← Danmark

ECLI:DK:OLR:2023:BS0000005182 Sagen angår, om sagsøger har krav på at få udleveret eller destrueret hele eller dele af en kopi af hans dagbog, som er

Obsah (6)§ 27§ 23§ 4§ 30§ 40§41

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 6. september 2023 Sag BS-2833/2020-OLR (7. afdeling) Dansk Forfatterforening som mandatar for Sagsøger (advokat Gitte Løvgren Larsen, beskikket) mod Rigspolitiet og Rigsa

§ 27. Drøftelserne er endnu ikke afsluttet.

For så vidt angår Deres ønske om at få de private dagbøger, der i sin tid blev taget i forvaring af PET, udleveret. Hertil må vi svare, at dette spørgsmål ikke afgøres efter

bestemmelser, men formentlig henhører under retsplejeloven. Statens Arkiver kan således ikke tage stilling til, hvorvidt den i sin tid stedfundne beslaglæggelse har været lovlig. … Afslutningsvis skal kan det oplyses, at dagbøgerne fortsat ikke er i Rigsarkivets varetægt, jf. Rigsarkivarens brev af

  1. juni 2012.” / 15 Justitsministeriet traf den
  2. august 2012 sålydende afgørelse over for Sagsøger: ”
  3. Justitsministeriet vender hermed tilbage til Deres klage af
  4. maj 2011 over, at en kopi af Deres dagbøger, som blev konfiskeret i 1981, fortsat befinder sig i Politiets Efterretningstjenestes varetægt, og over Politiets Efterretningstjenestes planer om at udlevere dagbøgerne til Starens Arkiver. De har i den forbindelse henvist til bestemmelser i grundloven, retsplejeloven, ophavsretsloven og retningslinjerne for Po-litiets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger samt Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Politiets Efterretningstjeneste er ved brev af
  5. juli 2011 fremkommet med en udtalelse i sagen, som De har kommenteret ved brev af
  6. okto-ber
  8. Det fremgår af udtalelsen fra Politiets Efterretningstjeneste, at sagsakterne vedrørende Dem anses for at være af særlig historisk interesse. Efterretningstjenesten har i den forbindelse henvist til, at det følger af § 10 i Justitsministeriets retningslinjer af
  9. december 2009 for Politiets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv., at materiale, som i medfør af bestemmelser om bevaring og kassation udstedt af Sta-tens Arkiver skal bevares for eftertiden, herunder sager af særlig histo-risk interesse, ikke må destrueres eller slettes. Det følger desuden af bestemmelsen, at sådant materiale i stedet skal overføres til Statens Arkiver. Hvis materialet af praktiske eller sikkerhedsmæssige grunde ikke kan overføres til Statens Arkiver, skal mate-rialet holdes adskilt fra efterretningstjenestens øvrige sager, således at alene medarbejdere, der af chefen for Politiets Efterretningstjeneste er særlig godkendt hertil, har adgang til sagerne og således, at sagerne ik-ke kan gøres til genstand for søgning eller sagsbehandling i forbindelse med efterretningstjeneste operative og efterforskningsmæssige opgaver. Justitsministeriet kan oplyse, at ministeriet efter en gennemgang af sa-gen ikke finder grundlag for at tilsidesætte Politiets Efterretningstjene-stes vurdering af, at sagsakterne vedrørende Dem, herunder dagbog-skopierne, anses for at være af særlig historisk interesse. Justitsministeriet skal i øvrigt gøre opmærksom på, at ordningen med bevaring af sager af særlig historisk interesse bygger på en aftale tilbage fra 1965 mellem Statens Arkiver og Politiets Efterretningstjeneste. Ord-ningen har således også været gældende forud for de ovennævnte ret-ningslinjer fra
  10. Justitsministeriet skal samtidig oplyse, at Rigsarkivet for nylig har ud-stedt bevarings- og kassationsbestemmelser for papirarkivalier i Poli-tiets Efterretningstjenestes varetægt. Disse bestemmelser trådte i kraft
  11. april
  12. Bestemmelserne er udstedt i medfør af § 5, stk. 1, i be-kendtgørelse nr. 591 af
  13. juni 2003 om offentlige arkivalier og offentli-ge arkivers virksomhed. / 16 Det er Justitsministeriets vurdering, at også de nye bestemmelser fra Rigsarkivet om bevaring og kassation indebærer, at sagsakterne vedrørende Dem, herunder dagbogskopierne, skal bevares.
  14. Justitsministeriet skal bemærke, at ministeriets afgørelse ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. En kopi af denne afgørelse er sendt til Politiets Efterretningstjeneste til orientering. Justitsministeriet skal beklage den lange sagsbehandlingstid, og at De på grund af fejl ikke i tilstrækkeligt omfang er blevet holdt orienteret om sagsbehandlingstiden.” I brev af
  15. september 2012 anmodede Sagsøger Justitsministeriet om en mere udførlig begrundelse for ministeriets afgørelse og en mere fuld-stændig besvarelse af hans henvendelse af
  16. april
  17. Den
  18. september 2012 besvarede en medarbejder hos rigsarkivaren en henvendelse af
  19. september 2012 fra Sagsøger. I svaret blev anført bl.a.: ”I brev af
  20. september 2012 stiller De spørgsmål, hvem der har truffet beslutning om, at PET sag om Dem, som bl.a. indeholder Deres dagbø-ger, er betragtet som værende af særlig historisk interesse. Udvælgelsen af de historisk værdifulde akter fra perioden indtil 2004 er sket ved PETs medarbejdere ifølge den aftale, der i 1965 blev indgået mellem PETs chef og rigsarivaren. Rigsarkivet har ikke deltaget i udvælgelsen af de konkrete akter. Aftalen af
  21. december 1965 har ikke hjemmel i arkivloven, som først trådte i kraft
  22. oktober
  23. Efter

ikrafttrædelse vedblev de bestemmelser om bevaring og kassation, der var udstedt tidligere, at gælde, indtil de ophævedes eller erstattedes af bestemmelser, der ud-stedes af rigsarkivaren med hjemmel i arkivloven. Aftalen af 17. december 1965 blev ophævet i 2004. Der blev ved den lejlighed ikke udstedt ny bestemmelser, idet rigsarkivaren besluttede at afvente afslutningen af PET-kommissionens og det såkaldte Udvalg 2 arbejde. Rigsarkivaren har den 12. april 2012 udstedt ny bevarings- og kassationsbestemmelser. …” Sagsøger søgte juridisk bistand hos Dansk Forfatterforening, som ved brev af 25. september 2012 rettede henvendelse til Justitsministeriet i sagen ”vedrørende lovligheden af, at PET er i besiddelse af en fuldstændig kopi af Sagsøgers dagbog for perioden 1972-1981, som PET har planer om at overgive til Statens Arkiver.” Dansk Forfatterforening anmodede Justitsmini-steriet om at genoverveje sin afgørelse. Forfatterforeningen satte bl.a. spørgs- / 17 målstegn ved lovligheden af PET’s besiddelse af dagbogskopierne og ved lovligheden af den påtænkte udlevering heraf til Statens Arkiver. Forfatterforenin-gen henviste bl.a. til, at dagbøgerne er ophavsretligt beskyttede. Sagsøger klagede den 18. oktober 2012 til Folketingets Ombuds-mand over Justitsministeriets afgørelse af 30. august 2012. Ved afgørelse af 20. december 2012 – stilet til Dansk Forfatterforening – fast-holdt Justitsministeriet med sålydende begrundelse ministeriets afgørelse af 30. august 2012: ”Politiets Efterretningstjeneste afgav ved brev af 13. juli 2011 en udtalel-se i sagen. Det fremgik af udtalelsen, at Politiets Efterretningstjeneste anser sagsakterne vedrørende Sagsøger, herunder dagbog-skopierne, for at være af særlig historisk interesse. Efterretningstjene-sten har i den forbindelse henvist til, at det følger af § 10 i Justitsmini-steriets retningslinjer af 7. december 2009 for Politiets Efterretningstje-nestes behandling af personoplysninger mv., at materiale, som i medfør af bestemmelser om bevaring og kassation udstedt af Statens Arkiver skal bevares for eftertiden, herunder sager af særlig historisk interesse, ikke må destrueres eller slettes. Det følger desuden af bestemmelsen, at sådant materiale i stedet skal overføres til Statens Arkiver. Justitsministeriet meddelte ved brev af 30. august 2012 Sagsøger, at ministeriet ikke fandt grundlag for at tilsidesætte Politiets Efterretningstjenestes vurdering af, at sagsakterne vedrørende ham, her-under dagbogskopierne, anses for at være af særlig historisk interesse. Ministeriet meddelte desuden, at Rigsarkivets nye bevarings- og kassationsbestemmelser for papirarkivalier i Politiets Efterretningstjenestes varetægt, der trådte i kraft den 12. april 2012, også indebærer, at sagsakterne skal bevares. Det er fortsat Justitsministeriets opfattelse, at det på baggrund af de nævnte regler er nødvendigt at bevare sagsakterne vedrørende Sagsøger, herunder dagbogskopierne.” Ved brev af 21. marts 2013 klagede Dansk Forfatterforening på vegne af Sagsøger til Folketingets Ombudsmand over Justitsministeriets og PET’s sagsbehandling og afgørelse om arkivering i Statens Arkiver af den kopi af Sagsøgers dagbøger, der fandtes hos PET. Dansk Forfatterforening gjorde en række juridiske synspunkter gældende, herunder at Justitsministeri-ets afgørelser ikke levede op til forvaltningslovens krav om begrundelse. Kla-gen var vedlagt bl.a. et af advokat Person 12 udarbejdet notat af 15. marts 2013 om ophavsretlig vurdering af PET’s kopiering af Sagsøgers dagbog samt et brev af 19. marts 2013 med professor Person 13's op-havsretlige vurderinger. / 18 Af sagen fremgår, at Folketingets Ombudsmand ved brev af 20. juni 2013 anmodede Justitsministeriet om direkte over for Dansk Forfatterforening at uddy-be begrundelsen for ministeriets afgørelse af 30. august 2012 og i den forbindel-se forholde sig udtrykkeligt til det, som Sagsøger og Dansk Forfat-terforening havde skrevet i henvendelserne til ombudsmanden. I brev af 17. december 2013 til Dansk Forfatterforening anførte Justitsministeriet herefter bl.a.: ”Dansk Forfatterforening har stillet spørgsmålstegn ved lovligheden af, at Politiets Efterretningstjeneste fortsat er i besiddelse af en kopi af Sagsøgers dagbøger, og ved lovligheden af at besidde en fuld-stændig kopi af dagbøgerne. Forfatterforeningen ar endvidere stillet spørgsmålstegn ved, om dagbogskopierne har en særlig historisk inter-esse, og om der er foretaget en afvejning af den mulige historiske inter-esse i forhold til hensynet til Sagsøgers interesse i at være enebestemmende i forhold til dagbøgerne. Justitsministeriet kan i den forbindelse henvise til, at Politiets Efterretningstjeneste ved brev af 13. juli 2011 afgav en udtalelse i sagen. Det fremgår af udtalelsen, at Politiets Efterretningstjeneste anser sagsakter-ne vedrørende Sagsøger, herunder dagbogskopierne, for at være af særlig historisk interesse. Justitsministeriet har ikke fundet grundlag for at tilsidesætte Politiets Efterretningstjenestes faglige vur-dering af nødvendigheden af at opbevare en fuldstændig kopi af dag-bøgerne. Det bemærkes i den forbindelse, at sagen har givet anledning til betydelig omtale, herunder i PET-kommissionens beretnings bind 13. For så vidt angår Sagsøgers bemærkninger om grundlaget for Politiets Efterretningstjenestes afgørelse om at udlevere dagbogsko-pierne til Statens Arkiver, kan Justitsministeriet henholde sig til be-grundelsen i ministeriets afgørelse af 30. august 2012. Heraf fremgår bl.a., at Rigsarkivet har udstedt bevarings- og kassationsbestemmelser for papirarkivalier i Politiets Efterretningstjenestes varetægt, som trådte i kraft den 12. april 2012. Bestemmelserne er udstedt i medfør af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige arkivalier og offentlige arkivers virksomhed. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af arkivloven. Politiets Efterretningstjeneste er forpligtet til at følge disse bestemmelser. Det er således fortsat Justitsministeriets opfattelse, at det er nødvendigt at bevare sagsakterne vedrørende Sagsøger, herunder dag-bogskopierne.” Den 1. januar 2014 trådte lov nr. 604 af 12. juni 2013 om Politiets Efterretningstjeneste (PET-loven) i kraft. Med PET-loven blev der foretaget regulering bl.a. af PET’s indsamling, indhentning, interne behandling, herunder sletning, samt videregivelse af oplysninger om fysiske og juridiske personer. Samtidig blev PET’s selvstændige opgaver lovfæstet, og Tilsynet med Efterretningstjenesterne blev oprettet. / 19 I brev af 6. februar 2014 til Folketingets Ombudsmand gentog Dansk Forfatterforening sin tidligere klage over Justitsministeriets sagsbehandling i sagen. Forfatterforeningen anførte, at Justitsministeriet fortsat havde undladt at forholde sig til de spørgsmål, der var rejst i sagen. Folketingets Ombudsmand svarede i brev af 2. april 2014 bl.a., at han samme dag havde oversendt Dansk Forfatterforenings henvendelse af 6. februar 2014 til Tilsynet med Efterretningstjenesterne med henblik på tilsynets behandling af klagen over PET’s kopiering, opbevaring og udlevering af Sagsøgers dagbøger, hvis tilsynet måtte vurdere klagen omfattet af tilsynets kompe-tence. Tilsynet med Efterretningstjenesterne anførte i brev af 16. juni 2014 til Dansk Forfatterforening bl.a.: ”Det fremgår af § 13, stk. 1, i lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), at en fysisk eller juridisk person kan anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge, hvorvidt tjenesten uberettiget behandler oplysninger om den pågældende. Tilsynet sikrer, at dette ikke er tilfældet, og giver herefter den pågældende meddelelse herom. Tilsynet har foretaget en undersøgelse af, hvorvidt tjenesten i relation til Sagsøgers dagbøger uberettiget behandler oplysninger om den pågældende. Tilsynet kan oplyse, at dette ikke er tilfældet.” I brev af 3. juli 2014 anmodede Dansk Forfatterforening herefter Folketingets Ombudsmand om at genoptage behandlingen af foreningens tidligere klage over Justitsministeriets sagsbehandling i sagen. Forfatterforeningen anførte bl.a., at tilsynets udtalelse efter foreningens opfattelse ingen sammenhæng hav-de med klagen, og derfor ikke burde tillægges relevans. Folketingets Ombudsmand anmodede i brev af 22. oktober 2014 Justitsministe-riet og PET om en udtalelse i sagen og om at låne sagens akter. Ombudsmanden bad myndighederne om nærmere redegørelse for en række forhold, og han bad om at få oplyst bl.a., om der i forbindelse med beslutningen om opbevaring og aflevering af dagbogskopierne havde været inddraget almindelige proportiona-litetsbetragtninger, herunder om det har været overvejet at bevare og aflevere uddrag af dagbøgerne. Til brug for Folketingets Ombudsmand afgav PET den 28. november 2014 (til Justitsministeriet) sålydende udtalelse: ”PET kan i den anledning oplyse følgende: / 20 Politiet beslaglagde Sagsøgers dagbøger i forbindelse med ransagningen af hans bopæl den 3. november 1981. Ransagningen fandt sted i henhold til retskendelse indhentet samme dato. Retten traf efter-følgende efter politiets begæring afgørelse om beslaglæggelse af dagbø-gerne i medfør af den dagældende bestemmelse i retsplejelovens § 782, idet de måtte antages at være af betydning som bevismidler i sagen. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorfor retsplejelovens § 791 er nævnt i PET's svar af 11. juni 2010 på Sagsøgers brev af 22. juli 2009 bemærkes, at Sagsøger i sit brev havde spurgt, om PET fortsat var i besiddelse af aflytningsrapporter, og i den forbindelse gerne ville have oplyst, om PET mente sig fritaget for at rette sig efter retsplejelovens § 791. Det fremgår af sagen, at dagbøgerne er anvendt i efterforskningen. Det fremgår endvidere, at en kopi af dagbøgerne er fremsendt til Sagsøgers Advokat 1. Dagbøgerne blev efterføl-gende udleveret tit Sagsøger, og PET bevarede en kopi på operationssagen, som i dag findes i PET's såkaldte historiske arkiv, som indeholder sager, som skal afleveres til Statens Arkiver. PET ses ikke at være i besiddelse af notater eller lignende, som kan be-lyse baggrunden for beslutningen om at kopiere dagbøgerne. Den 7. december 2009 udstedte Justitsministeriet retningslinjer for Politiets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv. (ved-lagt), der bl.a. vedrørte sletning af journalsager, herunder operationssa-ger. I 2010 tog PET stilling til, hvorvidt operationssagen vedrørende Sagsøger fortsat var nødvendig af hensyn til varetagelsen af PET's opgaver, jf. § 6 i retningslinjerne. PET vurderede, at dette ikke var tilfældet. Det blev endvidere vurderet, at sagen skulle bevares for eftertiden, jf. § 10, stk. 1, i retningslinjerne og den såkaldte 1965-aftale, som fremgår af brev af 17. december 1965 fra Rigsarkivet ti1 PET (vedlagt). Sagen blev herefter gjort utilgængelig for PET's operative og efterforskningsmæs-sige virke, jf. § 10, stk. 2. PET ses ikke at være i besiddelse af notater eller lignende om overvejelserne i forbindelse med denne vurdering. Det fremgår således ikke, om der blev foretaget en konkret vurdering af dagbøgerne, herunder en af-vejning af dagbøgernes historiske interesse over for hensynet til Sagsøger eller eventuelle tredjepersoner, eller om der blev ind-draget proportionalitetsbetragtninger om eksempelvis kun at bevare dele af dagbøgerne. Det kan imidlertid oplyses, at PET's praksis var at vurdere hele sager og ikke de enkelte dokumenter heri. Det bemærkes, at daværende Justitsminister 2 på grund af den forestående undersøgelse af Politiets Efterretningstjenestes virk-somhed fra 1945 1989 (PET-kommissionen) i marts 1998 besluttede at / 21 indføre makuleringsforbud for Politiets Efterretningstjenestes sager (i praksis emne-/journalsager, B, D, A og INF-sager). I et svar af 14. maj 2009 på spørgsmål nr. S 2101 fra medlem af Folketinget Person 14 (vedlagt) oplyste daværende Justitsminister 3, at han i 2008 havde aftalt med chefen for PET, at makulerings-forbuddet forlænges til 10 år efter afslutningen af PET-kommissionens arbejde, uanset hvad der måtte følge af sletningsreglerne. Operationssagen rettet mod Sagsøger indgik i PET-kommissionens arbejde, se hertil PET-kommissionens beretning bind 13 om KGB's kontakt- og agentnet i Danmark. Hvis PET i 2010 havde vurderet, at dagbøgerne ikke skulle bevares, vil-le dagbøgerne således ikke være blevet makuleret, men i stedet placeret pa det arkiv, hvor materiale, der skal makuleres, opbevares, indtil makuleringsforbuddet ikke længere er gældende. I medfør af § 5, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige arkivalier og offentlige arkivers virksomhed fastsatte Rigsarkivaren den 12. april 2012 "Statens Arkivers bevarings-og kassationsbestemmelser for papirarkivalier i varetægt hos Politiets Efterretningstjeneste" (vedlagt). Det fremgår af pkt. 3 i disse bestemmelser, at arkivalierne bevares og kasseres efter retningslinjerne i bilag 1-6. Af bilag 1 fremgår, at operationssager bevares, dog kasseres sager, som ikke har medført egentlig sagsbehandling. Det følger af § 9, stk. 1, i lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), der trådte i kraft den 1. januar 2014, at PET skal slette oplysninger om fysi-ske og juridiske personer, der er tilvejebragt som led i undersøgelser el-ler efterforskning rettet mod sådanne personer, når der ikke i forbindel-se med undersøgelsen eller efterforskningen er tilvejebragt nye oplys-ninger inden for de seneste 15 år. Dette gælder dog ikke, hvis andet føl-ger af lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov. Det er PET's opfattelse, at operationssagen vedrørende Sagsøger inklusive de heri indeholdte dagbøger i henhold til Rigsarkiva-rens ovennævnte bestemmelser af 12. april 2012 skal bevares og afleve-res til Statens Arkiver, idet der er tale om en operationssag, som har medført egentlig sagsbehandling. De uklassificerede akter i sag 2005-006-45 vedrørende Sagsøgers anmodning om aktindsigt i PET's registre vil snarest blive frem-sendt til Justitsministeriet. PET's øvrige akter i sagen er klassificerede og kan således beklageligvis ikke udlånes. Folketingets Ombudsmand er velkommen til hos PET at gennemgå materialet. Det bemærkes, at den pågældende medarbejder skal være sikkerhedsgodkendt.” Den 16. december 2014 afleverede PET personsagen vedrørende Sagsøger til Rigsarkivet. / 22 Til brug for Folketingets Ombudsmand afgav Justitsministeriet den 24. februar 2015 sålydende udtalelse: ”Justitsministeriet har i anledning heraf indhentet en udtalelse fra PET. PET's udtalelse af 28. november 2014 med tilhørende bilag er vedlagt. De tilhørende bilag omfatter bl.a.: • Justitsministeriets retningslinjer af 7. december 2009 for PET's behandling af personoplysninger. • Rigsarkivets skrivelse af 17. december 1965 til PET (1965-aftalen). • Rigsarkivets bevarings- og kassationsbestemmelser af 12. april 2012 for PET’s papirarkivalier. Der vedlægges endvidere: • Justitsministeriets akter i sagerne, j.nr. 2011-200/15-0013 (elektro-nisk) og 2011-2002/57-0325 (papirsag) • PET's uklassificerede akter i sag 2005-006-45 vedrørende Sagsøgers anmodning om aktindsigt i PET's registre. Om adgang til PET’s klassificerede akter henvises til PET’s udtalelse af 28. november 2014. Justitsministeriet skal herefter udtale følgende om de forhold, som om-tales i Folketingets Ombudsmands brev 22. oktober 2014: 1. Tilvejebringelse og opbevaring af dagbøger Folketingets Ombudsmand har anmodet Justitsministeriet og PET om at redegøre nærmere for, hvordan PET kom i besiddelse af Sagsøgers dagbøger, og på hvilket grundlag PET efterfølgende beslutte-de at fotokopiere dagbøgerne og opbevare kopien, herunder grundlaget for den fortsatte opbevaring. 1.1. Beslaglæggelsen af dagbøgerne 1.1.1. Som det fremgår af PET's udtalelse af 28. november 2014, beslaglagde PET de pågældende dagbøger i forbindelse med en ransagning på Sagsøgers bopæl den 3. november 1981. Ransagningen fandt sted i henhold til retskendelse indhentet samme dato. Retten traf efterfølgende efter politiets begæring afgørelse om beslaglæggelse af dagbøgerne, idet retten fandt, at dagbøgerne måtte antages at være af betydning, som bevismidler i sagen. Forløbet omkring efterforskningen mod Sagsøger er i øv-rigt indgående beskrevet i PET-Kommissionens beretning, bind 13. Det fremgår bl.a., at PET via de beslaglagte dagbøger (og lommebøger), der indeholdt en lang række oplysninger om møder med sovjetiske ambas-sadefolk, kunne danne sig et overblik over Sagsøgers øst-kontakter op gennem 70’erne. / 23 1.1.2. Beslaglæggelsen er ifølge PET's udtalelse foretaget i henhold til den dagældende retsplejelovs kapitel 72 om beslaglæggelse. Efter den dagældende § 782, stk. l, i retsplejeloven kunne ting, der an-toges at være af betydning som bevismidler eller at burde konfiskeres, eller som ved forbrydelsen var fravendt nogen, af hvem de kunne kræ-ves tilbage, tages i bevaring, hvor dette skønnedes fornødent. Udleve-redes sådanne ting ikke frivillig af den, i hvis besiddelse de var, eller krævedes de tilbage af nogen, der frivillig har udleveret dem, kunne tingen beslaglægges. Efter den dagældende § 783, stk. 1, 1. og 2. pkt., i retsplejeloven blev beslutning om beslaglæggelse taget af retten. Politiet kunne dog, hvor så-dan beslutning ikke uden fare kunne afventes, foretage en foreløbig beslaglæggelse, men beretning om denne måtte da uden ophold og senest inden 24 timer forelægges for retten, der afgjorde, om beslaglæggelsen skulle opretholdes. PET er således i sin tid kommet i besiddelse af de omhandlede dagbø-ger gennem et strafprocessuelt tvangsindgreb (beslaglæggelse), som er godkendt af retten. 1.2 Kopiering af dagbøgerne 1.2.1. PET oplyser i udtalelsen, at PET ikke ses at være i besiddelse af notater eller lignende, som kan belyse baggrunden for beslutningen om at kopiere dagbøgerne. Det må således efter Justitsministeriets opfattelse i dag betegnes som usikkert, på hvilket nærmere grundlag PET for mere end 30 år siden foretog kopieringen af de beslaglagte dagbøger. 1.2.2. Justitsministeriet finder i forlængelse heraf anledning til at bemærke, at det ikke er usædvanligt, at politiet – med hjemmel i retsplejeloven og de almindelige regler for offentlige myndigheders adgang til at behandle personoplysninger – kopierer beslaglagte dokumenter (el-ler de dele, der vurderes relevante for sagen), og tilakterer kopierne straffesagen. Det sker bl.a. i tilfælde, hvor dokumenterne vurderes at skulle indgå i sagen som bevis, herunder hvis materialet skal fremlægges i retten i forbindelse med anmodning om retskendelser mv. eller i forbindelse med hovedforhandlingen i straffesagen. Efter den dagældende § 745, stk. 1, i retsplejeloven havde forsvareren adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet havde tilvejebragt. I det omfang materialet uden ulempe kunne mangfoldiggø-res, skulle genpart tilstilles forsvareren. Forsvareren måtte dog ikke uden politiets samtykke overlevere det modtagne materiale til sigtede eller andre. Alle former for bevismateriale var principielt omfattet af bestemmelsen, herunder politirapporter, beslaglagte dokumenter og genstande, tekni- / 24 ske erklæringer mv., jf. Hans Gammeltoft Hansen i den kommenterede retsplejelov (6. udgave, 2000), bind III, side 68 f., note 4. Materialet måt-te anses for tilvejebragt, så snart det var undergivet politiets rådighed, jf. Hans Gammeltoft Hansen, ibid., side. 69, note 5. Ifølge PET’s udtalelse af 28. november 2014 har PET i forbindelse med sagen mod Sagsøger anvendt dagbøgerne i efterforsknin-gen og har sendt en kopi af dagbøgerne til Sagsøgers da-værende Advokat 1. På den baggrund er der efter Justitsministeriets opfattelse ikke grund-lag for at fastslå, at PET uberettiget har kopieret Sagsøgers dagbøger og tilakteret kopien af dagbøgerne til operationssagen. Justitsministeriet har endvidere ikke grundlag for at fastslå, at det kun var dele af dagbøgerne – der som anført i deres helhed var beslaglagt efter retskendelse med henblik pa at tjene som bevis – som havde be-tydning for sagen, således at PET på daværende tidspunkt skulle være afstået fra at kopiere dagbøgerne i deres helhed og tilaktere kopien til operationssagen. 1.3. Udlevering af kopierne af dagbøgerne i forbindelse med tiltalefrafaldet 1.3.1 Det fremgår af PET' s udtalelse, at PET tilbageleverede de beslaglagte dagbøger – men ikke kopien på operationssagen – til Sagsøger. Kopien af dagbøgerne på operationssagen er således siden blevet opbevaret af PET sammen med sagens øvrige akter. Der er ikke for Justitsministeriet oplysninger om, hvad der er sket med den kopi, som Advokat 1 fik udleveret. 1.3.2. Justitsministeriet har overvejet, om PET burde have udleveret den kopi af dagbøgerne, som var tilakteret operationssagen, senest i forbindelse med, at straffesagen mod Sagsøger blev afsluttet med tiltalefrafald. Efter den dagældende retsplejelovs § 793 skulle ting, som var fravendt nogen ved en forbrydelse eller var udbyttet af sådanne ting, udleveres til rette vedkommende senest når sagen var endeligt sluttet. Andre ting, som var beslaglagte for at tjene som bevismidler, skulle tilbagegives, når de ikke længere behøvedes. Den, som var interesseret i tilbagegivel-sen, kunne kræve rettens kendelse om spørgsmål. Spørgsmålet om udlevering af beslaglagte genstande er i dag reguleret af retsplejelovens § 807 d, hvoraf bl.a. fremgår, at rådighedsberøvelse som følge af beslaglæggelse af genstande, bortfalder senest, når sagen er endeligt sluttet ved dom, påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, med-mindre det beslaglagte konfiskeres. Sagsøgers dagbøger må efter Justitsministeriets opfattelse anses for omfattet af dagældende retsplejelovs § 793, 2. pkt., således at kriteriet for tilbagelevering var, "når de ikke længere behøves" (som be-vis). / 25 Hverken den dagældende retsplejelov eller den gældende retsplejelov (§ 807

  1. d)indeholder en udtrykkelig regulering af, hvad der skal ske med kopier af beslaglagte dokumenter, der er indgået i straffesagens akter, når sagen afsluttes. Der findes således ikke i forhold til beslag-læggelse en bestemmelse svarende til gældende § 791 i retsplejeloven, som indebærer, at båndoptagelser, fotokopier eller anden gengivelse af det, der ved indgreb i meddelelseshemmeligheden er kommet til poli-tiets kendskab, som udgangspunkt skal tilintetgøres, hvis der ikke rej-ses sigtelse mod nogen for den lovovertrædelse, der dannede grundlag for indgrebet, eller hvis påtale senere opgives. I forarbejderne til den nugældende § 806, stk. 4 (lovforslag nr. L 41 til lov om ændring af retsplejeloven, folketingsåret l 998/99, bemærknin-gerne til § 1, nr. 22), fremgår, at rettens endelige afgørelse om ikke at godkende en beslaglæggelse, der er iværksat af politiet, medfører, at det beslaglagte straks skal tilbageleveres, og at der bør udarbejdes poli-tirapport om tilbageleveringen. Er der i et sådant tilfælde tale om be-slaglæggelse af dokumenter eller edb-materiale, der kan mangfoldiggø-res, må det i forbindelse med tilbageleveringen sikres, at kopier af ma-terialet ikke forbliver i politiets besiddelse. Disse lovbemærkninger tager sigte på den situation, hvor politiet har foretaget en ulovlig beslaglæggelse, og indebærer, at politiet i en sådan situation ikke blot skal tilbagelevere den beslaglagte genstand, men og-så tilbagelevere, destruere mv. de beviser, som politiet har tilvejebragt i forbindelse med undersøgelse af den beslaglagte genstand. Det tilsvarende kan imidlertid ikke antages at gælde, hvor politiet har foretaget en lovlig beslaglæggelse. Der kan i den forbindelse henvises til, at beslaglæggelse angår en persons fysiske rådighed over en genstand, herunder et dokument. Beslaglæggelsen indebærer således, at en per-son – efter omstændighederne ganske kortvarigt i forbindelse med ko-piering, affotografering mv. – fratages den fysiske rådighed over en genstand. Genstanden for beslaglæggelsen kan imidlertid ikke antages at udstrækkes til også at omfatte resultatet af de undersøgelser, som po-litiet har foretaget af en lovligt beslaglagt genstand. Det må således efter Justitsministeriets opfattelse antages, at tilbageleveringspligten efter den dagældende retsplejelovs § 793 (og gældende § 807
  2. d)omfatter den beslaglagte genstand, men ikke de beviser, herun-der kopier, billeder mv., som politiet har tilvejebragt ved undersøgelse af den pågældende genstand, og som er indgået i straffesagens akter. Justitsministeriet finder på den anførte baggrund ikke grundlag for at fastslå, at PET har været forpligtet til at udlevere kopien af dagbøgerne fra operationssagen til Sagsøger i forbindelse med, at selve dagbøgerne blev tilbageleveret. 1.4. Opbevaring af kopierne efter tiltalefrafaldet / 26 1.4.1. Som anført ovenfor pkt. 1.3 har PET siden tiltalefrafaldet i 1982 opbevaret kopien af Sagsøgers dagbøger i operationssagen pa linje med sagens øvrige akter . PET har over for Justitsministeriet oplyst, at operationssagen mod Sagsøger er opbevaret af hensyn til varetagelse af PET' s opga-ver. PET har i den forbindelse oplyst, at der ikke ses at være notater mv., der belyser, om tjenesten allerede i forbindelse med tiltalefrafaldet i 1982 vurderede dagbøgerne (og sagens akter i øvrigt) som værende af særlig historisk interesse, jf. den såkaldte 1965-aftale, som på daværende tidspunkt gjaldt for PET's overførsel af materiale til Statens Arkiver. Om 1965aftalen henvises til pkt. 2.2.2 nedenfor. Justitsministeriet skal i tilknytning hertil bemærke, at PET som andre offentlige myndigheder er berettiget – og normalt også forpligtet – til at opbevare sager og tilknyttede sagsakter efter, at der er truffet afgørelse i sagen. Oplysninger i PET's operationssager kan således – på samme måde som sager hos det øvrige politi – være relevante at opbevare, hvis der f.eks. måtte fremkomme nye oplysninger om de forhold, der i sin tid blev undersøgt, eller hvis oplysningerne f.eks. måtte blive relevante i forbindelse med efterforskningen af nye sager. Spørgsmålet om PET’s adgang til at opbevare operationssager er i dag reguleret af § 9 i lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1600 af 19. december 2014, hvorefter PET – medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov – skal slette oplysninger om fysiske og juridiske personer, der er tilveje-bragt som led i undersøgelser eller efterforskning rettet mod sådanne personer, nar der ikke i forbindelse med undersøgelsen eller efterforsk-ningen er tilvejebragt nye oplysninger inden for de seneste 15 år. Slet-ning af oplysningerne kan undlades, hvis væsentlige hensyn til vareta-gelsen af PET's opgaver, jf. § l, gør det nødvendigt. PET-lovens § 9 er nærmere omtalt under pkt. 2.2.3 nedenfor. Tidligere var PET's adgang til at opbevare operationssager med tilhø-rende sagsakter reguleret af Justitsministeriets retningslinjer af 7. de-cember 2009 for PET's behandling af personoplysninger mv. (2009-retningslinjerne). Det fremgik af § 6, stk. 2, i 2009-retningslinerne, at en journalsag (f.eks. en operationssag) skulle slettes og eventuelle tilknyt-tede sagsakter destrueres, hvis sagens oplysninger ikke længere var nødvendige af hensyn til varetagelsen af efterretningstjenestens opga-ver, jf. dog § 10 (materiale af særlig historisk interesse, jf. den såkaldte 1965-aftale, som omtales pkt. 2.2. l. nedenfor). Såfremt efterretningstje-nesten ønskede at bevare en sag i mere end 20 år efter sagens oprettelse, kunne dette kun ske med det daværende Udvalg 1's godken-delse. Frem til sletning skete, skulle spørgsmålet om sagens bevaring herefter forelægges Udvalg 1 til godkendelse hvert 10. år, medmindre udvalget havde fastsat en kortere frist. / 27 Det fremgik af § 6, stk. 3, i 2009-retningslinjerne, at Udvalg 1 etablerede en stikprøvekontrol med bl.a. overholdelsen af de i medfør af stk. 2 fastsatte frister. Udvalg 1 blev pr. 1. januar 2014 afløst af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, som er oprettet i henhold til PET-loven. Om de tidligere retningslinjer for PET's behandling af personoplysnin-ger kan der i øvrigt henvises til betænkning nr. 1529 om PET og FE, ka-pitel 5, afgivet af det såkaldte Udvalg 2. Om PET's opbevaring af materiale af særlige historisk interesse henvi-ses til pkt. 2.2.l nedenfor og kapitel 8, pkt. 2.6 i betænkning nr. 1529. 1.4.2. Det fremgår af PET's udtalelse af 28. november 2014, at PET i 2010 tog stilling til, hvorvidt operationssagen vedrørende Sagsøger fortsat var nødvendig af hensyn til varetagelsen af PET’s opga-ver. PET vurderede, at dette ikke var tilfældet, hvorefter sagsakterne (her-under kopierne af dagbøgerne) skulle destrueres, medmindre sagen skulle overføres til Statens Arkiver (eller øvrigt opbevares som led i det kassationsforbud, som – i forbindelse med PET-kommissionens arbejde – var blevet indført i efteråret 2008), jf. nærmere herom i PET’s udtalel-se. 1.5 Opsamling På den ovenfor anførte baggrund er der efter Justitsministeriets opfat-telse ikke grundlag for at fastslå: - at PET ulovligt er kommet i besiddelse af Sagsøgers dagbøger, at PET ulovligt har kopieret dagbøgerne og at PET ulovligt har opbevaret kopien af dagbøgerne 2. Sletning eller overførsel til Statens Arkiver Folketingets Ombudsmand har anmodet PET og Justitsministeriet om en nærmere redegørelse for vurderingen af dagbøgernes særlige histo-riske interesse, herunder om der i forbindelse med denne vurdering er foretaget en afvejning af den historiske interesse over for hensyn til Sagsøgers personlige interesser mv. og eventuelle tredjeper-soners interesse i, at der ikke sker videregivelse af fortrolige oplysnin-ger om dem. 2.1. Sagsforløbet 2.1.1. Som anført under pkt. 1.4.3 ovenfor vurderede PET i 2010, at operationssagen vedrørende Sagsøger, herunder kopien af dagbøgerne, ikke længere var nødvendig af hensyn til varetagelse af PET’s opgaver / 28 Efter de dagældende retningslinjer for PET’s behandling af personoplysninger mv., jf. nærmere herom pkt. 2.2 nedenfor, skulle PET herefter vurdere, om operationssagen skulle destrueres eller bevares for efterti-den. Som det fremgår af PET’s udtalelse, blev det vurderet, at sagen skulle bevares for eftertiden, jf. 2009-retningslinjernes § 10, stk. 1, og den såkaldte 1965-aftale mellem Rigsarkivet og PET. Sagen blev herefter gjort utilgængelig for PET’s operative og efterretningsmæssige virke, jf. 2009retningslinjernes § 10, stk. 2. PET har i den forbindelse oplyst, at PET ikke ses at være i besiddelse af notater eller lignende i forbindelse med denne vurdering. Det fremgår således ikke, om der blev foretaget en konkret vurdering af dagbøger-ne, herunder en afvejning af dagbøgernes historiske interesse over for hensyn til Sagsøger eller eventuelle tredjepersoner, eller om der blev inddraget proportionalitetsbetragtninger om eksempelvis kun at bevare dele af dagbøgerne. PET har imidlertid oplyst, at PET’s praksis var at vurdere hele sager og ikke enkelte dokumenter heri. 2.1.2. Sagsøger klagede den 23. maj 2011 til Justitsministe-riet over, at kopien af dagbøgerne fortsat var i PET’s varetægt, og over PET’s planer om at udlevere kopien til Statens Arkiver. Ved afgørelse af 30. august 2012 til Sagsøger redegjorde Ju-stitsministeriet for, at operationssagen af PET var blevet vurderet af særlig historisk interesse. Ministeriet redegjorde endvidere for retnings-linjerne for overførelse af sådanne sager til Statens Arkiver, herunder om reglerne for opbevaring hos PET, hvis materialet – som det var til-fældet i den konkrete sag – af praktiske eller sikkerhedsmæssige grun-de ikke kunne overføres til Statens Arkiver. Det fremgår endvidere af Justitsministeriets afgørelse, at ministeriet ik-ke fandt grundlag for at tilsidesætte PET’s vurdering (fra 2010) af, at sagsakterne, herunder kopien af dagbøgerne, var af særlig historisk interesse, jf. den såkaldte l965-aftale. Justitsministeriet oplyste desuden i afgørelsen, at Rigsarkivet forud for Justitsministeriets afgørelse i henhold til arkivlovgivningen havde fast-sat bevarings- og kassationsbestemmelser for papirarkivalier i PET’s varetægt. Disse bevarings- og kassationsbestemmelser trådte i kraft 12. april 2012 og afløste den såkaldte 1965-aftale. Justitsministeriet fandt i afgørelsen, at de nye bestemmelser fra Rigsarkivet også indebar, at sagsakterne, herunder kopien af dagbøgerne, skulle bevares med henblik på overførsel til Statens Arkiver 2.1.3. I forlængelse af Justitsministeriets afgørelse af 30. august 2012 har Dansk Forfatterforening rettet henvendelse til Justitsministeriet på veg-ne af Sagsøger om sagen. Justitsministeriet har i breve af 20. december 2012 og 17. december 2013 fastholdt ministeriets afgørelse af 30. august 2012. / 29 I forbindelse med ikrafttræden af PET-loven den 1. januar 2014 blev der etableret en såkaldt indirekte indsigtsordning, hvorved den nyoprette-de myndighed, Tilsynet med Efterretningstjenesterne, blev kompetent til at behandle spørgsmålet om opbevaring af bl.a. sagsakter vedrøren-de Sagsøger i det såkaldte historiske arkiv hos PET. Tilsynet med Efterretningstjenesterne traf den 16. juni 2014 en afgørelse, hvoraf fremgår, at tilsynet i henhold ti! § 13, stk. 1, i PET-loven har foretaget en undersøgelse af, om PET i relation til Sagsøgers dagbøger uberettiget behandler oplysninger om ham. Det fremgår af afgørelsen, at dette ikke er tilfældet. 2.2. Retsgrundlaget 2.2.1. Efter § 6, stk. 2, i de tidligere gældende retningslinjer af 7. december 2009 for PET’s behandling af personoplysninger mv. (2009retningslinjerne) skulle en journalsag (f.eks. en operationssag) slettes og eventuelle tilknyttede sagsakter destrueres, hvis sagens oplysninger ik-ke længere var nødvendige af hensyn til varetagelsen af PET's opgaver. Dette gjaldt dog ikke "sager af særlig historisk interesse", idet det fulgte af § 10, stk. l, i 2009-retningslinjerne, at materiale, som i medfør af bestemmelser om bevaring og kassation udstedt af Statens Arkiver skulle bevares for eftertiden, ikke måtte destrueres eller slettes. Sådant materi-ale skulle i stedet senest ved udløbet af den frist, som efter retnings-linjerne gjaldt for destruktion eller sletning, overføres til Statens Arki-ver. Det fulgte af retningslinjernes § 10, stk. 2, at hvis materialet af praktiske eller sikkerhedsmæssige grunde ikke overførtes til Statens Arkiver, skulle materialet, fra det tidspunkt, hvor destruktion eller sletning efter retningslinjerne skulle være sket, holdes adskilt fra efterretningstjene-stens øvrige sager, således at alene medarbejdere, der af chefen for Poli-tiets Efterretningstjeneste var særligt godkendt hertil, havde adgang til sagerne og således, at sagerne ikke kunne gøres til genstand for søgning eller sagsbehandling i forbindelse med efterretningstjenestens operative og efterforskningsmæssige opgaver. 2.2.2. Frem til 12. april 2012 fandtes de nærmere retningslinjer for, hvil-ke sager PET – uanset slettefristerne mv. – skulle bevare med henblik på overførelse til Statens Arkiver, i den såkaldte 1965-aftale mellem Rigsarkivet og PET. Aftalen er nærmere beskrevet i Rigsarkivets skrivelse af 17. december 1965 til PET. Det fremgår bl.a. af denne skrivelse, at PET’s arkivalier om bl.a. enkeltakter vedrørende personer, der har haft en mere fremtræ-dende politisk, kulturel, økonomisk eller administrativ position beva-res. Det fremgår endvidere, at (andet) materiale, som skønnes at have eller at kunne få historisk værdi, bevares. Der henvises i øvrigt til Rigsarkivets skrivelse af 17. december 1965 til PET. / 30 2.2.3. I henhold til § 5, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige arkivalier og offentlige arkivers virksom-hed (arkivbekendtgørelsen) udstedt i medfør af arkivloven fastsatte Rigsarkivets i 2012 bevarings- og kassationsbestemmelser for papirarkivalier i PET’s varetægt. Bestemmelserne trådte i kraft den 12. april 2012 og ophævede samtidig Rigsarkivets skrivelse af 17. december 1965 (1965aftalen). I henhold til bilag 1 i disse bevarings- og kassationsbestemmelser skal operationssager bevares. Dog kasseres sager, som ikke har medført egentlig sagsbehandling. Arkivloven – og dermed også de i medfør heraf fastsatte bevarings- og kassationsbestemmelserne for PET’s papirarkivalier – finder også anvendelse for arkivalier, der er udfærdiget af en myndighed eller er kommet i en myndigheds besiddelse før lovens ikrafttræden (den 1. juli 2003), jf. lovens § 52. Rigsarkivets bevarings- og kassationsbestemmelse finder således også anvendelse for operationssagen, hvor kopien af Sagsøgers dagbøger er akteret. Der henvises i øvrigt til Rigsarkivets bevarings- og kassationsbestemmelser af 12. april 2012 for papirarkivalier i PET’s varetægt. 2.2.4. Den 1. januar 2014 trådte PET-loven i kraft. Efter PET-lovens § 9 skal PET, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov, slette oplysninger om fysiske og juridiske personer, der er tilvejebragt som led i undersøgelser eller efterforskning rettet mod sådanne personer, når der ikke i forbindelse med undersøgelsen eller efterforskningen er tilvejebragt nye oplysnin-ger inden for de seneste 15 år. Sletning af oplysningerne kan undlades, hvis væsentlige (hensyn til varetagelsen af PET’s opgaver, jf. § 1, gør det nødvendigt. Af bemærkningerne til § 9 i forslaget til lov om PET (Lovforslag nr. L 161 af 27. februar 2013) fremgår bl.a. følgende: "Der findes i anden lovgivning, herunder arkivlovgivningen, regler, der indebærer, at PET ikke er berettiget til at slette oplysninger. Rigsarkivaren har således f.eks. fastsat regler, der indebærer, at PET skal bevare oplysninger af historisk interesse, jf. nærmere her-om i pkt. 4.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Sådanne regler skal PET følge, hvilket indebærer, at PET vil være afskåret fra at slette oplysningerne. Det følger således af stk. 1, at PET's for-pligtelse til at slette oplysninger ikke skal gælde, hvis andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov. Det forudsættes, at justitsministeren i medfør af bemyndigelsesbestemmelserne i lovforslagets § 7, stk. 3, og § 8, stk. 3, fastsætter regler, der begrænser PET’s mulighed for at behandle oplysninger, / 31 som skulle være slettet, men ikke er blevet det som følge af bestemmelser fastsat i anden lovgivning, jf. stk. 1, f.eks. fordi oplysningerne er af historisk interesse. Det vil bl.a. fremgå af disse regler, at PET skal opbevare sager, der af praktiske eller sikkerhedsmæssi-ge årsager ikke overføres til Statens Arkiver, på et historisk arkiv hos PET, hvortil der gælder særlige adgangsbegrænsninger.” 2.3. Justitsministeriets bemærkninger 2.3.1. Spørgsmålet om den fortsatte opbevaring af operationssagen vedrørende Sagsøger, herunder kopien af dagbøgerne, på PET’s særlige historiske arkiv er i dag reguleret af PET-lovens § 9, stk. 1, sammenholdt med Rigsarkivets bevarings- og kassationsbestemmelser for papirarkivalier i PET’s varetægt udstedt i medfør af arkivbekendt-gørelsen. PET er således forpligtet til at bevare operationssager, som har medført egentlig sagsbehandling, jf. bilag 1 i Rigsarkivets bevarings- og kassationsbestemmelser. De nævnte bevarings- og kassationsbestemmelser giver ikke PET mulighed for at fjerne akter helt eller delvist fra sådanne sager. De hensyn, der er til personer, som er omtalt i operationssagerne, er derimod varetaget af arkivlovgivningens almindelige regler, herunder reglerne om adgang til sådanne arkivalier. Det følger således bl.a. af

§ 23

, at arkivenheder, som indeholder oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, som udgangs-punkt (først) er tilgængelige, efter de er 75 år gamle. Operationssagen, herunder kopien af dagbøgerne, vedrørende Sagsøger har ifølge oplysningerne i sagen medført egentlig sags-behandling og skal som følge heraf bevares, jf. Rigsarkivets bevarings-og kassationsbestemmelser og PET-lovens §

  1. Justitsministeriet har således ikke grundlag for at kritisere, at PET fort-sat opbevarer operationssagen vedrørende Sagsøger, her-under kopien af dagbøgerne, i tjenestens særlige historiske arkiv med henblik på overførelse til Statens Arkiver. Det bemærkes i den forbindelse, at Tilsynet med Efterretningstjenester-ne fra
  2. januar 2014 er den kompetente klageinstans i forhold til PET's behandling af personoplysninger, herunder i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt PET-lovens § 9 er overholdt i sager, der opbevares på PET’s historiske arkiv. Som anført ovenfor under pkt. 2.1.3 har Tilsynet med Efterretningstjenesterne ved afgørelse af l
  3. juni 2014, fundet, at PET i relation ti] dagbøgerne ikke uberettiget behandler oplysninger om Sagsøger. 2.3.
  4. Særligt for så vidt angår det af Dansk Forfatterforening anførte synspunkt om, at ophavsretslovens § 28 skulle være til hinder for PET's fortsatte opbevaring af kopien af Sagsøgers dagbøger, be-mærkes følgende: / 32 Ophavsretslovens § 28, der fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 407 af
  5. juni 1998, fastslår bl.a., at værker kan gengives (bl.a. kopieres) i forbindelse med sagsbehandlingen inden for offentlige myndigheder. Af forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 37 af
  6. marts 1998, bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6) fremgår, at almene samfundsmæssige hensyn tilsiger, at der skabes en klar hjemmel for, at der i forbindelse med sagsbehandling inden for bl.a. offentlige myndigheder kan foretages den for sagsbehandlingen nødvendige kopiering. Hverken ophavsretslovens § 28, loven i øvrigt eller den ophavsretslov, som var gældende i 1981-82, hvor PET ifølge det oplyste foretog kopie-ringen, kan antages være til hinder for, at PET i sin tid kopierede do-kumenter, der var beslaglagt i henhold til retskendelse, eller til hinder for, at PET i overensstemmelse med PET-lovens og arkivlovgivningens regler nu opbevarer de pågældende dokumenter med henblik på over-førsel til Statens Arkiver. Justitsministeriet skal i den forbindelse henvise til ophavsretslovens § 27, hvoraf bl.a. fremgår, at når eksemplarer af værker beskyttet efter denne lov er indgået til en forvaltningsmyndighed eller domstol i for-bindelse med dens virksomhed, er ophavsretten ikke til hinder for, at andre forlanger aktindsigt i eksemplarer af værker, herunder forlanger afskrift eller kopi, i overensstemmelse med lovgivningens bestemmel-ser herom. Det samme gælder for værker, som er frembragt inden for den pågældende forvaltningsmyndighed eller domstol. Ophavsretten er endvidere ikke til hinder for, at arkivalier, der er afleveret til et of-fentligt arkiv eller en institution, som efter kulturministerens bestem-melse kan sidestilles hermed, gøres tilgængelige for almenheden i over-ensstemmelse med arkivlovgivningen bestemmelser herom. Der må dog ikke udleveres kopier af private arkivalier. Når ophavsretten således viger for aktindsigtsreglerne og arkivlovgivningen, kan det efter Justitsministeriets opfattelse ikke være i strid med ophavsretsloven, at PET fortsat opbevarer en kopi af Sagsøgers dagbøger med henblik på overførelse til Statens Arkiver som en del af et offentligt arkivalie, jf. PET-lovens § 9 og Rigsarkivets beva-rings- og kassationsbestemmelser for PET's papirarkivalier. 2.3.
  7. Da PET i 2010 besluttede at bevare operationssagen vedrørende Sagsøger, var spørgsmålet om bevaring af sagen nærmere reguleret af 2009-retningslinjerne og den såkaldte 1965-aftale, jf. nær-mere herom pkt. 2.2.1 og 2.2.2 ovenfor. Set i forhold til de nugældende bevarings- og kassationsbestemmelser for papirarkivalier hos PET, var retningslinjerne fra 1965 betydeligt me-re skønsprægede i forhold til, hvilke specifikke sager mv. der skulle be-vares. Som det fremgår af Justitsministeriets afgørelse af
  8. august 2012 og efterfølgende korrespondance med Dansk Forfatterforening, har Justitsministeriet ikke fundet grundlag for at tilsidesætte PET’s vurdering (fra 2010) af, at operationssagen vedrørende Sagsøger som så-dan var omfattet af 1965-aftalen og således skulle overføres til Statens / 33 Arkiver med henblik på bevaring for eftertiden, jf. § 10 i 2009retningslinjerne. Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at operationssagen mod Sagsøger både i samtiden og efterfølgende har givet anled-ning til omfattende omtale i bøger, medier mv. Således har den uaf-hængige undersøgelseskommission (PET-kommissionen) ganske ind-gående behandlet efterforskningen mod Sagsøger, herun-der på grundlag af oplysninger fra operationssagen, jf. bind 13 i beret-ningen Justitsministeriet finder ikke grundlag for at kritisere, at PET’s praksis var at vurdere hele sager og ikke enkeltakter. Justitsministeriet bemær-ker i den forbindelse, at der ikke er grundlag for at fastslå, at kopien af dagbøgerne, der efter det oplyste har været anvendt i forbindelse med efterforskningen af sagen, ikke burde have været tilakteret sagen, jf. nærmere herom 1.3.2 ovenfor. Justitsministeriet bemærker endvidere, at hensynet til Sagsøger og eventuelle andre personer omtalt i dagbogen også på daværende tidspunkt ville være beskyttet af arkiv-lovgivningens almindelige regler. 2.3.
  9. Justitsministeriet skal afslutningsvist bemærke, at der også for andre forvaltningsmyndigheder (end PET), herunder det øvrige politi og anklagemyndighed, samt for domstolene, er pligt til bevare sager i henhold til bevarings- og kassationsbestemmelser udstedt af Rigsarki-vet i henhold til arkivlovgivningen. Der er således bl.a. i henhold til arkivlovgivningen fastsat bevarings- og kassationsbestemmelser for anklagemyndighedens arkivalier, jf. bekendtgørelse nr. 183 af
  10. marts 2009, og for Rigspolitiet og politikredsenes arkivalier, jf. bekendtgørelse nr. 177 af
  11. marts
  12. Disse bevarings- og kassationsbestemmelser medfører, at politiet og anklagemyndigheden opbevarer et ganske omfattende antal straffesa-ger af hensyn til eftertiden. Sådanne straffesager vil – som det er tilfæl-det med operationssagen vedrørende Sagsøger – også kunne indeholde oplysninger af privat karakter. Der henvises i øvrigt til PET’s udtalelse af
  13. november 2014 og det vedlagte materiale.” Dansk Forfatterforening fremkom i brev af
  14. april 2015 til Folketingets Ombudsmand med bemærkninger til udtalelserne fra PET og Justitsministeriet. Forfatterforeningen anførte bl.a.: ”Vi bemærker at denne sag drejer sig om arkiveringen af den fulde dagbogskopi. PET tog også en partiel kopi af uddrag af dagbogen, der må forudsættes at udgøre de passager af dagbogen, som PET på et tidspunkt i sagsbehandlingen har vurderet som relevante for sagen. Den partielle kopi var tilakteret operationssagen så sent som i 2010, da Sagsøger / 34 fik aktindsigt i operationssagen og gjorde sig bekendt med PET’s besiddelse af såvel den fulde dagsbogskopi som kopien af uddrag af dagbogen. Dette har vi tidligere anført i vores brev til Folketingets Ombudsmand af
  15. marts 2013, side 2, nederst. Det nævnes ikke i PET281114 og det afvises uden nærmere begrundelse som relevant i JM
  16. Ifølge Sagsøger, er det også disse uddrag, altså den partiel-le kopi, der er brugt som kildemateriale i såvel PET Kommissionens be-retning, som i DIIS’s Koldkrigsrapport. Dens tilstedeværelse vil således kunne bekræftes af uafhængige vidner. Tilstedeværelsen af denne partielle kopi af dagbogen i uddrag er et be-vis for, at PET både var i stand til og rent faktisk på et tidspunkt har fo-retaget en vurdering af, at der var anseelige dele af Sagsøgers dagbog, der aldrig har været relevant for PET’s efterforskning af Sagsøger. Efter vores opfattelse er det irrelevant om den partielle dagbogskopi fortsat forefindes på sagen eller muligvis er blevet slettet af PET siden
  17. Det behøver vi således ikke afvente hverken justitsministeriets el-ler PET’s yderligere oplysninger om. Dens eksistens beviser, at myn-digheden ikke kan anføre en begrundelse for, hvorfor PET skulle være berettiget til at være i besiddelse af den fulde dagbogskopi, hverken i 2010 eller på noget tidspunkt siden den partielle dagbogskopi blev fremstillet. Når dagbogskopien ikke er lovligt i PET’s besiddelse i 2010 er der heller ikke nogen forpligtelse for PET til at overføre dagbogskopien til Statens Arkiver. Der er da heller ikke tale om nogen absolut forpligtelse som PET og justitsministeriet fremfører allerede fordi der er tale om en skønsmæssig vurdering af, om materialet er af "særlig historisk interes-se". Arkivering i Statens Arkiver ud fra almenvellets historiske interesse kan ikke finde sted mod borgerens modsatrettede grundlovs- og folke-retligt sikrede rettigheder til beskyttelse af privatlivets fred og ejen-domsrettens ukrænkelighed. Arkivloven er blot en almindelig lov. …” I brev af
  18. juni 2015 anførte Justitsministeriet over for Folketingets Ombuds-mand bl.a., at PET den
  19. maj 2015 havde oplyst, at den medarbejder i PET, som havde behandlet sagen i anledning af forfatterforeningens klage til Folke-tingets Ombudsmand, ikke umiddelbart havde konstateret, at PET skulle være i besiddelse af en såkaldt ”partiel kopi” af dagbøgerne. Det blev dog bemærket, at det ikke stod PET klart, hvad der nærmere blev sigtet til med ”partiel kopi” . Det fremgår af sagen, at Sagsøger den
  20. februar 2016 anmodede Rigsarkivet om at se materiale, der ikke er umiddelbart tilgængeligt. / 35 Folketingets Ombudsmand anmodede den
  21. marts 2016 Justitsministeriet, PET og Tilsynet med Efterretningstjenesterne om en supplerende udtalelse. Ombudsmanden bad særligt myndighederne om at forholde sig til, hvorvidt artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kunne være relevant ved anvendelse og fortolkningen af gældende arkivregler mv. i en sag som den foreliggende. Det fremgår af sagen, at Folketingets Ombudsmand den
  22. juni 2016 holdt møde med Justitsministeriet, Kulturministeriet og Rigsarkivet om sagen. Den
  23. juli 2016 fremsendte Justitsministeriet sin udtalelse (bilagt PET’s udtalel-se) til Folketingets Ombudsmand, hvori anførtes bl.a.: ”
  24. Justitsministeriet skal i anledning af Ombudsmandens anmodning bemærke følgende: 2.
  25. Justitsministeriet har for så vidt angår de to første spørgsmål været i telefonisk kontakt med PET, der har oplyst, at tjenesten ikke kan kaste yderligere lys over de rejste spørgsmål i forhold til PET’s udtalelse af
  26. november 2014, som er refereret i Justitsministeriets brev af
  27. fe-bruar 2015 til Folketingets Ombudsmand. Justitsministeriet kan dog henvise til pkt. 2.3.3 i det nævnte brev. 2.
  28. For så vidt angår det mere generelle spørgsmål om, hvorvidt myndighederne i forbindelse med anvendelse og fortolkning af arkivregler-ne, herunder bevarings- og kassationsbestemmelser udstedt af Rigsar-kivet, særskilt skal inddrage artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), skal Justitsministeriet bemærke følgende: Bestemmelsen i § 9 i lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1600 af
  29. december 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 1881 af
  30. december 2015, vedrører PET’s sletning af oplysnin-ger om fysiske og juridiske personer, der er tilvejebragt som led i un-dersøgelser eller efterforskning rettet mod sådanne personer. Det frem-går af bestemmelsen, at regler i anden lovgivning (herunder arkivlov-givningen) kan indebære, at PET ikke er berettiget til at slette oplysnin-ger. Det følger af bilag 1 i Rigsarkivets bevarings- og kassationsbestemmel-ser for papirarkivalier i PET's varetægt, der trådte i kraft den
  31. april 2012, at PET er forpligtet til at bevare operationssager, som har medført egentlig sagsbehandling. Operationssagen vedrørende Sagsøger skal som følge heraf bevares for eftertiden, jf. Rigsarkivets beva-rings- og kassationsbestemmelser og PET-lovens §
  32. I lighed med, hvad der er fastsat for en lang række andre offentlige myndigheders arkivalier, er bevarings- og kassationsbestemmelserne for papirarkivalier i PET’s varetægt udformet på en sådan måde, at der ikke skal foretages en konkret vurdering af enkeltakter mv. i de sager, / 36 som skal bevares i henhold til bestemmelserne. Bestemmelserne giver således efter deres ordlyd ikke PET mulighed for at foretage en konkret afvejning – bl.a. af hensynet til en persons privatliv over for den histori-ske interesse – i forbindelse med aflevering af bevaringsværdige sager til Statens Arkiver, herunder mulighed for i den forbindelse at fjerne ak-ter helt eller delvist fra sådanne sager. I lyset heraf har Justitsministeriet overvejet om bevarings- og kassationsbestemmelserne for papirarkivalier i PET’s varetægt er forenelige med artikel 8 i EMRK. 2.2.
  33. Efter artikel 8, stk. 1, i EMRK har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at offentlige myndigheders opbevaring af personoplysninger efter omstændighederne kan være omfattet af retten til respekt for privatlivet ef-ter EMRK artikel
  34. I sagerne Leander mod Sverige, dom af
  35. marts 1987 (præmis 48) og Amann mod Schweiz, dom af
  36. februar 2000 (præmis 65), har Domstolen således fastslået, at opbevaring af oplysninger, der har forbindelse til enkeltpersoners privatliv, er omfattet af retten til respekt for privatlivet efter EMRK artikel
  37. I det omfang, der med opbevaring af personoplysninger foretages ind-greb i en enkeltpersons privatliv, skal betingelserne for dette indgreb være opfyldt, jf. EMRK artikel 8, stk.
  38. Indgrebet skal således have lovhjemmel, varetage et af de i bestemmelsen opregnede formål og være nødvendigt i et demokratisk samfund (proportionalitetskravet). Der ses ikke at foreligge praksis fra Menneskerettighedsdomstolen om foreneligheden med EMRK af bevarings- og kassationsbestemmelser udformet som i den foreliggende sag. Domstolen har derimod på andre områder – f.eks. i forhold til politi og efterretningstjenesters indsamling og registrering af personoplysninger – anerkendt, at offentlige myndigheder kan indsamle og opbevare oplysninger om enkeltpersoners private forhold, hvis det sker som led i varetagelsen af legitime hensyn, jf. opregningen i artikel 8, stk.
  39. I forhold til, om en sådan indsamling og opbevaring af oplysninger er fore-nelig med EMRK artikel 8, lægger Domstolen dog bl.a. også vægt på den nærmere udformning af den nationale lovgivning herom, herunder om lovgivningen i fornødent omfang beskytter de berørte personer mod misbrug (såkaldte safe guards), jf. Weber og Saravia mod Tyskland, afgørelse af
  40. juni 2006 (præmis 95-101), Rotaru mod Rumænien, Stor-kammerdom af
  41. maj 2000 (præmis 55-59), Uzun mod Tyskland, dom af
  42. september (præmis 63-67) og S. og Marper mod Storbritannien, dom af
  43. december 2008 (præmis 95-99). 2.2.
  44. Justitsministeriet har indhentet en udtalelse fra Kulturministeriet om arkivlovgivningen og de hensyn, som begrunder bevaring af offent-lige myndigheders arkivalier i henhold til de bevarings- og kassationsbestemmelser, som Rigsarkivet udsteder i forhold til de enkelte myndigheder. Kulturministeriet har i den anledning bl.a. oplyst følgende: / 37 'Ifølge

§ 4, nr.

1 og 2, har Statens Arkiver til formål 'at sikre bevaringen af arkivalier, der har historisk værdi eller tjener til dokumentation af forhold af væsentlig administrativ eller retlig betydning for borgere og myndigheder' og 'at sikre muligheden for kassation af ikkebevaringsværdige offentlige arkivalier i samarbejde med de myn-digheder, der er omfattet af denne lov'. Bevaringen af arkivalier skal sikre dækkende dokumentation for beskrivelse og analyse af det danske samfund og dets udvikling i flest mulig aspekter. Dertil kommer arkivalier, der dokumenterer forhold af væsentlig retlige eller administrativ betydning for borgere og myndig-heder. I praksis opfylder arkivalier, der omhandler forhold af væsentlig administrativ eller retlig betydning, også kvalifikationen 'historisk vær-di' eller forskningsmæssig genanvendelsesværdi. Det bemærkes i denne forbindelse, at den forskningsmæssige værdi ikke kun knytter sig til fa-get historie, men til andre videnskaber, som arbejder på grundlag af hi-storiske eller tidligere tilvejebragte data, fx. sundhedsvidenskab, demo-grafi, økonomi, sociologi, politologi etc. Dertil kommer formål af al-menkulturel karakter, fx. slægtsforskning. En del af de arkivalier eller data, der bevares af hensyn til disse formål, indeholder i sagens natur oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller forhold, der af andre hensyn fordrer fortrolighed. Udvælgelsen af arkivalier til bevaring sker således ikke på grundlag af ind-holdets større eller mindre fortrolige karakter, men udelukkende efter en vurdering af genanvendelses- eller bevaringsværdien. Kassation sker af økonomiske grunde. I bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i den arkivlov, som blev vedtaget i 1992, hedder det: 'Allerede af ressourcemæssige grunde er det klart, at kun en mindre del af de offentlige myndigheders arkivalier kan bevares. Kassation foreta-ges således af økonomiske hensyn, ikke af forskningsmæssige. Der skal kasseres indtil grænsen for, hvad der er forsvarligt under hensyn til de formål, der søges opnået ved bevaring af arkivalier, og under anvendel-se af metoder, der omkostningsmæssigt står i rimeligt forhold til den opnåede pladsgevinst. Kassationsprocessen er med andre ord en imø-dekommelse af samfundets berettigede krav om økonomisering med de ressourcer, der skal anvendes i forbindelse med bevaring.' Derimod finder kassation ikke sted på baggrund af arkivaliernes indhold af for-trolige oplysninger. Fortrolighedshensynene varetages i arkivloven gennem de i eller i med-før af loven fastsatte tilgængelighedsfrister og gennem bestemmelser, der skal sikre, at fortrolighedshensynene stadig varetages i tilfælde, hvor der dispenseres fra tilgængelighedsfristerne.

regler om tilgængelighed mv. i lovens kapitel 6-8 omfatter offentlige arkivali-er, der er afleveret til et offentligt arkiv eller er over 20 år gamle. Fra 20 års fristen gælder en række undtagelser, hvor fristen er eller kan for-længes.

kapitel 6 fastsætter for arkivenheder, der indehol-der oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske for-hold, en 75 års tilgængelighedsfrist. Er der tale om særlig følsomme op-lysninger, kan denne frist forlænges. F.eks. er der for Det Psykiatriske / 38 Centralregister, der indeholder oplysninger om patienter, der har været indlagt på psykiatriske hospitaler mv., fastsat en tilgængelighedsfrist på 150 år.

§ 27, stk.

1, fastsætter, at den afleverende myndighed efter drøftelse med et modtagende arkiv kan fastsætte særlig længere tilgængelighedsfrister på indtil 60 år for dokumenter mv., der indeholder oplysninger af fortrolig karakter; længere frister end 60 år kan fastsæt-tes efter drøftelse mellem vedkommende minister og kulturministeren. Der er således for arkivalier, der er afleveret til Rigsarkivet fra Politiets Efterretningstjeneste, fastsat en tilgængelighedsfrist på 80 år. Ifølge

§ 30, stk.

1, kan enhver søge om dispensation fra

tilgængelighedsfrister. Imødekommes en ansøgning om dispensation, bliver den, der får dispensation, umiddelbart omfattet af tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger i det materiale, der er givet adgang til, jf.

§ 40

. Endvidere kan der fastsættes særlig vilkår for benyttelsen af de oplysninger, der er givet adgang til, jf.

§41. ' 2.2.3.

Rigsarkivet har i medfør af arkivloven – og for bl.a. at sikre bevaringen af arkivalier, der har historisk værdi eller tjener til dokumenta-tion af forhold af væsentlig administrativ eller retligt betydning for borgere og myndigheder, jf. nærmere herom pkt. 2.2.2 ovenfor – fastsat bevarings- og kassationsbestemmelser for papirarkivalier i PET’s vare-tægt. Når PET i henhold til disse bestemmelser bevarer sager som f.eks. operationssagen vedrørende Sagsøger, sker det således i over-ensstemmelse med loven og for at varetage vægtige samfundsmæssige hensyn, som kan begrunde indgreb i privatlivet, jf. EMRK artikel 8, stk. 2 (om bl.a. beskyttelse af andres rettigheder og friheder). Den opbevaring af oplysninger om bl.a. enkeltpersoners private for-hold, som i den forbindelse finder sted, kan ikke antages at gå videre, end hvad der er foreneligt med EMRK artikel 8, stk. 2 (nødvendigt i et demokratisk samfund). Dette gælder også, selvom bevarings- og kassationsbestemmelserne er udformet på en sådan måde, at der ikke foreta-ges en konkret vurdering af enkeltakter mv. i de sager, som bevares i henhold til bestemmelserne. Der kan i den forbindelse også peges på, at bevaringen af personoplysninger, herunder om enkeltpersoners private forhold, er begrænset til oplysninger, som PET har indsamlet som led i sin opgavevaretagelse -bl.a. med henblik på at forebygge, efterforske og modvirke forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder mv., jf. straffelovens kapi-tel 12 og

  1. PET’s adgang til at indsamle og på anden måde behandle personoplysninger er i dag indgående reguleret i PET-loven, der i vidt omfang kodificerer den retstilstand, som tidligere var gældende for PET’s virksomhed, jf. pkt. 2.4 i lovforslag nr. L 161 af
  2. februar 2013 om Politiets Efterretningstjeneste (PET). / 39 Dernæst er bevaringen af oplysninger begrænset til sager, sagskategori-er mv., som Rigsarkivet i henhold til arkivloven har vurderet skal beva-res for eftertiden af de ovenfor under pkt. 2.2.2 anførte grunde. Oplys-ninger i andre sager mv. bliver derimod slettet i overensstemmelse med PET-lovens regler herom. Endvidere indebærer arkivlovgivningens regler om tilgængelighed af arkivalier en væsentlig beskyttelse af de personer, hvis private forhold er omtalt i de sager, som bevares. Lovgivningen indebærer således, at et eventuelt indgreb i de pågældende personers privatliv i forbindelse med bevaringen af oplysninger begrænses væsentligt i intensitet som følge af, at oplysningerne først bliver umiddelbart tilgængelige for of-fentligheden efter mange år (som alt overvejende hovedregel bliver PET’s arkivalier ikke tilgængelige i de berørtes levetid), ligesom lovgiv-ningen beskytter de pågældende personer mod misbrug af oplysninger om deres private forhold, herunder ved en fastsættelse af tavshedspligt, jf. nærmere herom pkt. 2.2.2 ovenfor. Det er på denne baggrund Justitsministeriets vurdering, at de beva-ringsog kassationsbestemmelser, som gælder for papirarkivalier i PET's varetægt – og som PET har handlet i overensstemmelse med i den foreliggende sag – må antages at være forenelige med EMRK artikel
  3. Det er som følge heraf ikke nødvendigt, at PET særskilt inddrager EM-RK artikel 8 i forbindelse med anvendelsen og fortolkningen af beva-rings- og kassationsbestemmelserne, herunder at tjenesten i de konkrete tilfælde overvejer proportionalitet i forhold til helt eller delvist at beva-re enkeltakter i sager, som er bevaringsværdige i henhold til bestem-melserne. Justitsministeriet har drøftet dette spørgsmål med Kulturministeriet, hvorunder arkivlovgivningen hører, og Kulturministeriet er enig i Justitsministeriets vurdering. I forlængelse heraf bemærkes det, at Rigsarkivet i forbindelse med bl.a. behandlingen af ansøgninger om dispensation fra tilgængelighedsfri-ster efter omstændighederne vil skulle inddrage hensynet til beskyttel-sen af privatlivet.
  4. Som det er anført i ministeriets brev af
  5. februar 2015 til Folketin-gets Ombudsmand, finder Justitsministeriet ikke grundlag for at kritise-re, at PET fortsat opbevarer operationssagen vedrørende Sagsøger, herunder kopien af dagbøgerne, i tjenestens særlige historiske arkiv med henblik på overførelse til Statens Arkiver. Justitsministeriets kan i den forbindelse også henvise til ministeriets brev af
  6. februar 2015 til Folketingets Ombudsmand og PET's brev af
  7. november 2014 til Justitsministeriet. Begge breve vedlægges i kopi.” Ved brev af
  8. august 2016 afgav Tilsynet med Efterretningstjenesterne sin udtalelse til Folketingets Ombudsmand. Tilsynet oplyste bl.a.: / 40 ”Det følger af PET-lovens § 18, at Tilsynet med Efterretningstjenester-nes opgave er at føre tilsyn med, at PET overholder reglerne i lovens §§ 3 og 4 (om indsamling og indhentning af oplysninger), §§ 7-9 (om in-tern behandling af oplysninger), § 10 (om videregivelse af oplysninger) og § 11 (om lovlig politisk virksomhed) samt regler udstedt i medfør heraf. Tilsynet varetager endvidere de opgaver, der er nævnt i lovens § 13 (den indirekte indsigtsordning). Ved brev af
  9. juni 2014 meddelte Tilsynet med Efterretningstjenester-ne Dansk Forfatterforening på vegne af Sagsøger, at tilsy-net i medfør af PETlovens § 13, stk. 1, havde foretaget en undersøgelse af, hvorvidt PET i relation til Sagsøgers dagbøger uberetti-get behandlede oplysninger om den pågældende, og at tilsynet kunne oplyse, at dette ikke var tilfældet. Tilsynet med Efterretningstjenesternes bemærkninger Tilsynet med Efterretningstjenesterne har som anført til opgave at føre tilsyn med, at PET behandler oplysninger om fysiske og juridiske per-soner i overensstemmelse med PET-loven og bestemmelser udstedt i medfør heraf, jf. PET-lovens §
  10. Da PET-loven den
  11. januar 2014 trådte i kraft, opbevaredes operationssagen vedrørende Sagsøger med tilhørende sagsakter, her-under kopien af dagbøgerne, på PET’s historiske arkiv med henblik på overførsel til Statens Arkiver. Spørgsmålet for tilsynet har herefter alene været at vurdere, om PET med rette opbevarer operationssagen med tilhørende sagsakter på tjenestens historiske arkiv med henblik på over-førsel til Statens Arkiver, eller om sagen og sagsakterne i stedet burde have været destrueret, jf. PETlovens §
  12. Det følger af bilag 1 til Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for papirarkivalier i PET’s varetægt, der trådte i kraft den
  13. april 2012, at PET er forpligtet til at bevare operationssager, som har medført egentlig sagsbehandling. Operationssagen vedrørende Sagsøger med tilhørende sagsakter, herunder kopien af dagbø-gerne, skal som følge heraf bevares for eftertiden. I relation til spørgs-målet om PET’s forpligtelse til særskilt at inddrage EMRK artikel 8 i forbindelse med anvendelsen og fortolkningen af Statens Arkivers be-varings- og kassationsbestemmelser for papirarkivalier i PET’s varetægt kan tilsynet i det hele henholde sig til Justitsministeriets supplerende udtalelse herom af
  14. juli
  15. PET er herefter afskåret fra at destruere operationssagen vedrørende Sagsøger med tilhørende sagsakter, herunder kopien af dagbøgerne. PET’s opbevaring heraf i tjenestens historiske arkiv med henblik på overførsel til Statens Arkiver er således efter tilsynets opfat-telse i overensstemmelse med PET-lovens § 9, jf. bilag 1 til Statens Arki-vers bevarings- og kassationsbestemmelser for papirarkivalier i PET’s varetægt, der trådte i kraft den
  16. april 2012, og § 18 i bekendtgørelse nr. 763 af
  17. juni 2014 om Politiets Efterretningstjenestes behandling af oplysninger om fysiske og juridiske personer m.v. / 41 Det bemærkes, at tilsynet i sin redegørelse om sin virksomhed vedrø-rende PET for 2014, kapitel 4, Tema: Sletning eller arkivering, nærmere har redegjort for sin opfattelse af, at PET-loven med tilhørende be-mærkninger og efterfølgende bekendtgørelse giver et klart indtryk af, at oplysninger om fysiske og juridiske personer som altovervejende ho-vedregel vil blive slettet inden for nærmere angivne frister. Dette er imidlertid ikke tilfældet, idet omkring 80 procent af PET’s papirarkiva-lier og langt størstedelen af PET’s elektroniske arkivalier skal overføres til Statens Arkiver, hvor de som udgangspunkt vil være tilgængelige, når de er 75 år gamle. Efter tilsynets opfattelse giver PET-loven med til-hørende bemærkninger og efterfølgende bekendtgørelse således ikke et retvisende billede af omfanget af personoplysninger, der kan slettes, hvilket tilsynet finder problematisk. Tilsynet gjorde derfor i september 2014 Justitsministeriet opmærksom på problemstillingen. Justitsmini-steriets svar er gengivet i tilsynets årsredegørelse vedrørende PET for 2015, afsnit 3.2.2.” Efter Dansk Forfatterforening havde haft lejlighed til at fremkomme med eventuelle yderligere bemærkninger, afgav Folketingets Ombudsmand den
  18. marts 2017 sålydende udtalelse (bilagt en knap 40 sider lang sagsfremstilling): ”Jeg har nu færdigbehandlet sagen. Det giver mig ikke anledning til kritik, at Justitsministeriet ikke fandt grundlag for at fastslå, at PET uberettiget havde kopieret dagbøgerne i forbindelse med efterforskningen af en sag mod Sagsøger i 1981-
  19. Det giver mig heller ikke anledning til kritik, at Justitsministeriet ikke fandt grundlag for at fastslå, at PET ikke kunne opbevare en fuldstæn-dig kopi af dagbøgerne på operationssagen efter tiltalefrafaldet mod Sagsøger i
  20. Endelig har jeg ikke grundlag for at kritisere, at sagsakterne fra operationssagen vedrørende Sagsøger – herunder dagsbogsko-pierne i deres fulde udstrækning – siden 2010 er bevaret for eftertiden i medfør af arkivlovgivningen mv. Nedenfor under "Ombudsmandens udtalelse” kan Dansk Forfatterfore-ning læse nærmere om baggrunden for resultatet af min undersøgelse. Fra s. 16 er der en fremstilling af sagsforløbet. Ombudsmandens udtalelse
  21. Genstanden for min undersøgelse I forbindelse med efterforskningen af en sag mod Sagsøger i 1981-1982 beslaglagde PET hans personlige dagbøger. / 42 De originale dagbøger blev afleveret til Sagsøger, da sagen mod ham sluttede med et tiltalefrafald i
  22. PET havde imidlertid ud-arbejdet og opbevaret en kopi af samtlige dagbøger (ca. 1.400 normalsi-der), som PET i 2010 vurderede skulle bevares for eftertiden i medfør af arkivlovgivningen mv. på grund af deres særlige historiske interesse. Sagsøger blev først i forbindelse med PET-kommissionens afgivelse af beretning i 2009 bekendt med, at PET havde udarbejdet og bevaret en kopi af dagbøgerne. Han har siden brevvekslet med bl.a. PET og Justitsministeriet om sagen, navnlig fordi han ikke ønsker, at dagbogskopierne skal bevares for eftertiden. Justitsministeriet har ved afgørelser af
  23. august 2012,
  24. december 2012 og
  25. december 2013 ikke fundet grundlag for at tilsidesætte PET’s vurdering af, at dagbogskopierne er bevaringsværdige, fordi de er af særlig historisk interesse, og at de som følge heraf skal afleveres til Rigsarkivet eller opbevares i PET’s særligt adskilte historiske arkiv (jf. nu § 18, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 763 af
  26. juni 2014 om Politiets Ef-terretningstjenestes behandling af oplysninger om fysiske og juridiske personer m.v., der er udstedt med hjemmel i lov nr. 604 af
  27. juni 2013 om Politiets Efterretningstjeneste (PET)). Dansk Forfatterforening har på vegne af Sagsøger klaget til mig over PET’s og Justitsministeriets afgørelser. Forfatterforeningen har bl.a. anført, - - at PET’s besiddelse af dagbøgerne, kopiering af dagbøgerne samt opbevaring af disse mangler lovhjemmel; at dagbogskopierne er et ulovligt fremstillet eksemplar af et ophavsretligt beskyttet værk; at PET i vurderingen af, om dagbogskopierne skal bevares for eftertiden, ikke kan lægge vægt på hensynet til særlig historisk interesse, fordi det er usagligt i forhold til PET’s virksomhed; at PET i vurderingen af, om dagbogskopierne skal bevares for eftertiden, skulle have inddraget hensynet til forfatterens enebestemmel-se i forhold til både offentliggørelse af værket og dagbøgernes per-sonlige indhold, og at bevaring for eftertiden ikke kan finde sted mod ophavsmandens berettigede indsigelse; at PET er forpligtet til at slette dagbogskopierne både i forhold til det personlige indhold i dagbøgerne og i forhold til ophavsmandens eneret til værket. Jeg har valgt at koncentrere min undersøgelse om disse punkter. Særligt med hensyn til bevaring for eftertiden af operationssagen – herunder dagsbogskopierne i deres fulde udstrækning – har jeg valgt nærmere at undersøge forholdet til beskyttelsen af privatlivet, jf. herved artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Se pkt. 5 nedenfor. Forfatterforeningen har i sin klage rejst en række ophavsretlige spørgsmål, som jeg behandler særskilt i pkt. 6 nedenfor. / 43 For så vidt angår de øvrige spørgsmål, som Dansk Forfatterforening har rejst, henviser jeg til § 16, stk. 1, i lov om Folketingets Ombudsmand (lovbekendtgørelse nr. 349 af
  28. marts 2013). Det fremgår af denne bestemmelse, at ombudsmanden selv afgør, om en klage giver tilstrække-lig anledning til undersøgelse.
  29. Kopiering af dagbøgerne 2.
  30. PET har oplyst, at PET beslaglagde Sagsøgers dagbø-ger i 1981 i forbindelse med en ransagning af hans bopæl, og at domsto-lene efterfølgende traf afgørelse om beslaglæggelse af dagbøgerne, da de måtte antages at være af betydning som bevismidler i sagen. PET og Justitsministeriet har videre oplyst, at PET ikke ses at være i besiddelse af notater eller lignende, som kan belyse baggrunden for beslutningen om at kopiere dagbøgerne, men at det ikke er usædvanligt, at politiet med hjemmel i retsplejeloven og almindelige regler for of-fentlige myndigheders adgang til at behandle personoplysninger kopie-rer (dele af) beslaglagte dokumenter, som vurderes relevante for sagen, og akterer dem på straffesagen. 2.
  31. Som anført af Justitsministeriet kom PET i besiddelse af dagbøgerne gennem et straffeprocessuelt tvangsindgreb, som var godkendt af domstolene. Domstolene lagde i forbindelse med afgørelsen om beslaglæggelse til grund, at dagbøgerne måtte antages at være af betydning som bevismidler i sagen. Det er ikke muligt at få endeligt afklaret, på hvilket grundlag PET kopierede Sagsøgers dagbøger. Jeg finder dog ikke grund til at antage, at PET skulle have kopieret dagbøgerne på et usagligt grundlag. Jeg henviser til det, som Justitsministeriet har anført. Jeg henviser også til, at PET har oplyst, at der bl.a. blev sendt en kopi af dagbøgerne til Sagsøgers advokat. På den baggrund giver det mig ikke anledning til kritik, at Justitsministeriet ikke havde grundlag for at fastslå, at PET uberettiget havde kopieret dagbøgerne. Jeg henviser i øvrigt til, at spørgsmålet om ophavsretlig beskyttelse i relation til kopiering af dagbøgerne behandles under pkt. 6 nedenfor.
  32. Opbevaring af dagbogskopierne efter tiltalefrafaldet 3.
  33. PET har oplyst, at PET efter tiltalefrafaldet mod Sagsøger i 1982 opbevarede en kopi af dagbøgerne i efterretningstjenestens operationssag vedrørende Sagsøger på linje med sagens øvrige akter. / 44 Operationssagen blev opbevaret af hensyn til varetagelsen af PET's opgaver frem til 2010, hvor PET vurderede, at opbevaring af operationssagen (herunder dagbogskopierne) ikke længere var nødvendig. Justitsministeriet har i tilknytning hertil anført, at oplysninger i PET’s operationssager kan være relevante at opbevare, hvis der f.eks. måtte fremkomme nye oplysninger om de forhold, der i sin tid blev under-søgt, eller hvis oplysningerne f.eks. måtte blive relevante i forbindelse med efterforskning af nye sager på samme måde som sager hos det øv-rige politi. Videre har ministeriet anført, at PET som andre offentlige myndigheder er berettiget og normalt også forpligtet til at opbevare sager og tilknyt-tede sagsakter efter, at der er truffet afgørelse i sagen. Dansk Forfatterforening har især anfægtet PET's vurdering af, at opbevaring af dagbogskopierne i deres fulde længde skulle være nødvendig af hensyn til varetagelse af PET’s opgaver. Som jeg forstår det, er det foreningens opfattelse, at PET alene kunne opbevare de dele af dagbogskopierne, som efterretningstjenesten konkret anvendte i efterforsknin-gen, og at PET derfor burde have slettet de øvrige dele af dagbogskopi-erne i forbindelse med tiltalefrafaldet. Forfatterforeningen har også anført, at selv under forudsætning af, at PET var berettiget til at opbevare dagbogskopierne på operationssagen efter tiltalefrafaldet i 1982, så er det vanskeligt at forestille sig, at ind-holdet af dagbøgerne skulle have haft efterforskningsmæssig betydning helt frem til 2010, ikke mindst i lyset af den kolde krigs afslutning i
  34. 3.
  35. Efter reglerne for ombudsmandens arbejde kan jeg kun i begrænset omfang tage stilling til afgørelser, der helt eller delvis bygger på særlig fagkyndig viden – f.eks. politifaglig eller særlig efterforskningsfaglig viden. Det skyldes, at jeg som ombudsmand ikke har den fagkundskab, som er nødvendig for at kontrollere, om myndighedernes vurderinger er rigtige. Jeg kan derfor kun kritisere myndighedernes beslutning, hvis der er særlige omstændigheder i sagen. Efter min gennemgang af sagen mener jeg ikke, at den indeholder så-danne særlige omstændigheder.
  36. Bevaring af dagbogskopierne for eftertiden 4.
  37. Spørgsmålet om, hvilke sagsakter PET er forpligtet til at bevare, når de ikke længere vurderes at være nødvendige af hensyn til varetagelsen af PET’s opgaver, blev på tidspunktet for PET's vurdering i 2010 regule-ret af Justitsministeriets retningslinjer af
  38. december 2009 for Politiets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv. / 45 Af § 6, stk. 2, i retningslinjerne fremgår, at en journalsag skal slettes – og eventuelle tilknyttede sagsakter destrueres – hvis sagens oplysninger ikke længere er nødvendige af hensyn til varetagelsen af efterretnings-tjenestens opgaver, jf. dog §
  39. Af § 10, stk. 1, følger, at materiale, som i medfør af bestemmelser om bevaring og kassation udstedt af Statens Arkiver skal bevares for eftertiden, ikke må destrueres eller slettes. De relevante bestemmelser om bevaring og kassation var på tidspunk-tet for PET’s vurdering i 2010 indeholdt i en aftale fra 1965 mellem Rigsarkivet og PET (jf. Rigsarkivets skrivelse af
  40. december 1965 til PET). Af aftalen fremgår bl.a., at enkeltakter vedrørende personer, der har haft en mere fremtrædende politisk, kulturel, økonomisk eller admini-strativ position (jf. aftalens pkt. 4), og andet materiale, som skønnes at have eller at kunne få historisk værdi (jf. aftalens pkt. 6), skal bevares. Det følger af § 10, stk. 2, i Justitsministeriets retningslinjer fra 2009, at bevaringsværdigt materiale i stedet for sletning skal overføres til Sta-tens Arkiver (nu Rigsarkivet). Hvis materialet af praktiske eller sikkerhedsmæssige grunde ikke kan overføres til Rigsarkivet, skal materialet holdes adskilt fra efterretningstjenestens øvrige sager, således at alene medarbejdere, der af chefen for PET er særlig godkendt hertil, har adgang til sagerne, og således at sagerne ikke kan gøres til genstand for søgning eller sagsbehandling i forbindelse med efterretningstjenestens operative og efterforskningsmæssige opgaver. 1965-aftalen blev i 2012 afløst af Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for papirarkivalier i varetægt hos Politiets Efterretningstjeneste. Efter disse bestemmelser kræves der ikke længere en vurdering af den konkrete operationssags historiske værdi. Fra 2012 har der således i medfør af arkivlovgivningen været pligt til at opbevare al-le operationssager for eftertiden med undtagelse af sager, som ikke har medført egentlig sagsbehandling. Ordningen med bevaring af sager, der skal bevares for eftertiden i med-før af arkivlovgivningen, er desuden videreført i bekendtgørelse om Po-litiets Efterretningstjenestes behandling af oplysninger om fysiske og juridiske personer m.v. (bekendtgørelse nr. 763 af
  41. juni 2014 udstedt i medfør af lov nr. 604 af
  42. juni 2013 om Politiets Efterretningstjeneste (PET), jf. særligt bekendtgørelsens § 18, stk. 1). 4.
  43. PET vurderede i 2010, at operationssagen vedrørende Sagsøger ikke længere var nødvendig af hensyn til varetagelsen af PET’s opgaver. I den forbindelse vurderede PET imidlertid også, at sagsakterne (her-under dagbogskopierne) på baggrund af bestemmelserne i § 10, stk. 1, i / 46 Justitsministeriets retningslinjer og 1965-aftalen skulle bevares for eftertiden. PET har oplyst, at der ikke ses at være notater mv., der belyser, om tjenesten allerede i forbindelse med tiltalefrafaldet i 1982 vurderede dagbøgerne og sagens øvrige akter som værende af særlig historisk interes-se. Justitsministeriet meddelte den
  44. august 2012 Sagsøger, at ministeriet efter en gennemgang af sagen ikke fandt grundlag for at tilsidesætte PET’s vurdering af, at operationssagen vedrørende Sagsøger (herunder dagbogskopierne) skulle anses for at være af særlig historisk interesse og dermed bevaringsværdig. Det var endvidere Justitsministeriets vurdering, at også efter de beva-ringsog kassationsbestemmelser, som i 2012 afløste 1965-aftalen (dvs. Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser af
  45. april 2012 for papirarkivalier i varetægt hos Politiets Efterretningstjeneste), ville sagsakterne fra operationssagen skulle bevares for eftertiden. Tilsynet med Efterretningstjenesterne har i en udtalelse til mig oplyst, at det er tilsynets vurdering, at PET er forpligtet til at bevare operations-sagen vedrørende Sagsøger med tilhørende sagsakter – herunder dagbogskopierne – for eftertiden. Tilsynet har henvist til, at det følger af bilag 1 til Statens Arkivers bevarings- og kassationsbe-stemmelser for papirarkivalier i varetægt hos Politiets Efterretningstje-neste, at PET er forpligtet til at bevare operationssager, som har medført en egentlig sagsbehandling. 4.
  46. Det følger af § 4, nr. 1, i arkivloven (lovbekendtgørelse nr. 1201 af
  47. september 2016), at Rigsarkivet har til formål at sikre bevaringen af arkivalier, der har historisk værdi eller tjener til do

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.