UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 20. oktober 2023 Sag 21/2023 Kontaktperson i dødsbo (Søn) kærer på vegne af Kærende (Dødsbo) Vestre Lands

§ 93

, der efter fast praksis skal tillægges bobeholdningen ved beregning af boafgift. Vi stemmer derfor for at stadfæste skifterettens kendelse. - 9 - Landsdommer Rasmus Foged udtaler: Det fremgår af overlægens udskrivningsnotat, at Afdødes aktuelle tilstand ved udskrivelsen den

1. juli 2021 var ”reversibel” , og af afdelingslægens telefonnotat af
2. august 2021 fremgår, at Afdødes egen læge blev anmodet om at tage stilling til fort-sat behandling og eventuel indlæggelse ved forværring. Herefter, og efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, finder jeg ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at døden efter en objektiv sagkyndig lægelig vurdering måtte anses for nært forestående på det tidspunkt, gaverne blev givet. Jeg stemmer derfor for at tage Søns påstand til følge. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Landsretten stadfæster derfor skifterettens kendelse. T h i b e s t e m m e s: Skifterettens kendelse stadfæstes.” Retsgrundlag Boafgiftsloven Lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven) blev indført ved lov nr. 426 af
3. juni 1995 og trådte i kraft den
4. juli
5. Loven afløste den tidligere lov om afgift af dødsboer og gaver (arveafgiftsloven), der samtidig blev ophævet. Boafgiftslovens § 1, stk. 1 (jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af
6. juni 2023) lyder således: ”Efter bestemmelserne i denne lov skal der betales e n boafgift på 15 pct. til staten, jf. dog §§ 1 a og 1 b, af de værdier, som en afdød person e fterlader sig.” Boafgiftslovens § 17, stk. 1, er sålydende: ”§
7. Skifteretten gennemgår boopgørelser og beregner og opkræver afgifterne, jf. §§ 79 og 80 i lov om skifte af dødsboer, bortset fra opkrævning af forhøjet afgift efter § 1 b, stk. 1.” Loven indeholder i § 22 og § 23 regler om afgift af gaver. Af forarbejderne (Folketingstiden-de 1994-95, tillæg A, lovforslag nr. L 254, s. 3855) fremgår: - 10 ”Gaveoverdra gelser på dødsleje er ifølge

§ 70

om dødsgaver omfattet af denne lovs regler om te stamenter og vil således blive omfattet af boafgifterne.” Dødsboskifteloven Dødsboskiftelovens § 79, stk. 3, er sålydende: ”§ 79… Stk. 3. Skifteretten reviderer boopgørelsen, 1) når der i boet er arvinger eller legatarer repræsenteret ved værge eller skifteværge, 2) når afdødes formue tilfalder staten, jf.

§ 95, stk.

1, 3) i det omfang told- og skatteforvaltningen i medfør af stk. 2 har anmodet derom, eller 4) i det omfang det som et led i en stikprøvekontrol eller af hensyn til beregning af af-gift efter reglerne i lov om afgift af dødsboer og gaver måtte findes hensigtsmæssigt.” Dødsboskiftelovens § 80, stk. 1, er sålydende: ”§

1. Skifteretten b eregner og opkræver bo- og tillægsboafgift efter reglerne i lov om afgift af dødsboer og gaver og kan forinden forelægge spørgsmål om afgiftsberegningen for told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen opkræver boafgift efter boafgiftslovens § 1 b, stk. 1.” Arveafgiftsloven Forud for boafgiftsloven gjaldt som nævnt lov om afgift af dødsboer og gaver som senest ændret ved lov nr. 1119 af
2. december 1994 (arveafgiftsloven). Arveafgiftslovens § 4, litra a, og § 5, litra b og c, var sålydende: ”§
3. Afgiften svares foruden af al egentlig arv tillige i følgende tilfælde: a) af legat er og dødsgaver… §
4. Samme afgift som af arv svares endvidere ved en persons død: … b) af gaver, som vedkommende person har bortskænket i levende live, når ha havde forbeholdt sig indtægterne eller nytten og brugen af det bortskænkede for sin livstid eller for et tidsrum, der endnu ikke var udløbet ved hans død; c) af overdragelser, vedkommende person har foretaget til omgåelse af afgiftspligten ef-ter denne lov.” - 11 - Arveloven

§ 93er sålydende: ”§ 93.

Reglerne om testamente finder tilsvaren de anvendelse på gaver, der 1) gives i giverens levende live, men som er bestemt til at opfyldes efter giverens død, og 2) er givet kort før giverens død på et tidspunkt, hvor døden må anses for nært forestående og giveren var klar over dette. Stk. 2. Stk. 1, nr. 2, gælder ikke for sædvanlige gaver”

§ 93fik sin nuværende ordlyd i forbindelse med arvelovsreformen i 2008 (lov nr.

515 af

1. juni 2007). Om dødslejegaver (§ 93, stk. 1, nr. 2) fremgår det af de specielle bemærkninger til bestemmelsen bl.a. (Folketingstidende 2006-07, tillæg A, lovforslag nr. L 100, s. 3406 f.): ”Stk. 1, nr. 2, indebærer en begrænset udvidelse af dødslejebegrebet i den gældende arvelovs § 70, idet reglerne om testamenter efter forslaget skal anvendes på gaver, der er givet kort før giverens død på et tidspunkt, hvor døden måtte anses for nært forestående, og giveren var klar over dette. Bestemmelsen medfører, at det må afgøres ved en kon-kret bevisbedømmelse, om døden måtte anses for nært forestående, og om giveren var klar over dette. Giverens forestilling herom bør sammenholdes med de foreliggende oplysninger om omstændighederne i forbindelse med sygdommens karakter og forløb. Det må i øvrigt overlades til retspraksis at fastlægge det nærmere indhold af kravet om, at giveren skal forudse sin død som nært forestående. Det afhænger ligeledes af en konkret vurdering, om gaven reelt er udtryk for en gave fra dødsboet, eller om giveren snarere realiserede en allerede eksisterende plan om at yde en livsgave. I vurderingen indgår en bedømmelse af givers og modtagers forhold og og-så af arvingernes forhold, hvis de tidligere har modtaget tilsvarende gaver. Endvidere vil gavens art og værdi naturligvis spille en rolle. En gave, der gives på et tidspunkt, hvor giveren urigtigt anså sin død for nært forestående, men uden iagttagelse af testamentsreglerne, kan formentlig kræves tilbageleveret ef-ter læren om urigtige forudsætninger. Hvis giveren ikke kræver gaven tilbageleveret, er der tale om en livsgave. Det forhold, at en gave omfattes af stk. 1, nr. 1 eller 2, indebærer, at testamentsreglerne skal være iagttaget. Dette gælder bl.a. reglerne om testamentsformerne og reglerne om testationskompetencen, herunder navnlig respekten af tvangsarvereglerne. Henvisningen til testamentsreglerne omfatter også bestemmelserne om, at testamenter frit kan tilbagekaldes, medmindre der er afgivet uigenkaldelighedserklæring, jf. lovforslagets §
2. - 12 Dødsgaver vil som andre dødsdispositioner kunne være ugyldige på grund af eksempel-vis tvang, svig, udnyttelse eller urigtige forudsætninger, og en gave vil kunne tilsidesæt-tes på grund af bristende forudsætninger.” Anbringender Kærende (Dødsbo) har anført navnlig, at skifteretten ikke har den fornødne hjemmel til at tilsidesætte Afdødes gaver til børnebørn og svigerbørn som dødslejegaver med virkning for boafgiften, da den tidligere bestemmelse i arveafgiftslovens § 5, litra c, ikke er videreført i boafgiftsloven. Henset til Højesterets dom i UfR 2021.1836 og Højesterets vurdering af, at skattemyndighederne ikke havde adgang til at foretage en lignende tilsidesættelse af gaver med henblik på dødsboets skattepligt efter dødsboskatteloven, må det kræve et meget klart og tydeligt hjemmelsgrundlag, såfremt skifteretten har kompetence til at foretage tilsvarende handlinger på området for boafgifter. Afdødes gaver kan ikke anses for at have været dødslejegaver. Gaverne blev givet, inden Afdøde døde, og der var ikke på det tidspunkt nogen grund til at tro, at døden var nært forestående. Han gav også gaver i 2020 og havde tidligere i 2021 givet gaver til sine børn. Der skal efter praksis anlægges en streng vurdering af, hvornår der er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at døde n efter ”en objektiv sagkyndig lægelig vurdering må anses for nært forestående” . Der foreligger imidlertid ingen lægelig vurdering i sagen, der fastslår, at døden var nært forestående. Landsrettens flertals opfattelse af, at der forelå en sådan lægelig vurdering, må anses for at være forkert, idet hverken Afdøde eller familien i øvrigt var blevet præsen-teret for en sådan. At døden skulle have været nært forestående, var heller ikke et samtaleem-ne mellem Afdøde og Søn under besøget på plejehjemmet den
3. august 2021, da gaverne blev aftalt. Højesterets begrundelse og resultat Sagens baggrund og problemstilling Afdøde, der afgik ved døden den
4. august 2021, gav nogle dage inden sin død gaver for tilsammen 460.200 kr. til sine børnebørn og svigerbørn. For Højesteret angår sagen, om værdien af gaverne skal indgå i boopgørelsen med henblik på beregning og opkrævning af boafgift. - 13 - Skifterettens beregning og opkrævning af boafgift Efter § 17, stk. 1, i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven) gennemgår skifteretten boopgørelser og beregner og opkræver afgifterne, jf. § 79 og § 80 i lov om skifte af dødsboer. Ifølge boafgiftslovens § 1 skal der betales boafgift af ”de værdier, som en afdød person eft erlader sig.” Det fremgår ikke af bemærkningerne til § 1 i boafgiftslovens forarbejder, om dødsgaver og dødslejegaver skal anses for værdier, som en afdød person har efterladt sig. Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til lovens § 22 og § 23 om gaveafgift (Folketingstidende 1994-95, tillæg A, lovforslag nr. L 254, s. 3855), at gaveoverdragelser på dødsleje ifølge

§ 70

om dødsgaver (nu § 93) er omfattet af denne lovs regler om testamenter og således vil bli-ve omfattet af boafgifterne.

§ 93

bestemmer, at lovens regler om testamente finder tilsvarende anvendelse på gaver, som enten gives i giverens levende live, men som er bestemt til at opfyldes efter giverens død (dødsgaver), eller som ikke er sædvanlige gaver og er givet kort før giverens død på et tidspunkt, hvor døden må anses for nært forestående, og giveren var klar over dette (dødslejegaver). Højesteret finder, at boafgiftslovens § 1 i overensstemmelse med forarbejderne og fast landsretspraksis med henblik på at modvirke omgåelse skal forstås således, at værdien af gaver, som er omfattet af

§ 93

, skal medregnes ved opgørelsen af de værdier, som en af-død person efterlader sig. Dette gælder, selv om ingen arving vil anfægte gavernes gyldighed. Er der tale om dødslejegaver?

§ 93omfatter som nævnt bl.a.

gaver, der er givet kort før giverens død på et tidspunkt, hvor døden må anses for nært forestående, og giveren var klar over dette. Af forarbejderne til § 93 (Folketingstidende 2006-07, tillæg A, lovforslag nr. L 100, s. 3406 f.) fremgår bl.a., at det må afgøres ved en konkret bevisbedømmelse, om døden måtte anses for nært forestående, og om giveren var klar over dette. Giverens forestilling herom bør ifølge forarbejderne sammenholdes med de foreliggende oplysninger om omstændighederne i for- - 14 bindelse med sygdommens karakter og forløb. Det afhænger ligeledes af en konkret vurde-ring, om gaven reelt er udtryk for en gave fra dødsboet, eller om giveren snarere realiserede en allerede eksisterende plan om at yde en livsgave. I vurderingen indgår en bedømmelse af givers og modtagers forhold og også af arvingernes forhold, hvis de tidligere har modtaget tilsvarende gaver. Endvidere vil gavens art og værdi spille en rolle. Afdøde gav ifølge Søn gaverne under et besøg på Plejehjem den

1. august 2021, og Søn overførte gavebeløbene den
2. august
3. Gaverne er således givet kort før Afdødes død den
4. august
5. Spørgsmålet er herefter, om Afdødes død på dette tidspunkt måtte anses for nært forestå-ende, og om han var klar over dette. Afdøde var indlagt med lungebetændelse fra den
6. til den
7. juli
8. Det må efter journaludskrifterne fra Regionshospital Viborg og fra Plejehjem lægges til grund, at Afdøde var træt og svækket efter indlæggelsen. Han havde fravalgt at få ernæ-ring via sonde og havde svært ved at indtage ernæring på naturlig måde. Af plejehjemmets notat den
9. august 2021 fremgår, at Afdøde og hans familie var klar over, at hans tilstand var kritisk, og at der blev truffet aftale med Søn om, hvordan plejehjemmet skulle forholde sig, hvis Afdødes tilstand blev forværret, eller Afdøde døde. Samme dag aftalte Afdøde og Søn, at Søn fra Afdødes konto skulle overføre gaver på 68.700 kr. til hver af Afdødes seks børnebørn og 24.000 kr. til hver af hans to svigerbørn svarende til i alt 460.200 kr. De enkelte gaver svarede til de beløb, der maksimalt kunne gives afgiftsfrit efter boafgiftslovens § 22, stk. 1 og
10. Det samlede beløb udgjorde knap halvdelen af Afdødes formue. Højesteret finder, at det efter oplysningerne om Afdødes helbred må lægges til grund, at Afdødes død var nært forestående, da gaverne blev givet. Endvidere finder Højesteret, også når gavernes størrelse tages i betragtning, at Afdøde på dette tidspunkt var klar over, at hans død var nært forestående. - 15 Højesteret finder herefter, at gaverne er dødslejegaver som beskrevet i

§ 93

, og at værdien af gaverne som følge heraf skal medregnes ved opgørelsen af de værdier, som Afdøde har efterladt sig, jf. boafgiftslovens § 1. Det er derfor med rette, at skifteretten har med-regnet gavebeløbet på 460.200 kr. ved beregningen af boafgiften. Konklusion Højesteret stadfæster landsrettens kendelse. Thi bestemmes : Landsrettens kendelse stadfæstes.