RETTEN I NÆSTVED Udskrift ar retsbogen Den 29. juni 2017 kl. 14:00 blev retten sat på dommerkontoret al Dommer 2 Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS SKSo-621/2016: Virk. 3 ApS under ko

§ 143den 27. juni 2016, og skifteretten i Næstved har ved erklæring af 22. novem ber 2016 vedrørende bl.a. Virk. 3 Ap

S under konkurs meddelt følgende: Skifteretten kan herved bekræfte, at skifteretten i forbindelse med be rammelsen af de afsluttende skiftesamlinger har bemyndiget kurator til at fortsætte anlagte sager om konkurskarnntæne. Det var på foranledning af skifteretten, at sagerne blev afsluttet, selv om der verserede sager om konkurskaranLene, i det det efter Højeste Side 3/26 rets (og skifterettemes) praksis ikke er en betingelse, at konkursboet verserer for gennemførelse af sag om konkiwskarantæne. Der har i sagen været gennemført mundtlig forhandling, hvor parterne i det væsentligste har procederet i overensstemmelse med det i påstandsdoku menterne anførte. Part A har forklaret, det er korrekt, at han var direktør i selskabet Virk. 3 ApS , men han husker ikke, hvilke opgaver han havde som direktør. Hvis der ses bort fra bilerne, så kan han ikke huske at have stået for nogen aktivitet i selskabet. Han gik ud fra, at der heller ikke var andre, som foretog sig noget i selskabet. Han er ikke bekendt med, hvil ke pligter en direktør har. Han har ingen tilknytning til Adresse 3 , som fremgår af bilag 8 (kontoudskrift), og han har ikke kendt til selskabets konto. Han fik ikke oplysning om kontoen, da han blev direktør. Han har ikke haft noget at gøre med aktiviteten på kontoen i den periode, hvor han var direktør. For så vidt angår imponen af biler har han Virksomhed 1 ApS (Virk. 1 ApS) henvist til sin forklaring i sagen BS SKSo-612120l6 ( Virk. 1 ApS Part A under konkurs mod . Han kan ikke huske, Person 1 om han har talt med vedrørende biler i dette selskab. Han har ikke fået løn som direktør det var en vennetjeneste. - Kurator har i sit nåstandsdokument anfØ bl.a. følgende; Den tidsmæssige betingelse Selskabet blev taget under konkursbehandling ved konkursdekret af sagt den

1. november 2015 af Skifteretten i Næstved. Som det fremgår af udskriften fra Erhvervsstyrelsen, fremlagt som bil ag 3, har Part A været registreret som dfrek tør i selskabet fra den
2. juli 2015 til
3. september
4. Part A har således været tilknyttet selskabet i den relevante periode for bedømmelse af konkurskarantænen. Groft uforsvarlig forretningsførelse Sagsøger gør gældende, at Part A på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, idet de materielle betingelser i konlwrslo vens § 157, stk. 1, I. punkt,
5. led for at pålægge Part A konkurskarantæne, efter sagsøgers opfattelse er opfyldte. Til støtte herfor gøres det gældende, at Part A Side 4/26 har tilsidesat sine ledelsesmæssige forpligtelser ved 1) fortsat drift trods stort kapitaltab, 2) overtrædelse al bogføringsloven, 3) at have påført kreditoreme et betydeligt tab. Kreditortab Der er i konkursboet anmeldt samlede Krav på kr. 794.268, heraf ud gør SKAT Kr. 752.
6. Kravene ses, på grund al de anmeldelser, der er foretaget i konkursboet, i et vist omfang opstået, mens Part A havde ledelsesansvaret. Ved Part A's tiltrædelse som direktør burde det have stået ham klart, at selskabet ikke havde nogen mulighed for at genoprette økonomien, og sagsøgte burde have undladt fortsættelse al driften udover håblØshedstidspunktet, således at der ikke blev pådraget yderLigere gæld i form al tilskrevne renter samt ansatte skatter og al’gifter. Herunder er der i Part A tid som di rektør handlet 10 biler fra Tyskland, der er videresolgt, uden at der hverken er angivet eller afregnet eller saigsmoms, jfr. bilag
7. Som bilag 8 fremlægges kontoudskrift dækkende perioden 3 måneder før dekretdagen. Som det fremgår, er der store bevægelser i perioden efter Part A's tiltrædelse som direktør og kontoen tømmes endeligt den 21 oktober
8. Manglende udøvelse af ledelsesbeføjelse og indsættelse som strå mand Det gøres gældende, at Part A ikke i til strækkeligt omfang har iagttaget sine forpligtelser som direktpr for selskabet i medfør af bl.a. selskabsloven. Virksomhed 4 ApS (Virk. 4 ApS) Anpaneme i selskabet er afhændet mod betaling al et vederlag til Virk. 4 ApS, kontrolleret af Person 3 , der i Retten i Næst ved den
9. oktober 2016 har afgivet forklaring omkring dette selskabs forhold, jfr. bilag
10. Heraf fremgår det, at der skifile betale et vederlag til Virk. 4 ApS for overtagelse af selskabet med henblik på dettes ano nymisering og efterfølgende lukning. Person 3 har ikke ønsket at oplyse om stønelsen af den negative købesum, da der verse rer en straffesag mod ham vedrørende bl.a. dette selskab. Anpademe er formentlig overdraget al den tidligere direktør Person 4 , der havde dispositionsret over selskabet konto på det tidspunkt, hvor Person 2 overdragelsen fandt sted i februar 2015, hvor første gang indtræder som direktør. Side 5/26 Person 2 har ligeledes den
11. oktober 2016 afgivet forklaring i Retten i Næstved og oplyst at han intet kendskab havde til selskabets forhold, herunder Økonomi og drift, ligesom han ikke har fået udleveret bogføflngs- og regnskabsmatedale fra Part A , jf. bilag
12. Manglende bogføring Kuntor har i forbindelse med bobehandlingen ikke modtaget bogfø ringsmateriale, hverken fra Part A eller den senest anmeldte direktør Person 2 . Kurator har derfor lagt til grund, at der ikke er udarbejdet bogføringsmateriale for selska bet, som ikke siden stiftelsen den
13. november 2013 bar indleveret årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Kurator bekendt har Part A ikke gjort bestræbelser for at overholde bogfødngs pligten, idet han alene over for kurator har oplyst, at have afleveret dette til Person 2 , hvilket ikke stemmer med dennes forklaring. Det er dermed kurators opfattelse, at Part A ikke har opfyldt sin pligt i medfør af selskabslovens § 118 samt bogfø ringslovens § 6-10 og 12 til at føre bogføring i selskabet, idet kurator på trods af opfordringer ikke har modtaget selskabets bogføringsmate dale. Af betænkning 1525/2011 om konkurskanntæne fremgår det af side 94: ½ærderingen af om der oreligger groft uforsvarlig forretningsførelse, børforetages i forhold til virksomhedens økonomiske forhold (i bred forstand). Det drejer sig således navnlig om dispositioner med hensyn til virksomhedens kapital grundlag, ldneoptageLre, bogføring, Økono misryring og regnskabsaflæggelse og om større økonomiske dispositi oner med hen.ryn til virksomhedens drift eller udvikling. I vurderingen kan også indgå, om virksomheden generelt har overholdt sine pligter til angivelse og afregning af moms og A-skat mv. Den manglende bogføring og det manglende bogføringsmateriale har medført, at konkursboet ikke kan undersøge selskabets pengestrømme eller andre økonomiske og faktiske forhold, herunder evt. uretmæssige udbetalinger eller omstødelige dispositioner. Af betænkning 1525/2011 om konkurskurantæne fremgår det endvide re af side 95: Selv om Konkursråder således ikke foreslår en sådan detaljeret lovre Side 6/26 gulering af uforsvarlighedsvurderingen, bør det dog stadig kunne ind gå i den samlede vurdering, hvis den pågældende f.eks. i væsentligt omfang har tilsidesat sine forpligtelser med hensyn til angivelse af moms eller A-skar eller gennem længere tid ikke har afregnet moms eller A-skar. Det samme gælder, hvis den pågældende på grov måde har tilsidesat sine forpligtelser med hensyn til bogføring, eksempelvis ved gennem længere tid slet ikke at bogfrre. heri ligger også, at det normalt ikke i sig selv vil kunne begrunde en konk7srskarantæne, hvis virksomheden alene har tilsidesat pligter til bogføring og angivelse af moms eller A-skat i den sidste korte periode, før virksomhedens drift ophørte, ellerfør virksomheden blev taget under rekonstruktionsbe handling eller konkursbehandling. Tidligere konkurser Part A Endelig skal det nævnes, at har været registreret som ansvarligt ledelsesmedlem i en række selskaber, der er taget under konkursbehandling i 2014 og
14. Dette bekræftes af ud skriften fra Erhverwsst3Telsen, jfr. bilag
15. Heraf ses det, at Part A har fratrådt ledelsen i 6 selskaber i denne pe riode i forbindelse med konkurser. Følgende fremgår af bemærkninger til konkurskarantæneregleme (i bemærkningerne til § 157— side 29) i lovforslag nr. 131 af den
16. ja nuar 2013 (min fremhævning): Vurderingen af om den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse ‘er uegnet til at deltage i ledelsen af en er hvervsvirksomhed”, vil navnlig bero på karakteren af den groft ufor svarligeforretningsførelse. Der skal således være tale om, at den på gældende har udvist en vis grovhed i forbindelse med den uforsvarlige forrerningsførelse i lighed med misbrugssftuationer. Endvidere kan forholdene vedrørende eventuelle tidligere konkurser indeå i vurde rita’en af om den någældende på grund af eroft uforsvarlft’ forret ninsføreLçe er uegnet til at delrae i ledelsen af en erhven’svirkçpm Det er således kurators opfattelse, at Part A har udvist groft uforsvarlig forretningsførdse, og at der således er grundlag for at pålægge konkurskarantæne, jf. de ovenfor beskrevne forhold. Det er ovennævnte forhold, som ifølge kurator bør medføre, at den tid ligere direktør i selskabet, Part A , pålægges konkurskarantæne. Sagsøgtes opfordringer Side 7/26 Til opfyldelse af opfordringeme i svarskriftet oplyses følgende: Opfordring A: Kumtors indstilling til Skifteretten, om at der indle des konkurskarantænesag, er sket ved fremsendelse al udkast til processkrift uden bilag, hvilket processkrift efter Skifterettens afgørelse om at indlede om konkurskarantænesag, er fremsendt i uredigeret form sammen med bilagene til berammelse. Opfordring B: Det oplyses, at der er gennemført konkurskarantæ nesag mod selskabets sidste direktØr Person 2 og at der den
17. november 2016 er på lagt ham 3 års konkurskarantæne, jfr. bilag
18. Der er ligeledes indledt konkurskarantænesag mod Person 3 , hvilken sag endnu ikke er ho v ed forhan d le Opfordring C: Der er ikke rejst omstødelsessager eller erstatnings sager i konkursboet. Opfordring D: Der er ikke indgivet meddelelse til politiet efter KL §
19. stk.
20. Opfordring E: Som bilag 12 og 13 fremlægges cirkulæreskrivelser I samt status og redegørelse efter KL §
21. Opfordring F: Som bilag 14 fremlægges konkursboets gældbog Anbringender Det gøres til støtte for den nedlagte påstand gældende: at Part A deltog i ledelsen af selskabet senere end et år før fristdagen, jf.

§ 157, stk.

1, at Part A som registreret direktør i sels kabet i forbindelse med overdragelse af et insolvent selskab ikke har overholdt sit ledelsesansvar og har haft en viden om, at kapi talejeren ikke har overholdt sine forpligtelser i henhold til sel skabsiovens § 117-118, hvorved der påhviler Part A et ansvar for a. selskabets overtrædelse af bogføringslovens § 6-10 og den manglende indgivelse al årsrapport, hvilket kan være strafbart efter straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1,2 og 4, jf. § l25,stk. 1, nr.,jf. § 23, Side 8/26 at b. manglende afviMing af selskabet pâ en hensigtsmæssig måde med tab til følge for kreditoreme, herunder statskas sen, c. at et tab for tredjemand var en påregnelig følge al’ virk somhedsoverdragelsen, d. at Part A ved sin medvirken har udvist en groft uforsvarlig forremingsførelse, herunder gø res det gældende, at det er en skærpet omstændighed, at der er tale om et stort antal selskaber og at Part A's adfærd i forhold til selskaberne har et sy stematisk præg Part A ikke har udØvel de efter sel skabsloven påkrævede ledelsesbeføjelser, at ikke har sikret sig bogfØrings materiale, da han tiltrådte som direktør i selskabet og ikke har sikret en forsvarlig opbevaring heraf, hvilket er i strid med bog føringsloven, at det må have stået Part A klart, at sels kabet var insolvent, da han tiltrådte, og at moms- og skaitelov givningen samt bogføringsloven ikke var overholdt, at fortsætte virksomhedens drift trods stort kapitaltab, hvorved man har fortsat driften ud over håbløshedstidspunktet at han har undladt at rette op herpå, og undladt at få overblik over selskabets Økonomi, kendte kreditorer, vurdere den økonomiske situation og træffe foranstaltninger til at imødegå tab for bedito rerne, Part A at har imponeret biler fra Tysk land og videresolgi disse uden at have til hensigt at afregne sal gsmoms heraf, at ovennævnte forhold udgør en grov uforsvarlig forretningsførel se, hvorfor Part A er uegnet til at del tage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed og følgelig skal pålæg ges konkurskarantæne i 3 år. Part A Den for sagsøate beskikkede advokat har i sit påstandsdokument anført bl.a. følgende; Side 9/26 SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING: Det kan supplerende oplyses, at sagsøgte ikke har kendt til bankkontoen og ikke har disponeret over den. Sagsøgte havde forstået, at selskabets bankkonto var lukket. Med hensyn til import af biler kan det oplyses, at denne er foretaget Person 1 af som også skulle tage sig af papirarbejdet i forhoM til Skat mv. Det var aftalt, at der kun skulle importeres et par biler i selskabet, og sagsøgte er overrasket over, at der er blevet importeret så mange biler, som der tilsyneladende er sket. Det bemærkes, at erhvcrvelsesmomsen udlignes af købsmomsen og altså ikke selvstændigt giver et iilsvar til Skat. Bortset fra ovenstående har sagsøgte ikke i sin korte periode som direktør i selskabet foretaget økonomiske dispositioner, og den øvrige dcl af gælden stammer fra Person 4's ledelsestid. ANBRPJGENDER: Om afvisning Det gøres gældende, at det sagsøgende konkursbo er sluttet ved skifteretten og selskabe&konkursboet er afmeldt i Erhvervsstyrelsens register, og at konkursboet derved har mistet sin rets- parts- og procesevne, hvorfor sagen skal afvises. Parternes proceshabilitet skal påses af retten cx officio fra sagens anlæg og til og med dens hovedforhandliug, og er dermed ikke en fonnalitetsindsigelse, som er undergivet parternes rådighed. Om forholdet til

§ 149

. hvorefter et endeligt regnskab og eventuel udlodning i visse situationer kan udskydes til efter boets slutning, gøres det gældende, at denne bestemmelse alene vedrØrer forhold, som kan indebære et ændret regnskab eller ekstra udlodning. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med kapiUeLs bestemmelser om udlodning, og bemærkninger til bestemmelsen (udkastets § 145) i betænkning 606/71 s. 230 handler alene om situationer, hvor boet senere kan tilføres yderligere aktiver, Hertil kommer, at en eventuel delvis udsættelse af boet skal “nøje angives” i retsbogen,jf. betænkning 606fl I s. 230, hvilket ikke er sket i dette bo, idet der intet er angivet herom i retsbogen ved boets slutning. Det gøres gældende, at

§ 149

ikke med den nødvendige sikkerhed hjemler, at konkursboet kan viderefrer Side 10/26 karantænesager efter boets slutning, og at retten cx officio skal påse, at parterne har proceshabilitet. Dommen U.2015.2075H (Memory Card) vedrører netop en situation, hvor en retssag, der kunne tilføre boet betydelige ekstra midler, blev fortsat efter boets foreløbige slutning, og det var i denne sag meget klart og tydeligt angivet i reisbogen ved boets foreløbige slutning den 29. september 2005, at boets endelige afslutning afventede denne erstatningssag. Det gøres videre gældende, at konkursloven ildce hjemler en adgang til at genoptage et afsluttet konkursbo med henblik på, at (gen)anlægge en konkurskarantænesag eller bemyndige kurator med tilbagevirkende kraft til at føre sagen. Tværtimod er det i forarbejdeme forudsat, at konkurskarantænesager ikke anlægges mere end et år efter konkursens indtræden, medmindre den “karantænetiltalte” i væsentlig grad har modarbejdet kurators undersøgelser af, om konkurskarantæne bØr anlægges, hvilket ikke er sket i sagen. Nås boet er sluttet har boet mistet retsevnen, herunder den processuelle partsevne, hvorfor sagen skal afvises ex officio af skifteretten. Overordnet: Overordnet gøres det under denne sag gæLdende, at Sagsøgte ikke har udvist “groft uforsvarlig fonetningsførelse”, idet det var aftalt, at Person 1 skulle tage sig af ah papirarbejdet, da sagsøgte ikke har forstand på regnskaber og moms/skat. Det gøres videre overordnet gældende, at Sagsøgte ikke kan gøres ansvarlig for handlinger og undladelser, som er begået af andre. Det bemærkes, at kurator ikke har godtgjort et ansvarsgrnndlag for Sagsøgte for dispositioner, som måtte være foretaget af andre. Om bevisforhold: Det gøres gældende, at bevisbyrden for, at betingelserne for konkurskarantæne er opfyldt “uden rimelig tvivl”, påhviler kurator, og at dette bevisbvrdekrav følger af menneskerettighedskonventionens artikel 6 krav til retfærdig rettergang, da sagen vedrører forbud mod udøvelse af erhverv. Det gøres videre gældende, at konkurskarantænesagen skal afgøres på grundlag af de fremlagte beviser, og faktisk viden, som skifteretten og sagsøger i Øvrigt måtte være i besiddelse af, men som ikke er fremlagt i sagen kan ikke indgå i vurderingen. Dette vil være i strid med såvel retsplejelovens bevisumiddelbarhedspflneip som kravet om “equality of arms” mellem sagens parter. Side 11126 Om koncemforhold: Selskabet blev handlet via Hjemmeside tilknyttet Virk. 4 ApS og købt af Virk. 4 ApS Selskaberne indgår derfor i koncern med selskabet Virk. 3 ApS . De 2 sagsøgende konkursboer har under kæresagen for østre Landsret vedrørende en “medtiltalt” om samme selskab anerkendt, at disse 2 selskaber i den af kurator hævdede relevante tidsperiode begge ultimativt har været ejet af Virk. 4 ApS, idet det dog bestrides, at dctte skulle være afgørende i forhold til bestemmelsen i konlwrslovens § 157, stk. 3, om selskaber i fælles koncern. Det gøres gældende, at der for selskaber i samme koncern kun kan idømmes en samlet konkurskarantæne på maksimalt 3 år, JL

§ 157, stk.

3. Det er derfor nødvendigt, at skifteretten præsenteres for ejerforholdene, da manglende afidaring heraf vil gøre lovbestemmelsen illusorisk, hvilket ikke har været hverken det lovforheredende udvalg eller Folketingets hensigt med bestemmelsen. Det fastholdes, at koncembegrebet i

§ 157, stk.

3, er del sædvanlige sclskabsretllge koncembegreb i kapitalselskabsioven og vurdering heraf må nødvendigvis ske på tidspunktet for den “karantænetiltaltes” ledelsesfid. Der er absolut ingen holdepunkter for, at det afgørende skulle være koncemforholdene før eller for den sags skyld efter et ledelsesmedlems ledelsestid. Ligeledes er der ildce grundlag for at gøre gældende, at koneembegrebet i

§ 157, stk. 3 skulle være begrænset al’ påstande om ledelsens hensigter, da det selskabsre

Uige koncernbegreb er objektivt, eller begrænset til koneemer, hvor der er indbyrdes økonomisk afhængighed mellem selskaberne, da følgende udtrykkeligt anfØres i Betænkning 1525/201 i om konkurskarantæne side 141: — — “Bestemmelsen gælder dog også i de formentlig sjæHne tilfælde, hvor flere koncernforbundne virksomheder går konkurs, uden at der er nogen årsagssammenhæng mellem konkurserne.” Det fastholdes, at koncernbegrehet i

§ 157, stk. 3, skal fortolkes i overensstemmelse med lovens ordlyd og det i forarbejdeme udtrykke

Ligt anførte. Side 12/26 I betænkning 1525/2011 om konkurskarantæne, understreges det, at fundamentet for en konkurskarantæne er, at man ved groft uforsvarlig forremingsførelse har påført andre betydelige tab. Dette understreges s. 83, hvor det bI.a. anføres (min fremhævelse): “Konkursrådet finder, at der er et behov for at supplere straffelovens regler om rettighedsfrakendelse i forbindelse med en dom for et strafbart forhold med regler om forbud mod fortsat erhvervsmæssig virksomhed, hvis den pågældende gennem groft uforsvarlig forretningsførelse har påført andre tab, også selv om der ikke under en stnffesag er ført bevis for, at der er begået strafbare forhold.” Det underbygges yderligere s. 101, hvor det bI.a. anføres (min fremhævelse) “På den anden side kan det anføres, at hDvedbetingelsen for at pålægge konkurskarantæne er, at den pågældende ved groft uforsvarlig forretningsføreise med konkurs til følge har påført andre betydelige tab, og at en karantæne uanset de nævnte modhensyn derfor også bør omfatte ledelse af den pågældendes egen personligt drevne virksomhed og af kommanditselskaber og interessentskabet, hvori den pågældende er komplementar eller interessent.” Vestre Landsret har tiltrådt forarbejdemes krav om, at den “karantænetitalte” skal have påført andre betydelige tab, jf. dels den nedenfor omtalte landsretskendelse al’

1. marts 2016 (i materialesamlingen), dels kendelsen i FM2017.9lV og um2ol7.1o28v. Landsretten udtalte i denne sag: “Det er ubestridt, at D, der var eneanpanshaver i de to selskaber, har foretaget en sammenblanding af selskabemes økonomi og sin egen Økonomi, hvilket indebærer en risiko for, at selskahernes kreditorer lider tab. Efter de nu foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at D i perioden juni 2014 til konkurseme i juli 2015 fra sin private konto i Nordea betalte selskabskreditorer med mi. 1,4 mio. kr. Det må videre lægges til grund, at han i perioden frajanuar 2015 til juli 2015 samtidig foranledigede. at selskabets debitorer indbetalte ca. 1,3 mio. kr. på kontoen, hvilket må anses som uforsvarligt. Det er endvidere ubestridt, at D ikke i selskaberne har bogføn de omhandlede transaktioner, men det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at D opbevarede de fakturaer, som han betalte fra sin private konto, forsvarligt, ligesom det er muligt at identificere de indbetalinger, der er foretaget af Side 13/26 selskabets debitorer på hans konto. På denne baggrund finder landsretten, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anse forholdet for så groft, at D fremover vil være uegnet til at deltage i ledelsen den erhvervsvirksomhed, og der er derfor heller ikke fttldt tilstrækkeligt grundlag for at pålægge ham konkurskarantæne. Landsretten tager derfor D’s påstand om frifindelse til følge.” Landsrettens kendelse er således udtryk for, at uforsvarlige forhold ikke er tilstrækkelig til idømmelse af konkurskarantæne, hvis de uforsvarlige forhold ikke har medført tab for kreditoreme. Der er enighed mellem parterne om, at kreditorerne bortset fra vedrørende bil-importen ikke har lidt tab i sagsøgtes korte ledelsestid bortset fra påløbne renter, og mulige foreløbige ansættelser, som sagsøger kunne have elimineret ved efterangivelse. Det mulige tab i sagsøgtes indirekte ejertid er bagatelagtige og kan ikke begrunde konkurskarantæne. — — Med hensyii til tab vedrørende bilimporten gøres det gældende, at sagsøgte var sikker på, at der kun ville blive imponeret et par biler i selskabet, og at det var aftalt, at Tommy Pedersen ville tage sig af papirarbejdet og betale enhver sit. Det bestrides, at det er selve afsigelsen af konkursdehet, som forårsager tab for kreditoreme, idet beditoremes tab er forårsaget ved de tab, som selskabet måtte have lidt før dekretets afsigelse. Disse er bortset vedrørende hilimpoden alle opslået før sagsøgte tid i selskabet. — — Det gøres gældende, at det står alle kreditorer frit for at indgive konkursbegædng mod selskabet, hvis man mener, al konkursbetingelserne er opfyldt, og ejerskiftet og ledelsesskiftet medfører ingen ændring heri, og at kreditoreme, herunder Skat, i selskaber, som ikke har likvider nok til selv at kunne stille sikkerheden for konkursbehandling, ikke stilles ringere, ved at konkurshegædng eller tvangsopløsningsbegæring indgives mod selskabet ved dets senere ledelse end mod selskabet ved dets tidligere ledelse. Om “groft uforsvarlig forretningsførelse”. Konkurskarantæne forudsætter meget grove forhold, hvilket understreges også i Betænkning 1525/201 1 om konkurskarantæne, hvor det side 93f bL.a. anføres (min fremhævelse): Side 14/26 “Blandt andet under hensyn til de alvorlige betænkeligheder, der tidligere har været anfØrt Qf. kapitel 3, afsnit 1), og at del som anført i kommissoriet må kræve meget stærke grunde at forbyde en person at drive lovlig erhvervsvirksomhed, er det efter en samlet vurdering Konkursrådets opfattelse, at konkurskarantæne kun bør anvendes i tilfælde, der både i objektiv og subjekflv henseende kan betegnes som grove og har karakter af misbrug af reglerne. Som nærmere beskrevet i det følgende er der tale om forhold, hvor gerningsindholdet i en straffelovsbestemmelse (i modsætning til en særlovsbestemmelse) typisk objektivt vil være realiseret, og hvor den pågældende vil have udvist grov uagtsomhed.” Sagsøgte har ikke udvist sådanne forhold, og kurator, som har bevisbyrden, har ikke fØrt bevis herfor. Vestre Landsret har i 2 kendelser fortolkel begrebet “groft uforsvarlig fonetningsførelse” i relation til selskaber, hvor en afviklingsledelse er indtrådt på et tidspunkt, hvor selskabet var uden overlevelsesmuligheder. I Vestre Landsrets kendelse af
2. marts 2016 (i mutedalesamlingen) var direktøren indtrådt i ledelsen den
3. november 2013, på hvilket tidspunktet selskabet ifølge kurator “var oplagt insolvent”. Direktøren mødte i skifteretten den
4. februar 2014 og forklarede bl.a., at han ikke havde noget kendskab til selskabet, at han mente, at det var uden aktiver, at han ikke havde kendskab til biler, som var registreret i selskabet, og at han mente, at der ikke var drift i selskabet, du tiltrådte som direktør. Det anføres i skifterettens kendelse, at direktøren fra 2001 har været bestyrelses- eller direktionsmedlem i 34 selskaber, der er opløst, heraf er 20 erklæret konkurs. Landsretten lagde til grund, at han ‘reelt ikke ledelsesmæssigt foretog sig noget i de ca. 3 måneder, han var direktør for selskabet,” før det gik konkurs. Landsretten udtalte videre: “Det er således ikke bevidst, at der i den periode, hvor D var direktør, blev foretaget dispositioner, som medførte væsentlige yderligere tab for kreditoreme, og det er heller ikke bevidst, at D direkte eller indirekte medvirkede til overførslen den
5. november 2013 af 29.882,80 kr. fra selskabets konto til det firma, som D var ansat i. Efter det anfØrte er det efter en samlet vurdering ikke bevidst, at D’s fonctningsførelse kan anses for groft uforsvarlig. Landsretten tager derfor D’s frifindelsespåstand til følge.” Side 15/26 Vestre Landsrets kendelse af
6. februar 2016 (i matedalesamlingen) vedrørte en i andets skifteretter i 25 år kendt direktør. Det fremgår, at D havde været ledelse i over 200 selskaber, som gik konkurs eller blev (vangsopløst efter en analogi af

§ 143

, og dette måtte bevismæssigt lægges til grund, at han indtrådte som afviklingsledelse på et tidspunkt, hvor selskabet var håbløst insolvent. Trods dette skete der i hans ledelsestid kontanthævninger på 145.000 i ledelsespedoden uden dokumenterende bilag, og bogføring og skatteindberetninger manglede i ledelsespedoden. Landsretten udtalte bl.a.: ‘Det fremgår af SKATS’s mail af

1. december 2014 til kurator for X ApS under konkurs, at det cr SKAT ‘s vurdering, at X ApS indtil den
2. december 2012 har fortaget korrekt afregning af moms, A-skat mv., men at der efter dette tidspunkt er problemer med selskabets afregninger. Det tiltrædes, at det efter det i sagen foreliggende må lægges til grund, at D i forbindelse med et møde den
3. januar 2014 med X ApS’ daværende direktør L indvilligede i at indtræde som direktør i X ApS i stedet for L. Herefter registrerede Erhvervsstyrelsen den
4. januar 2014, at D var indtrådt den
5. januar 2014 som selskabets administrerende direktør. Den
6. marts 2014 registrerede Erhvervsstyrelsen, at D den
7. februar 2014 var udtrådt afdkektionen. Da D indtrådte som direktør, indestod der 110.385,63 kr. på selskabets bankkonto, og den fratrådte direktør L var den eneste, der havde fuldmagt til at hæve på kontoen. I D’s direktørpedode blev der både indsat og hævet penge på kontoen, herunder hævet 145.000 b. fra pengeautomater til udokumenterede formål. D sikrede sig ikke kontrol med udbetalinger fra selskabets bankkonto, ligesom han i sin dfrektørperiode ikke sikrede, at selskabets regnskabsmateriale var til stedet, og at der skete korrekt bogfødnger samt indberetninger til SKAT. Uanset at D over en længere årrække har været registreret i kortere og længere perioder som direktør i et større antal selskaber, og at han som direktØr i X ApS ikke opfylder sine forpligtelser, finder landsretten, hcnset til D’s kone direktørperiode i X ApS, og dl at han selv tog initiativ til og sikrede registrering af sin fratrædelse som direktør, ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at D er uegnet til at deltage i ledelsen af en erbvervsvirksomhed på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse, jfr.

§ 157

. Side 16)26 Landsretten tager derfor D’s påstand om frifindelse til følge.’ Kendelsen er kort refereret i FM2OIS.124V Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har udØvet “groft uforsvarlig selskabsiedelse”, da dec var aftalt, at der kun skulle importeres et par biler, og idet sagsøgte havde tiltro til, at Person 1 ville sørge for al papkarbejdet og, at alt blev betalt, og at tabene hvis der alene var importeret et par biler ikke ville være store nok til at begrunde konkurskarantæne, jf. ovennævnte kendelse. Det er grebet ud af luften, at sagsøgte skulle medvirke til at “slØre forholdene”. Ledelsesforholdene er offentligt registreret i Erhvervsstyrelsen. og “slØres” ikke ved et efterfølgende skifte i den registrerede ledelse. Sagsøgte har ikke medvirket til at vanskeliggØre afdækning af omstødelige dispositioner og strafbure forhold. Skulle sådanne forhold være foretaget af den oprindelige ledelse i selskabet, må ansvaret herfor rettes mod dem og ikke sagsøgte. Det er ligeledes grebet ud af luften, at direktørskiftet skulle have “trukket tiden ud” indtil konkursen. Der er intet bevis ført for, at overdragelsen al selskabet og indsættelsen af en anden direktør har forsinket selskabets konkurs, det kan lige så godt have fremskyndet konkursen i forhold til, at det hidtidige ledelse havde fortsat, men det vides ikke, da der ikke er ført noget bevis for, hvad den tidligere ejer og ledelse ville have gjort som alternativ til overdragelse af selskabet. Det er åbenbart forkert, n& sagsøger hævder, at direktørskiftet og “afriklingsformen” har påført kreditorerne tab, da tabene ikke er opstået herved. Kurator angiver i processkfiftet, at bogføringen og regnskabsmaterialet er “mangelfuldt og utilstrækkeligt”, men anfører straks herefter, at bogføringsmaterialet ikke forefindes, hvilket er selvmodsigende. Det gøres gældende, at betingelserne for at ifalde konkurskarantæne er langt strengere end betingelserne for at ifalde erstatningsansvar eller omstødelseskrav, men lempeligere end for at ifalde strafansvar, og at det ikke er krav for at undgå konkurskarantæne, at man har opført som 100 % bonus pater direktør. For at konkurskarantæne er det ikke tilstrækkeligt, at der er sket et regelbrud, eller der er tale om “uforsvarlig forretningsførelse”. Foiretningsførelsen skal være “groft uforsvarlig” for at kunne begrunde konkurskarantæne, og det “groft uforsvarlige” forhold skal herudover have forårsaget betydelig (ah og gøre den pågældende uegnet til at sidde i ledelsen af et selskab. Side 17/26 Det gøres videre gældende, at sagsøgte ikke er ansvarlig for, at importen af biler fra Tyskland med efterfølgende salg af disse i Danmark, fik det omfang den fik, da det var i strid med det aftalte. Det gøres videre gældende, at erhvervelsesmomsen ved import fra Tyskland og kØbsmomsen for samme udligner hinanden, jf. at det i Bilag 4 anføres:”Beløbet går dermed i nul, og har ikke nogen Økonomisk indvirkning på momstilsvaret.”, hvorfor det er meningsløst som i kurators processkrift at tale om manglende betaling af erhvervelsesmomsen, da der netop ikke skal afregnes moms i Danmark til Skat i anledning af erhveiwelsen i Tysk]and, idet købsmomsen udligner erhvervelsesmomsen. — — Der er fast erstatningsrctlig praksis for, at en ny selskabslcdelse må sætte sig i stolen og få kendskab dl forholdene, før de eventuelt kan ifalde et undladelsesansvar for dispositioner i selskaberne, og dette gælder også i forhold dl konkurskarantæne, og at Sagsøgtes direktørtid langt fra er så længe, at karantæneansvar kan ifaldes for handlinger, som sagsøgte ikke selv har foretaget sig, jf. bl.a. Vestre Landsrets kendelse af

1. februar
2. Det bestrides, at sagsøgte, som hævdet af kurator, skulle have haft konkret viden og Ønske om at opnå moms- og skatteunddragelsc. hvilket heller ikke er dokumenteret af kurator, at sagsøgte skulle være ansvarlig for “retsbmd”, at det forhold, at sagsøgte måtte være misbrugt af andre i forbindelse med en hævdet import af biler fra Tyskland, kan begrunde en konkurskarantænc for sagsøgte, og at det er selve afsigelsen af konkursdekret, som forårsager tab for kreditoreme, idet kreditorernes tab er forårsaget ved de tab, som selskabet måtte have lidt før dekretets afsigelse, hvoraf størstedelen ikke er lidt i sagsøgtes lcdelsestid. Sagsøgte kan ikke gøres ansvarlig for Skats dårlige restancekonirol og inddrivelsesindsats, idet ansvaret for offentlige restancer alene påhviler Skat og den ledelse, som konkret måtte have opbygget restancen til Skat, og sagsøgte er ikke ansvarlig for omstødelige eller erstatningspådragende forhold. Det af kurator hævdede kollektive ansvar for andre ledelsespersoners handlinger og undladelser har ingen som helst stØtte i konkurskarantænereglemes forarbejder, idet ethvert ledelsesmedlem alene er ansvarlig for egne handlinger og undladelser, og sagsøgtes forpligtelser strækker sig ikke videre, end at være ansvarlig for selv at handle forsvarligt, herunder ved som sket, at lægge selskabets aktivitet ‘død”, så kreditorernes stilling ikke forringes under hans virke som direktør. Sagsøgte har ikke udvist “groft uforsvarlig forretningsførelse”. Side 18/26 Det gøres gældende, at det står alle kreditorer frit for at indgive konkursbcgæring mod selskabet, hvis man mener, at konkursbetinge[serne er opfyldt, og ejerskiftet og Iedelsesskiftet medfører ingen ændring hed, og at kreditoreme, herunder Skat, vedrørende selskaber, som ikke har likvider nok til selv at kunne stille sikkerheden for konkursbehandling, ikke II stilles ringere, ved at konkursliegæring eller tvangsopløsningsbegædng indgives mod selskabet ved dets senere ledelse end mod selskabet ved dets tidligere ledelse. Om fortsat drift efter uforsvarlighedstidspunktet: Betænkning 1525/2011 om konkurskarantæne omtaler fortsat drift med betydelige tab til følge efter uforsvarlighedstidspunktet. Side 97 anføres (min fremhævelser): “Groft uforsvarlig fonetningsførelse kan også bestå i at fortsætte virksomhedens drift, selv om den pågældende måtte indse, at en videreførelse af driften ville medføre betydelige tab. I praksis vil dette kunne have selvstændig betydning feks. i tilfælde, hvor virksomhedens bankforbindelse opsiger eller i væsentlig grad indskrænker virksomhedens hidtidige kitditfaciliteter. I en sådan situation vil det kunne være groft uforsvarligt at pådrage virksomheden yderligere væsentlige gældsforpligtelser under en fortsættelse af driften, uden at der forinden er sikret virksomheden ny banklinansiering eller andet kapitalberedskab. I forhold til spørgsmålet om konkurskarantæne bør det i en sådan situation ikke tillægges væsentlig betydning, om der kan påvises et tab sammenlignet med, at virksomhedens drift var blevet indstillet på det tidspunkt, hvor banken opsagde kreditten. Det bør i givet fald være tilstrækkeligt til at anse videreførelsen af virksomhedens drift for groft uforsvarlig forretningsførelse, at virksomheden under den fortsatte drift har pådraget sig yderligere væsentlige gældsforpligtelser.” Sagsøgte var overbevist om, at Person 1 som aftalt ville tage sig af papirarbejde og sørge for, at ah blev betalt, hvorfor sagsøgte ikke måtte have indset, at den begrænsede bilimport, som var aftalt, ville påføre andre betydelige tab. Det gøres tværtimod gældende, at det er forsvarligt, at lægge selskabets aktivitet “død”, så selskabets og kreditoremes stilling ikke forringes, hvilket er, hvad sagsøgte har søgt at gøre med selskabet. Om andre Dersoners handlinger: Side 19/26 Sagsøgte har ikke haft ledelsesfunktioner i selskabet bortset fra i den periode, hvor han har været registreret direktør, hvilket er ubestridt. Det bestrides, at tabene, som lidt under den tidligere ledelses ledelse af selskabet, har en karakter, som kan begrunde konkurskarantæne. da det i mangel af dokumentation for det modsatte må antages at være tale om tab ved almindelig forretningsdrift eller forretningsmæssig udygtighed, — — at Sagsøgte kan gøres ansvarlig for handlinger og undladelser, som måtte være begået af og måtte være ansvarspådrngende for andre end ham, herunder ved misbrug af Sagsøgte, at Sagsøgte er ansvarlig for tab for selskabet og dets kreditorer, som er opstået fØr han tiltrådte som direktør for selskabet, at Sagsøgte har pligt til at rette op på handlinger og undladelser, som er begået af den tidligere ledelse for selskabet før hans tiltræden som direktør, at en direktør for et selskab har pligt til ‘af egen lomme” at betale et selskabs gæld opstået før tikræden som direktør, at en direktør foret selskab har pligt dl “af egen lomme” at betale sikkerhedsstillelsen ved en egenbegæring, hvis selskabet på tidspunktet for direktørs tiltræden ikke har likvider nok til selv at kunne stille sikkerheden for konkursbehandling, og at kreditorer, herunder staten, vedrørende selskaber, som ikke har likvider nok til selv at kunne stille sikkerheden for konkursbehandling, stilles ringere, ved at konkursbegæring eller tvangsoplØsningsbegædng indgives mod selskabet ved direktør Sagsøgte end ved at denne indgives mod selskabet ved dets tidligere ledelse. Selskabsretlige fomli2telser m.v,: Kapitalselskabslovens § I IS, stk. 2, om at sikre selskabets kapitalberedskab er ny i forhold til den tidligere aktieselskabslov. i de specielle bemærkninger til denne bestemmelse henvises der til bemærkningerne til lovforslagets § 115, nr.
3. § 115 vedrører direkte bestyrelsens forpligtelser. Af de specielle bemærkninger til § 115, nr. 5 fremgår bl.a.: Side 20/26 “Der er med den ændrede formulering af bestemmelsen i forhold til de gældende regler ikke tilsigtet en skærpelse af den eksisterende retsUlstand for så vidt angår ledelsens ansvar over for kreditorene i tilfælde af selskabets konkurs. Der er tale om en præcisering af, hvad det indebærer, når ledelsen skal påse, at kapitalberedskabet til enhver tid er forsvarligt Den gældende bestemmelse i aktieselskabsioven tager ikke stilling til, hvilken handlepligt der påhviler bestyrelsen, når der konstateres ændringer i kapitalselskabets økonomiske forhold, og den foreslåede bestemmelse kan ikke antages at føre til et generelt skærpet ansvar for kapitalselskabets kapitalisering. For så vidt angår ledelsesansvaret, kan bestyrelsen alene pålægges et erstatningsansvar, hvis der foreligger en erstatningspådragende adfærd, hvilket bedømmes efter culpanormen. Det er både ledelsens ret og pligt at videreføre et selskab i finansiel krise og forsøge aL overvinde denne, men ledelsen må ikke pådrage selskabet yderligere forpligtelser, som det realistisk ikke kan dække. Ledelsens ansvar for selskabeis forsvarlige kapitalberedskab indebærer også et ansvar for driften og dermed en pligt til at standse dets virksomhed, når en forsvarlig videreførelse ikke længere er mulig.” Det gøres gældende, at det centrale er, at sagsøgte ved købet af selskabet sikrede sig, at selskabets Økonomiske virksomhed var standset “lagt død”, således, at selskabets og kreditoremes forhold ikke blev forringet ved pådragelse af yderligere gæld, idet sagsøgte havde tiltro til, at importen af biler ikke ville medføre tab for nogen, jf. det ovenfor anfØrte. Med hensyn til eventuelle foreløbige fastsættelser efter den momspligtige drift ophørte, gøres det gældende, at kurator er såvel berettiget til som af hensyn til boet forpligtet til, at indgive 0angivelser til Skat således, at fiktiv gæld elimineres. Kurator kan ikke ved at undlade at eliminere fiktiv gæld skabe et grundlag for en ellers uberettiget konkurskarantæne. Om boafødng oa remiskahsmateriale: Det bestrides, at en kurator er “en offendig myndighed”, jf. bogfø dngslovens §
4. Bogføringslovens § 13 har følgende ordlyd: Side 21/26 §
5. Ophører bogføringspligten, skal den senest fungerende ledelse sørge for, at regnskabsmaterialet fortsat opbevares i overensstemmelse med denne lov. Opløses en virksomhed ved skifterettens mellemkomst, kan skifteretten beslutte, at andre end den senest fungerende ledelse skal opbevare regnskabsmatedalet. Stk.
6. I andre tilfælde hvor ledelsen fratræder, skal medlemmerne af den fratrædende ledelse sikre, at regnskabsmatedalet for perioden frem til fratrædelsestidspunktet bliver opbevaret i overensstemmelse med denne lov. Når en ny ledelse afløser en fratrædende ledelse, skal medlemmerne af denne videregive regnskabsmatedalet til den ny ledelse. Det fremgår således, at den oprindelige ledelse før sagsøgte efter bogfødngslovens § 13, stk. 2,
7. pkt. har pligt til sikkert at opbevare regnskabsmaterialet. Det fremgår videre, at den oprindelige ledelse før sagsøgte efter bogføringslovens § 13, stk.
9. pkt. har pligt til at videregive regnskabsmaterialet til den ny ledelse. Det gøres gældende. al det forhold, at den oprindelige ledelse ikke har overdraget regnskabsmatedalet til den nye direktør,jf. bogfødngslovens § 13, stk. 2,
10. pkt., kan ikke begrunde en konkurskarantæne for sagsøgte, men måske for den oprindelige ledelse, at det forhold, at regnskabsmaterialet ikke er blevet udleveret til kurator ikke udgør en overtrædelse af bogføringsloven, der kan efter omstændighederne alene være tale om en overtrædelse af

§ 105, jf.

§ 100 om at meddele kurator oplysninger, at konkurskarantænereglerne er begrænset til ‘groft uforsvarlig forretningsførelse” som leder, dvs. indtil konkursen. Det understreges, at de grundige forarbejder i betænkningen og lovforslaget ikke indeholder holdepunkter for, at en fmwådt leders forhold efter konkursen, herunder manglende opfyldelse afoplysningspligten efter

§ 105,jf.

§ 100, skulle kunne begrunde konkurskarantæne. Det lovforheredende udvalg havde deltagelse af 2 af landets fremmeste kuratorer og med anerkendte eksperter fra Dommerforeningen og Dommerfuidmægtigforeningen, så hvis det havde været meningen, at manglende opfyldelse efter konkursen af oplysningspligten til kurator skulle kunne begrunde konkurskarantæne, havde udvalget drøftet dette og affattet en bestemmelse herom, og Side 22/26 at efter konkursen er den fratrådte ledelse ikke længere personelt omfattet afkonkurskarantæncreglerne, da han ikke længere er leder, og materielt er der ikke tale om “forretningsførelse”. At tidligere ledelses manglende opfyldelse af oplysningspligten efter

§ 105, jf.

§ 100, ikke begrunder konkurskarantæne, er fastslået i retspraksis. herunder østre Landsrets kendelse trykt i FM2OI 6.590, hvor regnskabsmatedale ikke var udleveret til kurator. Det bestrides som udokamenteret, at sagsøgte har tilsidesat bogfødngspligten og god bogføringsskik mv. eller straffelovens § 302 i perioden hvor sagsøgte har udgjon selskabets ledelse, da posteringerne, som sagsøgte er ansvarlige for, og som skulle bogføres. er få, at der for et selskab som dette ikke er pligt til daglig bogføring, og at et mindre antal ubogførte posteringer ikke indebærer en stratbar overtrædelse af hverken straffelovens § 302 eller bogføringsloven. Sagsøgtc er derfor hverken skyldig i overtrædelse af straffelovens § 302 eller bogføringsloven, som kurator har gjort gældende men ikke dokumenteret. Tilsvarende er sagsøgte ikke skyldig i overtrædelse af straffelovens § 125, stk. I, nr. 2,jf. § 23, og det bestrides, at de faktiske omstændigheder, som hævdes i processkriftet, kan kvalifleeres som en stralbar overtrædelse heraf. Det bestrides, at en direktør for et selskab har pligt til at bogføre transaktioner i et selskab, før bilagsmaterialet modtages fra den tidligere ledelse, at en direktør for cl selskab har pligt til at udaibejde årsregnskaber for et selskab før sin tiltræden som direktør, og at der for de berørte selskabers vedkommende gælder pligt til daglig bogføring. Det gøres gældende, at pligten til sikker opbevaring af bogfødngsmateriale fra den fratrådte ledelses periode først indtræder for en fly ledelse, når den nye ledelse modtager materialet fra den fratrådte ledelse, at enhver ledelse er ansvarlig for dens handlinger og undladelser i den pågældende ledelsestid, og at en senere tiltrådt ledelse ikice kan gøres kollektivt ansvarligt for en tidligere ledelses handlinger og undladelser. Om egnethed. rimelighed oq varighed: Det bestrides, at sagsøgte er uegnet dl at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, og at det under hensyn til den pågældendes handlemåde og omstændighederne i øvrigt er rimeligt at pålægge sagsøgte konkurskarantæne. Det gøres tværtimod gældende, at sagsøgte nu har lært, at han skal passe på ikke at blive misbrugt, og at han fremover ikke vil deltage i selskabers ledelse. Side 23/26 Til stØtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at en eventuel konkurskarantæne i givet fald må fastsættes for en kortere periode end 3 år ud fra rimeligheds- og pmportionalitetshensyn, herunder tiden, som er gået siden konkursens ind Wæden, hvorved der henvises til praksis i materialesamlingen om reduktion til 2 efler I år. Der blev afsagt Kendelse For så vidt angår Part A's påstand om afvisning be mærkes, at det af side 134 i betænkning 1525

§ 157, stk.

1, hvorfor påstanden om konkurskarantæne tages 61 følge. Herefter, og under hensyn ni Part A's handlemåde og omstændighederne i Øvrigt, finder retten, at det er rimeligt at pålægge ham konkurskarantæne,jf.

§ 157. stk. I og 2. Da selskabet Virk. 4 Ap

S alene er indtrådt som ejer af det sagsøgende selskab med henblik på afvikling, finder retten, at selskaberne ikke er omfattet af koncernbegrebet i

§ 157, stk.

1. Da konkursdekretet blev afsagt den
2. november 2015, nedsætter retten ef [er omstændighederne karantæneperioden til 2 år.jf.

158, § stk. 1. Den pålagte karantæne regnes fra det tidspunkt, hvor kendelsen er en delig. De pålagte konkurskarantæner i denne sag og i sagen BS SKSo-6121 2016 ( Virk. 1 ApS under konkurs mod Part A ) løber i forlængelse af hinanden. Efter resultatet skal Part A betale sagens omkost ninger, jf.

§ 165. stk.

I og 2. Beløbet er fastsat under hensyn til sagens omfang, hovedforhandlingens varighed, og til at sagen er behand let sammen med sagen BS SKSo-6l 2/2016 ( Virk. 1 ApS under kon kurs mod Part A ). Derfor bestenunes: Side 24/26 Side 25/26 Part A , pålægges konkurskarantæne i 2 år fra kærefristens udløb, og må således ikke i denne periode deltage i le dclsen al en virksomhed eller drive virksomhed, hvor han ikke hæfter per sonligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. De pålagte konkursk arantæner i denne sag og i sagen BS SKSo-61212016 ( Virk. 1 ApS under konkurs mod Part A ) løber i forlængelse af hinanden. Idet tilfælde en tidligere pålagt konkurskaruntæne endnu ikke er udløbet, lø ber konkurskarantænen fra udløbet af den senest pålagte konkurskarantæne og udløber senest 10 år efter den oprindelige afgørelse. Part A skal inden 14 dage betale 37.500 kr. til statskassen til dækning al omkostningerne ved sagen. Dommer 2 Skifteretten tilkendte kurator, advokat René Rasmussen, et salærpå 15.000 kr. med tillæg af moms, i ah 18.750 kr., for sit arbejde med sagen. BelØbet betales foreløbigt af statskassen i medfør af

§ 166og endeligt Part A al , jf.

kendelsen ovenfor. Skifteretten tilkendte den for Part A beskikkede advokat, advokat Carsten Bo Nielsen et salærpå 15.000 b. med tillæg af moms, i alt 18.750 1cr., som udredes foreløbigt al statskassen og endeligt af Part A , jf. kendelsen ovenfor. Sagen sluttet. Retten hævet. Dommer 2