Obsah (4)

§ 28§ 293a§ 75§ 288

RETTEN I ESBJERG Udskrift af dombogen DOM afsagt den 24. april 2012 Rettens nr. 1-1643/2012 Politiets nr. 3300-76323-00002-12 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 CPR nr. 1 Tiltalte 2 CPR nr. 2 , og Tilt

§ 288, stk.

2, jf. stk. 1, nr. 1 - røveri af særlig grov beskaffenhed Forretning ved den 3

1. januar 2012 kl. 10.46 i forening i Adresse , i Esbjerg ved trussel med en lighterpistol og anvendelse af vold at have tvunget 4 ekspedienter ud i baglokalet, hvorefter de tiltalte smadrede flere glasmontrer med en hammer og undløb med ure til en værdi af ca. 1.6 mil. kr.
2. Alle de tiltalte

§ 293a- brugstyveri af motorkøretøj ved den 30.

januar 2012 i forening uberettiget at have benyttet personbil side 2 Reg. nr. , en grøn VW Passat, der samme dag var stjålet fra Cedervej i Adresse i Esbjerg i Kolding, til kørsel til og fra gerningsstedet, forbindelse med det under forhold 1 beskrevne røveri.

1. Tiltalte 1 våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 11, ved den 30.januar 2012 i Esbjerg, uden politiets tilladelse at have besiddet en CS-gasspray.
2. Tiltalte 2 våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 11, ved den
3. januar 2012 i Esbjerg, uden politiets tilladelse at have besiddet en CS-gasspray.
4. T3 våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 11, ved den
5. januar 2012 i Esbjerg, uden politiets tilladelse at have besiddet en CS-gasspray. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at de tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, stk.1, jf. § 22, nr. 6 og § 24, stk. 2, jf. § 32, stk. 2 udvises af Danmark med indrejseforbud i et af retten fastsat tidsrum, dog mindst 6 år, regnet fra den
6. i måneden efter udvisningen eller udrejsen. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation af en lighterpistol, en skruetrækker, en mukkert, en gul hammer og 3 stk. CSgasspray i medfør af

§ 75, stk.

2, nr. 1. De tiltalte erkendte sig skyldige ad forbehold 1 ved overtrædelse af

§ 288, stk.

1, nr. 1, men nægtede røveri efter

§ 288, stk.

2, jf. stk. 1, nr. 1 og nægtede forhold

1. Tiltalte 1 erkendte sig skyldig ad forhold
2. side3 Tiltalte 2 T3 erkendte sig skyldig ad forhold
3. erkendte sig skyldig ad forhold
4. Tre nedlagte erstatningskrav er blevet henvist til eventuel civilt søgsmål. Sagens oplysninger Tiltalte 1 har forklaret, at de tiltalte var på et hotelværelse i Århus og sov der natten til den
5. januar 2012, hvor røveriet i butikken foregik. De blev alle tre kørt fra Århus ca. 1- 1 1/2 time før. Tiltalte ved ikke præcis hvor, men de kom på et tidspunkt til en rasteplads eller parkeringsplads ved motorvejen, hvor der stod en bil af mærket Passat. Forespurgt, hvordan de kom fra Århus til parkeringspladsen, har tiltalte forklaret, at de blev kørt af de to personer, som tog imod de tiltalte dagen før. De satte sig i Passaten, startede den og de to personer sagde, at de tiltalte skulle køre til Esbjerg for at lave forbrydelsen. De fik ikke noget at vide om bilen eller hvem der ejede den. Tiltalte fik ikke nogen bilnøgle udleveret og har ikke set, om en af de andre tiltalte fik en nøgle udleveret. De fik ikke noget at vide om, hvorfor de ikke kunne tage den bil, som de andre kom i. Efter røveriet skulle de komme tilbage med bilen til parkeringspladsen. Tiltalte forklarede, at han til butikken medbragte en træpind, som skulle sættes fast i døren til butikken, fordi de havde fået at vide, at det kunne ske, at døren låstes. Inde i forretningen ødelagde tiltalte en glasmontre med en hammer, som han havde medbragt fra bilen, og samlede nogle ure sammen. Hammeren var en del af det udstyr, som de havde fået af personerne, som havde kørt dem fra Århus til parkeringspladsen. Tiltalte sagde ikke noget til nogen inde i butikken. Han samlede urene sammen i en taske, som de havde medbragt. De to personer, som tog imod dem ved ankomsten, har fortalt, hvem af de tiltalte, der skulle gøre hvad inde i forretningen. Tiltalte skulle have ca. 56.000 euro af en person i Litauen for sit arbejde. Tiltalte kender vedkommendes udseende, men hverken dennes navn eller adresse. Han havde tillid til, at han ville få pengene af den pågældende person, når han kom hjem. Tiltalte forklarede supplerende, at gaspistolen bare fungerede som en almindelig lighter, ikke som våben, og de tiltalte havde fået at vide, at det ikke var en ting, der havde til formål at skade andre mennesker. Forespurgt, om tiltalte havde medbragt en gasspray, forklarede tiltalte, at dette er korrekt. Den lå blandt de andre ting, som de skulle bruge til røveriet i tasken. Den skulle bruges til flugten, til brug på politihunde. Forespurgt, om den kunne bruges på mennesker, forklarede tiltalte, at han tror, at man kan anvende den på forskellige måder, men det var ikke tiltaltes formål at bruge den på mennesker. Han rørte ikke nogen medlemmer af personalet. side 4 Tiltalte 2 har forklaret, at han vedstår sin forklaring, som han har afgivet i grundlovsforhøret. Han ved ikke, om det var i Aarhus, de overnattede, da det er første gang, han er i Danmark. Han kender ikke bynavnene i Danmark. De var kommet til hotellet den
6. januar
7. Han så guldsmedeforretningen aftenen før, at de skulle lave røveriet den
8. januar
9. Det var de to personer, som hentede dem ved minibussen, der viste dem forretningen. Da de havde faet forevist forretningen, kørte de i bil til hotellet. Det tog ca. 1½-2 timer. De fik pistolen og de andre ting sammen med tasken. Tasken med tingene fik de om morgenen den 30.januar
10. De fik det inde i den stjålne bil. Tiltalte vidste ikke, at bilen var stjålet. De fik bilen, hvor tasken lå på en parkeringsplads, ikke så langt væk fra hotellet. De gik og fik forevist bilen. Tingene var inde i bilen. Første gang tiltalte så bilen, var da de ankom om eftermiddagen den 29.januar
11. Da fik de vist, at de skulle køre i den bil. De kom ikke i en stjålet bil. De to personer, som modtog dem, da de kom til Danmark, kørte dem hen til det sted, hvor forretningen lå og bagefter kørte de i deres bil tilbage til hotellet. Bilen, som de kørte i den
12. januar 2012 til guldsmedebutikken stod ikke langt fra hotellet. De kunne gå fra hotellet til bilen. De fik at vide, at de ikke måtte standse motoren. Tiltalte så ikke, hvorvidt nøglen sad i tændingslåsen. Det var T3 , der kørte bilen fra Århus til Esbjerg. Efter røveriet var det også T3 , der kørte bilen. Tiltalte havde fået at vide, at han ville fa 15.000 litas, når han kom tilbage til Litauen. Han ved ikke, hvem han skulle have pengene af. Hvis han ikke fik pengene, ville han ikke kunne finde frem til den person, der skulle have givet ham dem. Han var blevet tilbudt et arbejde i 3 dage, og ville få 15.000 for det. Tiltalte sagde selvfølgelig ja - hvor ville man ellers få et arbejde til 15.000 i 3 dage. Tiltalte har ikke interesseret sig for, hvem arbejdsgiveren var. Det hele gik meget hurtigt. En normal månedsløn for tiltalte i Litauen var omkring 800 litas pr. måned. Foreholdt, at den stjålne bil først er stjålet om natten den
13. januar 2012, forklarede tiltalte, at han ikke vidste, hvornår bilen var stjålet. Tiltalte forklarede korrigerende, at de kom til Esbjerg i den stjålne bil den
14. januar og ikke den
15. januar. De mennesker, som kørte de tiltalte, havde en bil, som de var i Esbjerg i den
16. januar. Det var ikke dem, som kørte fra Litauen, men dem som modtog de tiltalte i Danmark. Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at han har set den stjålne Passat om eftermiddagen dagen før røveriet, forklarede tiltalte, at han ikke ved præcis hvornår, at han så bilen, men at det var dagen før. De kørte til Esbjerg i Passaten den
17. januar. Tiltalte kan nu ikke længere svare præcist på, hvilken dag det var, da han har glemt det. Det er rigtigt, at tiltalte tidligere har forklaret, at han så den stjålne Passat dagen før røveriet. side 5 Tiltalte vil gerne bare have sagen gjort færdig og så rejse hjem. Han har ødelagt meget af sit liv på dette her, og han har kæreste og barn i sit hjemland. Det var tiltalte, der havde pistolen, da de kom til guldsmedeforretningen den
18. januar. Tiltalte havde pistolen under hele røveriet. Tiltalte kan ikke svare på, hvem der havde en mukkert og en hammer med eller var i besiddelse af tingene inde i forretningen. Da de kom ind i forretningen, sagde tiltalte til personalet, at de skulle lægge sig ned. De medtiltalte samlede kosterne sammen. Hammeren, muk.kerten og de andre ting var alle i den taske, de fik udleveret før røveriet. Den pistol, der blev brugt, var ikke en rigtig pistol, men en legetøjspistol. Man kunne bruge den til at tænde en cigaret med. Når man trykker på aftrækkeren, kommer der en lille flamme. Tiltalte prøvede ikke at trykke på aftrækkeren. Foreholdt, at tiltalte i grundlovsforhøret har forklaret, at han ikke har rettet pistolen mod panden på nogen af det personale, der var i butikken, forklarede tiltalte, at det var rigtigt. Han har ikke med pistolen berørt nogen af personerne i forretningen. Han har kun vist, at de skulle lægge sig ned. Han har ikke været tættere på nogen af dem med pistolen end 1½-2 meter. T3 har forklaret, at han i Litauen mødte en person, som han kendte. Han kender ikke denne persons navn eller adresse, men han kender ham på udseendet og har hans telefonnummer. Tiltalte mistede sit arbejde 3 måneder før røveriet. Tiltalte har kone og to børn, og han havde ikke noget arbejde. Tiltalte fortalte den pågældende person, hvor dårligt tiltalte havde det, og personen tilbød tiltalte, at tiltalte kunne tage til Danmark, hvor han i løbet af 3 dage kunne tjene 1.000 euro. Tiltalte sagde ja med det samme. Han fik at vide, at han skulle læsse varer fra en lastbil til en anden lastbil. Han fik det ikke præcis at vide. hvad han skulle foretage sig i Danmark. Han fik at vide, at han ville få betalt transport med en minibus fra og til Danmark og ville blive hentet af nogle personer, og at der ville blive sørget for det hele. Tiltalte spurgte, om han ville få problemer med politiet ved jobbet, men han fik at vide, at alt var i orden. Han kendte ikke de to andre tiltalte forinden. Tiltalte forklarede, at de først så bilen den samme morgen som de begik forbrydelsen. Det var de samme to personer, som modtog de tiltalte ved minibus, som førte dem hen til bilen. Straks da de tiltalte ankom, fik tiltalte at vide, at han ikke skulle udføre jobbet med læsning af lastbiler, men i stedet et andet slags arbejde. De to personer kørte de tiltalte. Tiltalte ved ikke, hvor længe de kørte, men de kørte lidt rundt, og de to personer viste de tiltalte forretningen og sagde, at det var der, de skulle lave forbrydelsen. Om morgenen den
19. januar gav de to personer tasken, bilen og det forskellige udstyr og værktøj til de tiltalte og gav dem besked på, at de skulle stjæle urene. side 6 Tiltalte kørte i bilen fra parkeringspladsen til Esbjerg. De to personer startede bilen for tiltalte og sagde, at han skulle passe på ikke at slukke bilen. Han ved ikke, hvorfor bilen ikke måtte slukkes. Han tænkte ikke over, hvorfor han ikke måtte slukke bilen. Der var ikke nogen nøgle i tændingslåsen, men i stedet en skruetrækker. Han tænkte ikke over dette. Han havde mange andre ting at tænke på. Han tænkte ikke på, om bilen kunne være stjålet. Tiltalte forklarede, at han ikke tror, at han tog noget med ind i forretningen. Han ødelagde glasmontreren med en hammer og tog nogle ure. Han tog hammeren fra tasken. Tasken blev taget med ind i forretningen, men han kan ikke huske, om det var ham, der tog den med derind. Forespurgt, om han sagde noget til nogen af personerne ind i forretningen, forklarede tiltalte, at han ikke kan hverken dansk eller engelsk, så han kunne ikke sige noget til dem. Han har ikke givet tegn til personerne i forretningen, at de skulle lægge sig ned eller gå et andet sted hen eller lignende. Han så heller ikke nogen af de andre tiltalte gøre dette. Tiltalte forklarede, at gassprayen var i tasken. Han havde også selv en gasspray, som han havde i lommen. Han mener, at den var med inde i forretningen. Tiltalte forklarede, at han nu husker, at gassprayen var i bilen. Foreholdt, at tiltalte havde tilstået, at han havde været i besiddelse af den pågældende gasspray, forklarede tiltalte, at han havde haft den i besiddelse, men ikke inde i fo1Tetningen. Han havde den i besiddelse, da han var inde i bilen. Den lå ved siden af gearstangen, men den forstyrrede ham, når han skiftede gear, og derfor lagde han den i lommen. Det gjorde han, da han var kommet ud af forretningen. Han havde hverken en pistol eller gasspray med inde i forretningen. Han ved ikke, hvad han skulle bruge gassprayen til. Forurettede 1 (F1) Forretningen har som vidne forklaret, at hun var ansat hos og har været ansat der i 2 år. Hun var på arbejde den
20. januar
21. Butikken åbner kl. 10.
22. De var 4-5 ansatte på arbejde den dag. Omkring kl. 10.45 stod vidnet i baglokalet lige bag åbningen ind til forretningen og var igang med noget. Hun hørte butiksdøren blive åbnet og kiggede lige hurtigt ud. Hun så en kollega på vej ud i forretningen, så hun gik tilbage igen, men kiggede igen frem og blev nærmest slået i gulvet, da hun fik en pistol for panden af en mand, som kom ind og blev skubbet bagover og kom ned at ligge. Hun kunne høre en masse larm, mens hun lå på gulvet. En kollega lå ved siden af hende. De tog om hinanden og lå der sammen. I mellemtiden gik røveren, som vidnet tror havde pistolen, frem og tilbage i lokalet. Vidnet fik spark i hovedet og et spark i siden. Hun ved ikke, hvem af røverne, der sparkede hende, da hun havde lukkede øjne. Hun kunne mærke, at noget af hendes hår blev revet af. Hun fornemmede, at det var den samme person, der gik frem og tilbage hos dem i baglokalet. Pistolen, som hun fik for panden føltes kold. Mens hun lå i baglokalet, kunne hun høre, at der blev smadret glas ude i forretningen. Hun havde lukkede øjne, da hun ikke ville kigge på røverne. Hun havde prøvet et røveri i forretningen en gang før. Hun kunne høre, at røverne snakkede sammen, med kunne side 7 ikke forstå, hvad de sagde. Personalet blev liggende. De kunne høre, at personerne gik, idet klokken på døren til forretningen sagde ''ding dong". De blev liggende lidt for at være sikker på, at de tiltalte var væk. En kollega gik derefter ud og låste døren til forretningen. De ringede herefter til politiet og trykkede på hendes kollegas overfaldsalarm. Da de kom ud i forretningen så hun, at butikken var helt smadret. Den halvdel af butikken, hvor der var ure, var helt smadret. Glasset over urene mod vinduerne var også helt smadret. Montrerne var også smadret. Vidnet forklarede videre, at efter personerne var gået, opdagede hun, at en lang hårtot var revet ud af hendes hoved og hang ned af hendes ene arm. Det var det, som hun havde kunne mærke, da hun lå på gulvet. Det var ligesom nogen havde trådt på hendes hår, samtidig med at hun fik et spark. Personalet tog på skadestuen. På skadestuen kunne personalet se, at hun havde mistet en stor tot hår. Om aftenen begyndte der at komme flere og flere blå mærker forskellige steder på hendes krop. Hun snakkede med politiet dagen efter. Hun fik at vide, at hun skulle gå til sin læge. Lægen målte de blå mærker. Lægen kunne se, at hun var blevet sparket i siden. Hun har fået men af det. Hun kan mærke smerter i ryggen, når hun står meget. Hun har haft det rigtig svært psykisk. Hun har gået til psykolog. Hun havde det rigtig svært med at komme tilbage til forretningen. Hun får ikke hjælp på nuværende tidspunkt. Hun stoppede den
23. marts 2012 med at arbejde i forretningen. Hun blev udlært på det tidspunkt. Hun ved ikke, om hun skal arbejde i den branche mere. Hun er rigtig ked af det, hvis hun skal forlade den branche på grund af røveriet, da hun synes, at det er en spændende branche. Butikken var lukket den første uge efter tyveriet. Der er blevet sat dørlås på forretningen. Kunderne skal ringe på inden de kan komme ind i forretningen. Den første uge efter forretningen havde åbnet igen, var hun ikke inde i forretningen, kun ude i baglokalet, da hun ikke kunne klare psykisk at ekspedere kunder. Derefter begyndte hun at ekspedere et par timer. Hun var helt "smadret". På forespørgsel af advokat Per Johan Pedersen, forklarede vidnet, at hun stod ude ved et bord i baglokalet, da røveren med pistolen kom. Hun kan kun se ind i forretningen, når hun kigger frem. Hun kunne høre en kollega var på vej fra baglokalet ind i forretningen for at ekspedere kunden. En tredje kollega, der sad på et kontor i baglokalet, var på vej ind til vidnet. Den fjerde kollega, \lllTlageren, sad ved sit arbejdsbord i baglokalet, hvorfra han kunne se ind i forretningen. Vidnet fornemmede, at tempoet var lidt hurtig i forretningen, hvorfor hun kiggede derud igen og blev væltet bagover af røveren, mens han rettede sin pistol direkte mod hendes pande og tvang hende bagover ned på gulvet. Hun lå på gulvet sammen med kollegaen inde fra kontoret. Kollegaen kom side 8 ned at ligge bagefter vidnet. De trak sig hen mod hinanden. Kollegaen, der var på vej ind i forretningen satte sig ned, det har de lært. Den kollega blev efterfølgende slæbt ind over de andre kollegaer af røveren ude i baglokalet. Vidnet huskede ikke, hvordan hun kom ned at ligge, men hun lagde sig ikke ned selv. Hun fik en pistol for panden. Hun lå på ryggen. Personen med pistolen gik frem mod vidnet. På forespørgsel af retsformanden forklarede vidnet, at hun kom om at ligge på siden, idet hun og en kollega trak sig hen mod hinanden for at holde om hinanden. Hun fornemmede til at begynde med, at der var mere end en røver i baglokalet, men hun lukkede øjnene og så ikke yderligere, og ved derfor ikke, hvor mange der var i lokalet. Hun blev sparket inden montreme blev knust. Hun blev først sparket i hovedet og derefter i ryggen. Hun tror, at hun blev sparket et par gange. Hun ved ikke, hvordan hårlokken blev revet af. På forespørgsel forklarede vidnet, at hun ikke ved om det var bevidste spark eller ej. Forurettede 2 (F2) har som vidne forklaret, at hun er ansat hos Forretningen . Hun var på arbejde den
24. januar
25. Hun opholdt sig i baglokalet, og da hun hørte dørklokken, gik hun ind i butikken for at ekspedere. Hun stod ved kassen cirka en meter fra baglokalet. Da hun stod i døråbningen, kom en af de tiltalte løbende og overfaldt hendes kollega F1 . Personen løb forbi hende. Hun trådte til side og blev forskrækket. Vidnet blev overfaldet af den næste røver. Han havde ikke noget i hånden. Han tvang hende ned på gulvet med begge hænder. Han satte begge hænder på hendes skuldre og tvang hende ned. Hun satte sig ned på gulvet. Han tog fat i hendes venstre underarm og slæbte hende ud i baglokalet. Hun strittede imod, fordi han ville slæbe hende over kollegaerne F1 og F4 , som lå på gulvet. Han sagde en masse, men hun forstod det ikke. Hun blev slæbt over F1 og F4 og placeret cirka en meter fra dem. Hun sad sammenkrøbet med højre side ud mod forretningen. Hun fornemmede noget mod tindingen. Der blev sagt noget til hende, men hun forstod det ikke, men hun tænkte, at der blev sagt: "Sid stille eller jeg skyder''. Hun ved ikke om det var den samme person, der gjorde dette. Der var 2 personer i baglokalet. Røveren der overfaldt F1 havde pistolen. Hun ved ikke, om det var ham, der overfaldt hende eller ham, der pegede på hende. Hun ved ikke, om det var en pistol, men hun følte det som en kold fornemmelse mod tindingen. Hun fornemmede, at der gik en person rundt ude i butikken. Ham der overfaldt hende, gik ind på kontoret og tjekkede og gik bag et urmagerbord, hvor kollegaen F3 lå på gulvet. Han hev telefonstikket ud og gik hen i døråbningen mellem baglokalet og forretningen. Røveren sagde et eller andet, hvorefter de gik i gang med at ødelægge det hele. Det var ham, der overfaldt hende, og en person inde i butikken, der ødelagde bu- Forurettede 4 (F4) Forurettede 3 (F3) side 9 tikken. Den person, der havde overfaldet F1 , blev hos dem i baglokalet og gik stille og roligt imellem dem. Han sagde det samme ord igen og igen, men hun ved ikke, hvad det betød, men hun tror ikke, det var særlig pænt. Han var lenere irriteret og sagde hele tiden "ssh... 11 , fordi de græd og skreg højt. Hun kan ikke huske, det ord han sagde. Hun blev siddende sammenkrøbet på gulvet. Han gik frem og tilbage og pegede på dem med pistolen. Hun hørte, der blev smadret glas inde ved siden af i forretningslokalet. Der blev råbt et eller andet inde fra butikken ind til den person, der var i baglokalet hos dem. Hun hørte derefter dørklokken og døren gå. Personalet rejste sig op og løb ud i butikken og låste døren. Hun forsøgte at ringe 112, men telefonen var afbrudt. Der gik et stykke tid, før hun fik fat i mobiltelefonen og fik ringet. Hun havde en overfaldsalarm på sin højre side, men hun turde ikke trykke på den under røveriet. Hun var bange for at blive skudt. Hun har fået et vrid i muskler og sener i venstre skulder. Hun går til fysioterapeut. Hun har det ikke godt psykisk, og hun går til behandling hos psykolog. Der blev ikke sparket på hende, men hun så, at der blev sparket lidt på F1´s ben. Hendes to kolleger lå med hovedet op imod hende. Hun så, at det var ham med pistolen og som overfaldt F1 , der sparkede. F3 Forretningen har som vidne forklaret, at han er ansat hos Han er urmager. Han var på arbejde den
26. januar
27. Han sad i baglokalet ved sit arbejdsbord, med delvis udsigt til forretningen. Han var koncentreret om et ur, han lige havde fået til reparation. Han hørte, at nogen kom ind ad døren, hvilket jo var meget almindeligt. Han opdagede først, at der var noget galt, da en mand hoppede ind om hjørnet og greb fat i en kollega. Der var skrig og råb "hvad laver I''. Det gik hurtigt op for ham, hvad der var ved at ske. Han havde prøvet et røveri en gang før. Han valgte hurtigt at ligge sig ned på gulvet. Han var ikke helt klar over, hvem af kollegaerne der blev overfaldet. Han så kun, at røveren i lokalet havde en tophue på. Han var klar over at det var et røveri. Han lagde sig på maven. Han ville ikke kigge op. Han havde på fornemmelsen, at personen stod over skrævs over ham. Personen puffede ham i siden. Personen gik frem og tilbage. En af pigerne lå og græd. Røveren var utilfreds med at hun græd og han hev stikket ud af telefonen. Der blev snakket frem og tilbage på et østeuropæisk sprog, som vidnet ikke vidste hvad var. Røveren gik kun rundt om vidnet en gang og stod i døråbningen ind til forretningen. Han mener, at personen tyssede på pigen, der græd. Han kunne ikke se sine kollegaer for en reol. Der blev helt stille ude i side 10 forretningen. Han husker ikke om han hørte dørklokken. En af hans kollegaer rejste sig før ham. Han løb ud på gaden, men han løb til den forkerte side. Han blev ikke efterfølgende undersøgt af en læge. Han har talt med en psykolog et par gange, sidste gang i sidste uge. Han er ved at flytte fra byen. Han har været påvirket af episoden. F4 Forretningen har som vidne forklaret, at hun er ansat hos . Hun er chef i forretningen. Hun var på arbejde den
28. januar
29. Hun var i baglokalet. Hun stod og talte med hendes elev, F1 , om en forsikringssag, da en mand pludselig tog fat i hende. Han havde en pistol. Han fløj ind ude fra fonetningen. Han angreb F1 og fik hende ned på gulvet. Han truede F1 med pistolen og hev i hende og fik hende mast ned på gulvet. Hun ved ikke hvordan. Personen hev vidnet i en lang halskæde, som hun havde på. Vidnet kom også ned på gulvet. Hun vidste godt, hvad der foregik. Hun holdt om F1 . F1 græd meget højlydt, hvilket personen blev meget irriteret over. Hun kunne mærke, at personens ben var tæt på hende og blev bange for, at personen ville sparke personalet eller gøre dem noget. Personen truede vidnet med en pistol i nakken. Personen sagde ikke noget, han holdt bare pistolen mod hendes nakke. Vidnet prøvede at trøste F1 og bad hende om at tie stille,da hun græd så højt. Vidnet tror ikke, at personen rørte F1 , men hun kunne ikke se noget. Vidnet så personen i øjnene, da han kom ind og tog fat i F1 . Det var samme person, der hev i vidnets halskæde. Hun hørte sig selv sige "Hvad fanden laver du her?". Hun kunne se, at en anden mand var igang med F2 , som stod ude ved kasseapparatet i fonetningen. Hun ænsede det kun. Der gik rigtig lang tid. Hun tænkte, hvornår de begyndte at smadre montrerne. Hun vidste godt, at det var deres ure, som de var kommet efter. Hun var godt klar over, at det var et røveri, der var igang. De havde været ude for det før. Men så begyndte det pludselig og hun kunne høre, at glasset splintrede i massevis af dele ude i forretningen. De råbte en masse til hinanden på et sprog, hun ikke forstod. Pludselig hørte hun dørklokken og tænkte, at nu måtte de være løbet afsted. Hun rejste sig og løb hen til døren for at låse den, så de ikke kunne komme ind igen. Da de var på vej ned ad Smedegade, så hun deres ansigter. De kigge selvtilfredse ind på hende. Hun låste døren og skyndte sig derefter at ringe til politiet. Hun havde det ikke særlig godt efterfølgende. Det påvirkede side 11 hende enormt psykisk. Hun har deltaget i krisehjælp. På forespørgsel af retsformanden forklarede vidnet, at hun ikke så ansigtet på den person, der havde fat i F2 . Læge 1 F1 Af lægejournal fra fremgår, at henvendte sig den
30. januar 2012 på skadestuen. Det fremgår af politiattesten følgende: "Om ovennævnte, der er mig bekendt og for hvem jeg er praktiserende læge, kan jeg oplyse, at hun har været undersøgt på Skadestuen d. 30-
31. Jeg vedlægger kopi af skadekort. Jeg ser patienten d. 02.02.2012, hvor hill1 oplyser, at hun er blevet grebet fast i og smidt på gulvet. Har haft en pistol for panden og er blevet sparket i hovedet og revet i håret. Har på undersøgelsestidspunktet d. 02-02 stadig smerter i ryggen samt i musklerne. Objektivt finder jeg i højre side i taljekanten en 9 cm lang og 2 cm bred blodsamling. Over venstre skulderregion finder jeg en 3x3 cm stor blodsamling og umiddelbart til højre herfor en 4x2,5 cm stor blodsamling. Over højre skulderblad findes en 3, cm stor blodsamling ligesom der udfor højre
32. fingers nederste led findes en blodsamling." Af lægejournal fra afdelingslæge Læge 2 , Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, F2 henvendte sig den 30.januar 2012 på skadestuen. fremgår, at Det fremgår af politiattesten følgende: "Patienten blev undersøgt af undertegnede ovennævnte dato med påbegyndelse af undersøgelsen kl. 15.2
33. Hun henvendte sig med henblik på forestående politianmeldelse. Forretningen Hun arbejder i . Kl. ca. 10.30 blev der begået røveri af 3 mænd som talte udenlandsk - ikke engelsk. Hun blev truet direkte ind i ansigtet med et våben, som senere viste sig, at være en attrap. Hun blev grebet hårdt om venstre overarm. Der er ømhed i overarmens muskulatur, men bortset fra et lille overfladisk kradsmærke sv.t. den udvendige side i albuebøjningen ingen synlige forandringer. I forbindelse med episoden fik hun rykket et armbånd af højre håndled, og svarende hertil. Konstateredes nogle små blodutrædninger både på for- og bagsiden af håndleddet. Patienten er fortsat chokeret over episoden. Har haft samtale med psykolog tidligere på dagen. side 12 Patienten har en gammel piskesmældsskade sv.t. nakke-skulderåget. Umiddelbart forventer man ikke, at der bliver tale om varige fysiske følger efter episoden. Ved undersøgelse af nakke-skulderåget konstateredes ingen objektive forandringer, men patienten angav forværring af de kendte smerter efter det, efter beskrivelsen, voldsomme træk i ve.overarm. Man kan ikke på nuværende tidspunkt vurdere, om der kan blive tale om psykiske følger efter episoden. Ud fra de objektive fund, kan patientens beskrivelse af episoden stemme helt overens med de objektive fund." Aflægejournal fra afdelingslæge Læge 2 , Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, F1 fremgår, at henvendte sig den
34. januar 2012 på skadestuen. Det fremgår af politiattesten: "Patienten blev undersøgt af undertegnede ovennævnte dato påbegyndelse af undersøgelsen kl. 15.
35. Forretningen I forbindelse med sit arbejde i havde hun været udsat for et røveri, idet 3 fremmede mænd trængte ind i butikken. Episoden havde fundet sted samme dag ca. Kl. 10.30 om formiddagen. Hun blev truet direkte op i ansigtet med et våben, som senere dog viste sig at være en attrap. Hun blev presset ned på gulvet. Liggende på gulvet blev hun trådt i baghovedet af en af røverne som havde støvler på. Man fandt efterfølgende en stor tot af hendes hår på gulvet. Objektivt konstateredes ingen sår eller buler i baghovedet, men der sås et område på ca 3 x 3 cm hvor næsten alle hårene var knækkede. Hun havde hovedpine efter episoden men var vågen, klar og orienteret. Der forventes ikke at blive tale om fysiske følger efter episoden, men man kan ikke på nuværende tilstand udtale sig om evt. psykiske eftervirkninger. Hun havde inden henvendelsen hertil haft samtale med psykolog. Sammenfattende kan konkluderes, at patientens beskrivelse af episoden kan stemme helt overens med de objektive fund, hvilket også gælder beskrivelsen fra arbejdskollegaen som blev undersøgt samtidig." De tiltalte er ikke tidligere straffet i Danmark. Tiltalte 1 har om sine personlige forhold forklaret, at han ikke har nogen tilknytning til Danmark og ikke tidligere har været i Danmark. Tiltalte 2 har om sine personlige forhold forklaret, at han ikke har nogen tilknytning til Danmark og ikke har været i Danmark tidlige- side 13 re. T3 har om sine personlige forhold forklaret, at han ikke har nogen tilknytning til Danmark og ikke har været i Danmark tidligere. De tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den
36. januar
37. Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte 1 Tiltalte 2 T3 har erkendt sig skyldig ad forhold
38. har erkendt sig skyldig ad forhold
39. har erkendt sig skyldig ad forhold
40. Ved de tiltaltes erkendelse findes de tiltale skyldige ad forhold 3-
41. De tre tiltalte har erkendt røveri efter

§ 288, stk.1, nr.

1 ved Forretningen den

1. januar 2012, kl. 10.46 i forening i Adresse , i Esbjerg ved trussel med en lighterpistol og anvendelse af vold at have tvunget 4 ekspedienter med i baglokalet, hvorefter de tiltalte smadrede flere glasmontrer med en hammer og undløb med ure til en værdi af ca. 1,6 milt. kr. Det fremgår af de tiltaltes forklaringer, at de kom til Danmark den
2. januar 2012, hvor de blev kørt herop sammen med andre fra Litauen, hvor de andre blev sat af undervejs. Da de kom til Danmark ,blev de modtaget afto personer. En af de tiltalte har forklaret, at de den
3. januar 2012 blev kørt til Esbjerg og fik forevist guldsmedebutikken før de kørte ca. 1- 11/2 time tilbage til deres hotel. Næste morgen mødtes de tre tiltalte med de samme to personer og de kom til en parkeringsplads, hvor de to mænd viste dem en bil med motoren igang. Efter de tiltaltes forklaring må det lægges til grund, at der i bilen var en taske med tre gasspray, en mukkert, en gul hammer, ligesom en af de tiltalte fik udleveret en lighterpistol. De to personer fortalte de tre tiltalte, hvilke opgaver hver af de tiltalte skulle udføre i guldsmedeforretningen og at de bagefter skulle køre bilen tilbage til parkeringspladsen medbringende det som de havde taget. Retten lægger videre til grund efter de afgivne forklaringer, at de tre tiltalte Tiltalte 2 kom til forretningen, hvor gik først ind medbringende en F1´s ligtherpistol, som han rettede mod pande, så hun kunne føle den kolde pistol. Derefter skubbede han hende bagover, så hun faldt om på ryggen. De to andre tiltalte kom bagefter ind i butikken og Tiltalte 1 medbragte en træstok, som han placerede, så butiksdøren ikke blev låst. Derefter tvang en eller flere af de tiltalte personalet ned på gulvet i det om- side 14 F2 fang, at de ikke allerede sad på gulvet og blev af en tiltalt hevet ind i baglokalet, ligesom en tiltalt ødelagde telefonledningen. Mens to tiltalte ødelagde montrene for at stjæle ure på en meget erfaren og hurtig måde, gik den sidste tiltalte rundt inde i baglokalet og råbte og ifølge F1´s forklaring blev hun også sparket, mens hun lå ned. Retten finder efter de afgivne vidneforklaringer, at røveriet blev udført med en unødig brutalitet, der på nuværende tidspunkt kan være medvirkende årsag til, at personalet efterfølgende har fået krisehjælp af en psykolog og flere af de ansatte har forklaret, at de stadig har psykiske men af hændelsen, ligesom enkelte har nogen fysiske gener. Efter en samlet helhedsbedømmelse finder retten, særligt efter den udøvede vold mod personalet, det professionelle præg og planlægning, som er foretaget først af de tiltaltes medskyldige og efterfølgende af de tiltalte, da de sidstnævnte sammen med to medgemingsmænd samme dag, som de kommer til Danmark, besigtiger forretningen og udbyttes størrelse samt en eller flere af de tiltalte under røveriet var i besiddelse af CS-gasspray, at røveriet bør henføres under§ 288, stk.2, jf. stk. I, nr.
4. Uanset de tiltaltes forklaring, finder retten ad forhold 2, at alle tre tiltalte vidste, at de anvendte en brugsstjålen personbil, når bilens motor ikke måtte standses og der i tændingslåsen i stedet for en nøgle blev brugt en skruetrækker, ligesom alle tre tiltalte vidste, hvad bilen skulle bruges til. straffes med fængsel i 3 år, jf.

§ 288, stk.

2,jf. stk.1, nr 1 og§ 293a samt våbenlovens§ 44, stk.4,jf. § 15, stk.1, nr. 11. Tiltalte 1 Tiltalte 2 straffes med fængsel i 3 år, jf.

§ 288, stk.2, jf.

stk. I, nr. I og § 293a samt våbenbekendtgørelsens§ 44, stk.4, jf.§ 15,stk.l,nr. ll. straffes med fængsel i 3 år, jf.

§ 288, stk.

2, jf. stk.1,nr. 1 og§ 293a samt våbenbekendtgørelsens§ 44, stk.4,jf. § 15, stk.l, nr. 11. T3 Ved de tiltaltes samtykke i konfiskation efter

§ 75, stk.2, nr.

1, konfiskeres en lighterpistol, en skruetrække, en mukkert, en gul hammer og 3 stk. CS- gasspray. Da hver af de tiltalte er idømt fængsel i 3 år og ingen af de tiltalte har nogen tilknytning til Danmark eller der foreligger andre grunde, hvorfor udvisning Tiltalte 1 Tiltalte 2 ikke kan ske, udvises de tiltalte , og T3 alle af Danmark med indrejseforbud for bestadig. side 15 Thi kendes for ret: Tiltalte 1 straffes med fængsel i 3 år. Tiltalte 2 T3 straffes med fængsel i 3 år. straffes med fængsel i 3 år. Hos de tre tiltalte konfiskeres en lighterpistol, en skruetrækker, en mukert, en gul hammer og 3 stk. CS- gasspray. Tiltalte 1 De tiltalte, Danmark for bestandig. , Tiltalte 2 og T3 udvises af De tiltalte betaler sagens omkostninger, dog betaler hver tiltalt kun de ham vedrørende sagsomkostninger til sin beskikkede forsvarer. Dommer