← Danmark

ECLI:DK:GLO:2022:SS0000000244 HistoriskDokument

Obsah (4)§ 16§ 26§ 12§ 14

Retten i Glostrup DOM afsagt den 15. september 2017 Rettens nr. 15-5995/2017 Politiets nr. SAK-2017-1300301-1 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Der har medvirket nævninger ved behandlingen af de

§ 16, samt 140.000 kr.

efter

§ 26a. Tiltalte har anerkendt erstatningspligten.

Tiltalte har anerkendt størrelsen af differencekravet, mens han vedrørende kravet efter § 26 a har gjort gældende, at beløbet bør fastsættes til 130.000 kr. Erstatningspart 2 , og Erstatningspart 3 Erstatningspart 4 har nedlagt påstand om, at de hver tilkendes 140.000 kr., jf.

§ 26

a. Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og kravene efter

§ 26a, men gjort gældende, at beløbene bør fastsættes til 130.000 kr.

Erst.part 5 har nedlagt påstand om erstatning med 23.177 kr., som angår ud- gifter til bespisning efter begravelsen af F . Tiltalte har bestridt erstatningskravet, idet han har gjort gældende, at der er tale om en udgift, der forudsættes dækket af det overgangsbeløb efter arbejdsskadesikringslovens § 19, stk. 4, som er tilkendt Erstatningspart 1 . Tiltalte har ikke fremsat bemærkninger til størrelsen af beløbet. Sagens oplysninger Forklaringer Der er afgivet forklaring af og vidnerne politiTiltalte assistent Vidne 1 , it-ingeniør , kriminaltekniVidne 2 ker og vicestatsobducent . Vidne 3 Vidne 4 Tiltalte har forklaret, at det er rigtigt, at han har en aversion mod politi, anklagemyndighed og retsvæsenet. Det skyldes, at han bliver provokeret af politiet, når han er til fodboldkampe. Politiet chikanerer tilskuerne med blandt andet visitationer, hvilket er frustrerende. Det var også på grund af disse frustrationer, at han for nogle år siden tog en hardball pistol med på politistationen. Han havde fået en rykker vedrørende en bøde, og det fik bægeret til at flyde over. Han skød en politimand i brystet med hardball pistolen. Han løb fra stedet, men blev overmandet af en betjent, som sparkede ham i brystet og lagde ham ned. Han fortryder, at han skød betjenten. Han har gået i en skytteklub, hvor han skød med en kaliber 22 pistol. En ka- Erstatningspart 5 (Erst.part 5) side 3 liber 22 pistol er et konkurrencevåben. Han vil tro, at han af en serie på 10 skud med de 7 ramte inden for ringene 7 eller 8 på skydeskiven eller tættere på midten, mens resten vel ramte i ring nr.

  1. Den
  2. december 2016 om aftenen havde han været i klubben og skyde. Sædvanligvis returnerer man våbnet på vej ud, men den pågældende aften var der ikke nogen til at tage imod. Han ventede i et til to minutter for at komme til at aflevere våbnet. Da der ikke kom en, han kunne aflevere pistolen til, tog han den med, da han gik. Det skyldes, at han er fascineret af våben, og han tog derfor pistolen, da muligheden opstod. Han var desuden frustreret over, at han havde fået afslag på en såkaldt "bæretilladelse". Med en bæretilladelse kan man transportere et våben, fx fra en skytteklub til en anden. Han havde ansøgt om tilladelsen ved Vestegnens Politi, men han havde fået afslag på grund af episoden med hardball pistolen. Det var han frustreret over. Pistolen, som han tog, var skarpladt. Han blev hurtigt klar over, at det var noget "lort", at han havde taget pistolen, og at politiet nok var klar over, at det var ham, som havde gjort det. Han tog toget fra Brøndby Station til København. Han tog ikke hjem, fordi han ville undgå, at familien fik problemer. Han overvejede ikke at returnere våbnet til skydeklubben. Fra Dybbølsbro gik han til Halmtorvet, hvor Station City er beliggende. Han tænkte hele tiden, at det var noget lort, og han tænke på, hvordan han skulle komme ud af problemerne. Han overvejede at aflevere våbnet foran personaleindgangen til Station City, men han var bange for, at nogle børn kunne finde pistolen og komme til skade. Han tænkte ikke på at ringe til politiet. Han var også i nærheden af Politigården, men overvejede ikke at aflevere våbnet der. Han tog toget til Glostrup og satte sig på en bænk i parken. Han ville fortsat ikke gå hjem til familien, da de ikke skulle have problemer. Han overvejede at aflevere våbnet på Albertslund Politistation og tog toget dertil omkring kl.
  3. Tiltalte forklarede, at når teleoplysningerne viser, at han på andre tidspunkter har været i nærheden af politistationen i Albertslund, må det skyldes det, at han besøgte sin mors hest, som var i nærheden. Ved Albertslund Politistation ville han via rampen gå til personaleindgangen og lægge våbnet der. Han så imidlertid to patruljevogne og besluttede sig for at lade være. Han var bange for, at politiet ville skyde ham, hvis de så, at han havde en pistol, og genkendte ham fra den tidligere episode i ekspeditionen på politigården. Han tænkte ikke på i så fald at forsvare sig med det skarpladte våben. Han overvejede ikke at ringe til sin mor, som han ikke ville involvere. Han opholdt sig ved politistationen i omkring 15 minutter, hvor han holdt sig lidt i baggrunden. Derefter tog han tilbage til parken og satte sig på bænken. Han tænkte hele tiden, at det var en dårlig situation, han var i, og at det var dumt, at han havde taget våbnet. Han blev siddende i parken side 4 til næste morgen. Han sov ikke, men sad og så videoer via nettet hele natten. Næste morgen var han træt og frustreret over situationen. I sit hoved bebrejdede han politiet, at han var havnet i denne situation. Han var frustreret over mange ting, også den manglende bæretilladelse. Da han om morgenen tog mod politistationen, var han træt og frustreret, og han ville - som under den sidste episode med hardball pistolen - konfrontere politiet. Her bagefter er han ked af det, som skete, og han fortryder det i dag. Det var ikke planen at skyde betjenten, så han døde. Han ville skyde en betjent en gang i brystet. Han forventede, at betjenten bar skudsikker vest, og at han derfor ikke ville dø af skuddet. Tiltalte havde set i fjernsynet, at politiet bar skudsikre veste på grund af det forhøjede terrorberedskab. Han kom til Birkelundsvej. Han var fortsat frustreret og ville skyde en betjent en gang i ryggen. Det kunne også være i brystet. Ved rampen til politistationen tog han pistolen ud af posen, og han havde den derefter i hånden. Han så betjenten, som stod på rampen, og han sigtede mod betjentens ryg. Han stod da 8-9 meter fra betjenten. Betjenten vendte sig om, hvilket overraskede tiltalte. Han sigtede mod brystet og skød én gang. Tiltalte ved, at han er en god skytte og derfor ville ramme, hvor han sigtede. Han overvejede ikke, at det kunne være farligt at skyde, og han tænkte ikke, at han kunne ramme betjenten i hovedet. Hverken betjenten eller tiltalte sagde noget, men de havde øjenkontakt. Betjenten gik lidt til siden. Der gik ikke lang tid, fra betjenten vendte sig, og til tiltalte skød. Tiltalte havde ikke overvejet, at betjenten kunne dø af skuddet. Han er en god skytte og havde derfor ikke forestillet sig den mulighed. Han var 100 procent sikker på, at han ville ramme betjenten i brystet. Han blev derfor chokeret, da betjenten faldt om på den måde. Betjenten sagde ikke noget, da han faldt. Tiltalte troede ikke, at en kaliber 22 pistol var farlig på en afstand af ca. 6 meter. Tiltalte løb derefter ud i skoven. Han luntede væk og tænkte, at det hele var noget lort. Han vidste, at politiet kendte ham fra den tidligere episode, og han var bange for, at de ville skyde ham. Tiltalte forklarede, at da han besluttede at skyde for kun at ramme betjenten i brystet på den skudsikre vest, havde han ikke overvejet, om dette ville medføre, at betjenten derpå trak sin pistol og skød ham. I begyndelsen løb han for at skabe afstand til politistationen. Han ringede til sin far for at fortælle ham om situationen. Hans far sagde, at det var noget lort, og rådede ham til at få fat i en advokat. Tiltalte løb videre for at øge afstanden yderligere. Han kom til en sø. Han vidste, at politiet var klar over, at det var ham, som dagen forinden havde taget en pistol. Hvis politiet så ham med pistolen, ville de skyde ham. Han kastede derfor pistolen og ammunitionen i søen. Herved undgik han også, at andre kom til skade. Han kunne hø- side 5 re hunde gø et stykke derfra, men han bemærkede ikke sirener. Han stoppede under en motorvejsbro, fulgte sin fars råd og søgte på nettet efter en advokat. Han ringede til advokatens kontor og talte med en dame, der lovede at skaffe ham en god advokat. Hun lovede at ringe tilbage, men nåede det ikke. Han gik på fortovet på Taastrupvej, da en sølvgrå personbil stoppede, og en af afdødes kolleger råbte til ham, hvad han havde gang i. Han svarede, at han havde været ude at løbe. Han fortalte ikke sandheden til betjenten, fordi han ikke forventede, at politiet ville tro på hans forklaring. Han har ikke tidligere udtalt sig under sagen, fordi han er blevet rådet til ikke at afgive forklaring. Dette råd har han fulgt. Tiltalte blev foreholdt fra ekstrakten side 1186, rapport vedrørende online aktiviteter på E-mailadresse Tiltalte forklarede hertil, at er hans mailadresse. Han E-mailadressen husker ikke søgningerne af
  4. december 2015 eller
  5. maj vedrørende "politi", "psykopat" og "sociopat". Han er fascineret af efterforskning og opklaringsarbejde og ser videoer om dette. Det er formentlig ham, som har foretaget søgningerne den
  6. august om "caliber 22 killer" og "serie morder dokumentar". Også denne søgning skyldes hans interesse i opklaringsarbejde. Søgningen den
  7. november på "håndvåben og tungere våben" husker han ikke, men han er fascineret af våben og søger sådanne oplysninger på nettet. Han husker ikke filmen om seriemordere fra den
  8. november eller søgningerne på "billeder om politikvinder" eller "skudepisoder". Heller ikke søgningerne den
  9. november på "film om drab" eller filmene om "ophold i fængsel" og "serie mordere" den
  10. og
  11. december husker han. Han kan godt have søgt på "fbi files cop killer" den
  12. december, da dette har hans interesse. Han husker det dog ikke. Det har formentlig været youtube videoer, som han har set. De søgninger er ikke udtryk for, at han havde planlagt at begå mord. Det var ikke meningen, at nogen skulle dø. Han er en god skytte, og planen var alene at ramme en betjent i brystet. Han er rigtig, rigtig ked af, at betjenten afgik ved døden. Han forstår godt, hvis nogen undrer sig over forløbet. har forklaret, at han den dag var i parkeringskælderen under politigården i Albertslund for at tjekke dæktryk på en patruljevogn, han og en kollega skulle ud og køre i. Han bemærkede ikke noget usædvanligt, da han kørte ned i parkeringskælderen. Bagefter kørte de hen til gitterlågen ud til rampen op til vejen og holdt der for at vente på, at aktiveringssensoren fik åbnet gitterlågen. Han så, at på toppen af ramF pen stod foran sin hundevogn med front mod ham. Der var vel omkring 30 meter fra vidnet til F . Vidne 1 Vidnet så en mand komme frem bag hundevognen. Han så ikke, hvor man- side 6 den kom fra; men han gik venstre om hundevognen. Manden bevægede sig målrettet hen mod F , som manden stillede sig tæt ved. Manden løftede en pistol og rettede den mod F's hoved. Vidnet husker ikke, om F vendte sig rundt. Der lød et mindre brag. F faldt om med det samme, og manden skyndte sig væk. Vidnet ventede på, at gitterlågen åbnede, og kørte op til F , hvor han begyndte førstehjælp. F havde fortsat puls; men der var ingen kontakt, og han havde blå læber. Vidnets kollega rekvirerede hjælp, og der kom i det samme nogle hundeførere til. De trak F væk i sikkerhed, hvorefter den egentlige førstehjælp blev indledt. Det hele gik meget hurtigt. Vidnet så, at manden sigtede mod F's hoved, og der lød et brag. Vidnet så ikke manden sigte mod F's ryg eller overkrop. Gerningsmanden var meget målrettet, og der var ingen tøven. Vidnet oplevede situationen som surrealistisk. Han troede først, at det kunne være en øvelse, fordi braget lød som løse skud, men fandt hurtigt ud af, at det ikke var tilfældet. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han vil vurdere, at der var ca. 4 meter mellem F og manden, da manden skød. Vidnet blev foreholdt, at han ifølge afhøringsrapport, ekstraktens side 139,
  14. afsnit, samme dag, den
  15. december 2016 skulle have forklaret: "Vidnet så ikke hvorfra gerningsmanden kom løbende. Gerningsmand løb direkte hen til indtil han var ca. 1 meter fra F . Gerningsmanden F skød nu med 1 skud direkte i hovedet, hvorefter han løb fra steF det.". Vidnet forklarede, at beskrivelsen af afstanden må bero på en misforståelse. Vidnet har ikke forklaret, at gerningsmanden stillede sig ca. en meter fra og heller ikke nødvendigvis, at han skød direkte mod hovedet. Vidnet F har forklaret, at gerningsmanden virkede målrettet, da han skød. Vidnet har ikke set overvågningsvideoen. har forklaret, at han har undersøgt tilVidne 2 taltes online aktiviteter fra den
  16. december 2015 og frem til dagen før hændelsen den
  17. december
  18. Oplysningerne fremgår af en rapport, ekstrakten side 1186, som vidnet har udfærdiget. I rapporten er medtaget de oplysninger, som vidnet har vurderet, var af interesse for sagen. Vidnet har ikke gennemgået samtlige tiltaltes søgninger, men i enkelte tilfælde blot konstateret, hvilke søgeord der er anvendt. Der var nogle tydelige gennemgående temaer, blandt andet var der mange søgninger på "kaliber 22", "politi", "seriemorder", "drab" og deslige. Tiltalte udviste stor interesse for en serie omhandlende en kaliber 22, og der blev søgt på blandt andet "caliber 22 killer". De ord, som vidnet har anført i rapporten som søgeord, side 7 kan betegnes som overskrift for mange af de søgninger, som tiltalte lavede. Der var således langt flere søgninger på tilsvarende emner end dem, som vidnet har angivet. Tiltalte så i november 2016 videoer og dokumentarserier om seriemordere og drab. Flere af disse er ikke længere tilgængelige på Youtube, idet Youtube fjerner materiale, som kan virke anstødeligt. Dette har været tilfældet med flere af de pågældende videoer, som vidnet således ikke har haft mulighed for at gennemgå. Et gennemgående tema i tiltaltes søgninger har ligeledes været "fængsel", hvor det at sidde i fængsel var det centrale. Desuden så han dokumentarer om seriemordere Den
  19. december 2016 kl. 12.36 søgte tiltalte blandt andet på "fbi files cop killer". "Fbi files", som tiltalte så, var en halvdokumentarisk serie baseret på virkelige begivenheder. Den pågældende episode handlede om en drabsmand i Washington, der sneg sig ind på en politimand, som befandt sig i en patruljevogn, og dræbte ham. I dokumentaren beskrives det, hvorledes drabet foregik. Det så i filmen ud til, at der var tale om drab begået med pistol. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at søgningen den
  20. december 2016 på "fbi files cop killer" ikke blot gav de to resultater, som er vist over søgningen, ekstrakten side
  21. De pågældende film var nogle, som tiltalte så. Den ene hed "Death in Alaska". Vidnet hæftede sig ved, at tiltalte søgte på både håndvåben og tunge våben, og at der generelt var en stor interesse for våben. Vidnet kan ikke sige, hvor mange søgninger tiltalte foretog ud over de 9, som er angivet i rapporten. De 9 overskrifter repræsenterer de temaer, som var gennemgående i tiltaltes søgninger. Vidnets opgave var at undersøge tiltaltes iPad og få overblik over, hvad tiltalte havde interesseret sig for, når han var på nettet. har forklaret, at han er kriminaltekniker i den våbentekniske afdeling ved Rigspolitiet. Vidnet har deltaget i udarbejdelsen af den kriminaltekniske erklæring vedrørende gerningsvåbnet. Vidne 3 Efter dokumentation af uddrag fra erklæringen forklarede vidnet, at det aktuelle projektil i sagen er 5,56 mm. Der blev benyttet patroner af typen 22 LR, hvor betegnelsen LR står for Long Rifle. At en pistol er et konkurrencevåben fra en skytteforening, gør ingen forskel i sammenligning med øvrige kaliber 22 pistoler. En pistol kaliber 22 er en pistol kaliber 22, og farligheden er den samme. Vidnet bekræftede, hvad der også fremgår af erklæringen, at det anvendte våben med det konkrete projektil på 5,56 mm og den konkret målte anslagshastighed ved en afstand på 5 meter er et livsfarligt våben, som potentielt er side 8 dræbende. Vidnet har selv deltaget i efterforskning af flere sager, hvor drabsvåbnet har været en kaliber
  22. En sådan pistol er helt sikkert et potentielt livsfarligt våben. Ved en afstand på 25 meter fra mundingen er hastigheden målt til ca. 290 m/s, og selv ved meget længere afstand end dette vil hastigheden være så høj, at skuddet potentielt er livsfarligt. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at pistolen i sagen her ligner et konkurrencevåben, idet den har et særligt skæfte. Vidnet er ikke bekendt med, at man i politiet har anvendt kaliber 22/5,56 mm pistoler. I forhold til den generelle farlighedsudtalelse i rapporten forklarede vidnet på forsvarerens forespørgsel, at mundingshastigheden for almindelige luftgeværer, som man frit kan købe, for eksempel i Silvan, kan variere meget og være helt op til 300 m/s. Man kan imidlertid ikke sammenligne et sådant luftgevær med en kaliber 22 pistol. Gennemslagskraften beror på både hastighed og projektilets vægt. Projektilet til et luftvåben på 4,5 mm vejer alene 0,5 gram, mens et 5,56 mm projektil som anvendt i sagen her vejer 2,6 gram. Til sammenligning vejer et 9 mm projektil et sted mellem 6,5 og 8 gram. Adspurgt af anklageren forklarede vidnet med henvisning til våbenrapporten, ekstrakten side 1419, at der er foretaget måling af gerningsvåbnets aftræksvægt, der ved gennemsnit af 10 målinger er beregnet til ca. 1,39 kg. Pistoler har normalt en aftræksvægt på 2 til 3 kg, men det er sædvanligt, at skytteforenings- og konkurrencevåben har en lavere aftræksvægt. Der skal således ikke bruges samme kraft til affyring af disse våben, og der opnås et mere glidende aftræk, som gør det nemmere at ramme præcist. Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at målingen af våbnets hastighed var forventelig. Det er ikke muligt for skytteforeninger at neddrosle et våben. Mundingshastigheden er også afhængig af den anvendte ammunitionstype. har forklaret, at han har været Vicestatsobducent Vidne 4 retsmediciner i 25 år og siden 1985 også arbejdet specielt med skudlæsioner. Han er bekendt med den våbentekniske erklæring i sagen her. Kaliber 22 er en almindeligt anvendt kaliber. Der findes forskellige typer ammunition i det format. Typen 22LR er meget almindelig. Kaliber 22 er almindeligt forekommende i drabssager. Vidnet har som retsmediciner set flere skudlæsioner, også dræbende, som er forvoldt med en kaliber
  23. Han har ligefrem tidligere afgivet forklaring i en drabssag, hvor våbnet var en kaliber
  24. Den hastighed, ca. 300 m/s ved en afstand på 5 meter, som er målt ved våbnet her, er så rigeligt inden for området, hvor et kaliber 22 projektil kan forårsage døden, hvis det rammer det rigtige sted. I hovedet kan et kaliber 22 projektil nemt trænge ind gennem hud og knogler; men det vil almindeligvis ikke have energi til at trænge ud igen. Ved skud på kroppen er det alminde- side 9 ligt kendt i retsmedicinske kredse, at projektilet kan trænge ind gennem bløddele, men oftest ikke ud på den anden side. Også her vil det naturligvis kunne forårsage skader ved undervejs at ramme vitale organer. Anklageren dokumenterede skitse, scanningsbillede og foto fra obduktionsmaterialet. Vidnet forklarede hertil, at skitsen er illustrativ for en "klassisk kaliber 22 skade". Projektilet gik gennem kranieknoglen, ramte herefter indefra kraniet, blev derved afbøjet og fortsatte inde i kraniet. Jo længere skudkanalen er, jo højere er risikoen for at ramme vitale områder i hjernen. Adspurgt af forsvareren og forevist foto side 7 forklarede vidnet, at indskudshullet var foran øregangen. Bag hullet findes den nederste del af tindingebenet/temporalknoglen, hvor det går over i kraniebunden. Pilen viser, hvor projektilet gik gennem knoglen. Kraniet har forskellig knogletykkelser. De steder, hvor knoglen er tyk, er den til gengæld porøs. Skudlæsioner mod hovedet kan være dødelige af forskellige årsager. Projektilet kan enten ramme vitale områder i hjernen og dermed være umiddelbart dræbende eller forårsage store blødninger og hævelser af hjernevævet, hvorved hjernen beskadiges med dødelig udgang til følge. Vidnet har været ude for tilfælde, hvor folk har overlevet skud i hovedet med en kaliber 22 pistol. Vidnet har imidlertid også oplevet, at et skud med et fuldkappet 9 mm projektil er gået tværs gennem hovedet, uden at det medførte døden. Vidnet vil forvente, at et 9 mm projektil vil fortsætte gennem hovedet og ikke afbøje; men det modsatte kan også forekomme. Man kan således ikke konkludere noget entydigt om dødeligheden ved skud i hovedet. Øvrige oplysninger Der har været afspillet overvågningsvideo samt fremlagt tekniske og lægelige rapporter samt blandt andet rapporter vedrørende teleoplysninger for tiltaltes mobiltelefon og oplysninger vedrørende undersøgelse af hans iPad. Af rapport af
  25. december 2016 vedrørende undersøgelse af tiltaltes onlineadfærd fremgår blandt andet: "Af interesser for sagen blev der fundet: -
  26. cec. Søgning på fbi files cop killer. -
  27. &
  28. dec. Så film om ophold i fængsel og serie mordere. -
  29. nov. Søgning på og så film om drab. -
  30. nov. Så film om serie mordere. -
  31. nov Så film om serie mordere. Søgte efter billeder om politi kvinder. Søgte på skud episioder. side 10 -
  32. nov. Søger på Håndvåben og tungere våben.
  33. aug. Søger på caliber 22 killer, samt serie morder dokumentare.
  34. maj søger på morder dokumentar. Søger på psykopat og sociopat.
  35. december
  36. Søger og ser på politi." Af erklæring fra Nationalt Kriminalteknisk Center, Våbenafsnittet, vedrørende den anvendte pistol og ammunition fremgår blandt andet: "I forbindelse med prøveskydninger er der foretaget måling af projektilets hastighed ved mundingen. Der er benyttet patroner i kaliber .22 L.R., tilsvarende patronerne, som affyret på gerningsstedet. Resultatet af disse målinger er benyttet som grundlag for beregning i sektionens PC-baserede ballistikprogram. Med et projektil, hvis nominelle vægt var 2,6 gram, blev projektilets hastighed ved mundingen målt til 301,16 meter i sekundet. 5,0 meter fra mundingen er hastigheden målt til 298,9 m/sek. 25,0 meter fra mundingen er hastigheden målt til 290,5 m/sek. ... Vejledende udtalelse om farlighed af skud: Kriminalteknisk Center har i samarbejde med de danske retsmedicinske institutter om projektilers farlighed konkluderet, at projektiler med en kaliber på 4,5 til 11,4 mm, der i anslagsøjeblikket har en hastighed på over 80 m/sek (for kaliber 4,5 mm lufthagl dog 100 m/sek) og dermed så stor hastighed, at de gennembryder huden, må anses for at være potentiel livsfarlige og dermed dræbende. I det enkelte tilfælde er lokalisationen afgørende for at afgøre livsfarligheden." I konklusionen på obduktionsrapporten fra Retspatologisk Afdeling er blandt andet anført: "Der er ved obduktionen af den efter det oplyste 43-årige, normalvægtige mand af tegn på vold påvist: A: En ikke gennemgående skudlæsion med indskudssår på højre kind foran højre øre med en underliggende skudkanal gående ind i højre øregang, gennem kraniets store knoglefremspring bag højre øre, processus mastoideus, gennem hjernens højre tindingelap og højre lillehjernelap til indersiden af nakkebenet, uden at afsætte spor i knoglen, for herefter at skifte retning og forløbe opad, hvor projektilet fandtes indlejret i den hårde hjernehinde på overgangen mellem hjernens nakke- og isselap i midtlinjen. Skudretningen var fra indskudssåret på højre kind foran øret først lige bagud med venstre for derefter ved kontakt med kraniet at skifte retning til lige op- side 11 ad endende i et deformeret projektil i den hårde hjernehinde på overgangen mellem hjernens nakke og isselap midtfor. Hjernen sås opsvulmet med svær væskeoverfyldning. I hjernen sås flere kvæstningsblødninger i barken samt sønderrivning i venstre pandelap og kvæstning af hjernevævet i højre nakkelap. Der var blodansamling over og under den hårde hjernehinde og mellem de bløde hjernehinder. Der påviste punktformede blodudtrædninger i begge øjnes bindehinder og øjenlågshuden på begge øjne, betinget af trykpåvirkning fra skuddet i hovedet. ... Dødsårsagen må snarest antages at være de udbredte hjernekvæstelser samt hjerneødem, som følge af skud gennem hovedet og hjernen." Tiltaltes personlige forhold Tiltalte er tidligere straffet ved dom af
  37. marts 2013, hvor han for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og våbenlovens bestemmelse om besiddelse af kniv blev straffet med fængsel i 8 måneder, heraf de 5 anset udstået med varetægtsfængslingen og de tre gjort betinget med prøvetid to år. I mentalerklæring af
  38. marts 2017 fra Afdelingen for Retspsykiatri udtales blandt andet følgende: "Observanden er let krænkbar, overfølsom overfor nederlag og afvisning, udvisende mistroiskhed og mistydningstendens, samt er stridbar og rethaverisk. Der er selvhenføringstendens med øget selvfølelse. Han udviser grov ligegyldighed overfor andres følelser; der er manglende evne til at fastholde forbindelser med andre. Endvidere udviser observanden manglende ansvarsfølelse og respekt for sociale normer og forpligtelser. Han er udadprojicerende og ansvarsfralæggende, samt manipulerende og beregnende. Affektforvaltningen er ustabil med lav frustrationstolerance og aggressionstærskel. Der er manglende evne til at føle skyld eller lade sig påvirke af erfaringer inklusiv straf. Tilstanden vurderes kronisk og behandlingsresistent." Erklæringens konklusion lyder: "Observanden vurderes ikke under observationen, og ej heller på tidspunktet for den påsigtede kriminalitet, i forhold til udtalelser, han har fremsat om sin tilstand, at have været psykotisk, altså ikke været sindssyg, på tidspunktet for den påsigtede kriminalitet og dermed ikke hjemhørende i straffelovens § 16 stk. 1 beskrevne personkreds. Observanden er begavet svarende til den lavere ende af sinkestadiet og han tilhører ikke samme lovs § 16, stk. 2 beskrevne personkreds. side 12 Observanden lider ikke af epilepsi. Ud fra de givne oplysninger har han ikke været påvirket af alkohol eller narkotiske stoffer på tidspunktet for den påsigtede kriminalitet. Således er der ikke mistanke om en patologisk rustilstand. Observanden tilhører den i § 69 beskrevne personkreds i kraft af sin personlighedsforstyrrelse med dyssociale, skizoide og paranoide træk. Såfremt han kendes skyldig i det påsigtede, kan der dog ikke peges på mere formålstjenlig foranstaltning, jf. § 68.,
  39. pkt., end straf som forskyldt. Henset til det efter karakteren begåede forhold, og oplysninger om observandens person, herunder navnligt tidligere kriminalitet, hans påfaldende dækkende stil, må det antages, at han frembyder en nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed. Anvendelse af forvaring, i stedet for fængsel, findes påkrævet for at forebygge denne betydelige, betinget af hans personlighed, varige fare." Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i erklæring af
  40. maj 2017 har udtalt: "Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet på baggrund af fremsendte akter med retspsykiatrisk erklæring af 14.03.17 ved overlæge Person Afdelingen for Retspsykiatri, Slagelse, udtale, at ikke Tiltalte er sindssyg og heller ikke kan antages at have været sindssyg på tidspunktet for det påsigtede, hvor han ikke var påvirket af alkohol eller andre rusmidler. er jævnt normalt begavet og lider ikke af epilepsi. Tiltalte er opvokset under trygge sociale forhold. Han har Tiltalte gennemført skolegang med afgangsprøve, men han har trods flere forsøg ikke fuldført en uddannelse. Han har ikke været engageret i parforhold og bor stadig hos sin moder. har aldrig misbrugt alkohol eller Tiltalte andre rusmidler. Han har, udover enkeltstående tilfælde i ungdomspsykiatrien til udredning for TICS sygdom (Tourette), ikke modtaget psykiatrisk behandling. Ved mentalundersøgelse i 2012 er beskrevet, at siden Tiltalte 18-års alderen havde haft tilbøjelighed til vredesudbrud, begrundet i utilfredshed over forskellige uretfærdigheder overfor familiemedlemmer. Tiltalte gav udtryk for, at det var i orden og nødvendigt at tage sådanne sager i egen hånd. Igennem flere år havde haft Tiltalte en særlig vrede mod politiet, som han anså for inkompetente og magtmisbrugende. Der blev beskrevet mangelfuld affekt- og impulskontrol, og det blev konkluderet, at frembød tegn på forstyrret Tiltalte personlighedsstruktur af paranoid type samt visse tegn på en autistisk forstyrret kontaktevne med manglende evne til at forstå konsekvenser af sine side 13 handlinger, men at han ikke var sindssyg. Den aktuelle mentalundersøgelse er foregået under indlæggelse på Sikringsafdelingen. er her ikke fundet sindssyg. Han har geneTiltalte relt været tillukket og afvist at udtale sig om, for ham selv, følsom-me emner, og det har været vanskeligt at få indblik i hans tankeindhold, og dermed har en regelret risikovurdering i forhold til farligheden for omgivelserne været besværliggjort. Trods forsøg på at fremstå kontrolleret, har Tiltalte ikke kunnet undertrykke en intens vrede mod politiet. Tiltalte findes ved mentalundersøgelsen karakter-afvigende, præget af følelseskulde, personlighedsmæssig rigiditet, mangel-fuld evne til indlevelse i andre og husende paranoide og privatprægede vrangagtige opfattelser, som ikke har karakter af vrangforestillinger. Efter Retslægerådets opfattelse er herefter omfattet af Tiltalte straffelovens §
  41. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, kan Retslægerådet imidlertid ikke pege på nogen foranstaltninger, som mere formålstjenlige, jf. straffelovens § 68,
  42. pkt., end eventuelt forskyldt straf. Under hensyn til karakteren af den nu påsigtede kriminalitet og af det tidligere pådømte samt til personlighedsmæssige egenart, Tiltaltes finder Retslægerådet, at frembyder en så nærliggende Tiltalte fare for andres liv, legeme, helbred og frihed, at anvendelse af forvaring må anses for påkrævet for at imødegå denne fare." Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den
  43. december
  44. Rettens begrundelse og afgørelse Skyldsspørgsmålet Ved følgende kendelse er fundet skyldig i Tiltalte overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, § 237 og § 276: Ved de oplysninger, som er fremkommet gennem den omfattende efterforskning, og som i vidt omfang er ubestridt af tiltalte, kan det lægges til grund, at tiltalte den
  45. december 2016 var til skydetræning i en skytteforening, som han var medlem af, og at han da medtog den kaliber 22 pistol, som han havde skudt med, samt ekstra ammunition til den. Han tog herefter medbringende den skarpladte pistol og ammunition ind til København, hvor han gik rundt et stykke tid for siden at tage til politistationen i Albertslund, hvor han ifølge teleoplysninger var fra ca. kl. 23 til ca. kl. 04.
  46. Herefter var hans telefon koblet op på master i Glostrup. Om morgenen den
  47. december 2016 tog han igen hen til politistationen i Albertslund, hvor han tog pistolen op fra en plastikpose og med pistolen i side 14 hånden gik hen til en hundepatruljevogn, der var parkeret på toppen af rampen ned til politiets parkeringskælder. Politiassistent stod nedenF for patruljevognen med ryggen til patruljevognen og til tiltalte. Tiltalte gik hen langs siden af patruljevognen og affyrede på en afstand af højst 6 meter et skud mod politiassistenten, der straks faldt om. På overvågningsvideoen kan ses, hvad tiltalte også har forklaret, at politiassistenten lige nåede at dreje sig højre om halvt hen mod tiltalte og ifølge tiltalte nåede at få øjenkontakt, inden der blev skudt. Tiltalte løb fra stedet straks efter skuddet. Han blev 40 minutter senere anholdt på Husby Allé i Taastrup. Tiltalte har gjort gældende, at han ikke havde forsæt til at dræbe politiassistenten. Han har vedrørende tyveriet af pistol og ammunition forklaret, at det skete impulsivt, fordi der viste sig en mulighed for at tage pistolen med, og at hans ønske om at besidde den alene skyldtes hans fascination af våben og hans frustration over, at han i februar 2016 havde fået afslag på såkaldt bæretilladelse. Tiltalte har videre forklaret, at han stort set med det samme fortrød og ville af med pistolen igen, og at han havde haft plan om at aflevere den til politiet, først inde i København på Station City og siden ude ved politistationen i Albertslund, da han om natten havde været derude. Imidlertid turde han ikke aflevere den, fordi han frygtede, at politiet ville skyde ham, når de så ham med en pistol. Efter at have tilbragt natten ude i en park i Glostrup var han træt og frustreret, og han bebrejdede i sit hoved politiet den situation, han befandt sig i. Han tog derpå igen til politistationen i Albertslund for at konfrontere politiet ved at skyde en politibetjent. Han ville kun skyde én gang, og han ville ramme politibetjenten i brystet eller ryggen, fordi han forventede, at alle politifolk bar skudsikker vest. Han var 100 % sikker på at ramme, hvor han sigtede, for han er en god skytte. Han havde ikke overvejet den mulighed, at betjenten kunne dø af skuddet. Han troede heller ikke, at en pistol kaliber 22 var farlig på en afstand af ca. 6 meter. Samtlige voterende tilsidesætter tiltaltes forklaring om det manglende forsæt til at dræbe, idet der herved særligt er lagt vægt på følgende omstændigheder: Tiltalte har forklaret, at han har en aversion mod politi, anklagemyndighed og retsvæsen. Den
  48. november 2012 gik tiltalte ind i ekspeditionen på politigården i Al- side 15 bertslund, hvor han skød på en politibetjent med en hardballpistol og derefter over for en anden politibetjent udtalte, at han skulle være glad for, at det ikke var en rigtig pistol, for så havde tiltalte skudt ham. Tiltalte har forklaret, at det var en rykker for betaling af en bøde, der dengang "fik bægeret til at flyde over". Ud fra undersøgelse af tiltaltes iPad er det konstateret, at han blandt andet har interesseret sig for emner som seriemordere, håndvåben, herunder den
  49. august 2016 for "caliber 22 killer" og ved middagstid den
  50. december 2016, dagen før skudepisoden, under søgeoverskriften "FBI files cop killer" så en film, hvor en mand sneg sig ind på en politibetjent, der sad i en patruljevogn, og dræbte ham ved skud med en pistol. I februar 2015 meldte tiltalte sig ind i en skytteforening. Af skytteklubbens registreringer fremgår, at tiltalte efter sin første skydetræning den
  51. februar 2015 var til træning 6 gange i marts 2015, tre gange i april 2015 og en enkelt gang i august
  52. Herefter var tiltalte først igen til træning i september 2016, hvor han trænede 4 gange, i oktober måned trænede 9 gange, i november 8 gange og i december var til træning den 5., hvor han stjal pistolen. Tiltalte genoptog således efter en længere pause sin skydetræning og trænede intensivt i månederne op til den
  53. december
  54. Han trænede med konkurrencepistoler kaliber 22 som den, han skød politiassistenten med. Han understregede gentagne gange under sin forklaring, at han var en god skytte, der ramte, hvor han sigtede, og forklarede, at han var i stand til at placere de fleste skud inden for ring 7-8 på skydeskiven, når han skød på en afstand af 15 meter. Efter de våbentekniske oplysninger og forklaringerne fra kriminaltekniker og vicestatsobducent er en pistol Vidne 3 Vidne 4 som den anvendte med ammunition som den, der er benyttet, potentielt livsfarlig og kan dermed være dræbende. Da tiltalte den
  55. december 2016 stjal pistolen, blev det stort set straks opdaget af skytteforeningen. Udover at informere politiet forsøgte de fra foreningen gentagne gange at få kontakt med tiltalte over telefon, og de tog endda hjem til hans mors adresse, hvor tiltalte da boede, og talte med hans mor. Teleoplysningerne for tiltaltes telefon viser opkaldsforsøg fra skytteforeningen kl. 21.21, kl. 21.22, hvor der tilsyneladende indtales besked på telefonsvarer, kl. 21.31 og igen kl. 21.38 og kl. 22.43, hvor der påny indtales en besked. Derudover ses der kl. 22.10 et opkald fra tiltaltes mor, der tilsyneladende indtalte en besked på telefonsvareren, og kl. 23.18 ringede tiltaltes side 16 mor, og der var en samtale på 49 sekunder. I forhold til tiltaltes forklaring om betænkelighederne ved at aflevere pistolen til politiet må således konkluderes, at tiltalte havde haft rig mulighed for at aflevere pistolen til skytteforeningen, i hvilken forbindelse han ikke risikerede at blive skudt, og han havde også på anden vis, for eksempel ved at smide den i havnen eller en sø, risikofrit kunnet skaffe sig af med pistolen. Vedrørende selve skudafgivelsen anvendte tiltalte et våben, som han havde trænet intensivt med op til den
  56. december 2016, og han var efter eget udsagn en god skytte, der på en afstand af 15 meter stort set altid ramte i den midterste del af skydeskiven. Politiassistent Vidne 1 har forklaret, at tiltalte kom frem bag hundevognen, bevægede sig målrettet hen mod politiassistent , løftede F en pistol og rettede den mod hoved, hvorefter han uden tøven afF's fyrede et skud. Dette er i fuldstændig overensstemmelse med, hvad der ses på overvågningsvideoen fra stedet. Tiltalte har pistolen rakt frem for sig i strakt arm, og den er ikke rettet nedad, mod bryst eller ryg. Ud fra disse omstændigheder og sagens oplysninger i øvrigt finder alle voterende det bevist, at der var tale om en planlagt handling med hensigt til at dræbe en tilfældig politibetjent, motiveret i tiltaltes årelange generelle aversion mod politiet. Sanktionsspørgsmålet Der er afgivet 8 stemmer for i medfør af straffelovens § 70 at dømme til forvaring. Disse voterende lægger vægt på, at såvel mentalerklæringen som Retslægerådets udtalelse anbefaler dom til forvaring. I mentalerklæringen anføres blandt andet, at tiltalte har manglende evne til at føle skyld og lade sig påvirke af erfaringer, og denne tilstand vurderes kronisk og behandlingsresistent. I overensstemmelse hermed beskrives i konklusionen den betydelige fare, som han vurderes at frembyde, som varig. Forvaring blev indført som en tidsubestemt retsfølge ud fra hensynet til retssikkerheden, specielt ønsket om at sætte et værn mod farlighedstilstande af uberegnelig varighed. Udskrivning fra forvaring skal forelægges retten og forudsætter ikke kun et længere udslusningsforløb, men også en omfattende, blandt andet psykiatrisk, vurdering af, om den nærliggende fare for alvorlig personfarlig kriminalitet, der var baggrunden for forvaringsdommen, ikke længere er til stede. Dertil kommer, at en prøveudskrivning sker på ubestemt tid og ikke som ved prøveløsladelse med en fastsat prøvetid og typisk også side 17 med skærpede betingelser. Efter karakteren af det begåede forhold og de meget alvorlige karaktermæssige defekter, der er beskrevet i erklæringerne, finder disse voterende, at selv i forhold til en straf af fængsel i 16 år – som vi med de af mindretallet anførte grunde er enige i, ville være en passende straf i den foreliggende situation – vil forvaring bedst sikre det hensyn til forebyggelse af nærliggende fare for liv, legeme, helbred eller frihed, som denne retsfølge netop skulle varetage. Der er afgivet 4 stemmer for at straffe tiltalte med fængsel i 16 år. Der er herved lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i drab, og det er som skærpende omstændighed navnlig tillagt betydning, at tiltalte havde forberedt og planlagt gerningen, der blev gennemført særdeles hensynsløst mod et i situationen værgeløst offer, som var en tilfældig politimand og dermed omfattet af det særlige værn for offentligt ansatte i straffelovens §
  57. Det er endvidere tillagt betydning, at tiltalte på offentligt tilgængeligt sted har været i besiddelse af en skarpladt pistol. Disse voterede finder efter en samlet vurdering af den kriminalitet, der nu er til pådømmelse, sammenholdt med oplysningerne om tiltaltes person, herunder navnlig omfanget og karakteren af den tidligere begåede kriminalitet, samt længden af den straf, vi stemmer for nu at idømme tiltalte, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at anvendelse af forvaring er påkrævet. Herefter, og i overensstemmelse med anklagemyndighedens principale påstand om, at tiltalte skal straffes med fængsel i 16 år, stemmer vi for dette resultat. I overensstemmelse med stemmeflertallet dømmes tiltalte til forvaring. Erstatning krav om erstatning for tab af forsørger er anerkendt af tiltalte, hvorfor de juridiske dommere tager kravet til følge med rente som nedenfor bestemt, jf.

§ 16, stk.

1, således at kravet forrentes fra en måned efter forsvarerens modtagelse af kravet den

  1. september
  2. Erstatningspart 1's og Erstatningspart 1 , Erstatningspart 2 , Erstatningspart 3 krav om godtgørelse efter erstatningsansvarsErstatningspart 4's lovens § 26 a er anerkendt af tiltalte med 130.000 kr., hvorfor de juridiske dommere tager kravene til følge med 130.000 kr. med tillæg af rente som anført ovenfor. Det bemærkes, at der henset til tiltaltes stillingtagen til kravene efter

§ 26

a ikke er foretaget en nærmere prøvelse af, om betingelserne for tilkendelse af godtgørelse til alle de pårørende er opfyldt, ligesom der ikke er foretaget en nærmere prøvelse af størrelsen af side 18 kravene, jf. § 11 a, stk. 2, i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser. De juridiske dommere finder efter praksis ikke grundlag for at fastsætte godtgørelsen med et højere beløb end det anerkendte. krav om erstatning med 23.177 kr. vedrørende udgifter til bespisning efter begravelsen af , jf.

§ 12, tages F til følge som nedenfor bestemt.

Retten har herved lagt vægt på, at Erst.part 5 har afholdt denne udgift, og at Erst.part 5 ikke har fået udbetalt overgangsbeløb, jf. herved ordlyden af og forarbejderne til

§ 14

a, og til den i det væsentlige tilsvarende bestemmelse i arbejdsskadesikringslovens § 19, stk. 4, som Erstatningspart 1 er tilkendt overgangsbeløb efter. Retten har endvidere henset til praksis fra Ankenævnet for Patienterstatningen, hvorefter begravelsesudgifter afholdt af en anden end den, der har fået tilkendt overgangsbeløb, er erstattet særskilt. Erst.part 5's Thi kendes for ret: Tiltalte dømmes til forvaring. Tiltalte skal inden 14 dage til Erstatningspart 1 betale 1.265.357,40 kr. med procesrente fra den 3. oktober 2017. Tiltalte skal inden 14 dage til Erstatningspart 2 , Erstatningspart 3 og hver betale 130.000 kr. med procesrente fra Erstatningspart 4 den 3. oktober 2017. Tiltalte skal inden 14 dage til Erst.part 5 betale 23.177 kr. med procesrente fra den 3. oktober 2017. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.