← Danmark

Domsresume

Sag om genoptagelse af samvær hjemvist til familieretten Sag om genoptagelse af samvær mellem frivilligt bortadopteret barn og barnets biologiske far hjemvist til ny behandling i familieretten Sag BS-25774/2023-HJR Dom afsagt den

  1. oktober 2023 Far mod Mor Far og Mor er biologiske forældre til et barn, som er født i
  2. Ved adoptionsbevilling af
  3. oktober 2011 blev barnet med Fars samtykke stedbarnsadopteret af Mor daværende ægtefælle. Ægteskabet blev opløst i 2012, og Mor har siden 2022 haft eneforældremyndigheden over barnet. Far havde aftalt samvær med barnet i en periode på ca. 10 år frem til august 2021, hvor Mor besluttede at afbryde samværet. Sagen angik, om der var grundlag for at fastsætte samvær mellem Far og barnet, og navnlig om sagen skulle hjemvises til ny behandling i familieretten. Højesteret fastslog, at forældreansvarslovens § 20 a, stk. 1, også gælder ved frivillige bortadoptioner, herunder stedbarnsadoptioner, men at det ved anvendelsen af bestemmelsen i den konkrete sag skulle indgå, at der var tale om samvær i forbindelse med frivillig adoption og ikke samvær i forbindelse med bortadoption uden de biologiske forældres samtykke. Afgørelsen om samvær skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og der skal anlægges en helhedsvurdering af barnets samlede situation både på kort og lang sigt. Et barn skal inddrages i en sag om samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk, og der skal tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed. Højesteret udtalte at det efter de oplysninger, der forelå i sagen, ikke kunne afvises, at betingelserne for at fastsætte et begrænset samvær eller anden kontakt mellem Far og barnet var opfyldt, men at det var en afgørende forudsætning for samvær, at Far var i stand til helt at afholde sig fra at inddrage barnet i en eventuel fortsat uoverensstemmelse mellem ham og barnets mødre ved bl.a. at omtale dem negativt og ved sin optræden i øvrigt. Højesteret hjemviste på den baggrund sagen til ny behandling i familieretten. Landsretten var nået til et andet resultat.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.