ECLI:DK:OLR:2023:SS0000000341 Landsretten frifinder tiltalte for, som kaptajn på skibet, at have undladt at underrette Søværnets Operative Kommando om

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den 25. januar 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Michael Kistrup, M. Stassen og Karen Moestrup Jensen (kst.) ). 10. afd. nr. S-3921-10: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1946)) (advokat Jan Torp Hansen, besk.) Hillerød Rets dom af 7. december 2010 (7-1552/2010) er anket af Tiltalte med på-stand om frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt stadfæstelse. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og Vidne 2, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten. Den i byretten af Vidne 1 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af rets-plejelovens § 923. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han i snart 50 og 30 år har været henholdsvis på søen og kaptajn. Det kan ikke forlanges, at en kaptajn skal kende telefonnumre til forskellige myndigheder, hvorfor rederiet har agenter til at tage sig af sådanne henven-delser. Der står ikke i reglerne, at det er kaptajnen personligt, der skal foretage anmeldel/ -2sen. Da der alene var tale om en grundberøring og ikke en grundstødning, var der ikke fare for udslip, hvorfor der slet ikke skulle ske indberetning. Der er kun tale om grundstødning, når skibet ikke kan komme fri. Han vil ikke bestride tidsforløbet. Han stod på broen hele tiden. Af en skitse over skibet ses placeringen af olietankene i midten af skibet ved maskinrummet. Ballasttankene var tomme. Der kunne således ikke ske olieudslip, da det var bo-ven, der berørte grunden. Af internationale regler – SOPEP- fremgår, at det er kaptajnen, der skal vurdere, om der skal ske indberetning. Af rederiets instrukser fremgår, at kaptaj-nen ved mindre uheld skal kontakte rederiets agent. Af overvågningsbilleder fra SOK ses blandt andet skibets rute, de bøjer, der havde flyttet sig, sejlrenden, hvor grundberøringen skete, og at skibet drejede som følge af kanaleffekten. Skibet sejlede ikke med over 10 knob. Det kan det slet ikke, når det er lastet. I sejlrenden sejlede han ca. 3-4 knob. Skibets maksimale hastighed er under gunstige forhold 10,5 knob. Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at der efter SOK´s retnings-linjer er tale en grundstødning, når skibets hastighed går ned til 0 knob, mens der er tale om en grundberøring, når hastigheden falder f. eks. til 4 knob, men skibet dog fortsætter. Da det af flere overvågningsbilleder fremgår, at hastigheden var 0,1 knob, har skibet været standset. Strømforholdene gør, at skibet kan få mere fart på. AIS-udstyret læser skibets fart over grunden. I reglerne om indberetning sondres ikke mellem grundstødning og grundbe-røring. Der skal ske indberetning i alle tilfælde. Det er kaptajnens ansvar, at indberetning sker. Kaptajnen kunne have kaldt kystradiostationen. Han har ikke kendskab til SOPEP´s regler. SOK henholder sig til danske regler og Marpols regler. En administrativ bøde ligger på 10.000 kr. Skibet blev ikke tilbageholdt, da det var kommet flot, og da det også fra Columbus var oplyst, at der ikke var olieudslip. Landsrettens bemærkninger og resultat: Tiltalen i sagen er rejst i medfør af § 15, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 573 af 18. juni 2008 om indberetning i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet. § 2, stk.1, er sålydende: ”Føreren af et skib, føreren af et luftfartøj, anlægschefen for en platform eller den an svarlige for en rørledning skal straks indberette, hvis der fra skibet, luftfartøjet, platformen eller rørledningen sker udtømning eller dumpning, eller der er fare for udtømning, som er i strid med loven eller regler udstedt i medfør heraf, eller som omfattes af lovens § 58. For platforme, der ikke har en anlægschef, påhviler indberet/ -3ningspligten den ansvarlige for platformen. Der skal desuden straks ske indberetning ved enhver form for kollision, grundberøring eller grundstødning, hvis der som følge af brand, eksplosion, fejl på maskineri eller udstyr, der kan påvirke skibets eller platformens manøvredygtighed, eller hvis der af andre grunde er fare for udtømning, herunder 1) en udtømning eller mulig udtømning af skadelige stoffer i emballeret form, herunder sådanne stoffer i containere, flytbare tanke, køretøjer og jernbanevogne og ombordværende pramme, eller 2) ved skade, fejl eller sammenbrud på et skib med en længde på 15 meter eller derover, som

1. a)påvirker skibets sikkerhed, og som inkluderer, men ikke er begrænset til kollision, grundstødning, brand, eksplosion, skader på skibets konstruk-tion, indtrængning af søvand, forskydning af lasten, eller
2. b)resulterer i en forringelse af skibets navigationssikkerhed, og som inkluderer, men ikke er begrænset til fejl eller svigt af styresystemet, fremdrivningsmaskineriet, strømforsyningssystemet, og væsentlige skibsbaserede navigationshjælpemidler.” Anklagemyndigheden har gjort gældende, at der gælder en ubetinget indberetningspligt ved kollision eller grundstødning og har henvist til den tidligere gældende § 40 i lov nr. 130 af 9. april 1980 om beskyttelse af havmiljøet og forarbejderne hertil. Det fremgik af § 40, stk. 1, 2. pkt.: ”Endvidere skal der straks ske indberetning ved enhver form for kollision eller grundstødning, eller såfremt der af andre grunde er fare for udtømning.” Af bemærkningerne til § 40, stk. 1, jf. Folketingstidende 1979-80, 2. samling, tillæg A, sp. 1001, fremgår blandt andet: ”Det foreslås ligeledes, at der ikke blot er pligt til indberetning, når der er sket eller skønnes at være fare for udtømning af skadelige stoffer, men også i ethvert tilfælde af kollision eller grundstødning.” Bestemmelsen i § 40 blev videreført i de senere love om beskyttelse af havmiljøet som § 38, men med samme ordlyd. § 38 blev imidlertid ved lov nr. 507 af 17. juni 2008 om æn-dring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Implementering af miljøansvarsdirektivet) ophævet. Det fremgår af bemærkningerne hertil, jf. lovforslag nr. 118 af 3. marts 2008, blandt andet: ”Den gældende § 38 fastslår, hvem der er ansvarlig for indberetning i hvilke situationer. Der skal således ske indberetning, når der sker udtømning i strid med loven eller i force majeure-situationer, ved kollision eller grundstødning, eller såfremt der af an-dre grunde er fare for udtømning og andet / -4- [..]Det foreslås, at § 38 ophæves, og at miljøministeren, jf. nr. 6, i stedet får bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelse om indberetningspligt, der vil indeholde bestemmelser dels svarende til den gældende bekendtgørelse på området, dels svarende til lovens § 38. Der vil i bekendtgørelsen blive fastsat regler om straf for manglende indberetning. […] Den gældende § 39 er en bemyndigelsesbestemmelse, der giver miljøministeren hjemmel til at fastsætte regler om den i § 38 nævnte indberetningspligt og om indberetning af anden forurening af havet end den, der omfattes af disse bestemmelser.[..] Samtidig foreslås § 38 ophævet, idet det er mere operativt at have alle indberetningsforpligtelserne samlet i en bekendtgørelse. Det er hensigten, at den forslåede bemyndigelsesbestemmelse umiddelbart skal udnyttes til at udstede en bekendtgørelse med regler svarende til den gældende § 38, regler udstedt i medfør af den gældende § 39 og miljøansvarsdirektivets indberetningsforpligtelser.[…]” Bekendtgørelse nr. 573 af 18. juni 2008 er fastsat med hjemmel i § 39, § 61, stk. 1, og § 62, i lov om beskyttelses af havmiljøet, hvoraf de to sidstnævnte er strafbestemmelser. § 39 er sålydende: ”Miljøministeren kan, herunder til opfyldelse af internationale aftaler, fastsæt te reg-ler om indberetning og tilvejebringelse af oplysninger fra myndigheder og fysiske eller juridiske personer til brug for vurdering af forhold, der reguleres efter denne lov. Stk.2. I regler udstedt i medfør af stk. 1 kan det bestemmes, at der skal ske indberetning til de i henhold til internationale aftaler kompetente udenlandske myndigheder, såfremt skibet, luftfartøjet, rørledningen eller platformen befinder sig i de eksklusive økonomiske zoner eller uden for dansk søterritorium i øvrigt.” Uanset bemærkningerne i lovforslag nr. 118 af 3. marts 2008 er der ikke hjemmel til at straffe for manglende indberetning, da den ubetingede indberetningspligt ikke fremgår af ordlyden af den nugældende lov eller bekendtgørelse. Herefter, og da anklagemyndigheden ikke har ført bevis for, at der var fare for udtømning ved Navns grundstødning den 25. marts 2010 i sejlranden ud for Sølager i Roskilde Fjord, finder landsretten ikke, at der er det fornødne grundlag for domfældelse, jf. straffelovens § 1, hvorfor tiltalte frifindes for tiltalen. / -5Thi kendes for ret: Tiltalte frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger. / /