Obsah (4)

§ 20§ 1§ 5§ 34

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. oktober 2023 Sagen er behandlet for lukkede døre. Sag BS-25774/2023-HJR (1. afdeling) Far (advokat Preben Kønig, beskikket) mod Mor (advokat Martin Falk Rømer, be

§ 20a som Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, jf. Højesterets dom af 21. februar 2023 (Uf

R 2023.2114). Familierettens og landsrettens domme bør derfor ophæves, og sagen hjemvises til ny behandling i familieretten. Hvis sagen ikke hjemvises, bør Højesteret fastsætte samvær eller anden form for kontakt mellem ham og Barn. Samværet bør fastsættes til et antal gange år-ligt. Familieretten og landsretten har ikke foretaget en fyldestgørende proportionalitetsafvejning af hensynene bag de relevante bestemmelser i forældreansvarsloven sammenholdt med Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Der er herunder ikke foretaget en fyldestgørende vurdering af Barns ønske om og ret til samvær med ham samt respekten for familielivet i konventionens for-stand. Der skal foreligge tungtvejende årsager til at afskære et barn fra samvær eller anden form for kontakt med sin biologiske far, når der som her over en lang periode har været samvær. Artikel 8 beskytter retten til respekt for privatliv og familieliv, og det følger af bestemmelsen, at ethvert indgreb skal være begrundet i tungtvejende forhold med afgørende vægt på, hvad der tjener barnets tarv. Landsretten har ikke taget behørigt hensyn til Barns udtrykte ønske om samvær med ham. Der har ikke været problemer med samværet mellem ham og Barn, der kan begrunde, at Barn ikke længere – efter 10 år – skal have samvær med ham. Den formaning, han har modtaget fra politiet, er endvidere uden relevans for vurderingen af samvær. Mor har anført navnlig, at sagen er tilstrækkeligt belyst, og at der ikke er grundlag for at indhente yderligere oplysninger. Der er ikke grundlag for en børnesagkyndig undersøgelse eller en observationsrapport, som det an- 7 vendes i almindelige forældreansvarssager. Barns perspektiv er belyst ved børnesagkyndig medvirken i Familieretshuset, hvor der har været gennemført en børnesamtale. Det er unødvendigt med en ny børnesamtale, som alene vil indebære stor risiko for, at Barn vil blive yderligere belastet. Der er derfor ikke grundlag for at hjemvise sagen til ny behandling i familieretten. En afgørelse om samvær eller anden kontakt skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf.

§ 1og § 4 og FN’s Børnekonventions artikel 3.

Det er på nuværende tidspunkt bedst for Barn, at der ikke fastsættes samvær. Relationen mellem Barn og Far, der er hendes biolo-giske far, er på nuværende tidspunkt ikke positiv, idet han ikke ses at have øje for andre behov end sine egne. Han har desuden inddraget Barn i konflikten mellem de voksne. Hertil kommer, at han har haft en adfærd over for både hende og Barn, som er bekymrende, og som har givet politiet anledning til at give ham en formaning. Far har bortadopteret Barn og har således ikke nogen juridiske forældrerettigheder over hende. Samvær skal derfor vurderes efter forældre-ansvarsloven § 20 a. Efter den bestemmelse fastsættes samvær ofte af mere be-grænset hyppighed og omfang end det samvær, der praktiseres og fastsættes i ”almindelige” delte familier. Der skal ved vurderingen af samvær tages hensyn til Barns egne synspunkter vedrørende samværet, jf.

§ 5

. Barn har flere gange, siden samværet ophørte, givet udtryk for, at hun ikke ønskede at have samvær, medmindre han ændrede adfærd. Det ses også i den første skoleudtalelse af

1. marts 2022 og i den anden skoleudtalelse af
2. november
3. Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling Sagen angår, om der er grundlag for at fastsætte samvær mellem Far og Barn, der er født Dato
4. Spørgsmålet er navnlig, om sagen skal hjemvises til ny behandling i familieretten. Far og Mor er biologiske forældre til Barn. Ved adoptionsbevilling af
5. oktober 2011 blev Barn med Fars sam-tykke stedbarnsadopteret af Mors daværende ægtefælle. Ægteskabet blev opløst i 2012, og Mor har siden den
6. oktober 2022 haft ene-forældremyndigheden over Barn. Forældreansvarsloven 8 Hvis et barn er adopteret, kan der ifølge

§ 20a, stk.

1, efter anmodning fra barnets oprindelige slægtninge fastsættes samvær eller an-den form for kontakt med disse, navnlig hvis barnet forud for adoptionen havde samvær eller anden form for kontakt med den, som anmoder om fastsæt-telse af samvær mv. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at den også gælder ved frivillige bortadoptioner, herunder stedbarnsadoptioner (Folketingstidende 2008-09, til-læg A, lovforslag nr. L 105, s. 3214). Som anført i Højesterets dom af 21. februar 2023 (UfR 2023.2114) skal

§ 20

a fortolkes i overensstemmelse med praksis vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. I den foreliggende sag skal det ved anvendelsen af § 20 a indgå, at der er tale om samvær i forbindelse med frivillig adoption og ikke, som i ovennævnte dom, samvær i forbindelse med bortadoption uden de biologiske forældres samtykke. Afgørelsen om samvær skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf.

§ 1og § 4.

Der skal anlægges en helhedsvurdering af bar-nets samlede situation både på kort og lang sigt, og det centrale er, hvad der er bedst for barnet, ikke de oprindelige slægtninges ret. Det skal indgå i den sam-lede helhedsvurdering efter § 20 a, om det bl.a. i lyset af forløbet af allerede gennemført samvær kan antages, at den eller de biologiske forældre vil kunne spille en positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær eller anden kontakt. Efter

§ 34

skal et barn inddrages i en sag om samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk, og der skal tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed, jf. §

1. Den konkrete sag Far har haft aftalt samvær med Barn i en periode på ca. 10 år frem til august 2021, hvor Mor besluttede at afbryde samværet. Det fremgår af Familieretshusets notat af
2. maj 2022 fra børnesamtalen bl.a., at Barn har givet udtryk for, at hun gerne vil se sin biologiske far igen, hvis han kan afholde sig fra at udtale sig negativt om hendes mødre. Den børnesagkyn-dige har i forlængelse af samtalen udtalt bl.a., at Barn kan have behov for en ro-lig og gradvis genoptagelse af det samvær, som hun ønsker. Efter Højesterets opfattelse kan det ikke efter de foreliggende oplysninger afvises, at betingelserne for at fastsætte et begrænset samvær eller anden kontakt er opfyldt. Det må imidlertid være en afgørende forudsætning for samvær, at 9 Far er i stand til helt at afholde sig fra at inddrage Barn i en even-tuel fortsat uoverensstemmelse mellem ham og Barns mødre, herunder ved bl.a. at omtale dem negativt og ved sin optræden i øvrigt. På den anførte baggrund hjemviser Højesteret sagen til ny behandling i familieretten. Konklusion Højesteret ophæver familierettens og landsrettens domme og hjemviser sagen til ny behandling i familieretten. THI KENDES FOR RET: Familierettens og landsrettens domme ophæves, og sagen hjemvises til ny behandling i familieretten. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for familieretten, landsret og Højesteret til den anden part eller til statskassen.