UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den
- februar 2018 af Østre Landsrets
- afdeling (landsdommerne Anne Birgitte Fisker, Ejler Bruun og Cecilie Boel Winther (kst.) med nævninger).
- afd. N nr. S-2604-17: Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (advokat Ulrik Sjølin Pedersen, besk.) Glostrup Rets dom af
- september 2017 (15-5995/2017) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært formildelse af straffen. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, dog således at der principalt nedlægges påstand om forvaring, subsidiært fængsel i 16 år. Erstatningspart 1 , Erstatningspart 2 , Erstatningspart 3 og Erstatningspart 4 har gentaget deres erstatningspåstande for byretten. Tiltalte har som for byretten anerkendt erstatningspligten og kravenes størrelse, dog således at der alene anerkendes en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a på 130.000 kr. til hver. Supplerende oplysninger i sagen Af politirapport vedrørende teknisk efterforskning af
- august 2017 fremgår blandt andet: -2- ”På baggrund af den udførte og beregnede rekonstruktion af forholdene på gerningsstedet, vurderes det, at der højst sandsynligt maksimalt var 6 meter imellem gerningsmanden og forurettede ved skudafgivelsen. Der er i denne beregning dog ikke taget højde for, om gerningsmanden holdt gerningsvåbnet i udstrakt arm, hvorved afstanden vil være tilsvarende kortere”. Det fremgår af historiske teleoplysninger blandt andet, at et mobiltelefonnummer registreret med tiltaltes navn den
- november 2016 kl. 23.07, kl. 03.45 og kl. 05.07 samt den
- december 2016 kl. 22.49, kl. 04.45 og kl. 05.19 er gået på mobiltelefonmaster, der blandt andet dækker politigården i Albertslund. Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet politiassistent Vidne 1 . Tiltalte har forklaret blandt andet, at han ikke havde sovet hele natten og havde det dårligt. Han var frustreret over politiets afslag på bæretilladelse og politiets optræden under fodboldkampe. I det hele taget var han stresset og frustreret over en masse ting, herunder at han havde taget pistolen og ikke havde fået afleveret den til politiet. Da han tog pistolen med fra skytteforeningen, var det tanken, at han ville have pistolen med hjem. Han interesserede sig for våben. Han kom derefter til at tænke på, at han ikke ville blande sin mor ind i det. Derfor tog han ikke hjem. Han ville lægge våbnet ved personaleindgangen til politistationen i city, men det lykkedes ikke at skubbe pistolen ind under døren. Der var ikke noget fornuftigt sted, hvor han kunne skille sig af med pistolen. Han havde ikke lagt mærke til, at skytteforeningen havde ringet til ham flere gange om aftenen. Den
- december om morgenen ville han skyde en betjent, fordi han var sur og frustreret. Han ville ikke dræbe en betjent, men bare skade ham. Han kan ikke sige, hvorfor han gik så tæt på, før han skød. Men det var nok for at være sikker på at ramme i ryggen eller brystet. Han havde hørt, at alle betjente var begyndt at gå med skudsikker vest. Han kan ikke sige, hvorfor han holdt pistolen med én hånd. I skytteforeningen plejede han at holde pistolen med begge hænder. I foreningen blev der altid skudt på afstand af 15 meter. har forklaret blandt andet, at skudepisoden foregik som én Vidne 1 fortløbende handling. Tiltalte kom småløbende, hævede armen og skød F i hovedet. Der var ingen tøven på noget tidspunkt. Det foregik meget hurtigt, og tiltalte sigtede med strakt arm mod F's hoved. Vidnet befandt sig cirka 20-30 meter fra F's politibil. Forurettede (F) -3- De for byretten af vidnerne IT-ingeniør Vidne 4 og kriminaltekniker Vidne 2 Vidne 3 , vicestatsobducent afgivne forklaringer er dokumente- ret i medfør af retsplejelovens §
- Personlige oplysninger Tiltalte har forklaret blandt andet, at han vil tage en uddannelse, mens han sidder i fængsel. Han havde et dårligt forhold til den læge, der forestod mentalundersøgelsen. Lægen var ikke upartisk. Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken. Retsgrundlag I de almindelige bemærkninger til det lovforslag, der ligger til grund for vedtagelsen af lov nr. 274 af
- april 1997, hvorved straffelovens § 70, stk. 2, om seksualforbrydelser blev indsat, fremgår blandt andet (Folketingstidende 1996-97, tillæg A, lovforslag nr. L 12): ”3.2 Gældende ret … Straffelovens § 70 om forvaring har fået sin nuværende affattelse ved lov nr. 320 af
- juni 1973, der er udarbejdet på grundlag af Straffelovrådets betænkning nr. 667/1972 om de strafferetlige særforanstaltninger (jf. navnlig s. 58-78 og 145-146). Der henvises herom til Folketingstidende 1972-73, Forhandlingerne, sp. 2085-2092, 3168-3193, 7233-7249, 7640, Tillæg A, sp. 2785-2848, og Tillæg B, sp. 2293-
- En af de væsentligste ændringer i 1973 i forhold til den hidtidige retstilstand var, at berigelsesforbrydelser ikke længere kan medføre forvaring. Endvidere skete der en betydelig skærpelse af betingelserne for at idømme forvaring. I bet. 667/1972, s. 77, anføres således, at »det ved straffelovrådets forslag er tilsigtet at give forvaringen et snævert anvendelsesområde og at sikre en grundig prøvelse af dens betingelser«. Efter den hidtidige bestemmelse i straffelovens § 70, stk. 1, kunne forvaring idømmes, hvis det »af hensyn til retssikkerheden skønnes fornødent, at der anvendes andre foranstaltninger« end straf, og sikkerhed ikke kunne opnås ved mindre indgribende foranstaltninger. … Forarbejderne indeholder ikke fortolkningsbidrag til forståelsen af nødvendighedskravet, der imidlertid må antages at indebære, at der som udgangspunkt ikke idømmes forvaring, hvor alternativet er fængsel på livstid eller en langvarig tidsbestemt fængselsstraf, jf. Vagn Greve m.fl.: Kommenteret Straffelov. Almindelig del (
- udg. 1993), s. 274, og Knud Waaben: Strafferettens almindelige del II. Sanktionslæren (
- udg. 1993), s.
- Det kan i den forbindelse oplyses, at en opgørelse foretaget i 1994 viste, at -4- den gennemsnitlige faktiske opholdstid for personer idømt forvaring og løsladt siden 1984 var på 7 år og 10 måneder.” Af undersøgelse foretaget af Anstalten ved Herstedvester om ”Forvaring og udstrækningen heraf, En gennemgang af forvaringssager i Anstalten ved Herstedvester for perioden
- januar 1990 til
- december 2011”, fremgår blandt andet: ”Baggrund I en årrække har antallet af forvaringsdomme i henhold til den danske straffelov ligget ret konstant på 2-3 årlige domme. … Ifølge forarbejderne til ændring af bl.a. straffeloven i 1997 fremgår det, at den gennemsnitlige afsoningstid for en forvaringsdømt er 7 år og 10 måneder (i alt 94 måneder). Gennem arbejdet med de forvarede og sagsbehandling af sagerne i Anstalten ved Herstedvester har der været en tiltagende fornemmelse af, at dette gennemsnit ikke længere stemmer overens med virkeligheden. Det er således en almindelig opfattelse blandt såvel medarbejdere som indsatte i anstalten, at forvaring i dag udtrækkes længere tid end tidligere, og at de enkelte frihedsgoder i afsoningen opnås senere i forløbet nu end tidligere. • • Imidlertid er der ikke de seneste mange år gennemført undersøgelser af udstrækningen af idømte foranstaltninger. Der savnes derfor viden på dette felt. … Sammenfattende kan undersøgelsens resultater kortfattet gengives således: … Udstrækningen af forvaring inden prøveudskrivning i hele undersøgelsesperioden fra 1990-2011 er 125,32 måneder, svarende til 10 år og 8 måneder. Udstrækningen af forvaring i undersøgelsen fra 1997 var 7 år og 10 måneder (i alt 94 måneder) i gennemsnit inden prøveudskrivning. Udstrækningen af forvaring inden prøveudskrivning i perioden fra 2007-2011 er 14 år og 7 måneder (175,4) i gennemsnit. Der er således i perioden fra 20072011 tale om næsten en fordobling af den gennemsnitlige udstrækning af forvaring i forhold til undersøgelsen for perioden 1984-1994…” Landsrettens begrundelse og resultat Skyldspørgsmålet Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår: ”Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, som byretten har anført, skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Der lægges herved tillige vægt på, at tiltalte først på et sent tidspunkt fremkom med sin forklaring om, at han troede, at betjenten havde skudsikker vest på, og at han kun ville skyde mod bryst eller ryg. -5- Ved domfældelsen for manddrab er det lagt til grund, at tiltalte havde direkte forsæt eller sandsynlighedsforsæt. Thi bestemmes: Tiltalte findes skyldig i den rejste tiltale.” Sanktion Landsretten tiltræder af de grunde, som byrettens flertal har anført, at betingelserne i straffelovens § 70, stk. 1, nr. 1 og 2, for at idømme forvaring er opfyldt. Spørgsmålet er herefter, om anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge en nærliggende fare for andres liv og legeme, helbred eller frihed, jf. straffelovens § 70, stk. 1, nr.
- Det tiltrædes herved, at alternativet til forvaring vil være fængsel i 16 år, idet der er tale om drab på en tjenstgørende politiembedsmand. Det er i mentalundersøgelsen anført, at tiltaltes tilstand er kronisk og behandlingsresistent, og det er konkluderet, at der består en betydelig og nærliggende, varig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed. Retslægerådet har udtalt, at tiltalte frembyder en så nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at anvendelse af forvaring må anses for påkrævet for at imødegå denne fare. På baggrund af den begåede forbrydelse, herunder karakteren af denne, sammenholdt med den fare, som tiltalte på grund af sin personlighedsmæssige egenart frembyder, tiltræder landsretten, at det er påkrævet, at tiltalte idømmes tidsubestemt forvaring. Erstatning De juridiske dommere stadfæster byrettens bestemmelser vedrørende erstatning. Det bemærkes herved, at der ikke er taget stilling til, om Erstatningspart 1 , Erstatningspart 2 , Erstatningspart 3 og Erstatningspart 4 er omfattet af erstatningsansvarslovens § 26 a, og at der med hensyn til erstatningernes størrelse alene er taget stilling til, at godtgørelserne ikke kan overstige 130.000 kr. T h i k e n d e s f o r r et : Byrettens dom stadfæstes. -6- Tiltalte skal betale sagsomkostningerne for landsretten. (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.