UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den
- maj 2017 af Østre Landsrets
- afdeling (landsdommerne Ejler Bruun, Anne Birgitte Fisker og Thomas Raaberg-Møller (kst.) med domsmænd).
- afd. nr. S-2436-16: Anklagemyndigheden mod Tiltalte ( CPR nr. ) (advokat Kåre Pihlmann, besk.) Frederiksberg Rets dom af
- september 2016 (7135/2016) er anket af Tiltalte med endelig påstand om, at der alene idømmes betinget udvisning, og at forholdene 22, 46 og 49 udskilles til senere afgørelse i landsretten, således at bøden og frakendelsestiden for retten til at erhverve førerret til motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, nedsættes svarende hertil. Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse, dog således at forholdene 22, 46 og 49 udskilles til senere afgørelse i landsretten, bøden nedsættes, og frakendelsestiden nedsættes til 6 måneder. Udskillelse af forhold 22, 46 og 49 Landsretten har under hovedforhandlingen i medfør af retsplejelovens § 706 besluttet adskillelse af forhold 22, 46 og 49 fra de øvrige forhold, således at ankesagen afsluttes for de øvrige forhold, mens forhold 22, 46 og 49 udskilles til senere afgørelse. -2- Personlige forhold Tiltalte er statsborger i Yemen. Der er for landsretten dokumenteret uddrag af politirapport af
- juni 2016 vedrørende konventionsafhøring af tiltalte, hvoraf fremgår blandt andet, at han er født i Danmark, hvor han har gået i skole indtil
- klasse og efterfølgende under anbringelse på institution har taget
- klasses afgangseksamen. Det fremgår endvidere, at hans mor, far og søskende bor i Danmark, og at kun mormoderen bor i Yemen. Der er tillige dokumenteret uddrag af dokumenter fra Frederiksberg Kommune og Ankestyrelsen, hvoraf fremgår, at tiltalte i 2012 blev tvangsfjernet fra hjemmet på grund af utilstrækkelig omsorg. Tiltalte har forklaret blandt andet, at han i dag har et tæt forhold til sin mor. Hans kontakt til sine søskende er stærk. Han har også tæt kontakt til sine fætre, der også bor i Danmark. Hans mor, flere søstre og to fætre er til stede i retten i dag. Han taler ikke meget arabisk og kan ikke læse og skrive arabisk. Dansk er hans første sprog. Han har været i Yemen to gange. Første gang da han var 3-4 år, og anden gang da han var ca. 10 år. Han kender ikke andre i Yemen end sin mormor, som han ikke har set, siden han var 10 år. Han vil gerne i gang med noget skole. Han er ikke medlem af en bande og har ikke haft kontakt til medlemmer af banden i et halvt år. Han kendte de tre dræbte. Fængsling Tiltalte har været varetægtsfængslet fra den
- januar 2016 til denne ankedom, herunder i isolation fra den
- januar 2016 til den
- januar
- Han har endvidere været fængslet fra den
- september 2015 til den
- september 2015 og fra den
- oktober 2015 til den
- november
- Landsrettens begrundelse og resultat Forhold 22, 46 og 49 vedrørende overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1,
- pkt., er udskilt til senere behandling. På denne baggrund nedsættes bøden til 40.000 kr. og længden af frakendelsen af retten til at erhverve førerret til motordrevet køretøj til 6 måneder. Frakendelsen sker i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 7, jf. § 125, stk. 2, nr.
- Den samlede straf er herefter fastsat efter de af byretten anførte bestemmelser, dog således at henvisningen til færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1,
- pkt., og § 3, stk. 1, udgår. -3- Vedrørende udvisning bemærker landsretten, at tiltalte, der nu er 19 år, er født og opvokset i Danmark. Ved ankedom af
- august 2014 blev tiltalte dømt for overtrædelse af straffelovens § 244 og § 245, stk. 1, begået i juli 2013, og ved dom af
- januar 2014 blev tiltalte dømt for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 123, stk. 1, § 244, jf. § 247, stk. 1, og § 288, stk. 1, nr. 1, begået i perioden november 2012 til december
- Tiltalte var således 15 og 16 år på gerningstidspunkterne for den tidligere begåede kriminalitet og blev ved begge domme dømt til at undergive sig struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling og udvist betinget med en prøvetid på 2 år. På gerningstidspunkterne for de nu pådømte forhold var tiltalte 17 og 18 år. Landsretten tiltræder, at betingelserne for udvisning efter udlændingelovens § 22, nr. 8, er opfyldt. Tiltalte skal således udvises, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingeloven § 26, stk.
- Spørgsmålet er herefter, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv. Efter konventionens artikel 8, stk. 2, kan der alene foretages indgreb i retten til respekt for privatlivet og familielivet, såfremt det er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til blandt andet den offentlige tryghed og for at forebygge uro eller forbrydelse. Ved vurderingen af, om udvisning kan ske, skal der foretages en proportionalitetsafvejning af det samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den tidligere og nu begåede kriminalitet sammenholdt med, hvor længe den pågældende har opholdt sig her i landet, og styrken af tilknytningen til opholdslandet og statsborgerskabslandet. Det følger af retspraksis, at der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om fastboende udlændinge, der er født i landet eller indrejst som børn og har tilbragt det meste af deres barndom og ungdom i landet. Under hensyn til at tiltalte er født i Danmark og, bortset fra ferieperioder, har haft hele sin opvækst og skolegang her, må der stilles strenge krav - afhængig af tilknytningen til statsborgerlandet Yemen - til den kriminalitet, der kan føre til udvisning. -4- Tiltalte har oplyst, at han ikke kan læse og skrive arabisk. Han har også oplyst, at han alene har sin mormor i Yemen, som han ikke har set, siden han var ca. 10 år, hvor han sidste gang var i Yemen. Tiltalte har således en meget begrænset tilknytning til Yemen. Det fremgår endvidere af sagen, at tiltaltes mor, far og søskende bor i Danmark. Selv om der er tale om gentagen kriminalitet af alvorlig karakter, finder landsretten, at en udvisning på nuværende tidspunkt ikke kan anses for en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge kriminalitet og sikre den offentlige tryghed. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at tiltalte var 15 og 16 år på tidspunkterne for den tidligere pådømte kriminalitet og til dels under 18 år på gerningstidspunkterne for den nu pådømte kriminalitet, og hans betydelige tilknytning til Danmark og meget begrænsede tilknytning til Yemen. Udvisning vil herefter være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. I henhold til udlændingelovens § 24 b, stk. 1, skal tiltalte herefter udvises betinget med en prøvetid på 2 år regnet fra tidspunktet for løsladelse, jf. udlændingelovens § 24 b, stk.
- Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte vedrørende forholdene 1 – 21, 23 – 45, 47 – 48 og 50 – 56 ændres, således at tiltalte udvises af Danmark betinget på vilkår, at han i en prøvetid, der udløber 2 år efter hans løsladelse, ikke begår strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter udlændingeloven §§ 22 –
- Bøden nedsættes til 40.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 20 dage. Retten til at blive fører af motordrevet køretøj, hvortil der kræve kørekort, frakendes Tiltalte i 6 måneder fra denne ankedom. Sagens forhold 22, 46 og 49 er udskilt til senere afgørelse i landsretten. Statskassen betaler sagens omkostninger for landsretten.
🔗 Til officiel kilde
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.