ECLI:DK:VLR:2022:SS0000000266 HistoriskDokument

DOM afsagt den

1. januar 2011 af Vestre Landsrets
2. afdeling (dommerne Stig Glent-Madsen, John Lundum og Jens Hartig Danielsen (kst.)) i ankesag V.L. S—2l69—10 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato 1956 (advokat Kurt Søgaard Nielsen, Rødovre, som valgt foresvarer) Retten i Holstebro har den
3. september 2010 afsagt dom i I. instans (7-1774/2009). Tiltalte , har påstået formildelse, således at bøden nedsættes til 1.000 kr. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Supplerende oplysninger: Tiltaltes forsvarer har til brug for ankesagen indhentet en udtalelse fra Taxinævnet i Regi on Hovedstaden. I udtalelsen står der følgende: “Med henvisning til Deres brev af
4. november 2010 kan vi oplyse, at for at få udstedt et førerkort herfra ser vi på taxichaufførens vandel, og så skal han dokumentere at han har kendskab til områdets geografi. Dette foregår ved en prøve her. Hvis ansøgeren har en ren straffeattest får han et førerkort udstedt når han har bestået geografiprøven. Førerkortet bliver udstedt på baggrund af hans -2- erhvervskørekort. Hvis ansøgeren har noget på sin straffeattest, bliver sagen forelagt nævnets 13 kommunalpolitikere, som tager stilling til om han skal være taxichauffør i Region Hovedstaden. Mht. det helbredsmæssige, færdselssikkerheden må det påhvile politiet ved udstedelse af erhvervskørekortet.” Forklaringer: Tiltalte har supplerende forklaret, at han i den periode, der er omfattet aftiltalen, ikke hav de andet arbejde end at være taxichauftèr. Han tjente Ca. 18.000— 20.000 kr. om måneden. Han havde ca. 15 —20 vagter om måneden. Parternes procedure: Anklageren har til støtte for påstanden om skærpelse navnlig gjort gældende, at straffen i virkeligheden bør fastsættes efter lov om taxikørsel — lovbekendtgørelse nr. 1039 af
5. ok tober 2009 med senere ændringer § 16, stk. 1, nr. I, jf § I, stk. 1, jE § 4 a, stk.
6. Bag - grunden herfor er, at den bestemmelse i bekendtgørelse nr. 220 af
7. marts 2000 (taxibe kendtgørelsen) § 33, stk. I — - der er rejst tiltalte for, som udgangspunkt vedrører situatio ner, hvor føreren har en gyldig godkendelse (førerkort) til taxikørsel, men har undladt at tage førerkortet med under kørslen. Det må ved udmåling afbøden tillægges afgørende betydning, at overtrædelsen er foregået over så lang en periode som her, og at overtrædel sens omfang må antages at være endog meget højt, idet der har været mindst 15 vagter om måneden i mindst 20 måneder, og idet der har været adskillige kørsler på hver vagt. Forsvareren har til støtte for påstanden om formildelse navnlig gjort gældende, at forholdet skal bedømmes efter bekendtgørelse nr. 220 af3I. marts 2000, som tiltalen angår, og ikke efter taxiloven, som ikke er nævnt i anklageskriftet. Der er tale om en overtrædelse af for mel karakter, idet tiltalte hele tiden har opfyldt betingelserne for at fà sin godkendelse som taxichauffør forlænget. Dette er også sket uden videre, efter at sagen blev rejst. Landsrettens begrundelse og resultat: Landsretten bemærker indledningsvis, at gemingsindholdet i anklageskrifiet er formuleret således: “... ved i perioden ... at have udført taxikørsel uden at være meddelt godkendelse -3- til at udføre taxikørsel”. Det er ubestridt, at tiltalte i den periode, der er anført i anklage skriftet, ikke var i besiddelse af en gyldig godkendelse til at udføre taxikørsel, idet hans midlertidige tilladelse var udløbet. Forholdet er ikke omfattet aftaxilovens § 1, stk. I, da denne bestemmelse, når den ses i sammenhæng med lovens § 3, stk. 1, og § 4 a, stk. I og 3, alene omfatter tilladelse til udfø relse af erhvervsmæssig personbefordring (meddelelse af bevilling). Dette støttes også af taxilovens forarbejder, jf. folketingstidende A 1996-97, side 3142, og folketingtidende A 1998-99, side
8. Forholdet er omfattet af § 4 a i taxiloven, men denne bestemmelse er imidlertid ikke straf belagt, jf. taxilovens § 16, stk.
9. Forholdet er dog strafbart efter de bestemmelser, der er rejst tiltale for. Landsretten har herved lagt vægt på, at tiltalte ikke var i besiddelse af et gyldigt førerkort til taxikørsel,jf. bekendtgørelsens § 32, stk. I, i den periode, anklage skrifiet omfatter. Landsretten finder, at straftèn i en situation som den foreliggende må fastsættes skønsmæs sigt. Straffen findes passende at kunne fastsættes til en bøde på 5.000 kr. Landsretten har herved lagt vægt på den meget lange periode og de mange kørsler. Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen. Under hensyn til sagens udfald set i forhold til, at politiet forud for sagens behandling ved byretten havde forelagt tiltalte et bødeforelæg, hvori bøden var angivet til 21.000 kr., fin des statskassen at skulle betale sagens omkostninger for begge retter. Thi kendes for ret: Byrettens dorn ændres, således at bøden nedsættes til 5.000 kr. Fowandlingsstraffen er fængsel i 8 dage. -4- Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter. Stig Glent-Madsen John Lundum Jens Hartig Danielsen (kst.)