Landsrettens dom stadfæstes i sag om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med en arbejdsulykke

Udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste bragt til ophør Udbetaling af erstatning for tab af erhvervsevne bragte retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til ophør Sag BS-32003/2022-HJR Dom afsagt den

1. september 2023 Dansk Jernbaneforbund som mandatar for Appellant, tidligere Appelindstævnte mod Banedanmark Appellant, tidligere Appelindstævnte pådrog sig en rygskade ved en arbejdsulykke den
2. marts 2013, som Banedanmark anerkendte at være erstatningsansvarlig for. Banedanmark betalte som følge heraf løbende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til Appellant, tidligere Appelindstævnte. I november 2017 vurderede Banedanmark, at det var muligt at skønne over A’s varige erhvervsevnetab, og at han skønnedes at have et sikkert varigt erhvervsevnetab på 20 %. Den
3. januar 2018 udbetalte Banedanmark erhvervsevnetabserstatning og ophørte med at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Hovedspørgsmålet var, om Banedanmark i en sag, hvor skaden var omfattet af både erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven, kunne bringe forpligtelsen til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til ophør ved at skønne over Appellants, tidligere Appelindstævnte fremtidige (varige) erhvervsevnetab og udbetale erstatning i overensstemmelse med skønnet. Højesteret udtalte, at der i forarbejderne til erstatningsansvarslovens regler om tabt arbejdsfortjeneste er anvist tre måder, som forpligtelsen til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kan bringes til ophør på, og at disse også gælder i sager omfattet af arbejdsskadesikringsloven. En af disse er på et forsvarligt grundlag at foretage et rimeligt skøn over det fremtidige (varige) erhvervsevnetab og udbetale erstatning i overensstemmelse med skønnet. Højesteret fandt på baggrund af sagens konkrete omstændigheder, at Banedanmark havde udøvet et sådant rimeligt skøn på et forsvarligt grundlag og udbetalt erstatning i overensstemmelse med skønnet. Forpligtelsen til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste var derfor bragt til ophør den
4. januar
5. Landsretten var nået til samme resultat. /