ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 22. november 2022 Sag BS-16335/2020-OLR (3. afdeling) Region Hovedstaden (advokat Thomas Birch) mod S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (advokat Inge Houe) Biintervenien

§ 5, jf.

§ 6, subsidiært at S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tilpligtes at anerkende, at Biintervenients tilskadekomst den

1. september 2014 ikke er omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 5, jf. § 6, for så vidt angår den hjernerystelse og følgerne relateret dertil, som Biintervenient pådrog sig ved tilskadekomsten den
2. september 2014, og mere subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling. Sagsøgte, S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (herefter ”Arbejdsmarkedets Erhvervssikring”), har påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning. Biintervenient har som biintervenient støttet Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings påstande. Biintervenient har fri proces. Sagen er behandlet på skriftligt grundlag, jf. retsplejelovens § 366, stk.
3. Sagsfremstilling Biintervenients arbejdsgiver, Bornholms Hospital, anmeldte den
4. august 2015 en arbejdsulykke den
5. september 2014 til Arbejdsskadestyrel-sen. Af anmeldelsen fremgår bl.a.: "Beskrivelse af forløbet: Skadelidte beretter: ”Før ulykken - Hændelsen fandt sted i gynækologisk ambulatorium ved 11-tiden, hvor jeg fulgte den vagthavende læge, som et led i TKO. Vi havde været i gang siden kl. ca. 9, og det var den sidste eller næst-sidste patient inden frokostpausen. Selve ulykken - Jeg sidder på en taburet med hjul uden ryglæn bag læ-gen og iagttager undersøgelsen af patienten. Jeg får et ildebefindende og besvimer og falder forover, ned fra taburetten fra siddende stilling. Lægen og sygeplejersken står med ryggen til og ser ikke, at jeg falder, men hører et klonk, da mit hoved rammer gulvet (har jeg senere fået at vide). I faldet brækker jeg en fodknogle, idet min fod sidder fast / bliver viklet ind i taburettens bøjle / ben, og pådrager mig en kraftig hjerne-rystelse. … Ved afgørelse af
6. december 2016 anerkendte Arbejdsmarkedets Erhvervssik-ring ulykken som en arbejdsskade og vurderede, at Biintervenients varige mén efter ulykken udgjorde 15 procent, idet 10 procent angik hjer-nerystelsen, og 5 procent angik bruddet i foden. Af afgørelsen fremgår bl.a.: ”Afgørelse Vi har anerkendt den anmeldte ulykke som en arbejdsskade efter arbejdsskadeloven. (Lov om arbejdsskadesikring § 6, stk. 1) / 3 Begrundelse Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan anerkende en ulykke som en arbejdsskade, hvis skaden er forårsaget af dit arbejde eller de forhold, det foregår under. Ulykken den
7. september 2014 er en arbejdsskade. Vi vurderer, at skaden i form af hjernerystelse og brud på venstres
8. fodknogle er forårsaget af, at du i forbindelse med din praktik på Bornholms Hospital besvimede og faldt ned fra en taburet og slog hoved ned i et betongulv. Din venstre fod sad fast i taburetten ved faldet. Det er oplyst, at du var under lægestudiets
9. kliniske ophold på Bornholms hospital og observerede en læge, der foretog en undersøgelse af en patient. Du er således omfattet af arbejdsskadelovens personkreds. Der er en nedre grænse for, hvornår en personskade har et omfang, som kan betyde, at den kan anerkendes som en arbejdsskade. Bagatelagtige skader kan ikke anerkendes som arbejdsulykker. Det samme gælder forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv. Det centrale er, om tilstanden - uanset om der er tale om større el-ler mindre gener/smerter - går i sig selv igen uanset behandling, inden for den tidshorisont den type skade typisk vil gøre. Dette følger af Ankestyrelsens principafgørelse 33-
10. Det fremgår af din journal, at du blev indlagt til observation med det samme på grund af mistanke om hjernerystelse. Der blev her konstate-ret brud på venstre fodknogle. Det fremgår af lægeerkæring 1 fra november 2015, at du har fået stillet diagnosen hjernerystelse og forsat har gener i form af blandt andet træthed, hovedpine, kvalme og øget irritabilitet. Der er således ikke tale om forbigående gener, hvorfor kravet til en personskade er opfyldt. Du fik behandlet bruddet på venstre fodknogle med en hælsko, og vi vurderer derfor, at denne skade også opfylder kravet til en personskade efter loven. Derfor anerkender vi hjernerystelse og brud på din venstre fodknogle som en arbejdsskade.” Ved afgørelse af
11. august 2019 fastsatte Ankestyrelsen Biintervenients midlertidige erhvervsevnetab til 50 procent, hvorved styrelsen nedsat-te erhvervsevnetabsprocenten fra 60 procent som afgjort af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den
12. april
13. Retsgrundlaget Arbejdsskadesikringslovens § 1, stk. 1, § 5 og § 6, stk. 1, har følgende ordlyd: / 4 ”§
14. Formålet med denne lov er at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejdsskade. Skaden skal være forårsaget af arbejdet eller de forhold, det foregår under, jf.

§§ 5-7, men arbejdsgiveren behøver ikke at have handlet ansvarspådragen-de.

Gennem arbejdsgivernes finansiering af erstatninger m.v. understøt-tes arbejdsmiljøsystemets forebyggelse af arbejdsskader. … §

1. Ved arbejdsskade i denne lov forstås ulykke, jf. § 6, og erhvervssygdom, jf. § 7, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, jf. dog § 10 a. §
2. Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.” Af de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 216 til lov om arbejdsskadesikring fremsat den
3. april 2003 fremgår bl.a.: “3.1.

formål Det primære formål med arbejdsskadesystemet og arbejdsskadesikringsloven er at sikre, at tilskadekomne og efterladte får en økonomisk kompensation for de helbredsmæssige og sociale følger, arbejdsskaden har forvoldt. … Anerkendelse efter loven forudsætter ikke, at arbejdsgiver har handlet ansvarspådragende, men at skaden er forårsaget af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår. Det vil sige, at arbejdsgiver har objektivt ansvar for alle skader, der opstår som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår. For at en skade kan anerkendes efter loven, skal den opfylde kravene til anerkendelse efter skadesbegreber-ne, jævnfør lovforslagets §§ 5-

1. … 3.
2. Det nye ulykkesbegreb Det overordnede formål med arbejdsskadereformen er en udvidelse og en forenkling af skadebegreberne, herunder ulykkesbegrebet. Det tilsigtes derfor med arbejdsskadereformen at udvide skadebegreberne således, at alle skader, hvor der er sammenhæng mellem påvirkninger på arbejdet og skaden, kan anerkendes… … Der er tale om en udvidelse af de eksisterende skadebegreber. Det indebærer, at der ikke vil være skader, der kan anerkendes efter gælden-de regler, der ikke kan anerkendes efter det nye ulykkesbegreb. På den anden side er det ikke alle skader, der skal anerkendes, når de indtræder på arbejdet. Der skal fortsat være medicinsk årsagssammenhæng mellem en påvirkning og en skade. Således vil en skade fortsat skulle afvises, hvis den påvirkning, der er tale om, ikke er egnet til at forårsage skaden eller påvirkningen ikke skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår.” / 5 Af lovforslagets bemærkninger til §§ 5 og 6 fremgår bl.a.: “Til § 5 Bestemmelsen afløser gældende lovs § 9 og indeholder forslag til

skadebegreber. Det foreslås, at de tidligere 4 skadebegreber reduceres til 2: “ulykke” og “erhvervssygdom.” Ved forslaget beskrives generelt, hvad der forstås ved en arbejdsskade. Bestemmelsen indeholder tillige en afgrænsning af

dækning, der ikke søger at ændre på gældende administrativ praksis med hensyn til, at skaden skal være opstået som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår. Efter den gældende § 9 er det et krav, at en arbejdsskade skal være opstået som følge af “arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår.” I prak-sis dækker dette over en betingelse om, at den tilskadekomne, da ska-den indtraf, var i arbejde for en arbejdsgiver, og at skaden skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder det er foregået. Sker skaden eksempelvis i fritiden eller under private ærinder, eller sker skaden på vej til et fast arbejdssted eller på vej hjem fra arbejdsste-det, vil skaden normalt ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade, selv om kravene i øvrigt er opfyldt. Der henvises i denne forbindelse til forslaget om at indføre hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fast-sætte regler om, hvornår skader, der indtræder under befordring til og fra arbejde, er omfattet af loven, jf. forslagets § 4, stk. 3. Til § 6 … Årsagsforbindelse mellem personskaden og en hændelse eller påvirkning Det kræves derefter, at personskaden er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der har sammenhæng med arbejdet. Der gælder almin-delige krav til beviset for en årsagssammenhæng. Kun hvis der efter op-lysning af sagen ikke kan sandsynliggøres en årsagssammenhæng, vil sagen blive afvist. Arbejdsskadereformen ændrer således ikke beviskravet. Det betyder, at der skal foretages en bevismæssig bedømmelse af de foreliggende oplysninger og en juridisk/lægelig vurdering af, om der kan antages at være årsagssammenhæng mellem hændelsen eller påvirkningen og skaden. Ved de oplagte skader, hvor der er en hændelse eller en påvirkning, der umiddelbart kan anses for at være årsag til skaden, stilles der som efter gældende regler ikke store krav til beviset. Det gælder for eksempel postbudet, der får en tagsten i hovedet og får et kraniebrud. / 6 Ved skader, der kan opstå uden kendt ydre årsag, indebærer kravet til bevis, at der vil blive stillet krav til specielt den lægelige vurdering af, om der er en påvirkning, der kan forklare skaden. Skader, der kan opstå uden kendt ydre årsag, er blandt andet skader på muskler, nerver, se-ner og led. … En påvirkning kan anses for at være årsag til en skade, når der er en biologisk naturlig og logisk forklaring på, at skaden opstod som følge af en hændelse eller påvirkning på arbejdet. …” Af Ankestyrelsens principafgørelse 16-14 fremgår bl.a.: “Principafgørelsen fastslår Personskader, der sker på arbejdet og under arbejdets forhold, er som udgangspunkt omfattet af arbejdsskadeloven. Når personskaden er forårsaget af et ildebefindende eller sygdomsan-fald, der ikke skyldes arbejdet eller arbejdets forhold, er personskaden ikke omfattet af loven. Dette gælder dog ikke, hvis det indtrufne ildebefindende eller sygdomsanfald får alvorligere følger som følge af arbejdet eller forholdene på arbejdspladsen. I sådanne tilfælde vil personskaden i form af den alvorligere følge være omfattet af loven. Det er således et krav, at der skal være en skadefølge, der kun kan være indtrådt på grund af ildebefindendet eller sygdomsanfaldet på arbejdspladsen. Arbejdsgiverens ansvar Det følger af

formål, at alle skader, der sker på arbejdspladsen, som udgangspunkt er arbejdsgivers risiko. Sikringspligten gælder, selvom arbejdsgiveren ikke har handlet ansvarspådragende. Arbejdsgiverens sikringspligt betyder, at personskaden som hovedregel er omfattet af loven i henhold til § 5, hvis det kan bevises, at personska-den sker, mens den tilskadekomne udfører arbejde for arbejdsgiveren eller under de forhold, arbejdet er foregået. Arbejdsgiverens sikringspligt betyder således, at personskaden er omfattet af loven. Men det er fortsat et krav, at

betingelser for en ulykke er opfyldt, førend personskaden kan anerkendes som arbejdsskade. Hvornår kan et ildebefindende eller sygdomsanfald være omfattet af loven? Et ildebefindende eller sygdomsanfald på arbejdspladsen er omfattet af loven, når dette er forårsaget af arbejdet eller forholdene på arbejdet. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis den tilskadekomne bliver for-giftet af dampe på arbejdet. Hvis et ildebefindende eller sygdomsanfald er forårsaget af forhold, der ikke skyldes arbejdet eller arbejdets forhold, er anfaldet ikke omfattet af / 7 loven. Følgerne af et sådant anfald vil derfor som udgangspunkt heller ikke være omfattet af loven. Personskader som følge af et ildebefindende eller sygdomsanfald, der skyldes andre forhold end arbejdet, kan være omfattet Efter praksis kan følgerne af et ildebefindende eller sygdomsanfald, der skyldes andre forhold end arbejdet, være omfattet af loven. Dette kræ-ver, at følgerne er blevet alvorligere på grund af arbejdsforholdene. Det følger af ovenstående hovedregel, at den alvorligere personskade er omfattet af loven, hvis det indtrufne ildebefindende sker, mens den tilskadekomne udfører arbejde for arbejdsgiveren eller under de forhold, arbejdet i øvrigt foregår. Der er for eksempel tale om personskader, der er omfattet af loven i følgende tilfælde: - Den tilskadekomne får et ildebefindende, mens han står på en stige og udfører arbejde for arbejdsgiver. Han falder ned og pådrager sig en skade i ryggen. Den tilskadekomne besvimer, mens han står og arbejder for arbejdsgi-ver. Han falder om, slår hovedet i faldet og pådrager sig en hjerne-rystelse. - Det ildebefindende, der ikke er forårsaget af arbejdet eller arbejdets forhold, og de gener det normalt medfører i form af for eksempel svimmelhed er fortsat ikke omfattet af loven, da det er forårsaget af andre forhold end arbejdet og ikke forværret som følge af arbejdet eller arbejdets forhold. Skaden i ryggen og hjernerystelsen er omfattet af loven og skal vurderes i henhold til

§ 6

. Vi foretager ikke en sandsynlighedsvurdering af skaden Vi foretager som konsekvens af arbejdsgiverens sikringspligt ikke en sandsynlighedsvurdering af, om tilskadekomne ville være kommet li-geså slemt til skade, hvis den samme situation var opstået andre steder end på arbejdet. Vi sondrer ikke imellem, hvilke dele af personskaden tilskadekomne under alle omstændigheder ville have pådraget sig, hvis han for eksempel besvimede andre steder end på arbejdet, og hvilke dele af personskaden, som arbejdets forhold har forværret.” Anbringender Region Hovedstaden har anført navnlig, at Biintervenients til-skadekomst den 5. september 2014 ikke er en arbejdsskade, idet den ikke er en følge af hendes arbejde eller de forhold, som arbejdet foregik under. Personska-den er således ikke forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der har sam-menhæng med arbejdet. Det er ubestridt ikke arbejdet eller forhold relateret / 8 dertil, der forårsagede ildebefindendet og besvimelsen, og de skader, som Biintervenient er blevet påført som følge af ildebefindendet og besvi-melsen, er heller ikke forårsaget af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregik. Generne og/eller skaderne er således hverken blevet alvorligere eller forværrede som følge af forhold relateret til arbejdet. Arbejdsmarkedets Er-hvervssikrings praksis, jf. principafgørelse 16-14, hvorefter et ildebefindende, der skyldes andre forhold end arbejdet, er omfattet af arbejdsskadesikringslo-ven, hvis følgerne deraf er blevet alvorligere som følge af arbejdsforholdene, uden at der foretages en prøvelse eller foreligger en sandsynliggørelse af, at det-te er tilfældet, har ikke støtte i arbejdsskadesikringslovens §§ 5-6 eller forarbej-derne hertil. For at en ulykke er omfattet af

§§ 5

-6, kræves det, at per-sonskaden er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der har sammen-hæng med arbejdet. En personskade, der er forårsaget af en indefra kommende årsag uden relation til arbejdet eller de forhold, det foregår under, således som det er tilfældet i denne sag, er ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Det er ikke angivet i §§ 5-6 eller forarbejderne dertil, at følgerne af et ildebefindende eller en besvimelse, som ikke har relation til arbejdet, skal anerkendes som om-fattet af loven, hvis følgerne er blevet alvorligere på grund af arbejdsforholde-ne, i hvert fald ikke uden der foretages en konkret sandsynlighedsvurdering heraf. Det er i givet fald alene bruddet på fodknoglen, som kan anerkendes som følge af arbejdspladsens særlige indretning. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har til støtte for påstanden om frifindelse anført navnlig, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 5. december 2016. Hovedreglen efter arbejdsskadesikringslovens § 5 er, at skader, der indtræder i arbejdstiden, er omfattet af loven, hvilket forarbejderne sammen med formålsbestemmelsen i

§ 1viser.

En personskade, der sker under udførelsen af arbejde for arbejdsgiveren, er således som udgangspunkt arbejdsgiverens risiko. Som anført i principafgø-relse 16-14 skal der ikke foretages en sandsynlighedsvurdering af, om den tilskadekomne ville være kommet lige så slemt til skade, hvis skaden var opstået andre steder end på arbejdet. Afgørende er, om forholdene på arbejdspladsen (indretning mv.) er årsag til en skade, der rækker ud over selve besvimelsen og de umiddelbare følger (utilpashed, kvalme mv.). Det har ingen støtte i loven eller forarbejderne, at der skal foretages en vurdering af, om skaden er blevet værre som følge af forholdene på arbejdspladsen sammenlignet med den hypo-tetiske situation, at hændelsesforløbet havde fundet sted uden for arbejdstiden, heller ikke i sager om besvimelse. Biintervenients brud på fodk-noglen skyldes, at hendes fod blev viklet ind i arbejdspladsens taburet, og hen-des hjernerystelse skyldes, at hun slog hovedet mod arbejdspladsens gulv. Bruddet og hjernerystelsen er derfor en følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder det er foregået. Til støtte for påstanden om hjemvisning har Ar-bejdsmarkedets Erhvervssikring anført, at hvis retten finder grundlag for at / 9 tilsidesætte afgørelsen, men ikke kan give Region Hovedstaden medhold i den principale eller subsidiære påstand, kan sagen hjemvises. Biintervenient har anført, at arbejdsskadesikringslovens formål efter § 1 er at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne ved arbejdsskade, uanset om arbejdsgiver har handlet ansvarspådragende. Arbejdsgiver har såle-des objektivt ansvar for alle skader, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, jf. §

1. Personskader, der sker under udførelsen af arbejde for en arbejdsgiver, er dermed som udgangspunkt arbejdsgiverens risiko. Hjernerystelsen og bruddet på hendes fodknogle er ubestridt forårsaget af, at hun faldt forover ned på betongulvet, da hun besvimede, og venstre fod sad fast i taburettens bøjler. Begge skader er dermed en følge af hendes arbejde eller de forhold, som arbejdet foregik under. Biintervenient har påstået sig tilkendt sagsomkostninger, jf. retsplejelovens § 252, stk.
2. Landsrettens begrundelse og resultat Biintervenient var som lægestuderende i praktik på Bornholms Hospital og sad den
3. september 2014 på en taburet med hjul og overværede en undersøgelse af en patient, da hun fik et ildebefindende og besvimede. Hun faldt ned fra taburetten og slog hovedet i gulvet, hvorved hun pådrog sig en hjernerystelse. Hun fik endvidere sin ene fod ind i taburettens bøjle og brække-de derved en fodknogle. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ved afgørelse af
4. december 2016 anerkendt ulykken som en arbejdsskade. Sagen angår, om Biintervenients tilskadekomst den
5. september 2014 er en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringslovens § 5, jf. § 6, og således er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Der er enighed mellem parterne om, at ildebefindendet og besvimelsen ikke skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder det er foregået. Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 1, at formålet med loven er at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejdsskade. Skaden skal være forårsaget af arbejdet eller de forhold, det foregår un-der, jf.

§§ 5-7, men arbejdsgiveren behøver ikke at have handlet ansvarspådragende.

Efter § 5 forstås ved en arbejdsskade blandt andet en ulykke, jf.

§ 6, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under.

Det er i forarbejderne til arbejdsskadesikringslovens § 5 anført, at det er er en betingelse, at den tilskadekomne, da skaden indtraf, var i arbejde for en arbejdsgiver, og at skaden skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder det er foregået. Sker skaden eksempelvis i fritiden eller under private ærinder, eller sker skaden på vej til et fast arbejdssted eller på vej hjem fra arbejdsstedet, vil ska-den normalt ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade, selv om kravene i øvrigt er opfyldt. / 10 Biintervenients tilskadekomst skete under arbejdet på Bornholms Hospital, hvor hun efter at være besvimet slog hovedet ned i gulvet og fik sin fod ind til taburettens bøjle, hvorved hun pådrog sig en hjernerystelse og et fodknoglebrud. Under disse omstændigheder findes såvel hjernerystelsen som bruddet på fodknoglen at være en følge af arbejdet eller de forhold, det er fore-gået under, jf. arbejdsskadesikringslovens §

1. Det forhold, at Biintervenient fik et ildebefindende og besvimede, og den omstændighed, at det ikke kan lægges til grund, at skaderne er alvorligere, end de ville have været, hvis hændelsen var sket et andet sted end på arbejdet, kan ikke føre til et andet resultat. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af
2. december 2016, hvorved hjernerystelsen og knoglebruddet blev anerkendt som en arbejdsskade. Landsretten tager herefter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings påstand om frifindelse til følge. Efter sagens udfald skal Region Hovedstaden i sagsomkostninger betale 50.000 kr. til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til dækning af udgifter til advokatbi-stand inkl. moms. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til Biintervenient som biintervenient. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang, forløb og betydning. THI KENDES FOR RET: S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring frifindes. I sagsomkostninger skal Region Hovedstaden inden 14 dage betale 50.000 kr. til S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. / /