Fængsel i 14 år for bl.a. manddrab og narko V.L. S-2494-22 To tiltalte er hver idømt fængsel i 14 år for bl.a. manddrab og besiddelse af ca. 1 kg amfetamin Vestre Landsret har i dag afsagt dom i en nævningesag, hvor to tiltalte mænd på nu henholdsvis 35 og 36 år var tiltalte for bl.a. manddrab. Personen, der blev dræbt, blev ramt af et skud i hovedet med et oversavet dobbeltløbet jagtgevær, flere slag i hovedet med jagtgeværet og tildelt flere knivstik i hals, nakke og hoved. Den 35-årige tiltalte erkendte sig skyldig i grov vold (straffelovens § 245) og i, at volden havde medført døden (§ 246), men han nægtede at have haft forsæt til manddrab. Den 36-årige tiltalte, i hvis lejlighed episoden skete, nægtede at have haft noget med overfaldet og personens død at gøre. Begge de tiltalte blev fundet skyldige i manddrab. De blev desuden fundet skyldige i under særligt skærpende omstændigheder at have anskaffet, besiddet og anvendt et oversavet jagtgevær med tilhørende ammunition og i at have besiddet 955 gram amfetamin. Den 36-årige tiltalte erkendt desuden for landsretten at have overtrådt våbenloven ved at have opbevaret et haglgevær og ammunition hos en person, som var medtiltalte i byretten, og ved at have været i besiddelse af mindre mængder narkotiske stoffer på sin bopæl, til dels med henblik på videresalg. De tiltalte blev ved landsrettens dom idømt fængsel i 14 år og 14 år. Byretten var kommet til samme resultat i forhold til både skyldssspørgsmålet og strafudmålingen. /
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.