Retten i Glostrup Udskrift af retsbogen Den 30. juni 2023 kl. 13.15 blev retten sat af dommerne Dommer 1 (retsformand), Dommer 2 og Dommer 3 (kst.). Retsmødet var offentligt. Rettens nr. CL-13311/2022

§ 750og § 752.

Anvendelse af optagelserne som bevis vil være i strid med retten til en retfærdig rettergang, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), artikel 6, stk.

1. Sagens baggrund Af sagen fremgår, at tiltalte var mistænkt blandt flere andre i sagen vedrøren-de drabet på Forurettede den
2. november 2016 i Park, By
3. En større og længerevarende efterforskning havde vist sig resultatløs. I 2020 afsonede tiltalte i Enner Mark Fængsel en dom fra 2019 på 8 års fængsel for blandt andet drabsforsøg. Ved kendelse af
4. oktober 2020 godkendte retten i medfør af

§ 781, stk.

1 og 5, jf. § 780, stk. 1, nr. 2, at politiet fra den

1. oktober 2020 ind til den
2. november 2020 måtte aflytte samtaler eller udtalelser, der fo-regik i en på daværende tidspunkt ukendt celle, hvor tiltalte var anbragt og i en celle, som blev benyttet af en af politiet indsat infiltrator i Enner Mark Fængsel. Aflytningen blev afsluttet den
3. november
4. Ved kendelse af
5. juni 2021 godkendte retten i medfør af

§ 781, stk.

1 og 5, jf. § 780, stk. 1, nr. 2, og § 791 a, stk. 3, at politiet for en periode på 4 uger fra den

1. august 2021 kunne foretage rumaflytning samt observation ved hjælp af et tv-kamera i den celle, som tiltalte måtte have ophold i, samt af fængslets besøgsrum i forbindelse med gennemførelse af besøg hos tiltalte. Indgrebene blev ved kendelser af
2. juli 2021,
3. september 2021,
4. september 2021,
5. oktober 2021,
6. november 2021,
7. december 2021,
8. januar 2022,
9. februar 2022 og
10. marts 2022 forlænget med 4 uger ad gangen, senest til udløb den
11. april
12. Ved kendelserne blev det endvidere bestemt, at tiltalte og forsvareren ikke skulle underrettes om indgrebene, jf.

§ 729a og b.

I disse perioder blev der herefter - som tilladt i rettens kendelser - foretaget rumaflytning af tiltaltes celle i Enner Mark Fængsel samt af tiltaltes celle i Nørre Snede Fængsel og af besøgsrum i Nørre Snede Fængsel. Politiet besluttede desuden, at infiltrator skulle anvende personbåret aflytningsudstyr til brug for aflytninger af samtaler mellem tiltalte og infiltratoren Fiktivt navn under fællesskab i Enner Mark Fængsel. Samtalerne mellem tiltalte og infiltrator blev optaget, og desuden blev tiltal-tes udsagn og samtaler med sig selv i egen celle optaget. Optagelserne er i uddrag fremlagt i sagen og er under hovedforhandlingen blevet afspillet i henhold til rettens kendelse af

1. maj 2023, senere stadfæstet af Østre Lands-ret ved kendelse af
2. juni
3. side 3 Politiets Efterretningstjeneste (PET) har i rapport af
4. april 2022, bilag M-140-0-0, ekstraktens side 1118, angående juridisk vurdering for anvendelse af politiagent i efterforskningen om dennes mandat anført blandt andet: ”Samværet mellem mistænkte og politiagenten kunne ske under betingelse af, at det var frivilligt for mistænkte at være samme med politiagenten. Hvis mis-tænkte tilkendegav, at han ikke vil tale om drabet, skulle det respekteres i situ-ationen, men var ikke til hinder for, at emnet tages op på et senere tidspunkt.” Endvidere fremgår: ”Da der er tale om efterforskning af en forbrydelse, der er begået i 2016, har politiet i forbindelse med indsættelsen ikke foranlediget, at der tilbydes bi-stand til eller træffes foranstaltninger med henblik på at tilskyde nogen til at udføre eller forsætte en lovovertrædelse. Spørgsmålet, om anvendelse af en politiagent i denne efterforskning, er derfor ikke forelagt retten.” Rapporten af
5. april 2022 er skrevet af styringsofficer i PET, polititjenestemand Vidne 1, der som vidne har forklaret, at der før indsættelsen af infiltratoren Fiktivt navn i Enner Mark Fængsel var foretaget en juridisk vurdering af Københavns Vestegns Politi, og at der i vurderingen var opstillet betingelser for samværet mellem tiltalte og Fiktivt navn. Betingelserne svarede til det i rappor-ten anførte. Den juridiske vurdering fra Københavns Vestegns Politi er ikke fremlagt i sagen. Der er under hovedforhandlingen afspillet i alt godt 100 lydklip fra disse optagelser med en samlet varighed på adskillige timer. Forsvareren havde forud for hovedforhandlingen protesteret mod afspilning af video- og lydoptagelser fra de to fængsler af kontakten mellem tiltalte og den af politiet indsatte infiltrator, og fra tiltaltes celler og Nørre Snede Fængsels besøgsrum. Ved hovedforhandlingens begyndelse den
6. maj 2023 bestemte de juridiske dommere ved kendelse af samme dato, at det tillades anklagemyndigheden at afspille de i sagen foreliggende optagelser af tiltalte og infiltrators kontakt i fængslerne, idet retten ikke uden kendskab til disse kunne tage stilling til, om samtalerne var at sidestille med en afhøring af tiltalte, eller om samtalerne ik-ke kunne sidestilles med en afhøring, og idet selve afspilningen ikke kunne antages at udgøre en krænkelse af EMRK artikel 6, stk. 1, om retten til ret-færdig rettergang. Kendelsen blev af forsvareren i retsmødet den
7. maj 2023 kæret til Østre Landsret, der ved kendelse af
8. juni 2023 stadfæstede rettens kendelse med bemærkning om, at byretten i et spørgsmål af så afgørende karakter efter en i retsmødet foretaget fornøden gennemgang af de tilgængelige optagelser, så vidt muligt burde have truffet afgørelse om, hvorvidt optagelserne kunne ind-gå som bevis i sagen. Landsretten forudsatte, at byretten i forbindelse med den fortsatte hovedforhandling tog endeligt stilling til, om optagelserne kun-ne indgå som bevis i sagen og fandt herefter ikke grundlag for at tilsidesætte side 4 byrettens kendelse af
9. maj
10. Den retlige ramme Om efterforskningsmidlerne agentvirksomhed og infiltration Politiets anvendelse af agenter som led i efterforskningen af kriminalitet er et efterforskningsmiddel, der er reguleret i

§ 754a, som regule-rer den øvre grænse for agentvirksomhed – provokationsforbuddet.

På baggrund af Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1023/1984 om Politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og anvendelse af agenter, blev der i 1986 i

§§754

a – 754 e indført bestemmelser om politiets brug af agenter, som led i efterforskningen af lovovertrædelser. Reglernes udformning retter sig mod tilfælde, hvor politiet som led i efterforskningen foranlediger, at der tilbydes bistand og træffes foranstaltninger, der specifikt tilsigter at fremme lovovertrædelsens udførelse eller fortsættelse ved at tilskynde nogen hertil. Der var i Strafferetsplejeudvalget enighed om, at agentvirksomhed ikke ud-gør et straffeprocessuelt tvangsindgreb, da der ikke gøres indgreb i en indivi-duel beskyttelsesinteresse, men udvalget fandt, at agentvirksomhed skulle undergives en regulering, da der var betænkeligheder forbundet med metoden. Reglerne i

§ 754

a om agentvirksomhed regulerer således de tilfælde, hvor politiet som led i efterforskningen af en lovovertrædelse, foranlediger, at der tilbydes bistand til eller træffes foranstaltninger med henblik på at tilskynde nogen til at udføre eller fortsætte lovovertrædelse. Det fremgår af bestemmelsen, at agentvirksomhed er forbeholdt de grovere sager, hvor-ved forstås lovovertrædelser, der kan straffes med fængsel i 6 år eller der-over, jf.

§ 754a, stk.

1, nr. 3. Det kræves endvidere, at efterforskningsskridtet er af afgørende betydning for efterforskningen, jf.

§ 754a, stk.

1, nr. 2. Endelig kræves, at der er en begrundet mistan-ke om, at lovovertrædelsen er ved at blive begået, jf.

§ 754a, stk.

1, nr.

1. Infiltration er ikke nærmere reguleret i retsplejeloven. Af Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1023/1984 om Politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og anvendelse af agenter, side 125 og 127, frem- går blandt andet: ”… Kapitel
2. Politiets anvendelse af agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser: 3.
3. Om aktiv efterforskning og ”agent provocateur” ; oversigt og begreber. … Aktiv efterforskning kan bestå i, at politiet skygger eller på anden måde hol-der øje med bestemte personer, at man lader civilklædte politifolk færdes i kri- side 5 minelle miljøer, f.eks. i stærkt belastede bydele eller på værtshuse. Politiet kan endvidere anvende meddelere, ofte anonyme, der videregiver oplysninger om påtænkte forbrydelser, og man har i beskedent omfang mulighed for at yde sådanne personer dusør for deres indsats. Aktiv efterforskning består af en mangfoldighed af adfærdsmåder, og det er næppe muligt og formålstjenligt at forsøge at definere begrebet nærmere. En række tilfælde af aktiv efterforskning har påkaldt sig særlig opmærksom-hed. Disse tilfælde er karakteristiske ved, at de indeholder en meget høj grad af aktivitet fra politiets side, og i visse tilfælde at politiets virksomhed inde-holder fristelsesmomenter, som har til formål at afsløre gerningsmanden til en forbrydelse. Politiet kan anvende infiltration i kriminelle kredse. Begrebet infiltration dæk-ker over et bredt spektrum af politivirksomhed, jfr. Gammeltoft-Hansen, U.1979 B.
4. Det kan strække sig lige fra den politimand, der jævnligt frek-venterer et bestemt værtshus for at lytte til gæsternes samtale, til en organise-ret infiltration af kriminelle eller potentielt kriminelle miljøer og organisatio-ner som beskrevet af Greve i Dansk Politi 1976, side
5. …” Politiets beslutning i nærværende sag om at indsætte infiltratoren Fiktivt navn i den på daværende tidspunkt verserende efterforskning af det allerede begåede drab på Forurettede omhandler en bagudrettet efterforskning og ses ikke reguleret af bestemmelserne i retsplejeloven. Der ses ikke at være fastsat nærmere regler i retsplejeloven, bekendtgørelser eller cirkulærer for politiets brug af agenter i denne situation, og politiets brug af infiltratoren Fiktivt navn i sagen har ikke været forelagt retten. Beslutningen om indsættelse af en politiansat infiltrator til infiltration af tiltal-te må vurderes i forhold til princippet om proportionalitet. Proportionalitetsgrundsætningen Ved ethvert efterforskningsmiddel gælder der en proportionalitetsgrundsætning. Det er således en grundlæggende betingelse, at indgrebet i form af infiltration i den konkrete situation er proportionalt, og at indgrebet ikke står i misforhold til sagens betydning og indgrebets nødvendighed. Vurderingen af, om infiltrationen var proportional, må ske ud fra en helhedsvurdering, hvor der må lægges vægt på kriminalitetens alvorlige karakter, graden af den daværende mistanke mod tiltalte, og om det var muligt at anvende andre efterforskningsmetoder end infiltration. På baggrund af det oplyste om sagens særdeles alvorlige karakter, oplysningerne om mistanken mod tiltalte og det oplyste om den hidtidige efterforsk-ning og sagens oplysninger i øvrigt finder retten, at der som udgangspunkt ikke er grundlag for at tilsidesætte politiets skøn om at bruge efterforsknings-midlet infiltration i det foreliggende tilfælde. side 6 Brug af infiltration i forhold til en indsat i et fængsel rejser imidlertid særlige principielle retssikkerhedsmæssige spørgsmål i forhold til EMRK, artikel 6, stk. 1, og vil kun kunne anerkendes, når helt særlige omstændigheder gør sig gældende, hvilket der er redegjort for nedenfor. Infiltration set i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Brug af infiltration som led i efterforskningen, herunder ved anvendelse af civilklædte betjente for at få mistænkte til at tale om den kriminalitet, der efterforskes, er ifølge retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdoms-tol (EMD) ikke i sig selv i strid med EMRK artikel 6, stk.
6. Det følger imid-lertid af retspraksis fra EMD, at der bør være klare og forudsigelige procedu-rer for bemyndigelse og kontrol med sådanne efterforskningsmetoder. Beslutningen om indsættelse af infiltratoren Som tidligere anført fremgår det af rapport fra PET angående juridisk vurdering for anvendelse af politiagent i efterforskningen, dateret den
7. april 2022, bilag M-1-40-0-0, ekstraktens side 1118, at der blev opsat betingelser for samværet mellem mistænkte og politiagenten. Samværet skulle således være frivilligt for mistænkte. Hvis mistænkte tilkendegav, at han ikke ville ta-le om drabet, så skulle det respekteres i situationen, men det var ikke til hin-der for, at emnet kunne tages op på et senere tidspunkt. Det fremgår videre af ovennævnte rapport, at politiet anvendte en politiagent til infiltration af tiltalte med henblik på at afklare, om tiltalte var gernings-mand til drabet på Forurettede. Efter det oplyste blev PET agenten Fiktivt navn den
8. oktober 2020 indsat som infiltrator i Enner Mark Fængsel, og politiet foranledigede, at tiltalte og Fiktivt navn blev placeret på samme afdeling i Enner Mark Fængsel. Infiltrationen fandt i første omgang sted i perioden fra den
9. oktober til den
10. novem-ber 2020 på særlig sikret afdeling i Enner Mark Fængsel, hvor tiltalte og Fiktivt navn havde celler ved siden af hinanden. Infiltrationen stoppede den
11. no-vember 2020, da Fiktivt navn blev trukket ud af Enner Mark Fængsel. Ifølge det oplyste foregik samværet mellem tiltalte og infiltratoren efter gældende regler i Enner Mark Fængsel og med samtykke fra tiltalte og uden påvirkning fra politiet. Angående den efterfølgende infiltration i Nørre Snede Fængsel fremgår det af styringsofficerens forklaring, at Københavns Vestegns Politi i foråret 2021 på ny rettede henvendelse til PET, og at der herefter blev truffet en beslutning om at fortsætte infiltrationen af tiltalte. På baggrund af et postkort, som fore-gav at være sendt af infiltratoren Fiktivt navn fra Columbia, blev der på ny etableret kontakt mellem Fiktivt navn og tiltalte, der da var indsat i Nørre Snede Fængsel. Ifølge styringsofficerens vidneforklaring blev tiltalte i postkortet spurgt, om han ville have besøg, og Fiktivt navn fik efterfølgende en besøgstilladelse, da tiltalte ifølge sin forsvarer gerne ville have besøg af Fiktivt navn. Det er oplyst, at der også var nogle telefonsamtaler mellem Fiktivt navn og tiltalte, og at Fiktivt navn besøgte tiltal- side 7 te fire gange i Nørre Snede Fængsel; henholdsvis den
12. december 2021 og den
13. januar, den
14. marts og den
15. marts
16. Ifølge det oplyste foregik besøgene og telefonsamtalerne mellem tiltalte og Fiktivt navn i Nørre Snede Fængsel også efter gældende regler. Det fremgår af styringsofficerens vidneforklaring, at de betingelser for samværet, som fremgår af politirapporten af
17. april 2022, blev efterlevet af Fiktivt navn, og at der dagligt var kontakt mellem Fiktivt navn og styringsofficeren, som briefede og debriefede Fiktivt navn. På baggrund af styringsofficerens vidneforkla-ring må det lægges til grund, at Fiktivt navn handlede i overensstemmelse med ret-ningslinjerne. Retten lægger herefter til grund, at der har været daglig kontrol med Fiktivt navn samt klare og forudsigelige procedurer for kontrollen med Fiktivt navn under ind-sættelsen. Det må endvidere lægges til grund, at det fremgik præcist af op-draget, hvad formålet med infiltrationen var. Retten bemærker dog, at den juridiske vurdering fra Københavns Vestegns Politi og de betingelser, der var opstillet for samværet mellem tiltalte og Fiktivt navn, burde have foreligget i skriftlig form før indsættelsen, ligesom kon-trollen og procedurerne, som styringsofficeren har forklaret om, burde have foreligget i form af skriftlige retningslinjer for infiltrationen. En sigtets retsstilling og forsvarerbeskikkelse Det fremgår ikke af retsplejeloven efter hvilke kriterier, det skal afgøres, om en person er sigtet eller skal anses som sigtet, ligesom det ikke fremgår, hvornår en person skal sigtes. Grænsen mellem, hvornår en person blot er mistænkt, og hvornår denne bør sigtes, er flydende. Dette afhænger blandt andet af styrken af den mistanke, der retter sig mod den pågældende og om, hvorvidt der er flere mistænkte. I nærværende sag har politiet før beslutningen om infiltration angiveligt vurderet, at mistanken mod tiltalte ikke var af en sådan styrke, at der var grundlag for en sigtelse, men samtidig af en sådan styrke, at tiltalte fik beskikket en forsvarer. Det fremgår således, at tiltalte den
18. marts 2019 fik beskikket advokat Pe-ter Kragh som forsvarer, og at der den
19. januar 2021 skete ombeskikkelse til advokat Christina Schønsted. Forbuddet mod selvinkriminering fremgår af

§ 752, stk.

1. Inden politiet afhører en sigtet, skal denne udtrykkeligt gøres bekendt med sigtelsen og med, at han ikke er forpligtet til at udtale sig. En sigtet har således ret til at være tavs og har ikke pligt til at bidrage med oplysninger til brug for sagens opklaring. Tiltalte var før infiltrationen mistænkt – men ikke sigtet – for drabet i Park, og var før infiltrationen blevet afhørt af politiet tre gange uden sigtel-se, men med en sigtets rettigheder, idet tiltalte før hver afhøring var blevet side 8 gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig, jf.

§ 752, stk.

1. Tiltalte blev afhørt den
2. november 2016 på Psykiatrisk Center Ballerup, den
3. januar 2018 i Maribo Arrest og den
4. oktober 2018 på Politigår-dens Fængsel, hvor tiltalte alle gangene afgav forklaring til politiet. Afhøringer Det er et centralt tema i sagen, om de afspillede lydoptagelser af samtalerne mellem tiltalte og infiltratoren Fiktivt navn er samtaler eller afhøringer. Af

§ 750, 1.

pkt., fremgår: ”Politiet kan foretage afhøringer, men kan ikke pålægge nogen af afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få nogen til at udtale sig.” Der er ikke i retsplejeloven en definition af, hvad der skal forstås ved en afhøring. En afhøring må findes at være karakteriseret ved en fast og konkret struktur, hvor afhøreren styrer samtalen og stiller spørgsmål med det formål at få informationer om et bestemt tema, og hvor den afhørte bliver spurgt til kon-krete omstændigheder vedrørende den kriminalitet, der efterforskes. Retten bemærker, at det forhold, at en polititjenestemand og en mistænkt har en samtale, ikke i sig selv gør samtalen til en afhøring. Det må bero på en konkret vurdering af aflytningerne af samtalerne mellem tiltalte og Fiktivt navn, om en eller flere af samtalerne mellem tiltalte og Fiktivt navn må sidestilles med afhøringer, som kræver en iagttagelse af retten til ikke at ud-tale sig og forbuddet mod selvinkriminering i

§ 752, stk.

1, og EMRK, artikel 6, stk. 1, idet bemærkes, at retten til ikke at udtale sig og forbuddet mod selvinkriminering i

§ 752, stk.

1 må fortolkes i overensstemmelse med EMRK artikel 6, stk.

1. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1 Det fremgår af EMRK artikel 6, stk. 1, at enhver, der anklages for en lovovertrædelse, har ret til en retfærdig rettergang. Det beror på en helhedsvurdering af processen, om rettergangen har været retfærdig. Brug af infiltration i forhold til en indsat i et fængsel og anvendelse af lydoptagelser fra samværet mellem infiltrator og en indsat som bevis rejser grundlæggende retssikkerhedsmæssige spørgsmål i forhold til tiltaltes krav om en retfærdig rettergang, jf. EMRK artikel 6, stk. 1, herunder i forhold til det grundlæggende retsprincip om, at den, der er mistænkt for en strafbar handling, har ret til ikke at udtale sig, og ikke har pligt til at bidrage til, at han bliver straffet for en strafbar handling. Efter praksis fra EMD praksis følger det af EMRK artikel 6, stk. 1, at en-hver, der er anklaget for en forbrydelse, har ret til ikke at udtale sig og til ik-ke at blive tvunget til at inkriminere sig selv. side 9 Beskyttelsen mod selvinkriminering gælder efter EMRK artikel 6, stk. 1, fra det tidspunkt, hvor den pågældende person er sigtet for en strafferetlig overtrædelse, eller fra det tidspunkt, hvor den pågældende reelt er genstand for en strafferetlig efterforskning. Da tiltalte var genstand for strafferetlig efterforskning, var tiltalte beskyttet af forbuddet mod selvinkriminering, da infiltrationen blev iværksat med infiltrators indsættelse i Enner Mark Fængsel og også under de efterfølgende besøg i Nørre Snede Fængsel, hvor Fiktivt navn besøgte tiltalte. Ved vurderingen af, om det strider mod grundlæggende retsprincipper, herunder i forhold til retten til ikke at udtale sig og forbuddet mod selvinkriminering, at lade video- og lydoptagelserne fra infiltrationen i Enner Mark Fængsel og Nørre Snede Fængsel indgå som beviser i sagen, må der lægges vægt på, om tiltalte har befundet sig i en særlig sårbar situation ved at være indsat i et fængsel. Det må vurderes, om infiltrationen er foregået i betryggende rammer, om kontakten mellem tiltalte og Fiktivt navn var frivillig, eller om tiltalte direkte eller indirekte var presset til at have samvær og samtaler med Fiktivt navn, eller om der var andre momenter af tvang. Der må endvidere lægges vægt på styrkeforholdet mellem tiltalte og Fiktivt navn, om tiltalte har været under et psykologisk pres, om der har været et afhængighedsforhold mellem tiltalte og Fiktivt navn, om de var ligeværdige i kontakten og samtalerne, eller om en af dem var styrende eller dominerende overfor den anden i kontakten. Ved vurderingen af, om aflytningerne af tiltaltes og Fiktivt navns samtaler har ka-rakter af afhøringer eller på anden måde krænker retten til ikke at udtale sig og selvinkrimineringsforbuddet, må der endvidere lægges vægt på, om det var tiltalte eller infiltrator, der styrede samtalerne, om tiltalte af egen drift el-ler gennem styring fra infiltratoren talte om drabssagen i Park, og om der fra infiltrators side var et ”provokationselement” i hans samtaler med til-talte. Retten til ikke at inkriminere sig selv vedrører først og fremmest respekten for tiltaltes ønske om ikke at ville udtale sig. Det centrale er således respek-ten for den anklagedes vilje. Det er ikke i sig selv i strid med forbuddet mod selvinkriminering, at hensig-ten med infiltrationen er at afdække og få den mistænkte til at tale om den kriminalitet, der efterforskes. Det har derimod betydning, hvorledes den mistænkte bringes til at tale om den kriminalitet, der efterforskes. Der gælder således et provokationsforbud, som betyder, at den mistænkte ikke må lokkes, presses eller på lignende utilbørlig måde bringes til at tilstå eller på anden måde inkriminere sig selv i forhold til den kriminalitet, som den pågældende er mistænkt for. Vurderingen af, om de enkelte samtaler mellem tiltalte og Fiktivt navn må sidestil-les med afhøringer og indebærer en krænkelse af retten til ikke at udtale sig og forbuddet mod selvinkriminering, beror ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af
2. november 2002 (final
3. februar 2003) i sag 48539/99 Allan mod Storbritannien på en konkret og samlet vurdering af de side 10 foreliggende omstændigheder. Af resumé af dommen i sagen, Allan mod Storbritannien, gengivet i tidsskrif-tet EU-ret & Menneskeret nr. 1, marts 2003, fremgår blandt andet: ”… Sagens faktiske omstændigheder Klageren, Ricard Roy Allan, er britisk statsborger. I februar 1995 fortalte en anonym kilde til politiet, at klageren havde været involveret i mordet på en butiksbestyrer, som var blevet skudt i et supermarked i Manchester. Den
4. marts samme år blev klageren anholdt og sigtet for mordet. I forbindelse med de efterfølgende afhøringer påberåbte klageren sig retten til ikke at udtale sig. Politiet foretog bånd- og videooptagelser af samtaler, som klageren og hans kæreste havde under hendes besøg i fængslet, og som klageren og hans medsigtede havde, mens de opholdt sig i deres fælles celle. Den
5. marts 1995 blev H, som igennem længere tid havde fungeret som meddeler for politiet, og som havde en kriminel fortid, anbragt i samme celle som klageren med det formål at fremskaffe informationer fra klageren. Politiet instruerede H om at ”presse klageren så langt som muligt” , ligesom politiet vejledte H om, hvordan han skulle bære sig ad. Den
6. juli 1995 blev klageren afhørt af politiet om røveriet i supermarkedet. Klageren var i forbindelse med afhøringen bistået og rådgivet af en advokat. Klageren blev tilbudt at udtale sig om optagelserne foretaget i februar og marts 1995, men valgte ikke at svare på spørgsmål. Ifølge klageren blev han udførligt forhørt af politiet i et forsøg på at bringe ham ud af fatning eller gø-re ham nervøs og usikker således, at han ville være mere snaksaglig og sårbar over for H, når han vendte tilbage til fængslet. H var i mellemtiden blevet ud-styret med aflytningsudstyr. Optagelserne blev anvendt som bevis mod klage-ren i den efterfølgende retssag mod ham. Klageren blev afhørt på ny den
7. juni og den
8. juli 1995, hvor han valgte ikke at udtale sig om beskyldninger-ne om drab. Den
9. juli 1995 påstod H i en 60 sider lang vidneforklaring, at klageren havde indrømmet, at han var til stede på mordstedet. Denne påståede indrøm-melse udgjorde ikke en del af det optagne forhør og blev derfor bestridt af kla-geren. Der fandtes ikke andre beviser ud over den påståede indrømmelse, som direkte forbandt klageren med mordet på butiksbestyreren. Den
10. februar 1998 blev klageren dømt for mordet af et nævningeting med stemmerne 10 mod 2 og blev idømt fængsel på livstid. Klageren ankede herefter dommen med påstand om, at dommeren skulle have afvist beviserne indsamlet ved hjælp af bånd- og videooptagelser samt vidneudsagnet afgivet af H. Herudo-ver gjorde han gældende, at dommeren havde begået fejl i sin retsbelæring til nævningerne. Den
11. juli 1998 blev hans første appel afvist af en dommer. Appeldomstolen afviste den
12. januar 1999 efter en høring, under hvilken klageren blev repræsenteret af en forsvarer, klagerens nye forsøg på at appel-lere den tidligere afgørelse. Menneskerettighedsdomstolens afgørelse Vedrørende artikel 8: Menneskerettighedsdomstolen mindede om, at der på det side 11 relevante tidspunkt ikke eksisterede retsregler, der regulerer politiets anven-delse af skjult aflytningsudstyr. Optagelserne af klagerens samtaler med den medsigtede, kæresten og H var derfor ikke i overensstemmelse med loven som krævet efter artikel 8, stk. 2 i Menneskerettighedskonventionen. Optagelserne var derfor i strid med artikel 8 (enstemmig afgørelse). Vedrørende artikel 6: Menneskerettighedsdomstolen mindede om, at optagel-serne på politistationen og i fængslet af klagerens samtaler med kæresten, den medsigtede og H samt vidneudsagnet fra H, som politiet havde anbragt i sam-me celle som klageren med det formål at skaffe beviser mod klageren, udgjor-de anklagemyndighedens væsentligste beviser i sagen mod klageren. Menneskerettighedsdomstolen sondrede herefter mellem

§ 752, stk.

1, og EMRK artikel 6, stk.

1. Som ovenfor anført finder retten imidlertid efter en samlet og konkret vurdering, at tiltalte ikke kan anses for at have befundet sig i en særlig sårbar situation ved at være indsat i et fængsel, og at infiltrationen foregik i betryggende rammer. På denne baggrund og efter en samlet vurdering af de i øvrigt foreliggende helt særlige, konkrete omstændigheder, herunder rettens indtryk af de afspil-lede samtaler i Enner Mark Fængsel og Nørre Snede Fængsel, finder retten, at den omstændighed, at samtalerne mellem tiltalte og Fiktivt navn har fundet sted i et lukket fængsel, ikke i sig selv indebærer en krænkelse af retssikkerhedsmæssige hensyn i forhold til tiltalte med den konsekvens, at beviserne i form af aflytningerne allerede af den grund skal afskæres. Lydoptagelserne fra Enner Mark Fængsel Den
2. oktober 2020 - den
3. november 2020 Det kan lægges til grund, at samværet i Enner Mark Fængsel mellem tiltalte og infiltratoren Fiktivt navn blev startet op den
4. oktober 2020, og at tiltalte første gang talte om drabet i Park under en gårdtur den
5. november 2020 kl. 12.18.11-12.32.
6. Under den indledende kontakt mellem tiltalte og Fiktivt navn i dagene fra den
7. oktober 2020 frem til gårdturen den
8. november 2020 fremgår det af optagelserne af aflytningerne, at tiltalte og Fiktivt navn præsenterede sig og ”talte sig ind på hinanden” og i den forbindelse talte om blandt andet baggrunden for, side 16 hvorfor de hver især var indsat i Enner Mark Fængsel. Tiltalte fortalte såle-des, at han afsonede en dom på 8 års fængsel for drabsforsøg, ligesom han fortalte om yderligere kriminalitet, mens Fiktivt navn fortalte sin dækhistorie om, at han var varetægtsfængslet for et knivoverfald på en kvinde i Grønland. Uanset Fiktivt navns relativt detaljerede beskrivelse den
9. november 2020 af knivoverfaldet på kvinden i Grønland finder retten efter en samlet vurdering, at dette forhold ikke udgør et utilbørligt provokationselement, og at tiltaltes ret til ikke at udtale sig og forbuddet mod selvinkriminering ikke er krænket. Retten finder efter en samlet vurdering af indholdet af samtalerne og de øvri-ge omstændigheder, at disse indledende samtaler ikke har karakter af afhørin-ger og kan indgå som beviser i sagen. Den
10. november 2020 For så vidt angår gårdturen den
11. november 2020 kl. 12.18.11-12.32.00 foreligger der udover personbåret aflytning tillige en videooptagelse dækkende tidsrummet kl. 12.18-12.
12. Dette er det eneste tidspunkt, hvor der i retten udover lydoptagelse tillige er afspillet en optagelse med billede. Ifølge det oplyste var dette første gang, at drabet i Park omtaltes un-der samværet mellem tiltalte og Fiktivt navn. Det fremgår af den afspillede video- og lydoptagelse fra gårdturen den
13. november 2020, at det var tiltalte, der af egen drift – spontant og uden at Fiktivt navn forinden havde ledt samtalen i den retning – talte om drabet i Park og detaljeret beskrev og viste Fiktivt navn med lyde og hånd- og kropsbevægelser, hvorledes han mente, at den højgravide Forurettede var blevet dræbt med knivstik, og at hun i den forbindelse havde fået skåret næsen af. Det fremgår endvidere af video- og lydoptagelsen fra gårdturen den
14. november 2020, at det var tiltalte, der var styrende for samtalen, og at tiltalte fremstod som den dominerende og udfarende part. Retten finder, at det forhold, at tiltalte under samtalen på gårdturen den
15. november 2020 kl. 12.18.11-12.20.40 af egen drift nøje beskrev og viste, hvorledes drabet efter hans opfattelse var foregået, må indgå som et moment ved vurderingen af de følgende dages samtaler mellem tiltalte og Fiktivt navn, her-under ved vurderingen af, om der var tale om afhøringssituationer eller samtaler, der iagttog selvinkrimineringsforbuddet og retten til ikke at udtale sig. Det må således tillægges betydning, om Fiktivt navn ved samtalerne med tiltalte stillede ”naturlige” konversationsspørgsmål til noget, tiltalte allerede havde fortalt om, eller om der var tale om en udspørgen fra Fiktivt navns side. Henset til indholdet af video- og lydoptagelsen, herunder tiltaltes adfærd, stemmeføring og stemningsleje sammenholdt med Fiktivt navns fåmælte tilkendegi-velser i forhold til tiltaltes udtalelser, finder retten, at denne samtale ikke har karakter af en afhøring og derfor kan indgå som bevis i sagen. Den
16. november 2020 - den
17. november 2020 side 17 Generelt giver de afspillede aflytninger af tiltalte og Fiktivt navns samtaler i dagene efter gårdturen den
18. november 2020 et billede af, at Fiktivt navn fortsat prøvede at opbygge en kammeratlig relation og et tillidsforhold til tiltalte, ligesom han søgte at skabe en samhørighed og fællesskabsfølelse mellem ham og tiltalte. Det er indtrykket, at det i overvejende grad var tiltalte, som talte og var do-minerende i samtalerne, mens Fiktivt navn overvejende lyttede og kom med korte bemærkninger og tilkendegivelser, samt at der under samtalerne var en god stemning mellem tiltalte og Fiktivt navn, og at samtalerne fremstod som frivillige. Særligt for så vidt angår samtalen mellem tiltalte og Fiktivt navn på gårdturen den
19. november 2020 om formiddagen fremgår det af den personbårne aflytning kl. 09.50.13-09.52.36, at Fiktivt navn nævnte en film, hvor en person fik skåret næ-sen af, hvorefter tiltalte – efter et spring til et andet samtaleemne – begyndte at tale om drabet i Park, og hvordan han tænkte, at gerningsmanden havde stukket hende. Tiltalte vendte endvidere efter ca. 10 minutters samtale om andre emner tilbage til sagen fra Park. Retten finder, at spørgsmålet om, hvorvidt samtalerne mellem tiltalte og Fiktivt navn har karakter af afhøringer, må vurderes i lyset af de forudgående sam-taler, og at samtalen den
20. november 2020 om formiddagen således må ses i forhold til tiltaltes udsagn under gårdturen den
21. november 2020 omkring middagstid. Retten lægger herved vægt på, at der ikke er afspillet optagelser fra samvær mellem tiltalte og Fiktivt navn i tiden mellem disse to gårdture, hvorfor det må antages, at samtalen den
22. november 2020 var en naturlig fortsættel-se af snakken dagen før. Retten finder herefter, at det forhold, at tiltalte først begyndte at tale om drabet i Park efter Fiktivt navns henvisning til filmsce-nen, hvor en person fik skåret næsen af, ikke i sig selv kan føre til, at samta-len kan sidestilles med en afhøring eller i øvrigt er utilbørlig set i lyset af til-taltes ret til ikke at udtale sig eller selvinkrimineringsforbuddet. Retten bemærker i forlængelse heraf, at det som anført oven for ifølge EMRK artikel 6, stk. 1, ikke i sig selv er i strid med selvinkrimineringsforbuddet at få en mistænkt til at tale om den kriminalitet, der efterforskes. Det forhold, at Fiktivt navn gav tiltalte anledning til at tale om drabet i Park, da han ved den personbårne aflytning under gangfællesskab den
23. november 2020 kl. 13.29.27-13.34.56 nævnte en artikel om sagen fra Park, som han havde læst dagen forinden, herunder at politiet ingen mistænkte havde, er således efter rettens vurdering ikke i strid med tiltaltes retsgarantier. Tiltalte talte i denne optagelse blandt andet om, at der havde været fire mistænkte i sagen, og at den ene var mistænkt i halvandet år, hvorefter han gik fri. Tiltal-te talte endvidere – efter at have talt om Person 2-sagen og kun afbrudt af korte bemærkninger fra Fiktivt navns side – om en ældre dame, som hørte skrig og så en maskeret mand løbe fra parken, og om området omkring gernings-stedet med fodboldbaner, skole, tunnel, cykelsti og overvågningskameraer mv. Retten finder, at der her er tale om en samtale, der ikke kan sidestilles med en afhøring, ligesom lydoptagelsen ej heller af andre grunde skal afskæ-res som bevis i sagen. Efter en samlet og konkret vurdering finder retten, at optagelserne fra perio- side 18 den 4.-
24. november 2020 ikke kan sidestilles med afhøringer, og at optagelserne kan indgå som beviser i sagen. Den
25. november 2020 Efter det for retten oplyste blev tiltalte første gang den
26. november 2020 præsenteret for Fiktivt navns anden dækhistorie om en sag fra Portugal, hvor Fiktivt navn angiveligt skulle have dræbt en kvinde, hvilket var uopklaret. Det fremgår så-ledes af optagelsen af personbåret aflytning fra gangfællesskab mellem tiltalte og Fiktivt navn den
27. november 2020 kl. 15.37.56-15.38.39, at Fiktivt navn fortalte og antageligt tillige viste tiltalte, hvor på kroppen, han ramte kvinden. Efter til-talte og Fiktivt navn havde talt om andre emner, vendte tiltalte efter ca. 15 minutter tilbage til Fiktivt navns sag fra Portugal og paralleliserede til danske forhold, herun-der at man ikke skulle tænke på det, hvis man vidste, at man havde gjort sine ting ordentligt. På baggrund af en konkret vurdering af de afspillede samtaler den
28. novem-ber 2020 finder retten, at Fiktivt navns dækhistorie om at have begået et uopklaret drab i Portugal – som først fortaltes efter, at tiltalte den
29. november 2020 havde fortalt om drabet i Park – ikke har lokket eller på anden util-børlig måde har fået tiltalte til at tale om drabet i Park. Samtalerne kan ikke sidestilles med afhøringer og kan derfor indgå som beviser i sagen. Den
30. november 2020 –
31. november 2020 I denne periode bærer de afspillede lydoptagelser fra personbårne aflytninger med samtaler mellem tiltalte og Fiktivt navn præg af, at tiltalte i betydeligt omfang talte om, hvordan man bedst udfører knivoverfald, om området omkring Park, og om politiets efterforskning af drabet i Park. I en række af samtalerne i disse dage gav tiltalte udtryk for, at det ikke var ham, der havde begået drabet i Park, men at han vidste, hvem der havde gjort det. Det er indtrykket af tiltalte og Fiktivt navns samtaler i denne periode, at det primært var tiltalte, der bragte sagen fra Park på banen, mens Fiktivt navn pri-mært forholdt sig lyttende og svarede relativt kortfattet. Det forhold, at Fiktivt navn ved den personbårne aflytning fra gårdturen den
32. november 2020 kl. 13.39.42-13.44.15 nævnte, at der snart kom et TV program om drabet i Park, findes efter en konkret vurdering af samtalen ikke at kunne føre til, at Fiktivt navn på en utilbørlig måde har fået tiltalte til at tale om Park. Herefter, og efter en samlet vurdering af samtalerne i denne periode, herun-der af rammerne, initiativet og fastholdelsen af samtaleemnet, finder retten, at disse ikke kan sidestilles med afhøringer, ligesom retten ikke finder, at disse samtaler er i strid med tiltaltes ret til ikke at udtale sig eller selvinkrimine-ringsforbuddet. Retten finder herefter ikke grundlag for at afskære lyd-optagelserne fra denne periode som beviser i sagen. Den
33. november 2020 side 19 For så vidt angår den personbårne aflytning fra gårdturen den
34. november 2020 kl. 12.34.55-13.05.59 bemærker retten, at Fiktivt navn her indtog en aktiv rolle i relation til samtalen om Park og udfordrede tiltalte på dennes tilkendegivelser om, at det ikke var ham, der havde begået drabet i Park, ligesom Fiktivt navn spurgte tiltalte direkte, om han så havde fået kniven væk, hvortil tiltalte svarede, at han ikke havde noget med det at gøre, ligesom til-talte sagde til Fiktivt navn ”Du er rigtig nysgerrig i dag” og ”Du har ikke en aftale med politiet, har du?” . Fiktivt navn fremstod under denne gårdtur vedholdende og direkte i sine spørgsmål til tiltalte om sagen fra Park. Retten finder ud fra en samlet vurdering, at lydoptagelserne fra gårdturen den
35. november 2020 må sidestilles med afhøringer og udgør en krænkelse af retten til ikke at udtale sig i forbindelse med afhøring og af forbuddet mod selvinkriminering, jf.

§ 752, stk.

1, og EMRK artikel 6, stk.

1. Lydoptagelsen udgør således et ulovligt tilvejebragt bevis. Den
2. november 2020 Der er vedrørende den
3. november 2020 afspillet sammenhængende lydoptagelser i retten fra henholdsvis personbåret aflytning under en gårdtur om formiddagen (kl. 10.05.20-11.05.30) samt personbåret aflytning under gangfællesskab om eftermiddagen (kl. 13.31.10-ca. 14.14). For så vidt angår gårdturen om formiddagen, havde Fiktivt navn fra begyndelsen en konfronterende stil over for tiltalte. Fiktivt navn gav udtryk for, at han ikke kunne få de ting, tiltalte havde fortalt ham, til at hænge sammen, herunder med de oplysninger, som han havde søgt frem på internettet om tiltalte, ligesom Fiktivt navn gav udtryk for, at han som følge deraf var begyndt at tvivle på, om til-talte bandt ham en historie på ærmet. I den forbindelse spurgte Fiktivt navn gentag-ne gange ind til de ting, som tiltalte havde fortalt ham om sit kendskab til drabet i Park, ligesom Fiktivt navn foreholdt tiltalte oplysninger, som tiltalte tidligere havde fremført over for Fiktivt navn, og som Fiktivt navn ikke nu kunne få til at passe i det samlede billede. Retten finder ud fra en samlet vurdering, at samtalen under gårdturen den
4. november 2020 om formiddagen må sidestilles med en afhøring. Samtalen under gangfællesskabet om eftermiddagen har ikke samme konfronterende karakter, men må ses i sammenhæng med lydoptagelsen fra formiddagens gårdtur. Retten lægger herved vægt på den tidsmæssige sammenhæng, ligesom eftermiddagens samtale emnemæssigt lægger sig tæt op ad formiddagens samtale. Denne aflytning må vurderes som én samlet samtale. Aflytningen af tiltalte og Fiktivt navns samtale under gangfællesskabet om efter-middagen må derfor ligeledes anses for at have karakter af en afhøring. Disse samtaler, som må sidestilles med afhøringer, udgør en krænkelse af retten til ikke at udtale sig i forbindelse med afhøring og af forbuddet mod selvinkriminering, jf.

§ 752, stk.

1, og EMRK artikel 6, stk.

1. side 20 Lydoptagelserne udgør således ulovligt tilvejebragte beviser. De ulovligt tilvejebragte beviser fra den
2. november 2020 og den
3. november 2020 Som anført ovenfor må der ved vurderingen af, om ulovligt tilvejebragte beviser alligevel kan føres, eller om disse beviser skal afskæres, lægges vægt på bevisets værdi, om beviset er det eneste eller det afgørende bevis, om forsvarets rettigheder er respekteret, kriminalitetens grovhed og karakteren af krænkelsen af EMRK. Retten bemærker hertil, at retten til ikke at udtale sig i forbindelse med afhøring og forbuddet mod selvinkriminering udgør helt centrale elementer i relation til en mistænkt eller sigtets processuelle stilling i medfør af retspleje-lovens § 750 og § 752, og dennes ret til en retfærdig rettergang, jf. EMRK artikel 6, stk.
4. Da der er tale om helt centrale elementer og hermed alvorlige krænkelser af tiltaltes processuelle retsgarantier, finder retten, at beviserne i form af lydoptagelser fra samtalerne mellem tiltalte og Fiktivt navn den
5. og
6. november 2020 ikke kan indgå som bevis i sagen, uagtet at der ikke er tvivl om lydoptagelsernes ægthed, at forsvarets rettigheder er respekteret, og at lydoptagelserne den
7. og
8. november 2020 ikke må antages at være eneste eller afgørende bevis i sagen. Tilsvarende gør sig efter rettens opfattelse gældende for så vidt angår rumaflytningerne fra tiltaltes celle den
9. november 2020 henholdsvis kl. 11.31.3211.32.03 og kl. 19.11.14-19.12.36, som har relation til samtalerne den
10. november 2020 mellem tiltalte og Fiktivt navn, ligesom rumaflytningen fra tiltaltes celle den
11. november 2022 kl. 20.01.38-20.01.51 må anses for at have en sådan tidsmæssig tilknytning til den foregående dags samtaler mel-lem tiltalte og Fiktivt navn, at disse også bør afskæres som beviser i sagen. Rumoptagelser fra tiltaltes celle i øvrigt Der er alene afspillet optagelser af rumaflytninger fra tiltaltes celle i Enner Mark Fængsel den 13.,
12. og
13. november
14. Som anført ovenfor er optagelserne fra tiltaltes celle den
15. og
16. november 2020 afskåret som beviser i sagen. For så vidt angår optagelsen fra tiltaltes celle den
17. november 2020 kl. 11.11.33-11.23.38 er der tale om en samtale mellem tiltalte og Fiktivt navn gennem vinduerne i cellerne. Efter rettens opfattelse har denne samtale ikke karakter af en afhøring og må sidestilles med de tidligere omtalte samtaler, som heller ikke har karakter af afhøringer. Lydoptagelsen af samtalen kan derfor indgå som bevis i sagen. Bevisafskæringens betydning for de forudgående lydoptagelser Infiltrationen i Enner Mark Fængsel sluttede den
18. november 2020, hvor infiltratoren Fiktivt navn blev trukket ud af fængslet. Lydoptagelserne af aflytnin- side 21 gen af samtalerne mellem tiltalte og Fiktivt navn den
19. november 2020 og rum-aflytningerne den
20. og
21. november 2020 var således de seneste optagel-ser fra Enner Mark Fængsel, som anklagemyndigheden ønsker skal indgå som beviser i sagen. Retten finder, at det forhold, at aflytningerne fra den
22. og
23. november 2020 ikke kan indgå som beviser i sagen, ikke har betydning for, at de forud-gående optagelser fra Enner Mark Fængsel kan indgå som beviser i sagen, da disse ligger tidsmæssigt forud. Sammenfattende vedrørende video- og lydoptagelserne fra Enner Mark Fængsel Retten finder således, at lydoptagelserne af aflytningerne fra den 18.,
24. og
25. november 2020 – både optagelserne fra personbåret aflytning af samtaler mellem tiltalte og Fiktivt navn under gårdtur og gangfællesskab samt optagelser af rumaflytning fra tiltaltes celle – ikke kan indgå som beviser i sagen. De øvrige afspillede lydoptagelser, som alle ligger forud for den
26. novem-ber 2020, samt den afspillede videooptagelse fra gårdturen den
27. november 2020 kan benyttes som beviser i sagen. Aflytningerne i Nørre Snede Fængsel Indledningsvis bemærkes, at infiltrationen af tiltalte i form af infiltratoren Fiktivt navns besøg i Nørre Snede Fængsel fandt sted mere end 1 år efter, at tiltalte og Fiktivt navn sidst havde set hinanden i Enner Mark Fængsel. Der er afspillet lydoptagelser af rumaflytninger fra besøgsrummet i Nørre Snede Fængsel af Fiktivt navns besøg hos tiltalte den
28. december 2021 og den
29. januar,
30. marts og
31. marts 2022 samt rumaflytninger fra tiltaltes celle i Nørre Snede Fængsel. Rumaflytninger fra besøgsrum i Nørre Snede Fængsel Det fremgår af lydoptagelsen af samtalen fra Fiktivt navns første besøg hos tiltalte den
32. december 2021, at Fiktivt navn fortalte om sin sag fra Grønland, og at Fiktivt navn ledte samtalen over på deres tid sammen i Enner Mark Fængsel, samt at til-talte af egen drift bemærkede, at Fiktivt navn blev lidt sur over, at tiltalte ikke ville tale om ”det andet du snakker om” . Det fremgår af lydoptagelsen fra Fiktivt navns besøg hos tiltalte den
33. januar 2022, at Fiktivt navn også ved dette besøg talte om sin sag fra Grønland, og at der under samtalen ikke var spørgsmål fra Fiktivt navns side i relation til tiltalte. Med hensyn til lydoptagelsen af Fiktivt navns besøg hos tiltalte den
34. marts 2022 fremgår det, at tiltalte af egen drift bragte sagen fra Park op og var dominerende i samtalen; det var tiltalte, der fortalte, mens Fiktivt navn var fåmælt og lyttende og overvejende svarede ”ja” , ”fuck” og i korte vendinger gav ud-tryk for opbakning. Af lydoptagelsen af Fiktivt navns besøg hos tiltalte den
35. marts 2022 fremgår det, side 22 at Fiktivt navn gav udtryk for, at han var lidt nervøs for at rejse til Portugal, og at tiltalte herefter selv kom ind på sagen fra Parken, og at der herefter taltes om sagen. Henset til den lange periode, der var forløbet, siden Fiktivt navns samtaler med til-talte den
36. og
37. november 2020, der som nævnt ovenfor, måtte sidestilles med afhøringer, sammenholdt med karakteren og indholdet af samtalerne un-der besøget den
38. december 2021 og de følgende besøg finder retten, at det forhold, at samtalerne den
39. og
40. november 2020 må sidestilles med afhøringer, ikke har betydning for, om lydoptagelserne af samtalerne fra de fire besøg kan indgå som beviser i sagen. På baggrund af en samlet og konkret vurdering af samtalerne finder retten, at samtalerne ikke kan sidestilles med afhøringer. Der er herved lagt vægt på forløbet af samtalerne, og at de spørgsmål, som Fiktivt navn stillede under samta-lerne, må findes at have karakter af ”naturlige” konversationsspørgsmål i for-hold til det, som tiltalte fortalte. Under de foreliggende omstændigheder finder retten, at Fiktivt navn ikke under samtalerne lokkede eller på anden utilbørlig måde søgte at få tiltalte til at tale om drabet i Park, således at det krænkede tiltaltes ret til ikke at udtale sig og forbuddet mod selvinkrimine-ring. Lydoptagelserne af samtalerne kan derfor indgå som beviser i sagen. Retten finder efter en konkret vurdering, at det forhold, at tiltalte var indsat i et fængsel og havde begrænset kontakt til omverdenen under afsoningen i Nørre Snede Fængsel samt et begrænset antal besøg, under de foreliggende omstændigheder ikke kan føre til en anden vurdering, herunder i forhold til, at samværet har været frivilligt. Rumaflytning i tiltaltes celle i Nørre Snede Fængsel For så vidt angår lydoptagelserne af rumaflytninger fra tiltaltes celle i Nørre Snede Fængsel, der ikke udgør samtaler mellem tiltalte og Fiktivt navn, og som er godkendt ved rettens kendelse af
41. oktober 2021 med efterfølgende forlængelser og er i overensstemmelse med legalitetskravet, kan disse ligeledes ind-gå som beviser i sagen. Sammenfattende vedrørende lydoptagelserne fra Nørre Snede Fængsel Sammenfattende finder retten herefter, at samtlige afspillede lydoptagelser fra Nørre Snede Fængsel kan indgå som beviser i sagen. Vidneforklaringen afgivet af polititjenestemand Vidne 2 ”Fiktivt navn” Retten har ovenfor bestemt, at lydoptagelserne af aflytningerne fra den 18.,
42. og
43. november 2020 i Enner Mark Fængsel – både personbårne aflyt-ninger af samtaler mellem tiltalte og Fiktivt navn under gårdtur og gangfællesskab, samt rumaflytning fra tiltaltes celle – ikke kan indgå som beviser i sagen. Vidneforklaringen fra Fiktivt navn vedrørende de samme lydoptagelser fra den 18.,
44. og
45. november 2020 kan på samme baggrund derfor ikke anvendes som bevis i sagen. side 23 Fiktivt navns vidneforklaring i øvrigt kan indgå som bevis i sagen i overensstem-melse med rettens resultat angående de øvrige video- og lydoptagelser. Sammenfatning På baggrund af det ovenfor anførte finder retten ud fra en samlet helhedsvurdering, at infiltrationen af tiltalte var et proportionalt efterforskningsmiddel. Retten bemærker herved, at infiltration som metode i dette tilfælde kunne accepteres, da der var tale om særdeles alvorlig kriminalitet, og andre efterforskningsmetoder var udtømte. Da der forelå helt særlige omstændigheder, var det efter en samlet og kon-kret vurdering ikke i strid med grundlæggende retsprincipper, herunder EMRK artikel 6, stk. 1, at infiltrationen af tiltalte fandt sted i et fængsel, hvor han var indsat til afsoning af en dom. Retten til ikke at inkriminere sig selv vedrører først og fremmest respekten for tiltaltes ønske om ikke at ville udtale sig. Det centrale er således respek-ten for den anklagedes vilje. På baggrund af en samlet og konkret vurdering af de lydoptagede samtaler mellem tiltalte og infiltratoren Fiktivt navn finder retten, at video- og lydoptagelser-ne af samtalerne – bortset fra lydoptagelserne den
46. og
47. november 2020 – ikke har karakter af eller må sidestilles med afhøringer, og at der under de foreliggende konkrete omstændigheder ikke er sket en tilsidesættelse af grundlæggende retssikkerhedsmæssige garantier i forhold til tiltalte, så som retten til ikke at udtale sig og forbuddet mod selvinkriminering. Det er derfor ikke i strid med

regler og Den Europæiske Menneskerettig-hedskonventions artikel 6, stk. 1, om retten til retfærdig rettergang, at disse beviser indgår i sagen. Samtalerne mellem tiltalte og infiltratoren Fiktivt navn i lydoptagelserne den

1. og
2. november 2020 har karakter af afhøringer og er ulovligt tilvejebragte be-viser. Der foreligger en krænkelse af retten til ikke at udtale sig og forbuddet mod selvinkriminering, som udgør helt centrale elementer i relation til en mistænkt eller sigtets retsstilling. Da der er tale om en grovere konventionskrænkelse kan lydoptagelserne den
3. og
4. november 2020 – samt lydoptagelserne den
5. november 2020, som har sammenhæng hermed – ikke indgå som beviser i sagen. Legalitetsprincippet i EMRK artikel 8, stk. 2, findes at være krænket i for-hold til lydoptagelserne foretaget med personbåret aflytningsudstyr, men på baggrund af en konkret afvejning, hvor der navnlig er lagt vægt på, at forsvarets rettigheder er respekteret, at der ikke kan antages at være tale om eneste eller afgørende bevis og karakteren af konventionskrænkelsen, er dette ikke til hinder for, at disse lydoptagelser kan indgå som beviser i sagen. Thi bestemmes: De afspillede video- og lydoptagelser af samtalerne mellem tiltalte og infiltratoren Fiktivt navn i Enner Mark Fængsel, der ligger forud for den
6. november side 24 2020, samt de afspillede rumaflytninger fra tiltaltes celle i Enner Mark Fængsel for så vidt angår optagelser, der ligger forud for den
7. november 2020, kan indgå som beviser i sagen. De afspillede lydoptagelser af samtalerne mellem tiltalte og infiltratoren Fiktivt navn fra besøgsrum i Nørre Snede Fængsel samt de afspillede rumaflytnin-ger fra tiltaltes celle i Nørre Snede Fængsel kan indgå som beviser i sagen. De afspillede lydoptagelser af samtalerne mellem tiltalte og infiltratoren Fiktivt navn i Enner Mark Fængsel fra den
8. og
9. november 2020 samt rumaflytningerne fra tiltaltes celle i Enner Mark Fængsel fra den
10. og
11. november 2020 kan ikke indgå som beviser i sagen. Vidneforklaringen afgivet af polititjenestemand Vidne 2, infiltratoren Fiktivt navn, kan – bortset fra vidnets forklaring vedrørende lydoptagelserne den 18.,
12. og
13. november 2020 – indgå som bevis i sagen. Sagen udsat. Retten hævet. Dommer 1