1, lyder således: - 2 - ”Er nogen af de forbrydelser, der er nævnt i §§ 276-283, af mindre strafværdighed på grund af de omstændigheder, hvorunder handlingen er begået, de tilvendte genstandes eller det lidte formuetabs ringe betydning eller af andre grunde, er straffen bøde. Under i øvrig t formildende omstændigheder kan straffen bortfalde.” Ved lov nr. 319 af 13. juni 1973 om ændring af borgerlig straffelov blev
1, ændret således, at ordene ”særlig lav strafværdighed” blev ændret til ”mindre strafvær dighed” . Af d e almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår bl.a. (Folketingstidende 1972-73, tillæg A, lovforslag nr. L 193, sp. 5128): ”Lovforslaget tilsigter i første række en almindelig sænkning af strafudmålingsniveauet på en række væsentlige områder inden for strafferetten. Forslaget herom bygger på betænkning nr. 650/1972 vedrørende nogle af- og nedkriminaliseringsspørgsmål samt på de udtalelser, som justitsministeriet har indhentet over betænkningen, herunder navnlig en indstilling af
3, straffes forsøg, for så vidt ikke andet er bestemt, kun, når der for lovovertrædelsen er foreskrevet højere straf end hæfte. Da det kan være tvivlsomt, om § 287 efter ændringen er en lempelsesregel til § 285 eller en selvstændig regel, er det i overensstemmelse med straffelovrådets indstilling i bestemmelsen præci-seret, at den også omfatter forsøg på de forbrydelser, der omhandles af bestemmelsen. Med hensyn til bestemmelsens anvendelsesområde efter ændringen henvises til s. 24 i straffelovrådets indstilling. Justitsministeriet kan tiltræde straffelovrådets synspunkter. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ovenfor unde r pkt. 7.” Af Straffelovsrådets udtalelse af
således at hæftestraf udgik af §
1, og en udvidet anvendelse af § 287 om berigelsesforbrydel-ser af mindre strafværdighed.”
1680 af
1, jf. § 276. Straffen kan i medfør af
1, stige til fængsel indtil 6 år, når tyveriet er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden, el-ler fordi forbrydelsen er udført af flere i forening eller under medtagelse af våben eller andet farligt redskab eller middel, eller på grund af de stjålne genstandes betydelige værdi eller de forhold, under hvilke de befandt sig, eller fordi der er tale om tyveri be-gået som led i organiseret indbrudskriminalitet, eller fordi der er tale om systematisk el-ler organiseret afpresning, eller når et større antal forbrydelser er begået. Er tyveriet af mindre strafværdighed på grund af de omstændigheder, hvorunder handlingen er begået, de tilvendte genstandes eller det lidte formuetabs ringe betydning eller af andre grunde, er straffen bøde. Under i øvrigt formildende omstændigheder kan straf-fen bortfalde, jf.
. Bestemmelsens hovedområde er i praksis simpelt - 4 tyveri og bestemmelsen anvendes derfor i praksis som udgangspunkt ikke ved indbrudstyveri, idet denne form for tyveri på grund af sin karakter ikke sædvanligvis anses for at være af mindre strafværdighed efter
Straffen i sager om tyveri, herunder indbrudstyveri, fastsættes – som i andre straffesager – på baggrund af en konkret vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder tidligere domme, værdien af de stjålne genstande, udførelsen af tyveriet, antallet af gerningsmænd og antallet af foretagne tyverier til samtidig bedømmelse. Som følge af de mange forskelligartede forhold er der imidlertid stor variation i strafniveauet for indbrudstyveri. Det er på den baggrund i øvrigt vanskeligt præcist at angive strafniveau-et for disse sager. Som eksempel kan dog nævnes, at sager om indbrudstyveri i
1. Der tilsigtes ikke i øvrigt en skærpelse af strafudmålingsniveauet for indbrudstyveri omfattet af den foreslåede § 276 a, herunder for indbrudstyveri, der henføres under
. Strafudmålingen vil således fortsat skulle foretages inden for de eksisterende strafferammer i
Der ændres således ikke med forslaget på afgrænsningen af, om et indbrudstyveri skal henføres under
Det forudsættes således, at den hidtidige praksis, hvorefter
som udgangspunkt anvendes på simpelt tyveri, og dermed som udgangspunkt ikke anvendes ved indbrudstyveri, fortsætter efter indførelsen af den foreslåede bestemmelse i straffe-lov ens § 276 a.” Anbringender Tiltalte 2 har anført navnlig, at det følger af
, at overtrædelse af bl.a.
a kan straffes med bøde, hvis overtrædelsen er af mindre strafvær-dighed på grund af de omstændigheder, hvorunder handlingen er begået, de tilvendte genstan-des eller det lidte formuetabs ringe betydning eller af andre grunde. Straffen kan i øvrigt un-der formildende omstændigheder helt bortfalde. Det fremgår af forarbejderne til
a, at
som udgangspunkt ikke vil finde anvendelse ved indbrudstyve-ri, men at dette ikke er udelukket. Der er samlet set så formildende omstændigheder, at straffen bør bortfalde eller højst fastsæt-tes til bøde, uanset at han handlede i forening med to andre. Det skal i den forbindelse tillæg-ges betydning, at der ikke er tale om indbrud i en bolig, men i en nedlagt skole, som de ikke vidste blev brugt til Kulturcenter, da de gik ind i den. Indbruddet skete af nysgerrighed, bygningen var ulåst, og der blev ikke udøvet hærværk. Han troede, at sodavandsrammerne, som havde en - 5 ringe værdi, var efterladt. Det skal desuden tillægges betydning, at han ved at tilbagelevere de borttagne sodavand forsøgte at gøre skaden god igen, og at han ikke tidligere er straffet og var mindreårig på gerningstidspunktet. Hvis han idømmes en fængselsstraf, vil det begrænse hans jobmuligheder i form af manglen-de mulighed for sikkerhedsgodkendelse til forskellige stillinger i det offentlige, f.eks. hos po-litiet. En fængselsstraf vil være uforholdsmæssig hård, og omstændighederne kan mere pas-sende sammenlignes med f.eks. butikstyveri, hvor straffen typisk kun er en bøde for tyveri af værdier helt op til ca. 8.000 kr. Anklagemyndigheden har anført navnlig, at efter
1, straffes indbrudstyveri efter
Forholdet er med rette henført under normalstrafferammen i
1, og straffen bør skærpes, således at straffen fastsættes i niveauet ca. 30 dages fængsel. I hvert fald bør straffen ikke fastsættes til mindre end fængsel i 14 dage. Der skal lægges vægt på, at Tiltalte 2 er fundet skyldig i fuldbyrdet indbrudstyveri, der er begået i forening med to andre, og at indbruddet er sket efter forudgående aftale. Der er ikke tale om simpelt tyveri eller et indbrudsforhold af mindre strafværdighed, hvor straffen efter en konkret vurdering kan fastsættes som en bøde eller helt bortfalde. Det for-hold, at der er tale om tyveri af sodavand til en værdi af 225 kr., og at Tiltalte 2 og de to medgerningsmænd leverede de fleste af de stjålne sodavand tilbage nogle dage efter ind-bruddet og dermed forsøgte at genoprette skaden, jf.
11, er derfor ikke tilstrækkeligt til at kunne begrunde, at indbrudstyveriet undtagelsesvist skal straffes med bø-de, eller at straffen helt skal bortfalde. De skærpende omstændigheder, der foreligger i sagen, taler således efter en samlet vurdering med større vægt for at henføre forholdet under
1, end de omstændigheder, der kan tale for at henføre forholdet under §
Efter
1, 1. pkt., straffes indbrudstyveri efter
Efter
1,
L 34, s. 2-3) om anvendelse af
i sager om tyveri, at bestemmelsen som udgangspunkt ikke kan anvendes ved indbrudstyveri, idet denne form for tyveri på grund af sin karakter ikke sædvanligvis kan anses for at være af mindre strafværdighed. Uanset det anførte udgangspunkt om, at indbrudstyveri skal henføres under
og således straffes med fængsel, finder Højesteret, at det indbrudstyveri, som Tiltalte 2 har begået, er af mindre strafværdighed, jf.
1. Højesteret har herved lagt vægt på, at han og de to medgerningsmænd kom ind på den nedlagte skole ad en ulåst dør og ikke forvoldte nogen skade i forbindelse med indbruddet, at indbruddet ikke skete i den hensigt at begå tyveri, men at tyveriet skete efter en beslutning på stedet, at de stjålne sodavand var af beskeden værdi, og – navnlig – at de nogle få dage efter tyveriet, og inden det blev opdaget, søgte at genoprette skaden. De leverede således de fleste af de stjålne sodavand tilbage sammen med nogle sodavand, som de havde købt til erstatning for de soda- - 7 vand, som de havde drukket. Endvidere har Højesteret lagt vægt på Tiltalte 2's unge alder og på, at han ikke er tidligere straffet. Højesteret finder, at de nævnte omstændigheder ikke giver grundlag for at lade straffen for indbruddet og tyveriet bortfalde, jf.
1,
, kan have betydning for de to medgerningsmænd, der i byretten efter
blev idømt 14 dages betinget fængsel med en prøvetid på 1 år og pålagt at betale sagsomkostninger. Som sagen er oplyst, finder Højesteret ikke anled-ning til at ændre dommen for deres vedkommende i medfør af retsplejelovens § 927, stk. 2, jf. § 936, stk. 1, men bemærker, at anklagemyndigheden efter retsplejelovens § 907, stk. 3, kan anke byrettens dom til deres fordel, hvis der er grundlag for det. Thi kendes for ret: Tiltalte 2 straffes med 4 dagbøder på hver 250 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 4 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for byret, landsret og Højesteret. -
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.