Byrettens dom om bl.a. besiddelse af skydevåben med tilhørende ammunition under særligt skærpende omstændigheder, stadfæstes for så vidt angår spørgsm

Udvisning af afghansk statsborger uden tilknytning til modtagerlandet Sag 29/2023 Dom afsagt den

1. september 2023 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Udvisning af afghansk statsborger uden tilknytning til modtagerlandet skulle ske med indrejseforbud i 6 år Tiltalte, der var fundet skyldig i overtrædelse af straffeloven ved at have besiddet fire skydevåben med tilhørende ammunition under særligt skærpende omstændigheder samt fundet skyldig i flere overtrædelser af våbenloven og knivloven, var i landsretten straffet med fængsel i 3 år og udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. For Højesteret angik sagen alene spørgsmålet om udvisning. Højesteret udtalte bl.a., at en udv isning ville indebære et indgreb i Tiltaltes ret til privatliv efter Menneskerettighedskonventionens artikel 8, og at det derfor beroede på en proportionalitetsvurdering, om der kunne ske udvisning. Tiltalte var udover ved landsrettens dom tidligere straffet for ligeartet kriminalitet og i den forbindelse meddelt advarsel om udvisning. Han var efter det oplyste født i Tajikistan og indrejst i Danmark som 13-årig. Han var ikke gift eller samlevende og havde ingen børn. Hans forældre og bror, der nu var danske statsborgere, boede i Danmark. Han havde gået i skole i Danmark, hvor han havde afsluttet
2. klasse. Han havde ikke afsluttet anden uddannelse. Han havde ikke været i beskæftigelse siden 2008 og havde de seneste mange år levet af kontanthjælp. Han var i Danmark registreret som afghansk statsborger, men havde efter det oplyste kun været i Afghanistan indtil omkring hans andet leveår. Han talte ingen af de sprog, der tales i Afghanistan, og han havde ikke familie i landet. Han havde fra sin tidlige barndom, og indtil han udrejste til Danmark, boet i Rusland med sin familie, og moderen var oprindelig russisk statsborger. Han havde familie i Rusland og talte russisk. Højesteret fastslog, at det efter oplysningerne i sagen måtte lægges til grund, at Tiltalte ikke kunne forventes at kunne tage ophold i Rusland, som derfor ikke kunne anses for modtagerland. Hans tilknytning til modtagerlandet skulle som følge heraf alene vurderes i forhold til Afghanistan, hvor han var registreret som statsborger. Højesteret fastslog, at Tiltaltes tilknytning til Afghanistan reelt var ikke -eksisterende, men at det efter en samlet vurdering ikke ville være uproportionalt at udvise Tiltalte med henblik på at forebygge uro og forbrydelse. Da et indrejseforbud for bestandig imidlertid ville være uproportionalt, blev indrejseforbuddets varighed fastsat til 6 år. Landsretten var nået til et andet resultat. /