dansk af udenlandske litterære værker på vilkår svarende
en normalformular for oversættelsesaftaler, som fremgår af en brancheaftale mellem Dansk Forfatter-forening og Den danske Forlæggerforening (i dag Danske Forlag) fra februar 1980 (”1980-aftalen”). Forlagene har på grundlag af disse oversættelsesaftaler samt aftaler med forfatterne
de udenlandske værker udgivet værkerne i dansk oversættelse som trykte bøger. Lindhardt og Ringhof Forlag A/S har siden 2015 udgivet et stort antal danske oversættelser af udenlandske værker, som tidligere er udgivet i trykt form, i digital form (som e-bog og digital lydbog) i et af forlaget etableret digitalt bog-marked benævnt Saga. Udgivelserne er sket efter aftale med forfatterne af vær-kerne og de danske oversættere, herunder oversættere, som i forbindelse med den oprindelige udgivelse i trykt form har indgået oversættelsesaftaler med / 2 Gyldendal A/S og forlag, som i dag indgår i Gyldendal-koncernen, på vilkår svarende
1980-aftalen. Denne sag angår i første række, om Lindhardt og Ringhof Forlag A/S ved disse digitale udgivelser har krænket Gyldendal A/S’, (derunder koncernforbundne forlag), rettigheder i henhold
oversættelsesaftalerne med oversætterne, her-under om Gyldendal A/S ved aftalerne har erhvervet eneret
digital udnyttel-se af oversættelserne, og om retten
digital udnyttelse i givet fald er faldet
-bage
oversætterne som følge af Gyldendal A/S’ manglende udnyttelse heraf. Sagen er anlagt af Gyldendal A/S ved Københavns Byret den 16. juni 2021. Ved kendelse af 8. oktober 2021 er sagen henvist
behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk.
pligtes at betale Gyldendal A/S 760.500 kr. med
læg af procesrente af 585.000 kr. fra den
bagekalde og endeligt fjerne fra handlen Lindhardt og Ringhofs udgivelser af oversættelserne oplistet i bilag 30 og bilag 159, herunder at
bagekalde og endeligt fjerne udgivelser-ne fra Lindhardt og Ringhof Forlag A/S’ online platformhtt-ps://www.lrdigital.dk, samt fra øvrige platforme eller websteder, hvor udgi-velserne måtte være
gængelige, således at udgivelserne ikke længere er
gængelige, herunder ikke
gængelige ved download. 3. Lindhardt og Ringhof Forlag A/S
pligtes at anerkende, at hvis en oversæt-telse er udarbejdet for og honoreret af Gyldendal A/S i henhold
en aftale indgået på grundlag af normalformularen
oversættelsesaftale fra 1980, hvori normalformularens § 5 er aftalt uden ændringer, og der ikke er aftalt
føjelser
normalformularens ordlyd, der påvirker fortolkningen af § 5, så er rettighederne
udnyttelse af oversættelsen ved udgivelse af e-bog og lydbog herved overdraget
Gyldendal A/S. 4. Lindhardt og Ringhof Forlag A/S
pligtes at anerkende, at hvis Gyldendal A/S har erhvervet rettigheder
udnyttelse af en oversættelse i henhold
en aftale indgået inden 1. juli 1995, der ikke udtrykkeligt regulerer spørgs-mål om udnyttelsespligt i medfør af dagældende ophavsretslovs §§ 35 eller 36, og Gyldendal A/S har udnyttet rettighederne ved at udgive oversættel-sen som fysisk bog, kan Gyldendal principalt ikke i medfør af de anførte be-stemmelser
pligtes
lige at udnytte oversættelsen som e-bog eller lydbog, / 3 subsidiært kan Gyldendal A/S i
fælde af varsel i henhold
om ophæ-velse af aftalen, hvis oversættelsen ikke udnyttes som e-bog eller lydbog i en periode, i hvilken Gyldendal A/S ikke er i besiddelse af rettighederne
-svarende udnyttelse af det værk, som oversættelsen er en bearbejdelse af, ef-terleve en eventuel udnyttelsespligt ved at
byde erhververe af retten
udnyttelse af det værk, som oversættelsen er en bearbejdelse af, tidsbegræn-set adgang
at udnytte oversættelsen mod rimeligt vederlag. 5. Lindhardt og Ringhof Forlag A/S
pligtes at anerkende, at hvis Gyldendal A/S har erhvervet rettigheder
at udnytte en oversættelse i henhold
en aftale indgået i perioden 1. juli 1995
1. juli 2008, der ikke udtrykkeligt re-gulerer spørgsmål om udnyttelsespligt i medfør af dagældende ophavsrets-lovs §§ 54 eller 55, og Gyldendal A/S i medfør af de anførte bestemmelser bliver varslet om ophævelse eller delvis opsigelse af aftalen, hvis oversættel-sen ikke udnyttes som e-bog eller lydbog i en periode, i hvilken Gyldendal A/S ikke er i besiddelse af rettighederne
svarende udnyttelse af det værk, som oversættelsen er en bearbejdelse af, kan Gyldendal A/S efterleve en eventuel udnyttelsespligt ved at
byde erhververe af retten
udnyttelse af det værk, som oversættelsen er en bearbejdelse af, tidsbegrænset ad-gang
at udnytte oversættelsen mod rimeligt vederlag. 6. Lindhardt og Ringhof Forlag A/S
pligtes at anerkende, at hvis Gyldendal A/S har erhvervet rettigheder
at udnytte en oversættelse i henhold
en aftale indgået efter 1. juli 2008, og Gyldendal A/S i medfør af ophavsretslo-vens § 54 bliver varslet om aftaleophør, hvis oversættelsen ikke er udnyttet som e-bog eller lydbog indenfor en periode, i hvilken Gyldendal A/S ikke er i besiddelse af rettighederne
svarende udnyttelse af det værk, som oversættelsen er en bearbejdelse af, kan Gyldendal A/S efterleve udnyttel-sespligten i medfør af ophavsretslovens § 54 ved at
byde erhververe af ret-ten
udnyttelse af det værk, som oversættelsen er en bearbejdelse af, tids-begrænset adgang
at udnytte oversættelsen mod rimeligt vederlag. Sagsøgte, Lindhardt og Ringhof Forlag A/S (”L&R”), har nedlagt følgende på-stande: Over for Gyldendals påstand 1 og 2: Frifindelse Over for Gyldendals påstand 3-6: Afvisning, subsidiært frifindelse. / 4 Sagsfremstilling Normalformularen af 1980 (”1980-Aftalen”) Den mellem Dansk Forfatterforening og Den danske Forlæggerforening (i dag Danske Forlag) i februar 1980 aftalte normalformular for oversættelsesaftaler (herefter ”1980Aftalen”) indeholder blandt andet følgende bestemmelser: ”§ 1. I det omfang og på de vilkår, som anføres i det følgende påtager oversætteren sig at oversætte fra ____________________________
dansk Aftalens omfang (titel) af (forfatter) efter ___________________________ udgave. Forlaget har eneret
i bogform at udgive første og følgende oplag af oversættelsen. Om forlagets egen brug af oversættelsen herudover og om andres brug af oversættelsen henvises
… Honorar § 4. I honorar betaler forlaget én gang for alle - jfr. dog stk. 2 -______________ kr. pr. 16-sidigt ark á 2.000 typeenheder pr. side. Honora-ret udbetales ved aflevering af trykfærdigt manuskript, medmindre an-det er aftalt. For forlagets brug af oversættelsen
bogklubudgivelse og billigbogsudgave i et første oplag på over 5.000 eksemplarer oppebærer oversætte-ren et honorar på 50 % af, hvad en nyoversættelse ville koste. For forla-gets øvrige bogklubudgivelser og billigbogsudgaver oppebærer oversæt-teren 25 % af, hvad en nyoversættelse ville koste. Beløbet forfalder
ud-betaling ved udgivelsen, medmindre andet er aftalt. __________ Fodnote
Dansk Forfatterforening og Den danske Forlæggerforening er enige om at anbefale, at arkhonorar ifølge § 4 normalt ikke bør fastsættes
mindre end 650 kroner, men at der ved fastsættelsen af indi-viduelt honorar bør tages hensyn
såvel op- gavens sværhedsgrad som oversætterens kvalifikatio-ner. Foreningerne er endvidere enige om, at beløbet på 650 kroner, der er baseret på reguleringspristallet (januar 1980 = 100) forhøjes eller nedsættes forholdsmæssigt for hver fulde 3 points udsving i reguleringspristallet. Reguleringen finder sted 2 gange årligt, nemlig efter offentliggørelsen af januar-og julipristallene. For tydelighedens skyld bemærkes, at det ved indgåelsen af den enkelte oversættelsesaftale fastsatte honorar ikke er undergivet efterfølgende pristalsregulering / 5 Om definitionen af en billigbog henvises
den
enhver tid gældende normalkontrakt mellem parterne for romaner m.v. Forlagets egen brug af oversættelsen ud over § 1 Andres brug af oversættelsen § 5. Forlaget har ret
egen udnyttelse af oversættelsen eller dele heraf i antologier eller på anden måde end i bogform, f.eks. som føljeton, mod at oversætteren modtager et honorar på 50 % af, hvad en nyoversættelse af den
svarende tekstmængde ville koste, jfr. dog stk. 2. Dersom oversættelsen anvendes i antologier
brug ved undervisning eller lignende, jfr. ophavsretslovens § 18, har oversætteren krav på ho-norar herfor, svarende
halvdelen af det honorar, som en dansk forfat-ter har krav på efter den
enhver tid gældende aftale mellem Dansk For-fatterforening og Den danske Forlæggerforening. Om forlagets egen brug af oversættelsen
lydbånd, film, dias, video samt andre kendte og ukendte anvendelsesområder træffes særskilt aftale i overensstemmelse med de
enhver tid mellem Dansk Forfatterforening og Den danske Forlæggerforening gældende overenskomster. Hvis oversætteren
et værk, hvortil der ikke længere er knyttet forfatterrettigheder, modtager
bud fra et andet forlag eller en anden institu-tion om brug af oversættelsen
et af de i foregående stykke nævnte me-dier, er han forpligtet
snarest at underrette forlaget herom. Hvis forla-get inden en måned efter modtagelsen af underretningen skriftligt erklæ-rer at ville udnytte retten og
byder oversætteren mindst lige så gode vilkår, som
budsgiver, er oversætteren forpligtet
at respektere forla-gets primære ret. Hvis forlaget ikke ønsker at udnytte retten, er oversæt-teren herefter frit stillet, dog under iagttagelse af ophavsretslovens § 3, og det for oversættelsesretten indkomne beløb deles mellem forlaget og oversætteren med 50 %
hver. Forlaget er berettiget
i salgsfremmende øjemed at give
ladelse
offentliggørelse af brudstykker af oversættelsen i blade og tidsskrifter. Forlaget kan desuden i egne reklamepublikationer gengive sådanne brudstykker. Der
kommer ikke oversætteren honorar for sådanne of-fentliggørelser af oversættelsen i salgsfremmende øjemed. § 6. Forlaget har ret
- under iagttagelse af ophavsretsloven § 3 - at videreoverdrage retten
offentliggørelse af oversættelsen
andre
ud-nyttelse f.eks. i bogklub eller som billigbog, antologier eller føljeton, mod at oversætteren, hvis oversættelsen tidligere har været udgivet, modtager 50 % af det honorar, forlaget opnår som betaling for oversættel-sen. Vederlaget forfalder
betaling inden 1 måned efter beløbets ind-gang. Oversættelseshonorar for brug ved oplæsning i radio og tv
falder oversætteren ubeskåret. … / 6 Overdragelse af forlagsretten Særlige bestemmelser § 11. Den forlaget ifølge nærværende aftale
kommende ret kan kun overdrages
andre ved overdragelse af hele forlagsvirksomheden eller særlige områder deraf. §
Den danske Forlæggerforening opsagde Dansk Oversætterforbund og Dansk Forfatterforening med virkning fra den 1. januar 2013 den del af 1980-Aftalen, der regulerede oversætterens honorar (arkho-norar). Der er i sagen fremlagt i alt 48 oversættelsesaftaler udarbejdet på vilkår svaren-de
normalformularen i 1980-Aftalen, som er indgået i perioden 1981-2009 mellem danske oversættere og Gyldendal A/S og forlag, som nu indgår i Gyl-dendal-koncernen. Visse af de 48 oversættelsesaftaler indeholder i § 12 om ”Særlige vilkår” indivi-duelle vilkår om vederlag for lydbogsudgivelse. Sådanne individuelle vilkår fremgår første gang i en aftale af 22. december 1999 mellem Cicero (som i dag indgår i Gyldendalkoncernen) og oversætteren Person 1, hvor det lyder: ”Vederlag for udnyttelsen af oversættelsen i forbindelse med udgivelse som lydbog (kommercielt såvel som
anvendelse specielt for syns-hæmmede) fordeles med 50%
hhv. oversætter og forlag.” Samme type vilkår ses herefter i § 12 i en aftale mellem Borgen A/S, som i dag er overtaget af Gyldendal, og oversætteren Person 2 af
17%). I nogle af de 48 oversættelsesaftaler, første gang i en aftale af 19. februar 2001 mellem Cicero og oversætteren Person 1, ses endvidere i § 12 følgende vil-kår om forlagets overdragelse af blandt andet retten
digital udnyttelse: ”Forlagets eventuelle overdragelse af retten
udnyttelse af oversættel-sen
andre gælder også udnyttelse i digital eller andre kendte eller ukendte anvendelsesformer og kræver ikke oversætterens accept, men / 7 det honorar, forlaget opnår, skal deles ligeligt mellem forlag og over-sætter.” Samme vilkår ses i tiden herefter i fire oversættelsesaftaler indgået mellem Ci-cero og oversætteren Person 4 henholdsvis den
en lydbogsudgivelse oppebærer oversætteren et honorar på mindst 17% af, hvad en nyoversættelse ville koste. Beløbet forfalder
udbetaling ved udgivelse, med mindre andet er aftalt. Denne aftale, der træder i kraft den 1. juli 1993, oprettes i 2 ligelydende eksemplarer, hvoraf hver af parterne modtager et eksemplar. Aftalen kan af hver af parterne opsiges med et halvt års varsel
ud-gangen af et kalenderår.” Der er i sagen fremlagt en række aftaler indgået i perioden 1993-2000 mellem forlaget Cicero og AV Forlaget Den grimme Ælling om honorar for benyttelse af oversættelser i forbindelse med udgivelse af analoge lydbøger. Aftalerne an-går en del af de oversættelser, som er omfattet af Gyldendals påstand 1 og 2. Honoraret er i aftalerne fastsat i intervallet 7.000-20.000 kr., og enkelte aftaler indeholder
lige bestemmelser om betaling af et forlagshonorar på 2.000 kr. samt honorar for brug af omslag på 500 kr. eller 1.000 kr. Der er mellem parter-ne enighed om, at L&R ved en aktivoverdragelsesaftale indgået med Swann A/S i 2022 er indtrådt i alle de rettigheder
oversættelserne, som AV Forlaget Den grimme Ælling har opnået ved aftalerne med Cicero, men ikke om, hvor-vidt L&R dermed har fået ret
at udnytte oversættelserne digitalt. Aftaler om digital udnyttelse af oversættelser Gyldendal har i juli 2011 udarbejdet en vejledende standardaftale om digital udnyttelse, ”
læg
Oversættelsesaftale – digital udnyttelse” , hvoraf fremgår: ” 1. Honorar for digital udnyttelse 1.1 For udnyttelse af oversættelsen i digital form, herunder men ikke udtømmende som e-bog
download, online-læsning, i fysisk digi- / 8 tal form som f.eks. cd/dvd og ved andre digitale salgs- og distributionsformer, modtager oversætteren 20 % af, hvad en nyoversættelse ville koste. 1.2 Beløbet forfalder
udbetaling med halvdelen ved udgivelsen af en digital udgave og med den anden halvdel efter salg af 2.000 eksem-plarer af den digitale udgave. 1.3 Oversætteren kan downloade en digital udgave en gang uden betaling. 1.4
lægget træder i stedet for eventuel tidligere aftale om honorar for digital udnyttelse.” Der er endvidere indgået en vejledende modelaftale af 19. juni 2015 mellem på den ene side Dansk Oversætterforbund og på den anden side Gyldendal og Ro-sinante & Co om digital udnyttelse af oversættelser fra bagkataloget, som lyder: ”Underskrevne parter har i dag aftalt følgende vejledende aftale om honorar
oversættere af titler fra bagkataloget, som Gyldendal og Ro-sinante&Co ønsker at udgive digitalt, fx som ebog, lydbog og print on demand. Aftalen gælder titler, hvor der ikke er truffet aftale om honorar for digi-tal udnyttelse i form af en frikøbsaftale (engangshonorar) for digital udnyttelse. Gyldendal og Rosinante&Co forpligter sig ikke ved denne aftale i forhold
nye udgivelser. Aftalen gælder i øvrigt, indtil eventuel aftalelicens via Copydan fore-ligger med Gyldendal og Rosinante&Co. Allerede indgåede aftaler om digital udnyttelse påvirkes ikke heraf, medmindre andet aftales eller al-lerede er aftalt. … Mellem
LÆG
OVERSÆTTELSESAFTALE - digital udnyttelse – xxxxxxxxxxxxxx (herefter kaldt oversætteren) og Gyldendal A/S … (herefter kaldt forlaget) er der dags dato truffet følgende aftale om honorar for digital udnyttel-se af oversættelsen af XXX/de i bilag 1 angivne titler: 1. Honorar for digital udnyttelse / 9 1.1 For udnyttelse af oversættelsen i digital form, herunder som e-bog
download, onlinelæsning, i fysisk digital form som f.eks. cd/dvd og som print on demand modtager oversætteren 7 % af nettoprisen (forlagets salgspris
forhandleren, biblioteket, anden distributør eller slutkunden ekskl. moms, eventuelle rabatter og distributions-gebyr). 1.2 For udnyttelse af oversættelsen som lydbog i enhver form og udgave betaler forlaget 7 % af nettoprisen som specificeret i pkt. 1.1. ELLER: 17 % af prisen for en nyoversættelse iht. oversættelsesaftalen en gang for alle. 1.3 Ved salg af sekundære rettigheder deles det indkomne beløb (nettobeløbet) med 50 %
oversætteren og 50 %
forlaget.
komne ret kan kun overdrages
andre ved overdragelse af hele forlagsvirksomheden eller særlige områder heraf. 4. Udgivelse og kreditering 4.1 Forlaget skal udgive den digitale udgave inden rimelig tid og ikke senere end 18 mdr. efter dato for denne aftale, medmindre andet af-tales. … Nærværende aftales vilkår er
trådt af Dansk Oversætterforbund, juni 2015. …” L&R har i 2015 udarbejdet en standardaftale for oversættelsesaftaler, der er
t-rådt af Dansk Oversætterforbund i marts 2015, hvori det hedder: ”O V E R S Æ T T E L S E S A F T A L E Mellem xxxxx (herefter kaldt Oversætteren) og Lindhardt & Ringhof Forlag A/S København K (herefter kaldt Forlaget) / 10 er der dags dato truffet følgende aftale: 1. Aftalens omfang 1.1 Oversætteren overdrager
Forlaget rettighederne
at udgive oversættelsen af TITEL af FORFATTER på dansk
udgivelse i hele verden. 1.2 Forlaget erhverver samtlige rettigheder
at udnytte oversættelsen digitalt samt som Print on Demand. 1.3 Overdragelsen af rettighederne
Forlaget i henhold
1.1. og 1.2 er betinget af, at Forlaget har eller kan erhverve udgivelsesrettigheder-ne
forfatterens værk på dansk i de nævnte formater inden for 18 må-neder efter denne aftales underskrift. Hvis ikke dette sker, går rettighe-derne efter denne aftale
bage
Oversætteren. 1.4 Forlaget forpligter sig
at udgive oversættelsen inden for en rime-lig tid og ikke senere end 18 måneder efter forlaget har erhvervet samt-lige nødvendige rettigheder for at kunne udgive værket på dansk, dog allersenest 24 måneder efter denne aftales underskrift. Hvis ikke dette sker, går rettighederne efter denne aftale
bage
Oversætteren. 2. Honorar 2.1 I honorar for udnyttelse i henhold
denne aftale modtager Over-sætteren nedenstående royalty af nettoprisen (Forlagets salgspris
forhandleren, biblioteket, anden distributør eller slutkunden, ekskl. moms, eventuelle rabatter og distributionsgebyr): (
Oversætteren og 50 %
Forlaget.
Oversætteren hvert år senest ultimo juni på grundlag af en opgørelse af salget i det foregående år pr. 31. decem-ber. Hvis Oversætteren ønsker, at Forlaget betaler honoraret
Over-sætterens virksomhed, betaler Forlaget først honorar efter modtagelse / 11 af faktura fra virksomheden med angivelse af CVR-nr. Såfremt det op-tjente beløb er under 300,00 kr., kan Forlaget vælge at overføre beløbet
næste afregning. Er Aftalen opsagt eller hævet, udbetaler Forlaget i forbindelse med årsopgørelsen det skyldige beløb
Oversætteren, uanset beløbets størrelse. 5. Overdragelse af aftalen 5.1 Den Forlaget ifølge nærværende aftale
komne ret kan kun over-drages
andre ved overdragelse af hele forlagsvirksomheden eller særlige områder heraf. 6. Kreditering 6.1 Forlaget forpligter sig
at angive Oversætterens navn i alle udgi-velser. Hvis udgivelsen omfatter hele værket, skal oversætterens navn angives på en fremtrædende plads. 7. Rettighedsindsigelser 7.1 Såfremt tredjemand retter krav mod Oversætteren eller Forlaget baseret på rettighedsindsigelser vedrørende udgivelsen af værket over-sat
dansk, påtager Forlaget sig ansvaret for at imødegå sådanne krav. 8. Rettigheder retur 8.1 Rettigheder overdraget
Forlaget efter denne aftale går
bage
Oversætteren, når Forlagets rettigheder
udgivelse af forfatterens værk
dansk ophører. Nærværende aftales vilkår er
trådt af Dansk Oversætterforbund, marts
en oversætter den
at købe de digitale udgi-velsesrettigheder af det udenlandske originalforlag og udgive oversættelsen som e-bog uden
ladelse fra danske forlag, som har udgivet værket i samme oversættelse som papirbog” . Advokats notat blev drøftet i forlagsbranchen, herunder såle-des at også Den danske Forlæggerforening blev inddraget. I en mail af 23. maj 2014 fra Person 8, Head of Editorial Secretariat ved L&R,
forlæggerfore-ningens direktør Vidne 1, er det i den forbindelse anført blandt andet: ”Vi har haft et par sager, hvor vi er uenige med oversættere om, hvor de digital rettigheder ligger. Vi har nu modtaget vedhæftede notat, som jeg i al fortrolighed vil bede dig om at se på. Vi synes, at problemstillin-gen er større end som så, og vi tænker, at andre forlag må have de samme udfordringer med digitaliseringen af bagkataloger. Derfor vil vi høre, om det kunne være en sag, som kunne tages op i Forlæggerfore-ningsregi. Ang. notatet: Vi synes først og fremmest, at Advokats fortolkning af ordet ”bogform” er for snævert, da ”bogform” må dække alle typer af bøger. Dernæst fortolker vi ordlyden i oversætteraftalen af 1980 således, at forlaget har erhvervet rettighederne
udgivelse af alle udgaver, men at der skal aftales et honorar for disse udgaver (jf. oversætterafta-lens § 4 – især fodnoten)…” ’ Af Den danske Forlæggerforenings notat af 3. juli 2014 om ”rettigheder
digi-tal udgivelse af oversættelse – fortolkning af oversættelsesaftale fra 1980 mel-lem Dansk Forfatterforening og Forlæggerforeningen” , der er udarbejdet i an-ledning af Advokats notat af 14. maj 2014, fremgår blandt andet: ”Bestemmelsen [i 1980-Aftalens § 5] indebærer, at rettighederne
digi-tal udnyttelse er overdraget
forlaget, og sådan har bestemmelsen da også været fortolket i praksis. Det er kun på lydbogsområdet, at der er blevet truffet særskilt aftale mellem de to foreninger i form af aftalen fra 7. juni 1993, og denne aftale regulerer alene oversættelseshonoraret, da aftalen forudsætter, at overdragelsen jfr. § 5 har fundet sted. I 2011 udarbejdede Gyldendal – efter dialog med oversætterforbundet – et
læg
oversættelsesaftalen om digital udnyttelse, som på samme vis som lydbogsaftalen alene tager stilling
honoraret, da overdragel-sen allerede forudsættes sket jfr. § 5. På denne baggrund må svaret på det rejste spørgsmål være, at såfremt oversætteren ønsker at udnytte de digitale rettigheder, skal det ske efter aftale med forlaget.” / 13 L&R lancerede i 2015 et digitalt bogmarked (Saga). I den forbindelse inviterede L&R ved annoncering i faglige tidsskrifter danske forfattere og oversættere
at indgå aftale med L&R om digital udgivelse af deres værker og oversættelser. Af Dansk Forfatterforenings pressemeddelelse af
byder forfattere og oversættere digital genudgivelse af bøger, der tidligere er udgivet på tryk, herunder også på andre forlag. … Forfatterkontrakt … Oversættelseskontrakt L&R har sammen med Dansk Oversætterforbund opdateret den vejle-dende modelaftale fra foråret 2015, så den også kan anvendes
aftaler med oversættere om titler, der tidligere har været udgivet på andre for-lag. Kontrakten sikrer oversætterne en grundlæggende ret
at modtage royalty af salget, som fastslår oversætternes ret
betaling for genud-nyttelse på den lange bane. Når det drejer sig om titler, som tidligere har været udgivet på andre forlag, skal L&R sikre at de har erhvervet alle relevante rettigheder
at udgive det oversatte værk, og L&R påta-ger sig også det fulde ansvar, såfremt udgivelsen, forlaget eller oversæt-teren mødes med krav i den anledning. Der fremgår også udtrykkelige frister for, hvornår forlaget senest skal udgive oversættelsen, og at rettighederne
oversættelsen går
bage
oversætteren, når forlaget ikke kan udnytte disse længere i henhold
kontrakten. Aftalen gælder således også titler fra L&R's egne bagka-taloger, hvor der ikke allerede foreligger en aftale om digital udnyttelse i form af en frikøbsaftale (engangshonorar). Aftalen kan ses her, og den tages i anvendelse af L&R fra den
Forlæggerforeningen. L&R er løbet ind i problemer i forhold
oversætter-aftalen fra 1980 (tidligere vejledende aftale om oversætterrettigheder og honorering mellem Dansk Forfatterforening og Forlæggerforening). Nogle oversættere, som har lavet oversættelser for L&R, vil nu selv ud-give det oversatte værk som e-bog. L&R har over for oversætterne gjort gældende, at rettighederne
e-bogsudgivelse, jfr. oversætteraftalen ligger hos L&R. Oversætterne præsenterer L&R for et notat udarbejdet / 14 af Advokat. Advokat konkluderer i notatet, at retten
digital udgivelse ikke er overdraget
forlaget (L&R), og at oversætteren derfor har ret
selv at udgive. Person 8, Vidne 2 (Gyldendal) samt Vidne 1 holder et møde om sagen. På mødet bliver vi opmærksomme på, at den udskrift af oversætteraftalen, som Advokat har været præsenteret for er sat op fejlagtigt typografisk. Det betyder, at bestemmelsen om overdragelse af andre rettigheder end
at udgive i trykt form ikke står i § 5, som handler om overdragelse af rettigheder, men i en fodnote. Efter aftale skriver Vidne 1 et notat (vedhæftet), som godkendes af Person 8 og Vidne 2, og som efterfølgende sendes
Dansk Forfatterforening. Notatet konkluderer, at rettigheder-ne
e-bogsudgivelse er overdraget
det første forlag. Dansk Forfatterforening svarer umiddelbart, at de ikke vurderer, at Advokats notat skal ændres, og i forhold
opfordring om at mø-des om sagen svarer DFs jurist, at der pt. Ikke er nogen konkret sag, og at vi kan tage sagen op igen, hvis der kommer en konkret sag. Den 7. juni 2015 modtager jeg følgende mail fra Gyldendal: … Emne: HASTESAG - Oversætterrettigheder digital udnyttelse, herunder ebog Kære Vidne 1 Idet jeg henviser
vores telefonsamtale fremsender jeg brev af 3. juni 2015 fra Person 9
Person 10, Lindhardt og Ringhof, hvor vi beder L&R bekræfte, at de ophører med systematisk at sende
bud om udgivelse som ebog
en række oversættere af titler, som tidligere har været udgivet af forlag i Gyldendalkoncernen, men som L&R angiver er udsolgt. Som du vil se af titel-listen vedlagt vores brev, som L&R har sendt
en af vore oversættere, er der i overvejende grad tale om Gyldendal-titler (56 ud af 81) og kun i beskedent om-fang om L&Rtitler (10 ud af 81).
svarende
bud er sendt
en række øvri-ge oversættere. Det har stor branchemæssig betydning, hvorledes retstilstanden vurderes i forhold
oversætterne. Inden vi i Gyldendal går i tættere dialog med oversætterne om L&Rs
tag undersøger vi naturligvis nærmere, hvad der specifikt er aftalt for den enkelte titel. Forlagene har jo individuelt de senere år løbende opdateret den tidligere bindende forenings-standardaftale fra 1980. Det kan dog frygtes, at DOF ved rådgivning af sine medlemmer støtter sig
det vedlagte notat af Advokat af
digitale udnyttelser af lydbogen i form af fx download og streaming, hvor det oprindeligt utvivlsomt alene var udnyttelse som kassettebånd, som var kendt. Jeg kan i øvrigt bekræfte, at i løbet af de forhandlinger Gyldendal-forlagene førte med DOF/DFF i perioden 2010-2011 (og genoptaget i senere omgange) om honorar for udnyttelse som ebog var rettighedsspørgsmålet slet ikke på tale. Det var alene en dialog om honoraret, jf. vedlagte hovedvilkår af-talt sommeren 2011 med DOF/DFF. Over for L&R gør vi i det vedlagte brev opmærksom på, at der er tale om titler, som vi selv ønsker at genudgive som ebog, og det forhold at titlerne måtte være udsolgt i trykt form ikke uden videre betyder, at vi ikke fortsat har rettigheder såvel fra udenlandsk og primær ophavsmand som
oversættelsen. En mulig konflikt mellem Gyldendal og L&R skal Danske Forlag naturligvis ikke involveres i, men jeg beder dig bekræfte vores opfattelse fra møder og korrespondance maj-juli sidste år mellem foreningen, Gyldendal (Vidne 2) og L&R i forbindelse med Advokat-notatet og nogle sager hos L&R, at der var enighed blandt de nævnte involverede om forståelsen af 1980-aftalen som beskrevet i foreningens notat af juli 2014. Det skal bemærkes, at vi endnu ikke har orienteret øvrige forlag, som vi forstår også er omfattet af L&Rs
tag. Forinden hører jeg gerne, om foreningen i sin tid orienterede medlemmer og/eller bestyrelse om foreningens omtalte notat og baggrunden herfor. … Jeg kontakter L&R, for at blive orienteret om, hvad der er sket i sagen siden vores drøftelser i foråret 2014: … Kære Person 8 Har lige fået en henvendelse vedr. denne sag fra Gyldendal. Ser ud
at der nu er kommet konkrete sager (og at det
syneladende er L&R som indgår aftalerne på den anden side af bordet). Gyldendal ønsker på baggrund af de konkrete sager, at vi i forhold
oversætterne følger op i forhold
det notat, vi udarbejdede omkring fortolkningen af oversætteraftalen. Som vi også drøftede den gang, vil jeg føle mig tryggest ved, at vi tager sagen indenom Person 11, og får hans vurdering. Ring gerne
mig i morgen og lad mig lige høre, hvad udviklingen har været i sagen. / 16 … Jeg modtager nedenstående svar fra L&R: … Kære Vidne 1 Tak for din mail. Vi har siden sidst i al mindelighed løst sagen med Dansk Oversætterforbund. Vi har udarbejdet en ny aftale
oversætterne, der honorerer dem for digitale udgaver af bagkataloget. Vi har modtaget en henvendelse fra Gyldendal, og vi mener, at vi bør løse den-ne sag udenfor Forlæggerforeningens regi. Du er velkommen
at ringe
Person 10 for uddybende kommentarer. … Jeg svarer nedenstående
Person 8: … Hej Person 8 Forsøgte lige at ringe for er ikke helt med på din mail. Jeg ønsker selvfølgelig ikke at gå ind i konflikten mellem Gyldendal og L&R, men i forhold
oversætterne og fortolkningen af vores standardkontrakt har vi jo samme problem, som det vi sad med sidste år, og nu ser det ud
, at der er konkrete tvister med oversættere, som støtter sig på Advokats fejlagtige fortolkning. Hvis du har mulighed for det, må du gerne lige uddybe (ring gerne på mit mobilnr), før jeg taler med Person
Dansk Forfatterforenings næstformand (formand for Dansk Oversætterforbund DOF) Vidne
Vidne 3 den 11. juni. Referatet indeholder et forslag
en
lægsaftale, som skal forhindre en konflikt mellem oversættere og forlag. Vidne 3 har forskellige bemærkninger, som vi drøfter telefonisk om aftenen den 11. juni. Senere samme aften fremsender Vidne 3 dokumentet med nogle markerede ændringsfor-slag. Både Vidne 3 og jeg er bevidste om og taler om, at der ikke ligger nogen form for mandat
vores uformelle drøftelser. Den 9. juni skriver jeg
Person 10, om vi kan mødes. Den
digital udnyttelse ligger hos det oprindelige forlag. Hverken vi eller Dansk Oversætterforbund har øn-ske om sådanne konflikter, som vi har god tradition for at undgå i branchen. Både oversættere og forlag skal også fremover kunne samarbejde, og især oversætterne er afhængige af at være i et godt forhold
alle/flere forlag. Vidne 3 har foreslået, at der laves en vejledende
lægsaftale, hvor forla-gene tager ansvaret for, at oversætterne ikke havner i sådanne konflikter og retssager. Jeg synes, at det er en god og pragmatisk løsning, som vi bør arbejde for, og jeg anbefaler, at vi drøfter det, før situationen bliver for
spidset. Ring mig gerne op for en kort snak om forslaget. … Den 12. juni modtager jeg nedenstående
bagemelding fra Person 10: … Kære Vidne 1, Grunden
, at jeg ikke er vendt
bage
dig telefonisk og først svarer på din mail nedenfor nu er, at nedenstående indeholder nogle konkurrenceretlige / 18 aspekter. Det er ifølge konkurrenceloven forbudt for virksomheder at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har
formål eller
følge at begrænse konkurrencen. Egmonts advokater anbefaler, at du får tjekket med en konkurrenceretsspecialist, om forlag i branchen og forlæggerforeningen må drøfte nedenstående sammen. I øvrigt mener jeg, at nedenstående ikke er en opgave for forlæggerforeningen. Det er et spørgsmål, som bør løses mellem Lindhardt og Ringhof og Gyldendal. … Herefter skriver jeg nedenstående
formand og næstformand: … Kære Person 12 og Person 9
orientering
bagemelding fra Person 10. Det her er en voldsomt ubehagelig og meget belastende situation for foreningen. Jeg kan ikke på baggrund af Person 10'smail, som indeholder advarsler om, at L&R mener, at foreningen handler i strid med konkurrenceloven fortsætte ad det spor, hvor vi qua en bilateral dialog med DOF forsøger at bilægge sagen via en
lægsaftale
oversætteraftalen. Vi bliver nødt
at finde en mere formaliseret proces for behandling af sagen evt. i form af et ekstraordinært bestyrelsesmøde, så det er hele bestyrelsen, der træffer beslutning om, hvad der skal ske i sagen. Jeg er en stor del af eftermiddagen optaget i debatarrangementer. I må gerne gøre jer overvejelser omkring proces. … Person 9 foreslår, at formandsskabet mødes med mig mandag den 15. juni kl. 17. Jeg anbefaler følgende: 1. Forlæggerforeningens bestyrelse må tage stilling
, om foreningen aktivt skal varetage forlagenes interesser i forhold
fortolkning af oversætteraftalen, ved at der forsø-ges indgået en
lægsaftale med DOF, for at undgå evt. retssager med oversættere. Alternativt om foreningen ikke skal foretage sig yderligere i sagen. 2. Forud for bestyrelsens behandling af sagen vil der pga. Person 10's mail være behov for at indhente en udtalelse fra en konkurren-ceretsadvokat. Jeg er løbende opmærksom på konkurrencereglerne, og vil blive meget overrasket, hvis det i forhold
konkurrencereglerne er problematisk, at foreningen bistår medlemmerne med principielle fortolkningstvister / 19 vedr. foreningens standardkontrakter, eller hvis foreningen ikke kan forhandle en
lægsaftale/ny aftale med Dansk Forfatterforening, så længe der ikke forhandles satser mm.” Gyldendals administrerende direktør Person 9 påtalte ved brev af 3. juni 2015
L&R’s administrerende direktør Person 10, at L&R rettede hen-vendelse
danske oversættere med henblik på digital udgivelse af oversættel-ser, som tidligere var udgivet af forlag i Gyldendal-koncernen. Person 10's svar af
danske oversættere. Af Gyldendals mail fremgår blandt andet: ”It has come to our attention that the Danish publisher Lindhardt & Ringhof has approached a wide number of Danish translators offering digital exploitaion as primarily ebook and print on demand (pod). These offers, however, comprise titles and authors originally published in Denmark by Gyldendal (including the imprints Borgen and Thaning & Appel) and Rosinante & Co (including the imprints Cicero, Forum, Høst & Søn, Pretty Ink, Rosinante and Samleren). In other words, a number of translations and titles which we have invested in and have been happy to publish - often for a long time. This most unconventional procedure is carried out with no notion to the Danish original publishers. On the contrary, Lindhardt & Ringhof first sign agreements with translators who might not be aware of any rights issues and only then contact foreign primary rights holders in order to negotiate digital rights including pod. At no stage have we been contacted whereas you might already have received an offer from Lindhardt & Ringhof. Moreover, it is our conviction that translators do not dispose over their translation rights with no regard to the original Danish publisher. Please be aware that an offer from Lindhardt & Ringhof may very well include titles originally published by us, titles that are part of our own digital publishing programme, in which case you can expect an offer from us.” Efter anmodning fra Gyldendal har advokat Person 14, tidligere ad-vokat for Den danske Forlæggerforening, udarbejdet et notat af 3. juli 2015 om 1980-aftalen og sagens retlige spørgsmål. Ved brev af 3. marts 2021
Person 10 fremsatte Gyldendals administre-rende direktør Person 15 krav om, at L&R anerkendte Gyldendals ret
digital udnyttelse af oversættelser udarbejdet på grundlag af oversættelsesaf-taler med forlag i Gyldendalkoncernen, og at L&R ophørte med at udnytte så- / 20 danne oversættelser, ligesom Person 15 tog forbehold for at kræve erstatning for L&R uberettigede brug af oversættelserne. Person 10 afviste Gyldendals krav ved brev af
og i en del
fælde betaling af vederlag for digital udnyttelse af oversættelser, der tidligere er udgivet i trykt form af et andet forlag. Der er endvidere fremlagt henvendelse af 30. september 2021 fra L&R
en navngiven dansk oversætter om afgivelse af fuldmagt
L&R med henblik på over for Gyldendal at
bagekalde uudnyttede rettigheder
oversættelser. Endvidere er fremlagt henvendelser af
Gyldendal med krav på vegne af navngivne oversættere om udnyttelse in-den for 12 måneder af de digitale rettigheder
de pågældende oversætteres oversættelser, hvorefter ikke-udnyttede rettigheder vil blive anset for at være faldet
bage
oversætteren. Af en udskrift af Dansk Forfatterforenings hjemmeside af 1. januar 2020 frem-går blandt andet: ”Normalformularen af februar 1980 Den seneste, men nu forældede bindende standardkontrakt mellem DOF/Dansk Forfatterforening og Danske Forlag (tidligere Forlægger-foreningen) finder du her … Den blev opsagt af Forlæggerforeningen i begyndelsen af 1990’erne. Der findes stadig forlag, der anvender hele eller dele af Normalformu-laren af februar 1980 i deres kontrakter. Normalkontrakten af februar 1980 tager ikke højde for udviklingen af digitale udgivelsesformater og er derfor på mange punkter utidssvarende, herunder også ift. taksterne. … Er digitale (gen-)udgivelser omfattet af ældre oversættelsesaftaler? Mange ældre oversættelsesaftaler indeholder ikke vilkår om udgivelse af e-bøger samt evt. heller ikke om lydbøger. I så fald beror de digitale rettigheder stadig hos oversætteren, de er altså som udgangspunkt ikkeoverdraget
det forlag, der oprindeligt betalte for og udgav oversæt-telsen i trykt form. Ved genudgivelse af oversættelsen i digital form er der derfor behov for indgåelse af en ny aftale mellem oversætteren og det forlag, der vil genudgive værket. / 21 Normalformularen af februar 1980 omfatter ikke digitale udgivelser. En oversættelsesaftales vilkår kan være uklare i forhold
, om den om-fatter digitale rettigheder. Det vil i så fald afhænge af en konkret for-tolkning af oversættelsesaftalen, men her taler specialitetsprincippet i ophavsretslovens § 53, stk. 3,
fordel for oversætteren. Uklarheder bør afklares inden en eventuel genudgivelse, og hvis du er medlem af DOF/Dansk Forfatterforening, kan du få rådgivning hos foreningens jurist. Modelaftaler for digitale genudgivelser af bagkataloget (retrodigitalise-ring) 2015 DOF/Dansk Forfatterforening har i 2015 indgået modelaftaler med to store forlag om genudgivelse af tidligere oversatte værker i digitale ud-gaver (e-bøger mv.). Der er i juni 2015 indgået en vejledende honoraraftale for e-bogsudgivelser m.v. af oversættelser fra bagkataloget med Gyldendal og Rosinante & Co, som kan ses her… Gyldendal omfatter
lige forlagene Thaning & Appel og Borgen. Rosi-nante & Co omfatter forlagene Cicero, Forum, Fremad, Høst & Søn, Pretty Ink, Rosinante og Samlerens Forlag. I juli 2015 er der indgået en aftale med Lindhardt & Ringhof om en vej-ledende modelkontrakt baseret på royalties som kan ses her… Denne aftale kan anvendes både som
læg
titler fra Lindhardt & Ringhofs bagkatalog og som nyt aftalegrundlag mellem oversætteren og Lindhardt & Ringhof ift. oversættelser, der tidligere er udgivet af et andet forlag.” De påståede krænkelser og Gyldendals erstatningsopgørelse Gyldendal har rejst krav om betaling af vederlag, jf. ophavsretslovens § 83, stk. 1, nr. 1, og om
bagekaldelse fra handlen, jf. ophavsretslovens § 84, stk. 1, nr. 1, af i alt 48 oversættelser, der er udgivet digitalt af L&R, og som Gyldendal har oplistet i de i påstand 2 nævnte bilag 30 og bilag
Værk 1 indeholder ikke en bestemmelse om digital udnyttelse. Det var ikke sædvanligt at regulere digital udnyttelse i 2003. Aftalen er tidsbegrænset
10 år, hvilket var sædvanligt på daværende tidspunkt, når det drejede sig om udenlandske forfattere. I dag er aftalerne med udenlandske forfattere snarere begrænset
en varighed på 7 år, og en ret
forlængelse er ikke et sædvanligt vilkår. I 2003 var det helt almindeligt, at aftaler med udenlandske forfattere in-deholdt en bestemmelse om
bagefald af rettigheder, hvis bogen ikke længere blev solgt. Bestemmelsen om
bagefald vedrørte alene den trykte (fysiske) bog. Det var dengang også sædvanligt med en honorarstruktur, der både indeholdt et forudbetalt engangsbeløb og en royalty-afregning. Sådan vederlægges forfat-terrettigheder stadig. Hvis der fortsat var salg i en udenlandsk bog efter udløb af Gyldendals aftale med forfatteren, ville forlaget typisk forsøge at forlænge aftalen eller indgå en ny aftale med forfatteren. Aftalen fra marts 2022, der er indgået med samme forfatter som 2003-aftalen, vedrører både den trykte bog, e-bog og lydbog. Aftalen illustrerer den typiske udvikling i kontrakterne, hvor forlagene i 2022 udtrykkeligt erhvervede rettighederne
udgivelse af e-bøger og lydbøger. Det var i perioden hen mod 2015, at Gyldendal begyndte at indgå aftaler om forfatterrettigheder
digitale udgivelser. Der var dog på daværende tidspunkt endnu ikke så meget salg i de digitale udgivelser, og da de digitale rettigheder kostede ekstra, gjaldt det ikke for alle værker. Ved indgåelse af en aftale om erhvervelse af forfatterrettigheder
digital ud-givelse af et udenlandsk værk kan det ofte være en betingelse fra forfatterens side – eller vedkommendes agent – at forfatterens tidligere udgivelser på dansk skal aktiveres (genudgives) som led i nyudgivelsen. Hvis det udgivende forlag ikke har oversætterrettighederne
forfatterens tidligere udgivelser, vil forlaget henvende sig
det forlag, som oprindeligt har fået værket oversat, og bede om at købe rettighederne
oversættelsen. Gyldendal har senest fået en henvendel-se fra Politikens Forlag herom og retter også
svarende henvendelser
andre forlag, dog ikke
L&R på grund af denne tvist. Der har været en udvikling i branchen i perioden 2010-2015 fra, at forfatterne udviste stor loyalitet over for det udgivende forlag,
, at de nu ”shopper” mere rundt ved efterfølgende ud-givelser. / 23 I henhold
1980-aftalen honoreres oversætteren af forlaget med 50% af, hvad en nyoversættelse ville koste ved forlagets digitale udnyttelse af oversættelsen. Efter Gyldendals opfattelse var der før 2015 ingen tvivl om forståelsen af 1980-aftalen, herunder at alle rettighederne var overdraget
forlaget. Det afspejle-des også ved, at der i denne periode blev indgået flere
lægsaftaler med over-sætterne, hvor det udelukkende var honorarets størrelse, der blev drøftet. Det blev aldrig problematiseret af oversætterne, at forlaget ikke skulle besidde de digitale rettigheder. Oversætterne er selvstændige og oversætter for flere forlag. En oversætter arbejdet tæt sammen med forlaget, da en oversættelse blandt an-det skal redigeres på samme måde som forfatterens værk. Efter hendes opfattel-se er 1980-aftalen tidsubegrænset. Oversættelsen skal kunne bruges over tid netop for at tage højde for en eventuel senere genudgivelse fra forlagets side af den pågældende titel. Oversætteren honoreres endvidere fuldt ud for det udfør-te arbejde ved aflevering af oversættelsen, hvorimod forfatteren får et forskud og modtager en løbende royalty. Gyldendal udarbejdede en ny model for forlagets oversætteraftaler i 2011 efter forhandling med Dansk Oversætterforbund. Modelaftalen svarer
L&R’s mo-delaftale fra 2011, hvoraf blandt andet fremgår, at de overdragne rettigheder også omfatter digitale rettigheder. Hun deltog ikke selv i forhandlingerne om Gyldendals modelaftale, eftersom aftalen var færdigforhandlet, da hun blev ansat. Det er hendes opfattelse, at aftalen alene var en modernisering og tyde-liggørelse af indholdet af 1980-aftalen. Gyldendals 2011modelaftale indeholder også en udførlig honorarbestemmelse svarende
pkt. 4 i L&R’s modelaftale, hvorefter der
bydes et grundhonorar og en efterfølgende honorering for an-dre udnyttelsesformer med en given procentdel af, hvad en nyoversættelse vil koste. I 1980 og forud herfor blev der i forlagsbranchen indgået standardaftaler mellem Dansk Forfatterforening/Dansk Oversætterforbund og Danske Forlag, som medlemmerne herefter anvendte som grundlag for forfatter- og oversæt-telsesaftaler, men efter at fastpris-regimet ophørte, blev aftalerne forhandlet bilateralt mellem de enkelte forlag og Dansk Forfatterforening/Dansk Oversæt-terforbund. I forlængelse af Person 8's mail af 23. maj 2014
Vidne 1, Den danske Forlæggerforening (Danske Forlag), om Advokats fortolkning af 1980-aftalen, hvoraf fremgår blandt andet, at det er L&R’s opfattelse, at ”bogform” må dække alle typer af bøger, og at 1980-aftalen må forstås således, at ”forlaget har erhvervet rettighederne
udgivelse af alle udgaver, men at der skal aftales et honorar for disse udgaver” , nedsatte Danske Forlag en taskforce, hvori hun deltog sammen med Person 8 og Vidne 1. Formålet var at gennemgå og vurdere Advokats notat. De blev i den forbindelse opmærksomme på, at notatet var baseret på et fejltryk af 1980-aftalen. Det var deres fælles opfattelse, at 1980-aftalen / 24 skulle forstås således, at alle rettigheder
oversættelsen var overdraget
for-lagene. Vidne 1 udarbejdede et notat i forlængelse af mødet, som hun og Person 8 godkendte, inden det blev sendt
foreningens med-lemmer. Advokats notat var lidt af en ”bombe” , da indholdet stred mod den opfattelse, der herskede i forlagsbranchen. Man var klar over, at der skulle betales honorar
oversætterne for den digitale udnyttelse, men alle var af den opfattelse, at rettighederne var overdraget. Det var hendes daværen-de chef, der indhentede notatet om 1980-aftalen af
værks. Gyldendals forhold
forlagets oversættere blev proble-matisk, da L&R gik i gang med Sagaprojektet. Gyldendal forsøgte at inddæm-me problemet ved at kontakte forlagets egne oversættere og oplyse dem om, at Gyldendal også var i gang med at digitalisere bagkataloget. Gyldendal tog også fat i de internationale aktører og orienterede dem om problemstillingen og om Gyldendals ønske om selv at udgive værkerne digitalt. Inden Gyldendal og Dansk Oversætterforbund indgik den vejledende modelaf-tale om digital udnyttelse af oversættelser fra bagkataloget i 2015, havde Gyl-dendal allerede været i dialog med forbundet og havde indgået en aftale om honorering for digital udnyttelse med 20 % af, hvad en nyoversættelse ville ko-ste, eller med et engangshonorar på 2.500 kr. Oversætterforbundet syntes dog, at de aftalte honorarer var for lave, hvilket man i dag godt kan forstå, men på daværende tidspunkt var det digitale marked stadig umodent. Man fortsatte dialogen og blev enige om en royaltyaftale på 7 %, svarende
den takst, som L&R allerede havde bragt i spil. Betalingen var for digital udnyttelse af Gyl-dendals bagkatalog i
fælde, hvor oversætterne allerede var blevet honoreret ved den oprindelige udgivelse på tryk. Der er aldrig indgået de kollektive overenskomster, der henvises
i 1980-aftalens § 5, stk. 3. Bestemmelsen om, at forlagets ret kun kan overdrages
andre ved overdragelse af hele virksomhe-den eller særlige områder heraf, kom med, fordi oversætterforbundet ville sikre sig, at 1980-aftalens
svarende vilkår fortsat var gældende. Hun var ikke involveret i mailkorrespondancen mellem Person 17, forlagschef i Gyldendal-forlaget Rosinante, og Person 18, L&R, fra 2017, hvoraf fremgår, at Rosinante ikke længere anså sig for at have oversætterrettig-hederne
nogle nærmere angivne titler. Hun har kun været del af korrespon-dance, hvori Gyldendal har fastholdt, at oversætterrettighederne fortsat lå hos Gyldendal. Hun tror, at Person 17 skrev, som han gjorde, fordi Rosi- / 25 nante var presset af oversætterne. Man var på Rosinante og andre mindre Gyl-dendalforlag godt klar over, at det ikke var Gyldendals politik at acceptere ik-ke at have oversætterrettighederne. Gyldendal var fokuseret på at digitalisere i overensstemmelse med forlagets kuratoriske plan, da det ikke var økonomisk muligt for forlaget at digitalisere hele bagkataloget. Dette var nok baggrunden for, at nogle Gyldendal-forlag accepterede, at visse oversættelser blev frigivet
andre forlag. Den officielle holdning fra Gyldendal var dog også dengang, at rettighederne ikke var overgået
oversætterne, hvilket blandt andet fremgår af mail af 25. august 2016 fra Vidne 6, Gyldendal,
Person 18, L&R. Af mailen fremgår, at L&R kunne benytte Gyldendals oversættelser mod at indgå aftale med oversætteren og betale Gyldendal et engangshonorar på 2.500 kr., men at genudnyttelsesrettighederne blev betragtet som værende Gyl-dendals. Det lave beløb skyldtes, at det digitale marked var umodent på davæ-rende tidspunkt. Gyldendal har ikke ønsket at anlægge sag mod oversætterne, da de er skattede samarbejdspartnere og af forlagene betragtes som en ”svag” part i kontraktfor-handlinger. Dertil kommer, at L&R ifølge de aftaler, L&R har indgået med oversætterne, har påtaget sig risikoen for, at oversætterne ved at indgå aftale med L&R, krænker Gyldendals ret. Hun er ikke enig i, at L&R’s honoraraftale har været
fordel for oversætterne, da de vederlagsaftaler, som Gyldendal
byder oversætterne for anvendelse af ældre oversættelser, er mere gunstige end de 7 % i royalty, som L&R
byder. Gyldendal er heller ikke enig i L&R’s anbringende om, at Gyldendal selv har bragt sig i den foreliggende situation, da det ikke i alle
fælde er muligt for Gyldendal at opnå forfatterrettighederne
digital udgivelse af værker, som Gyldendal tidligere har udgivet på tryk. Der er blandt andet stor konkurrence mellem forlagene om de digitale rettigheder. Gyldendal har udarbejdet en ”værkskalkule” i forbindelse med denne sag, som er baseret på kalkuler af omkostningerne ved udgivelse af typiske værker. Kal-kulen vedrører to typer af bøger; en ”smal” bog, som er forbundet med mange markedsføringsudgifter og en begrænset indtjening, og en populær krimi, som i højere grad sælger sig selv. Der er ikke i kalkulen medtaget nogen udgiftspost
lyd, hvilket er en fejl. Udgiften
indlæsning af lydbog på den smalle titel vil være 8.500 kr., og på krimien 13.500 kr. Posten ”BI DB” er udtryk for den ”rene” indtægt uden fradrag af interne redaktionelle timer og de eksterne markedsfø-ringsomkostninger. Posten ”Bidrag” afspejler den reelle fortjeneste. Gyldendal og L&R’s konflikt skaber problemer med at udnytte oversættelserne digitalt. Gyldendal
byder alle andre forlag end L&R licens
oversættelserne i Gyldendals bagkatalog, og det fungerer helt uproblematisk. Der lægges derfor ikke en ”død hånd” på værkerne. I den første periode med digitalisering, hvor forlagene ikke helt havde fundet deres egne ben, gav en række Gyldendal-forlag som nævnt en del oversættere deres rettigheder retur. Efter hendes opfat- / 26 telse er der udsigt
langt flere krænkelser fra L&R’s side end de 48, som kon-kret indgår i denne sag. Gyldendal er således bekendt med, at L&R planlægger digital udgivelse af i alt ca. 500 udenlandske værker, som Gyldendal har oversætterrettighederne
. Gyldendals anerkendelsespåstande er aktuelle, både fordi der er begået konkrete krænkelser, og fordi Gyldendal ønsker at få en ge-nerel afklaring af, hvad der gælder på det pågældende marked. Som hovedaktionær i selskaberne Chapter A/S og Publizon A/S kan Gyldendal ikke trække interne oplysninger om L&R’s udgivelser. Hun har selv været med
at forfatte instrukserne i Chapter A/S om, at det ikke er en
ladelig praksis. Advokat Person 11 var i 2014 Danske Forlags advokat og har også været ad-vokat for Gyldendal. Han er typisk advokat for ”forlæggersiden” . Vidne 5 har forklaret blandt andet, at han er forlagsdirektør for L&R-forlaget Saga Egmont, som driver Saga, som han var med
at starte i
svarende stilling hos Gyldendal. I 1980-90’erne fokuserede forlagene på at udgive trykte bøger. Hvis bøgerne ikke le-vede op
forventningerne, var det billigere at give rettighederne
bage
forfatterne, og bøgerne gik i glemslen. Sagas filosofi er at finde alle disse udgå-ede værker og give dem et nyt digitalt liv som e-bog og lydbog. Før Saga fand-tes der ikke en sådan revitaliseringsløsning for bøger, som eksempelvis Spotify er for musik. I 2015 var det digitale marked stadig umodent, men det var tyde-ligt, hvilken retning udviklingen ville tage. Da Saga startede, var det det største digitaliseringsprojekt i Europa. I dag er 30.000 udgivelser blevet digitaliseret af Saga. Saga er samfundsnyttigt og
fordel for både forfattere og oversættere, som får royalties og ser deres værker blive revitaliseret. Der var en udbredt skepsis i branchen, da Saga startede, og mange forhandlere synes fortsat, at der er for mange og for gamle udgaver i Sagas katalog, hvorimod bibliotekerne kan se fordelen og udnytter titlerne på e-reolen. Inden Saga retter henvendelse
rettighedshaverne om digital udgivelse, un-dersøges det, om det pågældende værk er eller har været udgivet digitalt eller er
salg i trykt form. I bekræftende fald går Saga ikke videre med værket. I modsat fald rettes henvendelse
rettighedshaverne
værket, både forfatter og oversætter, med henblik på at drøfte digital udgivelse og vilkårene herfor. Ofte er det oversætterens arvinger, der skal kontaktes, eftersom bøgerne er gamle. Saga går ikke videre med dialogen med forfatteren (primærrettigheds-haveren), før de er sikre på også at have oversætteren eller dennes arvingers accept. Oversætteren eller dennes arvinger kan nogle gange foreslå, at også an-dre titler end den, Saga henvender sig om, bør udgives. L&R har i lyset af nær-værende konflikt en praksis, hvorefter forlaget indhenter fuldmagt fra oversæt-teren
at henvende sig
det udgivende forlag og bede forlaget bekræfte, at / 27 oversætteren kan udnytte de digitale oversætterrettigheder. I benægtende fald stiller Saga på vegne af oversætteren krav om, at det udgivende forlag udnytter de digitale rettigheder inden for en frist, og oplyser, at rettighederne går retur
oversætteren, hvis rettighederne ikke udnyttes inden for fristen. Tidligere, hvor det drejede sig om genudgivelse af trykte bøger, rettede forlag også typisk henvendelse
det oprindelige forlag som rettighedshaver. Saga har haft en udmærket dialog med Gyldendal (og Gyldendal-forlag), indtil denne tvist for alvor opstod i 2020-2021. Indtil da lod Gyldendal rettighederne gå retur
oversætteren. L&R har aldrig modtaget henvendelser fra oversættere, som har udtrykt tvivl om, hvorvidt de selv besad de digitale rettigheder. Der har været oversættere, der har ønsket først at spørge deres oprindelige forlag, og som se-nere er vendt
bage
L&R med besked om, at vedkommende selv havde ret-tighederne
digital udgivelse. Korrespondancen i februar 2020 mellem L&R og oversætteren Person 19 afspejler, at L&R mener, at der ikke er tvivl om, at oversætteren har de digitale rettigheder
ældre oversættelser, og at oversætte-ren heller ikke selv er i tvivl herom. Det er også et eksempel på, at Gyldendal var af anden opfattelse, og at L&R havde brug for en fuldmagt fra oversætteren
at klarere rettighederne med Gyldendal. Da de nye formater kom på markedet omkring 2010, undersøgte forlagene, hvilke rettigheder
digital udnyttelse de havde i henhold
aftalegrundlaget. Forlagene, herunder L&R, havde dengang den forståelse, at forlagene besad alle rettigheder, men efter dialog og juridisk sparring blev L&R opmærksom på, at forlaget ikke havde erhvervet de digitale rettigheder i medfør af 1980-aftalen. Herefter indgik L&R den fremlagte modelaftale fra 2015 med Dansk Oversæt-terforbund for at rette op på situationen. Aftalen indebærer, at oversætteren honoreres med en royalty på 7% af nettoprisen ved digital udgivelse. L&R har aldrig betalt så mange royalties
oversættere, som forlaget gør i dag. Det er en god aftale for oversætterne. Saga udbetaler årligt et tocifret millionbeløb i royal-ties, men han ved ikke, hvor stor en andel heraf der betales
oversætterne. Han antager, at oversætternes andel er betydelig. L&R annoncerede Saga-projektet i 2015, hvilket fik Gyldendal
at advare sit internationale netværk mod projektet. Hvis Gyldendal har købt forfatterrettig-hederne
et værk, kan L&R/Saga ikke udgive værket, selv om forlaget har oversætterrettighederne. Sagas aftaler med oversætterne udløber efter 18 må-neder, så herefter kan Gyldendal købe oversætterrettighederne, hvis Gyldendal måtte ønske det. Gyldendal har haft mulighed for at lave samme projekt som L&R og må antages at have foretaget et aktivt fravalg heraf. Efter hans kend-skab har Gyldendal valgt kun at digitalisere forlagets nyudgivelser. Gyldendal har hele tiden kunnet følge med i Sagas udgivelser og de underliggende rettig-heder hertil, blandt andet i kraft af sin position som hovedaktionær i Publizon A/S, hvor alle Sagas filer er registreret. Gyldendal er også hovedaktionær i Chapter A/S, hvor man kan
gå alle e-bøger. Denne sag har ikke betydning for / 28 fremtidige udgivelser inden for rammerne af Saga. De aftaler, der i dag indgås mellem forlag, forfattere og oversættere, tager således højde for de digitale ret-tigheder, så fremover vil der ikke kunne opstå lignende tvister. Det var en beklagelig teknisk fejl, at det fremstod som om, L&R/Saga ville digi-talisere American Psycho som e-bog. Fejlen skyldtes en systemændring, og den blev rettet, da Gyldendal gjorde opmærksom på den. Hverken betegnelsen e-bog eller lydbog er entydig. Når en tekst formateres af software
et særligt digitalt format, bliver det
en e-bog. En artikel og en hjemmeside kan i princippet være en e-bog, men der findes også hjemmesider med litterære tekster, der ikke har format af e-bøger. Det bliver
tagende kom-plekst at definere en bog i den digitale verden. Kunstig intelligens skaber nye udfordringer, da der blandt andet kan ske automatisk konvertering fra tekst
lyd. Om der er tale om det ene eller andet format har − som aftaler med forfatte-re og oversættere i dag er konciperet − betydning for hvilken royaltytakst, ret-tighedshaveren skal honoreres efter. Der var ikke før Saga-projektet blevet digitaliseret bøger i så stort et omfang i Danmark, så der var ikke nogen praksis for honoreringen heraf. En oversættelse har den værdi, som efterspørgslen berettiger
, og der er tale om en fri og fly-dende prisdannelse, hvor parterne forhandler sig frem
den rigtige pris. Efter hans erfaring svarer det
prisdannelsen for lydbogsudgivelser. I 1990’erne honorerede nogle forlag oversætterne med 10-17 % af det oprindelige oversæt-telseshonorar ved udgivelse af lydbøger, men han kender ikke
de enkelte forlags aftaler. L&R anvendte også forskellige aftaler på lydbogsmarkedet, så honoreringen kan han ikke udtale sig entydigt om. Den pris, forlaget kan opnå for en trykt bog, varierer også meget i dag modsat tidligere under fastprisregimet. Når der i korrespondancen fra september 2020 mellem Person 20, Gyldendal, og Person 21, L&R, omtales en kutyme for vederlag
forla-get for brug oversættelser, og der
syneladende er uenighed om størrelsen, afspejler det efter hans opfattelse, at der fortsat var fri prisdannelse uanset eventuelle kutymer. Korrespondancen fra januar 2022 mellem Gyldendal og L&R vedrørende nogle oversættelser, som Gyldendal ønskede at anvende, af-spejler en fri forhandling, hvor L&R har haft en ide om, hvad Gyldendal var villig
at betale. Person 22 var en bogaktuel og godt sælgende forfatter, og Gyldendal ville genudgive bagkataloget på hende. Saga udgiver typisk gamle bøger, der ikke er særligt salgbare, så prisen for oversættelsen af et Person 22 værk kan ikke sammenlignes med markedsprisen for oversættelser af disse ældre og mindre salgbare værker. Gyldendal kræver i sin erstatningsop-gørelse i denne sag vederlag på 11.000-37.000 kr. pr. oversættelse, hvilket, hvis det var et krav i en kommerciel forhandling, ville være dyrt og direkte tabsgi-vende. Det beløb på 2.500 kr., som nævnes i korrespondancen mellem Person 23, L&R, og Person 24, Gyldendal, fra december 2022 om licens
/ 29 nærmere angivne oversætterrettigheder og betaling herfor, kommer fra Gyl-dendal. Han kan ikke huske, om han har været med
at forhandle den konkrete oversættelsesaftale mellem Person 6 og L&R fra 2011. Han var ikke med
at udforme L&R’s modelkontrakt. Honorarbestemmelsen i aftalen med Person 6 sondrer mellem forskellige typer af udgivelser. Han kan ikke svare enty-digt på, hvordan de forskellige udgivelsesformer honoreres i dag, da der indgås mange forskellige typer oversættelsesaftaler, og han ikke arbejder med indgåel-se af sådanne aftaler. Overdragelsesaftalen mellem L&R og Swann A/S var en aktivoverdragelse, hvor L&R købte 5-6.000 masterbånd og de dertil hørende underliggende rettig-heder, i det omfang Swann A/S rådede herover. Saga indgik herefter nye digita-le aftaler med rettighedshaverne
disse fonogrammer, herunder med det udenlandske forlag/den udenlandske forfatter og oversættere. Person 25 var − ud over selv at være oversætter, herunder af nogle af de værker, som denne sag angår − direktør og medstifter af forlaget Cicero. Hun har indgået mange af de oversættelsesaftaler, der indgår i denne sag, på forlagets side. Person 25 vidste således, hvad hun talte om, da hun ved mail af 10. marts 2017 skrev
Person 18, L&R, at Cicero aldrig havde haft rettighederne
andet, end der stod i kontrakten, og da kontrakten ikke nævnte e-bøger, var rettighederne hendes som oversætter. Cicero er i dag en del af Gyldendal-koncernen. Han er enig i, at en oversættelse som udgangspunkt anvendes i sin fulde ord-lyd, når den udgives som lydbog eller i en streamingtjeneste. Vidne 6 har forklaret blandt andet, at hun er uddannet i litteraturvidenskab og har været ansat i Gyldendal i 16 år. Hendes primære opgave som litterær agent er at sælge (licensere) Gyldendals rettighe-der, herunder
udenlandske forlag og
brug for film og teater. Hun er sam-men med Person 24 hovedansvarlig for forvaltning af Gyldendals over-sætterrettigheder. Gyldendal modtager i dag flere henvendelser fra andre forlag om køb af oversætterrettigheder end tidligere, hvilket formentlig skyldes, at de digitale udgivelser fylder mere i forlagenes portefølje. Hvis hun i en konkret sag er i tvivl om, hvorvidt Gyldendal har oversætterrettighederne, eller om oversætteren skal med på råd, herunder ved spørgsmål om honorering, kontakter hun forlagets juridiske afdeling. Mailkorrespondancen mellem Person 24 og Person 8, L&R, om køb af Person 26's udgivelser afspejler de helt sædvanlige og ganske omfattende / 30 arbejdsopgaver, der er forbundet med at besvare en henvendelse fra et andet forlag om køb af oversætterrettigheder. Hun prissætter licenstilbud efter oversættelsens markedsværdi, herunder under hensyn
værkets alder og relevans. Hun vil også skele
, hvad Gyldendal selv har betalt for oversættelsen, og hvor meget det vil koste at nyoversætte den. Det er en konkret vurdering fra gang
gang. Hun vil gå ud fra, at over-sættelsen har kommerciel værdi, eftersom der er et forlag, der ønsker at købe den. Nyprisen for oversættelser er mellem 2.800 kr. og 3.000 kr. for et ark, som omfatter 16 sider. Det har været prisen i en del år − dog maksimalt 10 år. Den oprindelige oversættelsespris dækker, at Gyldendal betaler for et råmateriale, der skal gennemredigeres og læses korrektur på, modsat den udgave, som det købende forlag køber licens
, der er udgivelsesklar. Det er primært de digitale rettigheder, der er interessante i dag. Det er derfor ikke afgørende for prissæt-ningen, om et forlag køber både rettigheder
at udgive på tryk og de digitale rettigheder. I praksis er der ikke nogen forlag, der vil købe rettighederne
tryk, hvis de ikke også får de digitale rettigheder. Ligger et forfatterskab allere-de hos ét forlag, vil det være atypisk for et andet forlag at udgive en enkelt ny papirudgave af pågældende forfatter. Hun kan kun komme i tanke om ét eksempel i løbet af de seneste 10 år, hvor det ikke er lykkedes forlagene at forhandle sig frem
en pris for licensering af en oversættelse. Gyldendal
byder licensaftaler og ikke fulde rettighedsoverdra-gelser. Årsagen er, at Gyldendal ønsker at bevare ejendomsrettighederne, efter-som forlaget har bekostet den oprindelige oversættelse og på et senere tids-punkt muligvis selv ønsker at udgive værket igen. Hendes mail af 25. august 2016
Person 18, L&R, hvori hun accepterer, at L&R benytter Gyldendals oversættelser mod indgåelse af aftale med oversæt-teren, og samtidig anfører, at Gyldendal betragter genudnyttelsesrettighederne som
hørende Gyldendal, hvorfor hun beder om et engangshonorar på 2.500 kr. pr. udgave, afspejler, at det på daværende tidspunkt var nyt at få henven-delser om licens fra andre forlag, og at der var tvivl om fremgangsmåden. Der er efter hendes opfattelse altid en positiv dialog mellem Gyldendal og L&R, udover at de ikke er enige i denne sag. Det er hende, der har værdiansat de enkelte poster i Gyldendals erstatningsop-gørelse (støttebilag 1). Hun har, for så vidt angår post 40 og frem, taget ud-gangspunkt i en arkpris på ca. 1.100 kr., og priserne varierer derfor som følge af værkets/oversættelsens volumen. Hun har ikke foretaget den sædvanlige kon-krete vurdering af oversættelsens markedspris, da hun på kort tid skulle værdi-sætte en række oversættelser
brug for erstatningskravet. En arkpris på 1.100 kr. ligger i den lave ende. Ved nyoversættelser er prisen 3.000 kr. pr. ark, og hertil kommer interne redigeringsomkostninger mv. De øvrige krænkelser (post / 31 1-39) er prissat
15.000 kr. Værdien er fastsat ud fra en gennemsnitsberegning med udgangspunkt i oversættelse af en roman på ca. 250 sider og en arkpris på lige under 1.000 kr. Vidne 7 har forklaret blandt andet, at hun er økonomiansvarlig og di-gital redaktør på forlaget Klim. Det er hende, der indhenter og sælger rettighe-der i forbindelse med genudgivelser. Hvis Klim overtager et forfatterskab fra et andet forlag, vil der typisk være et bagkatalog, som Klim kan være interesseret i at genudgive. Klim er oftest sælger og ikke køber af oversætterrettigheder. Det er typisk retten
at udgive print-on-demand, lydbog og e-bog, der handles i dag. Hun har aldrig undersøgt, om det anmodende forlag havde forfatterrettig-hederne, idet hun vil gå ud fra, at det forholder sig sådan. Der er et stort arbejde forbundet med en henvendelse om køb af en oversættelse, herunder arbejdet med at finde
bage
oversætteren eller dennes arvinger samt fremfinde den oprindelige kalkule for honoreringen med henblik på at kunne beregne en pris. Når hun skal fastsætte en salgspris, vil hun altid tage udgangspunkt i oversæt-terens oprindelige honorar og anvende et rimelighedsprincip i forhold
, hvad en nyoversættelse vil koste. Ofte skeler hun også
bogklubprisen, som typisk ligger på 25-50 % af nyprisen. Prisen for en licens
en oversættelse er ikke af-hængig af, om det både er de digitale rettigheder og rettighederne
den trykte bog, der sælges. Hun har aldrig oplevet ikke at kunne nå
enighed med de øvrige forlag, og Klims pristilbud er altid blevet accepteret uden videre. Der har aldrig været en egentlig forhandling om prisen. Klim køber ikke ret ofte rettigheder af andre forlag, men i givet fald vil det være alle rettigheder, dvs. både de digitale og rettighederne
den trykte bog, Klim erhverver. Det vil ofte dreje sig om en relancering af ældre titler. Heller ikke i den situation, hvor Klim er køber, har hun oplevet ikke at kunne nå
enighed med det andet forlag. Klim har betalt den forlangte pris, som har ligget på niveau med det, Klim anmoder om ved salg af egne rettigheder. Klim vil altid dele yderligere indtjening med oversætteren i forholdet 50/50 eller 40/60 i oversætterens favør. Det afhænger af forfatterskabet og situationen i øvrigt. Prisen for en nyoversættelse er ca. 3.000 kr. pr. ark. L&R har henvendt sig
nogle af Klims oversættere. Klim har med-delt L&R, at Klim ejer oversætterrettighederne, hvilket ikke har medført nogen ændring i L&R’s adfærd. Klim har ikke haft ”musklerne”
at starte en sag som denne mod L&R. Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han har været litterær oversætter siden 2002 og har oversat ca. 100 bøger. I 2013-2017 var han formand for Dansk Oversætterforbund. Han er i dag formand for Dansk Forfatterforening, som Dansk Oversætterforbund indgår i. Oversætterne har samme ophavsret som forfatterne, men retten kan ikke udnyt-tes, uden at forlaget også har forfatterrettighederne
udgivelse i Danmark. Arbejdsgangen er derfor den omvendte af forfatternes, idet oversætterne arbej- / 32 der på opdrag, som forlaget giver dem, når forlaget har indgået aftale med den udenlandske forfatter. Kontrakten mellem et forlag og en oversætter fastlægger – lige som forfatternes kontrakter – hvilke rettigheder der overdrages og på hvilke vilkår. Der har været en historisk udvikling, hvor oversættelseskontrak-ter er blevet mere og mere ”inklusive” end tidligere, dvs. at der i dag overdra-ges langt flere rettigheder
forlagene end førhen. Der er ikke nogen automatik i hvilke rettigheder, der overdrages fra oversætter
forlag. Tværtimod er ret-tighedsoverdragelsen et helt essentielt element i forhandlingerne mellem over-sætter og forlag. Det er hans opfattelse, at 1980-aftalen ikke indebærer, at alle oversætterrettig-heder er overdraget
forlaget. Af aftalens ordlyd følger tværtimod, at nogle rettigheder er tæt reguleret − og udtrykkeligt overdraget − mens der vedrøren-de andre, herunder de ukendte, henvises
særskilt aftaleindgåelse. Den dan-ske Forlæggerforening opsagde på et tidspunkt i 1990’erne 1980-aftalen, fordi markedsforholdene havde ændret sig, og forlagene havde en − legitim − interesse i at få overdraget flere rettigheder. Den udvikling viser også, at alle rettighe-der ikke var overdraget ved 1980-aftalen. Baggrunden for forlæggerforeningens opsigelse var særligt bekymringen for, om etableringen af det indre marked ville betyde, at de store udenlandske forlag ville trænge ind på det danske mar-ked. Der skete ikke den frygtede internationalisering, men i stedet blev den øgede digitalisering en væsentlig faktor. Aftalen fra 2015 mellem Dansk Over-sætterforbund og L&R blev indgået som følge af forlagenes voksende interesse for digitalisering af deres bagkataloger. Han oplevede, at oversætterne blev
-budt meget små engangshonorarer for genudgivelse af forlagenes bagkataloger. Det var årsagen
, at Dansk Oversætterforbund indgik i sideløbende forhand-linger med Gyldendal og L&R. Oversætterforbundet ønskede en royaltybeta-ling i stedet for et engangsvederlag, hvilket blev opnået med begge forlag. I 2014 indhentede Dansk Oversætterforbund et juridisk notat fra Advokat om, hvorvidt de digitale rettigheder var overdraget i medfør af 1980-aftalen. Af notatet fremgik, at rettighederne ikke var overdraget, hvilket be-kræftede den opfattelse, oversættelserne allerede havde, og styrkede deres for-handlingsposition i forhold
forlagene. Notatet var formentlig årsagen
, at oversætterne opnåede en aftale om royaltyhonorering. Det var på daværende tidspunkt tydeligt, at de to store forlag i Danmark, Gyldendal og L&R, havde hver deres digitale strategi, hvor L&R var mest offensiv. Gyldendal blev derfor naturligt opmærksom på at beskytte sin markedsposition og i den forbindelse behovet en øget digitalisering af Gyldendals bagkatalog. Det gjorde Gyldendal mere motiveret for at indgå en vejledende modelaftale med Dansk Oversætter-forbund, som kunne lette forhandlingerne med de enkelte oversættere. Det var først ved de enkelte oversætteres konkrete indgåelse af aftale med Gyldendal på 2015-aftale-vilkår, at forlagene fik overdraget de digitale rettigheder fra oversætterne. For oversætterne handlede det oprindeligt mest om, hvorvidt de / 33 havde bevaret deres ret
honorering for den digitale udnyttelse, hvilket var årsagen
, at ophavsretlige termer blev brugt i flæng i aftalerne. Den udtrykke-lige sprogbrug i de nye aftaler om digital udnyttelse af gamle oversættelser støt-ter efter hans opfattelse, at der ikke med 1980-aftalen blev overdraget digitale rettigheder. 1980-aftalen er – som i øvrigt også en del andre og nyere aftaler – heller ikke konsekvent i sin anvendelse af termerne ”overdragelse” mv. Hvis Gyldendal skal indgå aftale med en oversætter i dag, er 2015-aftalen et nærlig-gende udgangspunkt. Det er imidlertid ikke en bindende brancheaftale, men en modelkontrakt, som parterne kan tage udgangspunkt i. Det er meget sjældent, han oplever, at oversætterne påberåber sig en udnyttel-sespligt og
bagefald af rettigheder over for forlagene. Modsat forfatterne er det ikke normalt for oversætterne selv at kommercialisere deres rettigheder. Måtte der være en udnyttelsespligt, må det være oversætterne, rettighederne falder
bage
. Det vil være et problem, hvis Gyldendal i medfør af 1980-aftalen har overtaget de digitale rettigheder, uden at det fremgår af aftalegrundlaget, og dermed uden at omfang og pris er reguleret. Det vil stille oversætterne i en yderst dårlig forhandlingssituation. Han deltog som ansat i Dansk Oversætterforbund i forhandlingerne om
-lægsaftalen fra 2011 om digitale rettigheder, der er udarbejdet af Gyldendal. Aftalen blev indgået for at få afklaret, hvordan de digitale rettigheder skulle håndteres, da dette ikke fremgik klart af 1980-aftalen. Han har således været involveret i arbejdet i Dansk Oversætterforbund i en længere årrække, og så vidt han ved, er det aldrig fra Dansk Oversætterforbunds side blevet
kende-givet, at de digitale rettigheder skulle være blevet overdraget
forlagene. Afta-len mellem L&R og Person 6 fra 2011 er udtryk for den mest intensive overdragelse af rettigheder, idet samtlige rettigheder overdrages. Aftalens pkt. 4.1 (g) om honorar for endnu ukendte udnyttelsesformer er anderledes formu-leret end 1980-aftalens § 5, stk. 3. Dansk Oversætterforbund rekvirerede notatet fra Advokat på baggrund af to henvendelser fra forbundets medlemmer, som ønskede at
-gængeliggøre egne oversættelser digitalt. Han var klar over, at forlæggerfore-ningen havde en anden opfattelse af rettighedsoverdragelsesspørgsmålet i 1980-aftalen, end oversætterne havde. Det var Gyldendal, der i 2011 henvendte sig
ham med henblik på at indgå en ny aftale om digitale rettigheder. Han drøftede ikke på daværende tidspunkt med Gyldendal, om de digitale rettigheder var overdraget. For oversætterne var rettighedsdiskussionen en smule abstrakt, eftersom det for dem først og fremmest handlede om at opnå yderligere betaling for en ny udnyttelsesform. Det var grunden
, at honoraret fyldte mest i forhandlingerne. / 34 Mailen af 11. juni 2015 fra Vidne 1 fra forlæggerforeningen,
Person 10, L&R, hvoraf fremgår, at vidnet havde foreslået, at der blev lavet en vejledende
lægsaftale, afspejler ikke helt situationen, som han selv husker den. Mailen er ikke sendt
ham, og han har ikke set den før. Dansk Oversætterforbund var på det tidspunkt godt klar over, at Gyldendal og L&R var uenige om, hvem der havde de digitale rettigheder
de gamle oversættel-ser. Dansk Oversætterforbund og forfatterforeningen ønskede at bidrage
at løse konflikten, således at man kunne undgå sager som denne. Oversætterne har stor interesse i et velfungerende bogmarked inden for så lille et sprogområ-de som det danske. Oversætterne ønsker derfor også, at forlagene bruger deres ressourcer på at udgive bøger frem for på at bekrige hinanden, ligesom de ikke har nogen interesse i at være en del af en konflikt mellem to kommercielle aktø-rer, der er langt stærkere end oversætterne. Pkt. 7 om rettighedsindsigelser i L&R’s modelaftale fra 2015 var ikke med i de første udkast, han var med
at forhandle. Han bad om at få en sådan bestem-melse indsat, da det digitale marked var mere uigennemskueligt end markedet for traditionelle papirbøger, hvorfor det måtte forventes, at der oftere kunne opstå uklarhed om rettighedssituationen. Det er kutyme i branchen, at det er udgiveren, der påtager sig et ansvar for indsigelser fra tredjepart, håndhævelse af ophavsretten, sikring mod piratkopiering mv. Dansk Oversætterforbund har i et par konkrete sager anbefalet sine medlem-mer ikke at skrive under på en fuldmagt
L&R, da det forekom forbundet at være en meget omfattende fuldmagt og et meget drastisk værktøj. Der er ikke nogen egentlig ”tarif” for oversættelser, men der er et normalleje, som dog af-hænger af, hvilken oversætter og hvilket værk det drejer sig om. Normallejet ligger fra 2.500 kr. og helt op
3.100 kr. pr. ark. Af Vidne 1's skriftlige forklaring fremgår: ”1 Vil du kort beskrive din nuværende rolle i Danske Forlag og dine roller i perioden 2014 og 2015? Jeg er direktør i Danske Forlag og det var jeg også i perioden 2014-
Forlægger-foreningen i foråret
dig (bilag 7), hvor hun bad Danske Forlag om at kigge på et notat udarbejdet af Advokat. Var det første gang, du blev opmærksom på, at der var uenighed om, hvem der havde rettighederne
digital udgivelse af oversættelser? Ja. Jeg havde ikke hørt om problemstillingen tidligere. 4 Din skriftlige sagsfremstilling slutter den
oversættelser. ⁻ Fra 2011 koncerndirektør med ansvar for koncernstrategi og rettigheder, bl.a. vedr rettighedsforhold
oversættelser. ⁻ Fra januar 2017-2018 forlagsdirektør i koncerndirektionen, trade markedet, og dermed ikke længere ansvar for afdelin-gen for jura/rettigheder og ikke længere direkte beskæftiget med oversætterrettigheder. 2 Den 3. juni 2015 sendte Gyldendal et brev
L&R (bilag D), hvor Gyldendal bad L&R ophøre med at henvende sig
over-sættere, der havde udarbejdet oversættelser efter aftale med Gyldendal, med
bud om udgivelse af disse oversættelser som e-bog. Havde du været involveret i formuleringen af brevet? Vidne 4: Ja, brevet formulerede jeg. I øvrigt i tæt dialog med daværende CEO Person 9, ligesom det var en så principiel sag, at den / 36 var genstand for løbende drøftelse i den samlede koncerndirek-tion. 3 Ved du, om der var anden kommunikationen mellem Gylden-dal og L&R i den periode om L&R’s fremgangsmåde over for oversættere, der havde arbejdet for Gyldendal? Vidne 4: Brevet efterfulgtes af nogle breve mellem de adm. direktører for de to forlag, og det var tydeligt, at de to forlag stod med helt modsatrettede påstande om rettighedsforholdene vedr. over-sætterkontrakterne. Jeg mener at huske, at der også var en kort, men meget skarp dialog mellem mig og Egmonts koncernadvokat Person 27, som jeg – så vidt jeg erindrer - opfattede som truende i forhold
at bringe konkurrencelovgivningen i anvendelse. Et regelsæt, som Gyldendal var fortrolig med, men som vi ikke fandt på nogen måde var i karambolage med den dialog vi forsøgte at indlede med L&R. 4 Den 7. juni 2015 sendte du en e-mail
Danske Forlag, hvor du orienterede dem om, at L&R var begyndt at henvende sig
oversættere med det anførte
bud. Kan du huske, hvornår og hvordan du var blevet bekendt med, at L&R henvendte sig
oversættere på denne måde? Vidne 4: Jeg mener, at vi i Gyldendal blev bekendt med L&R’s henven-delser i det sene forår 2015. Så vidt jeg husker, blev vi gjort op-mærksom på forholdene af en eller flere oversættere, der var blevet kontaktet af L&R med
bud om oversætterkontrakt på en række da udsolgte bøger i trykt form med
bud om genud-givelse i digital form, og hvor bøgerne hidtil havde været udgi-vet af Gyldendal. Da vi på Gyldendal på den foranledning un-dersøgte forholdene nærmere blev vi klar over, at L&R syste-matisk havde kontaktet en omfattende række oversættere af tit-ler fra Gyldendals bagkatalog. 5 Kan du i løbet af kommunikationen mellem Gyldendal og L&R i 2015 have givet L&R indtryk af, at Gyldendal accepterede de-res fremgangsmåde over for oversættere, der havde arbejdet for Gyldendal? Vidne 4: / 37 Nej tværtimod. Der var tale om en decideret frontalkonfronta-tion mellem de to forlag. Der var tale om skrapt optrukne, modsatrettede synspunkter, hvor vi i Gyldendal opfattede en fuldkommen kovending i L&R’s anskuelse af rettigheds-spørgsmålet fsva oversætterne. 6 Kan du have givet dem det indtryk efterfølgende? Vidne 4: Nej, det er helt udelukket. Der var intet, der begrundede nogen form for accept. Tværtimod. 7 Havde Gyldendal i tiden op
2015 overvejelser om at udgive dele af sit bagkatalog af oversættelser digitalt? Vidne 4: Ja, i høj grad. Allerførste projekt var
bage i 2001 i et stort an-lagt fremstød i samarbejde med Microsoft og HP. Det var dog markedsmæssigt præmaturt, men det lagde grundstenen for rettighedsindhentning fra forfattere mfl, hvor rettighedsforhol-dene traditionelt har haft anden kontraktstruktur end for oversætterne, hvor rettigheder blev betragtet som overdraget en bloc. Dernæst skete der en total kulegravning af Gyldendals ud-givelser, hvilke rettigheder der var i spil, hvilke titler der var i print etc, og der nedsattes – som jeg husker det – en task force der arbejdede målrettet med at indhente rettigheder og foretage digitalisering, i første ombæring gennem udgivelse ebøger. Jeg tror det arbejde startede ca. i 2014. 8 Var det i 2015 den generelle opfattelse i forlagsbranchen, at de digitale rettigheder
oversættelser indgået på baggrund af oversættelsesaftalen af 1980 var overdraget
det forlag, der havde finansieret oversættelsen? Vidne 4: Ja. Det bekræftedes af de løbende justeringer, der bilateralt blev forhandlet
1980- aftalen fsva honorarformer og -niveauer
udnyttelser, fx ebøger, som ikke tydeligt var omfattet af 1980-aftalen fsva honoraret fastsættelse. Der var igennem årene ikke tvivl om denne retstilstand, før – så vidt jeg husker det – der blev rejst spørgsmål fra DOF’s side, tror jeg det var. Dengang, ca. 2014 tror jeg nok, var L&R enige i Gyldendals standpunkt, at rettighederne lå hos det oprindeligt udgivende forlag. / 38 9 Person 14 udarbejdede i 2015 et notat om digitale ret-tigheder
oversættelser udarbejdet på baggrund af oversæt-telsesaftalen fra 1980 (bilag 11). Ved du, om Person 14 var med
at koncipere oversættelsesaftalen fra 1980? Vidne 4: Person 14 var dengang og frem
sin pensionering formentlig den mest vidende og respekterede juridiske videns-ressource i forlagsbranchen. Han var del af det jeg tror man kaldte kontraktudvalget centreret om særligt Normalkontrak-ten, der – som jeg husker det – var den standardiserede forlags-aftale, dengang sådan var muligt og gængs praksis. Senere forhandlede og konciperede det udvalg også bl.a. oversætterafta-len fra
Swann A/S. Jeg forlod Swann A/S d. 31. januar 2022 for at
træde nyt job hos Gyldendal. (
titlerne og evt. forlags- og oversættelsesrettigheder, hvis titlerne var oversat. Det fo-regik typisk ved, at AV Forlaget rettede henvendelse
det forlag, der havde udgivet den trykte bog, og indgik aftale med det forlag om lydbogsudgivelse og genbrug af deres oversættelse. Derefter blev der udfærdiget en aftale, som blev godkendt og underskrevet. I en-kelte
fælde bad forlaget AV Forlaget om at indgå aftale om gen-brug af oversættelsen direkte hos oversætteren. (
fælde eller perioder, hvor AV Forlaget indhentede rettigheder
andet end at udgive analoge lydbøger? Fra ca. 2010 og frem indhentede AV Forlaget rettigheder
at udgive nogle titler både fysisk (analogt) og digitalt.” Af Vidne 9's skriftlige forklaring fremgår: ”
at udgive en udenlandsk forfatters værker i 5-7 år, hvorefter ret-tigheden skal fornys. Person 28's litterære agent ønskede at Politi-kens forlag overtog rettighederne
dele af forfatterens bagka-talog, dvs. titler der allerede havde været ude på dansk, og hvor oversættelsen var finansieret af et andet forlag, i dette
-fælde Gyldendal. 3. Hvad er Politikens Forlags sædvanlige fremgangsmåde, når Po-litikens Forlag ønsker at anvende oversættelser finansieret af andre forlag. I det øjeblik den primære rettighed er i hus, hen-vender vi os
det forlag, der tidligere har udgivet forfatterens værk, og som dermed har finansieret oversættelsen. 4. Hvordan indgår muligheden for at udnytte den eksisterende oversættelse i Politikens Forlags overvejelser, når Politikens Forlag erhverver primære rettigheder
værker, der tidligere er udgivet på dansk af et andet forlag? Det er en væsentlig del af overvejelsen, og baseret alene på økonomi. Ved værker tidligere udkommet på dansk, vil den for Politikens Forlag nyerhverve-de rettighed kun kunne udkomme som en såkaldt gen-udgivelse, dvs. udkomme i et eller flere formater (paperback, e-bog og lydbog), hvor prispunktet er meget, meget lavere end 1. udgave. 5. Hvordan fastsættes prisen normalt, når Politikens Forlag indgår aftale med andre forlag om adgang
at udnytte oversættelser? Oftest er prisen ca. ½delen af en fuld oversættelse, med en li-cens der løber lige så længe, man har den primære rettighed. Prisen kan dog som al anden rettighedskøb være
forhand-ling. 6. Vil du kort beskrive, hvilke arbejdsprocesser og omkostninger Politikens Forlag har, når Politikens Forlag udgiver en nyover-sættelse af et fremmedsproget værk? Nedenfor nævnes kun de / 41 kreative omkostninger ved en nyoversættelse, da udgiften er konstant uafhængig af format og fremstillingsudgifter, dvs. ud-gifter
tryk/lydbogsindlæsning eller e-bog, som vil variere alt efter format, papirkvalitet, oplagsstørrelse, etc. a) Køb af primær rettighed (rettighed fornys efter en 5-7 årig periode), et forskud
forfatteren up front – bemærk: forfat-terroyalty er oftest lavere (kan være helt op
50% lavere) end ved dansk forfatter, netop pga. udgift
oversættelse. Lavere forfatterroyaltys gælder oftest kun ved printformat. Digitale formater (e-bog og lydbog) har oftest samme sats på tværs af landegrænser. Forskuddet varierer afhængig af for-fatterens ’værdi’ og formodet salg. b) Værket sendes
oversættelse, herefter tekstredaktion + 1 x korrekturlæsning c) Korrekturlæst værk sendes
sats + 1 x korrektlæsning
tryk, bogbinder, indlæsning osv. 7. Vil du kort beskrive, hvilke arbejdsprocesser og omkostninger Politikens forlag genudgiver en oversættelse finansieret af et andet forlag? Nedenfor nævnes kun de kreative omkostninger, da udgiften er konstant uafhængig af format og fremstillings-udgifter, dvs. udgifter
tryk/lydbogsindlæsning eller e-bog, som vil variere alt efter format, papirkvalitet, oplagsstørrelse, etc. a) Køb af primær rettighed (rettighed fornys efter en 5-7 årig periode), et forskud
forfatteren up front – bemærk: forfat-terroyalty er oftest lavere end ved dansk forfatter, netop pga. udgift
oversættelse. Lavere forfatterroyaltys gælder oftest kun ved printformat. Digitale formater (e-bog og lyd-bog) har oftest samme sats på tværs af landegrænser. Forskuddet varierer afhængig af forfatterens ’værdi’ og formodet salg. / 42 b) Oversættelse erhverves ved andet forlag c) Oversættelse sendes
sats og 1 x korrekturlæsning (hvis værk og oversættelse er ændre end 10-15 år)
tryk, bogbinder, indlæsning osv.” Retsgrundlaget 1961-loven Lov nr. 158 af 31. maj 1961 om ophavsretten
litterære og kunstneriske værker (”1961loven”), der fandt anvendelse ved indgåelsen af 1980-aftalen, indeholdt blandt andet følgende bestemmelser: ”Kapitel III. Ophavsrettens overgang
andre. Almindelige bestemmelser. § 27. Ophavsmanden kan med den begrænsning, der følger af § 3, helt eller delvis overdrage sin ret
at råde over værket. Overdragelse af eksemplarer indbefatter ikke overdragelse af ophavsretten. Har op-havsmanden overdraget en anden ret
at gøre værket
gængeligt for almenheden på en bestemt måde eller ved bestemte midler, giver over-dragelsen ikke erhververen ret
at gøre det på andre måder eller ved andre midler. Om overdragelse af ophavsret i visse særlige henseender er der givet regler i §§ 32-42; disse bestemmelser kan fraviges ved aftale mellem parterne, for så vidt angår § 37 dog ikke
skade for ophavsmanden. … Forlagsaftaler. § 33. Ved en forlagsaftale overdrager ophavsmanden
forlæggeren en ret
gennem tryk eller lignende fremgangsmåde at mangfoldiggøre og udgive et litterært eller kunstnerisk værk. Ejendomsretten
det manuskript eller andet eksemplar af værket, efter hvilket det skal gengives, forbliver hos ophavsmanden. § 34. Forlæggeren har ret
at udgive ét oplag, som ikke må overstige / 43 2 000 eksemplarer af et litterært værk, 1 000 af et musikværk og 200 af et kunstværk. Ved oplag forstås de eksemplarer, som forlæggeren lader fremstille på én gang. §
at udgive nyt oplag, gælder det samme, hvis forlæggeren ikke har udgivet det nye oplag senest 1 år efter, at ophavsmanden har fremsat krav her-om. Er ophavsmanden berettiget
at hæve aftalen på grund af manglende eller mangelfuld udgivelse, kan han beholde allerede oppebåret honorar, uanset om han har krav på erstatning.” Af forarbejderne
1961-loven, jf. lovforslag af 15. januar 1960 om ophavsretten
litterære og kunstneriske værker, fremgår af bemærkningerne
, 35 og 36 blandt andet: ”
1. At ophavsmanden helt eller delvis kan overdrage sin ret
at rå-de over værket vil i første række sige, at han kan foretage overdragel-sesdispositioner med hensyn
de eneretsbeføjelser af væsentlig øko-nomisk betydning, der er
lagt ham i henhold
. … Retten
at råde over værket kan overdrages samlet eller delt. Formodningen vil være imod, at der foreligger en total overdragelse, hvis ikke dette klart og utvetydigt fremgår af aftalen. En delvis overdragelse af ophavsretten kan ske ved, at ophavsmanden overdrager f. eks. retten
trykning, ret-ten
overførelse på mekaniske instrumenter, radiospredningsretten el-ler retten
fremførelse for almenheden på de forskellige måder, hvor-på en sådan kan finde sted, og ophavsmanden kan overdrage én eller flere af disse beføjelser
én eller flere medkontrahenter. Også de en-kelte beføjelser, hvoraf ophavsretten består, kan opspaltes, f. eks. i tidsmæssig eller territorial henseende. Retten kan overdrages for en be-stemt tid, for et bestemt oplag, for et bestemt land el. lign. Retten kan ikke anses for overgået
medkontrahenten i videre omfang, end afta-len lyder på eller bestemt må siges at forudsætte, jfr. reglen i 3. pkt., der i realiteten svarer
den gældende lovs § 9, 2. stk. …
. / 44 Medens det af § 33 fremgår, hvilke rettigheder der, hvis ikke andet er aftalt, overgår
forlæggeren ved indgåelsen af en forlagsaftale, gives der i §§ 35 og 36 regler om de grundlæggende forpligtelser, som for-lagsaftalen medfører for forlæggeren. Disse regler kan nærmest beteg-nes som en udbygning og tydeliggørelse af bestemmelserne i lov 1933 § 9, stk. 6, 7, 8 og 9. § 35 indeholder en almindelig regel om forlæggerens forpligtelser. Bestemmelsen går ud på, at forlæggeren dels skal udgive værket inden en rimelig tid og dels skal sørge for dets spredning i den udstrækning, hvori afsætningsforholdene og omstændighederne i øvrigt gør det mu-ligt. At der med indgåelsen af forlagsaftalen følger ikke blot en ret, men normalt også en pligt for forlæggeren
at udgive værket, kan der ikke herske tvivl om. Med afslutningen af forlagsaftalen har det netop som regel været forfatterens hensigt at skabe sikkerhed for, at hans værk kan udkomme, således at det ville være stridende imod aftalens forud-sætninger, om forlæggeren ikke foretager sig, hvad der med rimelighed kan forlanges for at muliggøre udgivelsen. Bestemmelsen i § 35 er generel i den forstand, at den ikke er begrænset
at gælde udgivelsen af første oplag, men også kan finde anvendelse på forholdet mellem parterne ved genudgivelser, for så vidt forlægge-ren efter aftalen har ret
at foranstalte disse. Forsømmer forlæggeren sine forpligtelser i henhold
, kan forfat-teren beholde oppebåret honorar, og der indtræder i det hele de almin-delige misligholdelsesvirkninger. Forfatteren kan, hvis han ikke ønsker at fastholde aftalen og kræve handlingsdom, hæve aftalen og eventuelt derefter slutte aftale med en anden forlægger, og han kan kræve erstat-ning for den skade, han har lidt ved forsømmelsen, for så vidt denne skade ikke dækkes af det oppebårne honorar. … Det må yderligere be-mærkes, at spørgsmålet om forsømmelse og skade må bedømmes i for-hold
et helt oplag. At forfatteren godtgør, at f. eks. 100 yderligere ek-semplarer ville kunne afsættes, beviser ikke, at udgivelsen af et nyt op-lag var mulig. … Reglerne i denne og den følgende paragraf bygger på § 34 i lovudkastet af 1951, men der er foretaget én række ændringer som et resultat af drøftelserne på Stockholmkonferencen af 1955. Herved har man
-stræbt at skabe større klarhed over retsforholdet, ligesom man på visse punkter har imødekommet indvendinger fra forlæggerside imod den tidligere formulering af retsreglerne om udgivelsespligten. Efter lovfor-slaget er reglen i § 35 således gjort fravigelig ved aftale mellem parter-ne. På det nordiske ophavsretsmøde i København i 1957 var der enig-hed mellem delegationerne om, at der ikke forelå
strækkelig tungtvejende grunde
at foreslå tvingende regler området. I praksis vil en for-lægger næsten altid have samme interesse som forfatteren i, at værket kommer ud og bliver afsat i videst mulig udstrækning. I princippet bør forlæggeren også have pligt
udgivelsen i alle normale
fælde, og i sådanne
fælde bør en aftalebestemmelse, hvorved forlæggeren gør sig / 45 fri af denne forpligtelse, derfor heller ikke kunne anerkendes. Men i mere specielle
fælde kan forlæggeren have en fuldt legitim interesse i at kunne tage forbehold med hensyn
udgivelsespligten. Ved bestilte værker kan det eksempelvis være rimeligt, at forlæggeren forbeholder sig sin. stilling
udgivelsen, indtil han har set det færdige arbejde, el-ler at han gør udgivelsen afhængig af, at markedsforholdene ikke har ændret sig væsentligt siden aftalens indgåelse. Det synes derfor ikke rigtigt ganske generelt at gøre bestemmelsen ufravigelig, og da der efter lovforslagets § 29 er mulighed for at
sidesætte urimelige forbehold med hensyn
udgivelsespligten i de antagelig ret sjældne
fælde, hvor sådanne forbehold er taget, har man anset det for forsvarligt at nøjes med at udforme reglen i § 35 som deklaratorisk.
. Under hensyn
den stærke interesse en ophavsmand i normale
fæl-de har i, at hans værker, når en forlagsaftale er indgået, udkommer så hurtigt som muligt, har man anset det for rimeligt at give ham mulig-hed for efter en vis tids forløb at generhverve den afståede forlagsret, også i
fælde, hvor forlæggeren ved ikke at udgive værkerne ikke kan siges at have
sidesat sine forpligtelser. Efter forslaget vil ophavsman-den være frit stillet, således at han kan slutte aftale med et andet forlag, når der er gået 2 år for musikværkers vedkommende 4 år efter ma-nuskriptets aflevering. Ved udgivelse af nyt oplag kræves, at tidligere oplag er udsolgt, at ophavsmanden har fremsat krav om udgivelsen af nyt oplag, og at der derefter er forløbet 1 år. Ophavsmanden kan, når disse tidsrum er forløbet, ligeledes beholde oppebåret honorar. Der er ikke i forslaget nogen nærmere angivelse af, hvornår et værk skal anses for udsolgt. Dette må afgøres omstændighederne i de enkelte
fælde, men den i den nordiske normalkontrakt opstillede regel om, at et værk skal anses for udsolgt, når restoplaget er nedbragt
100 eksemplarer, vil være vejledende og efter omstændighederne normgivende for afgø-relsen. … Ligesom den
svarende bestemmelse i lov 1933 kan reglen i § 36 ikke fraviges
skade for ophavsmanden.” Ophavsretsloven af 1995 Ved lov nr. 395 af
at udnytte værket på en be-stemt måde eller ved bestemte midler, giver overdragelsen ikke erhver-veren ret
at udnytte værket på andre måder eller ved andre midler.” Om bestemmelsen i § 53, stk. 3, fremgår af side 223f i betænkning nr. 1197/1990 om revision af ophavsretslovgivningen, der dannede grundlag for 1995-lovforslaget: / 46 ”Den såkaldte specialitetsgrundsætning i den hidtidige § 27, stk. 1, 3. pkt., der som nævnt ovenfor i afsnit 2.2 regulerer omfanget af en rettig-hedsoverdragelse, har været udsat for en vis kritik gennem årene. Ved dens gennemførelse i 1961 i forbindelse med
blivelsen af den nugæl-dende ophavsretslov afstod man i Sverige og Finland fra at gennemføre lignende regler. Begrundelsen var, i hvert fald for Sveriges vedkom-mende, at reglens indhold også ville være gældende uden en udtrykke-lig lovbestemmelse. Reglen kritiseres endvidere i J. Blomqvist, Overdragelse af ophavsrettig-heder, Kbh. 1987, især side 171, hvor det påpeges, at lovreglens indhold ikke udtrykker de intentioner, som man
kendegav i dens forarbejder, og at reglen efter sit indhold ikke kan anvendes i en række situationer, hvor en restriktiv eller indskrænkende fortolkning af aftaler alligevel er nærliggende. Reglen må imidlertid opfattes som en henvisning
et uskrevet princip om, at stiltiende og uklare aftaler om rettighedsover-dragelser skal fortolkes restriktivt eller måske indskrænkende, jfr. a.st. s. 169. Reglen har endvidere den funktion, at den angiver, at man ved aftalefortolkning ikke kan fortolke udvidende på samme måde som man oftest har gjort, når man f.eks. har skullet afgrænse lovens beskyt-telsesregler i forhold
nye udnyttelsesmåder, jfr. a.st. s. 237. Der er efter udvalgets opfattelse god grund
at bevare en grundsæt-ning i loven af denne art, således at det fortsat er udtrykkeligt fastsat i loven, at man ikke kan fortolke udvidende på rettighedsoverdragelser. En sådan bestemmelse vil da også afspejle, at det i alle brancher anses for god skik, at der alene sker overdragelse af de rettigheder, som er fornødne for den
sigtede udnyttelse. Man kan imidlertid
lige over-veje, om reglen ikke bør klargøres yderligere, således at den kommer
at fremstå som en materiel fortolkningsregel. I så henseende har udvalget drøftet flere muligheder. … Ved formuleringen af en sådan bestemmelse må det imidlertid haves for øje, at den må udtrykke en rimelig afvejning af parternes interesser. På den ene side skal den beskytte ophavsmændene mod urimeligt vidt-gående rettighedsoverdragelser. Navnlig bør den etablere et værn imod aftaler, der er uoverskuelige i økonomisk eller ideel henseende, og afta-ler som ikke sikrer ophavsmændene et rimeligt honorar for alle de om-fattede udnyttelsesformer. På den anden side må reglen ikke være så vidtgående, at erhververne ikke kan sikre sig en uanfægtelig retsposi-tion ved at udforme en rimeligt detaljeret og klar aftale. Udvalgsflertallet har på denne baggrund valgt dels at gentage den hid-tidige specialitetsgrundsætning i forslagets § 42, stk. 1, alene med enkel-te redaktionelle ændringer .... Reglen i stk. 1 svarer indholdsmæssigt
den hidtidige specialitets-grundsætning i § 27, stk.
at »gøre værket
gængeligt for almenheden«, omfatter den foreslåede regel af-taler om at »udnytte« værket. Herved præciseres, at reglen også gælder / 47 for aftaler om eksemplarfremstilling, men der ligger dog næppe heri nogen reel ændring af den hidtidige retstilstand.” Bestemmelserne om udnyttelsespligt og
bagefaldsret i 1961-lovens §§ 35 og 36 blev med 1995-loven videreført i en
dels ændret form i lovens §§ 54 og 55, som lød: ”§ 54. Erhververen har pligt
at udnytte værket. Ophavsmanden kan hæve aftalen, hvis erhververen ikke har udnyttet værket inden en rime-lig tid eller senest inden 5 år efter det tidspunkt, hvor aftalen er opfyldt fra ophavsmandens side. § 55. Hvis aftalen ikke udtrykkeligt specificerer enkelte udnyttelsesfor-mer, som omfattes af overdragelsen, kan ophavsmanden med rimeligt varsel opsige overdragelsen af rettighederne
de uspecificerede ud-nyttelsesformer, der ikke er iværksat af erhververen, inden 3 år er for-løbet fra det tidspunkt, hvor aftalen er opfyldt fra ophavsmandens si-de.” Af lovbemærkningerne
bestemmelserne i lovforslag nr. 119 af 18. januar 1995 om ophavsret fremgår: ”
Forslaget indebærer dels en almindelig pligt for erhververen
at udnytte værket dels en
bage-faldsret for ophavsmanden, hvorefter aftalen kan hæves, hvis erhverve-ren ikke har udnyttet værket inden en rimelig tid eller senest inden 5 år fra det tidspunkt, hvor aftalen er opfyldt fra ophavsmandens side. Be-stemmelsen kan fraviges ved aftale, jf. lovforslagets § 53, stk.
fælde, hvor han ikke selv inden for en rimelig tid har iværksat en udnyttelse af værket. Udvalgsforslaget forudsætter en udnyttelsespligt for erhverve-ren. … Kulturministeriet kan
træde udvalgsflertallets forslag, idet ministeriet dog som nævnt ikke finder, at bestemmelsen bør være ufravigelig. … Den foreslåede bestemmelse viderefører i en vis udstrækning alle-rede gældende bestemmelser. For så vidt angår musikforlagsaftaler er der fx efter den gældende ophavsretslovs § 36 en udnyttelsesfrist på 4 år, efter hvilket tidspunkt ophavsmanden kan hæve aftalen. Ministeriet / 48 finder i øvrigt, at en bestemmelse af den foreslåede karakter må anses for rimelig i betragtning af den stærke interesse en ophavsmand nor-malt må antages at have i, at et værk udnyttes så hurtigt som muligt. Den af udvalgsflertallet foreslåede maksimumsfrist på 5 år må derfor efter ministeriets opfattelse anses for rimelig. Kulturministeriet finder det ligeledes naturligt, at udvalgets forudsætning om en udnyttelses-pligt for erhververen kommer
at fremgå af selve lovteksten. I over-ensstemmelse hermed indeholder forslaget
pkt., en alminde-lig pligt for erhververen
at udnytte værket.
bagefaldsretten i forslagets § 54 består i en adgang for ophavsman-den
at hæve aftalen, hvis erhververen ikke har udnyttet værket inden for en rimelig tid eller senest 5 år efter, at ophavsmanden har opfyldt aftalen. I overensstemmelse med Ophavsretsudvalgets forslag indebæ-rer en hæveadgang i almindelighed, at ophavsmanden uden varsel kan trække sine rettigheder
bage. Hvad der skal forstås ved udtrykket »rimelig tid« må afgøres konkret under hensyn
karakteren af det en-kelte værk og den relevante udnyttelsesform. En vis vejledning vil efter ministeriets opfattelse kunne hentes i de udnyttelsesfrister, som findes i den gældende ophavsretslov, hvor der for offentlige fremførelser er en frist på 3 år (§ 32), for almindelige forlagsaftaler 2 år (§ 36), for musikforlagsaftaler 4 år (§ 36) og for filmatiseringsaftaler 5 år (§ 41). Har ophavsmanden i løbet af kontraktforholdet givet afkald på at gøre sin
bagefaldsret gældende, fx i forbindelse med en genforhandling af kontrakten, løber der en ny frist, medmindre andet er aftalt. En aftale om, at der ikke skal gælde nogen udnyttelsesfrist, eller at fri-sten skal vare i en betragtelig årrække, vil evt. kunne
sidesættes i henhold
aftalelovens § 36 om urimelige aftaler. … Forslaget
overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 91, stk. 1.
Efter forslaget kan ophavs-manden med rimeligt varsel opsige en overdragelse af rettighederne
udnyttelsesformer, der ikke udtrykkeligt er specificerede i aftalen, når 3 år er forløbet efter det tidspunkt, hvor aftalen er opfyldt fra hans side, og erhververen ikke forinden har iværksat disse udnyttelsesformer. Be-stemmelsen kan fraviges ved aftale, jf. forslaget
4. Forslaget
skal ses i sammenhæng med forslaget
, hvoref-ter ophavsmanden har en generel
bagefaldsret ved erhververens manglende udnyttelse af værket. / 49 Den foreslåede bestemmelse bygger på et forslag fra flertallet i Ophavsretsudvalget i betænkning nr. 1197/1990. … Kulturministeriet kan
træde udvalgsflertallets synspunkter, idet mi-nisteriet dog finder, at forslaget bør suppleres med et varslingskrav i selve lovteksten. For så vidt angår spørgsmålet om ufravigelighed hen-vises
bemærkningerne
forslagets § 53, stk. 4. Forslaget
finder kun anvendelse, såfremt overdragelsen omfatter udnyttelsesformer, der ikke udtrykkeligt er specificerede i en aftale. En udnyttelsesform anses ikke for udtrykkeligt specificeret i aftalen, hvis udnyttelsesformen fremgår af generelle, abstrakte afgrænsninger. Be-stemmelsen vil således naturligt finde anvendelse på aftaler, der blot indeholder en henvisning
, at »alle rettigheder«, »den fulde og uind-skrænkede overdragelige ophavsret« eller »enhver ret
mangfoldig-gørelse og udgivelse i enhver teknik« er overdraget. Foreligger der en konkretiseret beskrivelse af den eller de udnyttelses-former, som omfattes af overdragelsen, finder bestemmelsen ikke an-vendelse. Dette gælder fx, hvis den overdragne udnyttelsesform be-skrives som »retten
at udgive i bogform«, »retten
udsendelse i ra-dio og tv« eller »retten
at filmatisere«. Såfremt en aftale specificerer visse udnyttelsesrettigheder, men
lige indeholder mere generelle formuleringer, finder reglen ligeledes an-vendelse, men i så fald alene med hensyn
de ikke specificerede ud-nyttelsesformer. Forslaget
giver ophavsmanden ret
at opsige overdragelsen af de uspecificerede rettigheder, som erhververen ikke har udnyttet inden 3 år, efter at aftalen er opfyldt af ophavsmanden fx ved aflevering af et manuskript
en forlægger el.lign.
bagefaldsretten efter § 55 er betinget af, at ophavsmanden giver er-hververen et »rimeligt varsel«. Heri ligger, at erhververen efter op-havsmandens meddelelse skal have rimelig tid
at iværksætte en efter aftalen mulig værksudnyttelse og således opfylde sin udnyttelsespligt. Værket skal ikke nødvendigvis i dette tidsrum være udgivet el.lign. Ef-ter ministeriets opfattelse må det efter omstændighederne anses for
-strækkeligt, at erhververen træffer rimelige forberedelser
værksud-nyttelsen og fremmer denne uden unødig forsinkelse. Det vil fx kunne være
fældet ved produktion af større tv-serier og ved opførelse af bygningsværker. Bestemmelsen har
formål at mindske erhververens risiko for et formuetab, som vil kunne opstå, hvis ophavsmanden uden varsel kunne opsige en rettighedsoverdragelse, som erhververen havde påregnet at gøre brug af og evt. satset på økonomisk. Ophavsmandens varsling skal afgives enten op
3-års fristens udløb eller efter dette tidspunkt. Bestemmelsen kan ikke anses for opfyldt, / 50 hvis ophavsmanden allerede ved kontraktens indgåelse eller i begyn-delsen af kontraktens løbeperiode giver erhververen varsel om, at han vil benytte sig af sin ret
opsigelse. Har erhververen uagtet ophavs-mandens m
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.