VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 4. september 2023 Sag BS-17953/2022-VLR (3. afdeling) Sagsøger (advokat René Bjerre) mod Skatteministeriet (advokat Bodil Søes Petersen og advokat Tony Sabbah) Landsdomm

(lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22. august 2022) § 1, stk. 1, følger blandt andet: ”Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet: … / 12 2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar,” Videre fremgår af

§ 1, stk.

6: ”Selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis selskabet eller foreningen m.v. er registreret her i landet eller har ledelsens sæde her i landet. Bestemmelsen i

1. pkt. finder dog ikke anvendel-se på et selskab eller en forening mv., som er omfattet af fuld skattepligt i en fremmed stat efter denne stats skatteregler, hvis Danmarks dobbeltbeskatnings-overenskomst med den pågældende stat medfører, at Danmark skal lempe dob-beltbeskatning af indkomst fra et fast driftssted i den pågældende stat ved at nedsætte den danske skat af denne indkomst med et større beløb end det beløb, der er betalt i skat af denne indkomst i den pågældende stat.” Af forarbejderne til selskabslovens § 1, stk. 6, jf. de specielle bemærkninger til § 1, nr. 1, i lovforslag nr. 35 af
2. november 1994 om forslag til lov om ændring af forskellige skattelove, fremgår blandt andet: ”Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selska-bet. Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på beslutninger for-bundet med den daglige ledelse af selskabet. Selskabet vil derfor ofte blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde, eller hovedsædet er beliggende her i landet. I det omfang bestyrelsen forestår den reelle ledelse af selskabet, vil stedet for bestyrelsens sæde være af væsentlig betydning for vurderingen af, om selskabet er hjemmehørende i Danmark. Det er stedet, hvor bestyrelsens beslutninger reelt træffes, der i disse tilfælde er afgørende for ledelsens sædes placering. Dette kan være aktuelt i tilfælde, hvor f.eks. bestyrelsesformanden reelt forestår ledelsen af selskabet. Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen. I det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan aktionærens hjemsted indgå i vurderingen af, om selskabets ledelse har sæde her i landet.” Af ligningslovens § 16 A, stk. 2, følger blandt andet: ”Til udbytte henregnes: 1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.” / 13 Af bestemmelsens forarbejder, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 237 af
3. marts 2000 (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471), fremgår blandt andet: ”Efter reglerne om beskatning af udbytte er det ikke et krav, at det er hovedaktionæren selv, der opnår den økonomiske fordel. Hvis fordelen tilgår andre, så som en af hovedaktionærens nærtstående mv. eller virksomheder hvori hovedak-tionæren har personlige interesser, er det i flere afgørelser blevet fastslået, at ud-byttet skal anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi. Som et eksem-pel herpå kan nævnes Højesteretsdommen refereret i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999, 728, hvor et beløb betalt af eneanpartshaverens selskab til en fod-boldklub, hvori eneanpartshaveren var ulønnet direktør, ansås som maskeret ud-lodning til eneanpartshaveren. Afgørelserne bygger på det synspunkt, at det var i aktionærens og ikke i selskabets interesse, at fordelen tilfaldt de berørte” Anbringender Sagsøger har til støtte for sin påstand overordnet anført, at Cabonara Inc. ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra hendes for-mue. Sagsøger havde sammen med sin nu afdøde ægtefælle, Person 1, fuld kontrol over formuen og investeringerne i Nordea Bank S.A. Luxembourg, uanset at disse formelt fra april 2008 var placeret på konti tilhørende Cabonara Inc. Dispositionsretten og den konkrete fremgangsmåde indebærer, at selskabet skatteretligt ikke skal anerkendes, og at beskatning af afkast og avancer af formuen skal gennemføres direkte hos Sagsøger. Sagsøger overdrog i efteråret 2008 – eller senest i 2009 forud for overførslerne af selskabets midler til Sagsøgers svigersøn, Person 11, og derfra videre til hendes datter, Person 3 – desuden ihændeha-veraktierne på Cabonara Inc. og dermed ejerskabet af selskabet til Person
4. Sagsøger var derfor ikke ejer af Cabonara Inc., da selska-bets midler blev overført til Person 3 i maj 2009, og der er dermed ikke grundlag for at beskatte overførslerne som maskeret udbytte til Sagsøger. Om Cabonara Inc. som selvstændigt skattesubjekt har Sagsøger nærmere anført, at der mellem parterne er enighed om, at Cabonara Inc. er et lovligt stiftet og registreret selskab i Panama med begrænset hæftelse, der i ud-gangspunktet er et selvstændigt dansk skattesubjekt, jf.

§ 1

, men at selskabet under de foreliggende omstændigheder ikke kan anses som et selvstændigt dansk skattesubjekt. Det følger af retspraksis, at manglende realitet i selskabets drift og et eventuelt skattearbitrært grundlag for stiftelsen af selskabet medfører, at selskabet ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, jf. Højesterets dom af

1. april 2007, op- / 14 trykt i SKM2007.308.HR. Tilsvarende følger af Østre Landsrets dom af
2. oktober 2018, optrykt i SKM2018.610.ØLR. Det kan af de nævnte afgørelser udledes, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at anse et selskab som et selvstændigt skattesubjekt, at selskabet er lovligt stiftet og registreret. Efter retspraksis er det desuden en betingelse for skattesubjekti-vitet, at selskabet er klart adskilt fra skatteyderens formue, hvilket også synes tiltrådt af Skatteministeriet, jf. SKM2007.308.HR, SKM2018.610.ØLR og argu-mentationen i SKM2021.393.BR. Cabonara Inc. udgjorde en formel skal, og hverken selskabet eller formuen, som formelt blev henført hertil, var adskilt fra Sagsøger og Person 1's formue på en sådan måde, at selskabet har opnået selvstændig skat-tesubjektivitet. Sagsøger og Person 1 bevarede således den fulde kontrol over både formuen og investeringerne, og den formelle place-ring af midlerne i Cabonara Inc. skete alene for at undgå, at der skete løbende beskatning af afkast af midlerne efter indførslen af rentebeskatningsdirektivet. Oprettelsen af selskabet havde derfor ingen reelle konsekvenser for kontrollen over midlerne. Det taler for, at Cabonara Inc. ikke skal anses som et selvstæn-digt skattesubjekt, at midlerne alene blev placeret på selskabets konti for at undgå personlig beskatning hos Sagsøger og Person
3. Samtlige sagens faktiske forhold støtter også, at Cabonara Inc. ikke er et selvstændigt skattesubjekt. For det første foreligger der ingen dokumentation for, at der på noget tidspunkt har været reel aktivitet eller drift i Cabonara Inc., og det var hverken hensigten eller formålet med oprettelsen af selskabet, at dette skul-le udøve erhvervsmæssig aktivitet. Det er ubestridt, at midlerne, der var place-ret på konti, som formelt tilhørte selskabet, den
4. juni 2008 blev overført til Person 11 og derfra videre til Person
5. Det taler for, at selskabet ikke ud-gjorde et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra Sagsøgers for-mue. Der blev for det andet ikke udarbejdet regnskaber, bogføring mv. for Cabonara Inc. i de omhandlede indkomstår, hvilket taler for, at selskabet ikke er et selvstændigt skattesubjekt, jf. Højesterets begrundelse i SKM2007.308.HR. Dette støttes også af, at der for det tredje ikke har været afholdt generalforsamlinger i selskabet. For det fjerde blev der alene afholdt bestyrelsesmøder i Cabonara Inc. i forbindelse med udstedelsen af ihændehaveraktierne og fuldmagterne den
6. sep-tember 2007 og i forbindelse med udstedelse af en ny fællesfuldmagt til Sagsøgers døtre den
7. april
8. Fuldmagterne udstedt på besty-relsesmødet den
9. september 2007 er tilbagedaterede, da de først blev bestilt af rådgiveren i Nordea Bank S.A. Luxembourg ved mail af
10. september 2007, / 15 og fuldmagterne ses ikke at have nogen relation til selskabet forud for april 2008, hvor Sagsøger og Person 1 oprettede konti, der formelt tilhørte Cabonara Inc. Det er således tvivlsomt, om der var tale om reel-le bestyrelsesmøder i selskabet. Udstedelsen af fællesfuldmagterne til Sagsøgers døtre taler imod, at selskabet udgjorde et selvstændigt skat-tesubjekt, jf. Skatteministeriets egen argumentation i SKM2021.135.BR og SKM2022.398.ØLR, hvor Skatteministeriet selv synes at være af den opfattelse, at hvis en person uden nogen umiddelbar tilknytning til et selskab har adgang til konti, som det pågældende selskab formelt står som ejer af, udgør selskabet ikke et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra skatteyderens formue. Sagsøgers døtre havde i fællesskab dispositionsret over midlerne på konti, der formelt tilhørte Cabonara Inc., ligesom de i fællesskab kunne handle på vegne af selskabet. Det understøtter også, at Sagsøger og Person 1 var de reelle ejer af midlerne. I sin afgørelse af
11. november 2021 vedrørende Cabonara Inc. har Landsskatteretten henvist til SKM2020.523.ØLR. Dommen blev afsagt i en sag, der adskiller sig afgørende fra denne sag ved, at der havde været drift og erhvervsmæssig aktivitet i det omhandlede selskab, og at skatteyderen forklarede, at kontoen reelt tilhørte selskabet. Selskabet var – modsat Cabonara Inc. – stiftet med hen-blik på at drive erhvervsmæssig virksomhed og drev reelt sådan virksomhed. Sagen er dermed ikke er sammenlignelig med denne sag. Det forhold, at Sagsøger ikke har selvangivet indtægter og tab for Cabonara Inc. i indkomstårene 2008 og 2009, skal ikke tillægges selvstændig betydning, da Sagsøger hverken forud for eller efter den for-melle oprettelse af selskabet har selvangivet indtægter eller ejerskab af midlerne placeret i Nordea Bank S.A. Luxembourg. Den manglende selvangivelse kan dermed ikke tages til indtægt for, at Sagsøger har anset Cabo-nara Inc. for et selvstændigt skattesubjekt. Om ejerskabet af Cabonara Inc. har Sagsøger nærmere anført, at hvis landsretten måtte finde, at Cabonara Inc. udgør et selvstændigt skat-tesubjekt, kan det lægges til grund, at Sagsøger i efteråret 2008 overdrog ihændehaveraktierne på Cabonara Inc. til Person
12. Der forelig-ger ingen skriftlig dokumentation på overdragelsen, men det er i henhold til praksis tilstrækkeligt, hvis en skatteyder ved anden objektiv dokumentation kan godtgøre et konkret forløb. Overførslerne af midlerne fra konti, som formelt tilhørte Cabonara Inc., blev foretaget af Person 3, og det ændrer ikke herved, at Sagsøger efter overdragelsen af ihændehaveraktierne i efteråret 2008 formelt set stadig havde fuldmagt til at handle på vegne af Cabonara Inc. Den omstændig-hed, at selskabets midler i maj 2009 først blev overført til Person 11, som er / 16 Person 3's ægtefælle, understøtter, at det var Person 3, der foretog overførslerne. Det har således formodningen imod sig, at Sagsøger først ville overføre midlerne til Person 11 i stedet for at overføre dem direkte til Person
13. Overførslerne kunne kun foretages af Person 3 og Person 11, hvis de rent faktisk var i besiddelse af ihændehaveraktierne og dermed havde kontrollen over selskabet. Person 3's fuldmagt til Cabonara Inc.’s konti kunne således alene anvendes i fællesskab med hendes søster, som ingen interesse havde i, at midlerne blev overført til Person
14. Sagsøgers overdragelse af ihændehaveraktierne skal efter dansk ret kvalificeres som en gave til Person
15. Da værdien af ihændeha-veraktierne ligger udover, hvad der på overdragelsestidspunktet kunne gives afgiftsfrit i gave, er der grundlag for at opkræve gaveafgift af overdragelsen. Gaveafgiftskravet er imidlertid forældet, idet overdragelsen af ihændehaverak-tierne fandt sted i efteråret
16. Hvis landsretten måtte finde, at overdragelsen af ihændehaveraktierne først fandt sted i 2009, er der alene grundlag for at opkræve gaveafgift af overdragelsen. Sagsøger havde hverken kontrol over Cabonara Inc. eller selskabets midler, da midlerne i maj 2009 blev overført til Person 11 og derfra videre til Person 3, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte Sagsøger af overførslen som maskeret udbytte. Om den subsidiære påstand har Sagsøger nærmere anført, at hvis landsretten måtte finde, at Sagsøgers overdragelse af ihændehaveraktierne blev gennemført i 2009, og at der dermed er grundlag for at opkræve gaveafgift, bør sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skat-testyrelsen for så vidt angår i hvert fald indkomståret
17. Skatteministeriet har til støtte for sin påstand overordnet anført, at ministeriet ikke er enig med Sagsøger i, at Cabonara Inc., der er et lovligt stiftet og registreret selskab i Panama, ikke kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, og at midlerne på selskabets konto derfor tilhørte Sagsøger. Det er derudover udokumenteret, at Sagsøger i efter-året 2008 overdrog ihændehaveraktierne til Person
18. Om Cabonara Inc. som selvstændigt skattesubjekt har Skatteministeriet nærme-re anført, at udenlandske enheder, der organisatorisk svarer til enheder omfat-tet af

§ 1, i dansk ret anses for at være selvstændige skattesubjekter med dansk skatteretsevne, jf. f.eks. Uf

R 1997.1150 H, SKM2014.620.SR, SKM2017.681.SR, SKM2018.490.SR og SKM2020.523.ØLR. Et sådant selskab er omfattet af dansk skattepligt, hvis ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og overskuddet fordeles i forhold til deltagernes indskudte kapital, jf.

§ 1, stk.

1, nr.

1. Midler, der flyder fra selskabet til selskabets ejer, er skattepligtigt udbytte efter ligningslo- / 17 vens § 16 A, hvis ejeren af selskabet har bopæl i Danmark og dermed er fuldt skattepligtig til landet, jf. kildeskattelovens §
2. Vurderingen af, om Cabonara Inc. må anses for en enhed omfattet af

§ 1, stk.

1, nr. 2, eller en skattemæssigt transparent enhed, skal foretages efter dansk ret, selv om der er tale om et udenlandsk selskab, jf. UfR 2015.371 H og UfR 2018.3119 H. Cabonara Inc. er et indregistreret selskab i Panama med begrænset hæftelse, og selskabet er dermed som det klare udgangspunkt et selvstændigt skattesubjekt, jf. UfR 1997.1150 H og ordlyden af

§ 1, stk.

1, nr. 2. I SKM2020.523.ØLR lagde Østre Landsret – i overensstemmelse med den faste og langvarige praksis, der følger af blandt andet UfR 1997.1150 H, SKM2014.620.SR, SKM2017.681.SR og SKM2018.490.SR – vægt på, at det omhandlede selskab med begrænset hæftelse var lovligt oprettet i Belize, og at selskabet i øvrigt havde sådanne karakteristika, at selskabet som udgangspunkt måtte sidestilles med et selskab omfattet af

§ 1, stk.

1, nr. 2. Som følge heraf, og da skatteyderen i øvrigt havde ageret efter, at selskabet var et selvstændigt skattesubjekt, fandt landsretten, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at selskabet ikke skulle anses for at være et selvstændigt skattesub-jekt. I overensstemmelse hermed og med den administrative praksis beskrevet i Den juridiske vejledning (2023-1), afsnit C.D.1.1.3., må Cabonara Inc. anses for et selvstændigt skattesubjekt. Det understøttes også af, at der er udarbejdet selvstændige vedtægter for selskabet, og at det af disse vedtægter blandt andet fremgår, at selskabet kunne påtage sig rettigheder og forpligtelser, at selskabet havde en autoriseret aktiekapital på 10.000 USD, at ejerandelene havde en nominel værdi på 100 USD, at kapitalejerne havde ret til at stemme i henhold til deres aktiebesiddelser, at selskabet skulle have en ubegrænset varighed, at der var truffet bestemmelse om, at der skulle føres en aktiebog og en bog med refe-rater af ledelsesmøder, at der forelå bestemmelser om selskabets ledelsesorga-ner og tegningen af selskabet udadtil, og at der ikke var begrænsninger i aktier-nes omsættelighed. Sagsøger har også selv ageret ud fra den forudsætning, at Ca-bonara Inc. var et selvstændigt skattesubjekt, da hun ikke har selvangivet sel-skabets indtægter og tab, selv om hun i de omhandlede indkomstår ubestridt var fuldt skattepligtig til Danmark. Sagsøger er forpligtet til at selvangive sine indtægter, uanset om kilden til disse indtægter befinder sig i udlandet. Den omstændighed, at Sagsøger før stiftelsen af Ca-bonara Inc. ikke selvangav oplysninger om formuen i Luxembourg, ændrer ik-ke ved, at hun efter stiftelsen ikke handlede i overensstemmelse med, at selska-bet skulle være en transparent enhed og dermed ikke et selvstændigt skattesub-jekt. Dette understøttes også af, at Sagsøger har oplyst, at for- / 18 målet med overførslerne til Cabonara Inc. var at undgå kildeskat af renter, efter at rentebeskatningsdirektivet trådte i kraft. Det er udokumenteret og i øvrigt uden betydning i skatteretlig henseende, at midlerne på Sagsøger og Person 1's konto i Nordea Bank S.A. Luxembourg alene ”formelt” blev placeret i Cabonara Inc. Der er ingen holdepunkter for, at dispositionerne i forbindelse med oprettelsen af selskabets konti mv. skulle være af ”formel” karakter og have et andet reelt indhold end svarende til det udseende af dispositionerne, ægteparret bevidst tilsigtede. Ca-bonara Inc. blev stiftet som selskab med begrænset ansvar, og midlerne blev indskudt på den konto, som blev oprettet i selskabets navn. Sagsøger og Person 1 var ejere af aktierne i selskabet, og dispositionerne må tillægges skatteretlig betydning i overensstemmelse hermed. Det er Sagsøgers synspunkt, at Cabonara Inc. ikke har været adskilt fra hendes og Person 1's formue, og at dette indebærer, at Cabo-nara Inc. ikke kan anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, jf. SKM2007.308.HR. I den pågældende sag slog Højesteret ikke fast, at det omhandlede udenlandske selskab ikke var et selvstændigt skattesubjekt, men derimod at udbyttebetalingen fra det danske selskab til det udenlandske selskab reelt var sket til hovedanpartshaveren. Højesteret har ikke vurderet, om selska-bet var omfattet af

§ 1, stk.

1, nr. 2, og det kan ikke udledes af dommen, at sammenblanding af en hovedanpartshavers og et selskabs øko-nomi er en omstændighed, der i sig selv taler for, at der foreligger en skatte-transparent enhed. Højesterets dom er derimod udtryk for, at selskabets ejer ikke kan henføre en indtægt skattemæssigt til selskabet, hvis der ikke har været en sådan effektiv udskillelse af selskabets midler fra ejerens midler, at selskabet i skattemæssig henseende kan anses for ejer af det aktiv, der har genereret den pågældende indtægt. Højesterets bevismæssige konklusion om det omhandlede selskabs økonomiske selvstændighed i forhold til hovedaktionæren er under alle omstændigheder ikke præjudicerende for den konkrete bevismæssige vurdering i denne sag, og det følger af helt sædvanlige bevisretlige principper, at det under omstændig-heder som de foreliggende påhviler Sagsøger at godtgøre, at det forholder sig anderledes, end hvad der følger af de registreringer, som hun har foretaget, og af de selvangivelser, som hun har indgivet til skattemyndig-hederne. Det er også Sagsøgers synspunkt, at den omstændighed, at Ca-bonara Inc. er lovligt stiftet og registreret i Panama, ikke i sig selv er tilstrække-ligt til, at selskabet skal anses for at være et selvstændigt skattesubjekt, jf. SKM2018.610.ØLR. Dommens præmisser beror, ligesom også præmisserne i SKM2020.523.ØLR, på en konkret bevismæssig vurdering efter almindelige / 19 uskrevne bevisbyrderegler, hvorefter den der hævder, at noget forholder sig på en bestemt måde, bærer bevisbyrden herfor, og de forskellige udfald af Østre Landsrets bevisbedømmelse i de to domme er alene og helt naturligt udtryk for, at de faktuelle omstændigheder i de to sager er forskellige. I begge sager hæv-dede skatteyderen, at de faktiske forhold var anderledes end det, skatteyderen havde ageret efter, hvilket ville indebære, at skatteyderen ikke kunne beskattes i overensstemmelse med sine faktiske dispositioner. Det følger af fast retsprak-sis, at skatteyderen i sådanne situationer bærer en skærpet bevisbyrde for, at tingene forholder sig, som skatteyderen hævder. Videre er det Sagsøgers synspunkt, at SKM2020.523.ØLR ikke er sammenlignelig med denne sag. Forskellene i faktum i denne sag og SKM2020.523.ØLR ændrer ikke på, at der er sammenfald i faktum for så vidt angår den del, som har betydning for denne sag, nemlig at det var lovligt opret-tede selskaber med begrænset hæftelse og i øvrigt med sådanne karakteristika, at selskaberne som udgangspunkt må sidestilles med selskaber omfattet af sel-skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1. Både skatteyderen i SKM2020.523.ØLR og Sagsøger har desuden ageret ud fra en forudsætning om, at selskabet var et selvstændige skattesubjekt, idet ingen af dem i deres selvangi-velser har oplyst om selskabernes indtægter og tab, selv om de i de omhandlede indkomstår var fuldt skattepligtige til Danmark. Det følger således af SKM2020.523.ØLR, at Sagsøger under de foreliggende omstændigheder må godtgøre, at det reelt skulle forholde sig anderledes. Den omstændighed, at døtrene har haft en fælles fuldmagt til at disponere over midlerne på Cabonara Inc.’s konti, har ingen betydning for vurderingen af, om selskabet er et selvstændigt skattesubjekt. Heller ikke den omstændighed, at midlerne fra selskabets konti blev overført til Person 11's konto og herfra videre til Person 3, har betydning for skattesubjektivitetsvurderingen. Det har over for de nævnte forhold, der alle understøtter, at Cabonara Inc. er et selvstændigt skattesubjekt, ingen selvstændig betydning, om der er udarbejdet særskilte regnskaber eller afholdt generalforsamlinger. Der er ikke regnskabs-pligt i Panama, og der har ikke været nogen anledning til at afholde generalforsamlinger, da Sagsøger og Person 1 i kraft af fuldmag-terne havde den fulde kontrol over selskabet. Det er derudover ubestridt, at der har været afholdt bestyrelsesmøder i selskabet, og den omstændighed, at der ikke har været afholdt flere bestyrelsesmøder, skyldes, at Sagsøger og Person 1 udøvede ledelsen af selskabet på baggrund af fuldmagterne. Fuldmagterne blev udstedt før april 2008 og bemyndigede Sagsøger og Person 1 til at oprette en konto for Cabonara Inc. hos Nordea Bank S.A. Luxembourg. Der er derfor heller ikke holdepunkter for / 20 Sagsøgers synspunkt om, at fuldmagterne ikke har nogen relation til selskabet forud for april
2. Sagsøger har gjort gældende, at Skatteministeriets anbringen-der i denne sag ikke er i overensstemmelse med de anbringender, som Skatte-ministeriet gjorde gældende i SKM2021.393.BR. Den sag angik imidlertid, lige-som SKM2007.308.HR, den form for indkomstmanipulation, hvor en aktionærs personlige indkomst søges henført til et selskab, som skatteyderen ejer og disponerer over. Skatteministeriets argumentation i sagen omhandler derfor ikke spørgsmålet om et selskabs generelle skattemæssige selvstændighed. Heller ikke SKM2021.135.BR angik spørgsmålet om skattemæssig transparens, men derimod også spørgsmålet om rette indkomstmodtager, og der blev i dommen ikke foretaget en vurdering af det omhandlede selskabs skattesubjektivitet. Dommen blev anket, og det fremgår også af Østre Landsrets dom i ankesagen (SKM2022.398.ØLR), at sagen angik spørgsmålet om rette indkomstmodtager. Under alle omstændigheder kan det ikke i denne sag lægges til grund, at der har været en sammenblanding af Sagsøgers og Cabonara Inc.’s økonomi og slet ikke en sammenblanding, der kan have betydning for sagen. Sagsøger har selv oplyst, at midlerne på Cabonara Inc.’s konti stammede fra Person 1's opsparing. Midlerne blev overført til selskabets konto og var dermed adskilt fra Sagsøgers og Person 1's private konti. Sagsøger har ikke anvendt selskabets konto til at afholde private udgifter i de omhandlede indkomstår, og der har ikke været ind- og udbetalinger af privat karakter på selskabets konto. Om Sagsøgers skattepligt af overførslerne fra Cabonara Inc. har Skatteministeriet nærmere anført, at der blev udtaget midler for 23.341.617 kr. fra selskabets konto og depot den
3. maj 2009, og det er dette beløb, som Sagsøgers skattepligtige indkomst er blevet forhøjet med, jf. lig-ningslovens § 16 A, stk. 2, nr.
4. Sagsøger har under en sideløbende inddrivelsessag dokumen-teret, at overførslerne fra selskabet den
5. maj 2009 skete til Person 11, og at midlerne efterfølgende blev overført til Person
6. Det følger af ligningslo-vens § 16 A, stk. 2, nr. 1, at til udbytte henregnes alt, hvad selskabet udlodder til aktionærer, og en aktionær beskattes af udbytte, hvad enten der deklareres ud-bytte eller kanaliseres penge til aktionæren som maskeret udbytte. Det er ikke en betingelse for beskatning af udbytte, at hovedaktionæren selv opnår den økonomiske fordel. Hvis fordelen tilgår andre, f.eks. hovedaktionæ-rens nærtstående, følger det af fast retspraksis, jf. f.eks. TfS 1999, 728 H, SKM2004.106.HR og UfR 2008.1199 H, at udbyttet anses for at have passeret / 21 hovedaktionærens økonomi. Hvis dispositionerne ikke er foretaget i selskabets interesse, må de anses for foretaget i aktionærens interesse. Overførslerne fra Cabonara Inc. til Person 3 udgør derfor skattepligtig indkomst for Sagsøger, da overførslerne alene er sket i Sagsøgers interesse. Der foreligger dokumentation for Sagsøgers og Person 1's ejerskab af Cabonara Inc. Det er ikke dokumenteret, at ihændehaveraktier-ne i selskabet skulle være overdraget til Person 3, og Sagsøger har også oplyst, at en sådan dokumentation ikke eksisterer. Den om-stændighed, at midlerne i maj 2009 blev overført fra selskabet til Person 11 og derfra til Person 3, dokumenterer ikke, at ihændehaveraktierne blev overdraget til Person 3 i efteråret
7. En overdragelse af ejerskabet over selskabet kræver objektive holdepunkter, f.eks. i form af en overdragelsesaftale, betaling af købesum/gaveanmeldelse, korrespondance eller lignende, jf. f.eks. UfR 2008.2177 H og UfR 2011.1599 H, hvilket ikke foreligger. Om Sagsøgers subsidiære påstand har Skatteministeriet nær-mere anført, at det ikke godtgjort, at ihændehaveraktierne blev overdraget til Person 3, og der er derfor ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Landsrettens begrundelse og resultat Sagen angår i første række spørgsmålet, om Cabonara Inc. i 2008 og 2009 var et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra Sagsøgers formue, eller om selskabet må anses for en skattemæssigt transparent enhed. I sidstnævnte tilfælde er der ikke grundlag for at beskatte overførslerne fra selskabet til Sagsøger som maskeret udbytte. Der er mellem parterne enighed om, at Cabonara Inc. er et lovligt stiftet og registreret selskab i Panama med begrænset hæftelse, der i udgangspunktet er et selvstændigt dansk skattesubjekt, jf.

§ 1, stk.

1, nr. 2, jf. stk.

1. Sagsøger har gjort gældende, at det ikke er tilstrækkeligt til at anse selskabet som et selvstændigt skattesubjekt, at selskabet er lovligt stiftet og registreret, og at sagens faktiske omstændigheder i øvrigt støtter, at selskabet må anses som en skattemæssig transparent enhed. Der er fremlagt en række dokumenter vedrørende stiftelsen og ledelsen af Cabonara Inc., oprettelsen af selskabets konto i Nordea Bank S.A. Luxembourg og overførslerne af Sagsøger og Person 1's midler til og se-nere fra selskabet. Sagsøger har derudover oplyst, at formålet med at oprette Cabonara Inc. og overføre midlerne hertil var at undgå løbende beskatning af afkastet efter indførslen af rentebeskatningsdirektivet. Det er en forudsætning for at undgå denne beskatning, at Cabonara Inc. anses som et / 22 selvstændigt skattesubjekt. Der er derudover mellem parterne enighed om, at Sagsøger ikke har selvangivet indtægter og tab for Cabonara Inc. på trods af, at Sagsøger i de omhandlede indkomstår var fuldt skattepligtige til Danmark. Sagsøger har således i forhold til de danske skattemyndigheder handlet ud fra, at Cabonara Inc. var et selv-stændigt skattesubjekt. Under disse omstændigheder har Sagsøger en skærpet bevis-byrde for, at de faktiske omstændigheder forholder sig anderledes end det, som Sagsøger selv har handlet efter, og som støttes af sagens doku-mentbeviser. Ved bevisførelsen for landsretten har Sagsøger ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at det skulle forholde sig anderledes, og bevisbyrden er således ikke løftet. Selskabet kan derfor ikke anses som en skattemæssig transparant enhed. Spørgsmålet er herefter i anden række, om Sagsøger havde overdraget ihændehaveraktierne på Cabonara Inc. til Person 3, inden sel-skabets midler i 2009 blev overført til Person 11 og derfra videre til Person
2. Af de ovenfor anførte grunde har Sagsøger en skærpet be-visbyrde for, at overdragelsen fandt sted. Der foreligger ingen skriftlig dokumentation for overdragelsen af ihændehaveraktierne, og Sagsøger har ved bevisførelsen for landsretten i øvrigt ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at en sådan overdragelse fandt sted. Herefter, og da parterne er enige om, at der i alt blev udtaget midler for 23.341.617 kr. fra Cabonara Inc.’s konto og depot den
3. maj 2009, og at Skat-testyrelsen har forhøjet Sagsøgers skattepligtige indkomst i 2009 med et tilsvarende beløb, frifindes Skatteministeriet for Sagsøgers påstande. Efter sagens udfald skal Sagsøger i sagsomkostninger betale 375.000 kr. til Skatteministeriet til udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb, herunder sagens principielle betydning. THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet frifindes. / 23 I sagsomkostninger skal Sagsøger inden 14 dage betale 375.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. / /