(2010)foretoges denne reservehensættelse på porteføljen som helhed og ikke på de enkelte policer. …” I en brochure, som FSP Pension udsendte til medlemmerne i forbindelse med det i sagen omhandlede pensionsvalg i 2011 (jf. nærmere nedenfor), er der i øv-rigt bl.a. anført følgende ordforklaring: ” Traditionel pension med gennemsnitsrente: Der er indregnet en grundlagsrente i dine pensionsydelser. Du får en stabil forrentning af din opsparing, fordi der i de gode år lægges overskud til side, som der kan trækkes på i de magre år. Afkastet udjævnes altså over tid. Herved udvikler dit depot sig jævnt, også selvom markedet giver et negativt afkast i perioder. / 18 Ydelsesgaranti: Der er indregnet en grundlagsrente i din pension. Grundlagsrenten er beregningsteknisk og giver en såkaldt aktuarmæs-sig ydelsesgaranti for en fast årlig udbetaling. Ydelsesgarantien kan tilbagekaldes, hvis forudsætningerne for beregningen ændrer sig. … Investering på markedsrente: Ved investering på markedsrente indregnes ikke en grundlagsrente. Renten følger det afkast, der kan opnås på de finansielle markeder. Du får tilskrevet et positivt afkast, men du bærer ligeledes selv risikoen for eventuelle tab.” I det ovenfor omtalte pensionsregulativ fra 2011 for ”FSP Traditionel” er bl.a. fastsat: ”Formål § 1. Pensionsregulativets formål er at give en fremstilling af de juridiske og forsikringstekniske regler for afdeling FSP Traditionel. Reglerne har hjemmel i Pensionskassens Vedtægt [ikke fremlagt]. … Medlemmer § 2. Afdeling FSP Traditionel er lukket for løbende nytilgang. … Medlemmer er de personer, som ved udgangen af 2009 var omfattet af afdeling B.1, B.2, B.3, B.4, B.5 eller A, og som ikke har valgt at overgå til afdeling FSP Markedsrente efter de derom gældende regler, … Medlemmer, som har valgt sig over til afdeling FSP Gennemsnitsrente eller afdeling FSP Markedsrente, kan have besvaret rettigheder i henhold til dette regulativ. … Pensionsbidraget i henhold til tilslutningsaftale samt overførsler af pensionsmidler § 4. Pensionsbidraget er det obligatoriske beløb, som af arbejdsgiveren på egne og medlemmets vegne indbetales til Pensionskassen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Stk. 2. Medlemmet er berettiget til at overføre pensionsmidler til forøgelse af pensionstilsagnet efter generelle regler fastsat af bestyrelsen mod afgivelse af tilfredsstillende helbredsoplysninger. … Pensionernes virkemåde § 8. Pensionerne er alene baseret på indbetalinger i henhold til § 4 …, bonus i henhold til det til enhver tid gældende bonusregulativ [ikke fremlagt] som er anmeldt til Finanstilsynet, samt de pensionsrettighe-der, der knytter sig til den til medlemmets pensionsordning hørende andel af de særlige bonushensættelser (FSP BonusKapital). / 19 … Størrelsen af pensionerne og ydelserne § 10. Pensionerne og ydelsernes størrelse og værdi beregnes i overensstemmelse med det til enhver tid gældende tekniske grundlag, som er anmeldt til Finanstilsynet. … Stk. 3. Ydelsernes størrelse fremgår af den Konto- og Pensionsoversigt, som tilsendes hvert medlem primo året. Alderspension § 11. Ret til alderspension indtræder fra den 1. i måneden, efter at et medlem er fratrådt pensionsberettigende stilling, dog tidligst fra den 1. i måneden, efter medlemmet når efterlønsalderen, …, og senest 15 år ef-ter at medlemmet når efterlønsalderen. Alderspensionen forfalder sid-ste gang den 1. i den måned, hvori den pensionsberettigede afgår ved døden. Stk. 2. Alderspensionen består af en livsvarig alderspension og af en 10årig alderspension (forhøjet alderspension). Begge alderspensioner star-ter udbetaling samtidig. Stk. 3. Medlemmer kan, i henhold til generelle regler fastsat af bestyrelsen, vælge andre udbetalingsformer på udbetalingstidspunktet, herun-der at den forhøjede alderspension kan anvendes til forhøjelse af den livsvarige alderspension. Stk. 4. Indtil overgangen til alderspension kan medlemmet skriftligt … frasige sig retten til forhøjet alderspension, for så vidt angår fremtidige bidrag til den 10-årige alderspension, hvorefter den forhøjede alderspension højst kan udgøre værdien af bidragene indtil frasigelsen, med tillæg af bonus- og rentetilskrivning.” I det ovenfor omtalte pensionsregulativ fra 2011 for ”FSP Gennemsnitsrente” er bl.a. fastsat: ”I. INDLEDENDE FÆLLESBESTEMMELSER Formål § 1. [Stk. 1 er identisk med § 1, stk. 1, i regulativet for FSP Traditionel] … Medlemmer § 2. Afdeling FSP Gennemsnitsrente er lukket for løbende nytilgang. … Medlemmer er de personer, som ved udgangen af 2009 var omfattet af afdeling FSP Gennemsnitsrente, og som ikke har valgt at overgå til afdeling FSP Markedsrente efter de derom gældende regler. … … Stk. 3. Afdeling FSP Gennemsnitsrente omfatter tillige medlemmer af Pensionskassens afdelinger A og B.1 til B.5 (nu FSP Traditionel), hvis de / 20 pågældende i henhold til reglerne herfor har foretaget omvalg til afde-ling FSP Gennemsnitsrente, jf. Vedtægtens § 4. … Pensionsbidraget i henhold til tilslutningsaftale samt overførsler af pensionsmidler § 4. [Identisk med § 4 i regulativet for FSP Traditionel] … Pensionernes virkemåde § 6. [Stk. 1 er indholdsmæssigt identisk med § 8, stk. 1, i regulativet for FSP Traditionel] Stk. 2. Af det obligatoriske pensionsbidrag, jf. § 4, stk. 1, anvendes 2/3 til ydelserne på basisdækningen, … På basisdækningen, som beskrives under afsnit II, er invalidepensions- og dødsfaldsdækningen samt rate-pensionen obligatorisk, mens børnepensionsdækningen og bidrag til den livsvarige alderspension er valgfri. Den øvrige del af de obligatori-ske pensionsbidrag, jf. § 4, stk. 1, anvendes på tillægsdækningen, som beskrives under afsnit III. … Pensionernes størrelse § 8. [Stk. 1 er indholdsmæssigt identisk med § 10, stk. 1 og 3, i regulativet for FSP Traditionel] … Pensionsalder § 9. … For pensionsordninger oprettet før den 1. maj 2007 er den nedre pensionsalder for pensionsudbetaling det fyldte 60. år. … II. BASISDÆKNING … Ratepension ved pensionering eller død § 13. Ratepension kan udbetales til medlemmet fra den 11. i måneden, efter medlemmet når efterlønsalderen, … Udbetalingen kan udsættes med eller uden bidragsbetaling, dog længst indtil 15 år efter at med-lemmet når efterlønsalderen. Stk. 2. Ratepensionen udbetales som en sum i lige store rater månedligt over en 10-årig garantiperiode. Stk. 3. Hvis medlemmet dør, før udbetalingen af ratepensionen er påbegyndt, udbetales værdien af opsparingen på ratepensionen over en 10-årig garantiperiode fra medlemmets død, … Hvis medlemmet dør, efter / 21 udbetalingen af ratepensionen er påbegyndt, fortsætter udbetalingen i resten af den i stk. 2 beskrevne 10-årige garantiperiode. De begunstige-de kan konvertere ydelsen til et engangsbeløb. … Valgfri livsvarig alderspension § 14. Livsvarig alderspension udbetales fra udbetalingen af den 10-årige ratepension, jf. § 13, er ophørt. Alderspensionen bortfalder ved medlemmets død. Stk. 2. Ved alderspensionering som 65-årig udgør den livsvarige alderspension beregningsteknisk halvdelen af den tarifmæssige ratepension på basisdækningen ved alder 65 år, medmindre bidrag har været fra-valgt. Ved andre pensioneringstidspunkter foretages en individuel ak-tuarmæssig omregning. …” 3. Pensionsvalg i 2009 i FSP Pension FSP Pension besluttede i 2009 at tilbyde de medlemmer, som havde et gennemsnitsrenteprodukt, og som endnu ikke var fyldt 60 år eller gået på pension, at omvælge til et markedsrenteprodukt. Valget vedrørte desuden de forsikringsdækninger, der indgik i ordningen. FSP Pension fik kommunikationsbureauet Advice A/S til at gennemføre en fokusgruppeundersøgelse forud for pensionsvalget. I afrapporteringen af 2. april 2009 fra Advice A/S til FSP Pension er bl.a. anført følgende: ”1. RESUMÉ Helt overordnet tyder fokusgrupperne på, at kunder på FSP Pension generelt har en lidt større indsigt i pension end kunder på A/B-ordning. Selve indstillingen til egen pensionsordning, omvalget og kommunikation af omvalget tegner sig Imidlertid meget ens på tværs af ordninger-ne. Vigtigste fund: · Pension opleves af flertallet af respondenterne som et vigtigt, men uoverskueligt område, som de kun beskæftiger sig med i det omfang, det er nødvendigt. · Omvalget vækker nogen skepsis ift. FSP’s dagsorden - især pga. sammenfaldet med finanskrisen. Dog reageres der positivt på, at FSP følger med tiden og giver kunderne mulighed for mere fleksibilitet. · Et skift til markedsrenteprodukt appellerer i udgangspunktet ik-ke til den overvejende del af respondenterne, som hælder til trygheden på et gennemsnitsrenteprodukt. Tendensen er, at de, / 22 som er åbne for et markedsrenteprodukt, har indsigt i pension og/eller investeringer. · Valgmaterialet skal fungere som en appetitvækker ift. uddyben-de information på hjemmesiden og beregningsnøgle på hjemmesiden. · Baggrunden for omvalget og dets timing skal forklares helt åbent og transparent. · Omvalget skal fremlægges som en vigtig beslutning, men ikke med en anbefaling om at vælge markedsrenteprodukt. · Et tilbud om bonus ved skift til markedsrenteprodukt vil signalere, at FSP er desperate efter at komme ud af garantierne. · De ordninger, man kan vælge mellem, skal sammenlignes i en præcis fremlægning af forskellene mellem dem og af fordele og ulemper ved dem hver især. · Materialet må meget gerne understøttes af kommunikation i arbejdspladsmiljøet. · Personlige tal er helt afgørende for respondenterne ift. at træffe beslutning om ny pensionsordning. Her er det bemærkelsesværdigt, at respondenterne imidlertid er fint tilfredse med, at disse tal ligger på nettet, og at de i valgmaterialet får et log in hertil samt et standardeksempel. … 3. INDSTILLING TIL PENSION Fokusgrupperne peger på: Pension opleves generelt som vigtigt, men, af de fleste, samtidig som tørt, komplekst og uoverskueligt. Tendensen er, at respondenterne for-holder sig så lidt som muligt til deres pension. Engagementet stiger dog med alderen og med indsigt i området. … · Pensionsopsparing anerkendes som en vigtig del af livet, men hos mange hæmmes interesse og engagement af flere faktorer: o Den tidsmæssige afstand: Ligger pensionsalderen langt ude i fremtiden, opleves pension som noget meget fjernt, som er svært at forholde sig til på et tidligere tidspunkt i livet. o Kompleksiteten: De fleste arbejder ikke med pension og investering i deres stillinger. De ved ikke ret meget om det og føler sig usikre på området. o Attraktivitet: Selv om respondenterne selv er bankansatte, og de fleste dagligt arbejder med tal, opleves pension af de fleste som noget tørt og kedeligt at beskæftige sig med. / 23 · Grad af engagement i egen pension hænger nært sammen med grad af indsigt i pension/investeringer og med alder. Jo nærmere respondenterne er på pensionsalderen, og jo mere indsigt de har om pension/investeringer, des mere interesserer de sig for deres pension. · De allerfleste respondenter kender ikke navnet på deres egen pensionsordning. … 5. INDSTILLING TIL MARKEDSRENTEPENSION Fokusgrupperne peger på: I udgangspunktet appellerer et skift til markedsrenteprodukt ikke til den overvejende del af respondenterne, som foretrækker trygheden på et gennemsnitsrenteprodukt. Tendensen er, at de, som er åbne for et markedsrenteprodukt, har indsigt i pension eller investeringer. … · Nogle af de respondenter, som har pensions- og investeringsindsigt, kan se det fordelagtige i at slippe for at betale for garantien for at have mere at investere. Samtidig påpeger disse respondenter, at tiden, pga. finanskrisen, måske netop er gunstig til investeringer, fordi markedet ser ud til at have fremgang foran sig. Disse respondenter argumenterer desuden med, at garantien alligevel kun er der, så længe FSP er solvent, og at man altså i sidste ende ikke har garanti for garantien. … 6. BEGREBSAFKLARING Fokusgrupperne peger på: Det er Advices opfattelse, at de kunder, der deltog i fokusgrupperne, generelt har et større kendskab tit pension end kunder fra andre pensionskasser. Alligevel gives der generelt udtryk for et ønske om begrebsafklaring i kommunikationsmaterialet i forbindelse med omvalget. Ord som 'markedsrente', 'gennemsnitsrente' og 'garanti' er ikke com-mon sense for alle. … 8. FREMLÆGGELSE AF OMVALG … NEUTRAL FREMLÆGGELSE/ANBEFALING Fokusgrupperne peger på: / 24 I forhold til om FSP skal fremlægge valget mellem de to nye ordninger neutralt eller med en anbefaling af den ene ordning, er det store flertal af respondenterne enige: FSP bør afholde sig fra at give en anbefaling. … 9. PERSONLIGE TAL Fokusgrupperne peger på: Samtlige respondenter er enige om, at muligheden for at forholde sig til personlige tal danner et meget vigtigt grundlag for at træffe beslutning i forbindelse med omvalget. De personlige tal behøver dog ikke fremgå i det skriftlige informationsmateriale, hvis blot der er adgang til dem gennem log in på FSP’s hjemmeside. …” Den 17. september 2009 offentliggjorde FSP Pension pensionsvalget. I den offentliggjorte meddelelse er bl.a. anført: ”Bestyrelsen i FSP Pension anbefaler kunderne at tage aktivt stilling til, om FSP Markedsrente er den pensionsordning, som de ønsker i fremtiden. Det kan have stor betydning, hvilket pensionsvalg du træffer. Du opfordres derfor til at sætte dig grundigt ind i, hvad du kan vælge imellem, og til at træffe det valg, der passer bedst til dig, din familiesitua-tion og dit temperament.” FSP Pensions bestyrelse fremkom således ikke med en anbefaling om, at kunderne burde foretage omvalg til markedsrenteproduktet. FSP Pension udsendte standardbreve til de kunder, der blev tilbudt pensionsvalget. Af det udaterede brev, der efter det oplyste blev sendt til kunder i FSP Pensions afdeling B – den afdeling, som alle ni sagsøgere efter det oplyste hav-de deres pensionsordning i – fremgår bl.a.: ”I FSP har vi hele tiden fokus på at kunne tilbyde vores kunder en konkurrencedygtig pensionsordning. FSP er ejet af kunderne, hvilket betyder, at FSP kun varetager kundernes interesser. Kunderne i FSP har dermed indflydelse på deres pensionsordning. På årets generalforsam-ling vedtog kunderne dels at tilbyde alle mulighed for FSP Markedsren-te, dels at reducere omkostningerne til administration. Det sker gennem Pensionsvalg 2009 og en sammenlægning af vores eksisterende pensionsordninger. Du skal vælge mellem to pensionsordninger FSP imødekommer nu en række kunders ønske om at tilbyde FSP Markedsrente, der er en mere tidssvarende pensionsordning end den, de har i dag. FSP Markedsrente er den ordning, som alle nye kunder au-tomatisk er kommet på siden 2007 Som navnet indikerer, er det en markedsrenteordning, hvor du ikke betaler for garantier på opsparingen, / 25 og du selv kan vælge, hvordan du ønsker, at din pensionsopsparing skal investeres. Du kan også vælge FSP Traditionel, som ligner den ordning, du har i dag - i afdeling B. Ligegyldigt hvilken ordning du fo-retrækker, anbefaler vi dig, at du tager et aktivt valg. Du skal derfor vælge mellem to pensionsordninger: FSP Markedsrente eller FSP Traditionel” Til brug for medlemmernes beslutning vedrørende omvalget udarbejdede FSP Pension bl.a. to brochurer med oplysninger om omvalget. I den ene brochure er bl.a. anført: ”Hvorfor et pensionsvalg? Du får et valg Vi giver dig mulighed for at vælge en ny pensionsordning, der er mere fleksibel og i tråd med de seneste års udvikling. … Markedsrente eller Gennemsnitsrente FSP's bestyrelse har besluttet at gennemføre Pensionsvalget, fordi flere af vores kunder ønsker at skifte til en markedsrenteordning for deri-gennem at opnå en række fordele. Derfor anbefaler bestyrelsen, at du tager et aktivt valg og sætter dig godt ind i valgmaterialet, før du be-slutter, hvilken ordning der passer dig bedst. Du bestemmer Valget er dit og helt personligt, og der er en række faktorer, der spiller ind. Det er vigtigt, at du vælger ud fra en samlet betragtning, hvor du tager udgangspunkt i din egen livssituation, din samlede økonomi og dit temperament. Før du beslutter, hvilken af de to ordninger du vil have, bør du tænke over, hvor stor fleksibilitet og sikkerhed du ønsker i din pensionsord-ning. … … Hvis du intet aktivt foretager dig, vil du fortsætte med FSP Gennemsnitsrente. … Hvad er forskellen på de to ordninger? I FSP Markedsrente har du selv indflydelse på, hvordan pengene skal investeres. Det har du ikke i FSP Gennemsnitsrente. Dækningerne i de to ordninger er ens, f.eks. din invalidepension, børnepension og dødsfaldsrate. I FSP Gennemsnitsrente betaler du for ydelsesgaranti på din opsparing. Der er ingen ydelsesgaranti i FSP Markedsrente. De penge, du i FSP Gennemsnitsrente skal betale for garantien, kan du i FSP Mar- / 26 kedsrente lægge direkte i din opsparing. Vi opfordrer dig til at få et fuldstændigt overblik ved at læse mere på www…” Pensionsvalget i 2009 adskilte sig fra det i sagen omhandlede pensionsvalg i 2011, jf. nedenfor, idet valget i 2009 ikke blot var et valg mellem at bevare et gennemsnitsrenteprodukt eller omvælge til et markedsrenteprodukt, men også et valg mellem forskellige forsikringsdækninger. Pensionsvalget i 2011 var derimod alene et valg mellem at bevare det hidtidige gennemsnitsrenteprodukt eller omvælge til et markedsrenteprodukt. Ingen af sagsøgerne valgte at skifte til FSP Markedsrente i forbindelse med 2009valget. Det fremgår af referatet fra generalforsamlingen i FSP Pension den 14. april 2010, at godt 11.000 medlemmer blev tilbudt omvalg, at 6.000 medlemmer tog stilling til omvalget, og at knapt 3.000 medlemmer, fortrinsvis yngre medlem-mer, omvalgte til markedsrenteproduktet. 4. Interessegruppen ”Pensionist i FSP” / ”FSP medlem i AP Pension” . Perioden indtil pensionsvalget i 2011 På et ikke nærmere oplyst tidspunkt blev der oprettet en interessegruppe for pensionerede medlemmer i FSP Pension kaldet ”Pensionist i FSP” . Af et af gruppens nyhedsbreve, der er udsendt i oktober 2010, fremgår bl.a.: ”Pensionskassens hovedproblem de seneste år har været et for lavt af-kast og for høje omkostninger. I april 2010 offentliggjorde Berlingske Business en opgørelse som viste at ud af 30 pensionskasser var FSP nr. 29. I løbet af 10 år var 100 kr. blevet til 134 kr., Nr. 1 var ATP hvor 100 kr. var blevet til 188 kr. I dag har FSP omkring 2.500 alderspensionister, invalidepensionister, enkepensionister og børnepensionister, på grund af pensionskassens medlemssammensætning vil dette tal stige markant de næste år. Man kan ikke påstå, at FSP ikke informerer sine medlemmer, FSP’s hjemmeside www.fsp.dk giver udmærkede informationer. Et par gange om året modtager de medlemmer som abonnerer, FSP’s Nyhedsbrev, ligesom de medlemmer der deltager i FSP’s årlige generalforsamling i april måned også modtager et omfattende materiale. Hvad er så problemet? … / 27 4. Pensionskassen har i årene 2008, 2009 og 2010 reelt ikke kunnet pristalsregulere pensionerne og det ser heller ikke lyst ud i årene der kommer. Kravet fra pensionister må være, at pensionerne som minimum pristalsreguleres så vi ikke oplever at pensionerne udhules. Hvis myndighedskravene er for stramme, skal vi forsøge at få gennemført ændringer, der muliggør en fortløbende regulering af pensionerne, dette skal ske gennem kontakt til landspolitikere og myndigheder. … 6. Pensionister fik i 2009 ikke mulighed for omvalg. Der er naturligvis en vis risiko ved at fravælge afd. Traditionel med ydelsesgaranti og gå over i afd. Markedsrente, hvor et negativ afkast kan betyde en nedgang i pensionen, men de pensionister som ønsker det bør også have muligheden.” Gruppen sendte den 27. oktober 2010 et brev til FSP Pensions’ daværende adm. direktør, Vidne 1, hvori bl.a. er anført: ”Vi har med stor interesse læst dagspressens omtale a[f] Sampensions problemer med at overholde sine garantiforpligtelser og muligheden af at Finanstilsynet vil give tilladelse til at garantierne droppes, når man læser artiklen fremstår det dog som om det alene gælder garantier på 4½ %. I samme artikel er du citeret for: vi (FSP/
- fs)planlægger at give vore kunder tilbud om at vælge et nyt pensionsprodukt, hvor garantierne kan vælges fra en gang i løbet of 2011. Denne udmelding er spændende og passer fint ind i Pensionist i FSP’s målsætning om at også pensionister burde have haft muligheden for omvalg i 2009. Det er dog væsentligt, at det bliver på frivillig basis, de pensionister som fortsat ønsker at bevare ydelsesgarantien har mulig-hed herfor. Undertegnede vil gerne gentage vort tilbud om at indtræde i et udvalgsarbejde for FSP’s mange pensionister, hvor evt. bortfald af ydelsesgaranti for pensionister naturligt vil være et hovedtema.” I gruppens udaterede ”Handlingsplan 2011” er anført bl.a.: ”2.Pensionist i FSP vil i 2011 i en dialog med FSP arbejde for: · · at FSP nedsætter et Pensionistudvalg, som får til opgave at rådgive FSP i forhold som har pensionisternes interesser, herunder fremkomme med forslag til en FSP pensionistinformation. Udvalget skal bestå af pensionister og repræsentanter fra FSP’s sekretariat/bestyrelse. at der gives alle pensionister, der ønsker det, mulighed for at foretage et omvalg fra Afdeling Traditionel til Afdeling Markeds- / 28 rente. For at den enkelte kan bedømme konsekvenserne skal der udarbejdes et materiale, som beskriver de muligheder og risici der er ved et omvalg.” Ifølge oplysninger fra en repræsentant for foreningen på FSP Pensions’ generalforsamling i april 2011 havde gruppen 353 medlemmer i februar 2011. Gruppen var efter det oplyste enten forløber for eller skiftede senere navn til ”FSP medlem i AP Pension” . 5. FSP Pensions ”styrkelse af levetiden” i december 2010 På et bestyrelsesmøde den 1. december 2010 i FSP Pension blev det i relation til opgørelsen af selskabets hensættelser til markedsværdi, der skal bruges i 2011, vedrørende de ”garanterede” produkter/gennemsnitsrenteprodukterne beslut-tet at ”styrke levetiden” med to år. Beslutningen blev truffet på baggrund af et notat af 19. november 2010 udarbejdet af FSP Pensions ansvarshavende aktuar, Vidne 2, hvori bl.a. er anført: ”Markedsværdigrundlag Beslutning Det indstilles at bestyrelsen godkender nedenfor skitserede markedsværdigrundlag til ikrafttrædelse 31. december 2010 Levetiderne styrkes med yderligere 2 år, risikotillægget sættes ned fra 5 % til 1 %. … Risikofaktorer og diskonteringsrente – bilag 1 afsnit 11.2 og 11.4 [ikke fremlagt] Som det er fremgået af bestyrelsesmødet 26. august 2010 [referatet er ikke fremlagt] samt bestyrelsesseminaret oktober 2010 [referat el.lign. er ikke fremlagt], er der behov for at styrke FSP's markedsværdigrundlag pga. forøgede levetider. Markedsværdigrundlaget er det grundlag, som anvendes til regnskabsmæssige opgørelser, og det skal i følge regnskabsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1310 af 16. december 2008 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser) opgøres med de bedst mulige skøn over de involverede forsikringsrisici, herunder dødelighed og invaliditetshyppighed mv. Endvidere skal der tages høj-de for fremtidige levetidsforbedringer. Markedsværdigrundlaget består i en styrkelse, der lægges ovenpå opgørelsen af de enkelte medlemmers opsparing. Markedsværdigrundla-get vedrører således ikke det enkelte medlem, men er en regnskabs-mæssig størrelse. Det kan ændres ved anmeldelse til Finanstilsynet[.] / 29 FSP's nuværende markedsværdigrundlag er svarende til G82 grundla-get [se nærmere nedenfor i afsnit 6] med 3 års aldersforskydning. Des-uden tages et risikotillæg på renten på 5 %. Forca opgør hensættelserne til markedsværdi til regnskabet, og det valgte markedsværdiggrundlag skal derfor være af en form, som Forcas system understøtter, da det ik-ke er muligt med en manuel beregning af dette, når det skal opgøres på månedlig basis. Forca[s] nuværende system til beregning af markedsværdier understøtter ikke fremtidige forbedringer af levetid, f.eks. således at en nuværende 50-årig som 60-årig vil have en anden dødelighed end en person, som er 60 år i dag. Der er indmeldt fælles ønske fra alle Forca kunder om udbyggelse af markedsværdi systemet. … … Følsomheden [på levetiderne] afhænger af renteniveauet, således at det nuværende lave renteniveau giver højere følsomheder. Det koster med andre ord mere at styrke dødeligheden nu, end det ville have gjort ved et højere renteniveau. … Neden for vises effekten for restlevetiden af aldersforskydningen for en 60-årig mand hhv. kvinde. Det kan ses at en 2-årig aldersforskydning ikke giver 2 års forøget restlevetid, dette skyldes, at der indregnes en dødelighedseffekt. Vedlagt i bilag 2 [ikke fremlagt] er FSP's egen opgørelse, der viser restlevetider for hhv. en 40-årig og en 65-årig mand og kvinde i udvalgte pensionskasser og livsforsikringsselskaber, denne blev også vist på bestyrelsesseminar 2010. Andre beregninger foretaget på udvalgte danske pensionskasser og livsforsikringsselskaber viser at der er forskelle i markedsværdigrundlagene fra selskab til selskab, men at FSP ligger i den lave ende for så vidt angår styrkelse mht. levetider. FSP's egne data er ikke gode nok til at basere en ny forventning om levetider på disse. Derfor er der i det nye markedsværdigrundlag skelnet til data fra Danmarks Statistik - se bilag 3 [ikke fremlagt], idet det med rimelighed kan antages, at FSP's medlemmer ikke lever kortere end befolkningen som helhed. … Det indstilles til bestyrelsen, at FSP indfører et nyt markedsværdigrundlag pr 31. december 2010 svarende til G82 med en 5 års aldersfor- / 30 skydning, samt at risikotillægget nedsættes til 1 %. Med det nuværende renteniveau forventes dette koste ca. 4-600 mio. kr., aktuelt 506 mio. kr. regnet pr 31. oktober 2010. I de kommende år skal levetiderne følges nøje i form af en årlig vurdering af, om de anvendte levetider er bedste skøn eller skal justeres.” Det i notatet omtalte selskab Forca er et service- og administrationsselskab, der varetog en række administrative opgaver mv. for flere pensionsselskaber, herunder FSP Pension. Af referatet fra bestyrelsesmødet den 1. december 2010 fremgår følgende om beslutningen: ”
- iv)Markedsværdigrundlag Vidne 2 gennemgik indstillingen om nyt markedsværdi-grundlag, herunder at styrke levetiden med yderligere to år, samt det vedlagte benchmark [ikke fremlagt] i forhold til andre pensionskasser og Danmarks Statistik. Person 1 [bestyrelsesmedlem] bemærkede, at FSP Pension i forhold til andre pensionsselskaber med styrkelsen af levetiden på to år stadig ville ligge i den tunge ende, hvortil Vidne 2 oplyste, at der årligt ville blive taget stilling til en yderligere styrkelse af leveti-derne. Vidne 1 [adm. direktør] var af den opfattelse, at en pensions-virksomhed havde en langsigtet tidshorisont, hvorfor det var muligt lø-bende at styrke levetiden, hvortil formanden spurgte, om det var mu-ligt allerede i år at styrke levetiden yderligere. Vidne 1 svarede hertil, at FSP ultimo november havde 862 mio. kr. i afstand til individu-elt solvensbehov til trods for, at anvendelsen af bonuspotentiale på hvi-lende pensioner var blevet tilbagebetalt, men at der skulle ske udlod-ning til medlemmerne. Vidne 2 oplyste supplerende, at FSP Pension ville arbejde videre med muligheden for, at Forca kunne systemunderstøtte et markedsværdigrundlag med såkaldt kohortedødelighed, som betød, at der blev regnet med en højere dødelighed på en 50-årig i dag, end på den 40-årige, når vedkommende fyldte 50 år, idet der blev regnet ud i frem-tiden til forventet ophør, således at en fremtidig levetidsforbedring kunne indbygges. Formanden spurgte, om nedsættelsen af risikotillægget til 1 % ville væ-re i strid med revisionsmæssig kutyme, hvortil Vidne 1 svarede, at det ham bekendt ikke var tilfældet. Vidne 2 oplyste på forespørgsel fra formanden, at ændrin-gerne ville påvirke 2010-regnskabet, hvorefter formanden bemærkede, at dette skulle kommunikeres i årsrapporten. / 31 Bestyrelsen tiltrådte herefter indstillingen om at styrke levetiderne med yderligere to år, samt en nedsættelse af risikotillægget fra 5 % til 1 %.” Parterne har under hovedforhandlingen oplyst, at man er enige om, at nedsættelsen af risikotillægget fra 5% til 1% ikke har betydning for sagen. Som følge af bestyrelsens beslutning indsendte FSP Pension herefter en anmeldelse om ændringer i det tekniske grundlag til Finanstilsynet. I anmeldelsen, der er dateret den 21. december 2010, er bl.a. anført: ”Resume … Der anmeldes nye satser til opgørelse af livsforsikringshensættelser til markedsværdi, jf. teknisk grundlag kapitel 11. … og dødeligheden ændres, således at der regnes med en aldersforskydning af G82 svarende til 5 år. Desuden ændres medlemsgebyret, der indregnes i markedsværdihensættelserne. … Anmeldelsens indhold med matematisk beskrivelse og gennemgang … Derudover anmeldes ny parametre til brug for opgørelse af livsforsikringshensættelserne til markedsværdi. De nye parametre fremgår af satsbilaget vedlagt anmeldelsen. … Som følge af forøgede levetid ændres intensiteterne ved død til at være G82 med en aldersforskydning på 5 år. Ændringen sker fra 31. decem-ber 2010. … Redegørelse for de økonomiske og aktuarmæssige konsekvenser for forsikringsselskabet … For dødeligheden anvendes fra og med 31. december 2010 grundlaget G82 med en aldersforskydning på 5 år, som indregnes på den måde, at alderen fratrækkes 5 år – det gælder for alle de grundlagsstørrelser, hvori medlemmets eller en eventuel ægtefælles alder indgår i dødelighedsrisikoen. … / 32 Ændringen af dødeligheden og risikotillægget, regnet på bestanden pr. 1. november 2010 og Finanstilsynets justerede rentestruktur pr. 29. ok-tober 2010, svarer til en stigning i livsforsikringshensættelserne til markedsværdi på ca. 500 mio. kr.” 6. Finanstilsynets indførelse i december 2010 af benchmark for levetidsforudsætninger Kort tid efter beslutningen på bestyrelsesmødet den 1. december 2010 udsendte Finanstilsynet et brev til samtlige pensionsselskaber, hvori tilsynet meddelte, at man som led i et tilsyn med pensionsselskabernes levetidsforudsætninger ind-førte benchmarks for levetidsforudsætninger, der ville blive taget i brug den 1. januar 2011. Finanstilsynet pålagde samtidig pensionsselskaberne senest den 1. juli 2011 at indsende en redegørelse til tilsynet efter at have udarbejdet analyser af, hvorvidt selskaberne afveg fra de fastsatte benchmarks. De pågældende benchmarks vedrørte kun pensionsselskabernes ”garanterede” produkter/gennemsnitsrenteprodukter, og ikke markedsrenteprodukter, idet de bl.a. skulle bruges til at sikre, at selskaberne foretog tilstrækkelige hensættelser til at kunne honorere deres forpligtelser – garantier – over for de kunder, der havde garanterede produkter. Brevet, der blev udsendt den 9. december 2010, har følgende indhold: ”Tilsyn med livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskas-sers levetidsforudsætninger Finanstilsynet indfører et benchmark, som levetidsforudsætningerne i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser (herefter selskaber) fremover vil blive sammenlignet med. Formålet er for det første at sikre, at selskaberne har tilstrækkelige hensættelser set i forhold til de-res forpligtelser og for det andet at udligne ubegrundede forskelle i selskabernes levetidsforudsætninger. Det vil skabe lige konkurrencevilkår for branchen. Den nye tilsynsmodel vil sikre, at de forsikrede som gruppe selv sparer op til deres egne pensioner. Nedenfor beskrives, hvordan Finanstilsynet vil anvende benchmark i tilsynet med levetidsforudsætninger i selskaberne. En mere teknisk beskrivelse af modellen for benchmark findes på Finanstilsynets hjemmeside. Finanstilsynet planlægger at invitere repræsentanter for selskaberne til et møde i Finanstilsynet, hvor indholdet af modellen præsente-res og diskuteres. Tidsplan Benchmark offentliggøres dags dato på Finanstilsynets hjemmeside, og den nedenfor beskrevne model for tilsyn med levetidsforudsætninger tages i anvendelse 1. januar 2011. Selskaberne skal foretage en statistisk analyse af, om bestandens dødelighed afviger fra benchmark for den / 33 observerede nuværende dødelighed, samt analysere om selskabets anmeldte forventede fremtidige levetidsforbedringer afviger fra bench-mark for de forventede fremtidige levetidsforbedringer. Selskaberne skal indsende en redegørelse for analysen senest 1. juli 2011. Baggrund § 65 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser fastsætter, at hensættelser til forsikringsforpligtelser skal opgøres således, at de under hensyntagen til, hvad der med rimelighed kan forudses, er tilstrækkelige til at dække samtlige virksomhedens forsikringsforpligtelser, men samtidig ikke er større end nødvendigt. Det er Finanstilsynets opgave at vurdere rimelighedskriteriet i § 65. § 3 stk. 7, i bekendtgørelse om anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed fastsætter, at ved anmeldelser af bedst mulig skøn over dødelighed til brug for beregning af livsforsikringshensættelser, jf. § 20, stk. l, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, skal livsforsikringsselskabet redegøre for den del af bedste skøn over dødeligheden, der vedrører den observerede nuværende dødelighed, samt den del, der vedrører livsforsikringsselskabets forventning til fremtidig levetidsforbedring. Finanstilsynet benytter fremover følgende metode til vurdering af, om rimelighedskriteriet i regnskabsbekendtgørelsens § 65 er opfyldt for henholdsvis selskabernes anmeldte observerede nuværende dødelighed og for de forventede fremtidige levetidsforbedringer. Observeret nuværende dødelighed Finanstilsynet offentliggør et benchmark for den observerede nuvæ-rende dødelighed. Dette benchmark bygger på data fra en række dan-ske livsforsikringsselskaber, bearbejdet af Videncenter for Helbred og Forsikring. Benchmark har form af fastsatte dødsintensiteter for alle aldre. En mere dybdegående beskrivelse af modellen for benchmark fin-des på Finanstilsynets hjemmeside. Hvornår må selskaber afvige fra benchmark for observeret nuværende dødelighed? Et selskabs anmeldte observerede dødelighed må kun afvige fra benchmark, hvis der er signifikant og begrundet forskel på selskabets observerede dødelighed og Finanstilsynets benchmark. Anmeldelsen af den observerede nuværende dødelighed i bestanden skal derfor altid indeholde en statistisk analyse af, om bestandens observerede dødelig-hed afviger fra Finanstilsynets benchmark. Hvis selskabet har tilstræk-keligt datagrundlag tit at konkludere, at bestandens observerede døde-lighed afviger fra Finanstilsynets benchmark, skal dette dokumenteres i anmeldelsen. Hvis selskabets datagrundlag er utilstrækkeligt, eller hvis bestandens observerede dødelighed ikke afviger væsentligt fra Finanstilsynets benchmark, skal dette også dokumenteres, og selskabet skal anmelde en observeret nuværende dødelighed, der svarer til Finanstilsynets benchmark. / 34 Finanstilsynet arbejder på at fastsætte kravene til kvaliteten af den statistiske analyse, som selskaberne skal foretage. Finanstilsynet planlægger at invitere Den Danske Aktuarforening til dialog vedr. fastsættelse af disse krav. Forventede fremtidige levetidsforbedringer Finanstilsynet offentliggør et benchmark for de forventede fremtidige levetidsforbedringer. Dette benchmark er udarbejdet af Finanstilsynet på baggrund af udviklingen i den danske befolkning over de sidste 30 år. Benchmark består af en fastsat årlig procentuel reduktion af dødeligheden for hver relevant alder. En mere dybdegående beskrivelse af modellen for benchmark findes på Finanstilsynets hjemmeside. Finanstilsynet vil acceptere, at selskaber ikke laver selvstændige analy-ser af fremtidige levetidsforbedringer, men i stedet anmelder forvente-de fremtidige levetidsforbedringer, der svarer til Finanstilsynets ben-chmark. Anmeldelsen af de forventede fremtidige levetidsforbedringer skal indeholde en redegørelse for den årlige procentuelle reduktion af dødeligheden for alle de for selskabet relevante aldre. Da der er tale om en årlig reduktion af dødeligheden, skal selskabernes forudsatte dødelig-hed for den enkelte forsikrede afhænge af både kalendertid og den for-sikredes alder. En mere præcis beskrivelse af hvordan den årlige reduk-tion af dødeligheden beregnes findes på Finanstilsynets hjemmeside. Hvornår må selskaber afvige fra benchmark for levetidsforbedringer? Et selskabs anmeldte forventede fremtidige levetidsforbedringer må afvige fra benchmark, hvis selskabet ved hjælp af statistisk analyse kan dokumentere, at dødeligheden i selskabets bestand systematisk over en længere periode udvikler sig anderledes end i den samlede befolkning. Hvis selskabets anmeldte forventede fremtidige levetidsforbedringer er baseret på andre forudsætninger og/eller modeller end Finanstilsynets benchmark og afviger herfra, foretager Finanstilsynet en rimelighedsvurdering ud fra benchmark. Hvis selskabets anmeldte forventede fremtidige levetidsforbedringer giver minimum samme sikkerhed som Finanstilsynets benchmark, vurderes modellen at være rimelig. Hvor ofte opdaterer Finanstilsynet sit benchmark? Benchmark vil jævnligt blive opdateret af Finanstilsynet for at sikre, at udviklingen i levetidsforudsætningerne i livsforsikringsselskabers, tværgående pensionskassers og firmapensionskassers hensættelsesgrundlag følger udviklingen i befolkningen. Opdateringsfrekvensen er ikke fastsat endnu. …” Benchmarket for den observerede nuværende dødelighed havde følgende udformning (de pågældende alderstrin er alene udvalgt til illustration af benchmarkets udformning): / 35 ”Alder 0 … 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 …” Kvinder 0,003682 Mænd 0,004559 0,00171 0,00193 0,002256 0,002663 0,003058 0,003419 0,003682 0,003856 0,003992 0,004146 0,004396 0,004785 0,005334 0,002426 0,002688 0,003009 0,003385 0,003768 0,004237 0,004721 0,005246 0,00583 0,006445 0,007112 0,007911 0,008769 Benchmarket for de forventede fremtidige levetidsforbedringer havde følgende udformning (de pågældende alderstrin er alene udvalgt til illustration af benchmarkets udformning): ”Alder 0 … 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 …” Kvinder 0,035204 Mænd 0,035103 0,016707 0,016526 0,016359 0,016035 0,015756 0,015512 0,015276 0,01494 0,014588 0,01408 0,013364 0,012669 0,011964 0,012622 0,012989 0,013727 0,014718 0,01593 0,017021 0,017869 0,018662 0,019217 0,019478 0,019585 0,019602 0,019413 I et tilhørende notat af samme dato fra Finanstilsynet er der givet en nærmere beskrivelse af de to benchmarks for levetidsforudsætninger: ”Anvendelse af benchmark Finanstilsynets benchmark for den observerede nuværende dødelighed findes i regnearket "Benchmark for den observerede nuværende dødelighed". Benchmark har form af fastsatte dødsintensiteter for alle aldre og fastsættes separat for kvinder og mænd. Der er for benchmark for den observerede nuværende dødelighed fastsat et observationsår, som er det år, hvor benchmark kan anvendes til fastsættelse af dødeligheden / 36 uden indregning af levetidsforbedringer. Observationsåret for det aktu-elle benchmark er 2009. Finanstilsynets benchmark for de forventede fremtidige levetidsforbedringer findes i regnearket "Benchmark for de forventede fremtidige levetidsforbedringer". Benchmark består af en fastsat årlig procentuel reduktion af dødsintensiteten for alle aldre og fastsættes separat for kvin-der og mænd. Når Finanstilsynets benchmark skal anvendes til beregning af kapitalværdier eller restlevetider, skal benchmarks for den observerede nuværende dødelighed og de forventede fremtidige levetidsforbedringer kombineres på følgende måde. Reduktionen af dødsintensiteterne beregnes i forhold til observations-året for benchmark for den observerede nuværende dødelighed. Dødsintensiteten … for henholdsvis en kvinde og en mand med alder x til tid t skal beregnes som [matematisk formel] … Hvis man eksempelvis skal beregne dødsintensiteten for en 50-årig kvinde i 2034, skal beregningen omfatte 25 års dødelighedsreduktioner i forhold til den observerede nuværende dødelighed. Dødsintensiteten for en 50årig kvinde i 2034 beregnes dermed som [matematisk formel] Benchmark for den observerede nuværende dødelighed Data Benchmark bygger på data fra en række danske livsforsikringsselska-ber, bearbejdet af videncenter for Helbred og Forsikring. Finanstilsynet har af Videncenteret modtaget opgørelse over henholdsvis eksponering og antal dødsfald i livsforsikringsselskaberne Alka, Danica Pension, If Forsikring, PFA Pension, Sampension, SEB Pension og Topdanmark i tidsperioden 2006-2010. Disse bestande udgør tilsammen ca. 1,68 mio. mennesker. Finanstilsynet benytter dog kun Videncenterets data fra 2006 til 2009, da de eventuelle systematiske årstidsvariationer i dødeligheden ikke er udjævnet for 2010. Da datamaterialet fra Videncenteret stort set kun omfatter voksne, har Finanstilsynet til beregning af dødsintensiteter for aldrene 0-25 år anvendt befolkningsdata fra hele Danmark, leveret af Human Mortality Database. … Modelbeskrivelse … / 37 Benchmark for de forventede fremtidige levetidsforbedringer Data Data er leveret af Human Mortality Database (HMD), og består af befolkningsdata fra hele Danmark. Finanstilsynet har arbejdet med datamateriale fra en række europæiske lande, og har forsøgsvist implementeret modellen med data fra både de nordiske lande og for udvalgte nordeuropæiske lande. Når Finanstilsynet i sin endelige model har valgt udelukkende at basere benchmark på dansk befolkningsdata skyldes det, at Finanstilsynet vurderer, at dødeligheden i Danmarks be-folkning over en længere periode har udviklet sig anderledes end døde-ligheden i de omkringliggende lande. Til gengæld vurderes det, at et mindre datamateriale end Danmarks befolkning giver problemer i for-hold til robusthed af fremskrivningen. Derudover er Finanstilsynet ikke bekendt med undersøgelser, der dokumenterer, at dødeligheden i visse dele af befolkningen systematisk over en længere periode ændrer sig anderledes end i den øvrige befolkning. Fremskrivningen bygger på de seneste 30 års data. Valget af dataperio-den er en afvejning af hensyn til på den ene side, at perioden skal være tilstrækkelig lang til at give en robust og stabil fremskrivning af dødsintensiteter og på den anden side, at perioden skal være kort nok til at beskrive den aktuelle udvikling. Modelvalg … Modelbeskrivelse … Hvor ofte opdaterer Finanstilsynet benchmark for levetidsforbedringer? Benchmark opdateres jævnligt af Finanstilsynet for at sikre, at selskabernes hensættelser følger levetidsudviklingen i befolkningen. Opdateringsfrekvensen er ikke fastsat endnu. Udvikling i dødeligheden de sidste 40 år har vist stadigt stigende levetidsforbedringer. Fortsætter denne tendens, vil en årlig opdatering af benchmark resultere i små år-lige stigninger i de forventede restlevetider, og dermed en årlig forhø-jelse af hensættelserne. En sjældnere opdatering vil betyde større forø-gelser af hensættelser på opdateringstidspunktet, men til gengæld læn-gere perioder uden ændringer. Hvis levetidsforbedringerne finder et stabilt niveau, er opdateringsfrekvensen ikke af betydning, da opdate-ringer ikke vil medføre ændringer i benchmark. Hvis levetidsforbed-ringerne i en periode reduceres, vil en sjælden opdatering af benchmark medføre, at selskaberne i en periode skal fastholde hensættelserne på et højere niveau end det ville være tilfældet med årlige opdateringer.” I en meddelelse, der blev offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside den 21. december 2010, gjorde tilsynet opmærksom på, at det fremgik af brevet af 9. december 2010, at benchmarkene ville blive taget i brug pr. 1. januar 2011, og at / 38 der således ikke var krav om, at selskaberne benyttede benchmarkene ved opgørelsen af hensættelser til brug for årsrapporten 2010. På et bestyrelsesmøde den 2. februar 2011 i FSP Pension blev Finanstilsynets benchmarks drøftet på baggrund af et orienteringsnotat af 25. januar 2011 udarbejdet af ansvarshavende aktuar Vidne 2, hvoraf bl.a. fremgår: ”Finanstilsynet offentliggjorde 9. december 2010 et benchmark på levetider og en ny model for tilsyn for hele liv og pensionsbranchen. Benchmarket og den nye model for tilsyn træder i kraft 1. januar 2011. Finanstilsynet har efter henvendelse fra Forsikring og Pension fastslået, at det ikke skal implementeres i årsrapport 2010. Beregninger Forcas system er ikke i stand til direkte at regne på det af Finanstilsynet fastsatte benchmark, da det ikke er på den såkaldte Gompertz-Makeham form. Det er den form, som i årevis er blevet benyttet i bran-chen, da G82-grundlaget er på denne form. Forca har derfor omregnet Finanstilsynets benchmark for levetider til en Gompertz-Makeham form, som passer rimeligt til benchmarket. Og derefter har Forca beregnet hvad det vil betyde for FSP’s hensættelser. Pr. 31. december 2010 er det beregnet, at hensættelser til markedsværdi opgjort på benchmarket er: … Det kan, ses at hensættelserne falder som følge af overgang til benchmarket, men at det dækker over en stigning i bonuspotentialerne og et større fald i garanterede ydelser, hvilket alt sammen er til fordel for FSP’s økonomi. Forca har imidlertid ikke indregnet benchmarket for forventede fremtidige levetidsforbedringer. Dette kan Forcas system slet ikke håndtere, heller ikke som et estimat. Men forventningen er, at dette kommer til at betyde en stigning i hensættelserne. En pensionskasse blandt Forcas kunder har beregnet, at det for deres nuværende markedsværdiggrundlag vil betyde 2-3 % stigning at gå over til nyt benchmark for levetid og benchmarket for forventede frem-tidige levetids forbedringer. Forcas beregning på benchmarket for den-ne pensionskasse, der altså ikke indeholder de forventede fremtidige levetids forbedringer, viste også et fald i hensættelserne. Det er ikke muligt direkte at sammenligne pensionskassen med FSP, men beregningerne kan give en indikation af, hvilken vej det bevæger sig. Forca / 39 Forca har afholdt møde for ansvarshavende aktuarer hos Forcas kunder for at drøfte Finanstilsynets benchmark. Holdningen hos Forca var, at de ville tilrette systemet mindst muligt, da tanken var, at pensionskas-serne kunne lave estimater til benchmarket og så argumentere for, at det var godt nok, og at man desuden fremtidigt ikke kunne være sikker på, at den form, benchmarket har nu, også ville gælde fremadrettet. Vi afventer i øjeblikket et oplæg fra Forca som opfølgning på mødet. Finanstilsynet Efter mødet i Forca afholdt Finanstilsynet et informationsmøde om benchmark, hvor blandt andre FSP og Forca var repræsenteret. På mødet tilkendegav Finanstilsynet, at de forventede, at pensionsselskaberne implementerede modeller, således at de kunne regne på både bench-mark for levetider og benchmark for forventede fremtidige levetids forbedringer. Det er tilladt at afvige fra benchmark, men det kræver grun-digt statistisk dokumentation, og alle skal lave en statistisk analyse om-kring den observerede dødelighed, uanset om man har tænkt sig at føl-ge benchmark eller argumentere for en anden levetid. Kravene til denne statistiske analyse er ikke klarlagt, men der er nedsat arbejdsgrupper, blandt i Aktuarforeningens regi.” I referatet fra bestyrelsesmødet er om dette punkt på dagsordenen anført: ”
- iv)Benchmark for levetider … Vidne 2 gennemgik opfølgningen på benchmark for leve-tider, herunder informationsmødet i Finanstilsynet samt Forcas umid-delbare modstand mod at implementere Finanstilsynets benchmark for fremtidige levetider. Alle de ansvarshavende aktuarer hos Forcas kun-der havde mødt modstand i Forca, men der var enighed om nødven-digheden af en systemtilpasning for at kunne arbejde med Finanstilsy-nets nye benchmark for fremtidige levetider. Afslutningsvis bemærke-de Vidne 2, at det var mærkværdigt, at Forca ikke kunne levere "rådata" til FSP, hvilket de gjorde til en anden Forca-kunde. På forespørgsel fra formanden oplyste Vidne 2, at styrkel-sen på 2-3 % beregnet for en anden Forca-kunde alene var i relation til de fremtidige levetidsforbedringer. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning.” I forbindelse med forberedelsen af pensionsvalget undersøgte FSP Pension, om man kunne tilbyde medlemmerne en kompensation, såfremt de omvalgte til et markedsrenteprodukt. Den økonomiske mulighed for at tilbyde en sådan kompensation skyldtes, at FSP Pension ville kunne afvikle de finansielle afdæknin-ger, som var påkrævede for at sikre garantierne i gennemsnitsrenteprodukter-ne. FSP Pension anmodede således advokat Vidne 3 om en vurde- / 40 ring heraf, og i et brev af 7. februar 2011 til FSP Pension konkluderede advokaten, at en kompensation på ”kontributionsmæssigt grundlag” var mulig. I et brev af 25. marts 2011 til pensionsselskaberne fremkom Finanstilsynet med oplysninger om selskabernes indsamling af data til brug for den statistiske ana-lyse af observerede dødeligheder, som var den ene af de to analyser, der ved tilsynets brev af 9. december 2010 var blevet pålagt selskaberne at udføre. Fi-nanstilsynet anførte, hvilke data, der nærmere var påkrævet ved analysen. Fi-nanstilsynet oplyste endvidere, at man forventede at offentliggøre de specifikke krav til analysen primo maj 2011. Den 31. marts 2011 indsendte FSP Pension en anmeldelse af teknisk grundlag til Finanstilsynet, idet man anmeldte et nyt grundlag – vedrørende gennemsnitsrenteprodukterne – for eventuel nytegning af pensioner, bidragsstigninger i eksisterende pensioner mv. fra den 1. april 2011. Det er ikke oplyst, hvad baggrunden for indførelsen af det nye grundlag, der blev kaldt FSP2011U, var, herunder om det eventuelt havde relation til Finanstilsynets indførelse af benchmark. Af anmeldelsen fremgår bl.a.: ”FSP2011U er et betinget grundlag. Det vil sige, at bestyrelsen i samråd med den ansvarshavende aktuar kan beslutte, at pensioner skal nedsæt-tes, hvis den konstaterede dødelighed eller invalidehyppighed eller de faktiske omkostninger set over en 3-årig periode afviger til ugunst for pensionskassen set i forhold til grundlagets forudsætninger. … Den forventede levetid er forøget i det nye grundlag. Dette er sat til FSP99U reduceret med 8 år svarende til G82K reduceret med 10 år. Datagrundlaget, dvs. pensionskassen[s] bedst[e] skøn over dødeligheden er hhv. G82K og G82M reduceret med 5 år. Grundlagets forudsætnin-ger er således valgt til den sikre side.” Siden 1999 – og dermed efter sagsøgernes tegninger af deres oprindelige pensionsordninger i FSP Pension – og indtil indførelsen af FSP2011U pr. 1. april 2011 havde FSP Pension anvendt det i anmeldelsen omtalte grundlag for nyteg-ninger mv. af pensioner kaldet FSP99U. Om dette grundlag og ”G82” er anført følgende i punkt 1.1, 1.3 og 1.4 i bilaget til skønserklæringen af 4. februar 2022 (jf. nærmere nedenfor om det under sagen gennemførte syn og skøn): ”1.1. G82, dødsintensitet Levetidsforudsætningerne (i dette tilfælde dødsintensiteten) fra beregningsgrundlag G82, kønsopdelt således at G82M gælder for mænd og G82K gælder for kvinder, er interessant, både fordi det er beregningsgrundlag for de ældre garantier, men også fordi der i anmeldelserne af teknisk grundlag flere gange henvises til G82 for at kvantificere 'afstan- / 41 den' mellem et givet grundlag og G82. F.eks. er dødsintensiteten fra MVgrl beskrevet som værende G82 efter aldersforskydning med 5 år (anmeldelse af teknisk grundlag 21. december 2010). … 1.3 G82, restlevetid Restlevetider for udvalgte aldre, for G82M, og for G82K til reference for øvrige levetidsforudsætninger, viser Alder 54 55 56 57 61 62 63 64 65 66 67 68 69 Grundlag G82M G82M G82M G82M G82M G82M G82M G82M G82M G82M G82M G82M G82M Restlevetid 23.1 22.3 21.5 20.7 17.8 17.1 16.4 15.7 15.1 14.4 13.8 13.2 12.6 Alder 54 55 56 57 61 62 63 64 65 66 67 68 69 Grundlag G82K G82K G82K G82K G82K G82K G82K G82K G82K G82K G82K G82K G82K Restlevetid 26.3 25.5 24.7 23.9 20.7 20.0 19.3 18.5 17.8 17.1 16.4 15.7 15.1 1.4 FSP99U Beregningsgrundlaget FSP99U blev brugt som nytegningsgrundlag fra 1999 til 2011. For ældre policer kan garantier på FSP99U stamme fra f.eks. ydelsesforøgelser i forbindelse med lønforhøjelse, forøget pensionsbidragsprocent og bonustilskrivning. Beregningsgrundlaget er fæl-les for begge køn (”U” for unisex). FSP99U-dødeligheden er i virkeligheden G82K-dødeligheden med en indbygget 2 års aldersforskydning. … Restlevetiderne bliver / 42 Alder 54 55 56 57 61 62 63 64 65 66 67 68 69 Grundlag FSP99U FSP99U FSP99U FSP99U FSP99U FSP99U FSP99U FSP99U FSP99U FSP99U FSP99U FSP99U FSP99U Restlevetid 28.0 27.1 26.3 25.5 22.3 21.5 20.7 20.0 19.3 18.5 17.8 17.1 16.4 Fortolkning af de to års aldersforskydning ses ved at restlevetiden for en 64- årig opgjort med G82K matcher med restlevetiden for en 66-årig opgjort med FSP99U-levetidsforudsætning.” Om FSP2011U er i bilagets punkt 1.5 anført følgende: ”1.5 FSP2011U Fra 1. april 2011 er nytegningsgrundlaget FSP2011U. Bemærk dog at hvis vi fortolker ”nytegningsgrundlag” i en meget snæver fortolkning som beregningsforudsætningerne for en helt ny pensionsordning, så er det ikke i 2011 muligt at nytegne en opsparingsordning med ydelsesga-ranti i FSP Pension (opsparingsdelen vil blive placeret i et markedsren-temiljø). Beregningsgrundlaget FSP2011U er et ”betinget garanteret” grundlag. Dødeligheden fra FSP2011U er i virkeligheden G82K-dødeligheden med en indbygget 10 års aldersforskydning. … Restlevetiderne bliver Alder 54 55 56 57 61 62 63 64 65 66 67 68 69 Grundlag FSP2011U FSP2011U FSP2011U FSP2011U FSP2011U FSP2011U FSP2011U FSP2011U FSP2011U FSP2011U FSP2011U FSP2011U FSP2011U Restlevetid 35.0 34.1 33.2 32.3 28.8 28.0 27.1 26.3 25.5 24.7 23.9 23.1 22.3” / 43 Ved brev af 19. maj 2011 sendte Finanstilsynet de omtalte krav til pensionsselskaberne. I brevet er bl.a. anført: ”Indberetning af analysen Selskaberne skal indberette resultaterne af analysen senest 1. juli 2011. Indberetningen skal indeholde resultaterne af samtlige af de ovenstå-ende statistiske tests, som selskabet har gennemført, … Indberetningen skal derudover indeholde en beregning af, om og i gi-vet fald hvor meget selskabets anmeldte forventede fremtidige levetidsforbedringer afviger fra benchmark for de forventede fremtidige levetidsforbedringer. Selskaberne skal redegøre for konsekvenserne af en ændring af levetidsforudsætningerne. Selskaberne skal beregne livsforsikringshensættelserne med henholdsvis den nuværende anmeldte dødelighed, med Finanstilsynets benchmark for den observerede nuværende dødelighed og benchmark for de forventede fremtidige levetidsforbedringer, og endelig med modeldødeligheden tillagt levetidsforbedringer. Desuden skal selskaberne beregne restlevetiden for en 20-årig, 40-årig, 60-ârig og en 80-årig med henholdsvis den nuværende anmeldte dødelighed og modeldødeligheden tillagt levetidsforbedringer. Endelig skal indberetningen indeholde selskabets vurdering af, om den gennemførte analyse giver et retvisende billede af dødeligheden i bestanden. Hvis selskabet vurderer, at den gennemførte analyse ikke gi-ver et retvisende billede af dødeligheden i bestanden, skal vurderingen underbygges med konkret dokumentation i det omfang, det er muligt. …” Ved brev af 1. juli 2011 sendte FSP Pension en statistisk analyse af dødelighederne, hvori er anført bl.a.: ”Analysen er foretaget i samarbejde med Videnscenter for Helbred og Forsikring indeholder de krav, som Finanstilsynet har oplistet: 1) Resultaterne af den samtlige statistiske tekst 2) Grafisk fremstilling af de forskellige dødeligheder 3) Eventuelle afvigelser i levetidsforbedringer 4) Beregning af restlevetider 5) Vurdering af om analysen giver et retvisende billede af dødeligheden bestanden 6) Konsekvenserne af ændring af levetidsforudsætningerne Vedrørende punkt 3) er sammenligninger … valgt vist grafisk …, idet pensionskassen i dag ikke har anmeldt levetidsforbedringer i sit markedsværdigrundlag. For så vidt angår punkt 6) beregning af hensættelserne, så har pensionskassen modtaget Finanstilsynets bevilling af udsættelse til 1. september 2011. / 44 Konklusionen af den statistiske analyse er, at der for mændene skal anvendes Finanstilsynets benchmark for dødelighed, mens der for kvinderne skal anvendes modeldødelighed for aldre under 80 år. Det er dog pensionskassens holdning, at det anvendte datamateriale er relativt spinkelt, således at en modeldødelighed bygger på et for lille statistisk grundlag (94 dødsfald i hele den 5 års periode). Pensionskassen vil der-for ikke afvise, at der også for kvinderne vil blive benyttet benchmark dødelighed, når pensionskassen skal anmelde nyt markedsværdigrund-lag senere på året. Pensionskassen har i dag ikke anmeldt forventede fremtidige levetidsforbedringer som en del af markedsværdigrundlag. Pensionskassen forventer at anvende Finanstilsynets benchmark for forventede fremtidige levetidsforbedringer, når der skal anmeldes nyt markedsværdigrundlag senere på året.” Den vedlagte analyse, benævnt ”Notat om Bestandsdødelighed 2006-2010” , af 28. juni 2011 fra Videncenter for Helbred og Forsikring, indeholder følgende resume: ”1 Resumé Notatet analyserer dødeligheden for Finanssektorens Pensionskasses (FSP) samlede medlemsbestand. Analyserne er udført i overensstemmelse med kravene i Finanstilsynets brev "Statistisk analyse af bestandsdødeligheden og deraf følgende realisationsrisiko" (19. maj 2011). Det betyder, at data er analyseret i en Poisson regressionsmodel, hvor en fastlagt test procedure er fulgt. Dødeligheden for mænd adskiller sig ikke signifikant fra Finanstilsy-nets benchmarkdødelighed, hvorfor benchmarkdødeligheden skal be-nyttes. Alder 20 år 40 år 60 år 80 år Grundlag Model Benchmark 58,29 60,33 39,48 40,86 22,28 22,50 9,30 7,98 60,33 40,86 22,50 7,98 FSP, mænd, 2010. Forventet restlevetid Tabellen viser forventede restlevetider beregnet på grundlag af henholdsvis grundlagsdødeligheden, modeldødeligheden for 2010 (af sy[m]metrihensyn) og benchmarkdødeligheden for 2010. For de to yngste kohorter giver benchmarkdødeligheden omkring 3 % højere restlevetider end grundlaget. For de 60 årige ligger restlevetiden baseret på benchmark 1 % højere end restlevetiden baseret på grundla-get. For den ældste kohorte er restlevetiden baseret på grundlaget 17 % højere end restlevetiden baseret på benchmark. / 45 Den næste tabel viser forventede restlevetider beregnet på baggrund af FSP's grundlagsdødelighed og benchmarkdødeligheden for 2010 med levetidsforbedringer. Alder 20 år 40 år 60 år 80 år Grundlag Model Benchmark 58,29 65,16 39,48 43,90 22,28 23,70 9,30 8,11 65,16 43,90 23,70 8,11 FSP, mænd, 2010. Forventet restlevetid med levetidsforbedring For de to yngste kohorter giver benchmarkdødeligheden med levetidsforbedringer omkring 12 % højere restlevetider end grundlaget. For de 60 årige ligger restlevetiden baseret på benchmark med levetidsforbed-ringer 6 % højere end restlevetiden baseret på grundlaget. For den æld-ste kohorte er restlevetiden baseret på grundlaget 15 % højere end restlevetiden baseret på benchmark med levetidsforbedringer. Dødeligheden for kvinder adskiller sig signifikant fra Finanstilsynets benchmarkdødelighed, hvorfor en estimeret modeldødelighed skal benyttes. Modeldødeligheden ligger lavere end benchmarkdødeligheden i alle aldre frem til 80 år. Nedenstående tabel viser forventede restlevetider for kvinder beregnet på baggrund af grundlagsdødeligheden, modeldødeligheden og benchmarkdødeligheden for 2010. Alder 20 år 40 år 60 år 80 år Grundlag Model Benchmark 62,11 65,10 43,17 45,33 25,48 26,24 11,42 9,74 63,93 44,22 25,53 9,74 FSP, kvinder, 2010. Forventet restlevetid For de tre yngste kohorter giver modeldødeligheden 5 % højere restlevetider end grundlaget. For den ældste kohorte er restlevetiden baseret på grundlaget 17 % højere end restlevetiden baseret på modeldødelig-heden. Den sidste tabel viser forventede restlevetider for kvinder beregnet på baggrund af FSP’s grundlagsdødelighed, modeldødeligheden for 2010 med levetidsforbedring og benchmarkdødeligheden for 2010 med levetidsforbedring. Alder 20 år 40 år 60 år Grundlag Model m. Benchmark m. levetidslevetidsforbedring forbedring 62,11 68,42 67,52 43,17 47,45 46,45 25,48 27,25 26,54 / 46 80 år 11,42 9,98 9,98 FSP, kvinder, 2010. Forventet restlevetid med levetidsforbedring For de tre yngste kohorter giver modeldødeligheden med levetidsforbedringer 7-10 % højere restlevetider end grundlaget. For de 80 årige er restlevetiden baseret på grundlaget 14 % højere end restlevetiden base-ret på modeldødeligheden med levetidsforbedring.” I de efterfølgende år har Finanstilsynet udsendt nye benchmark for levetidsforudsætninger for hvert observationsår fra 2011 til p.t. 2020. I benchmarket for levetidsforudsætninger for observationsåret 2017, der blev udsendt i september 2018, ændrede tilsynet den ”dataperiode” , der indgik ved estimeringen af de forventede fremtidige levetidsforbedringer, fra 30 år til 20 år. I benchmarket for levetidsforudsætninger for observationsåret 2018, der blev udsendt i september 2019, oplyste Finanstilsynet, at man havde konstateret, ”at de forventede restlevetider er faldet for både mænd og kvinder i alle aldre. Det-te bryder med udviklingen de seneste år, hvor der generelt har været observeret stigende forventede restlevetider.” I de efterfølgende to benchmarks for observationsårene 2019 og 2020 blev der ”ikke foretaget væsentlige ændringer” i forhold til det seneste udsendte benchmark. 7. Pensionsvalget i 2011 i FSP Pension og Finanstilsynets undersøgelse af en række pensionsselskaber bl.a. FSP Pension Bestyrelsen i FSP Pension besluttede på et ikke nærmere oplyst tidspunkt, formentlig i løbet af andet halvår 2010, at foretage endnu et pensionsvalg, hvor de medlemmer, der havde et gennemsnitsrenteprodukt, på ny ville få mulighed for at omvælge til markedsrenteproduktet (”FSP Markedsrente”). I modsætning til pensionsvalget i 2009 vedrørte pensionsvalget i 2011 – som også nævnt oven-for – alene selve pensionsdelen, og ikke forsikringsdækningerne. Ligeledes i modsætning til pensionsvalget i 2009 ville medlemmer, der var pensionerede, nu også få mulighed for at omvælge. Som ved pensionsvalget i 2009 fik FSP Pension kommunikationsbureauet Advi-ce A/S til at gennemføre en fokusgruppeundersøgelse forud for pensionsvalget i 2011. Inden undersøgelsen, der blev iværksat i januar 2011, havde Advice A/S gennemført interviews med en række medlemmer. I rapporten af 20. december 2010 herom er bl.a. anført: "FORSTÅELSE / 47 · · · · · · · · · · … Materialet [ikke fremlagt] opleves teksttungt og for nogle svært tilgængeligt forståelsesmæssigt, mens andre oplever det som læservenligt. Der er behov for ordforklaringer. Forvirrende at materialet både henvender sig til erhvervsaktive og pensionister. Eksemplerne er misvisende for pensionisterne, der mangler eksempler, som henvender sig til deres gruppe. Meldingen er klar: Deltagerne mener, der bør være en særskilt brochure for pensionister. Budskabet om at skifte til markedsrente går klart igennem. Den manglende præsentation af risiciene ved markedsrente svækker oplevelsen af at føle sig tilstrækkeligt oplyst og klædt på til at tage stilling. Flere mener, at det godt må være tydeligere, hvad risiciene er ved at blive på gennemsnitsrente. En del savner forklaring på, hvorfor man ikke bliver reguleret de næste tre år. Flere efterspørger en italesættelse af, om kursværnet er aktivt, og hvad prisen er for det, og hvad det I det hele taget koster at skifte til markedsrente. Der spørges til omvalgsbonus: "Vidne 1 har lovet én på pensionistmøderne i september." Bred enighed om, at individuelle tal og beregninger er et nødvendigt grundlag for at kunne tage stilling. Flere giver udtryk for, at (kun) personlige tal vil kunne overbevise dem om et skifte. TROVÆRDIGHED … · Selve det at bestyrelsen kommer med en klar anbefaling modtages positivt. Men materialet opfattes ikke som reel vejledning pga. dét, som flere italesætter som et skønmaleri af et skift til markedsrente: Jeg har stor respekt for, at formanden for FSP i sin anbefaling af markedsrenteordningen gør opmærkso[m] på, at han selv er med-lem af FSP. En administrerende direktør for et stort dansk pengein-stitut er imidlertid ikke et typisk medlem, idet han må formodes at være dækket med talrige og/eller betydelige andre pensionsordnin-ger end den i FSP. Det samme er tilfældet med bestyrelsens øvrige bank/sparekassedirektører. Flere deltagere, som går ind for anbefalingen og selv vil skifte til markedsrente, siger samtidig, at FSP ikke kan tillade sig ikke at give medlemmerne et ordentligt oplyst grundlag at tage stilling ud fra. – Et grundlag som ikke forsøger at manipulere medlem-merne i en retning, ved ikke at fortælle dem hele sandheden om markedsrentens risici. … · Det opleves som meget kritisabelt, at der ikke oplyses om, hvad der er forudsætningerne for de forskellige beregninger. HANDLING / 48 · …” Flere giver klart udtryk for, at de ikke oplever at have fået et ordentligt oplyst grundlag at tage stilling ud fra, og at det er nemmest at læne sig tilbage og ikke gøre noget, når man ikke kan gennemskue billedet. I januar 2011 udsendte FSP Pension et nyhedsbrev med annoncering af det kommende pensionsvalg, hvor medlemmer – også allerede pensionerede medlemmer – hvis pensionsordning var et gennemsnitsrenteprodukt kunne om-vælge til et markedsrenteprodukt. Af nyhedsbrevet fremgår bl.a.: ”Nye krav presser din pension "Vilkårene for traditionel pensionsopsparing er gennem det seneste årti blevet væsentligt forringet. Skærpede kapitalkrav, høje omkostninger til afdækning af garantier og længere levetider vil de kommende år sætte opsparing til gennemsnitsrente med forskellige former for ydelsesga-ranti under yderligere pres," udtaler adm. direktør Vidne 1. De mange nye krav er en udfordring for hele pensionsbranchen, som det det også kan læses af avisernes overskrifter her først i det nye år: Finanstilsynet presser pensionsselskaber. Længere levetid sænker pensioner. Flere pensionsselskaber vil droppe garantier. Tiden er løbet fra traditionelle ordninger Det kan for den enkelte være svært at forstå, hvad der sker, specielt når FSP Pension gennem årtier har leveret medlemmerne en attraktiv pensionsordning. Tiden er ganske enkelt løbet fra pensioner baseret på gennemsnits rente og ydelsesgarantier. Derfor har FSP Pension også siden 2007 optaget al-le nye medlemmer i FSP Markedsrente, hvor hele afkastet kan komme medlemmerne til gode - i modsætning til den efterhånden meget lidt gennemskuelige traditionelle ordning, hvor en stor del af afkastet skal anvendes til betaling af ydelsesgarantier, skærpede kapitalkrav, øgede omkostninger til bl.a. rapportering og risikostyring eller henlægges til fremtidige reguleringer. Samtidig kan pensionsopsparingen til markedsrente fortsat investeres med en langsigtet horisont, der giver mulighed for et godt afkast, der kan leve op til FSP’s målsætning om at regulere pensionerne mindst i takt med pris- og lønudviklingen. Det kan ikke længere forventes i en traditionel pensionsordning, hvor de skærpede kapitalkrav, som vil bli-ve forstærket de kommende år med EU’s nye Solvens II-regler, betyder, at der skal investeres forsigtigt med kort horisont, og hvor afgivne ga-rantier skal afdækkes. Investeringsafkastet såvel for året 2010 som mål over en 7-årig periode dokumenterer disse kendsgerninger meget tydeligt. / 49 Investeringsafkast 2010 … FSP er til for medlemmerne ” Da FSP er ejet af medlemmerne, har vi kun et formål – nemlig at va-retage medlemmernes interesser bedst muligt…” ”FSP’s medlemmer kan ikke længere være tjent med en traditionel pensionsordning,” udtalte direktør Vidne 1 til pressen i oktober 2010 som reaktion på omtales af Finanstilsynets afgørelse i Sampension-sagen. Derfor vil alle medlemmer – også pensionister – med traditionel opsparing i 2011 blive tilbudt at skifte til opsparing til markedsrente, hvor udsigterne til en fornuftig forrentning af opsparingen er væsentlig bed-re. ”Det bliver et enkelt valg, som kun fokuserer på et skift til markedsren-te uden ydelsesgaranti. Medlemmerne bliver i den nuværende pensionsordning og fastholder de nuværende risikodækninger,” siger FSP's direktør, Vidne 1. Udfordringerne er mange og store … Investeringsafkast for FSP Traditionel og de 3 risikoprofiler i FSP Markedsrente 2004-2010 / 50 Markedsrente løber fra gennemsnitsrente I pensionsordninger til markedsrente, hvor pensionsydelserne ikke er garanteret, kan der investeres væsentligt mere i aktier og andre mere risikofyldte aktiver, som historisk har givet et langt højere afkast. Hele afkastet af opsparingen til markedsrente tilskrives årligt til medlem-merne – da der jo ikke er eksterne ejere i FSP, som skal have udbytte – og det er langt mere forståeligt og nemt at forklare. I traditionelle pensionsordninger er der tale om et investeringsafkast, hvorfra der skal trækkes henlæggelser til styrkelse af levetider og til de øgede kapitalkrav i de kommende EU Solvens II-regler. Derudover skal det enkelte medlem betale for afdækning af ydelsesgarantierne, og der er øgede omkostninger til rapportering og risikostyring. Så den reelle forrentning af opsparingen bliver væsentlig mindre end i ordninger til markedsrente, ligesom det kan være svært for det enkelte medlem at forstå sammenhængen mellem afkast og den tilskrevne depotrente – for slet ikke at nævne sammenhængen til den beregningstekniske grund-lagsrente, som allerede er indregnet i pensionsydelserne. … Opsparing til markedsrente sker uden garantier, og der vil derfor komme år, hvor afkastet bliver negativt. Figuren illustrerer dette for pe-rioden 2004-2010. Den røde streg – forventet afkast – viser prognosen for medlemmernes samlede afkast ud fra pensionsbranchens afkastforudsætninger. Sikkerhedsbåndet er vist med de stiplede linjer i figuren og udtrykker, hvor store udsving det forventede afkast vil udvise med 95 % sandsynlighed. … Forventet og faktisk afkast, FSP Markedsrente 2004-2010 / 51 Pensionister og andre medlemmer med en forsigtig risikoprofil anbefa-les derfor også at placere opsparingen i FSP Vælger – Lav risiko, hvor udsvingene i afkastet fra år til år må forventes at være mindst, men hvor der de seneste 8 år stadig har været et merafkast på næsten 2 % pr. år i forhold til traditionel opsparing ... Det er også værd at bemærke i figuren, at selvom der var et betydeligt negativt afkast i 2008 som følge af den værste finansielle krise i mange årtier, så var tabene allerede tjent ind igen i begyndelsen af 2010. … FSP har lavet beregninger, som viser, hvad solvenskravene vil komme til at betyde for FSP-medlemmer, som fastholder deres traditionelle gennemsnitsrentepension. Som grafen nedenfor illustrerer, vil et typisk medlem på 40 år kunne opspare 1 mio. kr. mere på markedsvilkår (baseret på afkastforskellene de seneste 8 år), hvilket betyder ca. 6.500 kr. mere udbetalt om måneden som pensionist. Prognose for afkast for en 40-årig pensionsopsparer Garantierne er på vej ud ”Derfor er det FSP’s opfattelse, at Pensionskassens medlemmer ikke længere kan være tjent med vilkårene for traditionel pensionsopsparing med garanti for pensionsydelserne. Kun ved et fravalg af garantierne / 52 forventer FSP Pension at kunne leve op til hensigten og ønsket om løbende at regulere pensionerne mindst i takt med pris- og lønudviklingen,” fastslår direktør Vidne 1. Vurderingen understreges af, at Finanstilsynet ved flere lejligheder i aviser og til konferencer i 2010 har udtalt, at det forventer en bevægelse væk fra pensionsgarantierne, når det bliver klart, hvad det koster at stil-le en garanti, herunder øget stress for levetider og øget risikotillæg, og når prisen for at holde risikable papirer øges. ”Det er vores forventning ud fra de belastninger, de nye solvensregler, Solvens II, kommer til at lægge på høje rentegarantier, at vi vil se en række pensionskasser og -selskaber, som enten følger efter Sampension eller har andre modeller for at ophæve garantierne,” siger Person 2, direktør i Finanstilsynet til Jyllands-Posten. Finanstilsynets direktør har også henvist til den såkaldte Bremerud-valgsrapport, som skrev: ”I arbejdsmarkedspensionskasser er der ofte kun den egenkapital, som pensionsopsparerne selv har indskudt, hvor-for afgivne pensionsgarantier nærmest er at sammenligne med et løfte fra pensionsopsparerne til sig selv.” Solvens II stiller øgede kapitalkrav Kapitalkravene i Solvens II vil således presse traditionelle pensioner med gennemsnitsrente på en lang række områder. Det gælder også kapitalgrundlaget, hvorfor der i efteråret 2010 er blevet gennemført prøveberegninger i alle EU-lande, de såkaldte QIS 5- beregninger. … Resultatet af disse beregninger viser, at med de højere kapitalkrav (Solvens II) til pensionskasser, som indføres ultimo 2012, kan der være en risiko for – såfremt hovedparten af medlemmerne bliver i de garantere-de ordninger, og renten forbliver lav – at FSP ikke kan leve op til disse nye kapitalkrav med den effekt, at FSP’s eneste mulighed vil være en nedsættelse af pensionstilsagnene. Det er baggrunden for, at FSP Pension i 2011 vil anbefale medlemmerne i FSP Traditionel og FSP Gennemsnitsrente samt pensionerede medlemmer et skifte væk fra den hidtidige forrentning med gennemsnits-rente og ydelsesgaranti over til markedsrente uden garantier,” siger di-rektør Vidne 1. … Benchmark for levetider Vi lever længere og længere. Det er godt for os, men dyrt for FSP og andre pensionskasser, som har mange pensioner, der udbetales livsva-rigt. Derfor forlanger Finanstilsynet nu, at der afsættes en større reserve til disse pensioner, når der aflægges regnskab, for at undgå fremtidige underskud. / 53 Efter en analyse af dødeligheden og dermed levetider har FSP’s bestyrelse efter indstilling fra den ansvarshavende aktuar besluttet at forhøje den reserve – markedsværdigrundlaget – der afsættes til at betale for de pensionsmæssige forpligtelser – altså udbetalingerne til medlemmerne i de kommende mange år. FSP’s nuværende ordninger er således tegnet på nogle dødelighedsforudsætninger, som var gode og forsigtige for nogle år tilbage, men som nu, hvor folk lever længere, ikke længere er helt så betryggende. Medlemmerne kan på deres Konto- og & Pensionsoversigter se, hvor meget deres saldo eller opsparing udgør. Summen af alle medlemmer-nes saldo anvendes til regnskabsopgørelsen, hvortil der tillægges en så-kaldt kollektiv styrkelse, som dels afspejler renteniveauet på regnskabstidspunktet, dels er udtryk for den forskel, der er mellem de forudsætninger omkring dødelighed, som er indregnet i ordningen, og så de nye forventede længere levetider (dødeligheden). For det enkelte medlem betyder de ændrede regler ikke noget, idet de-res ordninger regnes uændret, men det har betydning for egenkapita-lens størrelse.” Ved brev af 21. januar 2011 til FSP Pension og tre andre pensionsselskaber meddelte Finanstilsynet, at man i medfør af lov om finansiel virksomhed § 352 (nu § 352, stk. 1) havde planlagt en undersøgelse af pensionskassernes håndte-ring af sager om ændringer af hele eller dele af pensionsordninger samt omvalg for eksisterende ordninger. I brevet er bl.a. anført: ”… skal Finanstilsynet hermed meddele, at tilsynet har planlagt en undersøgelse af FSP Pension den 26. april 2011. … Formålet med undersøgelsen Finanstilsynet har konstateret, at flere ikke-kommercielle pensionskas-ser påtænker at foretage ændringer i deres pensionsordninger og/eller give medlemmerne mulighed for omvalg i forhold til eksisterende ord-ninger. Når pensionskasser foretager ændringer eller beslutter et omvalg, er det af afgørende betydning, at informationen til pensionskassens medlem-mer er klar og lettilgængelig, så det sikres, at medlemmerne forstår baggrunden for og konsekvenserne af ændringerne for den enkelte. Derfor har Finanstilsynet besluttet at gennemføre en undersøgelse af ikkekommercielle pensionskassers behandling af sager om ændringer og/eller omvalg og om informationen til kunderne i forbindelse her-med. Tilsynets undersøgelse vil omfatte i alt 4 forskellige ikke-kommercielle pensionskasser. På denne undersøgelse vil tilsynet have særlig fokus på følgende em-ner: / 54 · Hvordan behandler pensionskassen sager om ændringer og/eller omvalg fra start til slut, herunder hvilke parter der er involveret i beslutningsprocessen. · Hvordan pensionskassen kommunikerer med deres medlemmer generelt og i forbindelse med ændringer/omvalg. · Selskabets klagehåndtering generelt og i forbindelse med ændringer/omvalg. Finanstilsynets undersøgelse vil blive gennemført efter følgende plan: 1. Pensionskassen indsender relevant materiale jf. nedenfor, der herefter gennemgås af Finanstilsynet. 2. Finanstilsynet gennemfører en undersøgelse i pensionskassen, hvor tilsynet ønsker at drøfte de emner, der er fokus for undersøgelsen. Materiale der bedes fremsendt i forbindelse med undersøgelsen Til brug for Finanstilsynet[s] undersøgelse skal Finanstilsynet anmode FSP Pension om at indsende følgende materiale: 1. Kopi af pensionsregulativer og andet relevant aftalegrundlag for pensionskassens forskellige produkter. 2. Kopi af breve sendt til pensionskassens medlemmer med oplysning om ændringer mv., samt eventuelt medsendt materiale. 3. Oversigt over selskabets klager i perioden [2007-2010] fordelt på [del]produkter. Det ovenfor beskrevne materiale, …, skal være tilsynet i hænde senest den 3. april 2011.” Ved brev af 1. april 2011 sendte FSP Pension det ønskede materiale til Finanstilsynet. Efter det oplyste blev der bl.a. fremsendt udkast til brochurer til medlemmerne om pensionsvalget (ikke fremlagt). De endelige udgaver af brochurerne blev sendt ud til medlemmerne i april 2011 sammen med et brev fra bestyrelsen og et ”faktaark” . Efter det oplyste forelå brevene i forskellige udgaver afhængig af, om det pågældende medlem var pensioneret eller erhvervsaktiv, og afhængig af den konkrete pensionsordning, som medlemmet havde. Et af de breve, der efter det oplyste blev sendt til medlemmer, som var pensioneret, har følgende indhold: / 55 ”Pensionsvalg 2011 - tag stilling nu Det er afgørende for dig, at du tager stilling til, hvordan vi skal forvalte din pension i fremtiden. Derfor tilbyder vi Pensionsvalg 2011. Årsagen til valget er kort fortalt, at tiden er ved at løbe fra din traditionelle pen-sion med gennemsnitsrente. Nye EU-regler om større sikkerhed vil gøre det sværere at forhøje din pension hvert år. Det kan medlemmerne, herunder pensionisterne i FSP, ikke være tjent med. Bestyrelsen anbefaler, at du skifter investeringsform FSP’s bestyrelse, som består af FSP-medlemmer, anbefaler derfor som udgangspunkt også pensionister at skifte investeringsform til markedsvilkår. Vi anbefaler dog, at du vælger lav risiko, da et negativt afkast kan nedsætte din årlige alderspension. Vi har vedlagt en brochure, der i populær form forklarer bestyrelsens anbefaling. Du kan læse, hvorfor det er vigtigt, at du tager stilling, og hvad pensionsvalget betyder for dig. Alt det du skal vide På det vedlagte faktaark har vi skrevet alt det, du skal vide, herunder hvordan du giver os dit svar, som vi skal have senest den 16. maj 2011. Derudover vil vi opfordre dig til at læse mere på www.fsp.dk/pensionsvalg2011, inden du træffer dit valg. Vi er klar til at hjælpe dig Det er et vigtigt valg du skal træffe, og kan du ikke finde de informationer, du har brug for, i faktaarket, brochuren eller på vores hjemmesi-de, holder vi en række informationsmøder rundt om landet. Du kan tilmelde dig på … Du er også velkommen til at kontakte os på telefon … Venlig hilsen Bestyrelsen” Brevene til medlemmer, der fortsat var erhvervsaktive, havde efter det oplyste et lignende indhold. Det vedlagte faktaark, der efter det oplyste kun forelå i én udgave, har følgende indhold: ”Alt det du skal vide om Pensionsvalget Hvorfor løber tiden fra din pensionsordning? Siden 2001 er der kommet flere og flere krav til, hvordan vi må forvalte din pension. De krav skærpes de kommende år. Det gør et pensionsvalg mere aktuelt end nogensinde. / 56 Først og fremmest betyder kravene, at vi ikke længere kan investere din pension langsigtet og optimalt. Kravene gør også, at vi skal lægge flere penge til side i stedet for at tilskrive pengene som rentebonus til din pension. Og så betyder kravene, at vi er pålagt ekstra omkostninger og administration, som ligeledes gør din rentetilskrivning mindre. Alt i alt medfører kravene, at din pensionsudbetaling ikke kan forventes at blive reguleret tilfredsstillende. Du kan læse mere om, hvordan de nye krav presser din pension, i vores nyhedsbrev fra januar 2011, som du kan finde på vores hjemmeside. Et afgørende, men enkelt pensionsvalg Valget gælder din egen pension. Din eventuelle ægtefællepension forbliver i gennemsnitsrente og bevarer derfor samme dækning, som du har i dag. Hvis du vælger at skifte til markedsvilkår, vil ægtefællepen-sionen først blive overført til markedsvilkår, hvis den kommer til udbe-taling. Det er kun investeringsformen for din pension, som nu ændres til markedsvilkår, hvor der ikke er ydelsesgaranti. Hvis du har flere pensionsordninger, herunder hvilende ordninger og Pension Plus, gæl-der dit valg for alle dine ordninger i gennemsnitsrente. Valget er derfor enkelt, og der er kun to ting, du skal tage stilling til: Vil du skifte investeringsform og opgive din ydelsesgaranti? hvis du vil det: Hvilken risikoprofil vil du så vælge? Og ... Investeringsrisiko På markedsvilkår er der ingen forudsat grundlagsrente og ingen garan-ti for størrelsen af din pension. I gennemsnitsrentemiljøet sker der en udjævning af afkastet, mens du på markedsvilkår overtager risikoen for udsving og derved får det direkte afkast i de gode år, såvel som i de dårlige år. Du bestemmer selv, hvilken risiko der passer til dit temperament og investeringshorisont, men vi vil dog anbefale dig en forsigtig risikoprofil, hvor sandsynligheden er begrænset for, at dit afkast bliver negativt, og at din pension derfor nedsættes ved den årlige regulering ved årsskiftet. Beregninger Der er ikke udarbejdet individuelle beregninger for konsekvenserne for din pensionsordning ved ændring af investeringsform til markedsrente. På markedsvilkår er der ingen garanteret ydelse, og der er derfor ikke beregnet personlige sammenlignelige tal med konsekvenserne ved ændring af investeringsformen til markedsrente. På vores hjemmeside kan du se nogle vejledende eksempelberegninger. Kursværn og omvalgsbonus Du skal være opmærksom på, at FSP har kursværn, der betyder, at vælger du at skifte investeringsform, koster det en lille procentdel af din opsparing. Kursværnet var i marts 3,2 %, men det er det kursværn, der gælder på det tidspunkt, hvor vi modtager besked om dit valg, du skal betale, så følg med på www.fsp.dk/pensionsvalg2011. Erfaringer fra Pensionsvalg 2009 viste, at kursværnet var tjent ind igen efter gan-ske få måneder. / 57 FSP kan tilbyde en omvalgsbonus til de medlemmer, der vælger om, da renten nu er lavere end i 2009. Det kan vi, fordi der frigives kapital (styrkelser til markedsværdi), når medlemmerne forlader gennemsnitsrentemiljøet, og det er denne kapital, der kan udbetales. Bonussen ud-gør p.t. 2 % og kan derved delvist opveje udgiften til kursværnet. Lige-som kursværnet kan den dog ændre sig, og det er den bonus, der gæl-der på det tidspunkt, hvor vi modtager besked om dit valg, du får, så følg med på www.fsp.dk/pensionsvalg2011. Vi anbefaler, du skynder dig, da kursværnet og omvalgsbonus er afhængig af renteniveauet, så-ledes at kursværnet er stigende ved stigende rente og omvalgsbonussen faldende. Sådan gør du Vi har gjort det nemt for dig at give os svar om dit valg. Brug blot svarkortet nedenfor og send det i den vedlagte svarkuvert. Du kan også vælge via vores hjemmeside www.fsp.dk/pensionsvalg2011, ... Du kan også bruge din smartphone, når du vælger via hjemmesiden. Vi skal have dit svar senest den 16. maj 2011, men vi anbefaler, at du skynder dig af hensyn til kursværn og omvalgsbonus. Hvis du fortryder dit valg, har du 30 dages fortrydelsesfrist. Sender du ikke dit svar inden den 16. maj 2011, vil du fortsætte i gennemsnitsrentemiljøet. …” Den brochure, der blev sendt til erhvervsaktive, var i vidt omfang identisk med den brochure, der blev sendt til pensionister. I begge brochurer var således bl.a. anført: ”[Side 3] BESTYRELSEN ANBEFALER AT SKIFTE TIL MARKEDSRENTE Danskerne bruger en time om året på deres pensioner. Vi synes, du skal bruge den time nu – for at sikre din pension bedst muligt. FSP er ejet af medlemmerne. Vores eneste formål er dermed at sikre dig den bedste pension. Bedre råd, bedre liv, som vi siger. Desværre gør nye lovkrav, at tiden løber fra din nuværende pension. Det betyder, at ydelsesgarantien på din pension ikke længere kun er en garanti mod fald, men faktisk også mod forhøjelser. Hos FSP har vi kun hinanden til at dække for garantien. Når nye lov-krav medfører, at der skal sættes flere penge af til bl.a. kapitalbuffer, så kan pengene kun tages et sted fra – nemlig fra de penge, som vi ellers ville øge din pension med. / 58 De nye EU-krav om større sikkerhed vil gøre det sværere at regulere pensionen hvert år. Det kan medlemmerne ikke være tjent med. FSP's bestyrelse anbefaler derfor, at du skifter investeringsform til markedsrente. Det er vigtigt at slå fast, at Pensionsvalget udelukkende handler om at sikre dig en bedre pension, som også i fremtiden kan vokse i takt med pris- og lønudviklingen. Vidne 4, medlem af og bestyrelsesformand for FSP [Side 4] SKIFT INVESTERINGSFORM NU Nye tider for din pension Din traditionelle pension med gennemsnitsrente har ændret sig mar-kant siden 2000. Tidligere blev alle pensioner forvaltet på ens vilkår. Det vil sige, at vi investerede din pension langsigtet i de aktier og ob-ligationer, som bedst sikrede dig en god pension. Så enkelt er det ikke længere. Tiden løber fra din pension Efter 2001 er der løbende indført lovkrav, som gør det svært at øge din pension godt nok. Derfor har alle nye medlemmer siden 2007 fået en markedsrentepension, og derfor gennemførte vi et pensionsvalg i 2009. Siden 2009 er lovkravene blevet skærpet igen, og de vil blive yderligere skærpet i 2013, hvor nye EU-krav – Solvens II – træder i kraft … Hvad betyder de nye lovkrav for dig? Lovkravene sætter din nuværende pension under pres på grund af skærpede kapitalkrav, investeringsbegrænsninger og øgede omkostninger: 1) Der skal opbygges større egenkapital (op til 15 % af pensionen) til sikkerhed for investeringerne og til længere levetider. 2) Der er begrænsninger på, hvordan vi må investere din pension (større sikkerhed). 3) Der er øgede omkostninger til bl.a. risikostyring og rapportering. 4) Derudover skal der betales for ydelsesgarantien … Samlet set betyder det mindre muligheder for årligt at regulere din pension, som derfor risikerer at blive udhulet af inflationen. … Forskel på afkast i 2010 i markedsrente og gennemsnitsrente Bedre afkast på markedsrente Selv medregnet finanskrisen i 2008 har afkastet været mærkbart højere over de sidste 7 år på markedsrente end på din pension. Den udvikling vil sandsynligvis blive endnu mere udpræget fremover på grund af / 59 lovkravene. Alene i 2010 lå afkastet i markedsrente på 16,6 %, mens du i gennemsnitsrente havde et afkast på 6,6 %. Her kan du se, hvad lovkravene betyder for din pension sammenlignet med pensioner, som investeres på markedsrente: Investeringsmuligheder Pensionsforøgelse Risiko for udhulning af inflation Garantier Administrationsudgifter Investeringsrisici Investering på markedsrente Din nuværende pension Fleksibel og langsigtet investeringshorisont Hele afkastet tilfalder depotet Strenge investeringskrav og kortsigtet horisont Investeringsoverskud anvendes til konsolidering og udjævning over årene Stor pga. investeringsbegrænsninger Begrænset pga. fleksible investeringsmuligheder Ingen udgifter til garanti Lave administrative udgifter på 0,2-0,3 % p.a. Større, men valgmulighed mellem risikoprofiler Betaling for ydelsesgaranti Større administrative udgifter (Solvens II) Begrænsede. Afkast udjævnes over årene [Side 5] … Skift investeringsform og slip bindingerne Hvis du vælger at skifte investeringsform til markedsrente, er din pen-sion ikke længere omfattet af kravene i Solvens II til øget sikkerhed. Dermed undgår du de øgede omkostninger og udgifterne til ydelsesga-rantien. Der skal ikke opbygges en stor kapitalbuffer, og vi kan investe-re din pension langt mere optimalt og langsigtet. / 60 Uden ydelsesgarantien hæfter du selv for et eventuelt tab, men får bed-re investeringsmuligheder. Erfaringen viser, at der over tid er et positivt afkast på markedsrente og dermed en større pension. Vi kan blot ikke garantere dig, at det vil blive sådan. Men vi kan henvise til, at der historisk set har været større afkast på markedsrente end gennemsnitsrente. Og alt tyder på, at den forskel bliver mere udtalt fremover på grund af de skærpede lovkrav til din nuværende pension. Hvis der er negativt afkast, kan det nedsætte din årlige alderspension, mens dine risikodækninger – invalidepension, dødsfaldssum mv. – ikke ændres. Læs mere om dette på www.fsp.dk/pensionsvalg2011. … [Side 6] HVAD SKER DER, HVIS DU BLIVER OG IKKE SKIFTER INVESTERINGSFORM? … Det er dine penge og dit valg. Derfor er det vigtigt, at du er klar over konsekvenserne for din pension. En større del af din opsparing vil gå til øgede kapitalkrav, som stiger fra 4 % til 10-15 % (se graf 1). Der er udgifter til ydelsesgarantien, som typisk ligger på omkring 10-20.000 kr. årligt. Og der er krav om en kort investeringshorisont, og det må på sigt forventes at give et lavere afkast (se graf 2). Det er prisen for den tryghed, som mange finder