RETTEN I NÆSTVED Udskrift af retsbogen Den 11. september 2016 kl. 15:59 blev retten sat i moderum 14 af Dommer 1 . Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS SKSo-612/20l6: Virksomhed 1 ApS (

§ 143den 30. august 2016, og skifteretten i Næstved har ved erklæring af 22. no Virk. 1 Ap

S vember 2016 vedrørende bl.a. under konkurs meddelt følgende: Skifteretten kan herved bekræfte, at skifteretten i forbindelse med be rammelsen af de afsluttende skiflesamlinger har bemyndiget kurator til at fortsætte anlagte sager om konkurskarantæne. Det var på foranledning af skifteretten, at sagerne blev afsluttet, selv om der verserede sager om konkurskarantæne, i det det efter Højeste rets (og skifteretternes) praksis ikke er en betingelse, at konkursboet verserer for gennemførelse af sag om konkurskarantæne. Der har været gennemført mundtlig forhandling i sagen, hvor parterne i det væsentligste har procederet i overensstemmelse med det i påstandsdoku Side 7/30 menteme anførte. Part A har forklaret, at at det er korrekt, at han har været direktør i selskabet . Han husker ikke, hvem der kontaktede ham i forbindelse med, at han blev direktør i selskabet. Han skulle stå for post og skulle formentlig møde i skifteretten på et tidspunkt. Han har dog overhovedet iklce modtaget noget post til selskabet. Bortset fra bileme var der ingen aktivitet i selskabet, mens han var direktør, og han har ikke gjort selskabet dårligere rent økonomisk i den periode. For så vidt an går underskrifteme i bilag 8 (kopi af eksempel på to handler med biler fra SKAT) forklarede han, at man kan se på hans underskrift på kopien afpasset på side 8, at k’eme i Part A hænger sammen, og at b’et i Part A ikke er lukket i bunden. Han har ikke skrevet under på erklæringen på side

1. Det er heller ikke hans underskrift nederst til venstre på erklæringen på side 15 Person 1's det ligner mere underskrifien på pas på side
2. For så vidt angår ffildmagten på side 22 i bilag 8 er han ikke siklcer på, at det er hans Person 1 underskrift. Han kender ikke som sådan, men han har Person 1 mødt ham. De skulle importere et par enkelte biler. vidste, at han var direktør i selskabet. Han kan ikke huske, om han talte med Person 1 om import af biler gennem selskabet. Det var aldrig meningen, at der skulle importeres så mange biler, som fremgår af den sidste side i bil ag 4 (oversigt over selskabets køb af biler i Tyskland). Han kan ikke huske, hvad hans egen rolle skulle være i forbindelse med importen af biler fra Tyskland. Han ved ikke, om der faktisk blev importeret biler fra Tyskland i selskabet. Han har ikke forstand på regnskab eller indregistrering af biler. Han var ikke med til at købe biler, og han har i det hele taget aldrig købt bil er i Tyskland. Vedrørende bilag 12 (oversigt fra Erhvervsstyrelsen over op hørte relationer) har han forklaret, at han kan huske, at han var direktør i Virksomhed 2 ApS Virk. 1 ApS . Ligesom i lavede han ingen ting som direktør, og han husker ikke, hvem der kontaktede ham i forbin delse med, at han blev direktør. Virk. 1 ApS - Kurator har i sit påstandsdokument anført bla. følgende: Den tidsmæssige betingelse Selskabet blev taget under konkursbehandling ved konkursdekret af sagt den
3. februar 2016 af Skifteretten i Næstved, bilag
4. Som det fremgår afudskriften fra Erhvervsstyrelsen, fremlagt som Part A bi-lag 3, har været registreret som direktør i selskabet fra den
5. januar 2015 til
6. oktober
7. Part A har således været tilknyttet selskabet i den relevante periode for bedømmelse afkonkurskarantænen. Side 8/30 Groft uforsvarlig forretningsforelse Part A Sagsøger gør gældende, at på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledels en af en erhvervsvirksomhed, idet de materielle betingelser i kon kurslovens § 157, stk. 1, I. punkt.,
8. led for at pålægge Part A konkurskarantæne, efter sagsøgers opfattelse er opi4dte. Part A Til støtte herfor gøres det gældende, at har tilsidesat sine ledelsesmæssige forpligtelser ved 1) 2) 3) 4) fortsat drift trods stort kapitaltab, overtrædelse afbogføringsloven, manglende indgivelse af momsangivelser, at have påført kreditorerne et betydeligt tab. Kreditortab Der er i konkursboet anmeldt samlede krav på kr. 1.113.954,28, heraf udgør SKAT kr. 1.032.301,47,jf. bilag 6 konkursboets gældbog. Kravene ses, på grund af de anmeldelser, der er foretaget i konkursPart A boet, i et vist omfang opstået, mens havde ledelsesansvaret. Part A's Ved tiltrædelse som direktør burde det have stået ham klart, at selskabet ikke havde nogen mulighed for at genoprette økonomien, og sagsøgte burde have undladt fortsættelse af driften udover håbløshedstidspunktet, således at der ikke blev på draget yderligere gæld i form aftilskrevne renter samt ansatte skatter Part A og afgifter. Herunder er der i tid som direktør handlet 34 biler fra Tyskland, der er videresoigt, uden at der hverken er angivet eller afregnet salgsmoms, jf. bilag 7, anmel delse af
9. marts 2016 fra SKAT. Som bilag 8 fremlægges skrivelse af
10. marts 2016 fra SKAT til konkursboet med eksempler på 2 Part A handler gennemført af . Det er såle des ikke korrekt, når det i svarskriftet side 2 anføres, at Part A ikke har medvirket ved købet og det efterfølgen de salg af disse biler. Samme forhold gør sig gældende i konkurska rantænesagen anlagt af Virk. 3 ApS under konkurs v/undertegnede Virksomhed 3 ApS (Virk. 3 ApS) Part A mod under BS SKSo- 621/
11. Som bilag 9 fremlægges kontoudskrift for selskabets bankkonto i Djurslands Bank for
12. Som det fremgår har det været sparsomt med bevægelser og kurator har ikke kunne M oplyst pengestrømmene Part A i den periode, hvor havde ledelses ansvaret og hvor handleme med bilerne fra Tyskland blev gennem Side 9/30 ført. Manglende udøvelse af ledelsesbefojelse og indsættelse som strå mand Part A Det gøres gældende, at ikke i til strækkeligt omfang har iagttaget sine forpligtelser som direktør for selskabet i medfør afbl.a. selskabsloven. Virksomhed 4 ApS (Virk. 4 ApS) Anparteme i selskabet er afhændet mod betaling af et vederlag til Person 3 , der i Retten i Næst ved den
13. november 2016 har afgivet forklaring omkring dette sel skabs forhold, jfr. bilag
14. Heraf fremgår det, at der skulle betale et vederlag til Virk. 4 ApS for overtagelse af selskabet med henblik på dettes anonymisedng og efterfølgende lukning. Ifølge Person 3 Part A blev indsat som stråmand, side 4 i bilag 10, men har desuagtet gennemført en lang række hand ler med biler fra Tyskland. Virk. 4 ApS , kontrolleret af Sagens bilag 10 er kendelse
15. november 2016 i en konkurskarantæ nesag, som konkursboet har anlagt mod den sidst anmeldte direktør, Person 2 Person 2 , og hvor og Person 3 Virk. 1 ApS , der erhvervede anparteme i , har afgivet forklaring om selskabet. Som det fremgår stemmer Part A deres forklaringer ikke overens med . hvad angår udlevering afbogforings- og regnskabsmatedale. Den gæld der er anmeldt i boet er i al væsentlighed pådraget selskabet in Part A den fratrådte som direktør. Skifteretten har ved kendelsen af
16. november 2016 pålagt Person 2 konkurskarantæne i 3 år vedrørende Virk. 1 ApS . Kendelsen er kæret til Landsretten. Manglende bogforing Kurator har i forbindelse med bobehandlingen ikke modtaget bogfø Part A ringsmateriale, hverken fra eller den Person 2 senest anmeldte direktør . Kurator har der for lagt til grund, at der ikke er udarbejdet bogfødngsmateriale for selskabet, siden seneste årsrapport pr.
17. juni
18. Af denne årsrap port, jfr. bilag 11 fremgår det at selskabets egenkapital var negativ med 1cr. 843.
19. Part A Kurator bekendt har ikke gjort be stræbelser for at overholde bogfødngspligten, idet han alene over for Person 2 kurator har oplyst, at have afleveret dette til , hvilket ikke stemmer med dennes forklaring. Side 10/30 Part A Det er dermed kurators opfattelse, at ikke har opfyldt sin pligt i medfør af selskabslovens § 118 samt bog føringslovens § 6-10 og 12 til at føre bogføring i selskabet, idet ku rator på trods af opfordringer ikke har modtaget selskabets bogfø ringsmateriale. Af betænkning 1525/2011 om konkurskarantæne fremgår det af side 94: Vurderingen af om derforeligger groft uforsvarligforretningsfarel se, bør foretages i forhold til virksomhedens økonomiske forhold (i bredforstand). Det drejer sig således navnlig om dispositioner med hensyn til virksomh edens kapitalgrundlag, lån eoptagelse, bogføring. økonomistyring og regnskabsaflæggelse og om større økonomiske dispositioner med hensyn til virksomhedens drfi eller udvikling. I vurderingen kan også indgå, om virksomheden generelt har over holdt sine pligter til angivelse og afregning afmoms ogA-skat mv. Den manglende bogføring og det manglende bogføringsmateriale har medført, at konkursboet ikke kan undersøge selskabets pengestrøm me eller andre økonomiske og faktiske forhold, herunder evt, uret mæssige udbetalinger eller omstødelige dispositioner. Af betænkning 1525/2011 om konkurskarantæne fremgår det endvi dere af side 95: Selv om Konkursrådet således ikke foreslår en sådan detaljeret lovre gidering afuforsvarlighedsvurderingen, bør det dog stadig kunne indgå i den samlede vurdering, hvis den pågældende feks. i væsent ligt omfang har tilsidesat sine forpligtelser med hensyn til angivelse afnzoms eller A-skat eller gennem længere tid ikke har afregnet moms eller A-skaL Det samme gælde; hvis den pågældende på grov måde har tilsidesat sine forpligtelser med hensyn til bogføring, ek sempelvis ved gennem længere tid slet ikke at bogføre. Heri ligger også, at det normalt ikke i sig selv vil kunne begrunde en konkurska rantæne, hvis virksomheden alene har tilsidesat pligter til bogføring og angivelse afmoms eller A-skat i den sidste korte periode, før virk somhedens dfl ophørte, ellerfor virksomheden blev taget under re konstruktionsbehandling eller konkursbehandling. Tidligere konkurser Part A har været registreret som ansvarligt ledelsesmedlem i en række selskaber, der er taget under konkursbe handling i 2014 og
20. Dette bekræftes afudskriften fra Er Part A hvervsstyrelsen, jfr. bilag
21. Heraf ses det, at Side 11/30 har fratrådt ledelsen i 6 selskaber i denne periode i forbin delse med konkurser. Følgende fremgår af bemærkninger til konkurskarantæneregleme (i bemærkningerne til § 157— side 29) i lovforslag nr. 131 af den
22. januar 2013 (min fremhævning): Vurderingen af om den pågældende på grund afgroft uforsvarlig forretningsførelse “er uegnet til at deltage i ledelsen af en er hven’svirksomhed’Ç vil navnlig bero på karakteren afden groft ifor svarligeforretningsforelse. Der skal således i’ære tale om, at den på gældende har udvist en vis grovlied i forbindelse med den uforsvarli— geforretningsfarelse i lighed mcd misbrugssituationer. Endvidere kan fbrholdene vedrørende eventuelle tidligere konkurser indgå i vurderingen at om den pågældende nå grund atgro (i uforsvarlig forretningsforelse er uegnet til at deltage i ledelsen at en er /i ‘en’svirkvomhed. Part A Det er således kurators opfattelse, at har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, og at der således er grundlag for at pålægge konkurskarantæne, jf. de ovenfor beskrevne forhold. Det er ovennævnte forhold, som ifølge kurator bør medføre, at den Part A tidligere direktør i selskabet, , pålæg ges konkurskarantæne. Sagsogtes opfordringer Til opfyldelse af opfordringerne i svarskriftet oplyses følgende: Opfordring A: Kurators indstilling til Skifteretten, om at der indle des konkurskarantænesag, er sket ved fremsendelse af udkast til processkrift uden bilag, hvilket processkrift efter Skifterettens afgørelse om at indlede om konkurskarantænesag, er fremsendt i uredigeret form sammen med bilagene til berammelse. Opfordring B: Det oplyses, at der er gennemført konkurskarantæ nesag mod selskabets sidste direktør Person 2 og at der den
23. november 2016 er på lagt ham 3 års konkurskarantæne, jfr. bilag
24. Opfordring C: Der er ikke rejst omstødelsessager eller erstatnings sager i konkursboet. Opfordring D: Der er ikke fra boets side indgivet meddelelse til Side 12/30 politiet efter KL § 110, stk.
25. Opfordring E: Som bilag 13 og 14 fremlægges cirkulæreskrivelser 1 samt status og redegørelse efter KL §
26. Opfordring F: Som bilag 6 er fremlagt konkursboets gældbog Anbringender Det gøres til støtte for den nedlagte påstand gældende: at at at at Part A deltog i ledelsen afsels kabet senere end et år før fdstdagen, jf.

§ 157, stk.

1, Part A som registreret direktør i selskabet i forbindelse med overdragelse af et insolvent selskab iklce har overholdt sit ledelsesansvar og har haft en viden om, at kapitalejeren ikke har overholdt sine forpligt elser i henhold til selskabslovens § 117-118, hvorved der Part A påhviler et ansvar for a. selskabets overtrædelse afbogføringslovens § 610, hvilket kan være strafbart efter straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1,2 og 4, jf. § 125, stk. 1, nr.,jf. § 23, b. manglende afvikling af selskabet på en hensigts mæssig måde med tab til følge for kreditorerne, herunder statskassen, c. Part A at ved sin medvir ken har udvist en groft uforsvarlig forretningsførel se, herunder gøres det gældende, at det er en skær pet omstændighed, at der er tale om et stort antal Part A's selskaber og at adfærd i forhold til selskaberne har et systematisk præg Part A ikke har udøvet de efter selskabsloven påkrævede ledelsesbeføjelser, Part A ikke har sikret sig bogfø ringsmateriale, da han tiltrådte som direktør i selskabet og ikke har sikret en forsvarlig opbevaring heraf, hvilket er i strid med bogføringsloven, Side 13/30 at Part A det må have stået klart, at selskabet var insolvent, da han tiltrådte, og at moms- og skattelovgivningen samt bogføringsloven ikke var over holdt, at fortsætte virksomhedens drift trods stort kapitaltab, hvor ved man har fortsat driften ud over håbløshedstidspunktet at han har undladt at rette op herpå, og undladt at få overblik over selskabets økonomi, kendte kreditorer, vurdere den økonomiske situation og træffe foranstaltninger til at imø degå tab for kreditoreme, Part A at har importeret biler fra Tyskland og videresolgt disse uden at have til hensigt at afregne salgsmoms heraf, at ovennævnte forhold udgør en grov uforsvarlig forretnings Part A førelse, hvorfor er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed og følge lig skal pålægges konkurskarantæne i 3 år. Den for sasegte beskikkede advokat har i sit oåstandsdokument anført bl.a. følgende: SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLLNG: Det kan supplerende oplyses, at sagsøgte ikke har kendt til bankkon toen og ikke har disponeret over den. Sagsøgte havde forstået, at sels kabets bankkonto var lukket, men er altså på dette punkt blevet snydt Person 4 af den oprindelig ejer/direktør for selskabet . Med hensyn til import af biler kan det oplyses, at denne er foretaget Person 1 af , som også skulle tage sig afpapirarbejdet i for hold til Skat mv. Det var aftalt, at der kun skulle importeres et par biler i selskabet, og sagsøgte er overrasket over, at der er blevet im porteret så mange biler, som der tilsyneladende er sket. Det bemærkes, at erhvervelsesmomsen udlignes afkøbsmomsen og altså ikke selvstændigt giver et tilsvar til Skat. Bortset fra ovenstående har sagsøgte ikke i sin korte periode som di rektør i selskabet foretaget økonomiske dispositioner, og den øvrige Person 4's del af gælden stammer fra ledelsestid. Side 14/30 ANBRINGENDER: Om afvisning Det gøres gældende, at det sagsøgende konkursbo er sluttet ved skif teretten og selskabet/konkursboet er afineldt i Erhvervsstyrelsens re gister, og at konkursboet derved har mistet sin rets- parts- og proce sevne, hvorfor sagen skal afvises. Parternes proceshabilitet skal påses af retten ex officio fra sagens anlæg og til og med dens hovedfor handling, og er dermed ikke en formalitetsindsigelse, som er undergi vet parternes rådighed. Om forholdet til

§ 149

, hvorefter et endeligt regnskab og eventuel udlodning i visse situationer kan udskydes til efter boets slutning, gøres det gældende, at denne bestemmelse alene vedrører forhold, som kan indebære et ændret regnskab eller ekstra udlodning. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med kapitlets bestemmelser om udlodning, og bemærkninger til bestemmelsen (udkastets § 145) i betænkning 606/7 I s. 230 handler alene om situationer, hvor boet se nere kan tilføres yderligere aktiver. Hertil kommer, at en eventuel delvis udsættelse af boet skal “nøje angives” i retsbogen, jf. betænk ning 606/71 s. 230, hvilket ikke er sket i dette bo, idet der intet er an givet herom i retsbogen ved boets slutning. Det gøres gældende, at

§ 149

ikke med den nødvendi ge sikkerhed hjemler, at konkursboet kan viderefører karantænesager efter boets slutning, og at retten ex officio skal påse, at parterne har proceshabilitet. Dommen U.2015.2075H (Memory Card) vedrører netop en situation, hvor en retssag, der kunne tilføre boet betydelige ekstra midler, blev fortsat efter boets foreløbige slutning, og det var i denne sag meget klart og tydeligt angivet i retsbogen ved boets foreløbige slutning den 29. september 2005, at boets endelige afslutning afventede denne er statningssag. Det gøres videre gældende, at konkursloven ikke hjemler en adgang til at genoptage et afsluttet konkursbo med henblik på, at (gen)anlægge en konkurskarantænesag eller bemyndige kurator med tilbagevirkende kraft til at føre sagen. Tværtimod er det i forarbejder ne forudsat, at konkurskarantænesager ikke anlægges mere end et år efter konkursens indtræden, medmindre den “karantænetiltalte’ i væ sentlig grad har modarbejdet kurators undersøgelser af, om konkursk arantæne bør anlægges, hvilket ikke er sket i sagen. Når boet er slut tet har boet mistet retsevnen, herunder den processuelle partsevne, hvorfor sagen skal afvises ex officio af skifteretten. Side 15/30 Overordnet: Overordnet gøres det under denne sag gældende, at Sagsøgte ikke har udvist “groft uforsvarlig fonetningsførelse”, idet det var aftalt, at Person 1 skulle tage sig af alt papirarbejdet, da sagsøgte ikke har forstand på regnskaber og moms/skat. Det gøres videre overord net gældende, at Sagsøgte iklce kan gøres ansvarlig for handlinger og undladelser, som er begået af andre. Det bemærkes, at kurator ikke har godtgjort et ansvarsgrundlag for Sagsøgte for dispositioner, som måtte være foretaget af andre. Om bevisforhold: Det gøres gældende, at bevisbyrden for, at betingelserne for kon kurskarantæne er opi1dt “uden rimelig tvivl”, påhviler kurator, og at dette bevisbyrdekrav følger afmenneskerettighedskonventionens arti kel 6 krav til retfærdig rettergang, da sagen vedrører forbud mod udø velse af erhverv. Det gøres videre gældende, at konkurskarantænesa gen skal afgøres på grundlag af de fremlagte beviser, og faktisk vi den, som skifteretten og sagsøger i øvrigt måtte være i besiddelse af, men som ikke er fremlagt i sagen kan ikke indgå i vurderingen. Dette vil være i strid med såvel retsplejelovens bevisumiddelbarhedspdn cip som kravet om “equality ofarms” mellem sagens parter. Om koncemforhold: Hjemmeside Selskabet blev handlet via tilknyttet Virk. 4 ApS og købt af Virk. 4 ApS . Selskaberne indgår derfor i koncern med sels Virk. 1 ApS kabet . De 2 sagsøgende konkursboer har under kæresagen for østre Lands ret vedrørende en “medtiltalt” om samme selskab anerkendt, at disse 2 selskaber i den afkurator hævdede relevante tidsperiode begge ulti mativt har været ejet afVirk. 4 ApS idet det dog bestrides, at dette skulle være afgørende i forhold til bestemmelsen i

§ 157, stk. 3, om selskaber i fælles koncern. Virk. Ap

S 3 Det gøres gældende, at der for selskaber i samme koncern kun kan idømmes en samlet konkurskarantæne på maksimalt 3 år, jf.

§ 157, stk.

3. Det er derfor nødvendigt, at skifteretten præsen teres for ejerforholdene, da manglende aficlaring heraf vil gøre lovbe stemmelsen illusorisk, hvilket ikke har været hverken det lovforbere dende udvalg eller Folketingets hensigt med bestemmelsen. Det fastholdes, at koncernbegrebet i

§ 157, stk.

3, er det sædvanlige selskabsretlige koncernbegreb i kapitalselskabsloven Side 16/30 og vurdering heraf må nødvendigvis ske på tidspunktet for den “karantænetiltaltes” ledelsestid. Der er absolut ingen holdepunkter for, at det afgørende skulle være koncemforholdene før eller for den sags skyld efter et ledelses medlems ledelsestid. Ligeledes er der ikke grundlag for at gøre gæl dende, at koncembegrebet i

§ 157, stk.

3 skulle være begrænset af påstande om ledelsens hensigter, da det selskabsretlige koncembegreb er objektivt, eller begrænset til koncemer, hvor der er indbyrdes økonomisk afhængighed mellem selskaberne, da følgende udtrykkeligt anføres i Betænkning 1525/201 I om konkurskarantæne side 141: — — ‘Bestemmelsen gælder dog også i de formentlig sjældne tilfæl de, hvor flere koncemforbundne virksomheder går konkurs, uden at der er nogen årsagssammenhæng mellem konkurserne.” Det fastholdes, at koncembegrebet i

§ 157, stk.

3, skal fortolkes i overensstemmelse med lovens ordlyd og det i forarbejder ne udtryklceligt anførte. Om tab: I betænkning 1525/2011 om konkurskarantæne, understreges det, at fundamentet for en konkurskarantæne er, at man ved groft uforsvarlig forretningsførelse har påført andre betydelige tab. Dette understreges s. 83, hvor det bl.a. anføres (min fremhævelse): “Konkursrådet finder, at der er et behov for at supplere straffelo vens regler om rettighedsfrakendelse i forbindelse med en dom for et strafbart forhold med regler om forbud mod fortsat er hveiwsmæssig virksomhed, hvis den pågældende gennem groft uforsvarlig forretningsforelse har påført andre tab, også selv om der ildce under en straffesag er ført bevis for, at der er begået strafbare forhold.” Det underbygges yderligere s. 101, hvor det bla. anføres (min fremhævelse) “På den anden side kan det anføres, at hovedbetingelsen for at pålægge konkurskarantæne er, at den pågældende ved groft uforsvarlig forretningsforelse med konkurs til følge har påfort andre betydelige tab, og at en karantæne uanset de nævnte modhensyn derfor også bør omfatte ledelse af den pågældendes egen personligt drevne virksomhed og afkommanditselskaber og interessentskaber, hvori den pågældende er komplementar el ler interessent.” Side 17/30 Vestre Landsret har tiltrådt forarbejdernes krav om, at den “karantænetiltalte” skal have påført andre betydelige tab, jf. dels den nedenfor omtalte landsretskendelse af

1. marts 2016 (i materialesamlingen), dels kendelsen i FM2017.91V og UfR2O17.1028V. Landsretten udtalte i denne sag: “Det er ubestridt, at D, der var eneanpartshaver i de to selskaber, har foretaget en sammenblanding af selskabernes økonomi og sin egen økonomi, hvilket indebærer en risiko for, at selskabernes kreditorer lider tab. Efter de nu foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at D i perioden juni 2014 til konkurserne i juli 2015 fra sin private konto i Nordea betalte selskabskredito rer med ca. 1,4 mio. kr. Det må videre lægges til grund, at han i perioden fra januar2015 til juli 2015 samtidig foranledigede, at selskabets debitorer indbetalte ca. 1,3 mio. kr. på kontoen, hvil ket må anses som uforsvarligt. Det er endvidere ubestridt, at D ikke i selskaberne har bogført de omhandlede transaktioner, men det må efter de foreliggende op lysninger lægges til grund, at D opbevarede de fakturaer, som han betalte fra sin private konto, forsvarligt, ligesom det er mu ligt at identificere de indbetalinger, der er foretaget af selskabets debitorer på hans konto. På denne baggrund finder landsretten, at der ikke er fuldt til strækkeligt grundlag for at anse forholdet for så groft, at D frem over vil være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirk somhed, og der er derfor heller ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at pålægge ham konkurskarantæne. Landsretten tager derfor D’s påstand om frifindelse til følge.” Landsrettens kendelse er således udtryk for, at uforsvarlige forhold ikke er tilstrækkelig til idømmelse afkonkurskarantæne, hvis de u forsvarlige forhold ikke har medført tab for kreditoreme. Der er enighed mellem parterne om, at kreditorerne bortset fra vedrørende bil-importen ikke har lidt tab i sagsøgtes korte ledel sestid bortset fra påløbne renter, og mulige foreløbige ansættelser, som sagsøger kunne have elimineret ved efterangivelse. Det mulige tab i sagsøgtes indirekte ejertid er bagatelagtige og kan ikke begrunde konkurskarantæne. — — Med hensyn til tab vedrørende bilimporten gøres det gældende, at sagsøgte var sikker på, at der kun ville blive importeret et par biler i Person 1 selskabet, og at det var aftalt, at ville tage sig afpa Side 18/30 pirarbejdet og betale enhver sit. Det bestrides, at det er selve afsigelsen afkonkursdekret, som forårsager tab for kreditoreme, idet kreditoremes tab er forårsaget ved de tab, som selskabet måtte have lidt før dekretets afsigelse. Disse er bortset vedrørende bilimporten alle opstået før sagsøgte tid i sels kabet. — — Det gøres gældende, at det står alle kreditorer frit for at indgive kon kursbegæring mod selskabet, hvis man mener, at konkursbetingelser ne er opfvldt, og ejerskiftet og ledelsesskiftet medfører ingen ændring heri, og at kreditorerne, herunder Skat, i selskaber, som ikke har hk vider nok til selv at kunne stille sikkerheden for konkursbehandling, ikke stilles ringere, ved at konkursbegæring eller tvangsopløsnings begæring indgives mod selskabet ved dets senere ledelse end mod selskabet ved dets tidligere ledelse. Om “groft uforsvarlig forretninsførelse”. Konkurskarantæne forudsætter meget grove forhold, hvilket under streges også i Betænkning 1525/201 1 om konkurskarantæne, hvor det side 93fb1.a. anføres (min fremhævelse): “Blandt andet under hensyn til de alvorlige betænkeligheder, der tidligere har været anført (jf. kapitel 3, afsnit 1), og at det som anført i kommissoriet må kræve meget stærke grunde at forbyde en person at drive lovlig erhvervsvirksomhed, er det efter en samlet vurdering Konkursrådets opfattelse, at konkurskarantæne kun bør anvendes i tilfælde, der både i objektiv og subjektiv henseende kan betegnes som grove og har karakter af misbrug af reglerne. Som nærmere beskrevet i det folgende er der tale om forhold, hvor gerningsindholdet i en straffelovsbestem melse (i modsætning til en særlovsbestemmelse) typisk ob jektivt vil være realiseret, og hvor den pågældende vil have udvist grov uagtsomhed. Sagsøgte har ikke udvist sådanne forhold, og kurator, som har bevis byrden, har ikke ført bevis herfor. Vestre Landsret har i 2 kendelser fortolket begrebet “groft uforsvarlig fonetningsførelse” i relation til selskaber, hvor en afriklingsledelse er indtrådt på et tidspunkt, hvor selskabet var uden overlevelsesmu ligheder. I Vestre Landsrets kendelse af
2. marts 2016 (i materialesamlingen) var direktøren indtrådt i ledelsen den
3. november 2013, på hvilket tidspunktet selskabet ifølge kurator “var oplagt insolvent”. Direktøren Side 19/30 mødte i skifteretten den
4. februar 2014 og forklarede bl.a., at han iklce havde noget kendskab til selskabet, at han mente, at det var uden aktiver, at han ikke havde kendskab til biler, som var registreret i selskabet, og at han mente, at der ikke var drift i selskabet, da tiltråd te som direktør. Det anføres i skifterettens kendelse, at direktøren fra 2001 har været bestyrelses- eller direktionsmedlem i 34 selskaber, der er opløst, heraf er 20 erklæret konkurs. Landsretten lagde til grund, at han “reelt ikke ledelsesmæssigt foretog sig noget i de Ca. 3 måneder, han var direktør for selskabet,” før det gik konkurs. Landsretten udtalte videre: “Det er således ikke bevidst, at der i den periode, hvor D var di rektør, blev foretaget dispositioner, som medførte væsentlige yderligere tab for kreditoreme, og det er heller ikke bevidst, at D direkte eller indirekte medvirkede til overførslen den
5. novem ber 2013 af 29.882,80 kr. fra selskabets konto til det firma, som D var ansat i. Efter det anførte er det efter en samlet vurdering ikke bevidst, at D’s forretningsførelse kan anses for groft uforsvarlig. Landsret ten tager derfor D’s frifindelsespåstand til følge.” Vestre Landsrets kendelse af
6. februar 2016 (i matedalesamlingen) vedrørte en i [andets skifteretter i 25 år kendt direktør. Det fremgår, at D havde været ledelse i over 200 selskaber, som gik konkurs eller blev tvangsopløst efter en analogi afkonkurslovens § 143, og dette måtte bevismæssigt lægges til grund, at han indtrådte som aMklings ledelse på et tidspunkt, hvor selskabet var håbløst insolvent. Trods dette skete der i hans ledelsestid kontanthævninger på 145.000 i le delsespedoden uden dokurnenterende bilag, og bogføring og skat teindberetninger manglede i ledelsesperioden. Landsretten udtalte bl.a.: “Det fremgår af SKATS’s mail af
7. december 2014 til kurator for X ApS under konkurs, at det er SKAT ‘s vurdering, at X ApS indtil den
8. december 2012 har fortaget korrekt afregning af moms, A-skat m.v., men at der efter dette tidspunkt er problemer med selskabets afregninger. Det tiltrædes, at det efter det i sagen foreliggende må lægges til grund, at D i forbindelse med et møde den
9. januar 2014 med X ApS’ daværende direktør L indvilligede i at indtræde som di rektør i X ApS i stedet for L. Herefter registrerede Erhvervssty relsen den
10. januar 2014, at D var indtrådt den
11. januar 2014 som selskabets administrerende direktør. Den
12. marts 2014 re gistrerede Erhvervsstyrelsen, at D den
13. februar 2014 var ud Side 20/30 trådt af direktionen. Da D indtrådte som direktør, indestod der 110.385,63 kr. på selskabets bankkonto, og den fratrådte direktør L var den eneste, der havde ffildmagt til at hæve på kontoen. I D’s direktørperiode blev der både indsat og hævet penge på kontoen, herunder hævet 145.000 kr. fra pengeautomater til udokumenterede formål. D sikrede sig ikke kontrol med udbetalinger fra selskabets bankkonto, ligesom han i sin direktørperiode ikke sikrede, at selska bets regnskabsmatedale var til stedet, og at der skete korrekt bogføringer samt indberetninger til SKAT. Uanset at D over en længere årrække har været registreret i kor tere og længere perioder som direktør i et større antal selskaber, og at han som direktør i X ApS ikke opfylder sine forpligtelser, finder landsretten, henset til D’s korte direktørperiode i X ApS, og til at han selv tog initiativ til og sikrede registrering af sin fra trædelse som direktør, ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at D er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhven’svirk somhed på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse, jfr. kon kurslovens §
14. Landsretten tager derfor D’s påstand om frifindelse til følge.” Kendelsen er kort refereret i FM2016.124V Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har udøvet “groft uforsvarlig selskabsledelse”, da det var aftalt, at der kun skulle importeres et par Person 1 biler, og idet sagsøgte havde tiltro til, at ville sørge for al papirarbejdet og, at alt blev betalt, og at tabene hvis der alene var importeret et par biler ikke ville være store nok til at begrunde konkurskarantæne, jf. ovennævnte kendelse. Det er grebet ud af luften, at sagsøgte skulle medvirke til at “sløre forholdene”. Ledelsesforholdene er offentligt registreret i Er hvervsstyrelsen, og “sløres” ikke ved et efterfølgende skifte i den re gistrerede ledelse. Sagsøgte har iklce medvirket til at vanskeliggøre afdækning afomstødelige dispositioner og strafbare forhold. Skulle sådanne forhold være foretaget af den oprindelige ledelse i selskabet, må ansvaret herfor rettes mod dem og ikke sagsøgte. Det er ligeledes grebet ud af luften, at direktørskiftet skulle have “trukjcet tiden ud” indtil konkursen. Der er intet bevis ført for, at overdragelsen af selskabet og indsættelsen af en anden direktør har forsinket selskabets konkurs, det kan lige så godt have fremskyndet konkursen i forhold til, at det hidtidige ledelse havde fortsat, men det vides ikke, da der ikke er ført noget bevis for, hvad den tidligere ejer Side 21/30 og ledelse ville have gjort som alternativ til overdragelse af selskabet. Det er åbenbart forkert, når sagsøger hævder, at direktørskiftet og “afriklingsformen” har påført kreditorerne tab, da tabene ikke er op stået herved. Kurator angiver i processkriftet, at bogfødngen og regnskabsmateria let er “mangelftildt og utilstrækkeligt”, men anfører straks herefter, at bogføringsmaterialet ikke forefindes, hvilket er selvmodsigende. Det gøres gældende, at betingelserne for at ifalde konkurskarantæne er langt strengere end betingelserne for at ifalde erstatningsansvar el ler omstødelseskrav, men lempeligere end for at ifalde strafansvar, og at det ikke er krav for at undgå konkurskarantæne, at man har opført som 100 % bonus pater direktør. For at konkurskarantæne er det ikke tilstrækkeligt, at der er sket et regelbrud, eller der er tale om “uforsvarlig forretningsførelse”. Forretningsførelsen skal være “groft uforsvarlig” for at kunne begrunde konkurskarantæne, og det “groft uforsvarlige” forhold skal herudover have forårsaget betydelig tab og gøre den pågældende uegnet til at sidde i ledelsen af et selskab. Det gøres videre gældende, at sagsøgte ikke er ansvarlig for, at im porten af biler fra Tyskland med efterfølgende salg af disse i Dan mark, fik det omfang den fik, da det var i strid med det aftalte. Det gøres videre gældende, at erhvervelsesmomsen ved import fra Tyskland og købsmomsen for samme udligner hinanden, jf. at det i Bilag 4 anføres: “Beløbet går dermed i nul, og har ikke nogen økono misk indvirkning på momstilsvaret.”, hvorfor det er meningsløst som i kurators processkrift at tale om manglende betaling af er hvervelsesmomsen, da der netop ikke skal afregnes moms i Danmark til Skat i anledning af erhvervelsen i Tyskland, idet kobsmomsen udligner erhvervelsesmomsen. — — Der er fast erstatningsretlig praksis for, at en ny selskabsledelse må sætte sig i stolen og få kendskab til forholdene, før de eventuelt kan ifalde et undladelsesansvar for dispositioner i selskaberne, og dette gælder også i forhold til konkurskarantæne, og at Sagsøgtes direktørtid langt fra er så længe, at karantæneansvar kan ifaldes for handlin ger, som sagsøgte ikke selv har foretaget sig, jf. bl.a. Vestre Lands rets kendelse af
15. februar
16. Det bestrides, at sagsøgte, som hævdet afkurator, skulle have haft konkret viden og ønske om at opnå moms- og skatteunddragelse, hvilket heller ikke er dokumenteret afkurator, at sagsøgte skulle væ re ansvarlig for “retsbrud”, at det forhold, at sagsøgte måtte være mis brugt af andre i forbindelse med en hævdet import af biler fra Tysk Side 22/30 land, kan begrunde en konkurskarantæne for sagsøgte, og at det er selve afsigelsen afkonkursdekret, som forårsager tab for kreditorer ne, idet kreditoremes tab er forårsaget ved de tab, som selskabet måt te have lidt før dekretets afsigelse, hvoraf størstedelen ikke er lidt i sagsøgtes ledelsestid. Sagsøgte kan iklce gøres ansvarlig for Skats dårlige restancekontrol og inddrivelsesindsats, idet ansvaret for offentlige restancer alene på hviler Skat og den ledelse, som konkret måtte have opbygget restan cen til Skat, og sagsøgte er ikke ansvarlig for omstødelige eller erstat ningspådragende forhold. Det afkurator hævdede kollektive ansvar for andre ledelsespersoners handlinger og undladelser har ingen som helst støtte i konkurskaran tænereglemes forarbejder, idet ethvert ledelsesmedlem alene er an svarlig for egne handlinger og undladelser, og sagsøgtes forpligtelser strækker sig ikke videre, end at være ansvarlig for selv at handle for svarligt, herunder ved som sket, at lægge selskabets aktivitet “død”, så kreditoremes stilling ikke forringes under hans virke som direktør. Sagsøgte har ikke udvist “groft uforsvarlig forretningsførelse”. Det gøres gældende, at det står alle kreditorer frit for at indgive kon kursbegæring mod selskabet, hvis man mener, at konkursbetingelser ne er opfyldt, og ejerskiftet og ledelsesskiftet medfører ingen ændring heri, og at kreditoreme, herunder Skat, vedrørende selskaber, som ik ke har likvider nok til selv at kunne stille sikkerheden for konkursbe handling, ikke 11 stilles ringere, ved at konkursbegæring eller tvangsopløsningsbegædng indgives mod selskabet ved dets senere le delse end mod selskabet ved dets tidligere ledelse. Om fortsat drift efter uforsvarlihedstidspunktet: Betænkning 1525/2011 om konkurskarantæne omtaler fortsat drift med betydelige tab til følge efter uforsvarlighedstidspunktet. Side 97 anføres (min fremhævelser): “Groft uforsvarlig forretningsførelse kan også bestå i at fortsæt te virksomhedens drift, selv om den pågældende måtte indse, at en videreførelse af driften ville medføre betydelige tab. I praksis vil dette kunne have selvstændig betydning f.eks. i tilfæl de, hvor virksomhedens bankforbindelse opsiger eller i væsent lig grad indskrænker virksomhedens hidtidige kreditfaciliteter. I en sådan situation vil det kunne være groft uforsvarligt at pådra ge virksomheden yderligere væsentlige gældsforpligtelser under en fortsættelse af driften, uden at der forinden er sikret virksom heden ny banlcfinansiering eller andet kapitalberedskab. I for hold til spørgsmålet om konkurskarantæne bør det i en sådan si Side 23/30 tuation iklce tillægges væsentlig betydning, om der kan påvises et tab sammenlignet med, at virksomhedens drift var blevet ind stillet på det tidspunkt, hvor banken opsagde kreditten. Det bør i givet fald være tilstrækkeligt til at anse videreførelsen af virk somhedens drift for groft uforsvarlig forretningsforelse, at virk somheden under den fortsatte drift har pådraget sig yderligere væsentlige gældsforpligtelser.” Person 1 Sagsøgte var overbevist om, at som aftalt ville tage sig af papirarbejde og sørge for, at alt blev betalt, hvorfor sagsøgte ikke måtte have indset, at den begrænsede bilimport, som var aftalt, ville påføre andre betydelige tab. Det gøres tværtimod gældende, at det er forsvarligt, at lægge selska bets aktivitet “død”, så selskabets og kreditoremes stilling ikke for ringes, hvilket er, hvad sagsøgte har søgt at gøre med selskabet. Om andre nersoners handlinger: Sagsøgte har ikke haft ledelsesffinktioner i selskabet bortset fra i den periode, hvor han har været registreret direktør, hvilket er ubestridt. Det bestrides, at tabene, som lidt under den tidligere ledelses ledelse af selskabet, har en karakter. som kan begrunde konkurskarantæne, da det i mangel af dokumentation for det modsatte må antages at være tale om tab ved almindelig forretningsddft eller forret ningsmæssig udygtighed. — — at Sagsøgte kan gøres ansvarlig for handlinger og undladelser, som måtte være begået af og måtte være ansvarspådragende for andre end ham, herunder ved misbrug af Sagsøgte, at Sagsøgte er ansvarlig for tab for selskabet og dets kreditorer, som er opstået før han tiltrådte som direktør for selskabet, at Sagsøgte har pligt til at rette op på handlinger og undladelser, som er begået af den tidligere ledelse for selskabet før hans til træden som direktør, at en direktør for et selskab har pligt til ‘af egen lomme” at betale et selskabs gæld opstået før tiltræden som direktør, at en direktør for et selskab har pligt til “af egen lomme” at betale sikkerhedsstillelsen ved en egenbegæring, hvis selskabet på tids punktet for direktørs tiltræden ikke har likvider nok til selv at Side 24/30 kunne stille sikkerheden for konkursbehandling, og at kreditorer, herunder staten, vedrørende selskaber, som ikke har likvider nok til selv at kunne stille sikkerheden for konkursbe handling, stilles ringere, ved at konkursbegæring eller tvangsop løsningsbegæring indgives mod selskabet ved direktør Sagsøgte end ved at denne indgives mod selskabet ved dets tidligere le delse. Selskabsretlige forpliRtelser m.v.: Kapitalselskabslovens § 118, stk. 2, om at sikre selskabets kapitalbe redskab er ny i forhold til den tidligere aktieselskabslov. I de speciel le bemærkninger til denne bestemmelse henvises der til bemærknin gerne til lovforslagets § 115, nr.
17. § 115 vedrører direkte bestyrel sens forpligtelser. Af de specielle bemærkninger til § 115, nr. 5 frem går bla.: “Der er med den ændrede formulering af bestemmelsen i forhold til de gældende regler ikke tilsigtet en skærpelse af den eksisterende retstilstand for så vidt angår ledelsens an svar over for kreditorerne i tilfælde af selskabets konkurs. Der er tale om en præcisering af, hvad det indebærer, når ledels en skal påse, at kapitalberedskabet til enhver tid er forsvarligt. Den gældende bestemmelse i aktieselskabsioven tager ikke stil ling til, hvilken handlepligt der påhviler bestyrelsen, når der konstateres ændringer i kapitalselskabets økonomiske forhold, og den foreslåede bestemmelse kan ikke antages at føre til et generelt skærpet ansvar for kapitalselskabets kapitalisering. For så vidt angår ledelsesansvaret, kan bestyrelsen alene på lægges et erstatningsansvar, hvis der foreligger en erstat ningspådragende adfærd, hvilket bedømmes efter culpanor men. Det er både ledelsens ret og pligt at videreføre et selskab i finan siel krise og forsøge at overvinde denne, men ledelsen må ikke pådrage selskabet yderligere forpligtelser, som det realistisk ikke kan dække. Ledelsens ansvar for selskabets forsvarlige ka pitalberedskab indebærer også et ansvar for driften og dermed en pligt til at standse dets virksomhed, når en forsvarlig videre førelse ikke længere er mulig.” Det gøres gældende, at det centrale er, at sagsøgte ved købet af sels kabet sikrede sig, at selskabets økonomiske virksomhed var standset “lagt død”, således, at selskabets og kreditorernes forhold ikke blev forringet ved pådragelse af yderligere gæld, idet sagsøgte havde tiltro Side 25/30 til, at importen af biler iklce ville medføre tab for nogen, jf. det oven for anførte. Med hensyn til eventuelle foreløbige fastsættelser efter den moms pligtige drift ophørte, gøres det gældende, at kurator er såvel beretti get til som af hensyn til boet forpligtet til, at indgive 0-angivelser til Skat således, at fiktiv gæld elimineres. Kurator kan ikke ved at undla de at eliminere fiktiv gæld skabe et grundlag for en ellers uberettiget konkurskarantæne. Om bogføring o regnskabsmateriale: Det bestrides, at en kurator er “en offentlig myndighed”, jf. bogfø ringslovens §
18. Bogføringslovens § 13 har følgende ordlyd: §
19. Ophører bogfødngspligten, skal den senest fungerende le delse sørge for, at regnskabsmaterialet fortsat opbevares i over ensstemmelse med denne lov. Opløses en virksomhed ved skif terettens mellemkomst, kan skifteretten beslutte, at andre end den senest fungerende ledelse skal opbevare regnskabsmateria let. Stk.
20. I andre tilfælde hvor ledelsen fratræder, skal medlemmer ne af den fratrædende ledelse sikre, at regnskabsmaterialet for perioden frem til fratrædelsestidspunktet bliver opbevaret i over ensstemmelse med denne lov. Når en ny ledelse afløser en fra trædende ledelse, skal medlemmerne af denne videregive regn skabsmaterialet til den ny ledelse. Det fremgår således, at den oprindelige ledelse før sagsøgte efter bogføringslovens § 13, stk. 2, I. pkt. har pligt til sikkert at opbevare regnskabsmaterialet. Det fremgår videre, at den oprindelige ledelse før sagsøgte efter bogføringslovens § 13, stk. 2,
21. pkt. har pligt til at videregive regnskabsmaterialet til den ny ledelse. Det gøres gældende, at det forhold, at den oprindelige ledelse ikke har overdraget regn skabsmatedalet til den nye direktør, jf. bogføringslovens § 13, stk. 2,
22. pkt., kan ikke begrunde en konkurskarantæne for sag søgte, men måske for den oprindelige ledelse, at det forhold, at regnskabsmaterialet ikke er blevet udleveret til kurator ikke udgør en overtrædelse afbogføringsloven, der kan efter omstændighederne alene være tale om en overtrædelse af

§ 105, jf.

§ 100 om at meddele kurator oplysnin Side 26/30 ger, at konkurskarantæneregleme er begrænset til groft uforsvarlig for retningsførelse” som leder, dvs, indtil konkursen. Det understre ges, at de grundige forarbejder i betænkningen og lovforslaget iklce indeholder holdepunkter for, at en fratrådt leders forhold ef ter konkursen, herunder manglende opfyldelse af oplysningspligten efter

§ 105,jf.

§ 100, skulle kunne be grunde konkurskarantæne. Det lovforberedende udvalg havde deltagelse af 2 af landets fremmeste kuratorer og med anerkendte eksperter fra Dommerforeningen og Dommerfiald mægtigforeningen, sâ hvis det havde været meningen, at mang lende opfyldelse efter konkursen afoplysningspligten til kurator skulle kunne begrunde konkurskarantæne, havde udvalget drøf tet dette og affattet en bestemmelse herom, og at efter konkursen er den fratrådte ledelse ikke længere personelt omfattet afkonkurskarantæneregleme, da han ikke længere er leder, og materielt er der ikke tale om “fonetningsførelse0. At tidligere ledelses manglende opfyldelse af oplysningspligten efter

§ 105, jf.

§ 100, ikke begrunder konkurskarantæne, er fastslået i retspraksis, herunder østre Landsrets kendelse trykt i FM2OI 6.590, hvor regnskabsmateriale ikke var udleveret til kurator. Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgte har tilsidesat bogfø ringspligten og god bogføringsskik mv. eller straffelovens § 302 i pe rioden hvor sagsøgte har udgjort selskabets ledelse, da posteringeme, som sagsøgte er ansvarlige for, og som skulle bogføres, er fa, at der for et selskab som dette iklce er pligt til daglig bogføring, og at et mindre antal ubogforte posteringer ikke indebærer en straffiar over trædelse af hverken straffelovens § 302 eller bogføringsloven. Sag søgte er derfor hverken skyldig i overtrædelse af straffelovens § 302 eller bogføringsloven, som kurator har gjort gældende men ikke do kumenteret. Tilsvarende er sagsøgte ikke skyldig i overtrædelse af straffelovens § 125, stk. 1, nr. 2,jf. § 23, og det bestrides, at de fak tiske omstændigheder, som hævdes i processkriftet, kan kvalificeres som en strafbar overtrædelse heraf. Det bestrides, at en direktør for et selskab har pligt til at bogføre tran saktioner i et selskab, før bilagsmaterialet modtages fra den tidligere ledelse, at en direktør for et selskab har pligt til at udarbejde årsregnskaber for et selskab før sin tiltræden som direktør, og at der for de berørte selskabers vedkommende gælder pligt til daglig bogføring. Det gøres gældende, at pligten til sikker opbevaring af bogføringsma teriale fra den fratrådte ledelses periode først indtræder for en ny le Side 27/30 delse, når den nye ledelse modtager materialet fra den fratrådte le delse, at enhver ledelse er ansvarlig for dens handlinger og undladels er i den pågældende ledelsestid, og at en senere tiltrådt ledelse ikke kan gøres kollektivt ansvarligt for en tidligere ledelses handlinger og undladelser. Om egnethed, rimelighed og varighed: Det bestrides, at sagsøgte er uegnet til at deltage i ledelsen af en er hvervsvirksomhed, og at det under hensyn til den pågældendes hand lemåde og omstændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge sagsøgte konkurskarantæne. Det gøres tværtimod gældende, at sagsøgte nu har lært, at han skal passe på ikke at blive misbrugt, og at han fremover ikke vil deltage i selskabers ledelse. Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at en even tuel konkurskarantæne i givet fald må fastsættes for en kortere perio de end 3 år ud fra rimeligheds- og proportionalitetshensyn, herunder tiden, som er gået siden konkursens indtræden, hvorved der henvises til praksis i matedalesamlingen om reduktion til 2 eller 1 år. Der blev afsagt Kcndelse Part A's For så vidt angår påstand om afvisning be mærkes, at det af side 134 i betænkning 1525

§ 157, stk.

1. Part A har forklaret at han som direktør i selskabet skulle stå for post og formentlig skulle møde i skifteretten på et tidspunkt. Skifteretten lægger efter bevisførelsen til grund, at selskabet som en række andre selskaber, herunder Virk. 3 ApS (jf. BS SKS0-621/2016), har hen vendt sig til en professionelt ‘aMklingsvirksomhed”, som har sørget for “anonymiseringt af selskabet, bl.a. således at det kunne blive tvangsopløst Side 28/30 under et nyt navn og med en ny direktør, og at den nye direktørs opgave i Part A's hovedsagen har været at møde i skifteretten. virke som direktør må derfor betragtes som en stråmandskonstruktion eller lignende. Part A Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at som direktør undlod at sikre, at selskabet overholdt sine forpligtelser over for SKAT, og at han undlod at sikre, at selskabet havde det tilstrækkeli ge kapitalberedskab. På denne baggrund blev der stiftet en betydelig gæld til Part A SKAT. Desuden lægges det til grund, at ik ke har sikret sig, at lovgivningens krav til bogføring blev overholdt. Retten bemærker, at der ikke er afleveret bilagsmateriale/bogføring til kurator, og at Part A ikke synes at have gjort noget for at skaffe det til veje til kurator. Part A Retten lægger til grund, at der i perioden, hvor var direktør i selskabet, blev importeret 34 biler gennem selskabet, uden at der er angivet eller afregnet salgsmoms. Der er i konkursboet an meldt krav for 1.113.954,28 kr., hvoraf SKATts krav udgør 1.032.301,47 kr. Af SKAT’s krav vedrører 931.000 kr. yderligere momstilsvar i
2. og
3. kvar Part A tal i
4. Efter bevisførelsen lægges det mod forklaring til grund, at han havde kendskab til importen af bilerne. Ret Part A ten har i denne forbindelse blandt andet lagt vægt på, at Person 1 har forklaret, at han havde talt med om im port af biler, og på at oplysningerne om, at han ikke har skrevet under på en erklæring vedrørende importen, og at han ikke husker, om han har skrevet Person 1 under på ffildmagten til , først er fremkommet under den mundtlige forhandling. Retten finder desuden, at driften er fortsat ud over håbløshedstidspunktet, Part A hvor burde have indset, at en fortsat drift ville medføre betydelige tab for særligt SKAT. Part A På dette grundlag, og da tidligere har været involveret i ledelsen af en række selskaber, der er taget under konkursbe Part A handling i 2014 og 2015, finder retten, at har udøvet groft uforsvarlig forretningsførelse, og at han er uegnet til at del tage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf.

§ 157, stk.

1, hvorfor påstanden om konkurskarantæne tages til følge. Part A's Herefter, og under hensyn til handlemåde og omstændighederne i øvrigt, finder retten, at det er rimeligt at pålægge ham konkurskarantæne, jf.

§ 157, stk. I og 2. Da selskabet Virk. 4 Ap

S alene er indtrådt som ejer af det sagsøgende selskab med henblik på afvikling, finder retten, at selskaberne ikke er omfattet af koncernbegrebet i

§ 157, stk.

1. Side 29/30 Da konkursdekretet blev afsagt den
2. februar 2016, nedsætter retten efter omstændighederne karantænepedoden til 2 år, jf.

§ 158, stk.

1. Den pålagte karantæne regnes fra det tidspunkt, hvor kendelsen er ende lig. De pålagte konkurskarantæner i denne sag og i sagen BS SKSo-621/ Part A 2016 ( Virk. 3 ApS under konkurs mod ) løber i forlængelse af hinanden. Part A betale sagens omkost Efter resultatet skal ninger, jf.

§ 165, stk.

I og 2. Beløbet er fastsat under hensyn til sagens omfang, hovedforhandlingens varighed, og til at sagen er behand let sammen med sagen BS SKSo-62 1/2016 ( Virk. 3 ApS under konkurs Part A ). mod Derfor bestemmes: Part A pålægges konkurskarantæne i 2 år fra kærefristens udløb, og må således ikke i denne periode deltage i le delsen af en virksomhed eller drive virksomhed, hvor han ikke hæfter per sonligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. De pålagte konkursk arantæner i denne sag og i sagen BS SKSo-621/20l6 ( Virk. 3 ApS under Part A ) løber i forlængelse afhinan konkurs mod den. I det tilfælde en tidligere pålagt konkurskarantæne endnu ikke er udløbet, lø ber konkurskarantænen fra udløbet af den senest pålagte konkurskarantæne og udløber senest 10 år efter den oprindelige afgørelse. Part A skal inden 14 dage betale 37.500 kr. til statskassen til dækning af omkostningerne ved sagen. Dommer 2 Skifteretten tilkendte kurator, advokat René Rasmussen, et salær på 15.000 Ic. med tillæg afmoms, i alt 18.750 kr., for sit arbejde med sagen. Beløbet betales foreløbigt af statskassen i medfør af

§ 166og endeligt Part A , jf.

kendelsen ovenfor. af Part A beskikkede Skifteretten tilkendte den for advokat, advokat Carsten Bo Nielsen et salær på 15.000 kr. med tillæg af moms, i alt 18.750 kr., som udredes foreløbigt af statskassen og endeligt af Side 30/30 Part A Sagen sluttet. Retten hævet. Dommer 2 , jf. kendelsen ovenfor.