ECLI:DK:VLR:2023:BS0000001862 Sag om, hvorvidt SKAT er afskåret fra at modregne momsgæld i en erstatning, som politiet har tilkendt for en guldkæde, s

DOM afsagt den

1. juni 2011 af Vestre Landsrets
2. afdeling (dommerne Lis Sejr, Eva Staal og Jens Hartig Danielsen (kst.)) i
3. instanssag V.L. B – 2789 – 10 Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke, København) mod Sagsøgte (advokat Mads Kjær Jensen, Kolding) Denne sag drejer sig om, hvorvidt SKAT i medfør af cirkulære nr. 186 af
4. november 1983 om begrænsning af statens modregningsret er afskåret fra at modregne momsgæld i en erstatning på 17.000 kr., som politiet har tilkendt for en guldkæde, som bortkom, mens den var i politiets varetægt i forbindelse med en varetægtsfængsling. Sagen blev anlagt ved Retten i Horsens den
5. august 2010 og blev ved byrettens kendelse af
6. december 2010 i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, henvist til Vestre Landsret. Påstande Under denne sag har sagsøgeren, Skatteministeriet, påstået, at Sagsøgte, skal anerkende, at SKAT er berettiget til at foretage modregning med Persons gæld til SKAT i hans krav på erstatning på 17.000 kr. for bortkomst af en guldkæde i overens-stemmelse med Midt- og Vestjyllands Politis afgørelse af
7. december
8. Sagsøgte har påstået frifindelse. Der er ved sagens behandling for landsretten enighed mellem parterne om, at de almindeli/ -2ge betingelser for modregning er opfyldt, og at spørgsmålet om SKAT’s modregningsret skal afgøres på grundlag af cirkulæreskrivelse nr. 186 af
9. november 1983 om begræns-ning af statens modregningsret. Person transporterede den
10. juni 2008 sit erstatningskrav til Sagsøgte, og par-terne er enige om, at Sagsøgte skal modtage erstatningsbeløbet, såfremt SKAT ikke er berettiget til at foretage modregning. Person døde i september 2010, og hans dødsbo har efter det for landsretten oplyste ikke ønsket at indtræde i sagen for landsretten. Sagsøgte betragtes herefter som sagsøgte i sagen. Sagsfremstilling Landsskatteretten traf den
11. juni 2010 følgende afgørelse: ”… Klagen vedrører modregning i erstatning fra politiet for gæld vedrørende tidligere virksomhed. Landsskatterettens afgørelse Inddrivelsescentrets afgørelse ændres, således at den foretagne modregning ophæves. Sagens oplysninger Klageren har gæld til politiet samt gæld til SKAT vedrørende tidligere virksomhed. Gælden er pr.
12. december 2008 opgjort til henholdsvis 6.128,25 kr. og 51.099,04 kr. Gælden til SKAT vedrører … moms for
13. kvartal 1993 og
14. kvartal
15. Midt- og Vestjyllands Politi meddelte den
16. december 2008 klagerens advokat, at klagerens guldkæde var bortkommet, mens den var i politiets varetægt, og at klageren derfor var berettiget til en erstatning på 17.000 kr. Midtog Vestjyllands Politi henviste herved til retsplejelovens § 1018h. Midt- og Vestjyllands Politi meddelte samtidig, at Inddrivelsescentret havde begæret modregning i det fulde beløb, og at beløbet på 17.000 kr. derfor blev udbe-talt til Inddrivelsescentret. Inddrivelsescentret foretog efterfølgende modregning i erstatningsbeløbet på 17.000 kr. til dækning af gælden til politiet og delvis dækning af gælden vedrørende tidligere virksomhed. Klagerens advokat klagede i brev af
17. december 2008 til Inddrivelsescen-tret over den foretagne modregning, idet advokaten anførte, at klageren havde transporteret kravet på erstatning til sin far. Brevet var vedlagt en ko-pi af transporten, hvoraf fremgår følgende: / -3- "TRANSPORT Undertegnede Person, CPR nr. (født 1967), p.t. Arresthuset I Ringkø-bing, Kongevej 16, 6950 Ringkøbing, transporterer herved til min fader Sagsøgte, Adresse, 7000 Fredericia det erstatningsbeløb, som jeg har til gode hos Politiet i anledning af bort-komst af guldhalskæde, der blev frataget mig i forbindelse med min anhol-delse, og som herefter er bortkommet i Politiets varetægt. Iflg. vurdering foretaget via Advokat, Middelfart hos Guldsmed, Middelfart, har kæden en værdi på kr. 25.000,-. Transporten sker til delvis dækning af et tidligere lån, som jeg har fået fra min fader." Transporten er underskrevet af klageren den
18. juni 2008 og af klagerens far den
19. juni
20. Den del af klagen, der vedrører modregningen til dækning af gælden til politiet, er efterfølgende blevet behandlet af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, der er rette klagemyndighed herfor. Inddrivelsescentret anmodede den
21. februar 2009 klagerens advokat om at indsende dokumentation for, at Midt- og Vestjyllands Politi havde kvitteret for transporten. Klagerens advokat indsendte den
22. marts 2009 kopi af korrespondance mellem Midt- og Vestjyllands Politi og klagerens Advokat, til Inddrivelsescentret. Af Advokats brev af
23. juli 2008 til Midt- og Vestjyllands Politi fremgår, at advokaten fremsendte den originale transport til notering. Af Midt- og Vestjyllands Politis brev af
24. oktober 2008 til advokaten fremgår, at Midt- og Vestjyllands Politi modtog advokatens brev af
25. juli
26. Inddrivelsescentret anførte i brev af
27. april 2009 til klagerens advokat, at det af det fremsendte materiale ikke fremgik, at transporten var kvitteret af politiet. Inddrivelsescentret anmodede derfor advokaten om at indsende dokumentation for, at politiet havde noteret/kvitteret for transporten. Klagerens advokat fastholdt i brev af
28. maj 2009 til Inddrivelsescentret, at klageren havde transporteret kravet på erstatning til sin far forud for den foretagne modregning, og at der var indsendt dokumentation for, at politiet modtog besked om transporten. Ved den påklagede afgørelse af
29. maj 2009 fastholdt Inddrivelsescentret den foretagne modregning i erstatningen fra politiet for gælden vedrørende tidligere virksomhed. Midt- og Vestjyllands Politi anførte følgende i brev af
30. juni 2009 til klagerens advokat: / -4- "Den
31. juli 2008 fremsendte Advokat en transporterklæ-ring vedrørende Persons erstatningskrav. De har ved brev af
32. juni 2009 anmodet Midt- og Vestjyllands Politi om skriftligt at bekræfte, at ovennævnte transport er blevet noteret. Jeg kan hermed bekræfte, at transporterklæringen blev noteret den
33. juli 2008." Klagerens advokat fremsendte den
34. juli 2009 en kopi af Midt- og Vestjyllands Politis brev af
35. juni 2009 til Inddrivelsescentret, idet advokaten fastholdt klagen over modregningen. Midt- og Vestjyllands Politi fremsendte den
36. juli 2009 en kopi af Midt- og Vestjyllands Politis brev af
37. juli 2009 til klagerens advokat til Inddrivelsescentret. Midt- og Vestjyllands Politi anførte bl.a. i brevet af
38. juli 2009 til klagerens advokat, at det ikke var korrekt, at transporterklæringen blev noteret af Midt- og Vestjyllands Politi den
39. juli 2008, da der forment-lig skete det den
40. juli 2008, at Advokats brev blev mod-taget til sagen. En notering kræver imidlertid en underskrift, og en sådan er ikke givet. SKAT Inddrivelsescentrets afgørelse Inddrivelsescentret har fastholdt den foretagne modregning i erstatningen fra politiet for gælden vedrørende tidligere virksomhed. Ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten har Inddrivelsescen-tret fastholdt denne afgørelse. Midt- og Vestjyllands Politi nævnte ikke noget om anerkendelse af transporten i brevet af
41. oktober 2008 til Advokat. Modtagelsen af transporten er derfor ikke bekræftet ved dette brev. I forbindelse med klagen til Landsskatteretten har Inddrivelsescentret supplerende anført, at kravet var og er retskraftigt, og at betingelserne for at foretage modregning derfor er opfyldt. Endvidere er transporten ikke behørigt noteret. Klagerens påstand og argumenter Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den foretagne modreg-ning i erstatningen fra politiet ophæves. Det er ikke muligt at foretage modregning i erstatningen fra politiet, idet klageren forud for udbetalingen af erstatningen havde transporteret kravet på erstatningen til sin far. Under sagens behandling for Landsskatteretten har klagerens repræsentant supplerende anført, at Midt- og Vestjyllands Politi på intet tidspunkt har bestridt at have modtaget transporterklæringen. Underretningen om overdragelse af fordringen er sket i overensstemmelse med gældsbrevslovens § 31 og har derfor bindende virkning over for Midt- / -5og Vestjyllands Politi, uanset om transporten er noteret eller ej. Klageren overdrog fordringen til sin far, fordi dette var den eneste realisti-ske mulighed, han havde inden for en overskuelig periode, for at tilbagebe-tale de penge, han havde lånt af sin far. SKAT Koncerncentrets udtalelse Landsskatteretten har som led i sagsbehandlingen anmodet SKAT Koncerncentret om en udtalelse om, hvorvidt den foretagne modregning er sket med rette. SKAT Koncerncentret har udtalt, at den foretagne modregning er sket med rette. Klagerens tilgodehavende i form af erstatning for en bortkommet guldkæde er således ikke omfattet af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 186 af
42. november
43. Der er tale om en erstatning for en guldkæde, der er bortkommet i politiets varetægt i forlængelse af en anholdelse. Klageren har i denne forbindelse fået en simpel fordring mod staten. Et sådant erstatningskrav er reguleret af retsplejelovens § 1018a, idet der i retsplejelovens § 1018b direkte henvises til retsplejelovens § 1018a. Erstatningen har med andre ord samme karakter som erstatning for frihedsberøvelse. Der er herved henvist til U 1988.1057 H og U 2002.2396 Ø. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse skal fortolkes således, at staten ikke kan modregne over for statens kontraktspartnere. Cirkulæret skal derimod ikke fortolkes således, at alle øvrige krav/fordringer, der er af formueretlig karakter, ikke kan anvendes til modregning. Da klageren den
44. juli 2008 transporterede den simple fordring, han havde mod politiet, til sin far, havde både SKAT og politiet krav mod klageren, der inden transporten var både stiftede og forfaldne til betaling. Det følger af gældsbrevslovens § 28, at både SKAT og politiet kan benytte en fordring på klageren til modregning, med mindre SKAT og politiet har erhvervet fordringen mod klageren efter det tidspunkt, da han fik kundskab eller formodning om overdragelsen, eller fordringen endnu ikke var forfalden på overdragelsestidspunktet. Begge betingelser er opfyldt i denne sag, idet både SKATs og politiets krav var forfaldne til betaling på overdragelsestidspunk-tet. Klagerens bemærkninger til SKAT Koncerncentrets udtalelse Klagerens repræsentant har fastholdt, at den foretagne modregning skal ophæves. Klageren er ikke tilkendt erstatning efter retsplejelovens § 1018b, der vedrører tilfælde, hvor der kræves erstatning i anledning af andre straffeprocessuelle indgreb end frihedsberøvelse som led i strafferetlig forfølgning. Dette vil typisk være erstatning i anledning af ransagning, beslaglæggelse eller indgreb i meddelelseshemmeligheden. / -6Klageren har derimod fået erstatning i anledning af, at hans guldkæde på grund af fejl fra politiets side bortkom i politiets varetægt. Der er således ta-le om et erstatningskrav på baggrund af en culpa betragtning efter dansk rets almindelige regler, hvilket da også fremgår af sagsmaterialet, hvorefter Midtog Vestjyllands politi den
45. december 2008 tilkendte klageren erstat-ning under henvisning til retsplejelovens § 1018h. Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse Der gælder ikke særlige regler for modregning i et tilgodehavende i form af erstatning for en bortkommet guldkæde for gæld til SKAT vedrørende en tidligere virksomhed. Modregning kan derfor kun gennemføres, hvis betingelserne om, at kravene skal være udjævnelige og gensidige, at modfordringen skal være retskraftig og forfalden, og at frigørelsestiden for hovedfordringen er indtrådt, er op-fyldt. Statens modregningsret er imidlertid begrænset ved Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 186 af
46. november
47. Af cirkulæreskrivelsen fremgår følgende: "I retspraksis, herunder ved Højesterets dom af
48. november 1981 (U 82.24 H), er det fastslået, at en statsmyndighed, der skylder en borger eller virksomhed et beløb, kan benytte en fordring mod bor-ger eller virksomheden, som tilkommer en anden statsmyndighed, til modregning i borgernes eller virksomhedens krav. Det gælder også, selv om statens fordring er af offentligretlig karakter f.eks. skatteeller momstilsvar, mens virksomhedens fordring er opstået som følge af almindelig privatretlig samhandel med staten som kontraktspartner. Både før, men især efter ophævelsen af statens konkursprivilegium for skatter m.v. i 1969 har det været kritiseret, at staten har en så vidtgående modregningsret. I ovennævnte dom blev der derfor fra Højesterets side udtrykt tvivl om, hvorvidt det er rimeligt at fast-holde denne retstilstand fuldt ud. Det er især blevet kritiseret, at den vide modregningsadgang for staten kan gøre det vanskeligt for leverandører af varer og tjeneste-ydelser til staten samt for entreprenører m.fl., der arbejder for sta-ten, at opnå lån i pengeinstitutter e.l. Det er endvidere blevet gjort gældende, at skattekrav, momskrav m.v. ikke i tilfælde af leverandørens eller entreprenørens konkurs gennem statens adgang til at modregne sine krav i købe- eller entreprisesummen bør gå forud for øvrige kreditorers krav, herunder arbejdstagers lønkrav samt krav fra underentreprenører o.l. Man skal derfor efter beslutning i regeringen anmode styrelserne om fremover at undlade at modregne statslige krav uden for formuerettens område, herunder renter og sagsomkostninger i anled-ning af sådanne krav, i krav på vederlag for leverancer, entrepriser / -7og arbejds- og tjenesteydelser samt andre formueretlige krav mod staten. Man skal samtidig anmode styrelserne om ikke at aftale modregning mellem sådanne krav samt at undlade at håndhæve allerede indgåede aftaler herom. Statslige krav uden for formuerettens område er f.eks. alle skatterestancer, momskrav, bødekrav m.v. Regreskrav vedrørende indfriede eksportkreditkautioner og statsgaranterede lån samt andre krav inden for formuerettens område berøres ikke af nærværende cirkulæreskrivelse. Sådanne krav vil derfor fortsat kunne bringes i modregning såvel i formueretlige krav mod staten som i krav mod staten uden for formuerettens område, f.eks. i krav på tilbagebetaling af overskydende skat eller moms. Man anmoder om, at disse retningslinier følges i alle tilfælde, hvor staten endnu ikke har foretaget modregning. Hvad angår tidligere udsendte cirkulæreskrivelser vedrørende modregning fra statens side, skal man henstille, at det overvejes, hvor-vidt der er anledning til at ophæve eller revidere disse." Klageren blev tilkendt erstatning for den bortkomne guldkæde under henvisning til retsplejelovens § 1018h. Af denne bestemmelse fremgår følgen-de: "Erstatningskrav, der på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler rejses af sigtede, domfældte eller andre i anledning af strafferetlig forfølgning, behandles på begæring efter reglerne i det-te kapitel." Klagerens erstatningskrav er således begrundet i dansk rets almindelige erstatningsregler. Klagerens erstatningskrav må herefter anses for et formueretligt krav mod staten, idet kravet er opstået i henhold til de almindelige formueretlige erstatningsregler. Erstatningskravet må derfor anses som et tilgodehavende af privatretlig karakter, for hvilken Justitsministeriets cirkulære nr. 186 af
49. november 1983 udelukker modregning. Den foretagne modregning ophæves derfor. Inddrivelsescentrets afgørelse ændres i overensstemmelse hermed. …” Den
50. oktober 2010 traf Direktoratet for Kriminalforsorgen afgørelse om, at SKAT ikke var berettiget til at foretage modregning for Persons gæld til politiet i Persons erstatningskrav mod politiet. Direktoratet anførte, at det fremgår af sagsakterne, at erstat- / -8ningen er tilkendt i medfør af retsplejelovens § 1018 h, og at spørgsmålet om politiets ansvarsgrundlag derfor er afgjort efter erstatningsrettens almindelige regler. Direktoratet fandt, at den pågældende erstatning må betragtes som et krav inden for formuerettens om-råde, og at cirkulæreskrivelse nr. 186 af
51. november 1986 derfor afskærer staten fra at foretage modregning i Persons erstatningskrav. Procedure Skatteministeriet har gjort gældende, at betingelserne for at foretage modregning i Persons gæld til SKAT er opfyldt, herunder at modregning ikke er afskåret ved cirkulæ-reskrivelse nr. 186 af
52. november 1983, der som en undtagelse til statens almindelige modregningsret skal fortolkes indskrænkende. Skatteministeriet har til støtte herfor i første række anført, at Persons erstatningskrav ikke kan anses for at være et formueretligt krav i cirkulæreskrivelsens forstand. Det i cirkulæreskrivelsen anvendte udtryk ”andre formueretlige krav mod staten” skal ses i samme nhæng med de andre formueretlige kontrakttyper, der nævnes i cirkulæreskrivelsen. Erstatningskravet opstod i forbindelse med en anholdelse og beror på almindelige uskrevne reg-ler om offentlige myndigheders erstatningsansvar. Da kravet er hjemlet ved offentligretlige regler, har det ikke et privatretligt eller formueretligt grundlag. Det har ikke betydning for sagen, at Midt- og Vestjyllands Politi har anerkendt erstatningsansvaret med henvisning til retsplejelovens § 1018 h. Denne bestemmelse er en procedureregel, der ikke hjemler et erstatningskrav mod det offentlige. Hertil kommer, at bestemmelsen henviser til ”dansk rets almindelige erstatningsregler” , og dette er ikke det samme som dansk rets almindelige formueretlige erstatningsregler. Skatteministeriet har i anden række anført, at cirkulæreskrivelsens formål indebærer, at den kun afskærer modregning i krav mod staten, som er opstået i kontraktforhold. Begrænsningen i statens adgang til at modregne kan ikke udstrækkes til også at forhindre modregning i krav, der er opstået uden for kontraktforhold. Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at cirkulæreskrivelse nr. 186 af
53. november 1983 er til hinder for, at SKAT modregner Persons erstatningskrav i Persons gæld til SKAT. Cirkulæreskrivelsens ordlyd giver ikke grundlag for at for/ -9tolke den indskrænkende. Det er ikke afgørende for, om kravet skal anses for et formueretligt krav, om dette udspringer af statens offentligretlige eller privatretlige virksomhed. Persons erstatningskrav er klart opstået som led i statens offentligretlige virksomhed, men erstatningskravet er op-stået som følge af statens fejl eller forsømmelse, for hvilken staten er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler om erstatning uden for kontrakt. Der er derfor tale om et formueretligt krav. Den omstændighed, at afgørelsen om erstatning til Person er truffet med henvisning til retsplejelovens § 1018 h, viser også, at der er tale om et formueretligt erstatningskrav, idet bestemmelsen omhandler erstatningskrav på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler. Det bestrides, at cirkulæreskrivelsen kun afskærer modregning i krav mod staten, som er opstået i kontraktforhold. Det følger af cirkulæreskrivelsens formål og ordlyd, at afgørende for statens modregningsret er alene, om kravet er formueretligt eller ej. Cirkulæreskrivel-sen nævner – i forlængelse af tre typer af kontraktretlige krav – ”andre formueretlige krav” , hvoraf følger, at ordlyden også omfatter formueretlige krav, der ikke har deres grundlag i en kontrakt. Hvis cirkulæreskrivelsens ordlyd kun skulle forhindre modregning i krav, der hidrører fra en kontrakt, måtte det forudsætte, at ordlyden i forlængelsen af hen-visningen til de tre forskellige typer af kontraktretlige krav henviste til ”lign ende formue-retlige krav” . Landsrettens begrundelse og resultat Det fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 186 af
54. november 1983 om begrænsning af statens modregningsret, at begrænsningen af modregningsretten vedrører krav på vederlag for leverancer, entrepriser og arbejds- og tjenesteydelser samt andre formueretlige krav mod staten. Midt- og Vestjyllands Politi anerkendte ved brev af
55. december 2008 til Person, at han var berettiget til en erstatning på 17.000 kr. for den guldkæde, der bortkom i forbindelse med, at han blev anholdt af politiet. Erstatningskravet er således opstået i for-bindelse med politiets myndighedsudøvelse og må derfor anses for et krav af offentligretlig karakter, der falder uden for formuerettens område. Det forhold, at kravet hviler på almin-delige erstatningsretlige regler, bevirker ikke i sig selv, at kravet kan anses for et formue- / - 10 retligt krav. Da Persons erstatningskrav ikke er et formueretligt krav og derfor ikke er omfattet af den ved cirkulæreskrivelsen skete begrænsning af statens modregningsret, skal Sagsøgte anerkende, at SKAT er berettiget til at foretage modregning med Persons gæld til SKAT i erstatningskravet. Person fik medhold i sin klage over den skete modregning ved Landsskatteretten og Direktoratet for Kriminalforsorgen, og byretten har efter Skatteministeriets anmodning henvist sagen til landsretten, jf. retsplejelovens § 226, stk.
56. Skatteministeriet har i stævningen som begrundelse for anmodningen om sagens henvisning til landsretten anført bl.a., at statens mulighed for opfyldelse af fordringer ved modregning generelt set har stor prak-tisk og økonomisk betydning, og at det efter ministeriets opfattelse er oplagt, at rettens stillingtagen til ministeriets anbringender vedrørende cirkulæreskrivelsens fortolkning vil have vidererækkende betydning. På denne baggrund skal ingen af parterne, uanset sagens udfald, betale sagsomkostninger til modparten, jf. retsplejelovens § 312, stk.
57. T h i k e n d e s f o r r e t: Sagsøgte skal anerkende, at SKAT er berettiget til at foretage modregning med Persons gæld til SKAT i Persons krav på erstatning på 17.000 kr. for bortkomst af en guldkæde i overensstemmelse med Midt- og Vestjyllands Politis afgørelse af
58. decem-ber 2008 Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. Lis Sejr Eva Staal Jens Hartig Danielsen (kst.) / /