ECLI:DK:KBH:2023:SS0000001282 Sag om groft bedrageri af særlig grov be

Københavns Byret BIND I Bilag til dom i 21144/2018 Forklaringer Vidn e1 side 2 Indholdsfortegnelse Tiltaltes forklaring Retsmøde den

marts 2019, generelt og forhold 1 .......................................................... s. 4 Retsmøde den
august 2019, generelt og forhold 1 ........................................................ s. 9 Retsmøde den
november 2019, forhold 2, forhold 57-60, forhold 3 ............................... s. 14 Retsmøde den
november 2019, forhold 3-7 .................................................................... s. 20 Retsmøde den
november 2019, forhold 8-12 .................................................................. s. 24 Retsmøde den
november 2019, forhold 13-20 og 22-34 ............................................... s. 27 Retsmøde den
november 2019, forhold 35-52 .............................................................. s. 35 Retsmøde den
januar 2020, forhold 53-55, forhold 57-60 og udspurgt af forsvareren generelt ................................................................................................................................ s. 43 Retsmøde den
januar 2020, udspurgt af forsvareren generelt og nærmere om maskiner ............................................................................................................................................. s. 55 Retsmøde den
februar 2020, forhold 56 ....................................................................... s. 58 Retsmøde den
juni 2020, forhold 56 og gennemgang af fotomappe, forhold 1-55 ............................................................................................................................................. s. 62 Vidneforklaringer afgivet af tiltalte i sag 3-4503/2014 i retsmøde den
juni 2020 ..................................................................... s. 66 Vidne 2 (V2) Vidne 1 i retsmøde den
juni 2020 ................................................... s. 131 i retsmøde den
juni 2020 forhold 12, 25, 30, 39 og 40 ........................................................................................................................................... s. 153 Vidne 3 Vidneforklaringer om generelle forhold og i et vist omfang til flere af anklageskriftets forhold forklaring i retsmøde den
august 2019 (revisor for V1 ApS ) ................................................................................................................................ s. 167 Vidne 43's forklaring i retsmøde den
februar 2019 (medarbejder i SKAT) ........................................................................................................................................ s. 177 Vidne 13's forklaring i retsmøde den
marts 2020 (om anpartsoverdragelse af V1 ApS i januar 2009) ................................................................................................................ s. 200 Vidne 46's forklaring i retsmøde den
februar 2020 (kurator i V1 ApS under konkurs) ....................................................................................................................... s. 201 Vidne 47's side 3 forklaring i retsmøde den
november 2019 (direktør i V5 A/S m.fl.,) ......................................................................................................................... s. 205 Vidne 32's forklaring i retsmøde den
november 2019 (ansat i V1 ApS i to omgange) .................................................................................................................. s. 209 Vidne 6's forklaring i retsmøde den
november 2019 (ansat i V1 ApS fra januar 2008 til konkursen) ........................................................................................................... s. 219 Vidne 7's Vidne 4's (V4) forklaring i retsmøde den
maj 2019 (ansat i V1 ApS og tiltaltes bror) ................................................................................................................................. s. 222 Vidne 44's Vej 1 , By 4 forklaring i retsmøde den
maj 2020 (om finansieringen af byggeri i ) ......................................................................................... s. 230 i retsmøde den
maj 2020 (om anpartsoverdragelse af V1 ApS i januar 2009) ........................................................................................................... s. 232 Advokat 1 Vidne 5's (V5) forklaring i retsmøde den
juni 2020 (ansat i V1 ApS og tiltaltes bror) ............................................................................................................................... s. 235 side 4 Tiltaltes forklaring Retsmøde den
marts 2019 Tiltalte forklarede, at han er uddannet som smed i
Han har siden da arbejdet indenfor byggebranchen som smed, håndværker og entreprenør. Han stiftede en enkeltmandsvirksomhed i 1995, Virk. 33 , der eksisterede indtil 1997-
Han har været medejer men ikke stifter af et firma, der udlejede entreprenørmateriale, V34 ApS . Det startede med at hedde V V36 ApS . Det lukkede i
Virksomheden blev kaldt V3ir k V34 ApS i 2000, da de begyndte at udleje maskiner. Det var hans bror, 5 Aps V5 , der startede virksomheden i 1995-
Tiltalte var ansat som nedriver So i starten. Han var direktør og med til at drive virksomheden, måske de tre m sidste år. De var flere om at drive virksomheden. Til sidst var Person 20 h e direktør. Virksomheden ophørte i december
Den gik konkurs, d Vidne 1 fordi konkurrenter udsatte dem for dårlig medieomtale. 3 V4 og Vidne 4 (V4) var også ansat. var chauffør. V5 og V4 5 Vidne 1 A er tiltaltes brødre og er tiltaltes far. p S Vidne 1 Han vil tro, at det var , der fik ideen til at etablere V1 ApS ( . De talte om det i familien, men han og hans brødre var ikke med tilVat træffe beslutning om at stifte selskabet. Tiltaltes rolle i V1 ApS var, at han 3 skulle udføre arbejde, med lidt folk under sig. Tiltaltes brødre var også 5 A beskæftiget i V1 ApS . De startede alle med at arbejde i V1 ApS i slutningen p
V1 ApS blev stiftet i november
Inden 2005 arbejdede tiltalteSi V34 ApS og prøvede, at få det til at fungere. Tiltalte kan ikke huske,)at der skete noget i V1 ApS indtil
Han mener, at V1 ApS lå stille i den periode. Faderen blev direktør i V1 ApS , fordi han var ejer. Det skyldtes ikke, at tiltalte var registreret i RKI. Det blev han først i
I perioden 1999-2006, måske også 2007, var han ikke registreret i RKI. Tiltalte begyndte at arbejde i V1 ApS i medio eller ultimo 2005, samtidig med sine brødre. Tiltalte begyndte at arbejde der, da tiltalte havde talt med en anden i Næstved, der havde en stor opgave. Der var 43 lejligheder, der skulle renoveres. Tiltalte talte derfor med sin far. Inden da havde V1 ApS vist solgt maling fra et konkursbo. Tiltalte fik en ansættelseskontrakt, da han startede arbejdet med Bygning 1 . Hans stillingsbetegnelse var arbejdende formand. Han kan ikke huske lønnens størrelse. Han fik løn hver måned. I starten fik han den udbetalt kontant, senere via et lønsystem. Virksomheden havde adresse på Vej 2 i Næstved, hvor der var kontor, lager og skibscontainere. Udlejeren drev også virksomhed fra adressen, en elektronikvirksomhed. Vej 2 var det første sted, de havde et lager. Det kan godt være, at V1 ApS havde adresse på faderens bopæl først. I V1 ApS arbejdede familien, det vil sige de tre brødre og faderen, samt Virksomhed 33 (Virk. 33) Virksomhed 34 ApS (V35 ApS) Virksomhed 36 ApS (V36 ApS) side 5 nogle ansatte og underentreprenører, der varierede i antal, afhængig af opgaver, men ca. 10-20 mand. Tiltalte var ikke helt inde i, om det var ansatte eller underentreprenører. Det var hovedsageligt V5 , der ansatte folk. Tiltalte har også selv søgt efter folk, hvis han kendte nogen og havde en opgave. I så fald talte han med V5 om det, og V5 tog sig af det videre. Tiltalte kunne komme med ønsker til, hvem der skulle ansættes, og nogle gange blev det efterkommet. Tiltalte vil tro, at det var V5 , der stod for afskedigelser. Tiltalte mener ikke, at han selv har fyret nogen. Tiltaltes brødre havde også ansættelseskontrakter. Det må have været Vidne 1 , der bad dem om at arbejde der. Det var ikke tiltalte. De var en tæt familie, og de talte sammen om virksomheden til familiemiddage. Tiltalte var formand på byggepladsen i Næstved. Han beregnede priser, indhentede tilbud og førte tilsyn med pladsen. Han tog sig af de håndværksmæssige ting. V5's arbejdsopgaver var mere administrative. V4 stod for kørsel, herunder med gravemaskiner og lastbiler. Han havde stort kørekort. Efter 2005 modtog tiltalte løn ved check eller bankoverførsler. Han steg i løn i perioden, fordi han blev bedre til arbejdet. Lønnen kunne godt svinge. Han fik en fast månedlig løn og herudover betaling for overtid. Det kunne godt ske, at overtiden først blev udbetalt, når arbejdet var afsluttet. Han har ikke taget bonus fra f.eks. en kontantkasse i firmaet. Adresse 1 På var der et kontor på 15-20 kvadratmeter. En masse andre virksomheder havde også kontor der, men der var ikke en fælles reception. V1 ApS havde ikke nogen ansatte siddende der fast. V1 ApS fik Adresse 1 kontor på , da de skulle flytte fra Vej 2 i Næstved Vej 3 til , hvor der ikke var ibrugtagningstilladelse. Kontoret på Adresse 1 var indrettet med kontormøbler. Der var mapper, reoler, skrivebord, computer mm. Tiltalte har været der, men han brugte ikke kontoret. Tiltalte ved ikke, hvad der var i ringbindene. Der var nogen, der hentede post på adressen. Tiltalte vil tro, at det var V5 , der tog bilag med ud på kontoret. Tiltalte ved ikke, om der var nogen, der gjorde noget ved dokumenterne i ringbindene, eller om der var bilag i dem. Bortset fra kontoret, der blev flyttet til Adresse 1 , blev tingene fra Vej 2 Vej 3 flyttet til i
Der var ikke mange ting, men der var noget værktøj. De nåede aldrig at få ibrugtagningstilladelse på Vej 3 , så de fik aldrig adresse derude. De havde haft i alt 500 kvadratmeter på Vej 2 . De havde en Vidne 6 kontordame, , der, udover V5 , betjente kontoret. V1 ApS' papirer, bilag, fakturaer osv. var på kontoret på Vej 2 . Det var praktisk Vej 3 at flytte til , da tiltalte havde fået en byggeopgave derude. Det Vidne 1 Vej 3 var , der skrev under på lejekontrakten på , og Vidne 1 tiltalte vil tro, at vilkårene også blev drøftet med . Tiltalte var ikke med til at forhandle vilkårene, men han har nok været inde over side 6 drøftelser om størrelsen, og hvad man kunne disponere over, fordi han skulle være med til det håndværksmæssige. De fik adgang til flere bygninger over tid. De startede med at rive en masse ned, og så byggede de nyt op. De startede med at flytte ind i Adresse 2 , der kaldes Hovedmagasinet. Det er den største af bygningerne, hvor de blandt andet havde kontor. De havde 4.300 kvadratmeter indendørs og 5.000 Vidne 1 kvadratmeter udendørs. Det var det gamle Virk. 35 . Det var , der skrev under på lejeaftalen. V5 stod for at aftale vilkår vedrørende leje, depositum, datoer mv. De begyndte at bruge Hovedmagasinet i slutningen af 2006 eller i starten af
De andre bygninger kom løbende til. Den anden bygning de fik, var hallen, der er blevet brugt til at afholde Arrangement i, som var på 10.000 kvadratmeter. Den fik de medio
Tiltalte tog sig af det håndværksmæssige. V5 tog sig af detaljerne og Vidne 1 underskrev. De moderniserede Musikskolen, der var på 2.500-3.000 kvadratmeter. De skulle selv bruge halvdelen til udlejning, og Københavns Kommune skulle bruge den anden halvdel. De fik også Hal 1 på 600800 kvadratmeter indenfor og 2.000 kvadratmeter udenfor, som de selv skulle bruge, i slutningen af
De fik Hal 2 i løbet af
Der var også en betonhal ved knusepladsen, P1, på 3.000 kvadratmeter indenfor og 15.000-20.000 kvadratmeter udenfor, som de brugte løbende, mens de renoverede den. Det var vist de lejemål, V1 ApS havde på Område 1 . I Hovedmagasinet, var der tre etager. I stuen var der toiletter, kontorer, 3-4 aflåste rum med værktøj, dieselrum og lager. På
sal var der kontor, arkiv og køkken. På
sal var der trivselsrum herunder med billard, træningsrum, bordfodbold, køkken mv. I Hal 1 tæt på Hovedmagasinet var der stilladser, transportbånd, blandeudstyr, trillebør mv. I indhegningen var der lastbiler etc. I Hal 2 var halvdelen lejet ud, og i den anden halvdel var der leasede maskiner. P1 brugte de som støbehal, udenfor var der Hal 3 knuseanlæg. Ved havde de 300 skibscontainere, som blev lejet ud til håndværkere. De fyldte 2 km i længden. De havde folk boende i Musikskolen. På arbejdede der, udover tiltaltes far og brødre, én der hed . Tiltalte kan ikke huske, om Vidne 6 flyttede med derud. Resten var underentreprenører. Da de solgte V1 ApS ved udgangen af december 2008 var der nok 8-10 ansatte og underentreprenører. Tiltalte, V5 og V4 var der. Og der var et par lastbilchauffører og nogle maskinførere. Vidne 1 var syg på det tidspunkt. Vej 3 V2 Foreholdt ekstrakten, forhold 1-6, side 84, oversigt over medarbejdere, forklarede tiltalte, at Vidne 7 ikke er ham, der blev omtalt før. Vidne Vidne 7 er ” Vidne 7 ”. Han var vist ansat på fuld tid. Tiltalte havde 6 indstillet ham til ansættelse, da han kendte ham fra tidligere. Vidne 8 var maskinfører. Tiltalte indstillede også ham til ansættelse. Han kendte ham fra en byggeplads. Person 2 var lastbilchauffør, og han skulle styre en kran Virksomhed 35 (Virk. 35) side 7 på lastbilen. Tiltalte indstillede til V5 , at han skulle ansættes. Tiltalte ved ikke, hvorfor han ikke selv står på listen over medarbejdere eller, hvem der har lavet listen. V2 Tr. fra var underentreprenør. Vidne 42 var knuser og lastbilchauffør. Der var 2-3 forskellige, der hjalp med VVS. * var den kvikke af dem. De andre var mere arbejdsfolk, som V5 havde taget ind, og som assisterede * . Tiltalte ved ikke, om de var fastlønnede. De var der i perioder. Hvis der skulle bruges to mand på Hovedmagasinet, så blev de taget ind for at hjælpe * . Der var en del lastbilchauffører, der fik fast løn. Der var nok 4-5 stykker gennem tiden. Det var mest V4 , der havde med kørslen at gøre. Når der var meget at lave, så hyrede de flere folk ind. Der var nok i alt 30-40 mand, eksklusive familie, faste folk og udenlandske arbejdere. Det drejede sig om håndværkere, lastbilchauffører, maskinførere, knusefolk, støbefolk mv. Han kan ikke huske deres navne. Han omgikkes ikke socialt med dem. Vidne 2 * Vidne 7 De renoverede nogle af bygningerne på Område 1 og flyttede ind i dem. Område 1 (O1) De havde byggepladser rundt om på O1 . Hovedmagasinet krævede ibrugtagningstilladelse, men ikke de øvrige bygninger. De arbejdede for udlejeren, V5 A/S og renoverede for ca. 75 mio. kr. Tiltalte stod for renoveringerne. De havde også byggepladser rundt omkring på Sjælland, Vej 1 herunder på i By 4 , hvor de lavede kloakker, rejste betonvægge og lagde tag, der imidlertid blæste af i en storm. Det var nybyggeri på 5.000-6.000 kvadratmeter. De havde én bygning i nr. 6-8 på 6.000 kvadratmeter og en i nr. 1 på 2.500 kvadratmeter. De startede på opgaven i 2007, men i 2008 faldt spær og lægter af i en storm. De havde nok arbejdet der i halvandet år. Det varierede, hvor mange der var beskæftiget på byggepladsen. Der var måske 30-35 mand, der arbejdede på opgaven, når der skulle støbes fundamenter. Da de rejste elementer var der måske 5-8 mand og måske nogle maskinførere. Tiltalte var formand. De havde også en opgave i Augustagade på Amager. Det var V5 , der indgik aftalen, og tiltalte har formentlig kun været derude en enkelt gang for at drikke en øl med V5 . Det var 10 lejligheder, der skulle renoveres. Det var en opgave til 5-6 mio. kr. Derudover var der mange mindre opgaver på 200.000-300.000 kr. forskellige steder. Det var typisk tungt arbejde med at grave ud eller rejse vægge. Han vil tro, at der har været 30-40 opgaver i perioden 2006-
Det var forskellige af deres underentreprenører, der var formænd på opgaverne. Tiltalte besøgte måske 4-5 af stederne. Han førte ikke tilsyn. Der var en formand på, som tiltalte holdt møde med. Underentreprenørerne kom Vej 3 ud på , i firmaets trælasthandel, for at hente materialer, og tiltalte talte med dem i den forbindelse. De talte med V4 om biler. Der var travlt i perioden op til finanskrisen, så det var lidt tilfældigt, hvem der blev hyret ind. Tiltalte havde kontakten til nogen af underentreprenørerne og V5 side 8 havde kontakten til de andre, alt afhængig af hvilken type opgave det drejede sig om. Tiltalte tog sig af det håndværksmæssige og kom folk tidligt ind, kunne det godt være tiltalte, de talte med om tegningerne. Men de skulle komme tidligt, da tiltalte ofte var plørestiv efter kl. 12.
Hvis nogle håndværkere arbejdede for langsomt, lavede sjusk eller lignende, så var det tiltalte, der brokkede sig. Hvis det havde noget med penge at gøre, så tog V5 sig af det. V4 var arbejdsbien. De sad som regel i Hovedmagasinet, når de holdt møder, herunder med folk udefra. Det var et fælles sted for de faste ansatte. Alle andre steder var der larm og rod. Tiltalte opholdt sig i Hovedmagasinet, gerne i nærheden af køleskabet. Post til V1 ApS blev hentet af dem, der kørte forbi Adresse 1 . V2 Tr. Posten blev læst af Vidne 1 , V5 eller V2 fra . Hvis der kom tilbud, fik tiltalte dem. Det var tilfældigt, hvem der åbnede brevene. Han åbnede brevene, hvis de lignede noget, der var til ham, fx breve fra Starck. Han har også åbnet, sorteret og fordelt post. Det gjorde V5 , V4 , Vidne 1 og V2 fra V2 Tr. også. Det var V5 , der godkendte betalinger. Tiltalte godkendte, at arbejdet var lavet, og at der kunne ske betaling, hvis tiltalte havde været inde over en specifik opgave. Det var Vidne 1 , der sørgede for, at betaling skete. Der var ikke IT og netbank dengang, så Vidne 1 blev kørt i banken, og tog derefter ud og betalte. Det var dem på kontoret, V5 og Vidne 6 og andre kontordamer end Vidne 6 , der udskrev regninger. De havde nogle formularer, som tiltalte udfyldte. De blev givet til V5 , så betaling kunne ske. Tiltalte tjekkede ikke, om pengene gik ind. Han indberettede blot udgifterne. Der var en arkitekt, som godkendte a conto betalinger for deres kunde. Det var tiltalte, der tog samtalen, hvis en kunde ikke kunne godkende et arbejde, tiltalte havde været ind over. bestemte, hvilke maskiner der skulle købes. Tiltalte kunne indstille, hvilke maskiner der skulle købes. Det kom an på, hvilket udstyr der var tale om, hvem der testede maskinerne og aftalte priserne. Tiltalte kendte ikke Virksomhed 32 ApS nogen af leverandørerne privat. Fra Vidne 38 kendte han . Han havde lært ham at kende gennem en anden entreprenør i slutningen af 2006, måske i
Tiltalte er ikke sikker på, at Virksomhed 18 ApS har leveret noget til V1 ApS . Han kan ikke huske at Vidne 39 have mødt . Navnet Vidne 40 siger ham ikke noget, og han mener ikke at have mødt ham, men han kan ikke udelukke det. Firmanavnet har han hørt. Forurettede 1 (F1) fra V17 ApS har han kendt fra starten af årtusindskiftet. F1 lavede alt muligt. Han leverede maskiner og udførte arbejde for dem. Vidne 35 var F1's søn. Vid. 35 var ikke maskinleverandør til V1 ApS . V5 Der var et bogholderi i V1 ApS . Han vil formode, at ind- og udbetalinger blev bogført. Det var kontordamerne, der gjorde det, herunder Vidne 6 . Han havde ikke noget med kontordamerne at gøre, hvorfor han Vidne 35 (Vid. 35) side 9 ikke kan huske navnene på de andre. Tiltalte havde et kontor på det indskudte dæk i Hovedmagasinet. Her havde han i et skuffedarium sine tegninger, byggesager, budget mv. Han havde ikke noget med regninger at gøre. Det var V5 eller kontordamerne, der tog sig af regningerne og havde dem liggende. Hvis der var et tilbud på en maskine, så kom V5 og spurgte, f.eks. tiltalte, om han kunne bruge maskinen, og hvor mange indtægter den kunne generere. Hvem V5 henvendte sig til, kom an på, hvem der vidste noget om det, og hvem der skulle bruge maskinen. Det var tiltaltes far, der sørgede for, at regninger blev betalt i banken. Retsmøde den
august 2019 Tiltalte forklarede, vedrørende bogholderiet i V1 ApS , at han ikke ved, hvem bogholderen henvendte sig til, hvis vedkommende var i tvivl om en postering. Han er ikke selv blevet spurgt hertil. Han ved ikke, hvor bogholderiet blev opbevaret, men han vil tro, at det blev opbevaret på et arkiv på Område 1 . V1 ApS havde bankkonto i Danske Bank og Forstædernes Bank. Han ved ikke, om V1 ApS havde de pågældende bankkonti samtidig. Vidne 1 disponerede over V1 ApS' bankkonto. Tiltalte kunne ikke disponere over bankkontoen. V1 ApS havde en revisor ved navn * . Tiltalte kan ikke huske hans efter- navn. Tiltalte ved ikke, hvilket arbejde revisoren var ansat til at lave, men det var højst sandsynligt regnskabet. Tiltalte ved ikke, om revisoren lavede arbejde herudover. Tiltalte ved ikke, hvem der havde kontakt til revisoren. Kontakten til revisoren afhang af opgaverne. Tiltalte havde selv kontakt til revisoren i forbindelse med konkrete byggesager, hvor tiltalte kunne have nogle specifikke spørgsmål. Han har afleveret papirer til revisoren, hvis han alligevel var på vej til byggepladsen og kom forbi. Tiltalte har talt med revisor om, hvordan det gik i V1 ApS , men han lavede ikke generelt regnskab med ham. Han husker ikke at have drøftet momsopgørelser med ham. Han har aldrig besøgt revisoren i Ringsted. Afhængig af opgaver vekslede det, hvor tit revisoren var i V1 ApS , nogle gange kom han hver anden eller tredje måned og nogle gange to gange om ugen. Tiltalte har ingen idé om, hvor mange gange han selv mødtes med revisoren. Revisoren kom også på Vej 3 Vej 3 . Tiltalte ved ikke, hvor mange gange, men mere end én gang. Anledningen kunne være, at de holdt fest eller indvielse, eller han kom for at tale om regnskaberne med kontordamerne eller om en konkret byggesag med tiltalte. Tiltalte har ikke givet instruktioner eller i øvrigt fortalt revisoren, hvordan han skulle udføre sit arbejde. V12 ApS V20 ApS Tiltalte kender eller , der var ejet af tiltaltes far. Tiltalte kan ikke huske, hvilke aktiviteter eller kunder, der var i selskabet. Tiltalte havde ingen tilknytning til selskabet og mindes ikke at have været ansat der. Han har ikke haft med driften at gøre, og han husker ikke at have disponeret på vegne af V20 ApS . Han kan godt have modtaget penge på vegne af selskabet. Han kan også godt have udbetalt penge fra V2 0 Ap S * Vidne 43 side 10 V20 ApS , i den forstand, at han kan have fået 500 kr. af sin far og så har sendt nogen afsted for at købe benzin, men han har ikke udbetalt beløb i en størrelsesorden af 100.000 kr. Han kan ikke huske, hvad V20 ApS lavede. V2 Tiltalte kan ikke huske, hvornår han lærte at kende. Han lærte ham at kende gennem arbejde. De var ikke personlige venner. Tiltalte V2 husker ikke, om han samarbejdede med , før deres samarbejV2 de i V1 ApS . Sidste gang tiltalte kommunikerede med var i V2
Han har mødt i byen efterfølgende, hvor de har hilst V2 på hinanden. De har ikke talt om denne sag. var konsulent i V1 ApS . Tiltalte mener, at V2 fik et fast beløb på 30.000 kr. om V2 måneden. Tiltalte har ikke udbetalt penge til ham. kunne herudover disponere over biler. Han tog sig en del friheder, og han havde således en Porsche Cayenne og en campingvogn finansieret gennem firmaet. Han havde også mulighed for at bruge maskiner og tage materialer til opgaver udenfor V1 ApS , hvilket han også gjorde. Tiltalte ved ikke, om det var V5 , der ansatte V2 V2 . blev tilknyttet V1 ApS i 2005-2006 med henblik på at udføre forefaldent kontorarbejde, da tiltaltes far ikke er god til tal. Han skulle køre tiltaltes far til banken, have kontakt til V2 leasingselskaber og banker. havde ikke et medejerskab i V1 ApS V2 . Tiltalte vil tro, at det var V5 , der gav besked om at V2 kontakte leasingselskaber, banker mv. Tiltalte talte med om V2 leasing af maskiner og viste leasingfolk rundt, når bad ham om det. Leasingfolkene var nysgerrige på, hvad de lavede, og tiltalte fortalte V2 dem om det. Tiltalte har også vist forsikringsselskaber rundt. V1 ApS købte værktøj og maskiner ind for , som et led i sit arbejde. Tiltalte V2 ved ikke, om han var kvalificeret til det, men så vidt tiltalte ved, var V2 maskinhandler. Da tiltalte mødte 10-15 år tidligere, V2 V2 fortalte , at han var vvs lærling. var sælger og V1 ApS . Vidne havde et værktøjsfirma, umiddelbart inden han blev tilknyttet 2 V2 indkøbte værktøj for V1 ApS , og efterhånden som opgaverne blev V2's større, skulle der indkøbes større maskiner, og opgaver vokV2 sede således. var der ikke hver dag, idet han som nævnt tog V2 sig nogle friheder. Tiltalte ringede ikke og bad om at komV2 V2 me, men stillede spørgsmål, når han var der. Vej 3 kom tit på . Tiltalte kender Person 1 fra V4 A/S . Han lærte ham at kende i starten af 00’erne. Person 1 solgte maskiner og tiltalte lejede maskiner ud. De var ikke personlige venner. Person 1 blev brugt af V1 ApS , fordi V2 han solgte maskiner. De brugte både ham og , fordi ingen af dem solgte det hele. Person 1 var ikke ansat i V1 ApS . Tiltalte ved ikke, om V1 ApS har lånt penge ud til Person 1 . Person 1 servicerede ikke nødvendigvis de maskiner, han havde leveret. Person 1 reparerede maskiner for V1 ApS , også maskiner han ikke havde solgt til V1 ApS . Tiltalte vil tro, at det var V5 , der lavede en aftale med ham om det. Tiltalte ved Virksomhed 4 A/S (V4 A/S) side 11 ikke, om der var nogen skriftlige aftaler. Tiltalte ringede til Person 1 , hvis han havde brug for reparation af en maskine på en byggeplads. Tiltalte vil tro, at det havde noget med prisen at gøre, at V1 ApS brugte Person 1 fremfor leverandøren til at reparere maskiner. Tiltalte ved ikke, om V2 har repareret og serviceret maskiner. overtog V1 ApS . Tiltalte husker ikke, hvornår eller i hvilken anledning han lærte ham at kende. Tiltalte ved ikke, hvorfor det var Vidne 3 , der overtog V1 ApS . Tiltaltes far ønskede at sælge V1 ApS , fordi han blev syg. Tiltalte har ingen kommentarer til, hvorfor det lige Vidne 3 blev , som tiltaltes far overdrog V1 ApS til, eller til om der var andre interessenter. Tiltalte husker ikke, hvilke kvalifikationer Vidne 3 Vidne 3 havde. Tiltalte aner ikke, om havde planer om at afvikle eller drive V1 ApS videre. Vidne 3 Overtagelsen skete i december
Tiltalte hørte først om overdragelsen, da hans far blev syg. Tiltalte går ud fra, at hans far ikke kunne drive V1 ApS mere. Tiltalte kendte ikke til, at V1 ApS havde økonomiske problemer. Tiltalte husker ikke, at han skulle have haft forretningsmæssige forbindelser Vidne 3 med inden. Tiltalte mindes ikke at have undersøgt Vidne 3's Vidne 3 baggrund, og han er ikke bekendt med, at havde 34 konkurser bag sig. Tiltalte husker ikke, hvad salgsprisen var, eller om Vidne 3 betalte. Tiltalte ved ikke, om der blev lavet en skriftlig aftale om købet, men det vil han tro. Han ved ikke, hvor aftalen i så fald er. Han mindes ikke at have set den. Tiltalte var til et møde med en advokat vedrørende salget. Han kan ikke huske navnet på advokaten, men det kan godt Vidne 46's passe, at det var en af ansatte. Han deltog i mødet, fordi hans far ikke kunne på grund af sygdom. Det var ikke en forhandling om salget, men en gennemgang af papirer. Der blev formentlig udarbejdet en opgørelse over, hvilke maskiner der fulgte med i salget. Foreholdt ekstrakten, Nykreditmappen, forhold 1-6, side 83, brev af
sepVidne 3 tember 2009 til "Vedr, deres stilling som direktør i selskabet V1 ApS ", forklarede tiltalte, at han ikke umiddelbart mener, at han skrev det pågældende brev. Han var på ferie fra den
februar 2009 til august
Han har ikke set brevet, og han ved ikke, hvad anledningen til brevet var, eller hvorfor det er dateret i
Foreholdt samme ekstrakt side 93-94, forklarede tiltalte, at han ikke ved, om det er de i brevet omtalte liVidne 3 ster. Ved mødet med advokaten deltog også , og de gennemgik lister. Tiltalte kan ikke huske, om der er gennemgået lister over aktiver Vidne 3 ved andre lejligheder. Tiltalte har set gå rundt og se på Vidne 3 maskiner på Område 1 . Han har dog ikke set gå rundt med lister, og han ved ikke, hvad han tjekkede. Tiltalte husker ikke, om han Vidne 3 har set se på maskiner andre steder. Efter salget omkring årsskiftet 2008/2009 talte tiltalte ikke med de ansatte side 12 specifikt om salget, men salget var ikke hemmeligt, og der var blevet talt om det til fester op til jul og nytår. Tiltalte foretog ikke dispositioner på vegne af V1 ApS efter salget. Han mener ikke, at han bistod i en overgangsfase. Han var på Område 1 en aften i januar 2009, hvor han blandt andet mødte sine brødre V5 og V4 . Der havde været indbrud derude. Han var derude flere gange i januar 2009, idet der blev begået mange indbrud. Han var også ude at tale med en ny direktør for ejendomsselskabet omkring årsskiftet. Han var indsat som ny direktør fra
december
Et af lejemålene, Musikskolen, skulle overdrages til et datterselskab af V1 ApS , da lejemålet ikke havde relevans for V1 ApS mere. Fogedforretningen blev foretaget i den store lagerbygning, hvor der har været Arrangement . Den var ikke lejet af V1 ApS . De i anklageskriftet nævnte maskiner skulle bruges, dels til egne byggeopgaver og dels til udlån og udlejning. Det var ikke V1 ApS' personale, der kørte alle maskinerne. Han ved ikke i hvor stort omfang maskinerne blev udlejet. Det kunne godt være 90 % af maskinerne i antal, der var lejet ud, men i forhold til værdien, udgjorde de måske kun 40 %, da mange af maskinerne var små. Det er et eksempel, han kan ikke sige noget om, hvordan det reelt forholdt sig i forhold til økonomien. Det afhang af, hvem der skulle leje maskinerne, hvem der stod for udlejningen. Såfremt det var én af hans underentreprenører, der skulle leje en maskine, stod han selv for det, og ellers stod hans far eller bror for det. Han vil tro, at lejerne skrev under på skriftlige lejeaftaler, og at der blev udstedt fakturaer vedrørende udlejning til eksterne. Han har ikke selv udstedt fakturaer herfor, idet han er ordblind, men han kan godt have givet oplysninger til brug for faktureringen. Han har selv været med til at indgå skriftlige lejeaftaler. Han vil tro, at lejeaftalerne er hos kurator sammen med boets øvrige dokumenter. Han kan ikke huske firmanavne på de eksterne aktører, der lejede maskiner. Han har ikke kendskab til, hvor lejeindtægten blev bogført, idet han ikke havde noget med bogføringen at gøre, og han ved ikke, hvor store lejeindtægterne var. De vidste, hvor alle maskiner var. De havde et nøgleskab med nøgler og oplysning om, hvor udlejede maskiner var. Tiltalte ved ikke, hvordan Vidne 3 tjekkede maskinernes tilstedeværelse. Han ved ikke, hvorfor leasingselskaberne ikke kunne finde maskinerne. De pågældende maskiner kan være blevet stjålet, idet der var mange indbrud. Hvis han skulle finde en specifik maskine, fx en asfaltlægger, ville han slå op på sin liste, hvor den var, tage derud og tjekke om nummeret på listen stemte med nummeret på maskinen. Mange firmaer lavede deres eget register og egen nummerering. Det gjorde V1 ApS også. De satte en plade med deres eget nummer på deres maskiner. Pladen blev sat et sted, den ikke kunne falde af. Tiltalte formoder, at der kan være sket misforståelser, idet leasingselskaberne ikke har genkendt maskinerne på grund af V1 ApS' egen skiltning. De kan have hjemtaget maskiner, der umiddelbart havde et andet nummer, end det der fremgik af deres liste, og solgt de pågældende maskiner. Tiltalte ved, at Vidne 12 , der var ansat af et konsortium af leasingselskaber, der var side 13 gået i panik, begik indbrud alle mulige steder på Område 1 og blandt andet kørte en gravemaskine igennem jordvolde og hegn, der blev klippet i stykker. Vidne 12 lavede hasarderede ting. Det var det vilde vesten. Tiltalte har set hullerne i hegnet og jordvolden. Tiltalte afsonede en fængselsstraf, den tidligere omtalte "ferie" da politiet ringede og fortalte om den igangværende sag. Han blev oplyst om sigtelser for bedrageri på samlet 64 mio. kr. Han udtalte sig ikke, idet sigtelsen ikke var nærmere præciseret. Da han fik sigtelsen nærmere præciseret, havde hans brødre fået tiltalefrafald, og han gik derfor ud fra, at det ikke var nødvendigt at udtale sig. Han er aldrig blevet spurgt ind til sagen. Han fandt ikke anledning til at fortælle, at der var et register over maskinerne, idet han sad fængslet, og da han i øvrigt fortabte muligheden for prøveløsladelse på grund af den nye sigtelse. De havde et stort antal maskiner i forhold til antallet af ansatte, da det kunne betale sig at leje de leasede maskiner ud. En gravemaskine til 150.000 kr., vil være 75.000 kr. værd efter 5 år. Den kan lejes ud for 2.500 kr. i døgnet. Tiltalte har ad forhold 1 forklaret, at V1 ApS fik den pågældende flismaskine leveret. De havde 3-4 stk. i forskellige afskygninger. Tiltalte havde fået Virksomhed 36 A/S (V36 A/S) en idé til et samarbejde med et affaldshåndteringsfirma, V36 A/S . Han havde mødt direktøren, som var italiener og vist nok hed Person 21 , og en konsulent der hed P22 . V36 A/S havde en masse træaffald. V1 ApS skulle Person 22 (P22) knuse deres træaffald, og returnere det som flis, og V1 ApS kunne til gengæld komme af med deres byggeaffald. De anskaffede sig derfor flismaskiner. Maskinen i forhold 1 kan han ikke adskille fra de andre. Tiltalte ved ikke noget om papirerne på maskinen, herunder faktura og købsaftale. Han har kun set en instruktionsbog. Tiltalte tror ikke, at de havde mange maskiner, der ikke var leasede, så papirerne må befinde sig sammen med en leasingkontrakt. Det var tiltalte, V5 , * , en ansat, tiltalte ikke kan huske efternavnet på, samt P23 og Vidne 8 , der har anvendt maskinen. Tiltalte ved ikke om V36 A/S også havde en mand ovre og blive lært op i maskinen. Tiltalte V2 Tr. kan ikke huske, om V1 ApS videresolgte maskinen til . Foreholdt ekstrakt, Nykreditmappen, forhold 1-6, side 30, faktura 1202 af
V2 Tr. februar 2007, udstedt af til LeasIT Finans A/S, forklarede tiltalte, at fakturaen ser forkert ud, da den anførte pris er for lav. Han mener derfor, at der må være tale om levering af udstyr til maskinen med det pågældende stelnummer. Den maskine, han tænker på, kostede en smule mere, måske halvanden til to millioner kr. Alternativt kan det være en brugt maskine, men han mener ikke, at de havde en maskine, der kun skulle koste ¼ af prisen. V1 ApS havde to 3060-maskiner og yderligere to screddere, så de * Vidne 42 Person 23 (P23) side 14 havde 4 screddere i alt. V2 Det var en vognmand, der kom med maskinerne, og ikke selv. Tiltalte ved ikke, hvad der blev leveret, i henhold til den pågældende V2 faktura. foranledigede transport og fakturerede leasingselskabet. Tiltalte var meget optaget af maskiner, og var nysgerrig, når han hørte, at der kom en ny maskine. Der var en løbende samhandel mellem V1 ApS V2 Tr. og . Han ved, at V1 ApS har solgt maskiner til V2 Tr. , men han ved ikke, hvem hos V1 ApS , der stod for dette, herunder udstedte fakturaer. Tiltalte har ikke gjort det. Det kan godt være V5 . V4 har i hvert fald ikke. Og tiltaltes far har heller ikke gjort det. De havde en konsuV2 lent, der tog sig af det. Det kunne således være selv, der laV2 vede fakturaen. havde mulighed for at lave alt papirarbejde. V2 Tiltalte kan godt have givet faktiske oplysninger om maskiner til brug for fakturering, hvor han fx har sendt nogle medarbejdere ud for at tjekke stelnumre på maskiner. Tiltalte ved ikke, om den pågældende scredder blev leveret, før fakturaen blev udstedt. Generelt kunne det godt ske, at der blev leveret en maskine til V1 ApS , som V2 fik oplysningerne på, og som han skrev fakturaen på baggrund af. Tiltalte har ikke talt med V2 i forbindelse med, at han udstedte fakturaer til leasingselskaberne. Tiltalte ved ikke, hvor pengene fra leasingselskaberne endte. Han kan ikke forestille sig, at V1 ApS fik nogen af de penge. Han sad dog ikke med regnskaberne. Tiltalte ved ikke, hvem der etablerede kontakt til leasingselskaberne. Foreholdt samme ekstrakt s. 25 og 26 bemærkede tiltalte, at underskriften ikke ligner hans fars. Tiltalte har set sin far underskrive leasingaftaler, men ikke den her, og det ligner ikke hans fars underskrift. Det gælder også underskriften på leverancegodkendelsen på s.
Tiltalte har ikke hjulpet i forbindelse med den pågældende leasingkontrakt, og han ved ikke, hvem der kontrollerede maskinen ved leveringen. Det var forskelligt, hvem der kontrollerede leverancerne. Tiltalte har ikke fået en kopi af fakturaen. Retsmøde den 4 november 2019 Tiltalte forklarede ad forhold 2, og foreholdt ekstrakt, forhold 1-6, Nykredit, side 167, leasingaftale, at han har set to Terex teleskoplæssere ude på O1 . V5 Det er , der har truffet den endelige afgørelse om, at de skulle indkøbes. Tiltalte har ikke umiddelbart været inde over beslutningen. Tiltalte ved ikke, hvem der leverede de to teleskoplæssere. Foreholdt, at det V2 Tr. fremgår af leasingaftalen, at er leverandør, forklarede tiltalte, at V2 V2 Tr. han vil tro, at det så var fra , der var leverandør. Tiltalte var dog ikke involveret. Tiltalte har heller ikke kendskab til eller været involveret i videresalg af teleskoplæsserne. Dokumenter vedrørende udstyret, såsom ordrebekræftelse, side 15 manualer mv, befandt sig dengang ved disken i hovedmagasinet, hvor alt lå. Han har set brugermanualer og sikkerhedsliner til teleskoplæssere i hovedmagasinet. V1 ApS havde 6-10 Terex teleskoplæssere på Område 1 . Tiltalte har ingen erindring om de to konkrete Terex teleskoplæssere. Foreholdt ekstrakten side 169, leverancegodkendelse, fastholdt tiltalte, at han ingen nærmere erindring har om de to Terex teleskoplæssere. Den slags maskiner leveres typisk på et fejeblad af en almindelig vognmand, men tiltalte husker ikke, hvilken vognmand, der kom med dem. Tiltalte kontrollerede ikke serienumre på maskinerne. Tiltalte vil dog formode, at serienumrene er blevet kontrolleret, som de plejede at blive. Tiltalte ved ikke, hvem der sørgede for betaling af leasingydelser. Men han vil gå ud fra, at V1 ApS har betalt leasingydelserne. V2 Tiltalte har besøgt på hans bopæl. Adspurgt om det var tiltalV2 tes indtryk, at var sælger af entreprenørmaskiner, herunder om han havde et showroom, forklarede tiltalte, at der engang imellem stod V2's maskiner på en p-plads ude foran bolig.Tiltalte vil tro, at V2 har købt dem hos forskellige maskinhandlere. Tiltalte har ikke kendskab til, at V1 ApS har solgt teleskoplæssere til Vidne 2 V2 . Foreholdt * betalinger, faneblad 13, fakturaer udstedt i 2007 af V1 ApS til V2 Tr. , forklarede tiltalte, at det fremgår, at V1 ApS har udstedt de pågældende fakturaer, og han vil tro, at det var kontorpersonalet, der skrev fakV2 turaerne. I 2007 var der tre kontordamer ansat. var finansmedarbejder og fik et fast beløb om måneden for det. Han kan ikke huske navnet på de pågældende kontordamer, men deres ansættelse er oplyst til V2 SKAT. Tiltalte vil umiddelbart tro, at har givet kontordamerne besked på at skrive fakturaerne. Tiltalte har ikke givet kontordamerne besked på at skrive dem. V2 Tiltalte vil tro, at har indkøbt maskiner til V1 ApS og videreV2 Tr. solgt dem til sig selv, det vil sige til . Tiltalte har hørt fra V5 , V5 V2 at det skete efter aftale med . kunne handle på V1 ApS' V2 Tr. vegne. Tiltalte har set fakturaer fra V1 ApS til for mere end en V2 million kroner. Det var, når havde købt maskiner og værtøj i V1 ApS' navn. Tiltalte var ikke involveret. Tiltalte kender ikke til årsagen, men gætter på, at det kan have haft noget at gøre med V1 ApS' bedre kreditV2 værdighed, og at det var for at hjælpe . Tiltalte havde kendV1 ApS skab til denne praksis, også mens blev drevet, og han har utallige V2 gange drøftet det med V5 . Endvidere kunne f.eks. købe en V1 ApS gammel hydraulikhammer af og lade den indgå i en handel med en V2 Tr. ny maskine i . Tiltalte ved ikke, om de fakturaer, han har set fra V1 ApS til V2 Tr. , er * Vidne 2 side 16 netop de fakturaer, som er indsat under faneblad
Han ved ikke, hvad fakturaerne i faneblad 13 vedrører. Han har ikke været involveret i V1 ApS på det plan. V2 Tr. Ad faneblad 14, fakturaer udstedt i 2008 af V1 ApS til , forklarede tiltalte, at han er rimelig sikker på, at det er ham, der har skrevet fakturaen i ekstrakten side 220, faktura af
maj 2008, med faktura nr. 1172 10674, da det hele er skrevet med småt, hvilket er en fejl, tiltalte typisk laver. Fakturaen vedrører muligvis nogle maskiner, der blev indkøbt i forbinV5 delse med en tur i udlandet, som tiltalte og tog på. De indkøbte blandt andet betonknusere, betonsakse og store hydraulikhammere til store V2 gravemaskiner. De kan have købt nogle maskiner med hjem til . Det er kun denne ene faktura, der springer i øjnene. Det samme gør sig gældende, som for fakturaerne fra 2007 i ekstrakten under faneblad 13, at han ikke kan sige noget nærmere om, hvad der er blevet solgt. Det vil være gætværk. Tiltalte var ikke på Område 1 døgnet rundt, idet han også arbejdede på andre pladser. Maskinerne kan være leveret direkte til V2 Tr. . Maskinerne omfattet af anklageskriftet udgør omkring 20-30 pct. af den samlede maskinpark på Område 1 . V1 ApS var en stor virksomhed. Der var mange kontrakter. Der var måske omkring 260-360 maskiner og 400 biler. Det er således svært at sige noget om den enkelte maskine. Tiltalte kunne ikke holde øje med hele pladsen. Foreholdt at revisoren Vidne 43 har forklaret, at V1 ApS alene ejede et par biler, og at resten var leaset, forklarede tiltalte, at dette ikke stemmer. Han har ikke yderligere at tilføje i forhold til det under faneblad 13 forklarede. Tiltalte kan ikke identificere nogen af de maskiner, der er solgt. Tiltalte var byggepladsleder, og han var ikke med til at drive virksomheden. Han V2 deltog ikke i bogholderifunktionen. Samarbejdet med har varet over flere år. Tiltalte ved ikke, hvorfor fakturaerne under faneblad 13 og 14 ikke er mere V5 detaljerede. Han har ikke drøftet dette med . Tiltalte vil tro, at den faktura, han selv har skrevet, side 220, var skrevet på samme måde, formentlig fordi der var tale om en ”nu og her”-handel. Foreholdt forhold 57-60, skattemappen, faneblad 10, fakturaer udstedt af V17 ApS til V1 ApS , forklarede tiltalte, at han ikke har set dem, og at han V5 ikke ved, hvad de vedrører. Det er højst sandsynligt , der har foV17 ApS F1 retaget indkøb hos . Tiltalte kendte fra V17 ApS . De har arbejdet meget sammen, og han har lejet maskiner hos dem. Tiltalte mener ikke, at han har købt noget fra V17 ApS i V1 ApS regi. Foreholdt forhold 57-60, skattemappen, faneblad 11, fakturaer udstedt af Virksomhed 18 ApS til V1 ApS , forklarede tiltalte, at V1 ApS har arbejdet side 17 sammen med Virksomhed 18 ApS . Der var vist to brødre i Virksomhed 18 ApS . Vidne 39 Direktøren hed . Virksomhed 18 ApS var en samarbejdspartner. V1 ApS har købt udstyr hos Virksomhed 18 ApS . Adspurgt til, hvor godt tiltalte og Vidne 39 kendte hinanden, forklarede tiltalte, at han ikke kan sige, om han måske har mødt ham i byen nogle gange, inden deres samarbejde startede. V5 Tiltalte ved, at har haft med disse handler at gøre. Tiltalte ved ikke, hvilke maskiner fakturaerne drejer sig om. Tiltale har ikke lavet en afVidne 39 tale med om køb af maskiner. Tiltalte har set fakturaer fra * i dueslaget. De havde meget samarbejde, og tiltalte vil tro, at der var flere fakturaer. Tiltalte så blot brevhovedet på de fakturaer, der lå i dueslaget. Tiltalte kan ikke ud af fakturaerne se, hvilket værktøj eller maskiner det drejer sig om køb af. Tiltalte ved ikke, hvordan fakturaerne blev betalt. * Virksomhed 18 ApS Vidne 39 Tiltalte kan have givet nogle kuverter, som tiltalte har taget fra dueslaget, men tiltalte ved ikke, om der var checks eller penge i kuverterne. Det var deres forretningsgang, at der blev lagt ting i dueslaget. Tiltalte tænkte ikke over, hvad der var i kuverterne. Der må også være andre fakturaer fra Virksomhed 18 ApS , da V1 ApS havde et større samarbejde med dem. Tiltalte har godkendt fakturaer, der vedrørte byggerier, de arbejdede sammen om. Virksomhed 18 ApS leverede folk til arbejdspladserne i By 4 og Næstved. Foreholdt forhold 57-60, skattemappen, faneblad 12, fakturaer udstedt af V37 ApS til V1 ApS , forklarede tiltalte, at han vil tro, at han kender Vidne 40 . Han har arbejdet sammen med de to brødre.Han ved ikke, hvad V1 ApS har erhvervet gennem Vidne 40 . Tiltalte vil tro, at Vidne 40 fik betaling via dueslag eller bankoverførsel. Tiltalte husker ikke, at han skulle have leveret kuverter til Vidne 40 . Tiltalte mener ikke umiddelbart, at han har set fakturaerne før. Foreholdt forhold 57-60, skattemappen, faneblad 13, fakturaer udstedt af Virksomhed 32 ApS til V1 ApS , forklarede tiltalte, at han kender Vidne 38 . Tiltalte mener, at han forud for samarbejdet i 2006, har mødt ham i byen. Tiltalte ved ikke, om han betragtede ham som en ven, måske når de blev fulde. Tiltalte mener, at fakturaerne blandt andet drejer sig om køb af minigravere. Han kan ikke udpege præcis, hvilken faktura der drejer sig om køb af minigravere, i så fald skal han have de specificerede lister, der henvises til. Tiltalte har både givet og modtaget kuverter fra dueslaget til og fra Vidne 38 V5 . Som regel var det , der udleverede kuverterne, men ellers ringede han, og fortalte tiltalte, at de lå i dueslaget. Hvis tiltalte modtog Virksomhed 37 ApS (V37 ApS) side 18 Vidne 38 kuverter fra og nogle gange , afleverede han dem i dueslaget. Det var V5 Vidne 1 , der skulle have pengene. Tiltalte vil tro, at fakturaerne vedrører entreprenørmaskiner. Han kan ikke koble de enkelte fakturaer til specifikke maskiner. Tiltalte ved ikke, hvorfor revisoren har forklaret, at V1 ApS ikke ejede maskiner. Forsvareren advokat Jakob Iuel Lunøe protesterede mod anklagerens gengivelse af revisor Vidne 43's forklaring, idet forsvareren præciserede, at revisoren forklarede, at årsopgørelserne var et øjebliksbillede. Tiltalte forklarede herefter, at han kan forklare om alle de maskiner, der var på O1 . Det var en blanding af leasede og ejede maskiner. I grove træk havde de rådighed over følgende maskiner: 4-5 stk. hydrauliske betonknusere i forskellige størrelser, 3-4 stk. store hydrauliske hammere, 30-40 stk. motorbører, herunder superskubbere, 50-60 stk. minigravere i forskellige størrelser, fra 900 kg. til de store, herunder gummigeder, minigravere, større gravemaskiner, rendegravere i forskellige afskygninger, 2 stk. betonpumper, 2-3 stk. centralsug, 3 stk. blandeværk, der også kaldes mørtel- eller betonværk, 2-3 stk. gipsanlæg, et hav af stilladsmateriel, gaffeltrucks, 5-6 stk. nye og 10-12 stk. ældre, der blev anskaffet i forbindelse med et nedrivningsarbejde, 2-4 stk. lifte, blandemaskiner, 20 stk. transportable stilladser, under 10 stk. transportbånd i forskellige længder, 25 stk. varebiler, betonbiler, herunder en lastbil med betonblander, 3-4 stk. sættevognstrailere med betonblandere, 3-4 stk. trailere med betonkanoner på, diamantværktøj, 3-4 stk. komplette sæt betonboremaskiner, 160-170 stk. biler i forskellige afskygninger, og 3-4 stk. asfaltudlæggere. Tiltalte ved, at de ikke har købt fx en 30 tons gravemaskine af en underleverandør. I forhold til alle underleverandørerne, det vil sige V17 ApS , Virksomhed 32 ApS og * , leverede de ikke udstyr, der var større, end at det kunne leveres på et fejeblad. Det har fået leveret udstyr, der højst har vejet 10 tons, fx asfaltudlæggere. Adspurgt af forsvareren advokat Niels Henrik Kromann, forklarede tiltalte, at han kan huske, at han så to Terex teleskoplæssere blive leveret på et fejeblad. Der var ofte fejring af, at de fik maskiner leveret. Tiltalte gik op i levering af maskiner. Tiltalte tror ikke, at han har set lige netop de to Terex teV2 leskoplæssere hos . Tiltalte husker, at han engang så en 8003 8 tons gravemaskine på parkeV2 ringspladsen ved og grunden til, at han kan huske det er, at hans datter var med og sad på den. Tiltalte forklarede ad forhold 3, at V1 ApS har fået leveret en Bomag tromle, V5 som de selv hentede på Sydsjælland. besluttede endvidere at * Virksomhed 18 ApS side 19 anskaffe to Bomag tromler under en tur til Tyskland. Tiltalte sagde god for det, da de skulle bruge dem til asfaltarbejde ude på O1 . Tiltalte ved ikke, hvem leverandøren af Bomag tromlerne var, men det må have været V2 V2 Tr. . De havde tre Bomag tromler, og i hvert fald to af dem, kom Tr. fra udV1 ApS' landet. To af tromlerne blev hentet i Tyskland af egne biler. V1 ApS V2 var transportøren. Tiltalte vil tro, at tjente penge på det. V5 Tiltalte og var i Tyskland og Holland, hvor de besøgte flere V2 forskellige maskinleverandører. Tiltalte mener, at havde bedt V5 V5 , om at holde øje med Bomag tromler, og ringede V2 V2 og talte med på turen. Tiltalte vil tro, at betalte for Bomag tromlerne. Han ved ikke, om den ene tromle kan være omfattet af fakturaerne under faneblad 13 og
Det ville være gætværk. Foreholdt, forhold 1-6, Nykredit, side 236, forklarede tiltalte, at det var V5 V2 , der forhandlede aftaler med . Tiltalte ved ikke, om * Bomag tromlerne var kommet til hjem, da udskrev fakturaen til LeasIT. Adspurgt til, om tiltalte kendte til en mulig årsag til mellemhandlerne, forklarede tiltalte, at der skal være et CE mærke på maskiner, hvis de skal sælges mellem maskinhandlere i EU. Eneleverandører i Danmark kan selv sætte prisen på maskinerne. Der kan derfor være en besparelse i at købe maskiner i udlandet, herunder amerikanske maskiner uden CE mærker, da der ikke kræves et CE mærke i USA. Det vil sige maskiner, der først er solgt til USA og derefter handlet tilbage. Maskinen ville så kunne købes billigere af et almindeligt entreprenørfirma. Tiltalte har ikke været involveret i eller talt med nogen fra LeasIT. De blev Vidne 48 opkøbt af Nykredit. Tiltalte har talt med én, der hedder , der var ansat i Nykredit, i hvert fald én gang, da hun kom med en gave til Vidne V2 på byggepladsen i By 4 . Tiltalte viste hende rundt på Område2 1 en til to gange. Tiltalte mener, at hun også havde været ansat i et andet firma, Amagerbank og/eller AB Finans. Han viste hende rundt, fordi Vidne 2 V2 bad ham om det. Tiltalte vil tro, at hun forsøgte at få flere forretninger. Hun var lidt frisk i det. Den ene gang han viste hende rundt, var hun ansat i Nykredit, og havde med V1 ApS at gøre. Tiltalte har vist mange Vidne 48 rundt. ville se de ting, Nykredit havde finansieret. Tiltalte ved ikke, om hun kontrollerede maskiner for stelnumre. Han har ikke haft Vidne 48 andre samtaler med . Person 24 Tiltalte har også talt med en person ved navn 1-2 V1 ApS Person 24 måneder efter, at var blevet solgt. skabte en masse ballade og forvirring, der førte til, at der blev oprettet et konsortium Person 24 og flere opsagde leasingaftaler med V1 ApS . ville mødes med tiltalte for at snakke, og han spurgte, hvor de havde maskinerne * V2 Tr. side 20 henne. Tiltalte fortalte ham, at han var stoppet i V1 ApS . Tiltalte fortalte, hvor de kunne finde maskinerne. Tiltalte har ikke talt med ham efterfølgende, og han ved ikke, om han fandt maskinerne. V2 Tr. Tiltalte ved ikke, om alle fakturaerne fra V1 ApS blev betalt af . Men han kan ikke forestille sig, at de havde fortsat samhandlen, hvis der ikV2 Tr. ke var blevet betalt. Tiltalte har ikke modtaget store beløb fra . V1 ApS Han har hverken fået checks personligt eller til . Han har modtaget masser af papirer, som han har lagt i dueslaget, og han ved ikke, om der har været checks i dem. Retsmøde den
november 2019 Tiltalte (T1) forklarede supplerende foreholdt ekstrakten, forhold 1-6, Nykredit ad forhold 3, s. 231, at V1 ApS har modtaget den Bomag tromle, som er nævnt i leasingaftalen. Han har ikke selv kontrolleret stelnummeret, men han vil tro, at V5 har gjort det. Det var hans opgave. Han har set V5 gå rundt om maskinerne, men ved ikke præcist, hvad han har lavet. V2 Det var V5 eller , der har besluttet anskaffelsen. V2 havde kompetence til at beslutte det. Han var ledende medarbejder V2 i V1 ApS sammen med V5 . havde med leasing, indV2 køb og økonomi at gøre. Det var han ansat til af V5 . betalte alle regninger, der blev betalt ved hjælp af computer, og han kunne indgå leasingaftaler på vegne af V1 ApS . V2 traf også beslutning om indkøb af maskiner. Hvis de skulle bruge en 5 tons gravemaskine, var det V2 , der kunne beslutte, hvilken type maskine der skulle købes. Det kunne også være V2 , der traf afgørelse om at indkøbe en 5 tons gravemaskine. Tiltalte kunne godt fortælle V5 , at de ville kunne spare nogle penge, hvis de anskaffede den og den maskine. Men den endelige beslutning blev truffet af V5 . V2 Tr. Leverandøren af tromlen var ifølge kontrakten . Tiltalte har ikke V5 forhandlet prisen. Det var kun , der kunne forhandle prisen. Forespurgt om Bomag tromlen blev solgt af V1 ApS , har tiltalte generelt forklaret, at han af V5 efter salget af V1 ApS / konkursen har fået V2 fortalt, at papirgangen kunne være, at købte en maskine i V1 V1 ApS' navn og efterfølgende solgte den ved en salgsfaktura til V2 Tr.Ap S V2 Tr. , eventuelt ved en mellemregning. solgte efterfølgende maskinen til leasingselskabet, og derefter indgik V1 ApS i en leasingV2 kontrakt vedrørende maskinen via . Tiltalte vidste, at det kunV1 ApS ne forholde sig sådan, før blev solgt, men han havde ikke kendskab til omfanget. Han ved ikke, hvem der betalte, når en maskine var købt i V1 ApS' navn. Han har ikke deltaget i den proces. Han kan ikke side 21 sige noget om betaling, levering etc. Papirgangen i forhold 3 kan godt have V2 været som beskrevet generelt, men han ved det ikke. Det var , der stod for det. V1 ApS var ikke involveret. Tromlen er ikke blevet solgt af V1 ApS , efter at selskabet har indgået leasingaftalen. Tiltalte har ikke haft noget med aftalerne om Bomag tromlen at gøre. V2 Tr. Foreholdt, at skrev meget præcise fakturaer, mens de fakturaer V2 Tr. som V1 ApS skrev til var meget upræcise, har tiltalte forklaret, at det ved han ikke noget om. Han har som tidligere forklaret kun skrevet en enkelt faktura, og han har skrevet det, han er blevet bedt om af V2 eller V5 . Tiltalte har været med på messer og lignende. Han har også set maskiner, der bleve leveret, men han har ikke været involveret i selve købet. Hvis V1 ApS købte en maskine, kunne den blive leveret på en byggeplads eller, hvor det ellers var aftalt. Forevist ekstrakt, forhold 1-6, Nykredit, s 236, faktura til LeasIT A/S har tiltalte bemærket vedrørende Bomag Tromle BWD211D, at det ikke fremgår af fakturaen, at det oplyste nr. 101664051421 er et stelnummer, serienummer eller registreringsnr. Det oplyste nummer kan bare være et id nr i et internt system. I leasingaftalen er det så pludselig angivet som et serienr/stelnr. V2 Tr. Maskiner, der er videresolgt til , kan være leveret til V1 ApS , før de er solgt. Tiltalte ved ikke, hvor en faktura for indkøb af Bomag tromlen er eller, hvorfor den ikke er fundet. Han ved, at der er blevet fundet Bomag tromler på byggepladsen i By 4 . Han mener, at der blev fundet to. Han ved ikke, hvorfor der er et leasingselskab, der mangler en Bomag tromle. Foreholdt leasingaftalen s. 231 har han forklaret, at han ikke mener at have set aftalen i V1 ApS . Han vidste godt, at en Bomag tromle var leaset. Det var 90 % af udstyret. Tiltalte forklarede ad forhold 4, ekstrakt 1-6, s. 287, Nykredit, at V1 ApS rådede over noget Putzmeister, men der var tale om et mindre anlæg til udsprøjtning af beton på vægge ude på Område 1 . Han ved ikke, hvad der menes med "mørtelværk". I hans verden er det et stort anlæg. De havde trykluftstransportører, som blev brugt til at flytte beton. Han har ikke kontrolleret serienumrene. V5 og V2 var de eneste, der kunne træffe beslutning om anskaffelsen. V5 kunne spørge tiltalte, om det var en god ide, og tiltalte kunne foreslå indkøb. Han har indstillet, at de anskaffede noget til at sprøjte gips. Han ved ikke, om det er dette anlæg. side 22 Putzmeister er et tysk mærke. Derfor kan den oprindelige leverandør være V2 Tr. V2 tysk. er ifølge kontrakten leverandør. produceV2's rede ikke noget selv. Tiltalte ved ikke, hvem der var leverandører, dog er trykluftstransportørerne formentlig købt i Danmark af Vidne 2 V2 . Før finanskrisen var det væsentlige i forbindelse med en leasing af maskiner de månedlige leasingydelser. Den samlede pris var ikke så vigtig, og derfor V2 er der måske ikke forhandlet pris med . Men det var kun V5 , der kunne forhandle priser, og de månedlige leasingydelser blev forhandlet af V5 . V2 Tr. Han har ikke solgt nogen af maskinerne i forhold 4 til , og han V2 har ikke givet besked om, hvad der skulle stå i fakturaen til LeasIT, ekstrakt forhold 1-6, Nykredit, s.
Også de numre, der er oplyst i denne faktura, ændrer sig i leasingkontrakten til at være serienr./stelnr. Han kan ikke forestille sig, at de i samme faktura nævnte rørlægningslasere er V2 Tr. forsynet med andet en interne id.numre for . Det blev fejret med øl, når der blev leveret maskiner, så han ved, at maskinerne i forhold 4 er leveret, og han vidste, at de var leaset. Han ved ikke, hvor maskinerne er nu. På Område 1 havde de selv identifikationsnumre på indgraverede plader og klistermærker. Han ved, at V2 har fået lavet nogen. Og tiltalte har også selv bedt om at få lavet nogen. Tiltalte forklarede ad forhold 5, ekstrakt 1-6, s. 361, Nykredit at V1 ApS fik en Doosan graver model 255 leveret. Han vidste godt, at den var leaset. Tiltalte har ikke kontrolleret stelnummeret. Han vejede 170-180 kg. dengang og kravlede ikke rundt. Det var V5 og de udenlandske arbejdere, der kontrollerede det. De havde 50-60, slovakkere, polakkere og tyskere ansat. Han ønskede en stor gravemaskine til brug for V39 A/S pladsen ved Område 2 . Han ved ikke, om det præcis er den gravemaskine, som er nævnt i forhold
Senere fik de en større maskine, og de tog den gamle hjem. Det var på det tidspunkt, hvor de begyndte at knuse træ selv. Deres leverandør V2 Tr. V2 var . Han ved ikke hvor har købt maskinen. Foreholdt samme ekstrakt, s. 366, faktura til Nykredit Leasing A/S, har tilV2 talte forklaret, at han ikke ved, hvor havde de nærmere oplysninger i fakturaen fra. Han ved ikke, om det var den gravemaskine, som "ham detektiven" kørte igennem volden ude på Område 1 . Han er sikker på, at det var den. Han tror, at de havde to maskiner i den størrelse. Den anden kørte Vidne 8 i. side 23 Tiltalte forklarede ad forhold 6, foreholdt ekstrakt forhold 1-6, Nykredit, s. 429, leasingaftale, at de to Daewoo gravere blev leveret på Område 1 . Han var klar over, at de var leasede. Beslutningen om at lease dem blev trufV2 Tr. fet af V5 . Tiltalte har ikke indstillet indkøbet til V5 . var V2 Tr.'s ifølge kontrakten leverandør. Han ved ikke, hvem der var leV2 verandør. Han har ikke fortalt , hvad der skal stå i fakturaen, V2 samme ekstrakt s.
Han ved ikke, hvor har fået oplysningerne i fakturaen fra. Det kan være, at maskinerne ikke er fundet, fordi man har kigget efter nogle forkerte numre. Mange af de maskiner, der var lejet ud, stod rundt omkring og blev aldrig hentet. Leasingkonsortiet ansatte Vidn 12 Vidne 12 . Hans ansatte fik dusør for de maskiner, de fandt. Alle var ikke elige hjælpsomme med at finde maskiner og biler. Nogen så det som en billig måde at komme til en maskine på. Tiltalte hjalp heller ikke. Han sad i fængsel. Tiltalte tilføjer, at de håndskrevne numre på forsikrings/panthaverdeklarationen, samme ekstrakt, s. 432, formentlig er stelnumrene, da de skal fremgå. Forespurgt af forsvareren, advokat Jacob Lunøe, har tiltalte forklaret, at V1 Ap V1 ApS havde plader med numre til værktøj. Hans far kunne selv indgraveS re numre i hundetegn i metalnøgleringe til det brug. Når det var større maskiner brugte de i starten klistermærker, men det var en dårlig ide på gravemaskiner og lignende. I stedet pånittede de en blikplade eller messingplade. V2 De plader blev bestilt i byen af . Han ved ikke, hvordan nummerserierne blev lavet – måske var der tale om 5 eller 10 i rækkefølge. V5 havde i " * " levet af at leje udstyr ud, og det var et system, han havde fundet på i den forbindelse. De numre, de påførte, brugte de til forsikringen. De havde all risk forsikring, som blev justeret hvert halve år, hvor alle maskiner Vidne 48 skulle gennemgås og præmien reguleres. Han husker, at kiggede på nogle numre på en container. Ellers husker han ikke, at leasingselskaberne interesserede sig for identifikation af deres materiel. Han husker, at de fik et automatisk betonanlæg uden plade, og at V2 kørte ned til Virksomhed 38 A/S og fik lavet en plade. Det anlæg blev efterfølgende solgt til Norge. Det kan være et af de anlæg, anklageren leder efter. Tiltalte forklarede vedrørende forhold 7, ekstrakt forhold 7-13, AB-finans s. 22.-23, leasingaftale, at han kan huske, at der blev drukket øl i anledning af levering af nogle Saxlifte. Men det kan være svært at se, om det lige var dem, der er nævnt i forhold 7, da numrene i leasingaftalen, side 23, er identiske. Herefter foreholdt allongen, s. 26, har han forklaret, at de er leveret. Han var klar over, at de var leasede. De tre saxlifte blev brugt i Hovedmagasinet/kontorbygningen. Minilæsseren kørte rundt med en kost. Upright Teleskop Bom liften var på Område 1 . Han har ikke kontrolleret serienumre. Han har set V5 og V2 gå rundt om bilen, da udstyret blev leveret. Det virkede som, at de tjekkede numrene. Han har ikke indstillet, at maskinerne V2 Tr. blev købt. Han har ikke kendskab til andre leverandører end , som fremgår af leasingaftalen. Han ved ikke, hvordan papirgangen har væ- * V35 ApS side 24 ret, men det kunne godt være som forklaret om under forhold 3 tidligere i dag. Tiltalte ved ikke, hvor maskinerne er blevet af Retsmøde den
november 2019 Tiltalte forklarede ad forhold 8, og foreholdt ekstrakt, forhold 7-13, AB Finans, side 140, faktura, forklarede tiltalte at han kan se, at der er faktureret en FUCHS materiale håndteringsmaskine, men han har ikke haft noget med indkøbet af den at gøre. Han har vistnok i 2007 testkørt en sådan maskine i Ringsted. Tiltalte ved ikke, hvem der har købt maskinen i Sverige. Det ser underligt ud. Han testkørte den hos importøren i Ringsted for at prøve den. Han blev imidlertid halvuvenner med dem, da en af cheferne var bekendt til en person, som tiltalte havde et anstrengt forhold til i forbindelse med * -tiden tilbage i ca.
Tiltalte ville ikke købe maskinen i forbindelse med testkørslen, da han ikke havde pengene. Men han ville undersøge, om han kunne bruge den på én af byggepladserne. Han var rundt og prøve mange forskellige gravemaskiner. Maskinen ligner en gravemaskine, den har bare gummihjul og en utroligt lang arm. De brugte FUCHS maskiner til at fjerne transformerstationer på Område 1 . Det var en opgave, de havde for V5 A/S . Tiltalte har ikke kendskab til et køb i Sverige. V34 ApS Foreholdt at tiltalte er angivet som reference på fakturaen, fastholdt tiltalte, at han ikke har været involveret i indkøbet af maskinen. Det var kun V5 eller V2 , der kunne købe maskiner, hvorfor det må være en af dem, der har indkøbt den. Han ved ikke, om de har indkøbt maskiner i Sverige. Tiltalte forklarede, at ”levering” i hans optik er den fysiske levering på pladsen, hvilken tiltalte overværede. ** er leverandør i tiltaltes øjne. Kiesel var V2 Tr. underleverandør til eller V1 ApS . Tiltalte ved ikke, hvorfor der er skrevet en faktura til V1 ApS , men det kan V2 skyldes, at indkøbte maskinen på vegne af V1 ApS og solgte V2 Tr. den videre til . V2 Tr. V2 Tr. Tiltalte ved ikke om V1 ApS solgte maskinen til . måtte jo købe maskinen et sted, inden han kunne indgå i en leasingaftale som leverandør. V1 ApS har med sikkerhed ikke solgt udstyr, efter der er indgået en leasingaftale. Foreholdt ekstrakten side 140, faktura, og side 131, leasingaftale, og at de er V2 underskrevet samme dag, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor indgik leasingaftale samme dag, som fakturaen fra Kiesel ScandiV1 ApS er dateret. navia til Spurgt hvorfor maskinen er købt af V1 ApS til 1,6 mio. kr. og solgt af V2 V2 Tr. til AB Finans for 1,8 mio. kr., hvorved der efter leasingaftalen Tr. skul- ** V2 Tr. side 25 le betales tilsvarende højere bidrag, forklarede tiltalte, at han ikke kender nærmere til den forretningsmæssige baggrund herfor, men at det er meget normalt i branchen, at der tjenes 10-15 % ved videresalg af maskiner. Foreholdt ekstrakten side 140, faktura fra Kiesel Scandinavia til V1 ApS , og V2 Tr. side 136, faktura fra til ab Finans, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvordan V1 ApS håndterede momsen. V2 Tr. var den eneste, der forhandlede priser med , og det har været V5 og V2 , der har truffet beslutning om et videresalg af maskinen til V2 Tr. . V5 Tiltalte kan ikke svare på, hvorfor der netop i forhold 8 er en faktura til V1 ApS fra leverandøren, jf. fakturaen side 140, og at der ikke findes tilsvarende fakturaer i andre forhold. Han kan ikke udtale sig generelt herom, da forholdene ikke er ens. Tiltalte anmodede om tilladelse til at udtale sig om personlige forhold, uden det blev refereret i retsbogen, med henblik på at forklare, hvorfor han ser anderledes på tingene. Retsformanden afslog at udelade dele af tiltaltes forklaring fra retsbogen. Tiltalte forklarede ad forhold 9, foreholdt ekstrakten, forhold 7-13, AB Finans, side 174, leasingaftale, at han har set V1 ApS få leveret en Dynapac asfaltudlægger. Han ved ikke, hvor den fysisk blev placeret. Den skulle formentlig bruges til at lægge asfalt. De har i hvert fald udlagt asfalt på Område 1 . Tiltalte har ikke kontrolleret stelnummeret. Det er formentlig V2 eller , der har tjekket det. V5 Tiltalte forklarede nu generelt, at han er helt sikker på, at stelnumrene på de maskiner, V1 ApS fik leveret, blev kontrolleret ved modtagelsen, da V1 ApS udlejede maskiner mv. Stelnumrene skulle derfor registreres i udlejningssystemet, før maskinerne kunne tages i drift. De registrerede nummeret fra pladen. V1 ApS' registreringssystem blev opbevaret i blå ringbind. Han vil ikke kunne fremskaffe ringbindene på nuværende tidspunkt. Det nu forklarede vedrører alle maskiner. Han er kommet i tanke om det efter de foregående dages afhøring om kontrol af stelnumre. Tiltalte har ikke indstillet anskaffelse af asfaltudlæggeren. Det har været V5 eller V2 V2 Tr. , der har truffet beslutning om det. V1 ApS har været leverandør i henholdt til leasingkontrakten. Hvis har fået V2 en faktura, så er det helt sikker foregået sådan, at har indkøbt maskiner i udlandet eller i Danmark i V1 ApS' navn, fået købet faktureret til V1 ApS , selv har håndtereret betalingen og selv har videresolgt til V2 Tr. side 26 og igen til et leasingselskab. Ingen i V1 ApS har været involveret i dette. Der er ikke leveret noget til V1 ApS , forud for at der er indgået leasingkontrakt. Generelt har maskinerne aldrig fysisk været på Område 1 , før efter leasingaftalerne blev indgået. Dette gælder samtlige forhold. V2 Tr. Foreholdt ekstrakten side 181, faktura fra til AB Finans, forklaV2 rede tiltalte, at han ikke har givet oplysninger til brug for udV2 færdigelse af fakturaen. Tiltalte ved ikke, hvorfra har fået oplysningerne. Asfaltudlæggeren var på Område 1 . Tiltalte ved ikke, hvor den er blevet af. Der kom så mange og tog maskiner, hvorfor tiltalte ikke ved, hvem der har taget den. Tiltalte husker ikke at have set leasingaftalen, men han var klar over, at maskinen var leaset. Han vidste, at finansieringen var i orden. Tiltalte forklarede ad forhold 10 og foreholdt ekstrakten, forhold 7-13, AB Finans, side 249ff, leasingaftale, og side 265, faktura, at de 5 New Holland minigravere blev leveret. Han kontrollerede ikke serienumre på maskinerne. Tiltalte har hverken indstillet, aftalt noget om eller bestemt, at de skulle indkøbes. Det kom som en overraskelse, da de blev leveret. Det må være V2 V5 eller , der har besluttet indkøbet. var leverandør i henhold til leasingkontrakten. Tiltalte ved ikV2 Tr. ke, hvordan var kommet i besiddelse af maskinerne. De er forV2 mentlig på tilsvarende vis, som beskrevet under forhold 9, købt af V2 Tr. i V1 ApS' navn og derefter solgt til . V2 Tr. Tiltalte har ikke hjulpet med at udfylde fakturaen i ekstrakten, side
Tiltalte har aldrig udfyldt fakturaer i V2 Tr.'s navn. Tiltalte har aldrig forud for, at der var indgået en leasingaftale givet oplysninger om fx et stelnummer. Men efterfølgende kan tiltalte godt have givet oplysningerne i forlængelse af, at han har sendt nogen ud for at kigge på maskinen. De brugte New Holland maskinerne til at grave med på byggepladserne på Vej 4 , By 4 og kollegiet. Det var meget små maskiner. De havde omkring 30 af dem. Tiltalte ved ikke, hvor de stod, eller hvor de blev af. Det var populære udlejningsmaskiner, så de var formentlig udlejet, og hvis lejeren af maskinen ikke har henvendt sig, kan det være årsagen til, at leasingfirmaerne ikke har kunnet finde dem. Tiltalte var klar over, at maskinerne var leasede. Det fik han at vide, efter de blev leveret. Tiltalte forklarede ad forhold 11, og foreholdt ekstrakten, forhold 7-13, AB Finans, leasingaftale side 340 og 341, at de har fået leveret en Thwaites side 27 dumper, 2 gravere og en Ahlman 6 tons maskine. Maskinerne i er ikke identificeret i leasing aftalen. Herefter foreholdt allonge til leasingaftalen, s. 344ff, forklarede tiltalte om kontrol af stelnumre som tidligere, at det var V5 eller V2 , der gjorde det. Tiltalte har hverken indstillet, afV2 talt eller besluttet anskaffelsen. Det var kun eller V5 , der kunne beslutte det. var leverandør i henhold til leasingkontrakten. V1 ApS har ikke V2 været involveret i indkøb af maskinerne. kan dog have indV1 ApS' købt maskinerne i navn og videresolgte dem, formentlig på tilsvarende vis, som beskrevet under forhold 9 og
V2 Tr. V2 Tr. Foreholdt ekstrakten side 360, faktura fra rede tiltalte, at han ikke har givet oplysninger til V2 Tr.'s fakturering. til ab Finans, forklatil brug for V2 Tiltalte ved ikke, hvor maskinerne er blevet af i forbindelse med konkursen. Tiltalte var fra det tidspunkt i fængsel i 1½ år, og han fik ikke udgang. Tiltalte vidste, at det var leasede maskiner, da de blev leveret på Område 1 . Tiltalte forklarede ad forhold 12 foreholdt ekstrakten, forhold 7-13, AB Finans, side 450, leasingaftale mellem ab Finans og V3 ApS , tiltalte, at han ikke kender til leasingaftalen. V3 ApS lejede lokaler i " Hal 4 " på Område 1 . Der var kontor-, oplags- og produktionslokaler. Tiltalte har Vidne 3 ikke set få leveret en minigraver, men tiltalte har set en V3 ApS' minigraver i lokaler. V2 Tr. Tiltalte ved ikke, hvorfor V3 ApS benyttede som leveranO1 dør. Det kan være, at de har mødtes ude på , men det er ikke noget, han V2 Tr. kender til. Han kan have introduceret eller anbefalet til V3 ApS , eller omvendt. Han husker det ikke konkret, men hvis nogen har spurgt, hvem V1 ApS brugte til finansiering, kan han godt have fortalt dem V2 Tr. V2 Tr. om . Tiltalte ved ikke, hvordan har anskaffet maskinen. Retsmøde den
november 2019 Tiltalte forklarede ad forhold 13 og foreholdt ekstrakt, forhold 7-13, AB Finans, s. 531, og forespurgt om en Rhino betonknuser RHL 532, at V1 ApS havde sådan en maskine. Han havde været på studietur i Tyskland sammen med V4 , V5 og en, som hed Navn 2 . Et sted så de på knusere og klapskovle. Det var maskiner, der vejede fra 1 til 2, 5 tons. Præcis det sted syntes han var et latterligt firma. Der var ikke stelnumre på maskinerne, og der var ikke fæste på. Derefter gik der 4-5 måneder, og så kom der en sættevogn med betonknusere og andet lignende udstyr. Han formoder, at maskinerne kom fra side 28 det pågældende firma. V5 fortalte ham, at de var købt i Tyskland. Tiltalte fik til opgave af V5 at sørge for, at der kom fæste på med beslag, således at maskinerne kunne bruges. Tiltalte talte med Person 1 fra V4 A/S maskiner, som skulle forsyne maskinerne med fæste. Da V1 ApS gik konkurs, var maskinerne ikke leveret tilbage fra V4 A/S til V1 ApS . Det er tiltaltes opfattelse, at udstyret blev afhentet hos V4 A/S af Vidne 12 fra leasingkonsortiet. Der var ikke numre på det udstyr. De numre, der var, var deres egne identifikationsnumre, der var ordnet således, at der i en æske for hver maskine ved V1 ApS' dueslag lå et foto af maskinen og et skilt. Han er sikker på, at det er det nummer, der er anført i leasingaftalen. Han er sikker på, at betonknuseren i forhold 13 var en af de maskiner. Alt udstyr, de havde af det mærke, kom fra det samme læs. Han kan ikke huske, hvad det tyske firma hed. De var mange steder. Han talte ikke med nogen i firmaet. Det var mest en hyggetur. Byen lå tæt på den hollandske grænse. Han vidste godt, at maskinerne var leasede i efteråret i 2008, men han vidste det ikke i maj
Han havde været sygemeldt på grund af sukkersyge. Maskinerne blev på Område 1 indtil efteråret 2008, hvor de blev kørt til Person 1's forretningsadresse. Tiltalte var vred over det ekstraarbejde maskinerne gav og havde intet med anskaffelsen at gøre. V2 Han kan godt have henvist mer, og det kan være det nummer, som til æsken med det interne numV2 har brugt. Tiltalte forklarede ad forhold 14 og foreholdt, ekstrakt, forhold 14, 14A, 15B, SEB Leasing Cito Leasing, s. 186- 187, faktura fra V4 A/S til Cito leasing A/S, at V1 ApS fik leveret 2 MB 90.3 betonknusere til maskinmontering. Han blev i efteråret 2008 klar over, at de var leasede. De blev leveret Vej 3 på i det samme læs, som han har beskrevet i forhold
Maskinerne havde ikke fæste og blev derfor ikke taget i brug. V4 A/S skulle montere fæste, og det skete ikke før konkursen. Tiltalte kan dog ikke helt udelukke, at en maskine er hastet igennem og leveret tilbage og brugt af V1 ApS . Vedrørende disse maskiner ringede Person 1 på et tidspunkt, inden maskinerne blev flyttet ud til V4 A/S , til V5 , fordi maskinerne skulle besigtiges af et leasingselskab. V5 brugte en dag eller to på at få dem sat frem, men leasingselskabet kom ikke, så det er noget, de kan huske i V1 ApS . Det var oprindeligt meningen, at maskinerne skulle sælges af V5 eller Vid V2 , men nogle af dem endte så på en leasingaftale og forsvandtne fra2 Person 1 . Det var V5 , der indkøbte maskinerne i V20 ApS' regi V1 ApS' eller regi i forventning om en god forretning. Han ved ikke, hvorV20 ApS for eventuelt skulle være involveret. Han ved ikke, hvorfor V4 A/S står som leverandør på betonknuserne. side 29 Foreholdt faktura fra V1 ApS til V4 A/S , samme ekstrakt, s. 187 A, forklarede tiltalte, at det sagtens kan være ham, der har skrevet fakturaen. Han ved ikke, om fakturaen vedrører det samme materiel, som V4 A/S solgte til CITO Leasing. Tiltalte forklarede ad forhold 15 A og foreholdt ekstrakt 14, 15A, 15 B, SEB V2 Tr. Leasing Cito Leasing, s. 31, faktura fra til Cito Leasing, leasingaftalen, s. 23, og bilag A til leasingaftalen, s. 29 ff, særligt s. 29, at V1 ApS havde masser af New Hollander minigravere. De havde leasede New HolV2 Tr. lander minigravere, som havde været leverandør af. Han kan ikke sige noget konkret om netop disse 5 minigravere. Han ved ikke, hvor de blev leveret. Der er blevet brugt New Hollander minigravere på Område 1 og på V1 ApS' andre byggepladser. Han har ikke kontrolleret stelnumre. V5 Han har ikke indstillet anskaffelsen. Han ved ikke, om har forV2 handlet prisen. Han har ikke givet oplysninger til brug for V2 Tr.'s faktura til Cito Leasing. Han ved ikke, hvor maskinerne er blevet af. Tiltalte forklarede ad forhold 15 B og foreholdt ekstrakt, 14A, 15A og 15 B, SEB Leasing Cito Leasing, s 32-34, særligt s. 34, faktura fra V4 A/S til Cito Leasing, dateret den 16, juni 2008, leasingkontrakt s 23, og bilag A til V2 Tr. leasingkontrakt, s 29ff, særligt s. 30 og faktura fra til V4 A/S , dateret den
juni 2008, at han ikke ved, om V1 ApS har fået den pågældende MB 90 3 betonknuser og IHI 65 gravemaskiner incl. skovle leveret. Han har kun kendskab til pladevibratorerne. Han har ikke kendskab til, V2 Tr. hvorfor har faktureret V4 A/S de maskiner, som V4 A/S har solgt til Cito Leasing eller til, om det var de samme maskiner. Han har ikke haft kendskab til leasingaftalen. Han var pladsformand og havde ikke et udvidet ansvarsområde. I forbindelse med, at tiltalte har præciseret, at leverandøren, er den part, man kan brokke sig over for, blev tiltalte spurgt, om han nogensinde havde brokV2 V2 Tr. ket sig til . Tiltalte forklarede, at han har brokket sig til over funktionsfejl mm. Han vil tro, at V5 også mange gange har V2 klaget til . Tiltalte forklarede ad forhold 16, og foreholdt ekstrakt forhold 16, Focus Leasing, leasingaftalen s. 19ff, leverancegodkendelsen, s. 21 og faktura fra V2 Tr. V2 Tr. til Focus Leasing A/S, s. 22, at V1 ApS som nævnt havde minigravere, og de har også haft over 5 TCM gastrucks. Han vidste ikke på daværende tidspunkt, at en var en leaset. Han har ikke indstillet, at V1 ApS anskaffede minigraver og gastruck. De havde 4-5 spritnye trucks fra Toyota, som var leaset/lejet hos dem. Han har ikke haft noget med papirgangene at gøre. Tiltalte forklarede ad forhold 17 A og foreholdt ekstrakt forhold 17 A-17 B, Lion Leasing, leasingkontrakt s. 112, leverancegodkendelse, s. 115, og fak- side 30 V2 Tr. tura fra til Lion Leasing A/S ff, s. 116, vedrørende 1 TCM 1,8 V1 ApS tons Truck, at har haft nogle TCM Trucks. Han husker ikke den konkrete TCM, og han har ikke kendt til leasingaftalen, før den er indgået. Han har ikke haft noget med indgåelsen af leasingaftalen at gøre. Han har ikke set, at trucken er blevet leveret. Det var kun V2 og V5 , der kunne indgå aftaler. Han vil tro, at maskinen er hjemtaget af Lion Leasing A/S. Han kan være stødt på leasingaftaler, efter aftalerne er indgået. Det har været i forbindelse med, at han har vist f.eks. forsikringsfolk rundt. Tiltalte forklarede ad forhold 17 B, ekstrakt forhold 17A-17B, Lion Leasing, V2 Tr. og foreholdt leasingkontrakt s. 23, og faktura fra til Lion Leasing A/S, at han har set nogle tvangsblandere, og han har set nogle transportbånd. V1 ApS har haft 10-20 Soroto tvangsblandere og 8-10 transportbånd. De har ikke alle været funktionsdygtige. De går nemt i stykker, når de bliver snavsede. Han har ikke set, at maskinerne er blevet leveret. Han har ikke kontrolleret stelnumre. Han har ikke foreslået anskaffelsen af maskinerne. Han må formode, at det er V2 og V5 , der har truffet beslutningen om V2 anskaffelsen. Han har ikke givet oplysninger til brug for V2 Tr. V2 Tr.'s faktura til leasingselskabet. Tiltalte forklarede ad forhold 18 og foreholdt ekstrakt, forhold 18-22, DnB Nor Leasing, leasingaftale s. 21ff, leverancegodkendelse s. 24, og faktura fra V2 Tr. til DnB Nor, s 26, at han formoder, at det fuldautomatiske mørtelværk og det fuldautomatiske betonværk blev leveret til V1 ApS , men han har ikke set dem komme. Han har set flere forskellige mørtelværk. Han har selv skrevet dateringen og Glostrup på leverancegodkendelsen. Det er måske hans fars underskrift på leverancegodkendelsen, men han tvivler på det. V1 ApS havde mørtelværk forskellige steder på Område 1 , herunder et mobilt værk ved hallen på betonknusepladsen og et fast på byggepladsen i By 4 . Der har været i alt 3 forskellige mobile mørtelværk på Vej 3 .I slutningen af 2008 var der et fast mørtelværk i By 4 . Det var nok bedst egnet til at blande beton. Mørtel- eller betonværk kommer an på definitionen. Han tror, at betonblandeværket i By 4 stadig står på stedet. Han har været med til at udvikle et mørtelværk, men han er ikke sikker på, at det er dette. V2 Tr. Det er V5 , der har forhandlet priserne med , og det er V5 , V2 der har besluttet at anskaffe maskinerne. Tiltalte har ikke givet oplysninger til brug for V2 Tr.'s faktura. Hvis det er det mørtelværk, han tænker på, der er omtalt her, vil han tro, at det står i Norge. Det har han fået at vide af producenten, Person 25 , Virksomhed 39 som ejer , i vist nok
V1 ApS har købt i hvert fald et mørtelværk der. Tiltalte var meget inde over det tekniske. Det var i givet fald V5 , der forhandlede priserne. Han vidste ikke, at mørtelværket blev leaset. V1 ApS solgte det ikke. Han er rimelig sikker på, at han så værket på Område 1 i januar
side 31 Han tror, at han kan have skaffet kontakten til DnB Nor gennem en Mercedes mand, han kender. Han har talt med Person 26 fra DnB Nor. Han ved ikke, hvor det andet værk er. Tiltalte forklarede ad forhold 19 og foreholdt, ekstrakt, forhold 18-22, DnB Nor Leasing, leasingaftale, s. 100, leverancegodkendelse, s. 103, og faktura V2 Tr. fra til DnB Nor, s. 106, at han har set en Thwaites 9 tons dumper. Han kan ikke huske, om V1 ApS havde mere end en. Han har også set en Neusson 8003 8 tons Graver. Han tror, at de havde flere. Han havde ikke kendskab til, at maskinerne var leasede, før leasingkontrakten forelå. Han ved ikke, hvad de har brugt dumperen til. Neusson graverne var på flere forskellige pladser. Han har hverken indstillet eller aftalt anskaffelsen. Prisen blev forhandlet af V5 eller V2 , da de var de eneste, der kunne. Han har V2 ikke givet oplysninger til brug for V2 Tr.'s faktura til DnB Nor Leasing. Han håber, at maskinerne er hjemtaget - ellers er de ude i samfundet et sted. Tiltalte forklarede ad forhold 20 og foreholdt ekstrakt, forhold 18-22, DnB Nor Leasing, leasingkontrakt s. 182, leverancegodkendelse s. 185 og faktura V2 Tr. fra til DnB Nor Finans A/S, s. 187, at han ikke har set betonknuseren og Doosan hydraulikhammeren blive leveret. De havde mange hydraulikhammere, men han ved ikke, om de var af mærket Doosan. Han vidste intet om leasingaftalerne, før de blev indgået. Han ved, at Person 26 var ude at kontrollere nogle maskiner. Tiltalte har ikke kontrolleret stelnumV2 re. Det har været V5 eller , der traf beslutning om anskafV2 felsen. Tiltalte har ikke givet oplysninger til brug for V2 Tr.'s V2 Tr.'s udstedelse af faktura til DnB Nor. Rhinoen er den betonknuser, som blev taget af detektiven, Vidne 12 , hos Person 1 . Han ved ikke, hvor Doosan hydraulikhammeren er. ... Tiltalte forklarede ad forhold 22, og foreholdt ekstrakt 18-22, DnB Nor Leasing, leasingaftale s. 252, leverancegodkendelse, s. 255, og fakturaen fra V2 Tr. til DnB Nor Finans A/S, s. 258, at han ikke har set de fire Terex teleskoplæssere blive leveret. V1 ApS har haft 8-10 teleskoplæssere. De kan godt have været af mærket Terex, men han ved det ikke. Han har først været bekendt med leasingaftalerne, efter de var indgået. Person 26 var meget striks med at komme ud og kontrollere. Han havde orden i tingene og gennemgik maskinerne. Han var professionel. Han har mødt ham flere gange på Område 1 . Tiltalte har ikke indstillet anskaffelsen af teleskoplæsserV2 ne og han har ikke kontrolleret stelnumre. Han har ikke givet V2 Tr. oplysninger til brug for fakturaen fra til DnB Nor. Han ved ikke, hvem der har besluttet anskaffelsen af teleskoplæsserne. Han formoder, at maskinerne er blevet hjemtaget. Tiltalte forklarede ad forhold 23 og foreholdt ekstrakt, forhold 23-26, V3 ApS side 32 , leasingaftalen s. 24-25, leveringserklæring s. 26, samt bilag til leasingaftale, s 27-32, at han har set udstyr svarende til det i containerne. Han har ikke set, at det blev leveret. Han har kun set et VVS-udstyr, og han ved derfor ikke, om der er kommet to containere med VVS-udstyr, som det fremgår vedrørende containerne 3 og 4, s. 29 og s.
Han har kun set en søjleboremaskine og ikke to, som nævnt under containerne 5 og
Han kan ikke sige om udstyret, han har set, nøjagtigt er det i containerne. Han har ikke set containerne 7 og 8 blive leveret, men V1 ApS har haft masser af 40 fods containere. LF-mærkerne, som er nævnt som identifikation, er Leasing Fyn mærVej 3 ker. Der var containere med værktøj på , og der var også udstyr, der var taget ud af containerne. Han har ikke indstillet, at udstyret blev anskaffet. Det må være V5 , der har truffet beslutningen om anskaffelsen. V5 har måske talt med VVS-manden om anskaffelsen af VVS-udstyret. Det kan kun være V5 , der har forhandlet priserne. Tiltalte har ikke givet V2 V2 Tr. oplysninger til brug for fakturaen fra til Leasing V1 ApS Fyn, s.
Han har ikke nogen ide om, hvor udstyret var, da blev solgt, men han vil tro, at det befandt sig på Område 1 . Tiltalte forklarede ad forhold 24, og foreholdt ekstrakt, forhold 23-26, V3 ApS , s. 74f leasingaftale, s. 77, leveringserklæring, og s. 78, faktura fra V2 Tr.De V2 Tr. til Leasing Fyn, at V1 ApS havde 2-3 Dynapac asfaltudlæggere. har været på Område 1 . Han har ikke selv kørt med dem. Han ved ikke, om de har været på andre byggepladser. Han har set to Kioti traktorer med pumpeanlæg bag på. Han har ikke set, at de blev leveret. Han ved ikke, om de maskiner, han har set, var identiske med dem i leasingkontrakten. MaskiAdresse 1 nerne har med sikkerhed ikke været leveret på i Glostrup, som det fremgår af leasingaftalen. Han har ikke været til stede ved leveringen, og han har ikke tjekket stelnumre. Han har ikke indstillet anskaffelsen af udstyret. Det er V5 eller V2 , der har besluttet anskaffelsen. V5 V2 var den eneste, der kunne forhandle pris. Han har ikke givet oplysninger til brug for V2 Tr.'s faktura til Leasing Fyn. Udstyret var på Område 1 eller ude i det ganske lande, da V1 ApS gik konkurs. Tiltalte forklarede ad forhold 25 og foreholdt ekstrakt, forhold 23-26, V3 ApS , leasingaftale, s. 198f, leveringserklæring s. 201, og faktura fra V2 Tr. til Leasing Fyn, s. 206, at han ikke har været involveret i indgåelsen af leasingaftalen. Hvis han har talt med nogen i V3 ApS om finansiering, V2 Tr. kan han godt have oplyst, at V1 ApS brugte . Hvis han har talt F1 Vidne 3 med nogen, har det været ikke . F1 var efter hans opfattelse V3 ApS . Han kender ikke umiddelbart nogen fra Leasing Fyn, så han har nok ikke omtalt dem over for F1 . Han har set nogle New Holland minigravere på V3 ApS' biler, men han kan ikke sige, om det var dem, der er omfattet af forholdet. Han har F1 kendt længe. De har nok drukket øl over 100 gange. Tiltalte har intet haft med forholdet at gøre, han har således heller ikke modtaget provision eller lignende. Han har heller ikke videregivet oplysninger til V2 til brug for V2 Tr.'s faktura til Leasing Fyn. side 33 Tiltalte forklarede ad forhold 26 og foreholdt ekstrakt, forhold 23-26, V3 ApS , leasingaftale s. 286f, leveringsaftalen s. 289, V2 Tr.'s faktura til Leasing Fyn, s. 290, at V1 ApS havde Terex teleskoplæssere, og han har set en Metalac 714 gravemaskine. Han har også set en Neuson gravemaskine, men han mener ikke, at de havde en Neuson gravemaskine med hydraulisk skift. Det må være en fejl. Han har set maskinerne på Område 1 . Han har ikke set, at maskinerne blev leveret. Han har ikke kontrolleret stelnumrene, men han ved med sikkerhed, at stelnumrene blev kontrolleret, inden maskinerne eventuelt blev udlejet. Maskinerne er ikke blevet udlejet, før der var indgået en leasingaftale. Han vidste, at V1 ApS leasede temmelig mange maskiner. V5 og V2 V2 var dem, der kunne forhandle priser. V2 har forhandlet prisen med sin leverandør. Han har ikke givet V2 Tr. oplysninger til brug for fakturaen fra til Leasing Fyn. Tiltalte forklarede ad forhold 27 og foreholdt ekstrakt forhold 27, Jyske Finans, leasingaftalen, s. 14 ff, tillæg til leasingaftalen s. 25ff, leverancegodV2 Tr. kendelse s. 33 ff og fakturaer fra til Jyske Finans, s. 52 og s. 53, at han helt sikkert aldrig har talt med Jyske Finans i V1 ApS . Han havde et anspændt forhold til dem fra tidligere. Han kan se, at Vidne 26 har skrevet under som vitterlighedsvidne på leasingaftalen, s.
Tiltalte vidste, at han ikke skulle være der, når Jyske Finans kom. Han har ikke set maskinerne, før leasingaftalen er indgået. Han har ikke set, at maskinerne blev leveret og har heller ikke kontrolleret stelnumrene. De brugte New Hollander minigravere på byggepladserne. De vejer kun 900 kg. Han har ikke indstillet anskaffelsen. Han ved ikke, hvem der har taget beslutning om anskaffelsen. V2 Han har ikke givet oplysninger til brug for V2 Tr.'s fakturaer. Han er 100 % sikker på, at de maskiner er ude at køre. De var gode at leje ud. Leasingkonsortiet kunne have kigget i udlejningsmappen. Han ved ikke, hvor maskinerne er nu. Tiltalte forklarede ad forhold 28 og foreholdt ekstrakt forhold 28-30, Jyllands Leasing, leasingaftalen, s. 11f, leverancegodkendelse s. 13, faktura fra V2 Tr. til Jyllands Leasing, s. 15, at de havde 2-3 asfaltudlæggere. Han ved, at de havde et sæt inkl. tromle. Han har ikke set, at den pågældende maskine blev leveret. Han vidste, at en stor del af V1 ApS' maskiner var leasede. Han har ikke indstillet anskaffelsen. De havde andre asfaltudlæggeV2 re. Han har ikke givet oplysninger til om, hvad der skulle stå V2 Tr.'s i faktura til Jyllands Leasing. Han går ud fra, at asfaltudlæggeren stod på Område 1 under tag i Hal 2 . Tiltalte forklarede ad forhold 29 og foreholdt ekstrakt, forhold 28-30, Jyllands Leasing, leasingaftalen, s. 90f, leverancegodkendelsen s. 92, og faktuV2 Tr. ra fra til Jyllands Leasing, at han har set minigravere af mærket New Holland og IHI hos V3 ApS . IHI’en kan han huske, da den ikke bruges af så mange professionelle. Det var hans opfattelse, at det var F1 , som drev virksomheden. Han kan helt henholde sig til sin side 34 forklaring i forbindelse med forhold
Tiltalte forklarede, ad forhold 30, og foreholdt ekstrakt forhold 28-30, Jyllands Leasing, leasingaftalen, s. 186f, leverancegodkendelse, s. 188, og fakV2 Tr. tura fra til Jyllands Leasing, s 192, samt forevist foto af Neusson Dumper, at han har set den på V3 ApS' trailer utallige gange. Han F1 er rimeligt sikker på, at lejede både en firehjulstrækker og trailer, så han kunne køre rundt med den. Han ved ikke, hvor de brugte den eller, hvor den befandt sig i slutningen af 2008 eller i
Han kan helt henholde sig til sin forklaring i forbindelse med forhold
Tiltalte forklarede ad forhold 31 og foreholdt ekstrakt, forhold 31-34, Sydleasing, leasingaftalen, s. 12ff, leveringsgodkendelse, s. 20, og faktura fra V2 Tr. V2 Tr. til Sydleasing, s. 21, at hvis det er de anlæg, han tror, så har de haft tre anlæg. Han ved ikke, hvor det konkrete anlæg er. Han har hverken været til stede under leveringen af anlægget eller kontrolleret serienummeret. Han vidste, at der var en mulighed for, at anlæggene var leasede. De blev brugt på flere byggepladser, herunder på Område 1 , til at sprøjte gips på. Det var tyske medarbejdere, der betjente dem. De er blevet brugt i Augustagade på Amager, hvor V1 ApS lavede 10-12 lejligheder og muligt også på byggepladsen i Næstved. Han har ikke indstillet anskaffelsen af maskinerne. Det er V5 , der har truffet beslutningen. Han er den eneste, der kan tale tysk. V2 Maskinerne gik i stykker hele tiden. Han har ikke givet oplysninger til brug for V2 Tr.'s faktura til Sydleasing. Anlæggene har Område 1 helt sikkert været på , men han ved ikke, om de var der i december 2008 eller i
Tiltalte forklarede ad forhold 32 og foreholdt ekstrakt, forhold 31-
Sydleasing, leasingaftale, s. 103 ff, leveringsgodkendelse s. 109 og V2 Tr.'s faktura til Sydleasing, s. 110/114, at han ikke har set mørtelværket. Han mener, at nogen har fundet på at benævne flere anlæg mørtelværker. V2 har måske fået kaldt lidt meget et mørtelværk. Han kan ikke huske så mange mørtelværker. Han står ved, at der var 2-3 mørtelværker. Han mindes ikke flere. Han synes, nu hvor han bliver foreholdt flere aftaler, at mørtelværkerne ”står i lag”, og at han har svaret på spørgsmål om mere end 2-3 stykker. Han kan muligt have fået besked om leasingaftalen, efter den er indgået. Han vil tro, at tvangsblander og transportbånd var opbevaret i Hal 1 , som dengang var en faldefærdig bygning, som nu formentlig er revet ned. De opbevarede stilladser i samme bygning, når de ikke var i brug. Det er V2 V5 eller V2 , der har anskaffet materiellet. Han har ikke givet oplysninger til brug for V2 Tr.'s faktura til Sydleasing. Han ved ikke, hvor maskiner og anlæg er. Foreholdt printet kort, blå tilbudsmappe, s. 1, med røde ringafmærkninger forklarede tiltalte, at V1 ApS rådede over kontorbygningen (Hovedmagasinet) og vest for den over Hal 1 og Hal 2 . Lidt sydøst side 35 for Kontorbygningen rådede V1 ApS over en lille del af Musikskolen og over Lærlingeskolen. Lidt nordøst for Kontorbygningen rådede de over en del af Hal 4 (S1), hvor der var indrettet trælast. På et tidspunkt, hvor de var ”mandet op” havde de folk i en lille bygning på den nordvestlige spids af Område 1 . Øst for Kontorbygningen og i nærheden af Musikskolen, Lærlingeskolen og Hal 4 havde de skibscontainere. På den østlige spids lå Knusepladsen med bygningen P
Det var ved Knusepladsen, at der stod en gravemaskine, som senere forsvandt efter at være blevet kørt igennem en vold. Tiltalte forklarede ad forhold 33 og foreholdt ekstrakt, forhold 31-34, SydleV2 Tr. asing, leasingaftale, s. 160 ff, faktura fra til Sydleasing, s 167, at de havde to-tre Dynapac asfaltudlæggere. Han var klar over, at en stor del af materiellet var leasede maskiner. Han har ikke set den blive leveret. Han har set, at der var plader på asfaltudlæggerne, når de skulle ”ud af huset”. Han har ikke registreret stelnumre. Han har ikke indstillet anskaffelsen. Det har været V5 og V2 , der har besluttet anskaffelsen. Han ved ikke, hvem V2 der har aftalt priserne. Han har ikke givet oplysninger til V2 Tr.'s brug for faktura til Sydleasing. Når leasingkonsortiet ikke har kunne finde den pågældende asfaltudlægger, vil han tro, at det skyldes, at de har kigget efter de forkerte numre, f.eks. fabriks- eller stelnummer. Desuden var entreprenørbranchen ”lidt frisk” dengang. Hvis materiellet var udlejet, ville fem ud af ti ikke have afleveret det ved V1 ApS' konkurs. Tiltalte forklarede ad forhold 34 og foreholdt ekstrakt, forhold 31-34, Sydleasing, leasingaftale s.220ff, og V2 Tr.'s faktura til Sydleasing, s. 226, at han ikke har været til stede ved leveringen af denne Terex teleskoplæsser. Han er heller ikke blevet bekendt med modtagelsen af netop denne Terex model 4013 teleskoplæsser med fjernbetjening. Han har set 8-10 teleskoplæssere af mærket Terex. Han har ikke set nogen med fjernbetjening. Han kender den ikke. Retsmøde den
november 2020 Tiltalte forklarede, ad forhold 35 og foreholdt ekstrakt, forhold 35-37, Nordisk Finans Leasing, leasingkontrakten, s. 10-11, at han ikke har set nogen Probst stenlæggervogn i 2006, men set en i slut 2007 i By 4 . Han havde en formodning om, at den var leaset. Han er ikke brolægger, han har kun set nogen køre den. Han har ikke set den blive leveret, og han har ikke kontrolleret stelnummer. Det kan kun være V5 eller V2 , der har besluttet anskaffelsen. Han ved ikke, hvem der har forhandlet priser med leverandøren af maskinen. Foreholdt transporterklæring til Nordea Finans A/S, samme Vidne 1 ekstrakt, s.12, selvskyldnerkaution underskrevet , s. 13, faktura fra Nordisk Finans Leasing A/S til Nordea Finans A/S, s. 14, meddelelse om bankoverførsel fra Nordea Finans Danmark til Nordisk Finans V2 Tr. ApS, s. 15, og faktura fra til Nordisk Finans Leasing A/S, s. 16, V2 har han forklaret, at han ikke har givet oplysninger til brug side 36 for V2 Tr.'s faktura. Han har set to stenlæggervogne i Område 1 i midt 2008, og det kan have været en af de to. Hal 1 på Tiltalte forklarede ad forhold 36 og foreholdt ekstrakt, forhold 35-37, Nordisk Finans Leasing, leasingaftalen, s. 71, at han ikke har set materiellet, 9 stk. Soroto tvangsblandere og 6 stk. Soroto transportbånd, blive leveret, men han har set tvangsblandere og transportbånd. V1 ApS havde fra 1,5 meter til 6 meter transportbånd. Den type udstyr kunne både være noget, V1 ApS havde købt, og udstyr, som blev leaset. Det er en type udstyr, som er blevet brugt på alle byggepladser. Man kan ikke mure uden tvangsblandere og transportbånd. Det har nok været V5 , der har besluttet anskaffelsen. Han ved, at der er købt flere tvangsblandere hos Stark i Næstved. Han har også været på messe i 2007 eller 2008 med Person 27 , som er Stilling i Stark, hvor de har set sådan noget udstyr. Køb og finansiering kan være sket, som forklaret i forbindelse med forholdene 9 og
Foreholdt samme ekstrakt, s. 73, transporterklæring fra Nordisk Finans Leasing A/S til Nordea. Finans A/S, s. 74, faktura fra Nordisk Finans Leasing A/S til Nordea Finans A/S, samt, s. 75, bankoverførsel fra Nordea Finans A/S til Nordisk Finans V2 Tr. Leasing A/S og s. 76, faktura fra til Nordisk Finans Leasing V2 A/S forklarede tiltalte, at han ikke har givet oplysninger til brug for V2 Tr.'s faktura. Han har set tilsvarende materiel i Hal 1 i efteråret 2008, men det er en type materiel, som også vil have stået på byggepladserne. Han kan ikke sige noget nærmere om antallet af tvangsblandere og transportbånd i Hal 1 . Tiltalte forklarede ad forhold 37 og foreholdt ekstrakt, forhold 35-37, Nordisk Finans Leasing, leasingaftalen, s 122-123, at der var mange New Holland minigravere på O1 . Han har ikke tjekket stelnumre og ved derfor ikke, om netop disse har været der. Han ved ikke, hvornår de blev leveret. De blev brugt på mindre opgaver også på etagerne på Område 1 . Der er helt sikkert nogen, der har kontrolleret stelnumrene. Han ved ikke, om det har været V5 selv eller, om V5 har bedt nogen om det. Det har været V5 eller V2 , der har besluttet anskaffelsen. Der er overvejende sandsynlighed for, at det er V5 , der har forhandlet priserne. Det var nogle af de maskiner, V5 særligt havde noget at gøre med. Tiltalte ved ikke, hvor de er V2 købt. Han har ikke givet oplysninger til brug for V2 Tr.'s faktura til Nordisk Finans Leasing A/S, s.
Der er forsvundet en del minigravere fra By 4 . Naboerne ringede en nat, hvor han tog derud. Der forsvandt 3-4 minigravere i januar
Der var et stort åbent hul i hegnet. Der var også lokale, der havde været inde på pladsen. Men V1 ApS kunne ikke bevise, at de lokale havde taget noget. Der blev indgivet politianmeldelse af V5 . Tiltalte har set politiet på stedet. V5 fik kvittering for anmeldelsen, men tiltalte ved ikke, om han stadigvæk har den. Det kan også være en af de politianmeldelser, som tiltalte har haft med til sin forsvarer. En anden forklaring på, at minigraverne ikke er fundet, kunne være, at der er ledt efter nogle forkerte numre. side 37 Tiltalte forklarede ad forhold 38 og foreholdt ekstrakt, forhold 38-40, De Laage Landen Finans Danmark, s. 10 ff, leasingaftalen, at de har haft asfaltudlæggere af mærkerne Volvo og Dynapac. Når han har set et sæt til asfaltudlægning, så består det af en asfaltudlægger, en tromle og en traktor. Han kan ikke placere to traktorer i sådan et sæt. Han var klar over, at Dynapac asfaltudlæggeren var leaset. Det blev han klar over efter leasingen. Han ved ikke, hvordan det forholder sig med de andre ting. Sættet kan godt være blevet leveret i Industriparken i Ballerup. Han ved, at han var derude, fordi der Person 28 skulle asfalteres en stor parkeringsplads. Ejeren arbejdede Person 28's Adresse 4 V40 ApS han for. firma, eller , leHal 4 Adresse 4 jede også og ejendommen i Næstved, . Han kan ikke vide, om det præcis er Dynapacen fra forhold 9 eller denne, han har F1 set. Han mener også, at lejede Dynapac asfaltudlæggeren på et tidspunkt. Tiltalte har ikke kontrolleret stelnumre. Det er V5 , der har besluttet anskaffelsen og forhandlet pris. Men tiltalte kan godt have talt med V5 om opgaven i Industriparken. Foreholdt denunciation - tillæg til V2 Tr. leasingaftalen, s. 14, og faktura fra angiveligt til De Lage LanV2 den Finans Danmark, forklarede tiltalte, at han ikke har givet V2 Tr.'s oplysninger til brug for faktura. Ad forhold 39, og foreholdt ekstrakt, forhold 38-40, Ikano Finans A/S, s. V2 Tr. 10f, leasingaftalen, og foreholdt faktura fra til Ikano Finans A/ S, s. 12, bemærkede tiltalte, at beskrivelsen af tvangsblanderne ikke er identisk mht størrelse, idet der er angivet 100 liter i leasingaftalen og 140 liter i V2 Tr. V2 fakturaen fra . Han har ikke givet oplysninger til brug for fakturaen. Tiltalte kender dog Person 29 , som i fakturaen er opgiV2 vet som kontaktperson. Det var , der henviste Person 29 til tiltalte, mens V1 ApS arbejdede i Næstved. Person 29 var interesseret i at få noget entreprise, og fik vist en entreprise på en elevatorskakt, som han lavede i sit eget eller konens firma. Tvangsblanderne har været på Område 1 . De kan meget vel være taget med hjem af nogle af de udenlandske folk i V1 ApS eller nappet af nogle folk ude på Område 1 . Mange af V1 ApS' medarbejdere var slovakker og de drev også forretning derhjemme. Der var adskillige politianmeldelser om tyveri. Han har kendskab til 4-5 stykker. Der er anmeldt tyveri af tvangsblandere fra Område 1 , fra en byggeplads i F1 Roskilde, som havde, og fra Næstved. Tiltalte forklarede ad forhold 40 og foreholdt ekstrakt, forhold 38-40, Ikano Finans A/S, s. 77, leasingaftalen vedrørende bl.a. 2 stk. New Holland minigravere og faktura, s. 80, at han ikke har kendskab til leasingaftalen eller V2 fakturaen. I slutningen af 2008 har han måske hørt, at jamreV3 ApS de sig over noget manglende betaling fra til leasingselskabet. V3 ApS V2 har også lavet noget arbejde hos . I øvrigt har tiltalte forklaret som i forhold
Tiltalte forklarede, ad forhold 41 og foreholdt ekstrakt forhold 41-44, DjS leasing, leasingaftalen vedrørende Kalmar DC 10-500, s. 12 f, og faktura fra Virksomhed 40 ApS (V40 ApS) side 38 til DjS Leasing A/S, s.14, at han har set en Kalmar truck, som var leveret af Toyota. Det er en kæmpe maskine. Han var klar over, at der var indgået en operationel leasingaftale eller en lejeaftale med Toyota. Toyota ville skulle have trucken tilbage efter et vist tidsrum. Han vidste, at V1 ApS ikke ejede trucken. Den blev brugt på containerpladsen ved Område 1 . Han så ikke trucken blive leveret. Han ved ikke, om stelnummeret blev kontrollere. Han har ikke kendskab til en maskine, der blev leaset af DjS Leasing A/S. Han har talt med Person 30 fra Toyota, hvor Person 30 fortalte tiltalte, at han havde sådan en maskine. Tiltalte kan godt have fået nogle priser af ham. Han mener ikke, at han kan have fået priser vedrørende netop denne truck. Det er V5 eller V2 , der har truffet beslutning om anV2 skaffelsen af den. Han har ikke givet oplysninger til brug for V2 Tr.'s faktura. V2 Tr. Tiltalte forklarede ad forhold 42 og foreholdt ekstrakt forhold 41-44, DjS Leasing, leasingaftalen vedrørende to Terex 4013 teleskoplæssere m/kranbom & mandskabskurv, s. 62 f, leverancegodkendelse, s. 66, faktura fra * V2 Tr. V2 Tr. til DjS Leasing A/S, at han ikke kan se underskriften på leverancegodkendelsen. Anklageren foreviste en bedre kopi, forsynet med Vidne 1's underskrift. Tiltalte forklarede, at han har set Terex teleskoplæssere V2 Tr. i V1 ApS . Under henvisning til fakturaen fra forklarede tiltalte, V1 ApS at han er 99,9 % sikker på, at ikke kørte med mandskabskurv med fjernbetjening. Hvis de har haft mandskabskurv, har det været en manuel mandskabskurv. Han mener, at teleskoplæsserne vejer omkring 13 tons. Han var klar over, at teleskoplæsserne i V1 ApS højst sandsynligt var leasede. De blev brugt med skovl m.m. på forskellige byggepladser. Han har ikke registreret stelnumre, men han er sikker på, at numrene er blevet tjekket, og at V1 ApS' egne numre er sat på, så teleskoplæsserne er indgået i deres lejesystem. De havde masser af dem. Han har ikke indstillet anskaffelsen. Det har sandsynligvis været V5 , der har forhandlet prisen af den type maskiner. Han V2 har ikke givet oplysninger til brug for V2 Tr.'s faktura. V2 Han kan ikke udelukke, at har finansieret V2 Tr.'s køb, som forklaret i forholdene 9 og
Han ved ikke, hvor de to Terex teleskoplæssere er blevet af. Han vil ikke tro, at de var lejet ud. Tiltalte forklarede ad forhold 43 og foreholdt ekstrakt forhold 41-44, Dansk Erhvervsfinansiering, leasingaftalen vedrørende bl.a. en Rhino Betonknuser RHL532, årgang 2008 s. 12ff, leverancegodkendelsen, s. 18, selvskyldnerVidne 1 V2 Tr. kaution underskrevet , s 19, og faktura fra til Dansk Erhvervsfinansiering, s. 21, at der kom en Rhino betonknuser. Han mener, at det var en del af læsset fra Tyskland, som han har forklaret om tidligere. Den var uden fæste og blev sendt til V4 A/S . Han vidste derfor ikke fra starten, at den var leaset. Han ved 100 procent, at der blev sat nummer på den. Han er 99 procent sikker på, at nummeret på maskinen er et internt V2 nummer fra V1 ApS . har kunnet tage pladen fra den æske, V1 ApS havde med fotografi og nummer og har kunnet identificere betonk- side 39 nuseren ud fra det. Hvis betonknuseren var kommet retur fra V4 A/S , fordi arbejdet var hastet igennem, har den været identificeret ved V1 ApS' eget nummer. Det var V5 , der besluttede anskaffelsen og forhandlede pris. Der foreligger kvitteringer for handlen med den tyske eller hollandske maskinhandler. Der vil man kunne se, hvor den er købt. SKAT har, så vidt han ved, oplyst, at de har lavet deres opgørelser på grundlag af kvitteringer. SKAT V2 må derfor være i besiddelse af bilagsmaterialet. Han har ikke givet oplysninger til brug for V2 Tr.'s faktura til Dansk Erhvervsfinansiering. Han går ud fra, at betonknuseren er en af de maskiner, som forvandt fra Område 1 eller V4 A/S . Tiltalte forklarede ad forhold 44 og foreholdt ekstrakt 41-44, Dansk Erhvervsfinansiering, leasingaftalen vedrørende bl.a. en fabriksny teleskoplæsser Terex model, Tele Lift Gladiator, s. 85ff, leverancegodkendelse, s. 92, Vidne 1 selvskyldnerkaution underskrevet , s. 93 og faktura fra V2 Tr. til Dansk Erhvervsfinansiering, s. 94, at han ikke ved, hvordan en Terex teleskoplæsser, model Gladiator ser ud. Den siger ham ikke noget, Gladiator peger på noget terrængående. Der er nogle begreber blandet sammen i faktura og leasingaftale. Enten er det en teleskoplæsser eller også er det en lift. Anklageren oplyste på tiltaltes forespørgsel, at der ikke forefindes et foto af den pågældende maskine i fotomappen. Tiltalte forklarede ad forhold 45 og foreholdt ekstrakt forhold 45-47, Nordea V2 Tr. Finans, leasingaftale s.11ff og s.
faktura fra til Nordea Finans Danmark A/S vedrørende fuldautomatisk mørtelværk incl. blandings computer, at han efter sin sidste forklaring har overvejet, hvad der menes med mørtelværker. De har haft flere store mørtelblandere, der har stået på et lad/en stålramme, som kunne flyttes til byggepladserne. Det kunne være dem. Han har set 4 af dem på Område 1 . De har været ved musikskolen og kontorbygningen. Steder, hvor de skulle bruge rigtig meget mørtel. Han har også set dem på lastbiler. De er blevet kørt til byggepladser. Han vil tro, at de har været forsynet med computer. Silo og vandtank har der også været. Benene fungerer som vægte og giver besked til computeren. I udseende var de lidt som betonkanoner, men ikke helt det samme, da der er forskel på mørtel og beton. Han kan sagtens have sagt til V5 , at det ville være ”fedt” med maskiner af den slags. Tiltalte har ikke kontrolleret serienummeret, men det er helt sikkert kontrolleret. Det er V5 , der har taget beslutningen V2 om anskaffelsen. De kan være anskaffet fra Sverige. Hvis det er V1 ApS , der har indkøbt til og solgt til sig selv og efterfølgende leaset ud, som forklaret om i forholdene 9 og 10, har han forhandlet priserne. Men tiltalte ved ikke, om det er foregået sådan. Han vil gå ud fra, at maskinen er blevet hjemtaget af leasingselskabet. Maskinen er for stor til, at den bare forV2 svinder. Han har ikke givet oplysninger til brug for V2 Tr.'s faktura. side 40 ... Tiltalte forklarede ad forhold 46 og foreholdt ekstrakt forhold 45-47, Nordea Finans, leasingaftalen, s. 71 ff, leveringserklæring s. 75 og faktura fra V2 Tr.'s6 V2 Tr. til Nordea Finans A/S vedrørende et fuldautomatisk mørtelværk, stk. Soroto tvangsblandere, 3 stk. Soroto transportbånd 4,5 meter og 2 stk. Soroto transportbånd 6 meter, at han har set de ting, som fremgår af fakturaen. Det er højst sandsynligt V5 , som har truffet beslutningen om anskaffelsen. Maskinerne har været registreret i V1 ApS' udlejningssystem. Han har V2 ikke givet oplysninger til brug for V2 Tr.'s faktura. Hvis det er et mørtelværk svarende til dem, han har forklaret om i forhold Virksomhed 11 45, har han set det læsset på den
eller
uge i januVidne 12 ar 2009, hvor detektiven var derude. Det var på Område 1 på containerpladsen. Der blev læsset af fra de biler, som holdt der, men han er ikke sikker på, at ikke en af bilerne nåede væk, inden politiet kom. Der manglede et par anlæg. De forsvandt. Han har også fået fortalt af V5 , at der blev hentet noget efterfølgende. Tiltalte forklarede ad forhold 47, og foreholdt ekstrakt forhold 45-47, NorV2 Tr. dea Finans, leasingaftale, s. 126 ff, og faktura fra til Nordea Finans Danmark A/S, s. 130 at han har set 2-3 Fuchs materialehåndteringsmaskiner. Han har set dem i foråret 2008, hvor de blev brugt til nedrivning af transformerstationer. Han har ikke haft nogen sikker viden om, at de var leaset. Men han vidste, at en meget stor del af V1 ApS' materiel var leaset. Han har set id-numre på alle Fuchsmaskinerne, fordi han selv har siddet i dem. De har i hvert fald været forsynet med V1 ApS' eget id-nummer. Han har ikke kontrolleret serienumre, men de har været kontrolleret til brug for udlejningssystemet. Det har været V5 , der besluttede anskaffelsen. Han ved ikke, hvor den omhandlede maskine er købt. Han ved ikke, hvem der har forhandlet leasingvilkårene. Det er ikke nemt at fodre en træknuser med en almindelig gravemaskine. Med materialehåndteringsmaskinen kunne de fodre træknuseren og fjerne materialet efterfølgende, ligesom de kunne fjerne materiale efter brug af en betonknuser. De skulle give 7.000 kr. ex. moms for at komme af med en container med 10 tons affald. I stedet knuste de det det og kom af med det gratis hos V39 A/S mod, at V1 ApS knuste beton for dem. V1 ApS ville kunne knuse det, der svarede til indholdet af 20 containere på en dag, men gjorde det ikke dagligt. Der kom også flere andre entreprenører og læssede affald af hos dem. Det vil fremgå af V1 ApS' bogholderi, da entreprenørerne betalte for det. V1 ApS har bl.a. knust for Person 31 i By 7 , der også har haft materiel hos dem. V1 ApS kunne selv fra en nedrivning producere 200-300 tons affald. Tiltalte forklarede ad forhold 48 og foreholdt ekstrakt 48-50, Sparbank, leaV2 Tr. singkontrakt, s. 11 ff, og faktura fra til Sparbank A/S, s. 14, at det er rigtigt, at denne Fuchs materialehåndteringsmaskine var billigere end den i forhold
Det ses af fakturaen, at den er fra
De havde sådan en side 41 brugt maskine med magnetanlæg og massive dæk. Den kunne suge jern op. De andre håndteringsmaskiner var med grab. Han er, efter leasingaftalen blev indgået, blevet klar over, at den var leaset. Den har været brugt på knusepladsen og inde i Hal 4 . De sorterede affald fra transformerstationer, og maskinen kan rense et større areal for søm og skruer. Han har ikke kontrolleret et serienummer, men er sikker på, at andre har tjekket et eventuelt id-nummer og påsat V1 ApS' id-nummer. Han er ikke klar over, hvor et serie- eller stelnummer sidder på maskinen. Det er ikke ham, der har foreslået eller besluttet anskaffelsen. Det var V5 . Han ved ikke, hvor den blev købt. V2 Han har ikke givet oplysninger til brug for fakturaen fra V2 V2 Tr. til Sparbank A/S. Sidst han så maskinen var den på Område 1 .Tr. Tiltalte forklarede ad forhold 49 og foreholdt ekstrakt forhold 48-50, SparV2 Tr. bank, leasingaftale s.62, ordrebekræftelse fra til Sparbank A/S, V2 Tr. s. 66-67, og faktura fra til Sparbank A/S, at V1 ApS havde nogle stykker af Mecalac 14 tons gravere, og han tror, at de havde to mobilkraner af mærket Unic. Han har set det materiel, men ved ikke om det præcis er det, der henvises til i forholdet. Han tror, at han har talt med nogen fra Sparbank A/S. V1 ApS havde besøg af en direktør og en ansat, Vidne 49 , derfra på et tidspunkt, hvor de talte om reklame på nogle biler og finansiering af det. Han tror ikke, at han har drøftet leasingkontrakten med dem. Det med bilerne var tiltaltes kæphest, og det var det, direktøren ville tale om. Før det, i 2007, har han talt med Vidne 49 ude hos V4 A/S . Det var i forbindelse med en misligholdt kontrakt, hvor Person 1 stod for at skulle hjemtage en maskine, som var leaset hos Sparbank. Tiltalte blev spurgt, om V1 ApS ville overtage kontrakten. Tiltalte nævnte det for V5 , og V1 ApS endte med at overtage kontrakten. Herefter brugte Vidne 49 tiltalte som kontaktperson i V1 ApS , og tiltalte talte med hende, hver gang hun var på besøg. Han var klar over, at Mecalac graveren var leaset. Han var ikke bekendt med, at mobilkranen var det, men han vidste, at det var sandsynligt. Han har ikke kontrolleret stelnumre, og han ved ikke, om det skete. Han indstillede V2 ikke anskaffelsen. Det har været V5 eller , der besluttede anskaffelsen. Han vil gå ud fra, at graveren er købt i Holland eller Tyskland, hvor han har set Mecalac gravere. Han var fra 2006-2008 i udlandet 20-30 gange. Tiltalte har været på drukture og besigtigelsesture i Tyskland og Holland, men han har ikke været med til at købe en Mecalac graver. Han ved Virksomhed 41 ApS (V41 ApS) med sikkerhed, at de har lejet nogle mobilkraner hos V41 ApS . Han ved ikke, hvor mobilkranen i V2 Tr.'s faktura er købt eller, hvor den er bleV2 vet af. Han har ikke givet oplysninger til brug for fakturaen V2 Tr. fra til Sparbank A/S. Gravemaskinen var en 14 tons maskine. Den blev ikke flyttet noget sted hen. Den var på Område 1 . Når den ikke er fundet, er det, fordi leasingkonsortiet har ledt efter noget forkert. Tiltalte forklarede ad forhold 50, og foreholdt ekstrakt forhold 48-50, Sparbank, leasingkontrakten, s. 124 ff, faktura fra V4 A/S til Sparbank Vest, V2 Tr. V4 A/S s. 127 og fakturaer fra til , s. 128 og s. 128 A, at han ik- side 42 V2 Tr. ke kan se fidusen i, at skulle have solgt disse maskiner til V4 A/S . Han ved ikke, om V2 Tr. har fået dem leveret. V4 A/S var V1 ApS' leverandør. Det var V4 A/S , V1 ApS reklamerede til. V4 A/S har leveret maskiner svarende til de maskiner, der er beskrevet, 2 stk. Daewoo 225 LC-V med graveskovl og hydraulikhammer. Han ved ikke, om det præcis var de maskiner, som forholdet omhandler. V1 ApS har brugt den slags maskiner på knusepladsen på Område 1 og på byggepladserne. Han har ikke selv tjekket stelnumre. Han har ikke foreslået anskaffelsen. Det kan kun have været V5 , der kan have besluttet anskaffelsen. Han tror ikke, at V4 A/S havde en sættevogn, således at de kunne aflevere maskinerne til V1 ApS . Han ved ikke, hvor maskinerne kom fra. Han har ikke været inde over, men han har afleveret kuverter med papir i fra dueslaget til V4 A/S . Han har taget kuverterne med, hvis han var ude hos V4 A/S og drøfte noget om de maskiner, der skulle forsynes med fæste. Det var en sag, han interesserede sig mere for end V5 . Der var mange af de større maskiner på Område 1 , som forsvandt som dug for solen. Forespurgt, om de kunne være stjålet, mener han, at det kan de være i hans optik. Foreholdt fakturaer fra V4 A/S , har han forklaret, at han ikke ved, hvorfor V4 A/S var leverandør. Han har ikke bedt V4 A/S være leverandør. Det ville ikke være smart, da han kan se, at udgiften er steget med 150.000 kr. Han kan sagtens have talt med Person 1 , når Sparbank Vest har været inde over. De har snakket om, at maskinerne var kommet – det har været til orientering og ikke en del af en aftale. Måske har Vidne 49 krævet, at V4 A/S skulle være leverandør, fordi V4 A/S har haft en V2 Tr. kreditramme hos Sparbank Vest. Foreholdt fakturaen fra til V4 A/S , s. 128, synes han, at det ser åndsvagt ud med priserne. V4 A/S var leverandør af maskiner til V1 ApS i flere tilfælde, som ikke er en del af sagen. Det er ikke en enkeltstående leverance. Han har ikke truffet beslutning om, at V4 A/S kom ind over som leverandør, og han har ikke bedt V2 Tr. om at fakturere til V4 A/S . Tiltalte forklarede ad forhold 51 og foreholdt ekstrakt forhold 51-52, Siemens Financial Service, og foreholdt leasingaftale, s. 13 f, faktura fra V2 Tr. V2 Tr. til Siemens Financial Services, s. 15, bilagt bilagene A-F, s. 16-21, Vidne 1 leverancegodkendelse underskrevet og faktura fra V2 Tr. V2 Tr. til De Lage Landen, s. 25 ff, har han forklaret, at V1 ApS havde nogle computere. Han ved ikke, om det var disse, som V1 ApS fik leveret. De kan have haft 20-40 arbejdsstationer. Han blev klar over, at computerne var leasede. Der var opstillet arbejdspladser rundt omkring i hovedmagasinet/kontorbygningen. Han ved ikke, hvor mange arbejdsstationer der var. Det var ikke på hans forslag, at it-udstyret blev indkøbt. Han ved ikke, hvor V2 udstyret er blevet indkøbt, eller hvor har indkøbt det udstyr, som han har faktureret til Siemens Financial Services. Tiltalte forklarede ad forhold 52 og foreholdt ekstrakt forhold 51-52, GE Capital Solutions, leasingaftale, s. 15 ff, leasingaftalens bilag 1, s. 18, pantha- side 43 Vidne 1 verdeklarationer underskrevet , s. 19 og 20, erklæring, s. Vidne 1 21, underskrevet om salg af udstyr til leverandøren, fakV2 Tr. tura fra til V4 A/S , s. 22-24, og V4 A/S' faktura til GE Capital Solutions s. 25-28, at han ikke ved, om V1 ApS har fået det pågældende materiel. Han var ude at rejse i september til afslutningen af efterårsferien i 2007, og kan derfor ikke sige noget særligt om forholdet. Han har set en schredder til træ hos V1 ApS . Men hvis man ser på V2 Tr.'s fakV4 A/S tura til , så er den schredder beskrevet med en indføringskasse Ø 3 meter. Det betyder, at den skulle være forsynet med en indføringskasse med en diameter på 3 meter. Sådan en maskine, hvis bredde vil være over tre meter, kan man ikke køre med. Alle deres schreddere har haft firkantede eller aflange indføringskasser. Han kan ikke huske at have set en med en rund indføringskasse. Forevist fotomappe, s. 32 -33, en Dopstadt schredder, forklarede han, at der ikke er et rundt hul til at smide træet ind. Det vil være et firkantet hul, således at maskinen ikke bliver mere end 2,55 meter bred. Det er det, man kan køre med uden specialtransport. Det Caddy, han har set, har været til at pudse mørtel og gips på væggene med. Et mobil blandetårn ved han ikke, hvad er. Stenlæggervogne har de haft flere af. De var orange. V1 ApS har haft en Neuson 8003 gravemaskine. Mørtelværkerne kan være dem på ramme, som han har forklaret om tidligere. Han har ikke kontrolleret serienumre på udstyret. Det har ikke været på hans forslag, at det er anskaffet. Det har været V5 eller V2 , der har truffet beslutning om anskaffelsen. Materiellet må være indkøbt mange forskellige steder. Han har ikke givet V2 V2 Tr. eller Person 1 oplysninger til brug for eller V4 A/S' fakturaer. Han har ikke nogen anelse om, hvorfor V4 A/S er inde over. Han har ikke forhandlet leasingaftalen. Men han kendte GE Capital Solution fra * tiden. Den person han kendte blev senere lastbilforhandler hos Mercedes. De kan måske have drøftet en ramme for leasing, og så har tiltalte sendt ham videre til V5 . Det kan godt være foregået sådan. Men han ved det ikke. Han har ikke drøftet de indgåede aftaler med V4 A/S eller V2 Tr. . Han var, som nævnt, ikke hjemme på det tidspunkt. Retsmøde den
januar 2020 Tiltalte forklarede ad forhold 53 og foreholdt ekstrakt forhold 53-55, Handelsbanken Finans s. 11f, leasingaftale med Handelsbanken Finans, s. 16, allonge, s. 17, leveringsgodkendelse underskrevet af Vidne 1 , s. 18f, kautionserklæring underskrevet af Vidne 1 og s. 20, faktura fra V2 V2 Tr. til Handelsbanken Finans, at han vil tro, at V1 ApS har fåetTr. leveret nye Soroto tvangsblandere og transportbånd. Materiellet blev højst Vej 4 sandsynligt leveret på i Næstved. Han har set, at der kom nyt materiel af den type på en af deres egne biler. De brugte meget af det i den periode. Han ved ikke, om det var nøjagtigt de maskiner, som er nævnt Vej 4 kontrakten. De byggede ikke i hele perioden på , så materiellet har været flyttet til nogle af deres andre byggepladser. Deres egne * V35 ApS side 44 numre var på materiellet, da han så det. Han kan sagtens have

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.

ECLI:DK:KBH:2023:SS0000001282 Sag om groft bedrageri af særlig grov beskaffenhed