UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den 25. januar 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Michael Kistrup, M. Stassen og Karen Moestrup Jensen (kst.) ). 10. afd. nr. S-3921-10: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1946)) (advokat Jan Torp Hansen, besk.) Hillerød Rets dom af 7. december 2010 (7-1552/2010) er anket af Tiltalte med på-stand om frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt stadfæstelse. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og Vidne 2, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten. Den i byretten af Vidne 1 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af rets-plejelovens § 923. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han i snart 50 og 30 år har været henholdsvis på søen og kaptajn. Det kan ikke forlanges, at en kaptajn skal kende telefonnumre til forskellige myndigheder, hvorfor rederiet har agenter til at tage sig af sådanne henven-delser. Der står ikke i reglerne, at det er kaptajnen personligt, der skal foretage anmeldel/ -2sen. Da der alene var tale om en grundberøring og ikke en grundstødning, var der ikke fare for udslip, hvorfor der slet ikke skulle ske indberetning. Der er kun tale om grundstødning, når skibet ikke kan komme fri. Han vil ikke bestride tidsforløbet. Han stod på broen hele tiden. Af en skitse over skibet ses placeringen af olietankene i midten af skibet ved maskinrummet. Ballasttankene var tomme. Der kunne således ikke ske olieudslip, da det var bo-ven, der berørte grunden. Af internationale regler – SOPEP- fremgår, at det er kaptajnen, der skal vurdere, om der skal ske indberetning. Af rederiets instrukser fremgår, at kaptaj-nen ved mindre uheld skal kontakte rederiets agent. Af overvågningsbilleder fra SOK ses blandt andet skibets rute, de bøjer, der havde flyttet sig, sejlrenden, hvor grundberøringen skete, og at skibet drejede som følge af kanaleffekten. Skibet sejlede ikke med over 10 knob. Det kan det slet ikke, når det er lastet. I sejlrenden sejlede han ca. 3-4 knob. Skibets maksimale hastighed er under gunstige forhold 10,5 knob. Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at der efter SOK´s retnings-linjer er tale en grundstødning, når skibets hastighed går ned til 0 knob, mens der er tale om en grundberøring, når hastigheden falder f. eks. til 4 knob, men skibet dog fortsætter. Da det af flere overvågningsbilleder fremgår, at hastigheden var 0,1 knob, har skibet været standset. Strømforholdene gør, at skibet kan få mere fart på. AIS-udstyret læser skibets fart over grunden. I reglerne om indberetning sondres ikke mellem grundstødning og grundbe-røring. Der skal ske indberetning i alle tilfælde. Det er kaptajnens ansvar, at indberetning sker. Kaptajnen kunne have kaldt kystradiostationen. Han har ikke kendskab til SOPEP´s regler. SOK henholder sig til danske regler og Marpols regler. En administrativ bøde ligger på 10.000 kr. Skibet blev ikke tilbageholdt, da det var kommet flot, og da det også fra Columbus var oplyst, at der ikke var olieudslip. Landsrettens bemærkninger og resultat: Tiltalen i sagen er rejst i medfør af § 15, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 573 af 18. juni 2008 om indberetning i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet. § 2, stk.1, er sålydende: ”Føreren af et skib, føreren af et luftfartøj, anlægschefen for en platform eller den an svarlige for en rørledning skal straks indberette, hvis der fra skibet, luftfartøjet, platformen eller rørledningen sker udtømning eller dumpning, eller der er fare for udtømning, som er i strid med loven eller regler udstedt i medfør heraf, eller som omfattes af lovens § 58. For platforme, der ikke har en anlægschef, påhviler indberet/ -3ningspligten den ansvarlige for platformen. Der skal desuden straks ske indberetning ved enhver form for kollision, grundberøring eller grundstødning, hvis der som følge af brand, eksplosion, fejl på maskineri eller udstyr, der kan påvirke skibets eller platformens manøvredygtighed, eller hvis der af andre grunde er fare for udtømning, herunder 1) en udtømning eller mulig udtømning af skadelige stoffer i emballeret form, herunder sådanne stoffer i containere, flytbare tanke, køretøjer og jernbanevogne og ombordværende pramme, eller 2) ved skade, fejl eller sammenbrud på et skib med en længde på 15 meter eller derover, som
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.