ECLI:DK:VLR:2023:BS0000001818 Byrettens afgørelse ændret, hvorefter Ankestyrelsens afgørelse ophæves, således at barn hjemgives

DOM afsagt den

1. februar 2015 af Vestre Landsrets
2. afdeling (dommerne Kristian Petersen, Henrik Bjørnager Nielsen og Torben Sørensen (kst.)) i ankesag V.L. B – 2305 – 14 Mor (advokat John Allan Kessler, Kolding) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten v/advokat Kristine Schmidt Usterud, København) Yderligere part: Barn (advokat Helle Fløjgaard Christensen, Kolding) Retten i Kolding har den
3. september 2014 afsagt dom i
4. instans (sag nr. BS 11091/2014 ). Sagen er med Procesbevillingsnævnets tilladelse af
5. oktober 2014 indbragt for landsretten. Påstande For landsretten har appellanten, Mor, gentaget sin påstand for byretten om, at Ankestyrelsens afgørelse ophæves, og at -2Barn, hjemgives, subsidiært at genbehandlingsfristen nedsættes til 6 måneder, mere subsidiært til mindre end 2 år. Indstævnte, Ankestyrelsen, har påstået byrettens dom stadfæstet. Barn har ikke personligt givet møde og har ikke nedlagt no-gen påstand for landsretten. Sagens oplysninger Kammeradvokaten har den
6. februar 2015 afgivet en supplerende redegørelse til brug for ankesagens behandling. Der er endvidere bl.a. udarbejdet en børnefaglig undersøgelse for perioden
7. oktober til
8. november 2014 og en handleplan af
9. november 2014 af socialrådgiver Person 6, Kommune. Det er oplyst, at det fra kommunens side er planlagt, at der i februar 2015 iværksættes en forældrekompetenceundersøgelse vedrørende Mor. Ankestyrelsens afgørelse af
10. juni 2014 om anbringelse uden for hjemmet blev efter byrettens dom effektueret den
11. oktober
12. Forklaringer Mor har forklaret, at hun ikke ønskede at afgive forklaring i byretten, da hun har det meget dårligt med sagen, og det gør ondt at tale om den. Barn var anbragt i knap 2 år, inden hun blev hjemgivet den
13. maj
14. Det var begyndt at gå ned ad bakke, da Barn i sin tid var anbragt på Institution
15. Hun begyndte at ryge hash og blev involveret i kriminalitet, og hun rømmede flere gange fra opholdsstedet. Hun var nervøs for, hvordan det ville gå, da Barn blev hjemgivet, men de fik det til at gå hen ad vejen, og Barn var efterhånden klar til at komme i en rigtig skole. Barn var lø-bende i terapibehandling hos Person 3, hvilket hun fortsat er. -3De havde det begge godt med, at Barn var kommet hjem at bo. Hun modtog også selv hjælp og støtte fra Person 3, hvis hun følte behov herfor. Barn er en klog pige, og Barn blev glad for at gå på Skole, hvor hun trivedes. Barn overholdt også deres aftaler. Barn har sammenlagt været på Institution 2 i maksimalt 5 døgn fra den
16. oktober 2014 og indtil, hun den
17. december 2014 fik ophold i plejefamilien hos Person
18. Barn ønskede slet ikke at være på Institution
19. Det er gået lidt op og ned hos plejefamilien. Bl.a. har hun ikke syntes om, at Barn næsten hver anden aften køres ind til By, hvor hun er i et miljø, der ikke er godt for hende. Hendes forhold til Person 5 er lidt op og ned. Det går ikke godt med Barns skolegang. Hun går for tiden ikke i skole og laver ingenting. Hun er på grund af beskyldningerne om incest meget imod, at Barn har kontakt til sin far, og hun er stærkt utilfreds med, at kommunen bl.a. har givet Barns far lov til at aflevere gaver til Barn hos plejefamilien. Hun er langtfra ligeglad med Barn og vil gerne have Barn hjem, men det er nødvendigt, som det er nu, at Barn får hjælp til at blive clean og til at få en stabil hverdag igen. Hun skal også igen have nogle sunde interesser og en anden omgangskreds. Det er nødvendigt, at kommunen giver den nødvendige støtte og ikke løber fra sit ansvar. Hun tror, at Barn skal helt væk fra By for at komme ud af sit misbrug, og hvis det indebærer, at Barn i en periode ikke kan bo hos hende, vil hun være indstillet på at støtte op om det. Landsrettens begrundelse og resultat Barn har efter byrettens dom kun meget kortvarigt opholdt sig på Institution 2, hvor hun blev anbragt den
20. oktober 2014, og det lægges efter bevisførelsen for landsret-ten til grund, at anbringelsen af Barn ikke på nuværende tidspunkt har ført til nogen bed-ring af Barns forhold, men at Barn siden byrettens dom har haft et tiltagende hashmis-brug og tiltagende sociale problemer i øvrigt, og at hun herunder ikke følger noget skole-forløb. Herefter og af de grunde, som er anført af byrettens mindretal, og når der endvidere henses til oplysningerne om Mors forøgede personlige res-sourcer, som fremgår af den børnefaglige undersøgelse af
21. november 2014, finder landsretten efter en samlet vurdering, at Barns nuværende adfærds- og tilpasningsvanske- -4ligheder ikke kan antages bedre at kunne løses under Barns ophold uden for hjemmet end hos moderen, jf. lov om social service § 58, stk. 1,
22. punktum. Landsretten tager derfor Mors påstand til følge og ophæver ankestyrelsens afgørelse af
23. juni 2014, således at Barn herefter hjemgives til Mor. T h i k e n d e s f o r r e t: Ankestyrelsens afgørelse af
24. juni 2014 ophæves, således at Barn herefter hjemgives til Mor. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. Kristian Petersen Henrik Bjørnager Nielsen Torben Sørensen (kst.)