VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 1. september 2023 Sag BS-4136/2021-VLR (12. afdeling) Copydan Verdens TV (advokat Erik Nyborg) (advokat David Neutzsky-Wulff) mod Region Midtjylland (advokat Mette Linds

§ 50, stk.

4, i forbindelse med brug af deres frembringelser ved blandt andet viderespredning gen-nem radio- og tv-kanaler. I relation til Copydans opkrævningspraksis er der i 1996 udarbejdet retnings-linjer for fællesantenneanlæg med mere end 25 tilslutninger samt anlæg tilslut-tet hybridnettet. Af disse fremgår følgende: ”. . . Institutioner Følgende institutioner betaler (indtil videre) for én tilslutning pr. institution: - plejehjem - hospitaler 4 - fængsler - skoler - kostskoler firmaer, herunder erhvervslejemål - biblioteker Institutioner For nedennævnte institutioner betales for hver tilslutning: - beskyttede boliger, herunder ældreboliger - sygeplejeboliger - funktionærboliger - pensionistboliger Kollegier og ungdomsboliger For kollegier og ungdomsboliger gælder det, at der opkræves kabelvederlag for det mulige antal tilslutninger i fælles storkøkkener og samlingslokaler. Dette er gældende, selvom antal mulige TV-tilslutninger i ovennævnte lokaler er mindre end 26, såfremt det totale antal tilslut-ninger til fællesantenneanlægget overstiger

1. …” Det fremgår af Copydans vejledning for 2013 om indrapportering, priser og vilkår blandt andet: ”Hvorfor skal jeg ind rapportere til Copydan Verdens TV? Et kabelanlæg kan ikke distribuere tv til foreningens medlemmer uden først af have en aftale med de rettighedshavere, der står bag de enkelte tvkanaler. Via foreningen Copydan Verdens TV får dit kabelanlæg ret til at distribuere nabolandskanalerne fra Sverige, Norge og Tyskland samt øvrige tv-kanaler. Copydan Verdens TV varetager rettighederne til nabolandskanalerne samt helt eller delvist rettighederne til en lang række øvrige tv-kanaler i dit kabelanlæg. Copydan Verdens TV gør det nemt ved, at rigtig mange rettigheder samles et sted, så dit kabelanlæg via en aftale og faktura får afregnet for en stor mængde tv-indhold . … Boligtyper, hvor der kun betales for i alt én tilslutning: Biblioteker* Firmaer* Erhvervslejemål* Fængsler* 5 Hospitaler* Institutioner (ved institutioner forstås tilslutninger fra offentlige enhe-der, som har pasningsformål) Kollegier uden afløb* Plejehjem* Restauranter/butikker* Skoler/kostskoler Hoteller* Kursus- og feriecentre* Vandrehjem* … *Uddybning: Hospitaler: Betaler for én tilslutning/abonnement pr. hospital, medmindre der er tale om et kommercielt drevet anlæg fx ved, at patienterne selv betaler for brug af tv på hospitalet. I disse tilfælde skal ejeren af an-lægget kontakte Copydan Verdens TV og indgå en særskilt aftale.” I slutningen af 2014 sendte Region Midtjylland en overordnet aftale om etable-ring af en fælles regional TV platform i offentligt udbud. Det fremgår af udbudsbetingelserne blandt andet: ”… 1.2 Formål med Leverancen Dette udbud skitserer krav til de skærme på enestuer ("bedside terminaler") som skal anvendes på DNU/DNV samt i Viborg, og på sigt i an-dre af Region Midtjyllands institutioner. Skærmene skal anvendes som informationscenter på de enestuer, som er planlagt på DNU/DNV. Tv-platformen skal (foruden enestuerne) og-så kunne anvendes i auditorier, vagtværelser, venterum, møderum mv. Endvidere skal tv kunne integreres i infoskærme (picture in picture). Endelig vil der også være behov for at kunne vise tv på de eksisterende matrikler, der er indrettet med flersengsstuer. …” I udbudsmaterialets Kontraktbilag 1, Kravspecifikation, Delaftale 2, fremgår det desuden af pkt. 1.9 under beskrivelse af krav: ”Du bedes beskrive hvorledes sekundære rettigheder håndteres. Det vægtes positivt, såfremt leverandøren kan håndtere og afregne se-kundære rettigheder til Copydan og KODA” . Den
2. marts 2015 blev der holdt et møde mellem Copydan og Danske Regio-ner. Det fremgår af referatet af
3. marts 2015 fra mødet blandt andet: ”… 6 I mødet deltog: Vidne 1, Person 1, Person 2, Person 3, Person 4 og Person
4. Fra Copydan: Person 6 og Vidne 2 Oplæg fra Copydan og drøftelse Copydan orienterede om, at de gerne vil have dialog og aftaler med regionerne, da de opfatter, at de bruger mange administrative ressourcer på at kontakte og afholde møder direkte med hospitalerne. Copydan har ikke et fuldstændigt overblik over eksisterende aftaler. Men som hovedregel vurderede de, at hospitaler, der har boliger til-knyttet, betaler for re-transmission. Copydan oplyste, at knap 30 hospi-taler har aftaler herom. Der er angiveligt ikke indgået andre typer af af-taler. (oversigt vedlagt). Copydan vurderer, at der er behov for to typer af aftaler:
5. Re-transmission af tv-signalet til sengestuer, kontorer mv., hvor Copydan som hovedregel har alle rettigheder (bortset fra musik samt TV2 Danmark ift. flow-rettigheder.).
6. Den offentlige visning i venterum, cafeer o.lign., hvor Copydan som hovedregel repræsenterer de danske kanaler og nabolandenes kana-ler mens de kommercielle kanaler repræsenterer de øvrige udbyde-re. Ifølge Copydan udgør satelit- og kabeldirektivet det retlige grundlag, da det fremgår af direktivet, at retransmission gælder tvungen kollektiv aftaleret. Copydan har rettighederne hertil, så uorganiserede rettighedshavere skal henvende sig til det godkendte forvaltningsselskab. (Copydan) Endvidere fremgår det af Ophavsretsloven, at der skal betales for rettighederne til at bruge tv-signalet flere steder på hospitalet. Vederlaget gælder allerede ved mere end to tv-apparater. Det blev aftalt, at Copydan sender notat om, hvilke rettigheder de repræsenterer samt vedrørende offentlig visning. Copydan ønsker i udgangspunktet aftaler, der er nemme at administre-re, og de er opmærksomme på, at hospitalerne ikke har tv som primær opgave. Det kan eksempelvis dreje sig om en fælles rammeaftale for alle regioner eller aftaler med de enkelte regioner. I udgangspunktet er det et ønske, at antal og størrelse af tv-apparater skal indgå i modellen. Vedrørende prissætningen orienterede de om, at prisen er ca. 1/10 ved retransmission ift. offentlig visning. Som konkret priseksempel nævnte de, at priserne for offentlig visning er ca. 12 kr. pr. tomme svarende til ca. 500 kr. pr. måned for et 42 tommers fjernsyn. Mens prisen for re-transmission koster ca. 30-40 kr. om måneden for et tv-apparat. (afhæn-gig af størrelse og antal kanaler). … 7 Sammenlignelige områder Fængslerne betaler alene for re-transmission, og de betaler ikke til MPLC. Der betales op til 50 kr. om mdr. pr. tv-apparat. Arresthuse lidt billigere grundet mindre tv- pakker. Kammeradvokaten har udarbejdet et responsum ift. området. Plejehjem mv. Her er situationen den, at der betales for re-transmission. Der er ikke indgået aftale om offentlig fremvisning. Der er ikke indgået aftale med KL. Aftalerne er decentrale med det enkelte plejehjem. Efterfølgende intern drøftelse Region Midtjylland vil rekvirere responsum fra Kammeradvokaten og sende det rundt i kredsen. … Der var enighed om, at vi har behov for – på vores side af bordet – at finde frem til en fælles forståelse vedrørende ”offentlig fremvisning” . Samt at vi skal overveje en fælles advokat til at hjælpe os hermed. (Evt. med Mette Lindskoeg?). …” Region Midtjylland indgik den
7. december 2015 på baggrund af det offentlige udbud to delaftaler med Atea A/S om etablering af en fælles regional TV plat-form. Af delaftale 1, kontraktbilag 1, Kravspecifikation TV Platform, pkt. 1.3, fremgår det, at det var et mindstekrav, at opsætningen af TV platformen skulle kunne håndtere failover, således at to datacentre kunne supplere hinanden i til-fælde af fejl. Af delaftale 2, Kontraktbilag 1, Kravspecifikation, pkt. 1.1, fremgår det, at det var et mindstekrav, at leverandøren skulle tilbyde en basispakke med radio- og tvkanaler bestående af blandt andre DR1, DR2, DR3, DR K, DR Ultra, DR Ramasjang, TV2, TV2 Østjylland og TV2 Midt Vest. Det var ifølge pkt. 1.2 et mindstekrav, at leverandøren foruden tv-basispakken skulle kunne tilbyde mulighed for tilkøb af supplerende kanaler. Under pkt. 1.9 fremgår det af tilbudsgivers besvarelse, at såfremt tilladelsen kunne gives fra Koda/Copydan, kunne leverandøren håndtere og afregne sekundære rettigheder til Copydan og Koda. Af tilbudslisten fremgår videre, at der var regnet med 4.000 bokse til sengestu-er, og den samlede kontraktsum i henhold til delaftale 1 udgjorde 19.240.000 kr. Det fremgår herudover, at prisen for en basispakke var 15,25 kr. pr. måned, og at TV2 Charlie, TV2 Zulu, TV2 News, TV Fn + HD samt TV2 Sport kunne tilkø-bes for henholdsvis 14,50 kr., 18 kr., 17,50 kr., 10 kr. og 15 kr. pr. måned. I forhandlerens varebeskrivelse under delaftale 2 er det under kanaloversigt, pkt. 6, anført, at der ikke er ”betaling til Koda og Verdens TV i øjeblikket, men der forhandles mellem sundhedssektoren i Danmark og Koda samt Verdens TV 8 – der vil derfor senere komme en udgift, men størrelsen kan ikke oplyses fra parterne, da der forhandles pt.” Af Kontaktbilag 5, Spørgsmål og svar, fremgår under pkt. 2.7, at der den
8. januar 2015 blev stillet følgende spørgsmål: ”Delaftale 1, pkt. 1.3: Der stilles krav om failover, hvis der anvendes hovedstation med feks. Parabol. Betyder det at der skal leveres 2 komplette hovedstationer?” Besvarelsen af
9. januar 2015 lyder således: ”TV løsningen er væsentlig for patienternes opfattelse af deres indlæggelse. Derfor skal der være fail-over mellem data-centrene, så hvis et af systemerne tages ned for vedligeholdelse, opgradering eller ved fejl, skal TV kanalerne kunne leveres fra anden station. Kravet er, at vi skal kunne holde de væsentligste dele af TV og radio service kørende, selv-om systemet eller et helt data-center tages ud af drift. Om det kræver to fuldstændige komplette hovedstationer kan vi ikke udtale os om. Hvis der er begrænsninger i løsningen skal dette specificeres.” Copydan og Region Midtjylland indgik i 2016 ”Aftale om benyttelse af tv og radio på hospitaler” med virkning fra den
10. januar 2016 (i det følgende kaldet hospitalsaftalen). Det fremgår af hospitalsaftalen blandt andet: ”…
11. BAGGRUND På baggrund af Copydan Erhvervs drøftelser med regioner/hospitaler om modtagelse af radio og TV og de af Copydan Erhverv repræsente-rede rettighedshavere etableres hermed et samarbejde, hvorefter hospi-taler i en samlet aftale kan få adgang til de af Copydan Erhverv repræ-senterede rettigheder. Aftalen skal være let at administrere, og økono-misk afbalanceret, således der tages særligt hensyn til hospitalernes for-hold. Aftalen omfatter hospitalernes brug af flow-tv rettighederne i DR’s tvkanaler, TV 2’s kanaler og TV 2’s regionskanaler, samt alle nabolandskanaler og lokal-tv kanaler. Nabolandskanaler er karakteriseret som public service tv-kanaler fra Sverige, Norge og Tyskland… … Nærværende aftale dækker både retransmission og offentlig fremførel-se af kanalerne nævnt nedenfor. Aftalen omfatter også Kodas rettighe-der i kategorierne 1 og 2, som er beskrevet nærmere nedenfor. 9 Aftalen tilbydes til hospitaler m.v. og er gældende fra kalenderåret 2016 og frem. …
12. OMFATTEDE RETTIGHEDER … Der skelnes mellem 2 kategorier for brug på hospitaler. Kategori 1 Brug af tv og radio i patientstuer, sengestuer og tv-stuer, herunder også tvapparater i kontorer, træningslokaler, undervisningslokaler, aktivi-tetsrum, behandlingsrum og lignende. Der afregnes et fast beløb pr. tv-apparat for retransmission. Kategori 2 Brug af tv i lokaler hvor seerne primært er andre end de indlagte pa-tienter og personalet. Det kan f.eks. være kiosker, vagtlæge, venterum, skadestuer, venteområder og receptioner ved ambulant behandling, restaurationer og andre venteværelser. Der afregnes et beløb pr. tv-appa-rat (relateret til tv-apparatets størrelse) for retransmission og offentlig fremførelse. Aftalen omfatter alene flow-tv og flow-radio rettigheder. On demand tvtjenester, premium tv-kanaler og lignende er ikke omfattet. For kategori 1 omfatter Aftalen: Rettighederne inkl. tv-stationens rettigheder til retransmission i DR’s tvkanaler, TV 2 Danmark, TV 2 CHARLIE, TV 2 FRI, TV 2 NEWS, TV 2 ZULU, TV 2 SPORT, alle 8 TV 2 regionskanaler, alle nabolandskanaler (herunder SVT 1, SVT 2, ARD, ZDF, NDR, RTL, NRK, svensk TV 4, TV 2 Norge) og lokal-tv kanaler samt radiokanaler. Herudover omfattes de udestående rettigheder i kommercielle tv-kana-ler (undtagen TV 2 Danmark og TV 2 Networks kanalerne jf. ovenfor), som tv-stationerne ikke selv har. Ved eventuel brug af kommercielle tv-kanaler på Hospitalet f.eks. TV3 og 3+ fra Viasat eller Kanal 4, Kanal 5 eller 6’eren fra Discovery SBS skal Hospitalet derfor selv indgå en sepa-rat aftale med disse tv-stationer. For kategori 2 omfatter Aftalen: Rettighederne inkl. tv-stationens rettigheder til retransmission i DR’s tvkanaler, TV 2 Danmark, TV 2 CHARLIE, TV 2 FRI, TV 2 NEWS, TV 2 ZULU, alle 8 TV 2 regionskanaler, alle nabolandskanaler (herunder SVT 1, SVT 2, ARD, ZDF, NDR, RTL, NRK, svensk TV 4, TV 2 Norge) og lokal-tv kanaler samt radiokanaler. …
13. PRISER For kategori 1 betales 65 kr. pr. måned pr. tilslutning (tv-skærm). 10 For kategori 2 betales efter antal skærme og størrelsen af tv-skærmene. Prisen er 15,38 kr. pr. tomme. For at sikre en let administration lægges det administrativt til grund, at Hospitalets tv-skærme på disse områder gennemsnitligt er 40 tommer, dvs. betalingen er 615,20 kr. pr. måned pr. skærm. Såfremt det måtte vise sig, at den gennemsnitlige skærm-størrelse er større vil der ske en fremadrettet regulering (dog normalt ikke efterregulering). …
14. FAKTURERING Et hospital faktureres 4 gange pr. år (en gang pr. kvartal, kvartalsvis forud) første gang baseret på det antal tilslutninger i kategori 1 områder og antal skærme i kategori 2 områder, som Hospitalet har oplyst Copy-dan om ved indgåelse af Aftalen, se bilag
15. Hospitalet rapporterer lø-bende til Copydan eventuelle ændringer i antal tilslutninger i patient-områder og antal skærme på fællesarealer opgjort månedsvist på bag-grund af primo måned tal. …. … Krav på betaling af vederlag forrentes fra den sidste rettidige betalings-dag til betaling sker med morarenter efter rentelovens regler. Der kan endvidere pålægges rimelige gebyrer, som kan begrundes i det merarbejde en misligholdelse giver anledning til. Priserne er anført i 2016-priser eksklusiv eventuel moms (p.t. momsfritaget). De månedlige vederlag (prisen pr. tilslutning og prisen pr. tom-me) indeksreguleres årligt pr.
16. januar på grundlag af det foregående års lønindeks for virksomheder og organisationer for
17. kvartal, idet der kan rundes op til nærmeste hele antal kroner. Reguleringen af priser der ligger udover lønindekset skal ske med rimeligt varsel af Copydan Erhverv.
18. ØVRIGE BESTEMMELSER Generelt Aftalen omhandler de rettigheder i tv- og radiokanaler, som Copydan forvalter på vegne af tv-stationer og øvrige rettighedshavere i henhold til

regler og som Hospitalet gør brug af, når Hospita-let giver patienter, ansatte, gæster og alle andre som opholder sig på hospitalerne adgang til tv- og radioprogrammer. Copydan giver, jf.

§ 2, stk.

3, nr. 3 jf. § 2, stk. 4 på vegne af repræsenterede rettighedshavere via mandat og i henhold til aftalelicens, jf.

§ 35

, samtykke til den offentlige fremførelse, som er forbundet med, at tv-programmerne gengives for slutbruger-ne i nærværende aftale. Fremførelse af tv-kanaler på Hospitalet må ikke ske på biograflignende måde, og der må ikke tages entré eller lignende for fremførelse af de omfattede kanaler. Visning må ikke ske på storskærm. 11 … Det påhviler Hospitalet at klarere alle nødvendige rettigheder fra rettighedshavere og tv stationer som ikke er omfattet af denne Aftale, f.eks. er rettigheder til sportsbegivenheder ikke omfattet af kategori 2 i nærværende Aftale. Således skal Hospital holde Copydan, UBOD, Ko-da og de til enhver tid repræsenterede rettighedshavere skadesløse for eventuelle krav fra

1. mand for uberettiget benyttelse af kanalerne. Aftalen omfatter brug på Hospitalet. Brug af tv i boliger (f.eks. lægeboliger/husstande) er ikke omfattet af denne aftalemodel og de nødvendi-ge rettigheder følger principper for almindelige boliger (dvs. afregnes som almindelig tv-kanaler af fx Yousee eller Stofa). For så vidt angår teknisk signalforsyning af et hospital vil der typisk gennem tv-distributøren blive opkrævet et tilslutningsvederlag pr. hospital/lokalitet, hvilket aftales direkte mellem Hospitalet og leverandø-ren og er denne aftale uvedkommende. … Varighed Aftalen gælder indtil den bliver opsagt. Parterne kan opsige Aftalen ved skriftligt varsel på 12 måneder til udgangen af et kalenderår. Afta-len kan tidligst opsiges 12 måneder efter tidspunktet for indgåelsen. …” Aftalen er på Region Midtjyllands vegne underskrevet af Person 7, Indkøb & Medicoteknik, Aarhus. Den
2. september 2016 skrev kontorchef Vidne 1 fra Region Nordjylland til Person 5, Person 2, Person 4, Person 8 og Person 1 følgende mail: ”Kære alle Jeg har afholdt et telefonmøde med Person 9 fra Copydan. Jeg redegjorde lidt for historikken herunder, at vi havde mødet med copydan for ca. 1½ år siden – og derefter egentlig har oplevet total tavshed. Desuden beskrev jeg vores skepsis overfor, om copydan har ret til at opkræve for retransmission og offentlig visning – de skal jo have kamp til stregen. … De e til gengæld også gået videre med en strategi, hvor de går løs på de enkelte sygehuse – men de vil helst lande en samlet aftale med os på regions niveau. 12 Han oplyser derudover følgende : -Region sjælland og region syddanmark har henvist copydan til at lave aftaler med de enkelte hospitaler. -Region hovedstaden har landet en aftale med rigshospitalet (det vidste vi godt) -Region midt har lavet en aftale gældende for hele regionen – med tak-ster som man i øjeblikket er i færd med at melde ind i forhold til – med oplysninger om antal tv-apparater. Her skulle man være landet på 65 kr. pr. apparat pr. måned for TV på sengestuer o.l. hvor der ikke er of-fentlig adgang – og 615 kr. pr. apparat pr. måned for apparater i lokaler som er offentligt tilgængelige (ventelokaler mv.) Han vil meget gerne have et fælles videomøde med os – a la mødet i marts 15 – og jeg har sagt, at jeg mener det er en god ide – og at jeg vil prøve at formå Person 5 til at være vores fælles kontakt med henblik på at få etableret et sådant møde. Person 9 vil sende mig et notat vedr. Copydans juridiske berettigelse til opkrævningen. Jeg eftersender når jeg modtager. …” Der blev den
3. november 2017 afholdt et møde mellem Copydan og repræsentanter fra Danske Regioner, herunder Region Midtjylland og Region Nordjyl-land. Den
4. november 2017 skrev Vidne 1 fra Region Nordjylland følgende til markedschef Person 10 hos Copydan med kopi til blandt andre Vidne 3 fra Region Midtjylland: ”… I fortsættelse af vores møde den
5. nov. skal jeg hermed opsummere vores synspunkter. Det er grundlæggende vores opfattelse, at opkrævning fra og indbetalinger til Copydan foregår på en måde, som er fuldstændig uigennemsigtig for hospitalerne og dermed regionerne. I virkeligheden indkøber hospitalerne intetanende diverse TV-signaler og programpakker hos en række forskellige udbydere – som ikke på nogen måde oplyser om, at der ved siden af denne betaling eventuelt skal ske indrapportering og særskilt betaling til Copydan. Indrapporteringer fra hospitalerne til Copydan foregår sporadisk – nog-le indberetter – nogle indberetter ikke. Copydan har endvidere ændret hvad og hvor meget, der skal indberet-tes. Som vi forstår det, skal der til hver af programudbyderne kun betales for 1 tilslutning overhovedet til et hospital (en hospitalsmatrikel) i rela-tion til Copydans rettighedshavere. 13 Men i virkeligheden betaler hospitalerne i vidt omfang Copydan og programudbyderne for langt flere tilslutninger – nemlig indirekte via opkrævninger fra programudbyderne. Vi kan ikke fra Copydan få nærmere viden om, hvilke beløb Copydan modtager ad disse kanaler fra hospitalerne – og vi kan heller ikke uden videre få det fra programudbyderne – vi er henvist til at gennemgå et væld af fakturaer fra programudbydere. Jeg kan oplyse, at jeg har talt med Person 11 fra Stofa. Alt i alt en opkrævningspolitik, som gør det fuldstændig uigennemskueligt for store organisationer som regionerne at se, hvad der allerede betales. Alle regioner tager forbehold om tilbagesøgning af beløb indbetalt til Copydan – alene begrænset af almindelige forældelsesregler. Dette forbehold tages både pga. uigennemskueligheden – men også fordi regionerne samlet anfægter, at Copydan er berettiget til opkræv-ning af afgifter for retransmission/offentlig visning. Regionerne opfordrer kraftigt Copydan til at skabe orden og gennemskuelighed i opkrævningssystemet – og Copydan opfordres kraftigt til at lade det ske ad centrale kanaler – eksempelvis til de repræsentanter i regionerne, som deltager i de igangværende drøftelser med Copydan. Copydan bedes således undlade at gå til de enkelte sygehuse med opfordringer til indrapporteringer og med fremsendelse af opgørelser/opkrævninger o.l. Copydan bedes fremsende de opgørelser over indbetalinger fra regio-nerne til Copydan for 2016, som der refereredes til under mødet. Videre bedes Copydan fremsende oversigten over de indrapporteringer fra hospitalerne eksempelvis for 2016, som Copydan også henviser til. Regionerne anfægter som nævnt Copydans berettigelse til opkrævning af beløb for retransmission/offentlig visning. Hvis parterne skal kunne nå til enighed om fælles aftaler, vil der som minimum fra Copydans side skulle redegøres og dokumenteres som anført ovenfor – så det står klart for regionerne, hvad regionerne løben-de har betalt og dermed allerede betaler til Copydan. Desuden vil Copydan skulle reducere sine prisforslag dramatisk, hvis sagen skal kunne løses forligsmæssigt – og herunder vil regionerne kræve, at Copydan giver mulighed for differentierede afgiftsniveauer, således som eksempelvis en særligt lav pris om overhovedet nogen, hvis regionerne alene vælger at benytte DR-kanaler – og dermed public service-kanaler – fra programudbydere. Vi afventer nærmere fra Copydan. …” 14 Den
6. december 2017 skrev Vidne 3, Region Midtjylland, en mail til Person 10 med kopi til blandt andre Vidne 1 fra Region Nordjylland, hvoraf blandt andet fremgår: ”… På videomødet den
7. november 2017 gav du udtryk for, at vi i Region Midtjylland ikke alene betalte for vores tv-forbrug iht. vores power-net løsning, henholdsvis Copydan-aftale, men derudover også fortsat hav-de en række decentrale tv-aftaler (Yousee, Viasat m.v.) på forskellige hospitaler, dvs. svarende til det setup, som også de øvrige regioner har. Jeg var ellers blevet bibragt den opfattelse, at vores power-net løsning, henholdsvis Copydan-aftale, endeligt gjorde op med tv-visningen på hospitalerne, således at det hverken var nødvendigt eller formålstjenligt at have yderligere sådanne decentrale tv-aftaler – og her ser jeg bort fra f.eks. tv-visning i lægeboliger m.v., der netop fortsat kræver individuel-le aftaler (men disse er jo heller ikke omfattet af Copydan-aftalen). Jeg har derfor undersøgt det lidt nærmere. Og ifølge de oplysninger jeg har fået, er der endnu ikke noget tv-forbrug, som er flyttet over på den nye po-wer-net løsning. Det sker først når de nye hospitalsbyggerier i Århus og Gød-strup gradvist tages i brug i 2018 og frem. Hvis det er rigtigt, er der endnu ik-ke nogen tv-skærme, som er koblet på power-net løsningen, henholdsvis Copy-dan-aftalen! Ifølge de opgørelser, som vi har fået lavet, betaler vi i omegnen af 3.6 mio. kr. årligt (!) til jer i henhold ovenstående setup. Hertil kommer en betaling til power-net leverandøren. Men samtidig betaler vi også i et eller andet omfang indirekte Copydan-vederlag til jer via de decentrale tv-aftaler, idet der – på samme måde som de øvrige regioner oplever det – på flere af afregningerne fra disse decentrale leverandører er ud-specificeret Copydan vederlag. Dette er for mig /Region Midtjylland mildest talt noget chokerende, al den stund at vi gik ud fra, at vores power-net løsning, henholdsvis Copydanaftale, netop endeligt og udtømmende gjorde op med vores tv forbrug og vederlagsbetaling! Det betyder imidlertid også, at Region Midtjylland efter alt at dømme har betalt (alt) for meget vederlag til Copydan, idet ovenstående har fundet sted fra Copydanaftalens indgåelse pr. 1/1 2016! Jeg er derfor nødt til at tage videst muligt forbehold for Region Midtjyllands retsstilling, herunder forbehold for tilbagesøgning af og modreg-ning med for meget betalt vederlag. Ovenstående rejser dog følgende spørgsmål, du du/I snarest bedes besvare: …
8. Indebærer Copydan-aftalen, at der udover betaling iht. Copydan løsningen tillige skal ske betaling til tv-udbyder? Hvis ja, for hvad? 15
9. I hvilket omfang har Copydan fra Region Midtjylland modtaget vederlag fra decentrale tv-aftaler (Yousee, Viasat m.v.) på hospitaler ud over det, der er afregnet til Copydan i henhold til Copydan-afta-len? Region Midtjyllands retsstilling forbeholdes i enhver henseende . …” Person 10 svarede i mail af
10. december 2017 kl. 12:52 Vidne 3 såle-des: ”… Som hurtigt svar på dine spørgsmål, så er det os, der leverer ophavsrettighederne, mens tv-distributørerne leverer teknikken. Den tekniske løsning er en aftale, som I i Region Midtlyjjand indgår, og det kan enten være med PowerNet, som I er i gang med eller via anden tv-distributør/antenneforening. Region Midtjyllands aftale med Copydan hænger således ikke sammen med den tekniske løsning, og om tv-skærmene er koblet på den ene eller anden løsning, har således ikke betydning for betalingen til Copydan. For så vidt angår betalingen, så har vi i Copydan 2016 modtaget 3.029.800,80 mio. kr. fra jer. Ifølge dine opgørelser har I betalt 3,6 mio. kr. til Copydan. Differencen på ca. 600.000 kr. er ikke indbetalt direkte til os, men kan være betalt til enten YouSee, Stofa, antenneforening eller anden tv-distributør. Som efterlyst i vores mail af
11. november 2017, så er vi villige til at lave en samlet oprydning, men har brug for jeres hjælp: ”Som sagt på dette og tidligere møder har der været fejl i såvel indrapporteringer som afregninger og vi har derfor tilbudt en samlet opryd-ning. Ligeledes som nævnt på mødet i dag, har vi brug for jeres hjælp til denne oprydning. Copydan Verdens TV kan nemlig ikke se, hvem der forsyner de enkelte hospitaler med det tekniske signal. Vi har derfor lavet et ark pr. region og skal bede jer hjælpe med at udfylde oplysnin-gerne om, hvem der forsyner de enkelte hospitaler med selve tv-signa-let ind i bygningen og hvilken kontaktperson hos denne signalleveran-dør, som vi kan kontakte. Vi vil med disse oplysninger kunne gå tilbage til de enkelte leverandører og få standset deres eventuelle fejlagtige opkrævning pr. tilslutning og ikke blot pr. signalforsyningsstilslut-ning.” Vi har vedhæftet arket og beder stadigvæk om oplysningerne, så vi sammen kan komme til bunds. Her er desuden svar på de spørgsmål, der fremgår af din mail nedenfor: …
12. Indebærer Copydan-aftalen, at der udover betaling iht. Copydan løsningen tillige skal ske betaling til tv-udbyder? Hvis ja, for hvad? 16 Ja. Copydan kan ikke levere selve tv-signalet og den tekniske løsning, og derfor skal der betales for teknikken til en tv-distributør. Derudover skal hospitalet betale ophavsrettighedsvederlag for én tilslutning til tvdistributøren, jf. vejledningen: http://verdenstv.dk/Libraries/Vejledning_2018/Vejledning_2018.sflb.ash x
13. I hvilket omfang har Copydan fra Region Midtjylland modtaget vederlag fra decentrale tv-aftaler (YouSee, Viasat m.v.) på hospitaler ud over det, der er afregnet til Copydan i henhold til Copydan-aftalen? Som efterlyst i mailen af
14. november 2017, så har vi brug for hjælp til at undersøge dette. Vi skal således bede om oplysning fra regionerne omkring de forskellige hospitalers tv-distributører (virksomhed/kontaktperson). Du må endelig kontakte os igen, hvis du har flere spørgsmål, og vi ser frem til at få det udfyldte ark med oplysning om hospitalernes tv-distributører, så vi kan komme videre. …” Den
15. december 2017 kl. 14:06 skrev Person 10 en mail til Vidne 1 med kopi til blandt andre Vidne 3, hvori hun besvarede mailen af
16. november
17. Indholdet svarer i det væsentlige til indholdet af mailen af samme dag til Person
18. Det fremgår videre af mailen, at Copydan foreslog at se fremad i forhold til at lave en fuldstændig oprydning i forhold til fortiden. Copydan ville endvidere sørge for, at der kom orden i tv-distributørernes/an-tenne-foreningernes opkrævningspraksis, ligesom Copydan var villig til at droppe sit tilgodehavende for 2016 mod at få en god fremadrettet aftale, som både Copydan og hospitalerne kunne være tilfredse med. Den
19. december 2017 opsagde Region Midtjylland hospitalsaftalen til ophør med udgangen af
20. Der er enighed om, at Region Midtjylland har betalt i henhold til hospitalsafta-len i dens løbetid i perioden 2016 til og med
21. Der blev den
22. marts 2018 holdt et møde mellem Copydan og repræsentanter for regionerne. Den
23. marts 2018 sendte Copydan til mødedeltagerne en over-sigt over, hvad andre betalte for tv-rettigheder omfattet af Copydans forslag til en hospitalspakke. Det fremgår af oversigten: ” UDKAST Betaling for andre end hospitaler Betaling alm tv-abonnement 17 Afhængig af leverandør YouSee 51,12 kr. (Copydan og Koda) + programafgifter skønnet ca. 45 kr. i alt ca. 96 kr. pr. tilslutning om måneden Stofa 53,40 kr. (Copyan og Koda) + programafgifter skønnet ca. 58 kr. i alt ca. 111 kr. pr. tilslutning om måneden Hoteller 40,80 kr. i Copydan (gennemsnit 2018 baseret på 2017-data) 26,89 kr. i TV 2 programafgifter (faktisk gennemsnit for TV 2 Networks/100 % for TV 2 Danmark) 18,18 kr. i Koda/Gramex I alt betaling = 85,87 kr. pr. tv om måneden Campingpladser TV-apparater på fællesarealer fx køkken, omklædningsrum og fitness-rum 567 kr. om måneden pr. tv-apparat + programafgifter (ex Koda og Gramex) Hytter afregnes som hoteller dvs. 85,87 kr. pr. tv om måneden (inkl. Koda og Gramex) Fængsler 35,11 kr. i Copydan + 98,55 kr. i programafgifter I alt 133,66 kr. pr. tv om måneden Fitnesscentre 2.940 kr. til Copydan (inkl. TV2 og TV2 Networks) pr. center for gennemsnitligt 18,5 tv-apparater I alt 158,92 kr. i gennemsnit om måneden pr. tv (ex Koda og Gramex) Boliger (pårørende og/eller personale på hospitaler) Som YouSee/Stofa dvs. betaling alm tv-abonnement. ” Ved mail af
24. maj 2018 afviste regionerne at indgå aftale med Copydan om brug af tv mv. på hospitaler. Det fremgår af mailen blandt andet: ”… Vi må desværre konstatere, at regionerne ikke kan imødekomme jeres forslag til betalingsmodel. Alle regioner har vurderet jeres tilbud og 18 meldt tilbage, at tilbuddet ikke kan imødekommes. Afslaget skyldes, at den tilbudte pris efter vores vurdering er for høj. Vores langvarige forhandlingsforløb har gjort det klart for os, at der i dag hersker manglende gennemsigtighed med de betalinger, der i dag foregår. De regler og vilkår, der gjaldt, da regionerne blev etableret er i nogle tilfælde blevet ændret ensidigt fra jeres side uden nærmere aftale. Dette har resulteret i, at der i dag hersker stor variation i den måde re-gioner og hospitaler betaler for brug af tv. Vi synes, I mangler at kom-me med et regulært tilbud på en ren DR-løsning samt en mulighed for en grundpakke med tilvalgsmuligheder. Vi har endvidere svært ved at forstå, at jeres model er på et markant højere niveau, end tilfældet er i sammenlignelige lande som Norge og Sverige. Som følge af den teknologiske udvikling med adgang til tv via internet-tet og egne devices finder vi det problematisk, at I prissætter på et så højt niveau. Der er tale om patienter, der betaler direkte for deres tv-forbrug via egne aftaler. Hospitalerne giver ikke adgang for et nyt pu-blikum og har ingen kommercielle el.lign. interesse i tv-visningen. Vi er indstillede på at drøfte en nærmere afklaring af eventuelle områ-der, hvor der foregår offentlig visning på hospitalerne med henblik på en aftale om dette forbrug. …” Der er fremlagt uddrag af ”Fremtidens danske indholdsproduktion” fra Udval-get om finansiering af dansk digital indholdsproduktion fra december 2017 og uddrag af Nordisk Ministerråds analyse ”Nordisk TV på tværs af grænser” fra
25. Der er tillige fremlagt en række fakturaer fra tv-distributørerne YouSee, Canal Digital, Viasat og Stofa til Region Midtjyllands hospitaler for årene fra 2016 til 2022, som indeholder opkrævning af vederlag til Copydan og betaling for TV2 Danmark samt TV2 Charlie. Der er enighed om, at disse fakturaer er betalt. Region Midtjylland har opgjort betalingerne for vederlag til Copydan og beta-ling for TV2 Danmark samt TV2 Charlie i henhold til de ovennævnte fakturaer til et samlet beløb på 1.171.278,04 kr. Copydan har i sin opgørelse af kravet fore-taget reduktion herfor med 718.174 kr., idet der ikke er sket reduktion for Copy-danvederlag for 2021 og frem. Region Midtjylland har med udgangspunkt i nedenstående skema krævet reduktion for det resterende beløb. Periode 2019-2022 (I påstandsperioden) 2019-2022 Betaling vedrørende TV 2 Danmark og TV 2 Charlie Copydan-vederlag Beløb, der skal fratrækkes Kr. 658.302 Har Copydan reduceret sin påstand? Ja, for hele perioden. Kr. 122.504,04 Ja, men alene fsva. 19 (I påstandsperioden) 2016-2018 (I hospital saftalens løbetid) 2016-2018 (I hospital saftalens løbetid) TV 2 Danmark Kr. 287.424 2019- 2020 (svarende til kr. 59.871,96). Nej Copydan-vederlag Kr. 103.048 Nej Nuværende reduktion: Kr.
26. 171.278,04 Kr. 718.174 Samlet Der er som sagens bilag 32 fremlagt et notat af
27. februar 2021 fra Region Midtjylland om status for tv og tablets på regionens ho spitaler til brug for regionsrådsmøde den
28. februar
29. Af notatet fremgår blandt andet følgende: ”… R egionshospitalet Randers På Regionshospitalet Randers er der 250 TV mens der er 25 tv på ma-tr iklen i Grenaa. Der ca. 30 tablets i brug i Akutafdelingen til patienter. På Regionshospitalet Randers kan man se: DR1 (analog/digitalt) TV2 (analog/digitalt) TV2 News (analog/digitalt) DR2 (analog/digitalt) TV2 Østjylland (analog/digitalt) DR Ramasjang (analog/digitalt) TV2 Sport (analog/digitalt) TV2 Charlie (analog/digitalt) TV2 Fri (analog/digitalt) TV2 Zulu (analog/digitalt) Østjylland (analog/digitalt) Infokanal (analog/digitalt) Folketinget (digitalt) DR 1 syn (digitalt) DR 2 syn (digitalt) I Sundhedshuset Grenaa kan følgende kanaler ses: DR 1 (analog/digitalt) DR 2 (digitalt) DR 3 (digitalt) DR K (digitalt) DR Ramasjang (digitalt) DR Ultra (digitalt) TV2 (analog/digitalt) Østjylland (digitalt) ZDF (analog/digitalt) 20 Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Horsens har ca. 255 TV-apparater og 15 tablet, der bruges af patienter til at se TV på. Apparaterne anvendes på sengestuer, venteområder og opholdsstuer. De fleste sengestuer har et enkelt TV, men på enkelte afsnit er der et apparat pr. seng. Der er enkelte senge-stuer, der endnu ikke er udstyret med et TV-apparat, men i forbindelse den aktuelle renovering og ombygning på hospitalet, vil disse stuer og-så blive udstyret med et TV - så det på sigt vil være muligt at se TV på alle stuer (med meget få undtagelser hvis nogen). Hospitalet har følgende to kanalløsninger: • Hospitalets egen fællesantenne hvor der kan modtages: DR1, DR2, og TV2 • En nyere "boks-løsning" hvor der kan modtages: DR1, DR2, RAMASJANG, TV2, TV2 ZULU, TV2 CHARLIE, TV2 FRI, TV2 NEWS, TV2 SPORT, SVT1, SVT2, NRK1, NRK2, NRK3, ZDF, og RTL. Ca. 90 apparater er på hospitalets egen fællesantenne, men de resteren-de apparater er på den anden løsning. … Aarhus Universitetshospital Hospitalet har i alt 1167 TV og 29 Tablets. Følgende programmer vises i grundpakken: DR1 DR2 DR Ramasjang TV2 TV2 Zulu TV2 Charlie TV2 Fri TV2 News TV2 Sport Folketingskanalen TV4 Sv. SVT1 SVT2 NRK1 NRK2 NRK3 Sat l 3 Sat ZDF RTL ARD NDR Disney Ch. (Kan vises de steder, der ligger børn, uden merpris). 21 Hospitalsenheden Vest (nuværende matrikler). Antal tv på nuværende matrikler: Holstebro: 319 stk. Herning: 183 stk. Lemvig og Ringkøbing: 10 stk. I alt 512 stk. Hospitalsenheden Vest har nogle enkeltstående projekter og opgaver som løses med tablets. Hertil har HEV 3 tablets til test i forbindelse med test af en fremtid tablet løsning til Gødstrup. Der er 3 tablets på Onkologisk Sengeafsnit i test som patienttablets med TV til Gødstrup (PowerNet). Derudover har HEV ca. 20 forskellige tablets til forskellige formål, herunder patient spørgeskemaer, kostregistrering mv. Disse forventes integreret i en ny samlet løsning i Gødstrup. Det nuværende udbud af TV kanaler i Hospitalsenheden Vest er hovedsageligt basseret på analog antenneanlæg, hvor kun et begrænset antal kanaler kan tilbydes: DR1, DR2, DR Ramasjang, TV2 og TV2 News Den fremtidig kanalpakke i bl.a. Gødstrup, vil være med udgangspunkt i Region Midts TV-pakke, hvilket pt. indeholder: DR1, DR2, Ramasjang Alle TV2 kanaler (TV2, Midt-Vest, News, Charlie, Zulu, Fri og Sport) Svenske kanaler (Kanal-4, SVT1, SVT2) Norske kanaler (NRK1, NRK2, NRK3) Tysk (SAT. 1, 3Sat, ZDF, RTL, ARD, NDR) Hospitalsenhed Midt Fordelingen af TV og tablets på matriklerne er følgende: Viborg Silkeborg Hammel Skive I alt 404 TV hvor af 88 er Tablets fra Care-Call og PowerNet 129 TV hvor af 32 er tablets fra Care-Call 110 TV 53 TV 696 TV På Hospitalsenhed Midt er der TV i sengestuerne. HEM har både l, 2, 3 og 4-sengsstuer, hvor det er blandet, om det er tablets eller TV. I Aku-thuset er det kun 1 sengs stuer. HEM har flere steder TV i fællesrum, men det er op til den enkelte afdeling om de vil have det. HEM har 4 forskellige matrikler, med forskellige signaler koblet til hospitalerne. Det betyder, at HEM modtager TV fra Boxer, Canal Digital, Yousee og PowerNet. Hospitalsenheden har et meget forskelligt TV udbud, men DR og Tv2 er med i alle pakkerne. HEM har forsøgt at lave et bredere TV udbud, hvor patienterne har tendens til at være længere. 22 Den "Standard" løsning som der købes ind på pt via "PowerNet" kom-mer med en fast programpakke som bliver leveret via Internettet. Den har følgende kanaler: DR's tv-kanaler, TV 2 Danmark, TV 2 Charlie, TV 2 Fri, TV 2 News, TV 2 Zulu, TV 2 Sport, alle TV 2 regionskanaler, alle nabolandskanaler (herunder SVT 1, SVT 2, ARD. ZDF, NDR, RTL, NRK, svensk TV 4, TV 2) Psykiatrien I forhold til Psykiatrien kan det oplyses at der samlet set er ca. 289 tv. Fordelingen af TV ift. sengestuer og fællesområder varierer imellem de enkelte afdelinger og afsnit. Som udgangspunkt er der TV i fællesområderne. De sengestuer, hvor der ikke er et fast TV, kander som regel tilsluttes et TV. De fleste afdelinger har desuden TV, som kan udlånes til brug i sengestuer. Anvendelsen af iPads til patienter er begrænset til 7 iPads fordelt på to afdelinger. Brugen af tv-pakker følger for flere afdelingers vedkommende det somatiske hospitals udbud. Danske kanaler, som DR l, DR 2og TV 2 samt øvrige kanaler, som forefindes i grundpakkerne er tilgængelige. Nogle steder har man særlige kanaler ift. patientgrupperne. Børne- og Ungdomspsykiatrien har eksempelvis typisk Disney Channel, mens flere afsnit, særligt retspsykiatrien, har tv-kanaler der viser meget sport, f.eks. Kanal 5, Kanal 6, TV3+ og TV3-Sport. …” Der er som sagens bilag AE fremlagt notat af
30. oktober 2022 fra Region Midtjylland om status for tv og tablets på regionens hospitaler i juni
31. Der er heri anført antal skærme, der benyttes til tv på regionens hospitaler. Som sagens bilag AP er fremlagt notat af
32. marts 2023 fra Region Midtjylland om status for tv og tablets på regionens hospitaler i december
33. Der er heri anført antal skærme, der benyttes til tv på regionens hospitaler. Det fremgår af notatet, at der var 23 skærme på Lemvig Sundhedshus, og at Lemvig Sundheds-hus ved en fejl ikke var med i optællingen fra juni
34. Region Midtjylland har under sagen opgjort antallet af tilslutninger på sine hospitaler i perioden
35. januar 2019 til og med
36. december 2022 som følger: Periode
37. januar 2019 til
38. januar 2021
39. februar 2021 til
40. maj 2022
41. juni 2022 til
42. Tilslutninger inkl. tablets (kategori 1) 2.667-106 = 2.561 Kategori 2-tilslutninger 106 Dokumentation 3.277-106 = 3.171 106 Region Midtjyllands oprindelige rapportering Bilag 32 3.533-106 = 3.427 106 Bilag AE 23 november 2022
43. december 2022 til
44. december 2022 3.602-106 = 3.496 106 Bilag AP Parterne e r enige om opgørelsen bortset fra 23 tilslutninger, der formentlig be-ror på en f ejl ved den første optælling af tilslutni nger, for så vidt angår Lemvig Sundheds hus. Det fremgår af udtræk fra Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside, at der i 2019 i gennemsnit var mellem 2.503,6 og 2.853,5 indlagte patienter pr. måned på regionens hospitaler. I 2020 var der i gennemsnit mellem 2.361,8 og 2.646 indlagte patienter pr. måned på regionens hospitaler. I 2021 var der i gennemsnit mel-lem 2.304,5 og 2.571,8 indlagte patienter pr. måned på regionens hospitaler, mens der i 2022 i gennemsnit var mellem 2.376,5 og 2.499,3 indlagte patienter pr. måned på regionens hospitaler. Region Midtjylland har oplyst, at den gennemsnitlige indlæggelsestid i 2019 på regionens hospitaler var 2-3 dage. Copydans påstand er opgjort på grundlag af taksterne i hospitalsaftalen og an-tallet af indrapporterede skærme uden oprunding til nærmeste krone, men med indeksregulering. For de halvår, hvor der ikke foreligger en indrapportering af antal skærme, har Copydan foretaget en lineær fremskrivning. Opgørelsen er illustreret i nedenstående skema. 24 Under sagen har Vidne 2 fra Copydan udarbejdet en udateret redegø-relse om beregning af rabat indeholdt i hospitalsaftalen vedrørende kategori 1-tilslutninger. Af redegørelsen, der er fremlagt i forbindelse med processkrift af
45. november 2022, fremgår følgende: ”Beregning af rabat indeholdt i hospitalsaftalen … Hvad er den omtrentlige rabat, der er indeholdt i hospitalsaftalen? Den mest nærliggende måde at illustrere, at der i hospitalsaftalen ligger en betydelig rabat er at sammenligne 1) vederlaget i hospitalsaftalen … med 2) de ophavsretlige vederlag, der betales for en almindelig grund-pakke for en tilslutning (privat bolig) tillagt abonnementsvederlaget for TV2’s kanaler (som for private husstande betales gennem abonnement-et til tvdistributøren). En grundpakke er den mindste (og billigste) tv-pakke som sælges af en tv-distributør. 25 Som angivet tidligere i skriftvekslingen … ligger de ophavsretlige vederlag for en almindelige grundpakke i niveauet 50-75 kr. pr. måned pr. husstand. For YouSee, der er den største tv-distributør på det danske marked med en markedsandel på ca. 50 %, udgør de ophavsretlige vederlag for en grundpakke for 2021 50,84 kr. pr. tilslutning om måneden, for 2022 51,22 kr. pr. tilslutning om måneden og for 2023 57,48 kr. pr. tilslutning pr. måned. Årsagen til den noget højere pris for 2023 er primært, at priserne reguleres efter nettoprisindekset, der er særligt højt fra 2022 til
46. Abonnementsvederlagene for TV2’s kanaler varierer. Vederlaget for TV2 Danmark er fast for alle distributører. Prisen for TV2 Danmark er i 2021 19,00 kr. pr. husstand pr. måned, i 2022 20,50 kr. pr. husstand pr. måned og i 2023 22,00 kr. pr. husstand om måneden… Vederlaget for TV2 Networks kanaler, der også indgår i hospitalspak-ken, varierer mellem de enkelte kanaler, og priserne er ikke på samme måde som for TV2 Danmark faste og afhænger bl.a. af pakkeplacering (prisen fx er lavere i en grundpakke end i en tillægspakke). Priserne for 2021 fremgår af sagens bilag 15 (Prisliste fra Allente). Det er de laveste priser (ex moms og ophavsretlige vederlag), der er gengivet nedenfor: TV2 News 19,60 kr. pr. tilslutning pr. måned TV2 Charlie 16,60 kr. pr. tilslutning pr. måned TV2 Zulu 20,70 kr. pr. tilslutning pr. måned TV2 Fri 10,95 kr. pr. tilslutning pr. måned Hvis der skal foretages en sammenligning af vederlaget i hospitalsafta-len på 77 kr. pr. tilslutning (i 2022-pris) med de vederlag, der betales private husstande, så skal der oven i de ophavsretlige vederlag for en grundpakke lægges de abonnementsvederlag, der betales for TV2’s ka-naler. Dette giver 139,57 kr. om måneden pr. tilslutning i 2022-pris (51,22 kr. + 20,50 kr. + 19,60 kr. + 16,60 kr. + 20,70 kr. + 10,95 kr.). Altså en rabat i størrelsesordenen ca. 62,50 kr. eller 45 %. Der er således en væsentlig rabat indeholdt i hospitalsaftalen. Hertil kommer, at der lig-ger en yderligere rabat i, at der ikke er opjustering af vederlaget under hensyn til, at en betydelig del af tilslutningerne er på tv-stuer, hvor der typisk er flere samlet, herunder også pårørende. Såfremt der foretages sammenligninger til andre områder såsom fængs-ler og hoteller, så er der … også tale om betydelige rabatter, fordi tarif-fen på hospitalsområdet indeholder både abonnementsvederlagene for TV2kanalerne og musikrettigheder (Koda og Gramex i relation til ho-teller). Plejehjem behandles som almindelige boligtilslutninger, og der er regnestykket ovenfor derfor også retvisende. ...” Der er fremlagt udskrift af Copyswedes hjemmeside fra den
47. april 2023, hvoraf det fremgår, at Copyswede har gensidige repræsentationsaftaler med Copydan og Norwaco, som er Copyswedes tilsvarende organisationer i hen- 26 holdsvis Danmark og Norge. Det fremgår videre af samme udskrift blandt an-det følgende: ”… Retransmission The TV channels licensed through Copyswede are those where the broadcaster has not purchased the rights of retransmission from the different authors, performers and producers who in some way have contributed to the contents of the channel. Such is the case for a large num-ber of Nordic and continental European radio and TV channels. …” Af en udskrift af hjemmeside fra Copyswede fra den
48. maj 2022 fremgår blandt andet følgende: ”… Företag, skolor, myndigheter och övriga institutioner Sveriges Televisons kanaler I dagsläget debiteras en administrativ avgift på 500 kr/år för att vidaresända SVT:s kanaler. Detta pris gäller för närvarande. Prissätningen för SVT:s kanaler är under beredning. Utländska tv-kanaler För upp till två utländska tv-kanaler jämsides med SVT1, SVT2 och TV4 betalar företaget/skolan/myndigheten eller institutionen 3,90 kr per anslutning och månad. För varje ytterligare tv-kanal därutöver blir det 1,30 kr per anslutning och månad. Minimiavgiften är 500 kr per år. … Interimistisk licens för offentligt fremförande inom vård och omsorg Den icke prejudicerande licensavgiften är 100 kr per kvartal och vårdindrättning för SVT:s och TV4:s kanaler. I det här avseendet betyder vårdindrättning inte per vårdhuvudman, utan per avdelning/insti-tution. …” Der er desuden fremlagt udskrift af Norwacos hjemmeside fra den
49. april 2023, hvoraf det fremgår, at Norwaco repræsenterer grupper af udenlandske rettighedshavere i Norge og samarbejder tæt med en række udenlandske TVselskaber. I oversigten over Norwacos samarbejdspartnere er blandt andre nævnt Copydan og Copyswede. Der er tillige fremlagt ”Avtale om videresending av Kringkastingskanaler i overføringsnett” mellem Norwaco og UBON, kaldet rettighedshaverne, på den ene side og distributøren på den anden side. Aftalen fremstår også som be-nævnt ”Fellesavtalen 2022” . Af aftalens pkt. 4.2 fremgår det, at aftalen ikke om- 27 fatter offentlig fremførelse. Af aftalens pkt. 7.4 om vederlag for særskilte kunder fremgår det blandt andet under ”Sykehus, eldrehjem og HVPU-boliger m/felles bespisning/husholdning” , at vederlaget for fire tilslutninger i patientrum, beboerrum for ældre samt fysisk og psykisk handicappede svarer til én ordinær tilslutning. Foranstående gælder dog ikke tilslutninger i fælles opholdsrum og rum, som benyttes af ansatte i de pågældende institutioner. Der er herudover fremlagt oversættelse af tariffer fra VG Media Gesellschaft zur Verwertung der Urheber- und Leistungsschutzrechte von Sendeunterneh-men und Presseverlegern mbH for hospitaler, klinikker og lignende institutio-ner. Tarifferne er offentliggjort den
50. juli
51. Region Midtjylland har udarbejdet en sammenligning af årlig betaling pr. tilslutning for patientstuer (kategori 1) på hospitaler i Tyskland, Norge, Sverige og Danmark for
52. Det fremgår heraf, at der i Norge betales 4,39 kr., i Tys-kland 44,64 kr., i Sverige 154,44 kr. og i Danmark 902,16 kr. Den gennemsnitlige pris for Norge og Sverige udgør 79,42 kr. Region Midtjylland har udarbejdet en tilsvarende sammenligning af årlig beta-ling pr. tilslutning for tv i fællesrum (kategori 2) på hospitaler i Tyskland, Nor-ge, Sverige og Danmark for
53. Det fremgår heraf, at der i Norge betales 17,56 kr., i Tyskland 44,64 kr., i Sverige 154,44 kr. og i Danmark 8.889,60 kr. Den gennemsnitlige pris for Norge og Sverige udgør 86 kr. Forklaringer Vidne 2, Vidne 4, Vidne 3 og Vidne 1 har afgivet forklaring. Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han er tidligere direktør for Copydan. De seneste 7-8 år har han arbejdet som konsulent for Copydan. Hans arbejde består i at forhandle aftaler og behandle strategiske ledelsesmæssige spørgsmål. Han har også tidligere været ansat som vicedirektør i Koda. Han er uddannet jurist og har arbejdet i Advokatfirma, der er se-kretariat for UBOD og tilsvarende organisationer i Norge og Sverige. Han har også bidraget til arbejdet i en lang række udvalg nedsat af kulturministeren. Tysklands tv-marked er meget anderledes end tv-markedet i Danmark. Tys-kland er et stort land, hvor tv-markedet hovedsageligt er finansieret af rekla-mer. Dette gælder også for public service-tv stationerne. Reklamefinansieringen påvirker måden, hvorpå licenser udstedes, herunder fordelingen af indtægter-ne. Man har ikke i Tyskland en organisation, der svarer til Copydan. Det tyske VG Media, der nu hedder Korinth Media, repræsenterer et udsnit af de tyske kommercielle tvstationer, men ikke de største, som er ZDF og ARD. De to har mange kanaler og til sammen et budget på ca. 10 mia. euro om året. Korinth 28 Media repræsenterer alene tv-stationernes egne rettigheder og ikke de underliggende rettigheder, som tilhører billedproducenterne og de kreativt medvir-kende, f.eks. skuespillere og journalister. Disse rettighedshavere er i Danmark samlet i ca. 30 organisationer og repræsenteres af Copydan. Korinth Media har en interesse i et lavt vederlag for brug, da programmerne er reklamefinansiere-de og derfor skal være tilgængelige for det størst mulige publikum. Brugerne må derfor ”tåle” mange reklamer i tv. Lovgrundlaget i Norge er ikke det samme som i Danmark. I Norge har tv-stationerne ikke ret til vederlag for brug af tv i det offentlige rum. Endvidere repræsenterer Norwaco, der forvalter rettigheder i Norge, ikke rettigheder til offentlig fremførelse, men kun rettigheder til retransmission. Hertil kommer stør-re markedsmæssige forskelle. TV2 Danmark og DR har 80 procent af seerne. NRK og TV2 Norge har også de fleste seere, men TV2 Norge håndterer rettig-hederne anderledes end i Danmark. TV2 Norge erhverver alle rettigheder til retransmission af indhold på deres kanaler. Dette indebærer, at Norwaco ikke opkræver vederlag for TV2 Norge eller for rettigheder, der indgår i TV2 Norges kanaler for retransmission. I Norge opkræver man betaling for adgang til selve tv-signalet for så vidt angår kommercielle tv-stationer. Hvis et hospital ønsker adgang til TV2 Norges kanaler, skal hospitalet betale et abonnement. Kanalerne er krypteret, og derfor får hospitalerne et dekoderkort, når der er købt abonne-ment. NRK kan efter den norske lovgivning ikke selv opkræve vederlag. Un-derliggende rettighedshavere kan selv opkræve vederlag for offentlig fremfø-relse. Norwaco forvalter ikke rettigheder på dette område, men alene for re-transmission. Norwaco opkræver i realiteten vederlag i et meget beskedent om-fang. Derfor er forholdene i Danmark ikke sammenlignelige med forholdene i Norge, og Copydans forvaltning af rettigheder har et helt andet omfang end Norwacos. I Sverige er de to største tv-distributører SVT og TV
54. De repræsenteres ikke af Copyswede og indgår ikke i Copyswedes licenser. SVT opkræver ikke vederlag for deres egne rettigheder. SVT står således helt uden for Copyswedes forvalt-ning af rettigheder. For TV4 er situationen identisk med situationen for TV2 Norge. TV4 erhverver således selv alle rettigheder. TV4 og Copyswede er dog uenige om, hvorvidt TV4 har erhvervet alle rettigheder. Konflikten er løst ved, at TV4 betaler en interventionsbetaling til Copyswede for retransmission. Copy-swede opkræver et midlertidigt vederlag hos SVT på grund af uenighed om ve-derlagets størrelse. Copyswede opkræver ikke betaling for TV4’s rettigheder, da TV4 honoreres gennem aftaler med tv-distributørerne. Det fremgår af prislisten fra Allente, der tidligere hed Canal Digital, at hospitaler i Sverige skal betale 470 kr. for en basispakke til tv-stuer og andre fællesrum. Prisen for sengestuer er formentlig lavere, men han kender den ikke. TV4’s markedsmodel ligner TV2 Norge for så vidt angår erhvervelse af rettigheder. Finansieringsmæssigt er det svenske marked også mere reklamefinansieret end det danske marked. For så 29 vidt angår husstande licenserer Copyswede reelt alene nabolandskanaler og ik-ke SVT eller TV
55. På det svenske marked betyder nabolandskanaler meget min-dre end i Danmark, da man i Sverige ikke har samme tradition for at se nabolandskanaler. På hospitalsområdet i Sverige opkræves et symbolsk vederlag på 100 kr. i kvartalet pr. institution. En svensk højesteretsdom om afspilning af musik på hospitaler har fastslået, at dette er offentlig fremførelse og ikke re-transmission. Copyswede opkræver kun vederlag for retransmission og ikke offentlig fremførelse. De svenske pendanter til Koda og Gramex opkræver ve-derlag fra hospitaler i Sverige for afspilning af musik. Det fremgår af Copydans vejledning fra 2013, at der kun betales vederlag for én tilslutning pr. hospital. Denne tilgang blev ændret af flere grunde. For det første begyndte tv på hospitaler at blive mere udbredt. Tv-skærme blev billigere, og det blev lettere at få signalerne frem. For det andet begyndte Copydan for 8-10 år siden generelt at opkræve vederlag for brug af tv i det offentlige rum, f.eks. hos bilforhandlere, butikker og restauranter. For det tredje indså Copydan, at hvis Copydan ikke opkrævede vederlag, ville man få et system, hvor betaling af vederlag ville komme til at ske gennem tv-distributører for de krypterede kana-ler. En stor del af rettighederne ville i givet fald blive leveret gennem tv-distributørerne, men Copydan ville gerne fortsætte med stå for den samlede løsning for rettighedshaverne. Copydan har taget område for område med i vederlagsopkrævningen, herunder hos fængsler og hoteller. Det har derfor været natur-ligt at fortsætte på hospitalsområdet. Mødet den
56. marts 2015 mellem Danske Regioner og Copydan var initieret af Copydan og blev afholdt i regionernes bygning i Nordhavn. Det var et indle-dende møde med orientering om området og Copydans planer herfor. Det blev på mødet drøftet, om Copydan skulle sende et notat til Danske Regioner om of-fentlig fremvisning og de rettigheder, som Copydan repræsenterede. Koda hav-de en parallel drøftelse om musik med regionerne og havde udarbejdet et notat, som var sendt til regionerne. Copydan henviste til dette notat. Han havde ikke et udkast til aftale med til mødet. Han fik det indtryk, at regionerne opfattede det som et vanskeligt tilgængeligt område. Samtalen med regionerne fortsatte ikke i dette regi. Der var i stedet kontakt mellem Copydan og enkelte hospitaler og nogle af distributørerne. Det var på denne baggrund, Copydan indgik hospi-talsaftalen med Region Midtjylland. Den endelige aftale omfattede mere end oprindeligt planlagt, da det gik op for Copydan, at der skulle leveres en bredere løsning. Derfor blev der taget kontakt til UBOD, der repræsenterede DR og na-bolandskanalerne, for at høre, om TV2 og TV 2’s otte kommercielle kanaler kunne komme med i aftalen. Meningen var, at Copydan skulle levere en ydelse, der omfattede alle rettigheder inkl. levering til ”hele kroppen” af det tv, der kunne ses i Danmark. Copydan tog også kontakt til Koda og aftalte med Koda, at Kodas rettigheder og dermed Gramex’ rettigheder kom med i aftalen, både for så vidt angår retransmission og offentlig fremførelse. 30 Han ved ikke, hvem der ønskede at få nabolandskanalerne med i hospitalsafta-len. Der var en dialog med hospitalerne og drøftelser med PowerNet, der var interesseret i også at få disse kanaler med i pakken. Han husker ikke, hvem Copydan forhandlede med hos regionen. Der blev efterspurgt en almindelig grundpakke svarende til en husstandsgrundpakke, og det blev der forhandlet om. Copydan tilbød ikke en ren DR-løsning, da ønsket fra regionen herom efter Copydans mening var taktisk begrundet. Regionen ønskede bare en bedre afta-le og havde ikke et reelt ønske om en ren DR-pakke. Mere end 50 % af danske tv-seere ser TV2’s kanaler. Havde regionen haft et reelt ønske om kun at distri-buere DR’s kanaler, ville Copydan have lavet en sådan aftale. Efter ophavsrets-lovens § 35 kan en ren DR-løsning kun opnås via Copydan, medmindre man klarerer rettighederne enkeltvis. I forbindelse med fastsættelse af priserne i hospitalsaftalen flyttede Copydan nogle kategori 2 tilslutninger til kategori 1 for at gøre det mere attraktivt at vise tv på hospitalerne. Nabolandskanalerne kom med, da disse har en særlig rolle i Danmark – specielt for den ældre del af befolkningen, som der er flest af på hos-pitalerne. Endvidere blev skærmstørrelsen fikseret til 40 tommer. Det var vig-tigt for Copydan, at der var konsistens mellem de vederlag, der omfattede pri-vate husstande, og de vederlag, der omfattede non-households så som fængsler og hoteller, da Copydan har ligebehandlingsforpligtelse over for rettighedsha-verne. TV2’s abonnementsvederlag blev også omfattet af aftalen, og der blev ta-get hensyn til, at musikrettigheder også var kommet med i hospitalspakken. Hospitalsaftalen omfattede alle rettigheder til DR’s kanaler, TV2 Danmark, TV2’s otte kommercielle kanaler, TV2’s regionskanaler og nabolandskanaler samt radiokanaler. Disse kanaler udgør tilsammen ca. ¾ af danskernes tv-for-brug og 85% for den ældre del af befolkningen. Det var ikke nødvendigt for re-gionen at indgå nye aftaler med eller fortsætte de eksisterende aftaler med tv-distributørerne. Tv-distributørerne skulle alene levere den tekniske signalforsy-ning, der sikrede, at kanalerne kom ud til hospitalerne, men det var netop det, som PowerNet skulle løse. Der burde ikke være sket en rettighedsklarering i af-talerne med tvdistributørerne. Tv-distributørerne var ikke berettiget til at op-kræve vederlag på vegne af Copydan. Copydan har ikke været vidende om, at tv-distributørerne opkrævede vederlag på Copydans vegne, da denne opkræv-ning er sket direkte mellem hospitalerne og tv-distributørerne. Hospitalerne kunne med rette have ladet være med at betale disse vederlag. Tv-distributører-ne indberettede alene antallet af tilslutninger til Copydan, som ikke af indberet-ningen kunne udlede, om der var opkrævet vederlag hos et hospital. Efter at hospitalsaftalen var blevet opsagt, var der forhandlinger mellem Copy-dan og regionerne. Der var et møde den
57. marts 2018 i Aalborg. Copydan hav-de en fornemmelse af, at regionerne manglende viden om tariffer og betalinger. 31 Det ville Copydan gerne oplyse nærmere om, da Copydan selv syntes, at afta-len var rimelig, god og relevant. Copydan ønskede også på mødet at drøfte samspillet med tv-distributørerne. I Copydans nye set up ville regionen for en normal tvpakke skulle betale et lavt fee til PowerNet og 65 kr. for alle rettighe-der. Der ville ikke herudover skulle betales vederlag til tv-distributørerne, og hospitalerne ville derfor opnå en besparelse. Copydans nye hospitalsaftale var derfor en samlet løsning, der var billigere end de tidligere. Regionerne afviste imidlertid pure at indgå i substansdrøftelser om sammenhængen mellem de enkelte elementer i prisfastsættelsen. Copydan blev blot stillet over for et krav om at reducere betalingsniveauet til noget, der nærmest var symbolsk. Ellers ville regionerne ikke betale under henvisning til, at der ikke skete rettigheds-krænkelse. Han sendte dagen før mødet en oversigt over sammensætning af priser for andre end hospitaler med forslag om at gennemgå den for at øge vi-densniveauet hos regionerne, men der var ikke en reel vilje til at forstå tv-mar-kedet hos regionerne. Han kan bekræfte, at han har lavet notatet om beregningen af rabat indeholdt i hospitalsaftalen, og at oplysningerne i notatet er korrekte. Han ved ikke, om han har en del af æren for det stigende vederlag til Copydan. Hovedårsagen er, at der er kommet flere kanaler, og at der sker indeksering. Der er i Danmark syv store og 510 små tv-distributører ud over antenneforeningerne. Vidne 4 har forklaret blandt andet, at han siden 2006 har været administrerende direktør i Copydan. Han er også direktør for KulturPlus, AVU-me-dier og Arkiv. Der er 30 medarbejdere i alt på tværs af de fire organisationer. Copydan administrerer alle typer af rettigheder for tv-underholdning undtagen komponisters rettigheder, som Koda administrerer, og tv-stationernes rettighe-der, som UBOD administrerer. Copydan har et tæt samarbejde med både Koda, Gramex og UBOD. Tv-producenterne kan enten forbeholde sig deres rettighe-der eller lade dem administrere af en overordnet forvaltningsorganisation for tv-producenter, PRD. PRD har ladet deres rettigheder administrere af Copydan. Copydan er et af de mest udviklede selskaber, der forvalter rettigheder efter op-havsretslovens §
58. Alle rettighedshavere inden for området er administreret af rettighedshavernes fagorganisationer, der har overladt det til Copydan at admi-nistrere rettighederne samlet. De kan således ikke forvalte rettighederne selv. Her adskiller Danmark sig fra andre lande. Lovgiver har siden år 2000 ad flere omgange udbygget området for § 35-rettigheder og moderniseret området for kollektiv forvaltning som i ingen andre lande. Tv-stationerne kan på denne bag-grund ikke tilegne sig rettighederne. I Norge og Sverige er lovgivningen ikke moderniseret på samme måde, og her eksisterer et andet rettighedshaverbille-de, der er mere opdelt. Rettighederne er her ikke lagt til eksklusiv forvaltning, men kan overdrages. Han kan bekræfte Vidne 2's forklaring om tv-markedet i henholdsvis Norge, Sverige og Tyskland. SVT og TV2 Norge 32 opkræver selv vederlag, mens det tyske marked er meget opdelt og har mange forskellige aktører og ingen samling som i Danmark. Copydan ændrede over tid ordningen fra at opkræve vederlag for én tilslutning til at opkræve vederlag pr. tv-skærm. Tidligere var det ikke så almindeligt som nu at have et tv-apparat alle steder, og

§ 35er som nævnt ble-vet moderniseret, så den nu omfatter en videre brug.

Tv-distributørerne be-gyndte også at opkræve vederlag på plejehjem for hvert enkelt værelse. Copy-dan indså, at det kollektive system måtte begynde at være aktiv med at opkræ-ve vederlag. Ellers ville andre, f.eks. de kommercielle aktører, overtage opkræv-ningen i stedet for Copydan. Tv-distributørerne har ikke ret til at opkræve vederlag for Copydan. Den enkel-te virksomhed skal selv indgå særskilt aftale med Copydan. Copydan har ingen mulighed for at konstatere, om afregningerne fra tv-distributørerne til deres kunder indeholder bidrag til Copydan. Tv-distributørerne indrapporterer kun antallet af tilslutninger til deres kabelanlæg til Copydan. De afregner ikke for den brug, der sker inde i institutionen. Copydan kan ikke ud fra tv-distributø-rens indrapportering se, om det er et hospital eller et fængsel, der er tilsluttet. Hvis retransmission og fornyet offentlig visning for så vidt angår public servi-ce-tv kanaler ikke kræver tilladelse fra rettighedshaverne og dermed Copydan, ville der efter hans opfattelse være tale om ekspropriation over for rettigheds-haverne af et trecifret millionbeløb. Copydan har gensidige repræsentationsaftaler med Copyswede og Norwaco, men kun på en delmængde af rettighedsforvaltningen. Vidne 3, juridisk specialkonsulent i Region Midtjylland, har forklaret blandt andet, at han er uddannet jurist og har været advokat, før han kom til regionen midt i januar

1. I regionen arbejder han hovedsageligt med entre-prise og kontrakter samt lidt udbudsret. Regionens juridiske kontor er placeret i Viborg og har 40-45 jurister ansat, som arbejder inden for forskellige specialer. Ophavsret og tvmarkedet er et område, som man kun sporadisk beskæftiger sig med. I efteråret 2016 kom han med i regionernes tværfaglige gruppe, der havde kontakt til og forhandlinger med Copydan. Han afløste Person 3, der var generalist inden for offentlig ret, og Person 4, der havde speciale inden for sundhedsret. Han fik referatet af videomødet med Co-pydan den
2. marts
3. Kammeradvokaten har på hans forespørgsel oplyst, at der ikke blev udarbejdet et responsum. Hospitalsaftalen trådte i kraft den
4. januar
5. Han ved ikke, hvordan aftalen blev til. Da han startede i den tværregionale gruppe, der undersøgte problemstillingen med betaling for at vise tv på hospitaler, og som Vidne 1 stod i 33 spidsen for, fik han at vide, at der var planlagt et sonderingsmøde med Copy-dan. Regionens hospitaler havde hver især aftaler med forskellige tv-distributø-rer som f.eks. YouSee, Stofa og Viasat om levering af tv-signal. På et tidspunkt i løbet af første halvår af 2017 fortalte Person 5 fra Danske Regioner, at Region Midtjylland havde en aftale med Copydan. Han vidste på dette tids-punkt intet om denne hospitalsaftale og blev meget overrasket, da regionerne havde etableret den tværregionale gruppe, som arbejdede med netop dette om-råde. Aftalen er underskrevet af regionens afdeling for Indkøb og Medicotek-nik, der tager sig af udbud af varer og tjenesteydelser, typisk medicoteknisk udstyr og andet hospitalsudstyr. Kontoret er placeret i Aarhus. I visse tilfælde rekvirerer Indkøb og Medicoteknik juridisk bistand, men ikke i forbindelse med indgåelse af kontrakter. Indkøb og Medicoteknik har selv håndteret også større aftaler. Indkøbskontorets medarbejdere ved ham bekendt ikke noget om op-havsret og har næppe henvendt sig til Copydan for at indgå aftale om at betale for en ydelse, som hospitalerne hidtil ikke havde betalt for. Han har fundet flere ting i hospitalsaftalen, ”der stritter” . Hvis han havde haft aftalen til gennemsyn, ville han blandt andet have sørget for at få præciseret bestemmelserne om krav om skadesløsholdelse, rimelige gebyrer og andre punkter om økonomien, som efter hans opfattelse ikke er indkapslet i aftalen for regionens vedkommende. Han ville også være faldet over beskrivelsen i af-talens punkt 3 af, hvad aftalen omfattede, idet hospitalet selv skulle indgå en separat aftale med visse tv-stationer. Det er således uklart, hvad regionen købte, og navnlig hvad regionen ikke købte. Afsnittet om kroneoprunding under punkt 5 om fakturering har han ikke set før i nogen kontrakter, når der samtidig skulle ske indeksregulering. Han ville herudover have studset over, at regionen hver måned skulle tælle skærme op. Betalingspligten angik antallet af skærme. Dette antal ændrede sig løbende og på daglig basis. Derfor var regionen forplig-tet til at optælle skærmene og indberette dette til Copydan, så snart der skete en ændring. Dette forekom ham at være meget upraktisk. Han sendte mail af
6. december 2017 til Person 10 efter et videomøde mel-lem Copydan og regionerne i november 2017, hvor Person 10 nævnte, at re-gionen havde PowerNet-løsningen. Det var en teknisk løsning, der gjorde det muligt at få tv-signalet ind på hospitalerne, og som på sigt skulle udrulles på samtlige hospitaler i regionen. Løsningen var på dette tidspunkt dog endnu ik-ke sat i drift. Det skete først, da første del af Skejby blev taget i brug, og Gød-strup blev først klar til at tage løsningen i drift i
7. Det undrede ham, at Person 10 kædede Copydan-aftalen sammen med PowerNet-løsningen, når Po-werNet-løsningen ikke var taget i brug. Endvidere kunne Copydans tilbud om en ”one-stop-shop” -løsning ikke opfyldes, idet regionen havde en række aftaler med tv-distributører, som regionen blandt andet betalte Copydan-vederlag til. Han var derfor ikke i tvivl om, at der var tale om en dobbeltbetaling, og han bad derfor om at få oplyst, hvad regionen betalte for. 34 Person 10 skrev den
8. december 2017 til ham, at Copydan var villig til at lave en samlet oprydning, men Copydan ryddede ikke op som lovet. Der skete fortsat dobbeltbetaling inden for kontraktperioden. Regionen betalte således vederlag til både Copydan og tv-distributørerne. Efter hospitalsaftalens ophør opkræver tvdistributørerne fortsat Copydan-vederlag hos regionen. Regionen sendte ikke de oplysninger om regionens tv-distributører, som Person 10 bad om i mailen. Det var ikke praktisk muligt for regionen at indsamle disse oplysninger, da regionen ikke havde indgået skriftlige aftaler med tv-distribu-tørerne. Det enkelte hospital havde blot bestilt det, som hospitalet havde haft brug for, hvorefter hospitalet modtog en faktura. Det var ikke muligt for regio-nen at finde de enkelte fakturaer i økonomisystemet på grund af den måde, som økonomisystemet fungerer. De ville godt have kunnet oplyse, hvilken tv-distributør de enkelte hospitaler modtog signaler fra, men ikke kontaktperso-nerne i hverken regionen eller hos tvdistributørerne. Det ville dog under alle omstændigheder have krævet et stort arbejde. Desuden syntes regionen, at det var mærkeligt, at det var regionen, som skulle dokumentere dobbeltbetalingen, når nu Person 10 havde tilbudt at rydde op. Regionen meddelte ikke syge-husene, at de ikke måtte betale Copydan-vederlag til tv-distributørerne, da re-gionen ikke ville risikere at få lukket tv-signalerne ned. Han opsagde på regionens vegne hospitalsaftalen med Copydan. Opsigelsen havde direktionens bevågenhed og var også godkendt af direktionen. Der skul-le være en sikker betalingshjemmel for at afholde udgiften. Regionen havde undersøgt retspraksis fra EU-domstolen og vurderede på denne baggrund, at dette ikke var tilfældet. Det er ikke muligt for regionen at tælle skærme tilbage i tid, da hverken regio-nen eller de enkelte hospitaler systematisk registrerede antallet af skærme. Re-gionen ville have skullet optælle skærmene manuelt, og det ville kun have givet et øjebliksbillede. Han vidste ikke, at regionen til brug for regionsmødet den
9. februar 2021 havde lavet en optælling af skærme. Det var hans beslutning, at regningerne for tv i hospitalsboligerne i Herning og Holstebro oprindeligt ikke skulle betales. Han var i tvivl om, hvorved tv i hospitalsboliger adskilte sig fra tv på hospitaler, og derfor stillede han betalingen i bero. Han havde en drøftelse med Vidne 2 fra Copydan herom, og ef-ter en nærmere undersøgelse var det hans opfattelse, at regionen nok skulle betale for tv i de private hospitalsboliger. Han fik dog ikke meldt denne beslut-ning ud, og derfor blev det et tema i retssagen, om der skulle betales for tv i de private hospitalsboliger. Det var svært for ham at få overbevist økonomiafde-lingen om, at der kunne ske betaling uden en faktura, sådan som det er sket under sagen. 35 Vidne 1, tidligere kontorchef i Region Nordjylland, har forklaret blandt andet, at han er uddannet jurist. Han havde været advokat, inden han i 2005 blev ansat i Nordjyllands Amt og siden Region Nordjylland. I 2010 eller 2011 blev han kontorchef for regionens juridiske afdeling, der bistod regionens for-skellige enheder med juridisk rådgivning. De rådgav ikke ret meget om op-havsret. Hans ansættelse i Region Nordjylland ophørte den
10. december
11. Han blev involveret i spørgsmålet om hospitalers betaling til rettighedshavere for at vise tv i 2011 eller
12. Der var tale om en fælles regional udfordring, og derfor samarbejdede Region Nordjylland med de andre regioner på både på chef- og medarbejderniveau. Det var ham, der i denne sag havde ”førerkasket-ten på” sammen med Person 5, der var konsulent hos Danske Regio-ner og havde indsigt i området. Der var en jurist fra hver af de andre regioner med i deres uformelle netværk. I Region Midtjylland havde han formentlig kon-takt med Person 3, der nu er død. Person 4 var nok Person 3's kollega i Region Midtjylland. Mødet mellem Copydan og regionerne den
13. marts 2015 var et videomøde, der var præget af Copydans udgangspunkt om, at regionerne blot skulle klappe hælene sammen og acceptere det, som Copydan kom med. Han husker ikke mødet i detaljer, men indtrykket af det var, at regionerne forsøgte at få klarlagt hjemmelsgrundlaget for, at Copydan kunne opkræve betaling fra regionerne for at vise tv på hospitaler. Det var et forsøg på at få noget mere på skrift i forhold til berettigelsen af Copydans krav. Selvom det ifølge det interne notat fra mødet blev aftalt, at Copydan skulle sende et notat om, hvilke rettigheder Copydan repræsenterede, og hvad hjemmelsgrundlaget var, modtog regionerne aldrig et sådant notat, og de fik aldrig en fyldestgørende redegørelse. Han husker heller ikke at have fået et notat fra Koda om, hvordan Koda praktiserede betaling for afspilning af musik på hospitaler. De havde kontakt til mange forskellige aktø-rer, herunder tv-distributører, som de betalte til, for at blive klogere på problemstillingen. Regionerne kan også have taget kontakt til Koda i den anled-ning, men han husker det ikke. De havde ikke ekstern bistand, før advokat Met-te Lindskoug blev inddraget af Region Midtjylland. Han tror ikke, at Region Midtjylland rekvirerede et responsum fra Kammeradvokaten i forlængelse af mødet den
14. marts
15. Han har aldrig set et sådant. Han husker ikke at have modtaget det lovede notat fra Person 9 fra Co-pydan om Copydans juridiske berettigelse til at opkræve betaling for at vise tv på hospitalerne, og som er omtalt i vidnets mail af
16. september 2016 til de øv-rige regioner. Han husker ikke, om han rykkede for et sådant notat. Omtalen af, at Copydan skulle have ”kamp til stregen” , i hans mail til de andre regioner er udtryk for regionernes skepsis. De følte sig mødt med arrogance fra Copydan. Copydan affærdigede bare deres argumenter om blandt andet passivitet, ret-tighedsfortabelse og forældelse. Derfor var holdningen blandt regionerne, at det 36 kunne være nødvendigt med en dom, hvis de skulle betale vederlag til Copy-dan for at vise tv på hospitalerne. Usikkerheden om Copydans berettigelse til vederlag var stor. Det kunne komme til at koste 1-2 mio. kr. alene for Region Nordjylland pr. år i vederlag, og regionerne blev ikke overbevist om betalings-forpligtelsen på baggrund af Copydans måde at argumentere på. Regionerne havde respekt for fængselsdommen, men de mente, at hospitalsvæsenet var noget andet. Dette synspunkt blev ikke taget seriøst af Copydan. Regionerne kunne dog på baggrund af praksis fra EU-Domstolen se, at der var mange flere aspekter at tage hensyn til end dem, som dommen vedrørende fængselsvæsenet er udtryk for. Han blev den
17. juli 2016 opmærksom på, at der var mailkorrespondance mel-lem Person 9 fra Copydan og Region Nordjyllands indkøbsafdeling om betaling for at vise tv på hospitaler. Indkøbsafdelingen var tæt knyttet til regio-nens juridiske afdeling. Det undrede ham, at Copydan havde henvendt sig til regionens indkøbsafdeling, når de havde gang i forhandlinger i et andet regi. I slutningen af 2017 lovede Person 10 fra Copydan regionerne at rydde op i, hvad regionerne allerede havde betalt og til hvem. Copydan holdt imidlertid ikke dette løfte. Regionerne fik aldrig et overblik over, hvad Copydan havde modtaget fra tvdistributørerne i forhold til regionernes betaling af blandt andet vederlag til Copydan, som blev opkrævet af de enkelte tv-distributører. Heller ikke fremadrettet blev der ryddet op. Tv-distributørerne fortsatte, som han hu-sker det, med at opkræve vederlag til Copydan. Regionerne efterlyste en særlig lav pris om overhovedet nogen for alene at benytte DR’s kanaler, fordi regio-nerne var usikre på retsgrundlaget. Hvis Copydan havde ret til at opkræve ve-derlag for at vise tv på hospitalerne, var regionerne indstillet på kun at vise DR’s kanaler, som måtte være det billigste, idet DR’s kanaler var public service-kanaler. Men regionerne fik ikke et tilbud på dette, selvom de forsøgte ihærdigt. Han ved ikke hvorfor. Den
18. december 2017 skrev han til Person 10 og bad om Copydans vejled-ninger om indberetning for årene 2013-
19. Han husker ikke at have fået disse. Han fik ingen tilbagemelding på de oplysninger, som han selv sendte til Copy-dan i form af en oversigt over, hvilke tv-distributører Region Nordjylland fik signaler fra. Han ved ikke, om de andre regioner også sendte en sådan oversigt til Copydan. Det var aftalen, at regionerne hver især skulle finde disse oplys-ninger og sende dem til Copydan. Han husker, at Vidne 2 besøgte regionerne på et møde i Aalborg den
20. marts 2018, men han husker ikke, hvad der blev drøftet på mødet. Mødet bar præg af den tilbagevendende diskussion om usikkerheden hos regionerne om berettigelsen af Copydans krav. Vidne 2 forsøgte at argumentere her-for, men regionerne blev ikke overbevist af hans synspunkter, selv om de fik mere indsigt i tv-markedet. Regionerne skulle som offentlige myndigheder 37 overholde ophavsretsloven, men de kunne heller ikke afholde udgifter, de ikke var forpligtet til. Regionerne skulle have en høj grad af sikkerhed for berettigel-sen af Copydans krav for at kunne overbevise politikerne om, at regionerne nu skulle betale store beløb for ydelser, de ikke hidtil havde betalt for. De blev på mødet ikke enige om berettigelsen af Copydans krav. Resultatet af regionernes drøftelse med Copydan er gengivet i hans mail af
21. maj 2018 til Vidne 2 og Person
22. Copydans pris var for høj. Den var højere end niveauet i både Norge og Sverige, og regionerne manglede derudover at modtage tilbud, der kun angik DR’s public service-kanaler. Han har ikke set et aftaleudkast, men kun den kortfattede betalingsoversigt, der var vedlagt Vidne 2's mail af
23. marts
24. Retsgrundlaget Ophavsretsloven Det fremgår af

§ 2

: ”Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænknin-ger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i anden teknik. … Stk.

1. Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når … 3) værket fremføres offentligt. Stk.
2. Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses også 1) trådbunden eller trådløs overføring af værker til almenhe-den, herunder udsendelse i radio eller fjernsyn og tilrådighedsstil-lelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, og …” Det hedder i

§ 35

følgende: ”Værker, som udsendes i radio eller fjernsyn, må samtidig og uændret videreudsendes, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i

1. pkt. finder kun anvendelse på videreudsendel-se i en internetadgangstjeneste, såfremt denne udbydes i et kontrolleret miljø. Bestemmelsen i
2. pkt. gælder ikke for rettigheder, som indeha-ves af radio- og fjernsynsforetagender. 38 Stk.
3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må værker, der indgår i en trådløs radio- eller fjernsynsudsendelse, som modtages ved hjælp af egen antenne, videreudsendes over kabelanlæg, som ikke omfatter mere end 2 tilslutninger. Stk.
4. Ejeren af et anlæg, og udbyderen af en internettjeneste, er ansvarlig for, at der træffes aftale om videreudsendelse efter stk. 1 over anlægget eller internettjenesten. Er et vederlag, som ejeren eller udbyderen skal betale efter en aftale indgået i overensstemmelse med stk. 1 eller en kendelse fra Ophavsretslicensnævnet efter § 48, stk. 1, fastsat som et beløb pr. tilslutning, er brugeren af den enkelte tilslutning pligtig at betale ejeren eller udbyderen et beløb, som svarer dertil. Stk.
5. Værker, som udsendes i radio eller fjernsyn, må på anden måde, end hvad der er bestemt i stk. 1, gengives af andre, såfremt betingelser-ne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Eksemplarfremstilling og tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, skal ske i tidsmæssig tilknytning til udsendelsen. … Stk.
6. Opstår der spørgsmål om, hvorvidt en organisation, der efter § 50, stk. 4, er godkendt til at indgå aftaler omfattet af stk. 4 eller 5, stiller urimelige vilkår for at indgå aftale, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for Ophavsretslicensnævnet, jf. §
7. Nævnet kan fastsætte vilkårene, herunder vederlagets størrelse.” Det fremgår af

§ 48: ”Nægter en organisation, som er godkendt efter § 50, stk.

4, eller et ra-dioeller fjernsynsforetagende uden rimelig grund at give samtykke til, at værker og udsendelser, som udsendes, samtidig og uændret videreudsendes efter § 35, stk. 1, eller tilbydes en sådan videreudsendelse på urimelige vilkår, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring meddele den fornødne tilladelse og fastsætte nærmere vilkår herfor. Bestemmel-sen i § 50, stk. 3,

1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ophavsretsli-censnævnets afgørelser efter
2. pkt. har ikke bindende virkning for ra-dio- og fjernsynsforetagender. Stk.
3. Nægter et radio- eller fjernsynsforetagende efter § 69 at give samtykke til, at foretagendets radio- eller fjernsynsudsendelser optages på en måde, som er omhandlet i § 13, stk. 1, eller § 17, stk. 3, eller kan der ikke opnås enighed om vilkårene for en sådan optagelse, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring af hver af parterne meddele den fornød-ne tilladelse og fastsætte nærmere vilkår herfor. Stk.
4. Bestemmelsen i stk. 2 finder kun anvendelse, hvis en organisa-tion af ophavsmænd har indgået en aftale, som omfattes af § 50, jf. § 13, stk. 1, eller § 17, stk.
5. Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende anvendel-se” . 39 Videre fremgår det af

§ 50: ”Aftalelicens efter §§ 13, 14 og 16 b og 16 c, § 17, stk.

3, og §§ 24 a, 29 a, 30, 30 a og 35 kan påberåbes af brugere, der har indgået en aftale om den pågældende værksudnyttelse med en kollektiv forvaltningsorgani-sation, som er tilstrækkelig repræsentativ for ophavsmændene til en be-stemt art af værker, der anvendes i Danmark. Stk.

1. Aftalelicens kan desuden påberåbes af brugere, der inden for et nærmere defineret område har indgået aftale om værksudnyttelse med en kollektiv forvaltningsorganisation, som er tilstrækkelig repræsenta-tiv for ophavsmændene til en bestemt art af værker, der anvendes i Danmark på det pågældende område. Dette gælder dog ikke, hvis op-havsmanden over for nogen af de aftalesluttende parter har nedlagt for-bud mod værkets udnyttelse. … Stk.
2. Forvaltningsorganisationer, som indgår aftaler omfattet af stk. 1 og 2, skal godkendes af kulturministeren til at indgå aftaler på nærmere angivne områder. Den godkendte organisation anses med hensyn til disse aftaler at repræsentere også de i stk. 3 nævnte ophavsmænd. Mi-nisteren kan bestemme, at en godkendt organisation på visse områder skal være en fællesorganisation, som omfatter flere organisationer, der hver anses at opfylde kravene til repræsentativitet i stk. 1 eller
3. …” Af

§ 52

a fremgår: ”Kollektiv forvaltnings-organisationer og brugere skal forhandle om licensering af rettigheder i god tro og skal i den forbindelse give hinan-den alle nødvendige oplysninger. Stk.

1. Licensbetingelser skal være baseret på objektive og ikkediskriminerende kriterier. Kollektiv forvaltnings-organisationer er i forbindelse med licensering af rettigheder ikke forpligtet til at anvende licensbetingelser aftalt med en bruger som præcedens for andre onlinetjenester, når den pågældende bruger leverer en ny type onlinetjeneste, som har været tilgængelig for offentligheden i Den Europæiske Union i mindre end 3 år. Stk.
2. Kollektiv forvaltnings-organisationer skal oplyse brugerne om kriterierne for fastsættelsen af tariffer for enerettigheder og retten til vederlag. Stk.
3. Rettighedshavere skal modtage et passende vederlag for anvendelsen af rettighederne. … Stk.
4. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på alle uafhængige forvaltningsorganisationer, der er etableret i Danmark. 40 …” Det fremgår af

§ 52b, stk.

1: ”En bruger skal give en kollektiv forvaltnings-organisation alle relevan-te oplysninger, brugeren råder over, om anvendelsen af de rettigheder, kollektiv forvaltnings-organisationen repræsenterer, og som er nødvendige for opkrævningen af rettighedsvederlag og fordelingen af skyldige beløb til rettighedshaverne. …”

§ 83

lyder som følger: ”Den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder en af de i §§ 76 og 77 nævnte bestemmelser, skal betale 1) et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og 2) en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført. Stk.

1. Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste. Stk.
2. I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikke økonomisk skade.” Ved lov nr. 274 af
3. juni 1985 om ændring af ophavsretsloven blev der indsat en ny bestemmelse i § 22 a i ophavsretsloven om rettighedsclearing på kabel-området. Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. L 113 af
4. december 1984 om forslag til ændring af ophavsretsloven fremgår blandt andet: ”… Til stk. 1 … I enkelte Bernerkonventionslande har man gennemført bestemmelser, som undtager samtidig kabelspredning af de nationale programmer fra ophavsmændenes rettigheder. Baggrunden har dels været offentligret-lige bestemmelser, som forpligter den nationale radiofoni til, om nød-vendigt også ved etablering af kabelanlæg, at sørge for, at de nationale programmer står til rådighed for hele landets befolkning, dels en vis generel formodning i retning af, at ophavsmændenes kabelspredningsrettigheder må anses for dækket af de udsendelsesaftaler, som er truffet med de nationale radio- og fjernsynsforetagender. Kulturministeriet har overvejet, om tilsvarende bestemmelser bør gennemføres i den danske lov. Ministeriet er imidlertid nået til det resultat, 41 at en bestemmelse af den nævnte art ikke vil være hensigtsmæssig… Lovforslaget indeholder derfor ikke forslag om nogen undtagelse for danske programmer. … Til stk. 2 og 3 … Med forslaget om en centraliseret rettighedsclearing har det været forudsat, at fællesorganisationen i forhold til det enkelte kabelanlæg søger fastlagt et samlet afgiftsbeløb afpasset efter det antal af programmer, der spredes over anlægget. Fordelingen af det opkrævede vederlag bør være kabelanlæggene uvedkommende. … … Størrelsen af det samlede vederlag for programspredningen over det enkelte kabelanlæg bør efter ministeriets opfattelse afpasses efter de aftaler, som måtte være indgået på området i Europa. Ved vederlagsfastsættelsen må det tages i betragtning, at spredningen af udenlandske programmer har et vist sekundært præg i forhold til spredningen af de danske programmer, for hvilke kabelabonnenterne gennem licensbeta-ling til DR dækker de fulde omkostninger ved programmernes produk-tion og distribution. Når det gælder fastlæggelse af den del af vederla-get, som skal tilkomme radio- og fjernsynsselskaberne, bør hensyn -uanset på hvilket grundlag kravet rejses - særskilt tages til, om selska-berne rent faktisk opnår en øget indtjening gennem reklameindtægter som følge af viderespredningen af deres programmer i Danmark. Sam-let bør det vederlag, som den enkelte kabelabonnent skal udrede til rettighedshaverne for en given programspredning efter § 22 a, efter kulturministeriets opfattelse ikke overstige en vis mindre procentdel af, hvad der betales i licens til DR for eksistensen af de danske program-mer. …” Under lovforslagets behandling i Folketinget blev der stillet et ændringsforslag, § 1, nr. 2, til den foreslåede bestemmelse i § 22 a, som blev tiltrådt af et flertal i udvalget, jf. Kulturudvalgets betænkning af
5. maj 1985 over lovforslaget. Af bemærkningerne til det stillede ændringsforslag fremgår: ”Den foreslåede ændrede affattelse af bestemmelsen i § 22 a, stk. 2,
6. pkt., har til formål at præcisere, at den vederlagsfri kabelspredning for kabelanlæg på ikke over 25 tilslutninger forudsætter, at programmerne modtages ved hjælp af en egen fællesantenne. Indgår sådanne mindre anlæg, f.eks. via hybridnettet, omfattes programspredningen af vederlagsordningen i § 22 a. Samtidig har man fundet det rigtigst, at man i § 22 a, stk. 2,
7. pkt. anvender udtrykket ”tilslutninger” i stedet for lovforslagets udtryk ”husstande” . Det skyldes, at udtrykket ”tilslutninger” mere neutralt dækker de forskellige typer af anlæg (anlæg som omfatter privatbeboelse, hotel-og institutionsanlæg o. lign.), som omfattes af bestemmelsen. Det frem-hæves i denne forbindelse, at man finder det naturligt, at det overvejes 42 at gennemføre vederlagsbetalingen for institutionsanlæg o.lign. i form af en klumpsum med en vis rabat, ikke som en afgift for den enkelte kabeltilslutning.” Bestemmelsen i § 22 a blev ved lov nr. 395 af
8. juni 1995 om ophavsret i det væsentlige videreført i denne lovs §
9. Ved lov nr. 1207 af
10. december 1996 blev § 35 nyafattet i forbindelse med, at der blev indført en aftalelicensordning i stedet for den tidligere gældende tvangslicensordning. I de specielle bemærkninger til den foreslåede § 35, stk. 2, i lovforslag nr. L 77 fra
11. november 1996 er blandt andet anført: ”… Hovedformålet med den gældende 25-tilslutningsgrænse har været gennem en lovgivningsmæssig præcisering af, hvornår der skal klare-res rettigheder i forbindelse med kabelviderespredning, at undgå unø-dige og langvarige retstvister mellem rettighedshavere og brugere. Da dette formål lige vel kan opnås ved en lavere grænse end 25 tilslutnin-ger, finder Kulturministeriet at burde imødekomme ønsket om en lave-re grænse. På denne baggrund foreslås det i § 35, stk. 2, at værker, der indgår i en trådløs radio- eller fjernsynsudsendelse, som modtages ved hjælp af egen antenne, må videresendes over kabelanlæg, som ikke omfatter mere end 2 tilslutninger. Forslaget vil medføre, at den danske under-grænse for rettighedsklarering i forbindelse med kabelviderespredning stort set kommer på linje med, hvad der i dag gælder i Storbritannien og Holland. Kulturministeriet har ved udformningen af den nye undergrænse for betalingspligt fundet det rigtigst fortsat at anvende udtrykket »tilslutninger« og ikke som foreslået under høringen antal husstande. Det er herved forudsat, at de nærmere retningslinier for betalingspligt, der af Copy-Dan, Kabel-TV, i 1996 er fastlagt i forbindelse med den gældende 25-tilslutningsregel af Copy-Dan i hovedsagen videreføres under den nye aftalelicensordning. …”

§ 2, stk.

4, nr. 1, blev indsat i ophavsretsloven ved lov nr. 1051 af

1. december 2002 for blandt andet at gennemføre infosoc-direktivet i dansk ret. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at ændringen var af lovteknisk karakter og ikke indebar ændring i forhold til gældende ret. Daværende kulturminister Person 13 besvarede den
2. november 2003 på spørgsmål 11 i forbindelse med behandlingen af forslag til lov om ændring af ophavsretsloven (L 17). Det fremgår heraf: ”… Svar til folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren. 43 Spørgsmål nr. 11: ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af
3. november 2003 fra FDA, Forende Danske Antenneanlæg, jf. L 17 – bilag 20, og herunder besvare følgende: Er det regeringens holdning, at danske licensbetalere skal behandles forskelligt i forhold til betaling af Copy-Dan afhængigt af, hvilken modtageteknik de vælger? Hvad indeholder den beskrevne østrigske løsning? Er det muligt at gennemføre en model svarende til den østrigske i Dan-mark?” Svar: Det er regeringens holdning, at Danmark skal overholde sine forpligtel-ser efter internationale konventioner, herunder Bernerkonventionen. Ef-ter denne konvention er medlemslandene forpligtet til at give ophavsmændene en eneret eller i alle tilfælde en ret til vederlag for så vidt an-går videreudsendelse i kabelanlæg af radio- og fjernsynsudsendte vær-ker. I ophavsretlig henseende er der således ikke tale om et vederlag for modtagelse, men om et vederlag for distribution af radio- og fjernsynsudsendte værker. Det er således ikke regeringens holdning, at danske licensbetalere skal behandles forskelligt afhængigt af, hvilken modtagerteknik de vælger. Ud over de internationale forpligtelser finder regeringen, det er rime-ligt, at rettighedshaverne har krav på betaling, når deres værker udnyt-tes. Som anført af FDA’s direktør Person 14 på mødet den
4. oktober 2003 i Kulturministeriet, kan der ikke sondres mellem kom-merciel og ikkekommerciel udnyttelse, idet en sådan sondring ville være konkurrenceforvridende. § 17 i den østrigske ophavsretslov handler om radio- og fjernsynsudsendelse af værker. Bestemmelsens stk. 3, sidste pkt., som blev indført i 1980, har følgende ordlyd i officiel engelsk oversættelse: ”In other respects the simultaneous communication, with the aid of conductors, of complete broadcasts of the Austrian Broadcasting Organization within the country, without alteration, shall be regarded as part of the original broadcasting.” Bestemmelsen betyder, at samtidig og uændret videreudsendelse af den østrigske public service-radiofonis programmer inden for Østrigs græn-ser bliver betragtet som en del af den oprindelige udsendelse. Det inde-bærer, at der ikke kræves et særskilt samtykke fra rettighedshaverne til denne form for værksudnyttelse. 44 Den østrigske model var kendt i Danmark, da Folketinget i 1985 vedtog en tvangslicens for viderespredning af radio- og fjernsynsudsendte værker. I lovmotiverne anførtes følgende: ”I enkelte Bernerkonventionslande har man gennemført bestemmelser, som undtager samtidig kabelspredning af de nationale programmer fra ophavsmændenes rettigheder. Baggrunden har dels været offentligret-lige bestemmelser, som forpligter den nationale radiofoni til, om nød-vendigt også ved etablering af kabelanlæg, at sørge for, at de nationale programmer står til rådighed for hele landets befolkning, dels en vis generel formodning i retning af, at ophavsmændenes kabelspredningsrettigheder må anses for dækket af de udsendelsesaftaler, som er truffet med de nationale radio- og fjernsynsforetagender.” Jeg er ikke bekendt med den østrigske public service-radiofonis kontraktspraksis, men hvis radiofoniens udsendelsesaftaler og dermed betaling også dækker videredistribution, opfylder den østrigske ordning Bernerkonventionens krav. Som anført i mit svar på spørgsmål nr. 5 er det DR og TV2’s kontraktspraksis kun at erhverve rettigheder til den primære udsendelse; heref-ter må de kabeloperatører, der ønsker at videredistribuere DR og TV2’s udsendelser, selv indhente de fornødne tilladelser. Som det blev drøftet på mødet den
5. oktober har FDA opfordret sine medlemmer til ikke at betale for viderespredningen af must carry-kanalerne; det er der nu indledt en retssag om, og jeg afventer rettens dom. På mødet blev FDA også oplyst om, at Kommissionen for tiden har overvejelser om en såkaldt one-stop-shop på tv-området; efter denne mo-del vil programmer kunne købes én gang for alle og derefter frit udsen-des og viderespredes på en hvilken som helst måde til hele EU. Da en sådan onestop-shop falder i tråd med FDAs ønsker, opfordrede jeg FDA til via deres europæiske organisation ECCA at kontakte Kommis-sionen vedr. disse overvejelser. …” Det fremgår af ministerens svar af
6. maj 2005 på folketingsmedlem Person 15's spørgsmål nr. S 1158 vedrørende distribution af radio- og tv-udsen-delser i kabelog fællesantenneanlæg blandt andet: ”… Den internationale konvention om ophavsret, Bernerkonventionen, forpligter Danmark til at have regler, som sikrer rettighedshaverne beta-ling for viderespredning af deres værker i kabelanlæg. Når et kabelan-læg - der udgør en anden enhed end den radio- eller tv-station, der står for udsendelserne - foretager en samtidig viderespredning af en udsen-delse, er der tale om en ny offentlig fremførelse af de udsendte værker. Det er altså ikke kabelhusstandens modtagelse, der er afgørende for betalingen. Afgørende er derimod distributionen til almenheden. Det er 45 den kommercielle eller ikkekommercielle distribution af radio- og tvudsendelser i et kabelanlæg, der er den ophavsretlige begivenhed. Eje-ren af kabelanlægget er ansvarlig for, at rettighederne er klareret, dvs. i praksis at der afregnes til rettighedshaverne. Kabelanlægget har dog mulighed for at overføre betalingsforpligtelsen på den enkelte bruger. Hvem der skal stå for betalingen til rettighedshaverne, er et kontraktspørgsmål. Mange satellit-tv-stationer har i deres kontrakter med rettighedshaverne også klareret kabelrettighederne, således at kabelanlæg-get ikke skal betale separat herfor til Copy-Dan. Sådan er kontraktprak-sis i DR og TV 2 imidlertid ikke. DR og TV 2 klarerer alene udsendelsesrettighederne - ikke retten til kabelanlægs viderespredning af udsendelserne. Hvis man fra lovgivers side forpligtede DR og TV 2 til også at klarere kabelrettighederne i deres kontrakter med rettighedshaverne, ville det afgjort kræve nærmere overvejelser om de økonomiske konsekvenser, bl.a. for størrelsen af licensen. Det er på den baggrund ikke aktuelt at gennemføre en sådan forpligtelse. Licensen er en offentligretlig afgift, som betales for at have selve radio-og fjernsynsmodtageren stående, til hel eller delvis finansiering af DR's og TV 2 Danmark A/S' virksomhed. …” Infosoc-direktivet Det fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af
7. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettighe-der i informationssamfundet, i det følgende infosoc-direktivet, artikel 3: ”Retten til overføring af værker til almenheden og retten til tilrådighedsstillelse for almenheden af andre frembringelser
8. Medlemsstaterne tillægger ophavsmænd eneret til at tillade eller forbyde trådbunden eller trådløs overføring til almenheden af deres vær-ker, herunder tilrådighedsstillelse af deres værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tids-punkt. …
9. Rettighederne efter stk. 1 og 2 udtømmes ikke af en overføring til almenheden eller rådighedsstillelse for almenheden i henhold til denne artikel.” Af direktivets præambelbetragtninger fremgår blandt andet: ”

§ 2

og §§ 66-70, og Copydan repræsenterer rettighedshaverne til disse enerettigheder. Regionens brug indebærer en offentlig fremførelse, som sker til almenheden, da fremførelsen både momentant og kumulativt er rettet mod et ubestemt og ikke ubetydeligt antal personer i form af patienter, personale eller besøgende på regionens hosptialer. Der er tale om flere tusinde indlagte patienter uden person-lige bånd og en meget vekslende personkreds. Fremførelsen er omfattet af

§ 35, stk.

1 og stk. 4. Copydan er godkendt af Kulturministeriet i henhold til

§ 50, stk.

4, og har dermed enekompetencen til at tillade viderudsendelse i henhold til

§ 35, stk.

1, og anden offentlig visning i henhold til § 35, stk.

1. Regionens brug udgør tillige en overføring til almenheden, sådan som dette be-greb forstås i artikel 3, stk. 1, i infosoc-direktivet og den hertil knyttede praksis fra EUDomstolen. Det følger af EU-Domstolens dom af
2. juni 2017 i sag C-610/15, præmis 25, at der ved vurderingen af, om en bruger har foretaget overføring til almenheden skal tages hensyn til flere supplerende kriterier, som ikke er selvstændige, men indbyrdes forbundne i forhold til hinanden. Kriterierne skal følgelig anvendes såvel individuelt som i forhold til deres samspil med hinanden, eftersom de kan være til stede i stærkt varierende omfang. Det følger videre af EU-Domstolens dom af
3. marts 2013 i sag C-607/11, herunder navnlig præmis 23-26 og 39, at der i nærværende sag alene er grund til at forholde sig til de to kriterier, der drejer sig om, hvorvidt der ved retransmissio-nen og visningen anvendes en særlig teknisk fremgangsmåde, der adskiller sig fra den oprindelige transmission, og hvorvidt retransmissionen er rettet mod al- 48 menheden forstået som et betydeligt, ubestemt antal modtagere, eventuelt målt kumulativt. Dommen fastslår således, at hver transmission eller retransmission af et værk, som gør anvendelse af en specifik teknisk fremgangsmåde, i princip-pet skal tillades individuelt og særskilt af ophavsmanden til det omhandlede værk. Da der i sagen var tale om selvstændig transmission til almenheden, var der ikke behov for at undersøge kriteriet om nyt publikum. Det fremgår af sam-me doms præmis 43, at det forhold, at der forelå ”vinding for øje” , ikke var af-gørende for, om retransmissionen kunne anses for overføring til almenheden. EU-Domstolen har i dom af
4. april 2017 i sag C-527/15, præmis 33, gentaget, at det følger af fast praksis, at for at kunne kvalificeres som overføring til almenheden skal et beskyttet værk overføres ved anvendelsen af en særlig teknisk fremgangsmåde, der adskiller sig fra den, der hidtil har været anvendt, eller være rettet mod et nyt publikum, dvs. et publikum, som rettighedshaverne ikke havde taget i betragtning, da de tillod den første overføring til almenheden af deres værk. Der sker hos regionen overføring til et betydeligt, ubestemt antal modtagere ved retransmission af tv- og radiosignaler i eget netværk, der teknisk er et andet netværk end det, hvorfra signalerne modtages. Regionen har således oplyst, at når det enkelte hospital har modtaget tv-signa-ler fra en ekstern tv-distributør, videresendes signalerne til de enkelte tilslut-ninger, typisk på sengestuer og i fælles opholdsrum for indlagte patienter, via interne kabler på hospitalet. De personer, der opholder sig som patient, personale og/eller besøgende på hospitalerne og har mulighed for at se tv og høre radio, udgør en almenhed. Der er tale om et betydeligt og ubestemt antal modtagere, og det er uden be-tydning, at kun syge og skadede, pårørende og personale har adgang til re-gionens hospitaler. Alle borgere er potentielle brugere af det offentlige sund-hedsvæsen. At der er tale om en overføring til almenheden i en sådan situation, støttes også klart af EU-Domstolens domme af
5. december 2006 i sag C-306/05, af
6. oktober 2011 i de forenede sager C-403/08 og C-429/08, af
7. maj 2016 i C-117/15 og af
8. april 2023 i de forenede sager C-775/21 og C-826/
9. De to ovenfor nævnte kriterier er derfor opfyldt. Det bestrides, at EU-Domstolen i dom af
10. marts 2017 i sag C-168/16 har ændret praksis i forhold til EU-Domstolens domme af
11. marts 2013 i sag C-607/11 og af
12. marts 2017 i sag C-275/15 vedrørende spørgsmålet om, at retransmis-sion kræver tilladelse også for så vidt angår public service-kanaler. Dommen af 49
13. marts 2017 i sag C-168/16 angik en særordning, der følger af den østrigske ophavsretslov. Den indebærer, at når en rettighedshaver giver samtykke til udsendelse på en national østrigsk station, vil dette også medføre, at værker kan viderespredes på den i lovgivningen angivne måde. Domstolen fandt, at ordningen indebar, at rettighedshaverne allerede ved samtykket havde taget hensyn til denne brug. Uanset at det ikke i den konkrete situation er et krav, er fremførelsen tillige be-vidst rettet mod et nyt publikum, som rettighedshaverne ikke havde taget i be-tragtning, da de tillod den første overføring af deres værker til almenheden. Hospitalernes patienter, personale og besøgende ville således ikke have haft mulighed for at se eller høre værkerne, hvis regionen ikke havde stillet tv, ra-dioapparater og tablets til rådighed inklusive signalforsyning. Det er uden be-tydning, om disse personer i deres private hjem ville have haft en tilsvarende mulighed, idet rettighedshaverne med den oprindelige rettighedsoverdragelse må antages kun at have taget privat og familiemæssig sammenhæng i betragt-ning, jf. herved EU-Domstolens dom af
14. oktober 2011 i de forenede sager C-403/08 og C-429/08, præmis
15. Det er også uden betydning, at videreførelsen sker inden for en offentlig institution uden vinding for øje, jf. herved EU-dom-stolens dom af
16. april 2023 i de forenede sager C-775/2 og C-826/21, præmis
17. Copydan har om vederlagets størrelse navnlig anført, at Copydan har ret til at betinge sin tilladelse af, at Region Midtjylland accepterer Copydans vilkår for en sådan tilladelse, herunder betaling af et vederlag, forudsat at disse vilkår ikke er urimelige, jf.

§ 48

. Det er ikke urimeligt, når Copydan kræver et vederlag, der svarer til det vederlag, som parterne efter indgående forhandlinger mellem ligestillede tidligere har godkendt, og som indeholder en rabat på ca. 45 % i forhold til den normale betaling for brug af tilsvarende ret-tigheder i en privat husstand. Regionen har ikke påvist, at vederlagskravet er urimeligt. Regionens sammenligninger med andres, herunder nabolandenes, vederlagsbetalinger er ikke sammenligninger af rettighedsaftaler med samme ydelser. Hertil kommer, at opkrævning af vederlag for brug af radio og tv på offentlige hospitaler er et nyt vederlagsområde, hvilket gør en sammenligning særlig vanskelig. At Copydan tidligere har været tilbageholdende med at opkræve vederlag af hospitalerne for deres brug af tv mv., har ikke forpligtet rettighedshaverne til at fortsætte med at stille deres rettigheder til rådighed uden vederlag. Der er intet, der tilsi-ger, at rettighedshaverne ikke skal have en rimelig betaling for den brug af tv og radio, der sker på regionens hospitaler, eller at vederlaget bør være særligt lavt på grund af karakteren af de opgaver, som regionen løser. 50 Til støtte for frifindelsespåstanden vedrørende regionens selvstændige påstand har Copydan gjort gældende, at eneretten efter såvel

§ 2som infosocdirektivets artikel 3, stk.

1, ikke indeholder undtagelser for så vidt angår public service-kanaler og i øvrigt henvist til bemærkningerne ovenfor om EU-domstolens dom af

1. marts 2017 i sag C-168/
2. Der er ikke grundlag for at reducere Copydans vederlagskrav med yderligere beløb end angivet i opgørelsen af kravet. Copydan tilkendegav i replikken den
3. juli 2020, at Copydan ikke havde kendskab til tv-distributørernes opkrævnin-ger af vederlag, og at opkrævningerne var uberettigede. Uanset denne oplys-ning fortsatte regionen med at betale vederlag til tv-distributørerne. Copydan har valgt at reducere sin betalingspåstand for den første del af perioden til og med det halvår, hvor Copydan gjorde opmærksom på, at opkrævningerne var uberettigede. Copydan har ikke fundet anledning til at reducere sin betalings-påstand for den resterende periode. Copydan er ikke part i aftaleforholdet mel-lem regionen og tvdistributørerne og har ikke adgang til aftalegrundlaget, som regionen har påberåbt sig som grundlag for påstanden dobbeltbetaling. Regio-nen er som part i aftaleforholdet nærmest til at belyse dette, hvilket ikke er sket. Copydan bestrider, at kravet derudover skal reduceres i anledning af regionens betaling til tredjemand, herunder i perioden 2016-
4. Et sådant modregningskrav er uden tilstrækkelig forbindelse til den af Copydan anlagte sag. Regionen må tilbagesøge et eventuelt urigtigt betalt beløb fra de relevante tv-distributø-rer. Et eventuelt krav mod Copydan vedrørende denne periode er under alle omstændigheder forældet eller bortfaldet ved retsfortabende passivitet. Til støtte for anerkendelsespåstanden om regionens forpligtelse til at betale for brug af tv mv. i hospitalsboliger og frifindelsespåstanden over for regionens påstand om afvisning har Copydan navnlig anført, at regionen hidtil har betalt vederlag efter de almindeligt gældende tariffer og senest den
5. april 2023 har overført betaling for årene 2019-
6. Regionen har dog fastholdt, at den ikke mener sig forpligtet til at betale for den fortsatte brug. Copydan har derfor væ-ret nødsaget til at nedlægge anerkendelsespåstanden. Copydan har en klar ret-lig interesse i at få prøvet, om regionen er retligt forpligtet til at betale for den fortsatte brug. Copydan skal i en situation, hvor der er tvist mellem parterne, ikke vente på at kunne nedlægge en betalingspåstand, til kravet er forfaldent. Det gøres i den forbindelse gældende, at regionen ejer det kabelanlæg, der sig-nalforsyner hospitalsboligerne og dermed har en forpligtelse til at betale veder-lag til Copydan for den brug, der finder sted, og som har karakter af offentlig fremførelse, jf.

§ 35, stk.

1. Beløbets størrelse er ubestridt og i øvrigt svarende til, hvad der hidtil er betalt. Region Midtjylland har til støtte for påstanden om frifindelse navnlig anført, at brug af tv og radio på regionens hospitaler ikke udgør en overføring til almen- 51 heden i henhold til infosoc-direktivets artikel 3, stk. 1, og de kriterier, som EUDomstolen har fastlagt til brug for vurderingen heraf gennem en lang række domme. Vurderingskriterierne er, hvorvidt overføringen sker til et ubestemt antal potentielle modtagere, hvorvidt modtagerne udgør et betydeligt antal personer, hvorvidt overføringen sker bevidst, til et nyt publikum og med vinding for øje. Der er ifølge EU-Domstolen tale om flere supplerende kriterier, der ikke er selvstændige, men indbyrdes forbundne i forhold til hinanden. Samtlige fem krite-rier skal ikke nødvendigvis benyttes i alle sager, hvor der er spørgsmål om overføring til almenheden. EU-Domstolen anvender de kriterier, som er rele-vante i forhold til den enkelte sags faktum. Det bestrides, at der skulle være forskellige kriterier for, hvorvidt overføring til almenheden kræver tilladelse fra rettighedshaverne afhængigt af, om overfø-ringen sker med eller uden en ny selvstændig teknisk transmission. Det er ikke korrekt, at der automatisk er tale om en beskyttet handling, hvis der sker en ny selvstændig teknisk transmission. Det følger således af EU-Domstolens domme af
2. december 2006 i sag C-306/05, præmis 46, og af
3. marts 2017 i sag C-138/-16, at EUdomstolen også i sager, hvor der sker en ny selvstændig teknisk trans-mission, vurderer spørgsmålet om overførsel til almenheden efter flere af de fem nævnte kriterier med fokus på slutbrugeren. Dette er senest understreget i EU-Domstolens dom af
4. april 2023 i de forenede sager C-775/21 og C-862/21, præmis
5. EU-Domstolen har ikke tidligere taget stilling til spørgsmålet om overføring til almenheden internt i den offentlige sektor. Benyttelsen af de relevante kriterier fører imidlertid til, at der efter EU-Domstolens praksis ikke er tale om overfø-ring til almenheden ved brug af tv og radio på regionens hospitaler. Der er ikke tale om et ubestemt antal potentielle modtagere, og brugen sker ikke med vin-ding for øje. I forhold til de danske public service-kanaler er heller ikke vurde-ringskriteriet nyt publikum opfyldt. På offentlige hospitaler er der kun adgang for syge og skadede samt deres pårørende. De kan ikke frit tage på hospitalet i modsætning til f.eks. at tage på hotel, jf. herved EU-Domstolens dom af
6. december 2006 i sag C-306/05, eller købe sig adgang til et privat rehabiliterings- og træningscenter, jf. EU-Domstolens dom af
7. maj 2016 i sag C-117/
8. Brugen af tv og radio på hospitaler har derfor ik-ke et ubestemt antal potentielle modtagere, selvom modtagerne kan udgøre et betydeligt antal personer. Patienterne kommer på hospitalerne for at få behand-ling og ikke for at se tv eller høre radio, og de er derfor ikke modtagelige for tv mv. Dette støttes også af EU-Domstolens dom af
9. marts 2012 i sag C-135/10, navnlig præmis 95 og
10. Hertil kommer, at offentlige hospitalers benyttelse af 52 tv mv. ikke sker med vinding for øje. Der opnås ikke herved en konkurrencemæssig fordel for regionen. Det bestrides, at EU-Domstolens dom af
11. marts 2013 i sag C-607/11 er af særlig relevans for vurderingen af nærværende sag. Det kan ikke udledes af denne dom, at der automatisk foreligger overføring til almenheden, blot fordi der sker en ny selvstændig transmission, eller at kriteriet om vinding for øje i den situa-tion ikke har betydning. Tilsvarende gælder for EU-domstolens dom af
12. april 2017 i sag C-527/15, idet der i begge sager var tale om omgåelsessituationer. Med sin dom af
13. marts 2017 i sag C-138/16 har EU-Domstolen slået fast, at nationale kabelretransmissioner af nationale public service-radio- og tv-udsendelser ikke udgør overføring til almenheden, fordi sådanne transmissioner ikke sker til et nyt publikum. Kabeltransmission af danske public service-kanaler på regionens hospitaler udgør således ikke overføring til almenheden, idet kana-lerne ikke eksponeres for et nyt publikum. Det kan også udledes af dommen, at kriteriet nyt publikum ikke er irrelevant, når der sker en ny teknisk transmis-sion. Dommen har ændret den danske retsstilling vedrørende indenlandsk brug af de danske public service-kanaler, og den skal respekteres, da ophavsretsloven skal fortolkes i overensstemmelse med de ophavsretlige direktiv