Sagen angår, om staten efter offererstatningslovens § 17 kan gøre regres mod en på skadestidspunktet 12 årig skadevolder og i den forbindelse rejse hæ

Krav i sag mod 12-årig skadevolder bortfaldt Statens regreskrav vedrørende erstatning og godtgørelse til skolelærer bortfaldt efter reglen om lempelse eller bortfald af børns erstatningsansvar Sag BS-1971/2023-HJR Dom afsagt den

1. november 2023 Civilstyrelsen (tidligere Sydøstjyllands Politi) mod Appelindstævnte 2 og Appelindstævnte 1 Skolelæreren Person 1 var i maj 2014 på gåtur med en gruppe elever, herunder den 12-årige Appelindstævnte
2. Som følge af Appelindstævnte 2's adfærd under turen tog Person 1 fat om ham for at følge ham tilbage til skolen, hvilket han fysisk modsatte sig, og der opstod tumult. Skolen anmeldte kort efter episoden som en arbejdsskade for Person 1, hvor det blev oplyst bl.a., at hun havde været udsat for fysisk og psykisk vold og havde fået sår og overfladiske skader på overkroppen. Person 1 blev sygemeldt fra maj 2015 til august 2016 og blev efterfølgende diagnosticeret med PTSD. Erstatningsnævnet tilkendte hende på denne baggrund erstatning og godtgørelse med i alt 92.813,51 kr. Sagen angik, om staten kunne gøre regres mod Appelindstævnte 2 og i den forbindelse rejse hæftelseskrav mod Appelindstævnte 2's mor, Appelindstævnte
3. Højesteret lagde til grund, at Appelindstævnte 2 under episoden i maj 2014 handlede ansvarspådragende, og at der endvidere forelå årsagssammenhæng og påregnelighed. Spørgsmålet var herefter, om der var grundlag for at lempe eller lade erstatningsansvaret bortfalde efter erstatningsansvarslovens § 24 a,
4. pkt., om skader forvoldt af børn under 15 år. Højesteret anførte hertil, at Appelindstævnte 2 var 12 år på handlingstidspunktet, at han havde adfærdsog indlæringsvanskeligheder, og at han slog og sparkede læreren Person 1 i skoletiden under en gåtur med en gruppe elever. Volden var forsætlig, men Person 1's sygdomsforløb og udviklingen af PTSD kunne alene tilregnes Appelindstævnte 2 som uagtsomme følger af den forsætlige vold. Endvidere bemærkede Højesteret, at Appelindstævnte 2 ikke kunne anses for at have realistisk mulighed for at afvikle gælden (regreskravet) inden for en overskuelig fremtid, og at Person 1 havde fået godtgørelse og erstatning gennem offererstatningsloven. Efter en samlet vurdering af disse omstændigheder fandt Højesteret, at regreskravet mod Appelindstævnte 2 skulle bortfalde. Herefter bortfaldt også moderens hæftelsesansvar. Landsretten var nået til samme resultat. /