VESTRE LANDSRET DOM afsagt den 3. maj 2023 Sag BS-17570/2022-VLR (10. afdeling) Sagsøger (Dødsbo) (advokat Jesper Theilmann Jensen) mod Skatteministeriet (advokat Mattias Chor) Landsdommerne Mogens He

§ 1b, stk.

1, og § 23 b, stk. 1. For at imødegå, at passiv investering i eksempelvis en mindre del af en erhvervsvirksomhed (porteføljeinvesteringer) giver adgang til nedsat bo- og gaveafgift, foreslås det for det tredje, at afgiftsnedsættelsen kun gælder, hvis ejeren eller dennes nærtstående har deltaget i virksomhedens drift i ikke uvæsentligt omfang (personligt ejede virksomheder) eller deltaget i virksomhedens ledelse (virksomheder i selskabsform), jf.

§ 1a, stk.

2, og § 23 a, stk.

1. For aktier m.v. er adgang til succession i dag betinget af, at en overdragelse skal omfatte mindst 1 pct. af indskudskapitalen i selskabet. Ved personligt ejede virksomheder gælder der ingen nedre grænse for overdragelse af virksomhedsandele med succession. Der er således ikke i tilstrækkelig grad et værn imod, at en mindre andel af en erhvervsvirksomhed erhverves med henblik på at opnå nedsættelse af bo- eller gaveafgiften." Som det ses af ovenstående er formålet med indsættelsen af arbejdstidskravet således udelukkende at imødegå proforma omlæggelse af sin passive formue samt at personer, som kun ejer en lille det af en virksomhed kan afhænde denne. Det fremgår derimod ik-ke, at intentionen med værnsreglerne har været at ramme enker, som overtager deres mands virksomhed, som ellers ville opfylde al-le krav for at kunne overdrages med nedsat afgift. Det virker såle-des som en særdeles indskrænkende fortolkning af hensigten med værnsreglerne, som med den anlagte indskrænkende fortolkning rammer langt ud over det tilsigtede formål. Vi må desuden fremhæve, at en fortolkning, hvor der sker succes-sion i den afdøde ægtefælles ejertid, er i overensstemmelse med al øvrig retspraksis, når der sker succession mellem ægtefæller. En 19 fortolkning af kravet om ejertid i boafgiftslovens § la, som er i overensstemmelse med al øvrig praksis, vil stadig være i fuld overensstemmelse med værnsreglernes formål, jf. ovenfor og vil stadig sik-re, at værnsreglerne er effektive for de, som har spekuleret i at blive omfattet af nedsat afgift og for de, som kun ejer en mindre del af en virksomhed. … Retsmøde Repræsentanten fastholdt den principale påstand om, at Afdøde succederer i sin afdøde ægtefælles arbejdsindsats og ejertid og subsidiær påstand om, at Afdøde har drevet aktiv drift på landbrugsejen-dommen i minimum et års ejertid, således at grundlaget for nedsat boaf-gift udgør 3.125.492 kr. og gennemgik sine anbringender i overensstem-melse med de skriftlige indlæg. Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Landsskatterettens afgørelse Er arvebeholdningen helt eller delvis omfattet af § 1 a, kan told- og skatteforvaltningen ændre boets fordeling i boopgørelsen. Hvis told- og skatteforvaltningen vil ændre boets fordeling, skal den give boet og skifteretten meddelelse herom inden tre måneder efter boopgørelsens modtagelse. Har told- og skatteforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysnin-ger, og indtil oplysningerne modtages. Det fremgår af boafgiftslovens § 12 a. Af boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, fremgår følgende betingelser for at kunne beregne nedsat boafgift efter stk. 1:
2. Afdøde har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte har ejet virksomheden i den anførte periode.
3. Afdøde eller dennes nærtstående har i mindst ét år af afdødes ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksom-hed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i sel-skabets ledelse. Som afdødes nærtstående anses afdødes ægtefælle, sø-skende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1og 2, anførte personkreds. 20 Det fremgår af forarbejderne, at der, i relation til § 1 a, stk. 2, nr. 2, er tale om samme vurdering som efter anpartsreglerne i personskatteloven, hvor en personlig arbejdsindsats på 50 timer månedligt som udgangspunkt an-ses som væsentligt. Det er Landsskatterettens opfattelse, at bevisbyrden for, at betingelsen for nedsat boafgift er opfyldt, som udgangspunkt påhviler Sagsøger (Dødsbo). Der er tale om en undtagelse til hovedreglen om betaling af fuld boafgift, og den, der anser sig berettiget til at anvende en sådan undtagel-sesregel, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelsen herfor er opfyldt. Der henvises i den forbindelse til højesteretsdommen, SKM2004.162.HR. Efter en ordlydsfortolkning skal betingelsen om aktiv deltagelse være opfyldt i Afdødes ejertid. Det er således ikke muligt at opfylde be-tingelsen på baggrund af ægtefællens arbejdsindsats i virksomheden i den tid, hvor han var ejer af ejendommen. Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettens afgørelse af
4. november 2020, som er offentliggjort i Afgørelsesdatabasen (www.afgoerelsesdatabasen.dk) med journalnum-mer 20-
5. Det er Landsskatterettens opfattelse, at det af repræsentanten fremlagte bindende svar af
6. oktober 2018 vedrørende en anden person og en anden lovbestemmelse ikke ændrer herved. Efter oplysningerne består landbrugsejendommen af cirka 50 hektar jord, hvoraf cirka 31 hektar har været bortforpagtet, og cirka 19 hektar har væ-ret udlagt til brak. Person 3, arving til Sagsøger (Dødsbo), har oplyst, at Afdøde har ydet en arbejdsindsats på 620 timer årligt, som fordeler sig på 200 timer til drift af egen jord på cirka 19 hektar, 90 timer til pasning af læhegn, skov, tilsyn af overdrev samt flere små jordlodder, 80 timer til pasning af gårdsplads, bygninger, maskiner, veje mv. samt 250 timer til betaling af regninger, bogføring, momsregnskab mv. Derudover er der fremlagt beskrivelser af Afdødes arbejdsindsats i driften af land-brugsejendommen fra arvingerne og venner til Afdøde. Repræ-sentanten har oplyst, at Afdøde har ydet en arbejdsindsats på 709 timer i indkomståret
7. Person 3 har oplyst, at de cirka 19 hektar, som har været udlagt til brak, er blevet slået et par gange om året af en maskinstation. Det er desu-den oplyst, at det er SAGRO, som har udarbejdet momsregnskab mv. Det bemærkes hertil, at forpagtningsindtægten efter det oplyste har været 21 opkrævet i to rater pr. år, og at udlejningsindtægten fra jord til vindmølle har været opkrævet i fire rater pr. år. Ejendommen har ikke haft yderligere indtægter. Der er ikke fremlagt regnskaber eller øvrige objektive kendsgerninger, som underbygger boets oplysninger om Afdødes aktive deltagelse i driften af landbrugsejendommen i mindst ét år af hendes ejertid. Det er således ikke godtgjort, at Afdøde har haft forpligtelser i knytning til driften af landbrugsejendommen, som har medført, at hun har ydet en personlig arbejdsindsats på 50 timer om måneden. Det bemærkes hertil, at Afdøde har haft en maskinstation til at forestå slåningsarbejdet af brakarealet et par gange om året, og at ejendommens øvrige areal har væ-ret bortforpagtet. Afdøde har desuden haft SAGRO til at udarbej-de momsregnskab mv., og det fremgår af forklaringerne fra arvingerne og venner til Afdøde, at Afdøde har haft medhjælp særligt fra arvingerne i forbindelse med driften af landbrugsejendommen. De fremlagte kvitteringer for abonnement hos Telenor og køb af rengøringsy-delser mv. ses ikke at godtgøre, at Afdøde har deltaget aktivt i driften af landbrugsejendommen i det oplyste omfang. Som følge af, at repræsentanten ikke ved fremlæggelse af regnskaber eller anden objektiv dokumentation har godtgjort, at Afdøde i mindst ét år af hendes ejertid har deltaget aktivt i driften af landbrugsejendom-men i et ikke uvæsentligt omfang, anses betingelsen for nedsat boafgift ik-ke for opfyldt. Skatteankestyrelsens afgørelse stadfæstes herefter. …” Retsgrundlaget Den dagældende boafgiftslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af
8. januar 2015 som ændret ved lov nr. 540 af
9. april 2015, lov nr. 1888 af
10. december 2015, lov nr. 550 af
11. maj 2017, lov nr. 683 af
12. juni 2017 og lov nr. 688 af
13. juni 2017 bestemte blandt andet: ” §
14. Efter bestemmelserne i denne lov skal der betales en boafgift på 15 pct. til staten af de værdier, som en afdød person efterlader sig. Stk.
15. Der skal betales en tillægsboafgift på 25 pct. af den del af værdierne, som tilfalder andre end … § 1 a. Boafgiften betales med den i stk. 4 anførte sats af værdien af aktier og virksomheder, der tilfalder en fysisk person, der opfylder betingelserne i dødsboskattelovens § 36, stk. 1, for succession i det 22 overdragne, og som efter dødsboskattelovens § 37, stk. 1,
16. og
17. pkt., kan succedere med hensyn til værdier, der overstiger modtagerens andel i boet, og som ikke er omfattet af den personkreds, hvor der skal betales tillægsboafgift af arv. Hvis afdøde ikke har ef-terladt sig afkom, finder
18. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder afdødes søskende og disses børn og børnebørn, hvorefter reglerne om tillægsboafgift ikke finder anvendelse. Stk.
19. Følgende er en betingelse ved anvendelsen af stk. 1: 1) Afdøde har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for dødsfaldet ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte har ejet virksomheden i den anførte periode. 2) Afdøde eller dennes nærtstående har i mindst 1 år af afdødes ejertid deltaget aktivt i virksomheden enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at ha-ve deltaget i selskabets ledelse. Som afdødes nærtstående anses af-dødes ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds. Stk.
20. Stk. 1 finder anvendelse, uanset at boet har valgt beskatning efter dødsboskattelovens § 28, stk. 3, at der ved udlodningen ikke konstateres en gevinst, at dødsboet er fritaget for at betale indkomstskat efter dødsboskattelovens § 6, stk. 1,
21. pkt., eller at udlodningen ikke opfylder dødsboskattelovens §
22. Stk.
23. Boafgiften efter stk. 1 udgør 13 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2016 eller 2017, 7 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2018, 6 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2019, og 5 pct. i boer vedrørende personer, der er afgået ved døden i 2020 eller senere.
24. pkt. finder tilsvarende anvendelse for boer efter personer, for hvilke der afsiges dødsfaldskendelse eller dødsformodningsdom i de anførte år. Bestemmelsen i lovens § 1 a blev indsat ved lov nr. 683 af
25. juni 2017 og trådte i kraft
26. juni
27. Ved lov nr. 1589 af
28. december 2019 blev bestemmelsen ændret med virkning fra 2020, så ordningen med nedsat boafgift alene kan anven-des for personer, der døde i årene 2016-
29. Det fremgår af bemærkninger til lovforslag nr. 183 af
30. marts 2017, at formålet med forslaget var at styrke rammevilkårene for generationsskifte af familieejede virksomheder og det anføres i blandt andet: ”… 2.Lovforslagets formål og baggrund 23 2.1.Nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder … For at sikre, at nedsættelsen af bo- og gaveafgiften forbeholdes overdragelse af reelle erhvervsvirksomheder og ikke overdragelse af formue i almindelighed, foreslås det, at afgiftsnedsættelsen base-res på successionsreglerne i skattelovgivningen, hvorved nedsæt-telsen alene vedrører virksomheder, der kan overdrages med skat-temæssig succession. Der stilles ikke herved krav om, at succession rent faktisk vælges, men blot at betingelserne for succession er op-fyldt. Desuden foreslås visse værnsregler, der skal sikre, at det ikke er muligt at opnå nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved en kortvarig (proforma) omlægning af passiv formue til en erhvervsvirksomhed i forbindelse med arv eller gave. Det foreslås således, at der stilles krav om, at overdrageren skal have ejet virksomheden i mindst 1 år forud for overdragelsen, og at erhververen skal opretholde ejerska-bet i mindst 3 år. Det foreslås desuden, at der stilles krav om aktiv deltagelse i virksomheden, hvorefter overdrageren eller dennes nærtstående forud for overdragelsen skal have deltaget i ledelsen (selskaber) eller have deltaget aktivt i virksomheden i væsentligt omfang (personligt ejede virksomheder). … 3.1.2 Lovforslaget 3.1.2.1 Nedsættelse af bo- og gaveafgiften … For at sikre, at det ikke er muligt at opnå afgiftsnedsættelse ved en kortvarig (proforma)omlægning af passiv formue til en erhvervsvirksomhed i forbindelse med arv eller gave, foreslås det endvidere, at der stilles krav om ejerskab af virksomheden (før og efter overdragelsen) og aktiv deltagelse i virksomheden. For det første foreslås det, at der stilles krav om forudgående ejerskab, således at erhvervsvirksomheden skal være ejet i mindst et år før dødsfaldet eller gavedispositionen, jf. forslaget til boafgiftslo-vens § 1 a, stk. 2, og nr. § 23 a, stk.
31. For det andet foreslås et krav om opretholdelse af ejerskabet til virksomheden i en periode på mindst 3 år efter generationsskiftet svarende til ejertidskravet ved skattefri omstrukturering. I modsat fald ville det ved et salg kort tid efter generationsskiftet kunne opnås en besparelse på afgiften sammenlignet med den situation, hvor den oprindelige virksomhedsejer eller boet sælger virksomheden, hvorefter nettoprovenuet overføres til f.eks. et barn som arv eller gave, jf.

§ 1b, stk.

1, og § 23 b, stk. 1. 24 For at imødegå, at passiv investering i eksempelvis en mindre del af en erhvervsvirksomhed (porteføljeinvesteringer) giver adgang til nedsat bo- og gaveafgift, foreslås det for det tredje, at afgiftsnedsættelsen kun gælder, hvis ejeren eller dennes nærtstående har delta-get i virksomhedens drift i ikke uvæsentligt omfang (personligt ejede virksomheder) eller deltaget i virksomhedens ledelse (virk-somheder i selskabsform), jf.

§ 1a, stk.

2, og § 23 a, stk. 2. …” Til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår det blandt andet til § 1 nr. 2: ”… For at målrette afgiftsnedsættelsen reelle erhvervsvirksomheder i modsætning til passiv kapitalanbringelse foreslås det, jf.

§ 1a, stk.

2, nr. 2, at der stilles krav til overdrage-rens deltagelse i virksomheden. For personligt ejede virksomheder foreslås det, at overdrageren eller dennes nærtstående i mindst 1 år af ejertiden har deltaget i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Der er tale om samme vurdering som efter anpartsreglerne i per-sonskatteloven, hvor en personlig arbejdsindsats på 50 timer må-nedligt som udgangspunkt anses som væsentlig. … Det foreslås endvidere, at kravet om deltagelse i driften af en personligt ejet virksomhed eller ledelsen i en virksomhed i selskabs-form kan opfyldes af afdødes nærtstående, dvs. personer inden for den nære familie. Som afdødes nærtstående anses afdødes ægtefæl-le og den i boafgiftslovens § 22, stk. 1 og 2, anførte personkreds, dvs. afdødes bedsteforældre, forældre, børn, svigerbørn og børne-børn m.fl. Henvisningen til boafgiftslovens 22, stk. 1 og 2, indebæ-rer, at kredsen af nære pårørende er ens for både overdragelser ved arv og gave. Endvidere medregnes afdødes søskende og deres af-kom. Kravet om 1 års aktiv deltagelse skal opfyldes selvstændigt af enten ejeren eller én af de anførte nære pårørende i en sammen-hængende periode på 1 år. …” I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af

1. marts 2019, er det blandt andet bestemt: Ӥ
2. Dødsboet indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til aktiver og passiver, der tilhørte afdøde, og som er inddraget under skiftet. Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten anses boets aktiver og passiver for erhvervet af boet på de tidspunkter, til de beløb og under de omstændigheder, hvorved de i sin tid er erhvervet af afdøde. Er der i afdødes ejertid sket skatte- 25 mæssigt relevante ændringer i et aktivs eller passivs status, overta-ges aktivet eller passivet af boet med hensyntagen til sådanne æn-dringer. … §
3. Den længstlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til aktiver og passiver, der har tilhørt af-døde. Ved beskatningen af den længstlevende ægtefælle anses ak-tiver og passiver, der før dødsfaldet tilhørte afdøde, for erhvervet af den længstlevende ægtefælle på de tidspunkter, til de beløb og under de omstændigheder, hvorved de i sin tid er erhvervet af af-døde. Er der i afdødes ejertid sket skattemæssigt relevante ændrin-ger i et aktivs eller passivs status hos ejeren, overtages aktivet eller passivet af den længstlevende ægtefælle med hensyntagen til så-danne ændringer. … Det fremgår af lovforslag om beskatning ved dødsfald til bestemmelserne (LFF 1996-11-27 nr. 90) fremsat
4. november 1996 blandt andet: ”Til § 20 I denne bestemmelse findes de centrale regler om dødsboets indtræden i afdødes skattemæssige stilling (skattemæssig succession), idet stk. 1 omhandler aktiver og passiver og stk. 3 afdødes under-skud fra tidligere indkomstår. I tilknytning til stk. 1 findes der i stk. 2 regler om dødsboets indtræden i den efterlevende ægtefælles skattemæssige stilling. Det foreslås i stk. 1, at dødsboet i enhver henseende indtræder i afdødes skattemæssige stilling (succederer) med hensyn til afdødes aktiver og passiver, der er inddraget under skiftet. Ud over denne successionsregel findes der to andre regelsæt om succession af tilsvarende karakter i dødsboskatteloven. Af disse er § 59, der omhandler den efterlevende ægtefælles indtræden i afdødes skattemæssige stilling i tilfælde af uskiftet bo el.lign., ganske parallel med den her foreslåede bestemmelse. Det andet regelsæt, der omhandler udlodningsmodtagerens suc-cession i dødsboets skattemæssige stilling, adskiller sig derimod væsentligt fra de to ovennævnte. Når dødsboet er succederet i et aktiv efter § 20, stk. 1, vil denne succession, medmindre aktivet af-hændes af boet til en udenforstående, blive efterfulgt af udlodning af aktivet til en efterlevende ægtefælle, arving eller legatar. Ved en sådan udlodning kan modtageren enten indtræde i boets skatte-mæssige stilling (succedere), eller udlodningen kan skattemæssigt sidestilles med en afhændelse af aktivet til udenforstående, jf. nærmere § 28 m.fl. 26 Den her omhandlede bestemmelse om dødsboets succession i afdødes skattemæssige stilling har ingen parallel i det gældende regelsæt, idet dødsboets succession hidtil har været en unedfældet forudsætning for bl.a. de gældende regler om succession i forbindelse med udlodning. Som følge af, at den nedskrevne regel har manglet, har der hersket en vis tvivl om rækkevidden af denne successionsregel … Indholdet af stk. 1 er, at dødsboet stilles på samme måde, som af-døde ville have været, hvis dødsfaldet ikke var indtruffet. Har af-døde således f.eks. foretaget skattemæssige afskrivninger på sine aktiver, kan boet fortsætte afskrivningerne på afdødes grundlag, uden afbrydelser. På tilsvarende måde betragtes aktiverne ved dødsboets senere salg til udenforstående, som om de var anskaffet af boet på de tidspunkter og til den pris, hvortil de er anskaffet af afdøde, og i øvrigt på de vilkår, der gjaldt for afdøde. Også afdødes spekulationshensigt eller næringsstatus succederer boet i. Det gæl-der, hvadenten der er tale om oprindelig eller efterfølgende næring eller spekulationshensigt, jf. bestemmelsens sidste pkt. Det er uden betydning, hvordan afdødes anskaffelsesvilkår er fremkommet. Uanset at ordlyden af lovteksten tager udgangspunkt i den typiske situation, hvor afdøde selv har anskaffet et aktiv, gælder bestemmelsen således ganske tilsvarende, hvis afdøde i sin tid har erhvervet aktivet ved udlæg eller udlodning med succession fra et dødsbo eller på anden måde er succederet i den forrige ejers skattemæssige stilling. Ved den brede formulering af stk. 1 løses en række praktiske tvivlsspørgsmål om rækkevidden af den nuværende successionsbestemmelse … Til § 59 I denne bestemmelse findes de centrale regler om den efterlevende ægtefælles indtræden i afdødes skattemæssige stilling (succession), idet stk. 1 omhandler aktiver og passiver, stk. 2-3 nogle særregler, hvorefter succession kan fravælges, stk. 4 en særregel for erhvervsvirksomhed og stk. 5 afdødes underskud fra tidligere indkomstår. Som omtalt i bemærkningerne til § 20 foreslås reglerne om henholdsvis dødsboets og den efterlevende ægtefælles indtræden i afdødes skattemæssige stilling udformet, så de i videst mulig udstrækning er parallelle. Stk. 1 fastlægger omfanget af den efterlevende ægtefælles succes-sion i afdødes skattemæssige stilling. Der henvises til bemærknin-gerne til § 20, stk.
5. 27 Den brede formulering af bestemmelsen medfører, at en lang ræk-ke af de nugældende særregler om succession ved uskiftet bo bliver overflødige. … Hovedreglerne i dette kapitel svarer til de gældende regler i kildeskattelovens § 29, stk. 1,
6. og
7. pkt. På grundlag af formuleringen af § 59 foreslås kildeskattelovens § 29, stk. 2 og 3, ikke overført til dødsboskatteloven, da de må anses for unødvendige. …” Anbringender Sagsøger (Dødsbo) har navnlig anført, at Afdøde ved ægtefællen Person 1's død i 2015 indtrådte i hans skattemæssige stilling, og at aktiver tilhørende ham derfor anses for er-hvervet af hende på de tidspunkter og under de omstændigheder, som Person 1 i sin tid erhvervede dem, jf. dødsboskattelovens §
8. Hen-des ejertid skal derfor regnes fra 1962, hvor Person 1 anskaffede sig virksomheden. Ægtefællerne har gennem mange år lagt en væsentlig ar-bejdsindsats i virksomheden. Muligheden for nedsat boafgift efter boafgiftslovens § 1 a er baseret på successionsreglerne i skattelovgivningen, og bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse hermed, således at Afdøde også i relation til kra-vet om ejertid i boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2, skal anses for at være succede-ret i tidligere afdøde ægtefælles ejertid. Begrebet ejertid i boafgiftslovens § 1 a´s forstand må forstås på samme måde som begrebet forstås i dødsboskattelovens § 20, § 36 og §
9. Det følger af rets-praksis og forarbejderne til bestemmelserne, at fortolkningen af successionsad-gangen efter disse bestemmelser er en videre successionsadgang end i levende live, hvorfor adgangen skal fortolkes bredt. Begrebet skal fortolkes skattemæs-sigt symmetrisk, hvorfor afdødes ejertid i boafgiftslovens § 1 a skal fortolkes som den skatteretlige ejertid. Kravet om en aktiv arbejdsindsats i ikke uvæsentligt omfang i mindst 1 år af afdødes ejertid i boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2, er indsat som en værnsregel med det formål at sikre, at det ikke er muligt at opnå nedsættelse af boafgiften ved en kortvarig proforma omlægning af passiv formue til en erhvervsvirk-somhed. Det har aldrig været formålet med denne deltagelsesbetingelse at ramme længstlevende ægtefælle, som overtager en ægtefælles erhvervsvirk-somhed, og som ellers ville opfylde samtlige krav om nedsat boafgift. Succes-sion i tidligere afdøde ægtefælles ejertid er i overensstemmelse med værnsreg-lernes formål og vil fortsat sikre, at de er effektive. 28 En ordlydsfortolkning af boafgiftslovens § 1 a, hvorefter alene den længstle-vendes civile ejertid skal tages i betragtning, vil lede til uforholdsmæssig tilfæl-dighed i hvilke situationer en erhvervsvirksomhed kan overdrages med nedsat boafgift. Dette vil være imod lovgivers hensigt med loven. En ordlyds- og formålsfortolkning af loven, hvor der også her er succederet i ejertid, ligesom der er i alle andre dele af skattelovgivningen, vil løse denne tilfældighedsproblema-tik og være i overensstemmelse med retspraksis. Boafgift har karakter af en skat, og der er derfor tale om beskatning af den længstlevende og/eller afdødes skattemæssige stilling. Afdøde har ikke succederet direkte i deltagelsesbetingelsen, men hun har succede-ret i sin afdøde ægtefælles ejertid, hvorfor betingelsen i boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2, er opfyldt qua ægtefællens aktive deltagelse. Boafgiftslovens § 1 a. stk. 2, nr. 2, giver netop mulighed for, at betingelsen om aktiv deltagelse kan opfyldes af nærtstående. Skatteministeriet har heroverfor navnlig anført, at det efter ordlyden af boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2, er en betingelse for beregning af den lavere boaf-gift, at Afdøde i mindst et år af sin ejertid skal have deltaget i driften af erhvervsvirksomheden i et ikke uvæsentligt omfang. Det er ubestridt, at Afdøde ikke selvstændigt opfyldte dette krav. Der er ikke grundlag for efter en formålsfortolkning af boafgiftslovens § 1 a at statuere, at Afdøde opfyldte deltagelsesbetingelsen alene i kraft af hendes ægtefælles ejerskab. Spørgsmålet er uomtalt i forarbejderne til loven, og der er ikke i øvrigt holdepunkter for en sådan formålsfortolkning i lovens forarbejder. Selv hvis der var en sådan uoverensstemmelsen mellem ord-lyden og bestemmelsens formål og lovgivers hensigter, kan dette under alle omstændigheder ikke føre til en fortolkning imod bestemmelsens klare ordlyd. Successionsreglen i dødsboskattelovens § 59 regulerer den længstlevende ægtefælles indtræden i afdødes skattemæssige stilling ved beskatningen af den længstlevende ægtefælle. Betaling af boafgift er ikke et spørgsmål om beskat-ning af den længstlevende og/eller afdødes skattemæssige stilling. Hverken bestemmelsens ordlyd eller forarbejderne hertil giver derfor grundlag for at strække successionen til andre forhold end beskatningen af længstlevende æg-tefælle. Dødsboskattelovens § 59 udgør derfor heller ikke hjemmel for, at der kan succederes i deltagelsesbetingelsen i boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr.
10. At dødsboskattelovens § 59 alene retter sig mod beskatningen af den længstlevende ægtefælle og ikke hjemler succession i andre henseender, illustreres også af successionsreglen i pensionsavancebeskatningslovens § 15 A, stk. 2, hvor der er indsat en klar hjemmel for længstlevendes succession i afdødes driftstid. 29 Landsrettens begrundelse og resultat Efter boafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der betales boafgift på 15 % af de værdier, som en afdød person efterlader sig. Det følger videre af stk. 2, at der skal betales en tillægsboafgift på 25 % for andre personer end de, der er nævnt i bestemmel-sens stk.
11. Boafgiftslovens § 1 a indeholder en undtagelse hertil, hvorefter der kan bereg-nes en lavere boafgift af værdien af blandt andet virksomheder, som tilhørte personer, der er døde i årene 2016-2019, hvis arvingen er en fysisk person, som opfylder dødsboskattelovens betingelser for succession. Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 1, er det desuden en betingelse, at afdøde har ejet virksomheden det seneste år forud for dødsfaldet, og efter stk. 2, nr. 2, at afdøde eller dennes nærtstående i mindst 1 år af afdødes ejertid har deltaget aktivt i virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang. Det er ubestridt, at Sagsøger (Dødsbo) opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 1 a, stk. 1, og stk. 2, nr.
12. Efter ordlyden af boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2, skal betingelsen om afdødes eller dennes nærtståendes aktive deltagelse i virksomheden opfyldes i afdødes ejertid. Det er ubestridt, at kravet om aktiv deltagelse i virksomheden ikke er opfyldt ved Afdødes egen deltagelse i virksomheden i hendes ejertid. Spørgsmålet er herefter, om betingelsen om aktiv deltagelse i boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2, kan opfyldes ved Afdødes succession i sin afdøde ægtefælles ejertid, og om kravet om aktiv deltagelse i virksomheden derved kan anses for opfyldt ved den afdøde ægtefælle, Person 1's, aktive deltagelse som nærtstående i dennes ejertid, jf. dødsboskattelovens § 59, stk.
13. Det følger af dødsboskattelovens § 59, at den længstlevende ægtefælle indtræ-der i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til aktiver og passiver, der har tilhørt afdøde, og at aktiver og passiver, der før tilhørte afdøde, anses for er-hvervet af den længstlevende ægtefælle på de tidspunkter, til de beløb og under de omstændigheder, hvorved de i sin tid er erhvervet af afdøde, ved beskatnin-gen af den længstlevende ægtefælle. Successionsreglen for længstlevende ægtefælle i dødsboskattelovens 59 vedrø-rer den personlige beskatning af længstlevende ægtefælle. Landsretten finder efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder, at successionsreglen ikke kan ud-trækkes til også at omfatte boets afgiftsforhold efter boafgiftslovens § 1 a. 30 Forarbejderne til boafgiftslovens § 1 a indeholder ingen holdepunkter for, at betingelsen om aktiv deltagelse i driften af virksomheden kan være opfyldt via succession. Landsretten finder heller ikke, at der efter en formålsfortolkning af bestemmelsen, der blev indført for at styrke rammevilkårene for generations-skifte i familieejede virksomheder, er holdepunkter for en udvidende fortolk-ning af deltagelsesbetingelsen i boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2, til også at om-fatte tilfælde som det foreliggende. Herefter finder landsretten, at Sagsøger (Dødsbo) ikke opfylder betingelserne for den nedsatte boafgift efter boafgiftslovens § 1 a. Skat-teministeriet frifindes derfor. Efter sagens udfald skalSagsøger (Dødsbo) i sagsom-kostninger betale 60.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advo-katbistand. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og betydning, herunder særligt at der er tale om en afgrænset principiel problemstilling. THI KENDES FOR RET: Skatteministeriet frifindes. I sagsomkostninger skal Sagsøger (Dødsbo) inden 14 da-ge betale 60.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.