Herefter, og da det er ubestridt, at forsikringsaftalen ikke indeholder en voldgiftsaftale, er der ikke grundlag for at afvise anmodningen om isoleret bevisoptagelse ved de almindelige domstole.” Ved kendelse af 7. februar 2019 stadfæstede landsretten byrettens afgørelse med følgende begrundelse: ”Gjensidige Forsikring har betalt erstatning til bygherren, Boligforening 1 , i anledning af brandskade opstået i forbindelse med renovering af en af selskabets ejendomme, og Gjensidige Forsikring ønsker gennemført syn og skøn med henblik på at vurdere, om skaden kan kræves dækPart A A/S ket af de medvirkende entreprenører, og Icopal Entreprise. Problemstillingen under kæremålet er, hvorvidt der mod Part A A/S' og Icopal Entreprises protest kan optages syn og skøn ved de almindelige domstole efter retsplejelovens § 343, selv om retsforholdet Boligforening 1 mellem og entreprenørerne er reguleret af AB 92, hvorefter begæring om syn og skøn efter § 45, stk. 1, skal fremsættes over for Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Landsretten er enig i, at der i den foreliggende situation, hvor Icopal EnPart A A/S treprise og er omfattet af brandforsikringen tegnet af 4 , hvorefter spørgsmålet om regres er reguleret af bl.a.
, og hvor aftalen ikke indeholder en regel om voldgift, ikke er grundlag for at afvise begæringen om isoleret bevisoptagelse ved de almindelige domstole. Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse. Boligforening 1 Part A A/S Efter sagens udfald skal Icopal Entreprise og i sagsomkostninger for landsretten solidarisk betale 15.000 kr. til Gjensidige Forsikring til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Der er taget hensyn til kæremålets omfang og forhandlingens varighed.” Anbringender Icopal Entreprise har anført navnlig, at Gjensidige Forsikring er indtrådt i sin Boligforening 1's forsikringstager eventuelle krav mod Icopal Entreprise, hvilket indebærer, at der ikke kan udmeldes syn og skøn i medfør af retsplejelovens §
og Icopal Entreprises krav på forsikringsdækning (som sikrede under den tegnede forsikring) – og dermed også Gjensidige Forsikrings regreskrav i anledning af fortabelsen heraf – beror på det direkte retsforhold mellem de sikrede og forsikringsselskabet, jf.
. Når Part A A/S og Icopal Entreprise faktisk er anført som sikrede på forsikringen, udledes deres rettigheder direkte af forsikringsaftalen, og ikke af deres eventuelle aftaler med bygherren. Det gælder, selv om entreprenører i en aftale med en bygherre ikke har aftalt eller begæret medsikring. Også i den situation vil forsikringsselskabets regresret således være begrænset af
regler, når entreprenørerne faktisk er anført som sikrede på policen. Part A A/S Forsikringsaftalen indeholder ikke nogen voldgiftsaftale, heller ikke i relation til syn og skøn. Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed er derfor ikke eksklusivt værneting for Gjensidige Forsikrings erstatningskrav over for Part A A/S og Icopal Entreprise – eller for syn og skøn i forbindelse hermed. UfR 2014.2042 H adskiller sig afgørende fra den foreliggende sag. Sager vedrørende forsikringsselskabers krav mod medsikrede entreprenører, der forvolder brandskade, afgøres efter praksis ved de almindelige domstole, også selv om der i entrepriseaftalerne måtte være aftalt AB 92 eller tilsvarende, jf. navnlig UfR 1996.1161 H. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår, om Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, kan få optaget isoleret bevis i form af syn og skøn ved de almindelige domstole, eller om syn og skøn skal foregå ved Voldgiftsnævnet for byggeog anlægsvirksomhed. Som anført af landsretten er formålet med den isolerede bevisoptagelse at få belyst årsagen til den brand, som opstod i en ejendom tilhørende bygherren Boligforening 1 , for at vurdere, om forsikringsselskabet kan kræve, at entre- 6 Part A A/S prenørerne beløb, som er udbetalt til og Icopal Entreprise ApS skal dække det . Boligforening 1 Boligforening 1 Af den brand- og stormskadeforsikring, som i overensstemmelse med aftalegrundlaget for entreprisen havde tegnet hos Gjensidige Forsikring, fremgår, at entreprenører tillige var sikrede efter forsikringen. Højesteret lægger til grund, at Gjensidige Forsikrings regreskrav mod Part A A/S og Icopal Entreprise er baseret på den forsikring, som er tegnet af Boligforening 1 , og at entreprenørerne i forhold til de dækkede skader er medsikrede efter forsikringen. Højesteret tiltræder, at forsikringsselskabets adgang til at gøre regreskrav gældende mod entreprenørerne således beror på det direkte retsforhold mellem forsikringsselskabet og de medsikrede entreprenører, som følger af forsikringsaftalen, og dermed på, om entreprenørernes dækning efter brandforsikringen er bortfaldet efter
. Forsikringsaftalen indeholder ikke nogen bestemmelse om voldgift, herunder i relation til isoleret bevisoptagelse. Højesteret tiltræder på denne baggrund, at der ikke er grundlag for at afvise forsikringsselskabets anmodning om isoleret bevisoptagelse i form af syn og skøn ved de almindelige domstole efter retsplejelovens § 343. Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse. THI BESTEMMES: Landsrettens kendelse stadfæstes. Part A A/S I kæremålsomkostninger for Højesteret skal og Icopal Entreprise ApS solidarisk betale 10.000 kr. til Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge. Sagsomkostningsbeløbet skal betales inden 14 dage efter denne højesteretskendelses afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.