaring, hvis bevisførelsen giver ham anledning til dette. Advokat Peter Secher anførte, at han har en række bemærkninger til anklagerens anmodning, hvorefter Tiltalte 5 - hvis denne ønsker at afgive forklaring - skal afgive forklaring nu. Imidlertid er det hans opfattelse, at retsformanden ved sin tilkendegivelse har gjort sig inhabil i forhold til dette spørgsmål. Spørgsmålet om inhabilitet drøftedes. Retsformanden afsagde på begæring følgende Kendelse: Det forhold, at jeg har opridset de muligheder, Tiltalte 5 efter retsplejeloven har for at afgive forklaring, gør mig ikke inhabil til at behandle sagen og herunder anklagerens anmodning om, at Tiltalte 5 - hvis denne ønsker at afgive forklaring - skal afgive forklaring nu. Derfor bestemmes: Jeg viger ikke mit sæde Advokat Peter Secher anførte til støtte for, at anklagerens anmodning ikke tages til følge, at retsplejelovens § 863, stk. 1 og § 866, stk. 1, må læses / side 10 således, at en tiltalts forklaring skal afgives på et tidspunkt, hvor det praktisk passer ind, ligesom de skal læses i sammenhæng med tiltaltes ret til ikke at udtale sig. Her er tale om en sag med et meget omfangsrigt faktum, ligesom anklageskriftet på visse punkter er uklart. F.eks. mangler der angivelse af, hvorledes tiltalte skulle have deltaget i distribution og produktion. Det forekommer derfor rimeligt og praktisk, at tiltalte har vide rammer for at forklare sig om det, der fremkommer under den efterfølgende bevisførelse. Adgangen til kontradiktion fremgår også af den europæiske menneskerettighedskonvention. Advokat Schneider tilsluttede sig det anførte og bemærkede, at rettens afgørelse må være, at der ikke træffes afgørelse som begæret af anklageren. Anklageren havde ikke yderligere bemærkninger. Retsformanden konstaterede, at Tiltalte 5 ikke ønsker at afgive forklaring inden anklagemyndighedens bevisførelse påbegyndes. Han har som angivet i retsplejeloven mulighed for senere at afgive forklaring, hvis bevisførelsen giver ham anledning hertil. Der er således ikke grundlag for at træffe bestemmelse efter retsplejelovens § 863, stk.
- Dokumentation vedrørende sagen blev herefter påbegyndt, idet anklageren oplyste, at denne idag vil tage udgangspunkt i ransagningen på ejendommen Adresse 1 i By 1 og derefter rette sig tidsmæssigt bagud. Anklageren dokumenterede fra: fil 2 side 2798 - Rapport teknisk observation - område fil 2 side 268ff - Ransagningsrapport sektion 3 fin 2 side 277ff - Fotomappe ransagning sektor 3 Advokat Schneider oplyste, at han har anmodet anklagemyndigheden om aktindsigt i dennes korrespondance med Skat og i eventuel korrespondance med rettighedshavere til cigaretmærkerne. Anklagemyndigheden dokumenterede videre fra: fil 2 side 240ff - Fotomappe ransagning sektor 2 fil 2 side 198 (fra side 221) - Fotomappe sektor 1 fil 2 side 131 (side 133) - Rapport - ransagning sektor 1 fil 2 side 303ff - Fotomappe ransagning sektor 4 fil 2 side 3803 - Rapport afprøvning af nøgler på Adresse 1 fil 2 side 362ff - Fotomappe udendørsarealer Adresse 1 fil 2 side 3503ff - Rapport, gennemgang af koster fil 2 side 3503ff - Gennemgang af koster fundet på Adresse 1 fil 2 side 4023f - Undersøgelse af kuffert med elektronisk apparat fil 7 side 5ff - Brev af
- december 2022 fra Skattestyrelsen med ny opgørelse af fintskåret røgtobak / side 11 fil 2 side 2807ff - Foreløbig gennemgang af overvågning opsat på Adresse 1 i perioden fra den
- juni til den
- juni 2021 fil 2 side 2811ff Foreløbig gennemgang af overvågning opsat på Adresse 1 i perioden fra den
- juni 2021 til
- september 2021 fil 2 side 2816ff - Foreløbig gennemgang af overvågning opsat på Adresse 1 i perioden fra den
- september 2021 til den
- september 2021 fil 2 side 2820ff - Foreløbig gennemgang af overvågning opsat på Adresse 1 i perioden fra den
- september 2021 til den
- oktober 2021 fil 2 side 2826ff - Foreløbig gennemgang af overvågning opsat på Adresse 1 i perioden fra den
- oktober 2021 til den
- november 2021 fil 2 side 2830ff - Foreløbig gennemgang af overvågning opsat på Adresse 1 i perioden fra den
- november 2021 til den
- december 2021 fil 2 side 2834ff - Foreløbig gennemgang af overvågning opsat på Adresse 1 i perioden fra den
- december 2021 til
- januar 2022 fil 2 side 695ff- Ransagning den
- februar 2022 på Adresse 2 i By 2 fil 2 side 701ff Fotomappe fra ransagning på Adresse 2 i By 2 fil 2 side 719f - Optælling af penge. Samlet beløb retteligt 1.974.900 kr. Anklageren afspillede med forøget hastighed video fra Adresse 2 optaget den
- december 2021 kl. 13.44.00 til 14.30.
- Sagen udsat til nyt retsmøde den
- januar
- Retten hævet kl. 14.
- Dommer / /
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.