ECLI:DK:SHR:2022:BS0000000256 Sag om Konkurskarantæne

SØ- OG H A N D ELSRE TTEN RETSB O G Den

1. februar 2019 kl. 08.23 holdt Sø- og Handelsretten offentligt retsmøde i retsbygningen. Dommer behandlede sagen. Sag BS-31962/2018-SHR Advokat Thomas Markert som kurator i Virksomhed ApS under konkurs, CVR nr. (advokat Thomas Markert) mod Part A (beskikket advokat Sophie Becher) Advokat Sophie Becher har den
2. september 2018 anmodet om, at Ledernes Part A Hovedorganisation indtræder i sagen som mandatar for . Retten har den
3. oktober 2018 meddelt, at Ledernes Hovedorganisation ikke Part A kan indtræde i sagen som mandatar for , men at der var mulighed for, at en navngivet advokat kunne beskikkes. Advokat Sophie Becher har den
4. oktober 2019 fastholdt anmodningen om at Ledernes Hovedorganisation indtræder i sagen som mandatar og har til støtte herfor anført blandt andet, at reglerne i retsplejelovens § 260 regulerer, hvilke situationer, der er undtaget for advokaternes eneberettigelse til at møde i retten. Derimod regulerer retsplejelovens § 124, stk. 3, organisationens adgang til at 2 udøve advokatvirksomhed. Konkurskarantænesager, der de seneste år er tiltaget betydeligt i antal og omfang, har en væsentlig indflydelse på organisations medlemmers arbejdsforhold, såvel når disse er ansatte og registrerede som ledelsesmedlemmer, når de er medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, eller når de driver selvstændig virksomhed. Sagerne har endvidere karakter af egentlige retssager med skriftudveksling og ofte også med afholdelse af mundtlig hovedforhandling. Ledernes Hovedorganisation er derfor uforstående overfor, at organisationen – som forudsat i retsplejelovens § 124 – kan optræde som mandatar for de sagsøgte. Advokat Sophie Becher har anmodet om, at retten afsiger kendelse om spørgsPart A målet, og at hun foreløbig beskikkes for . Retten afsagde sålydende K E N D E L S E: Efter retsplejelovens § 260, stk. 6, der er en undtagelse til advokaters eneberettigelse til at møde i retten for en part jf. retsplejelovens § 260, stk. 2 og § 131, stk. 1, kan ansatte i foreninger, interesseorganisationer og lign., der virker som partsrepræsentanter i det arbejdsretlige system, møde for en part i byretten i retssager vedrørende løn- og ansættelsesforhold, som foreningerne, interesseorganisationerne og lign. som mandatar udfører for deres medlemmer inden for foreningens interesseområde. En sag om pålæg af konkurskarantæne, hvor sagsøgte protesterer, er en skifteretlig tvistsag jf. konkurslovens 164, stk. 1, og skifteretten kan efter konkurslovens § 163 beskikke en advokat for den, der begæres pålagt konkurskarantæne. En sådan skifteretlig tvist om pålæg af konkurskarantæne kan ikke, selv efter en udvidet ordlydsfortolkning, indeholdes i den sproglig forståelse af sagstypen om løn- og ansættelsesforhold, der giver møderet for interesseorganisationer ved retten. Det bemærkes, at en sag om pålæg af konkurskarantæne ikke vedrører ansættelsesforhold mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, men er en sag mellem kurator og et ledelsesmedlem om dennes tidligere forretningsførelse i den konkursramte virksomhed. Der er således hverken efter retsplejelovens regler eller efter konkurslovens regler hjemmel til at beskikke en interesseorganisation som mandatar for, den der er begæret pålagt konkurskarantæne. Efter retsplejelovens § 124, stk. 3, må foreninger, interesseorganisationer og lign. som mandatar udføre retssager for deres medlemmer inden for foreningens in- 3 teresseområde. Denne bestemmelse er en del af retsplejelovens kapital 12, der regulerer under, hvilke betingelser et selskab eller lign. må udøve advokatvirksomhed. Af de generelle bemærkninger i LLF 1990-01-17 nr. 150 om ændringer af retsplejeloven, dommeres habilitet, SSP og advokatselskabet mv. om ændring af retsplejelovens § 124 fremgår blandt andet: ”.. c. I lovforslaget er der taget stilling til, under hvilke betingelser et selskab må udøve advokatvirksomhed. Af forslaget følger endvidere, at andre juridiske personer end advokatselskaber ikke må udøve advokatvirksomhed. Ved vurderingen af, om en juridisk person kan anses for at udøve advokatvirksomhed, vil det efter forslaget være afgørende, om de hensyn, der ligger bag de opstillede betingelser for etableringen af advokatselskaber, gør sig gældende i samme omfang for så vidt angår den virksomhed, som den pågældende juridiske person udøver. Det gælder navnlig behovet for at sikre advokatvirksomhedens uafhængighed. Det bemærkes i den forbindelse, at de rådsøgende til begrebet og titlen »advokat« traditionelt knytter en forventning om uafhængighed og dermed loyal varetagelse af klientens interesser. Advokatvirksomhed kan med udgangspunkt i eneretten for advokater til at udføre retssager for andre, jf. retsplejelovens § 131, beskrives som juridisk rådgivning og i forbindelse hermed økonomisk og anden rådgivning til klienten samt repræsentation af denne for domstolene og over for andre offentlige myndigheder og organisationer samt i retslige spørgsmål og tvister i øvrigt. Efter »vinkelskriverloven«, jf. lovbekendtgørelse nr. 565 af
5. august 1986 om ydelse af juridisk bistand samt om incasso- og detektivvirksomhed m.v., er det endvidere kun advokater, der lovligt kan tilbyde juridisk rådgivning og bistand og annoncere med disse tjenesteydelser. Afgørende for, om advokatvirksomheden reelt må anses for udøvet af en juridisk person, vil efter en gennemførelse af lovforslaget ikke alene være, om den er udøvet af en advokat, men vil tillige bero på den ramme, hvorunder den juridiske bistand ydes. Er den pågældende advokat således - f.eks. gennem en instruktionsbeføjelse fra en juridisk person eller på grund af en juridisk persons finansiering af virksomhedens kapitalgrundlag - afhængig af interesser, der er advokatvirksomheden uvedkommende, vil den juridiske person efter lovforslaget drive advokatvirksomhed. Er en advokat ansat hos en juridisk person (et selskab, en forening m.v.) med det formål bl.a. at yde den juridiske persons klienter, kunder eller medlemmer bistand i form af juridisk rådgivning og vejledning samt i tilknytning hertil at føre sager for administrative eller dømmende myndigheder for disse persongrupper, må den juridiske person efter lovforslaget anses for at drive advokatvirksomhed. Højesteret har i en kendelse af
6. april 1989 (Ugeskrift for Retsvæsen 1989, side 591) taget stilling til, hvorvidt en advokat, der er ansat i en landboforening med det formål bl.a. at yde advokatbistand til foreningens medlemmer, har møderet for byretten. Den pågældende advokat var lønnet af foreningen og principielt undergivet instruktionsbeføjelse fra foreningens bestyrelse. Højesteret fandt, at retten til at give møde for byret og for Sø- og Handelsretten, der efter retsplejelovens § 132 tilkommer enhver advokat, ikke berøres af den pågældende advokats ansættelsesforhold. 4 Spørgsmålet om, hvorvidt landboforeningen kunne siges at udøve advokatvirksomhed (gennem den i foreningen ansatte advokat), blev ikke afgjort under sagen. Gennemføres dette lovforslag, vil det følge heraf, at der i et sådant tilfælde vil være tale om advokatvirksomhed, der kun må udøves af et advokatselskab efter lovens regler. Efter det anførte vil en gennemførelse af lovforslaget således medføre, at en forening ikke vil kunne tilbyde sine medlemmer juridisk bistand som beskrevet ovenfor gennem en i foreningen ansat advokat, medmindre foreningen opfylder de betingelser, der efter lovforslaget stilles for at sikre advokatvirksomhedens uafhængighed. Den mere begrænsede form for juridisk rådgivning og bistand, som traditionelt har været ydet af ikke-erhvervsdrivende landboforeninger, husmandsforeninger, fagforeninger og lignende, som et accessorium til foreningens øvrige serviceydelser over for dennes medlemmer, herunder f.eks. dokumentudfærdigelse, vil dog ikke blive berørt af forslaget. Vinkelskriverloven forbyder dog en egentlig markedsføring af sådanne accessoriske ydelser. …” Retsplejelovens § 124 stk. 3, findes herefter ikke at give hjemmel til, at en interesseorganisation kan møde for skifteretten i en sag om pålæg af konkurskarantæne. D E T B E S T E M M E S: Ledernes Hovedorganisation kan ikke indtræde som mandatar for . Sagen udsat. Part A