Obsah (4)

§ 241§ 252§ 249§ 253

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den 12. oktober 2023 af Østre Landsrets 16. afdeling (landsdommerne Dorthe Wiisbye, Lone Dahl Frandsen og Camilla Skadborg (kst.) med nævning

§ 241, 1.

pkt., at den, som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Såfremt forholdet er begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel, anses dette som en særligt skærpende omstændig-hed, jf.

§ 241, 2.

pkt. … Det fremgår af forarbejderne til § 241,

1. pkt., at strafniveauet i sager om uagt-somt manddrab begået i forbindelse med spirituskørsel, særligt hensynsløs kørsel eller overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, som udgangspunkt er - 12 fængsel i 16-18 måneder i normaltilfælde, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 179 som fremsat, side
2. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det angivne strafniveau kan fraviges i opeller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. En skærpende omstændighed kan være, at gerningsmanden tidligere er straffet for spirituskørsel, særligt hensynsløs kørsel eller anden risikobetonet kørsel, som har medført betinget eller ubetinget fraken-delse af førerretten, og som har været udtryk for betydelig uansvarlighed som fø-rer af et motorkøretøj. Det vil også kunne være en skærpende omstændighed, hvis gerningsmanden tidligere er straffet for overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller
3. I tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel, hvor der har foreligget en kombination af flere grove overtrædelser af færdselsloven, er det forudsat, at der fastsættes en straf, der er væsentligt strengere end det angivne normalniveau på 16-18 måneders fængsel. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor der er tale om betydelig uansvarlig kørsel over en længere strækning med både bety-delige hastighedsoverskridelser og kørsel over for rødt lys eller kørsel venstre om helleanlæg i områder med mange trafikanter. Det samme gælder sager om uagt-somt manddrab, hvor forholdet er begået i forbindelse med spirituskørsel eller overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, og hvor kørslen samtidig kan karakteriseres som særligt hensynsløs. De groveste tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel, skal ifølge forarbejderne føre til straffe på fængsel i op til 5 år, jf. Folketingstidende 200910, A, L 179 som fremsat, side
4. Det forudsættes i øvrigt i forarbejderne, at strafniveauet i sager omfattet af

§ 241

begået i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel får en vis afsmittende betydning for domstolenes strafudmåling i de mere alvorlige sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med kørsel under tilsidesættelse af væsentlige hen-syn til færdselssikkerheden, hvor der f.eks. foreligger et mere subjektivt dadel-værdigt forhold, men hvor der ikke kan siges at være tale om en bevidst tilside-sættelse af hensynet til andres sikkerhed, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 179 som fremsat, side 29. Rigsadvokaten har foretaget en gennemgang af trykt retspraksis vedrørende

§ 241, 2.

pkt., om uagtsomt manddrab i forbindelse med hensynsløs kør-sel mv. fra de seneste fem år samt eksempler på utrykt retspraksis fra de seneste to år. På baggrund af gennemgangen har Rigsadvokaten oplyst, at i sager om overtræ-delse af

§ 241, 2.

pkt., ses strafniveauet i dag at være fra 1 år og 4 måneders fængsel til 1 år og 6 måneders fængsel, når der alene er tale om et en-kelt forhold af overtrædelse af

§ 241, 2.

pkt., som er begået samtidig med overtrædelse af færdselslovens § 53 om spirituskørsel og/eller § 54 om nar-kokørsel mv. Rigsadvokaten har endvidere oplyst, at i de tilfælde, hvor der foreligger skærpen-de omstændigheder, f.eks. hvor kørselsforløbet tillige vurderes at være særligt hensynsløst, og/eller hvor den tiltalte tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet, udmåles straffen i dag som udgangspunkt fra 1 år og 9 måneders fængsel til 2 års - 13 fængsel. Der foreligger dog også eksempler på, at domstolene har udmålt straffe fra 2 år og 6 måneder til 3 år i sager, hvor der forelå skærpende omstændigheder. … 2.2.1.3. Forsætlig fareforvoldelse Det følger af

§ 252, stk.

1, at den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed, skal straffes med fængsel indtil 8 år. … Det følger af forarbejderne til

§§ 241, 2.

pkt., og 249, 2. pkt., jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 179 som fremsat, side 29, at den udmålingspraksis, som domstolene på baggrund af lovforslaget fastlægger i forhold til sager omfattet af

§§ 241

og 249, forudsættes at få en afsmittende betydning for domstolenes strafudmåling i sager omfattet af

§ 252om forsætlig fareforvoldelse.

Der henvises i øvrigt til det ovenfor anførte under pkt. 2.2.1.

1. og 2.2.1.
2. om strafniveauet for overtrædelse af

§§ 241og 249.

Rigsadvokaten har foretaget en gennemgang af trykt retspraksis vedrørende

§ 252

om forsætlig fareforvoldelse i forbindelse med færdselslovsovertrædelser fra de seneste 10 år samt eksempler på utrykt retspraksis fra de seneste to år. På baggrund af gennemgangen har Rigsadvokaten oplyst, at i sager om overtrædelse af

§ 252

ses strafniveauet i dag at være fra 7 dage til 4 måneders fængsel, når der alene er tale om et enkelt forhold vedrørende overtrædelse af

§ 252

. I de tilfælde, hvor der er tale om flere forhold vedrørende overtrædelse af

§ 252, udmåles straffen i dag fra 4 måneder til 8 måneders fængsel.

… 2.2.

1. Justitsministeriets overvejelser Som led i regeringens udspil mod vanvidskørsel blev der som noget nyt foretaget en klar afgrænsning af, hvilke forseelser der indgår i definitionen af begrebet vanvidskørsel. Det drejer sig om følgende forseelser, der må anses for særligt alvorli-ge og med en særlig høj farlighed: - uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, jf. straffelo-vens § 241,
2. pkt., uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder, jf.

§ 249, 2.

pkt., forsætlig forvoldelse af nærliggende fare for nogens liv eller førlighed i forbindelse med færdselslovsovertrædelser, jf.

§ 252, stk.

1, særligt hensynsløs kørsel, jf. færdselslovens § 118, stk. 10, kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t, kørsel med en hastighed på 200 km/t eller derover og spirituskørsel med en promille over 2,00. Det er Justitsministeriets vurdering, at samtlige færdselsovertrædelser, som er omfattet af regeringens definition på vanvidskørsel, fremover bør indgå som særligt - 14 skærpende omstændigheder ved fastsættelse af straffen for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse i trafikken. I dag anses alene særligt hensynsløs kørsel, spirituskørsel og narkokørsel mv., men ikke rene hastighedsoverskridelser, som strafskærpende omstændigheder i sådanne sager. Det foreslås på den baggrund at ændre

§ 241, 2.

pkt., og § 249, 2. pkt., således at det fremgår af bestemmelserne, at det også anses som en særligt skærpende omstændighed, hvis henholdsvis uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begås i forbindelse med de groveste hastighedsovertrædelser. I overensstemmelse med regeringens definition på vanvidskørsel forstås der ved de groveste hastighedsovertrædelser kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t samt kørsel med en hastighed på 200 km/t eller derover. Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at det nuværende strafniveau i sa-ger om overtrædelse af

§ 241, 2.

pkt., og § 249, 2. pkt., ikke i til-strækkelig grad afspejler, at der er tale om grove overtrædelser af færdselsloven, hvor føreren fuldstændig sætter sig ud over hensynet til andre menneskers liv og sikkerhed. På samme måde er det Justitsministeriets vurdering, at strafniveauet i

§ 252, stk.

1, om forsætlig fareforvoldelse i forbindelse med færdselslovsovertrædelser samt

§ 253, stk.

2, om flugtbilisme, ikke i tilstrækkelig grad afspejler forbrydelsernes alvor. Lovforslaget indeholder derfor forslag om at skærpe strafniveauet for overtrædel-se af

§ 241, 2.

pkt., om uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder med 150 pct. i forhold til det gældende strafniveau. I lyset af den meget markante skærpelse af strafniveauet i

§ 241, 2.

pkt., lægges der endvidere op til at forhøje strafferammen i bestemmelsen fra 8 år til 10 år. … 2.2.

1. Den foreslåede ordning … 2.2.3.
2. Skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab under særligt skær-pende omstændigheder Det foreslås endvidere, at strafniveauet i sager om uagtsomt manddrab begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel skærpes med 150 pct. i forhold til det gældende strafniveau. Det forudsættes i den forbindelse, at straffen for uagtsomt manddrab begået ved kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t samt ved kørsel med en hastighed på 200 km/t eller derover, fastsættes på et tilsvarende niveau. Forslaget indebærer, at en overtrædelse af

§ 241, 2.

pkt., der i dag ville blive straffet med 18 måneders fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med omkring 3 år og 9 måneders fængsel. Herudover vil der – ligesom det er tilfældet efter gældende ret – skulle fastsættes en straf, der er væsentlig strengere end det angivne normalniveau i tilfælde af uagtsomt manddrab begået i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel, hvor der har foreligget en kombination af flere grove overtrædelser af færdselsloven. Rigsadvokaten har oplyst, at der i tilfælde, hvor et kørselsforløb omfattet af § 241, 2. pkt., tillige vurderes at have været særligt hensynsløst, i praksis ses at være ud- - 15 målt straffe fra 1 år og 9 måneders fængsel til 2 års fængsel. Der foreligger dog også eksempler på, at domstolene har udmålt straffe fra 2 år og 6 måneder til 3 år i sager, hvor der forelå skærpende omstændigheder. Forslaget indebærer herved, at en overtrædelse af

§ 241, 2.

pkt., hvor der samtidig foreligger yderligere skærpende omstændigheder, der i dag ville bli-ve straffet med 2 års fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med 5 års fængsel. Det forudsættes endvidere, at straffen for de allergroveste tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel skærpes, således at der fremover som udgangspunkt skal idømmes straffe, der er væsentligt højere end 5 års fængsel. Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i

kapitel 10. Den foreslåede skærpelse af strafniveauet for overtrædelse af

§ 241, 2.

pkt., om uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder med 150 pct. nødvendiggør, at der også foretages en forhøjelse af strafferammen. Som anført ovenfor forudsættes det således, at der for de allergroveste tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslo-vens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel som udgangspunkt skal idømmes straffe, der er væsentligt højere end 5 års fængsel. Der lægges derfor op til at forhøje strafferammen i bestemmelsen fra 8 år til 10 år. … 2.2.3.4. Skærpelse af straffen for forsætlig fareforvoldelse i forbindelse med færdselslovsovertrædelser Det foreslås, at strafniveauet i sager om forsætlig fareforvoldelse frem over skær-pes med 50 pct. i forhold til det gældende strafniveau, når fareforvoldelsen er for-årsaget i forbindelse med færdselslovsovertrædelser. Skærpelsen af strafniveauet er ikke begrænset til overtrædelse af

§ 252, stk.

1, i forbindelse med vanvidskørsel, men forudsættes at omfatte overtrædelse af

§ 252, stk.

1, ved enhver færdselslovsovertrædelse. Dette skyldes, at det er overtrædelsen af

§ 252, stk.

1, begået i forbindelse med færdselslovsovertrædelser, der i sig selv udgør vanvidskørsel. Rigsadvokaten har oplyst, at strafniveauet i sager om overtrædelse af

§ 252

i forbindelse med færdselslovsovertrædelser i dag ses at være fra 7 dage til 4 måneders fængsel ved enkeltstående overtrædelser og fra 4 måneder til 8 måne-ders fængsel ved flere forhold vedrørende overtrædelse af

§ 252

. Forslaget indebærer herved, at en overtrædelse af

§ 252

i forbindelse med færdselslovsovertrædelser, der i dag ville blive straffet med 4 måneders fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med 6 måneders fæng ‐ sel, mens en overtrædelse, der i dag ville blive straffet med 8 måneders fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med 1 års fængsel. Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i - 16 op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straff elovens kapitel 10.” Landsrettens begrundelse og resultat Skyldspørgsmålet Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår følgende: ”Også efter bevisførelsen for landsretten er det ubestridt, at tiltalte havde lejet en bil af mærket Mercedes A-klasse gennem ShareNow, og at tiltalte som fører af denne bil påkørte Forurettede. Også efter bevisførelsen under ankesagen, herunder forklaringerne afgivet af vidnerne Vidne 1, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 2 sammenholdt med bilinspektørerklæringen af

1. august 2021 og bilin-spektør Vidne 8's forklaring samt data fra bilens Traffilog og GPStracker, lægger landsretten til grund, at der om natten den
2. juni 2021 umiddelbart forud for påkørslen af Forurettede blev kørt kapkørsel med to eller tre biler ad den strækning, der er angivet i anklageskriftet, og at den ene af bilerne i denne kapkørsel var den bil af mærket Mercedes, som tiltalte havde lejet gen-nem ShareNow. Endvidere lægges det til grund, at tiltalte kørte med hastighe-der væsentligt over det tilladte, herunder på strækningen ad Bispeengbuen med hastigheder på ikke under 126 km/t og ikke over op mod 145 km/t. Efter indholdet af bilinspektørerklæringen af
3. august 2021 og den forkla-ring, som bilinspektør Vidne 8 har afgivet, sammenholdt med de fremlagte fotos fra uheldsstedet og den udarbejdede skitse over uheldsstedet, herunder over fundet af knust glas og fragmenter fra bilens front og disses placering, til-træder landsretten, at påkørslen af Forurettede skete i det første fod-gængerfelt i lyskrydset mellem Borups Allé og Mågevej, og ikke i det andet fodgængerfelt umiddelbart efter Mågevej som forklaret af tiltalte. Det lægges endvidere til grund, at bilens hastighed på strækningen ad Bispeengbuen umid-delbart før påkørslen var ikke under 126 km/t og ikke over 145 km/t, og at ha-stigheden i påkørselsøjeblikket i krydset mellem Borups Allé og Mågevej var mindst 100 km/t. Efter forklaringerne afgivet af Vidne 4 og Vidne 1 lægges det til grund, at der i alt fald skete kapkørsel mellem ShareNow-bilen og en bil af mærket Golf. Ifølge Vidne 4's forklaring konstaterede dette vidne, at de to biler accelererede kraftigt op i lys-krydset ved Borups Alle og Hillerødgade, og vidnet kunne herefter følge biler-ne fra lyskrydset ved Hillerødgade og frem til lyskrydset ved Mågevej, hvor de to biler blev ved med at accelerere, mens de kørte ved siden af hinanden i hver deres vognbane. Vidnet kunne dog ikke umiddelbart konstatere, hvad der skete i lyskrydset ved Mågevej. Efter bilinspektør Vidne 8's skitse over gernings-stedet og bilinspektørens forklaring tiltræder landsretten, at det må lægges til grund, at tiltalte på påkørselstidspunktet kørte på kanten mellem
4. og
5. vogn-bane og ikke i tredje vognbane som forklaret af tiltalte. Endvidere tiltræder landsretten efter denne bevisførelse, at det må lægges til grund, at Forurettede kom ud til omkring midten af fodgængerfeltet, hvor påkørslen så - 17 skete, og at det derfor ikke kan lægges til grund, at Forurettede plud-selig og uventet var trådt ud foran tiltaltes bil. Efter det, der efter bevisførelsen er lagt til grund om tiltaltes beskrevne kørsel med mindst 100 km/t under kapkørsel frem i lyskrydset mellem Borups Allé og Mågevej i tættere bebygget område i København, finder landsretten, at tiltalte ved den beskrevne kørsel må have indset, at han derved forvoldte nærliggende fare for Forurettedes liv eller førlighed. Tiltalte må derfor anses som skyldig i overtrædelse af

§ 252, stk.

1, om konkret fareforvoldelse af grov kådhed eller på lignende hensynsløs vis. Endvidere tiltræder landsretten, at den omstændighed, at Forurettede som følge af påkørslen afgik ved døden, efter bevisførelsen findes at kunne til-regnes tiltalte som uagtsom, jf.

§ 241, 2.

pkt., jf. 1. pkt . Landsret-ten har herved henset til, at tiltalte ved sin beskrevne kørsel med den høje ha-stighed under samtidig kapkørsel på forhånd reelt afskar sig muligheden for i tide færdselsmæssigt at disponere fornuftigt i tilfælde af uventede situationer. Tiltalte kan således anses ved sin kørsel bevidst at have sat sig ud over hensy-net til andres sikkerhed på en sådan måde, at kørslen må anses som særligt hensynsløs. Henset til den høje hastighed, som tiltalte kørte med under kapkør-sel i tættere bebygget område under omstændigheder som ovenfor anført, findes spørgsmålet om Forurettedes alkoholpromille på ca. 1,8 eller om, hvorvidt han som fodgænger måtte være gået over for rødt, ikke at kunne frita-ge tiltalte for uagtsomhedsansvar efter

§ 241

. Efter det anførte må tiltalte således ved sin beskrevne kørsel anses at have haft forsæt til konkret fareforvoldelse vedrørende Forurettedes liv, ligesom Forurettedes død kan tilregnes tiltalte som uagtsomt forvoldt. Der kan derfor straffes i sammenstød mellem

§ 252og § 241, jf.

bl.a. Hø-jesterets generelle bemærkninger om straf i sammenstød mellem disse to be-stemmelser i dom af

1. december 2012, der er gengivet i U.2013.
2. Landsretten tiltræder endelig af de grunde, der er anført af byretten, at tiltalte ved kapkørsel i tættere bebygget område har undladt at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed og desuden har undladt at efterkomme anvisninger for færdslen, og at tiltalte har overtrådt de i tiltalen nævnte bestemmelser i færd-selsloven. Landsretten finder herefter tiltalte skyldig i overensstemmelse med det berigti-gede anklageskrift, således at byrettens skyldkendelse stadfæstes med den æn-dring, at tiltalte tillige anses som skyldig i overtrædelse af

§ 252, stk.

1. T h i b e s t e m m e s: Byrettens skyldkendelse stadfæstes med den ændring, at Tiltalte tillige findes skyldig i overtrædelse af

§ 252, stk.

1.” Sanktion Straffen fastsættes i medfør af de bestemmelser, der er gengivet i byrettens skyldkendelse, samt

§ 252, stk.

1. - 18 - Landsretten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i forsætlig fareforvoldelse og uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, idet han på særligt hensynsløs måde har kørt kapkørsel med en eller to biler med meget højere hastigheder end de tilladte i tættere bebygget område over en relativt lang strækning fra kryd-set mellem Ågade og Falkoner Allé, København N., og frem til krydset mellem Borups Allé og Mågevej, København NV., og herunder på strækningen ad Bispeengbuen kørte med hastigheder på ikke under 126 km/t og ikke over 145 km/t. Landsretten har endvidere taget hensyn til den seneste strafskærpelse, der blev gennemført ved lov nr. 290 af
2. fe-bruar 2021 om styrket indsats mod farlig kørsel mv., som trådte i kraft den
3. marts
4. Der er afgivet 15 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 4 år og 6 måneder, 2 stem-mer for fængsel i 4 år og 3 måneder og 1 stemme for fængsel i 4 år og 9 måneder. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at tiltalte straffes med fængsel i 4 år og 6 måneder. Frakendelse af førerret Tiltalte har ved sin kørsel overtrådt de tilladte hastighedsgrænser med mere end 60 pct. og gjort sig skyldig i ulovlig kapkørsel. Herudover har tiltalte ført motordrevet køretøj på særligt hensynsløs måde samt forsætligt fremkaldt nærliggende fare for Forurettedes liv eller førlighed. Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, jf. færdselslo-vens § 125, stk. 1, nr. 3, § 126, stk. 1, nr. 4 og nr. 12, jf. § 128, stk. 2, jf. stk.
5. Der er afgivet 18 stemmer for at fastsætte frakendelsestiden til 7 år, der regnes fra den
6. juni 2021, da tiltaltes førerret blev administrativt inddraget. Udvisning Da tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af bl.a.

§ 241, 2.

pkt., jf.

1. pkt., og § 252, stk. 1, og straffen er fastsat til fængsel i 4 år og 6 måneder, tiltræder landsretten, at betingelserne i udlændingelovens § 22, nr. 1, 2 og 6, for udvisning er opfyldt. Landsretten tiltræder endvidere, at tiltalte efter udlændingeloven herefter skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. lovens § 26, stk.
2. Spørgsmålet er derfor som anført af byretten, om udvisning af tiltalte med sikkerhed - 19 vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om ret til respekt for privatliv og familieliv. Efter artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv. Ifølge artikel 8, stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund bl.a. for at forebygge uro og forbrydelse. Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til for-mål netop at forebygge uro eller forbrydelse, og det afgørende er herefter, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvur-dering. I denne vurdering indgår bl.a. de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet. I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har været i opholdslandet samt styrken af de familiemæssige, so-ciale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsborgerlandet. De kriterier, der indgår i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af
3. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig, præmis
4. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. dommens præmis
5. Landsretten tiltræder, at der i den foreliggende situation, hvor tiltalte er født og opvokset i Danmark, skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, jf. dommens præmis
6. Særligt med hensyn til betydningen af tilknytning til modtagerlandet (”the country of destination ”) bemærkes, at Menneskerettighedsdomstolens praksis må forstås således, at udvisning ikke er udelukket, selv om den pågældendes tilknytning til modtagerlandet reelt er ikke eksisterende (”virtually non-existent ”). Der må også i sådanne tilfælde foretages en samlet vurdering, jf. herved domme af
7. september 2023 i sag 31434/21 (Sharif mod Danmark), præmis 37 og 38, og sag 44810/20 (Norrzae mod Danmark), præmis 37 og
8. Udlændingeloven og dens forarbejder må forstås i overensstemmelse hermed, jf. herved Højesterets dom af
9. august 2023 i sag 28/2023). Tiltalte er ikke tidligere straffet, men han er i denne sag fundet skyldig i overtrædelse af bl.a.

§ 241, 2.

pkt., jf.

1. pkt., og § 252, stk. 1, for ved kapkørsel forsætligt at have forvoldt nærliggende fare for Forurettedes liv eller førlighed, og for uagt-somt manddrab under særligt skærpende omstændigheder ved særlig hensynsløs kørsel, hvilket afspejler sig i den idømte straf på 4 år og 6 måneders fængsel. - 20 - Tiltalte, der er pakistansk statsborger, er født og opvokset i Danmark, og har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 19 år, da han den
2. juni 2021 blev frihedsberøvet i anledning af denne sag. Tiltalte har ikke ægtefælle, samlever eller børn. Tiltalte taler, læser og skriver dansk, og han har gået i folkeskole til og med
3. klasse og har efterfølgende studeret på Gymnasium, hvor han på gerningstidspunktet var i gang med at færdiggøre studentereksamen. Tiltalte har efter det oplyste haft forskellige fritidsjobs i Danmark ved siden af sin skolegang. Det er oplyst, at hele tiltaltes familie, herunder forældre og søskende, bor i Danmark, at han ikke har familiemedlemmer i Pakistan, og at han aldrig har været i Paki-stan. Tiltalte har forklaret, at han forstår pakistansk, men at han alene taler sproget i meget begrænset omfang, da de taler dansk i familien. Tiltalte har endvidere forklaret, at han og familien er muslimer og har islam som religion, samt at de fejrer ramadan og eid. Tiltaltes mor, der var indkaldt som vidne under hovedforhandlingen, havde bistand af en tolk, der taler punjabi. Landsretten finder på denne baggrund, at tiltalte har en meget stærkere tilknytning til Danmark end hans tilknytning til Pakistan. Det må imidlertid samtidig lægges til grund, at tiltalte har en vis tilknytning til Pakistan gennem sin pakistanske familie, hvor han må an-ses for at have opnået kendskab til skik og kultur i Pakistan. Herudover kan tiltalte efter det oplyste forstå pakistansk. Tiltalte vil således have forudsætninger for at begå sig i Pakistan, hvis han udvises. Der er dog ikke tvivl om, at tiltalte har en sådan tilknytning til Danmark, at udvisning med indrejseforbud i 6 år vil indebære en væsentlig belastning for ham. Varigheden af et indrejseforbud har betydning for vurderingen af, om udvisning vil udgøre et uproportionalt indgreb i privatlivet og familielivet, jf. bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af
4. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig, præmis 98, og Højesterets dom af
5. november 2022 (gengivet i U.2023.642). Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, jf. stk. 1, nr. 1, skal der ved udvisning af tiltalte som udgangspunkt fastsættes et indrejseforbud for bestandig. Der kan dog meddeles et indrejseforbud af kortere varighed, hvis et indrejseforbud for bestandig vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 32, stk. 5, nr.
6. - 21 Der er afgivet 11 stemmer for at udvise tiltalte af Danmark med et indrejseforbud i 6 år. Disse voterende finder – efter arten og grovheden af den begåede kriminalitet, herunder at tiltalte for landsretten ud over

§ 241, 2.

pkt., jf. 1. pkt., nu tillige er fundet skyldig i overtrædelse af

§ 252, stk.

1, og idømt fængsel i 4 år og 6 måneder – at de hensyn, der taler for udvisning af tiltalte, efter en samlet vurdering er så tungtvejen-de, at de har større vægt end de hensyn, der som følge af tiltaltes meget stærke tilknytning til Danmark taler imod udvisning. Det bemærkes, at tiltaltes familie vil have mulighed for at opretholde kontakten med ham, herunder ved besøg i Pakistan og ved at kommunikere via telefon og internet. Navnlig henset til kriminalitetens art og grovhed, og uanset at tiltal-te er født og opvokset i Danmark og ikke tidligere er straffet, finder disse voterende, at udvisning af ham med et indrejseforbud af en varighed på 6 år ikke vil udgøre et upropor-tionalt indgreb. Der er afgivet 7 stemmer for at tildele tiltalte en advarsel om udvisning. Disse voterende finder efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder den begåede kriminalitet sammenholdt med tiltaltes personlige forhold og hans meget stærke tilknytning til Dan-mark, at udvisning med et indrejseforbud i 6 år vil udgøre et uproportionalt indgreb i hans ret til privatliv. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet angående spørgsmålet om udvisning, jf. retsplejelovens 931, stk. 3, jf. § 216, stk. 1,

1. pkt., hvorefter tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Godtgørelse De juridiske dommere tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at godtgørelsen for tort til hver af de efterladte, Erstatningspart 1, Erstatningspart 2 og Erstatningspart 3, fastsættes til 75.000 kr., idet de tilkendte beløb dog først skal forrentes fra den
2. august 2022, jf. erstatningsansvarslovens §
3. Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken. T h i k e n d e s f o r r et: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres således, at straffen forhøjes til fængsel i 4 år og 6 måneder, at frakendelsen af førerretten sker for et tidsrum af 7 år regnet fra den
4. juni 2021, og at tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud i 6 år. - 22 - Dommens bestemmelse om godtgørelse for tort til Erstatningspart 1, Erstatningspart 2 og Erstatningspart 3 stadfæstes med den ændring, at de tilkendte beløb forrentes fra den
5. august
6. Tiltalte betaler sagens omkostninger for landsretten. (Sign.)