ECLI:DK:HJR:2023:BS0000005822 Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse i sag om, hvorvidt skade efter besvimelse og fald på arbejdsplads var en a

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den

1. oktober 2023 Sag BS-51368/2022-HJR (
2. afdeling) Region Hovedstaden (advokat Thomas Birch) mod S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (advokat Inge Houe) Biintervenient til støtte for S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring: Biintervenient (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets
3. afdeling den
4. november 2022 (BS-16335/2020-OLR). I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Hanne Schmidt, Oliver Talevski, Kristian Korfits Nielsen og Peter Mørk Thomsen. Sagen er behandlet sammen med Højesterets sag BS-50589/2022-HJR, Codan Forsikring A/S mod Ankestyrelsen. Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Højesterets begrundelse og resultat Biintervenient var på tidspunktet for sin tilskadekomst den
5. september 2014 i praktik som lægestuderende på Bornholms Hospital. Hun sad 2 på en taburet med hjul og overværede en undersøgelse af en patient, da hun fik et ildebefindende og besvimede. Hun faldt ned fra taburetten og slog hovedet mod betongulvet, hvorved hun pådrog sig en hjernerystelse. Hun fik endvidere sin ene fod ind i taburettens bøjle og brækkede derved en fodknogle. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ved afgørelse af
6. december 2016 aner-kendt personskaden i form af hjernerystelse og brud på fodknoglen som en ar-bejdsskade. Region Hovedstaden har som arbejdsgiver for Biintervenient bestridt, at personskaden er en arbejdsskade, da hendes arbejde ikke var årsag til besvimelsen, og da hendes skader ikke er blevet alvorligere som følge af, at hændelsen indtrådte på arbejdet. Spørgsmålet er, om der er grundlag for at tilsidesætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om anerkendelse af personskaden i form af hjernerystelse og brud på fodknoglen som en arbejdsskade. Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 5, at der ved arbejdsskade forstås ulykke, jf. lovens § 6, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Ved en ulykke efter § 6 forstås en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Biintervenient faldt som nævnt ned fra taburetten og slog hovedet mod betongulvet, ligesom hun fik sin ene fod ind i taburettens bøjle. Denne hændelse forårsagede en personskade i form af hjernerystelse og brud på fodknoglen, og der var dermed tale om en ulykke som nævnt i arbejdsskadesikringslovens §
7. Biintervenient var i færd med at udføre sit ar-bejde, da hændelsen skete, og Højesteret finder, at hendes personskade må an-ses for at være en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, jf. lo-vens §
8. Dette gælder, selv om parterne er enige om, at hendes arbejde ikke var årsag til selve besvimelsen. Efter det anførte må Biintervenients personskade – uanset årsa-gen til besvimelsen – således henføres til hendes arbejde eller de forhold, det er foregået under, og der skal ikke foretages en sandsynlighedsvurdering af, om hun ville være kommet lige så slemt til skade, hvis den samme situation var op-stået andre steder end på arbejdet. På den anførte baggrund tiltræder Højesteret, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af
9. december
10. Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom. 3 THI KENDES FOR RET: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Region Hovedstaden betale 50.000 kr. til S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.