VESTRE LANDSRET RETSBOG Den 26. oktober 2020 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg. Landsdommerne Lisbeth Kjærgaard, Stig Glent-Madsen og Jakob O. Ebbensgaard behandlede sagerne. Sag BS-

§ 196og § 197.

Som udgangspunkt kan parterne ikke gøre indsigelse over for hinandens spørgsmål, jf. bemærknin-gerne til § 197 i Retsplejerådets betænkning nr. 1543/2013 om syn og skøn. Skønsmandens besvarelse af spørgsmålene vil kunne få betydning for størrel/ 2 sen af det rejste krav og for mulighederne for at underbygge påstanden og anbringenderne. Bilag 47 udgør hverken er et ekspertudsagn, en sagkyndig udtalelse eller sagkyndig erklæring omfattet af

§ 341a, men er derimod alene en tabsopgørelse beregnet af Pw

C på baggrund af Kærendes, tidligere Sagsøger A/S instruktioner herom og baseret på de af Kærende, tidligere Sagsøger A/S oplyste faktiske for-hold og forudsætninger. Bilaget har derfor alene karakter af et partsindlæg. Indkærede, tidligere Sagsøgte har påstået stadfæstelse. Til støtte herfor har han navnlig anført, at samtlige af Kærendes, tidligere Sagsøger A/S spørgsmål skal afvises, da rammen for skønste-maet ikke opfylder kravene i

§ 196, stk.

2, og derfor ikke kan tillades. Det tilkommer ikke en skønsmand at tage stilling til det af Kærende, tidligere Sagsøger A/S hævdede tab, da dette er et juridisk spørgsmål, som retten skal be-dømme. Spørgsmålene er – henset til de indledende baggrundsafsnit som på utilbørligvis leder skønsmanden i en bestemt retning – uegnede. Det begærede syn og skøn er irrelevant og skal afvises, jf.

§ 196, jf.

§ 197, stk. 2, jf. § 341. En skønsmand kan ikke anmodes om at oplyse en part, hvordan par-tens tab skal opgøres, da dette er et juridisk anbringende, som parten selv må tilvejebringe, og som retten må tage stilling til. Hvis en skønsmand besvarer skønstemaet, vil Kærende, tidligere Sagsøger A/S stadig skulle udarbejde en ny tabsopgørelse under anvendelse af de samme bestridte forudsætninger, men nu blot med en ny metode. Bilag 47, der er ensidigt indhentet, er indhentet efter sagens anlæg. Efter bilagets indhold har det karakter af en sagkyndig erklæring af økonomisk karakter. Erklæringen er underskrevet af kun én partner hos PwC, nemlig samme partner som udarbejdede den finansielle due diligence rapport for kø-beren (Virksomhed) og i øvrigt har et tæt samarbejde med Virksomhed. Han er således ikke uvildig og lægger ukritisk materialet og sagsfremstillingen fra sagsøgers stæv-ning til grund. Byretten har ikke haft bemærkninger til kæremålene. Bilag 47 er en tabsopgørelse, der er udarbejdet af Kærendes, tidligere Sagsøger A/S revisor, Person 1, PricewaterhouseCoopers, til brug for retssagen. Af bilagets indledning fremgår bl.a. følgende: ”I henhold til aftalen mellem PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (”PwC” eller ”vi”) og Kærende, tidligere Sagsøger A/S (”Kærende, tidligere Sagsøger A/S”) har vi foretaget en faktabaseret gennemgang af baggrunden for tabet og forholdets betydning for værdiansæt-telsen samt opgjort tabet i forbindelse med opgørelsen af kravet mod Indkærede, tidligere Sagsøgte i forbindelse med salget af aktierne i Virksomhed A/S 2 (”Selskabet”). Nedenstående rapport beskriver, hvilken dokumentation vi har gennemgået, metoden for opgørelsen samt vores konklusioner.” / 3 Retsgrundlaget vedrørende syn og skøn

kapitel 19 om syn og skøn blev revideret ved lov nr. 737 af

1. juni
2. I lovforslaget hertil – L 178 fremsat den
3. april 2014 vedrørende ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Revision af reglerne om behandling af civile sager og syn og skøn m.v.) – er i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser bl.a. anført: ”Til § 196 Bestemmelsen vedrører en parts begæring om syn og skøn og rettens beslutning herom. Det foreslås i stk. 1, at parterne som hidtil fremsætter en begæring om syn og skøn over for retten. … I stk. 2 fastsættes, hvad begæringen om syn og skøn skal indeholde. Det foreslås således, at der af begæringen skal fremgå oplysninger om genstanden for syn og skøn og formålet med forretningen. Det indebærer, at en begæring om syn og skøn fremover skal være en kort anmodning til retten, som angiver, hvad der er den overordnede ramme for syn og syn, herunder hvad genstanden for syn og skøn er, hvorfor der er behov for syn og skøn, og hvad det skal bevise. Den skal således som udgangspunkt alene angive den ramme inden for hvilken, spørgsmålene vil blive stillet. Rammen forudsættes at ligge inden for de påstande og anbringender, der er anført i sagen. Begæringen kan dog også være vedlagt partens spørgsmål til skønsmanden. Dette vil f.eks. være relevant i tilfælde, hvor der skal stilles et begrænset antal spørgsmål til skønsmanden, og parten derfor allerede på tidspunkt for begæringen kan fremsende disse. Stk. 3 vedrører rettens beslutning om syn og skøn. Det foreslås, at modparten skal have lejlighed til at udtale sig om begæringen, inden retten træffer afgørelse. På baggrund af begæringen og eventuelle bemærkninger fra modparten træffer retten herefter afgørelse om, hvorvidt der skal udmeldes syn og skøn i sagen. / 4 … Til § 197 Bestemmelsen omhandler spørgsmålene til skønsmanden. … Det foreslås, at der fremover skal være en friere adgang for parterne til at stille spørgsmål til skønsmanden, således at det i stedet overlades til retten efterfølgende at vurdere både spørgsmål og svar, herunder relevansen af spørgsmålene, som led i den almindelige bevisvurdering af den foreliggende tvist. Det indebærer, at parterne ikke skal være enige om spørgsmålene, og at parterne som udgangspunkt hver især kan stille de spørgsmål, de ønsker, inden for den ramme, som er angivet i begæringen om syn og skøn. … Det foreslås dog i stk. 2, at retten – eventuelt efter indsigelse fra en part – kan afvise spørgsmål, som ligger uden for skønsmandens faglige kompetence eller afgørelsen om foretagelse af syn og skøn, eller som skønnes at være åbenbart overflødige, jf.

§ 341, f.eks.

fordi spørgsmålene falder uden for sagens påstande og anbringender. Endvidere kan retten afvise spørgsmål, som på utilbørlig måde forsøger at lede skønsmanden i en bestemt retning, eller som forudsætter, at skønsmanden tager stilling til spørgsmål, som det er op til retten at tage stilling til.” Landsretten afsagde KENDELSE Bilag 47: Det står som udgangspunkt en part frit at fremlægge egne oplysninger og vurderinger, idet det i forbindelse med bevisbedømmelsen må tages i betragtning, at der er tale om partsindlæg. Bilag 47 er udarbejdet af Kærendes, tidligere Sagsøger A/S sædvanlige revisor til brug for op-gørelsen af det omtvistede krav, og bilaget må efter dets indhold og karakter sidestilles med et partsindlæg. / 5 På denne baggrund ændres byrettens kendelse således, at bilag 47 tillades fremlagt. Syn og skøn: Kærendes, tidligere Sagsøger A/S har anført, at formålet med begæringen om syn og skøn er at opnå en uafhængig sagkyndig vurdering af bl.a. de anvendte metoder ved ud-arbejdelse af tabsopgørelsen og alternativer hertil. Landsretten finder, at genstanden for syn og skøn og formålet med forretningen i fornødent omfang er beskrevet i processkrifterne og i udkastet til skønstema, jf.

§ 196, stk.

2, således at der kan fastsættes en overordnet ram-me for det ønskede syn og skøn. Efter spørgsmålenes karakter og indhold er der – også henset til lovforslagets bemærkninger om, at der fremover skal være en friere adgang for parterne til at stille spørgsmål til skønsmanden – ikke grundlag for at afvise spørgsmålene i skønstemaet, jf.

§ 197, stk.

2. På denne baggrund ændres byrettens kendelse således, at anmodningen om syn og skøn tages til følge. THI BESTEMMES: Byrettens kendelser ændres således, at bilag 47 tillades fremlagt, og at Kærendes, tidligere Sagsøger A/S anmodning om afholdelse af syn og skøn tages til følge. Kæreafgifterne skal betales tilbage. Sagerne sluttet. /