(2018), fire gange årligt. Subsidiært har de påstået, at der fastsættes samvær og/eller anden kontakt i et mindre omfang. Mere subsidiært har de påstået / 2 familierettens og landsrettens domme ophævet og sagen hjemvist til ny behandling i familieretten. De indstævnte, adoptivforældrene, har påstået stadfæstelse. Supplerende retsgrundlag Supplerende om forældreansvarslovens § 20 a Forældreansvarslovens § 20 a, stk. 1, lyder således: ”§ 20 a. Er barnet adopteret, kan der efter anmodning fra barnets oprindelige slægtninge fastsættes samvær eller anden form for kontakt med disse, navnlig hvis barnet forud for adoptionen havde samvær el-ler anden form for kontakt med den, som anmoder om fastsættelse af samvær m.v.” Forældreansvarslovens § 20 a fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 497 af
- maj
- I forarbejderne til bestemmelsen er anført bl.a. (betænkning afgivet af Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg den
- april 2019 over forslag til lov om ændring af adoptionsloven, lov om socialservice og forskellige andre love (Folketingstidende 2018-2019, tillæg B, lovforslag nr. L 155, s. 2-3)): ”
- Ændringsforslag med bemærkninger … Bemærkninger … Til nr. 2 … Det foreslås, at henvisningen til, at der kun kan fastsættes samvær eller anden form for kontakt efter § 20 a, stk. 1, i helt særlige tilfælde udgår. … Ændringsforslaget medfører ikke i øvrigt ændringer af bestemmelsen i § 20 a, stk. 1, i forældreansvarsloven. Der vil herefter kunne fastsættes samvær eller anden form for kontakt mellem det adopterede barn og barnets oprindelige slægt efter § 20 a, stk. 1, hvis det er til barnets bedste, jf. § 4,
- pkt., i forældreansvarsloven. … I vurderingen af barnets bedste vil der skulle anlægges en helhedsvurdering af barnets samlede situation både på kort og lang sigt. Barnets / 3 bedste vil have betydning for såvel vurderingen af, om der skal fastsættes samvær eller anden form for kontakt, som fastsættelsen af vilkår og hyppighed af eventuelt samvær eller anden kontakt. Det centrale i vurderingen af barnets bedste vil være barnets ret til samvær eller anden form for kontakt, hvis det er bedst for barnet, ikke de oprindelige slægtninges ret. Det vil i vurderingen af barnets bedste skulle indgå, at barnet står i en særlig situation efter en adoption, hvor der skal skabes tilknytning mellem barnet og adoptivfamilien, og hvor barnets behov for en stabil og sammenhængende dagligdag skal kunne opfyldes. Ligeledes vil de bagvedliggende årsager til, at der er truffet afgørelse om adoption uden samtykke, herunder manglende forældreevne, naturligt skulle indgå i vurderingen. Hvis der er flere, der ansøger om samvær eller anden form for kontakt, vil dette skulle indgå som et særskilt element i vurderingen af barnets bedste, da det kan have betydning for mulighederne for at skabe en stabil dagligdag for barnet. Ligeledes kan dette forhold have afgørende betydning for vurderingen af hyppighed af og vilkår for eventuelt sam-vær eller anden form for kontakt. Samvær eller anden kontakt vil f.eks. kunne være bedst for barnet, hvis der forud for adoptionen har været en betydningsfuld og positiv rela-tion mellem barnet og den oprindelige slægtning, som ansøger om sam-vær eller anden kontakt, og det vurderes, at denne relation også frem-over i barnets liv vil spille en positiv rolle.” Anbringender Biologisk mor og Biologisk far har anført navnlig, at adoptivforældrene ikke er fremkommet med oplysninger, hvorefter det vil være bedst for barnet, at der ikke etableres samvær. Barnets reaktion under de tidli-gere samvær, der blev afviklet hos plejeforældrene før bortadoptionen, er ikke afdækket af en fagperson, men er alene beskrevet af plejeforældrene. Med påstanden om samvær sigtes der ikke til samvær med henblik på relationsdannelse, men alene kendesamvær, således at barnet kan få kendskab til sine rødder. Det følger af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at Domstolen i sin proportionalitetsvurdering lægger vægt på, at adoptionen i den konkrete sag ikke fuldstændig må afskære relationen mellem barnet og dets oprindelige slægt, idet der også efter adoptionen bør være kontakt mellem barnet og den / 4 oprindelige slægt (”post adoption contact”). Domstolens praksis på området fø-rer således til, at der bør fastsættes samvær. Det samme gælder Højesterets praksis. En hjemvisning af sagen til behandling i familieretten vil indebære, at der først træffes afgørelse af familieretten mere end fire år efter, at samværsansøgningen blev indgivet. Det vil i givet fald være i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 6 og
- Derfor bør der fastsættes samvær nu. Oplysningsgrundlaget i den foreliggende sag er dårligere end det grundlag, der forelå for Højesteret i dommen af
- februar 2023 (UfR 2023.2114). Oplysningerne, som lå til grund for bortadoptionen, må betragtes som forældede, når henses til, at der på nuværende tidspunkt er gået mere end 3 ½ år siden, at bar-net blev bortadopteret. Adoptivforældrene har anført navnlig, at det er bedst for barnet, at der ikke fastsættes samvær. Barnet har fortsat brug for ro og stabilitet. Etablering af samvær med de biologiske forældre vil have den modsatte effekt. Et barn, som er tvangsbortadopteret, har brug for en lang periode, hvor barnet uforstyrret har mulighed for at danne nye relationer og føle sig tryg i adoptivfamilien. Det vil virke forvirrende og uhensigtsmæssigt for barnet, hvis det samtidig skal for-holde sig til sine biologiske forældre. Det beskedne samvær, der var forinden bortadoptionen, kan ikke siges at have skabt en blivende relation til de biologiske forældre. Under alle omstændighe-der kan denne relation ikke antages at bestå længere, da der er gået mere end 3 ½ år uden samvær eller anden form for kontakt. Hvis der fastsættes samvær el-ler anden kontakt, vil det derfor alene være de biologiske forældres behov, der tilgodeses. Hertil kommer, at de beskrivelser, der er i sagen af barnets reaktioner under samværene, ikke tegner et billede af samvær, som skabte relation mellem barnet og forældrene. Fremtidige samvær vil heller ikke blive konstruktive og indholdsmæssigt gode, hvilket understøttes af konklusionerne i forældrekompetenceundersøgelsen. Gennemførelsen af samvær er ikke foreneligt med deres ønske om anonymitet, herunder bestemmelsesret over, hvilke oplysninger barnet skal have vedrøren-de adoptionen. Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling / 5 Biologisk mor og Biologisk far er biologiske forældre til et barn født Dato