Domsresume

Forældelse af differencekrav for tab af erhvervsevne Sag BS-46510/2019-HJR Dom afsagt den

1. september 2020 Appellant mod FAH (Foreningen af forsikringsselskaber til overtagelse af lovpligtige ansvarsforsikringer for hunde) Differencekrav for tab af erhvervsevne efter en arbejdsskade rejst mod FAH, som ikke var skadelidtes arbejdsgiver, var forældet Spørgsmålet for Højesteret var, om skadelidte Appellantsdifferencekrav mod FAH var forældet, da hun anlagde sag ved byretten den
2. juli
3. Appellantvar den
4. maj 2008 under sit arbejde som buschauffør involveret i et færdselsuheld, da hun forsøgte at undvige en ukendt hund. Den
5. februar 2009 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) ulykken som en arbejdsskade og fastsatte méngraden til 5 % og erhvervsevnetabet til mindre end 15 %. Afgørelsen blev påklaget til Ankestyrelsen og stadfæstet den
6. november
7. Appellant anmodede den
8. april 2013 Arbejdsskadestyrelsen om genoptagelse af sagen både vedrørende varigt mén og tab af erhvervsevne. Der blev herefter truffet en række afgørelser om midlertidigt tab af erhvervsevne, hvorefter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den
9. januar 2017 på ny traf endelig afgørelse om Appellant tab af erhvervsevne, der blev fastsat til 20 %. Højesteret fastslog, at differencekravet, som var rettet mod tredjemand, var omfattet af den almindelige forældelsesfrist på 3 år. Forældelsesfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor Appellant fik eller burde have fået kendskab til sit krav. Højesteret udtalte, at et sådant kendskab i hvert fald havde været til stede, da Appellant anmodede om genoptagelse den
10. april 2013, hvilket var mere end tre år før, Appellant anlagde sag ved byretten. Højesteret udtalte desuden, at allerede fordi FAH ikke var part i den administrative afgørelse af
11. januar 2017, medførte den afgørelse ikke en 1-årig tillægsfrist. Appellant krav mod FAH var derfor forældet. Landsretten var nået til samme resultat. div>