UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den 1. oktober 2019 af Østre Landsrets 6. afdeling (landsdommerne Sanne Kolmos, Jacob Waage og Malene Stage Christensen (kst.) med domsmænd).

§ 10, stk.

1, og i øvrigt formildelse. Spørgsmålet om konfiskation er ikke omfattet af anken. Supplerende oplysninger Det kan lægges til grund, at tiltalte den

1. november 2018 på eget initiativ kontaktede vagtcentralen og oplyste, at han havde købt 2 oversavede jagtgeværer og 2 pistoler, og at han nu gerne ville påvise og aflevere dem. Det fremgår desuden af retsbogen fra grundlovsforhøret den
2. december 2018, at tiltalte på dette tidspunkt oplyste, at han i øvrigt havde en jagtriffel opbevaret i City Self Storage. -2- Det er af tiltalte ubestridt, at samtlige våben var funktionsdygtige, da de blev fundet af politiet, og at hans DNA er fundet på aftrækkerne på våbnene. Forklaring Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. Den i byretten af politibetjent Vidne 1 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens §
3. Tiltalte har forklaret blandt andet, at han erhvervede våbnene i forbindelse med et besøg på Mændenes Hjem på Istedgade. Han havde været ude at drikke og havde taget stoffer. Han havde mødt en dansk mand på gaden og blev af manden inviteret op på dennes værelse. De sad sammen og drak alkohol og tog kokain. Han husker ikke nærmere om omstændighederne. To polakker kom også ind på værelset. På Mændenes Hjem er der et åbent miljø, og folk går ind og ud af hinandens værelser. Polakkerne sagde, at de havde nogle våben. Han husker ikke samtalen, men det endte med, at han gik med polakkerne ned til en stationcar på Halmtorvet. Han købte våbnene, da han ville have dem væk fra gaden. Det havde været smartere at ringe til politiet, men han var påvirket og tænkte ikke klart. Våbnene lå i en badmintontaske, som igen lå i en stor ishockeytaske. Han fik udleveret hele ishockeytasken. Så prajede han en taxa og kørte hjem til Køge. Han smed ishockeytasken ud, da den var gået i stykker. Han lagde våbnene ned i sit kælderrum om aftenen. Det var et aflåst kælderrum. Allerede da han vågnede op dagen efter, fortrød han, at han havde købt våbnene. Det var rigtig dumt af ham. Han skulle flytte til sin husbåd i Københavns Havn en uges tid efter. Våbnene kom med i noget flytterod i en stor plastikkasse med værktøj. Deri lå alle våbnene undtagen riflen, som var pakket ind i noget sengelinned. Han husker ikke, om han lod våbnene blive bragt af 3x35, som transporterede noget af hans indbo, eller om de var med det øvrige indbo i hans egen bil. I hvert fald havde ingen andre noget med våbnene at gøre. Det var ideen, at han ville bringe våbnene til City Self Storage. Det var en fejl, at våbnene, bortset fra riflen, kom med hjem på husbåden i værktøjskassen. Han skulle reparere båden, og det var derfor, han tog værktøjskassen med. Han tænkte ikke over, at våbnene lå blandt værktøjet. Mens våbnene blev opbevaret i hans båd, var båden låst af. Våbnene har hele tiden ligget i kassen, som blev flyttet frem og tilbage mellem båden og City Self Storage, -3- alt efter om han skulle bruge værktøjet, og han havde ikke tænkt over, at våbnene lå mellem værktøjet. Den
4. november 2018 havde han om aftenen drukket over 12 øl og røget lidt hash. Han var meget fuld. I forbindelse med at han stødte på våbnene i værktøjskassen fik han det psykisk dårligt. Han ved ikke, om han ville have ringet til politiet, hvis han ikke var fuld, men han har ikke fortrudt, at han meldte sig til politiet. Han fik en arbejdsskadeerstatning på en million kr. udbetalt i december
5. Pengene slap op omkring sommeren
6. Han havde haft en stor gæld til SKAT og til kviklån m.v., som han havde betalt ud med pengene fra erstatningen, og derudover havde han købt en husbåd. Desuden havde han brugt dumme penge på stoffer og druk. Våbnene var sikrere hos ham, end hos polakkerne. Så blev våbnene i hvert fald ikke solgt til nogen, der ville bruge dem. Han gjorde sig ingen særlige overvejelser, da han købte våbnene. Han var påvirket og dum. Bagefter fortrød han rigtig meget. Han har haft lyst til at skaffe sig af med våbnene, men har ikke vidst, hvordan han skulle håndtere det. Han havde håbet på frit lejde, så han kunne aflevere våbnene uden konsekvenser. Han ringede til politiet, inden han stillede våbnene foran indgangsdøren til City Self Storage, Udeladt . Der kommer ikke et øje. I hverdagene lukker City Self Storage kl. 18.
7. Man kan komme ind indtil kl. 22.00, hvis man har en kode. Han blev anholdt på Istedgade. Det var vist bare et rutinestop. Han kørte fuld på knallert. Han har ikke hørt mere om den sag. Han meldte sig ikke til politiet direkte, idet han ikke ville varetægtsfængsles. Han har ikke brugt våbnene, men har kigget på dem. Det må være derfor, at hans DNA er på våbnene. Personlige oplysninger Kriminalforsorgen har til brug for ankesagen i henhold til retsplejelovens § 808 udarbejdet en personundersøgelse af
8. maj
9. -4- Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at han fortsat ønsker at starte på uddannelsen som anlægsgartner i
10. Han er lige blevet ansat i Virk. 1 , hvor han er byggepladsansvarlig. Han ryger stadig hash og drikker lidt for meget en gang imellem. Han var egentlig holdt op med at tage stoffer og tror, at han fik et tilbagefald den
11. november
12. Han kunne i sin tid ikke administrere at modtage en millionerstatning og faldt i med kokain igen. Han har ikke taget kokain siden anholdelsen den
13. november
14. Virksomhed 1 (Virk. 1) Retsgrundlaget I forslaget til lov nr. 501 af
15. juni 2009 om ændring af bl.a. straffeloven og våbenloven (Styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.) blev der foreslået en ny bestemmelse i straffelovens § 192 a om bl.a. besiddelse under særlig skærpende omstændigheder på offentligt tilgængeligt sted af skydevåben med tilhørende ammunition (stk. 1, nr. 1) og om den, der i øvrigt overtræder lovgivningen om våben under særlig skærpende omstændigheder (stk. 2). Af lovforslagets almindelige bemærkninger (lovforslag nr. L 211, Folketingstidende 2008/2009, tillæg A, side 8069-8070) fremgår om denne ændring i afsnit 3.2.
16. bl.a.: ”Hvorvidt lovovertrædelsen med skydevåben sker under særlig skærpende omstændigheder, afhænger bl.a. af det pågældende skydevåbens farlighed, hvilket som hidtil fastlægges med udgangspunkt i våbenlovgivningens regulering af skydevåben, som er baseret på en generel vurdering af våbnenes farlighed. Det er således forudsat, at besiddelse mv. af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted vil være omfattet af den foreslåede § 192 a, stk. 1, nr. 1, medmindre der er tale om skydevåben, som det alene er forbudt at besidde for personer under 18 år, jf.

§ 1, stk.

2, litra a, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt. (som udgangspunkt luft- og fjederbøsser, bortset fra armbrøster og slangebøsser). Udgangspunktet vil således være, at besiddelse mv. af skydevåben, der er omfattet af det generelle forbud i

§ 1, stk.

1, nr. 1, vil være omfattet af forslaget til straffelovens § 192 a, stk. 1, nr.

1. … … Der vil kunne forekomme tilfælde, hvor besiddelse mv. af de omhandlede skydevåben på offentligt tilgængeligt sted – uanset våbnets karakter, jf. ovenfor – sker under ikke særlig skærpende omstændigheder, således at det konkrete forhold ikke skal henføres under den foreslåede bestemmelse i § 192 a, stk. 1, nr.
2. Det samme gælder efter den gældende bestemmelse i straffelovens § 192 a, stk. 1, og der tilsigtes ingen ændringer heri. Som eksempel kan således nævnes en situation, hvor en person transporterer våbnet for en anden, som har våbentilladelse, f.eks. et medlem af en skytteforening, som efter skydetræning har et hastende ærinde og derfor beder et familiemedlem, som ikke har våbentilladelse, om at transportere våbnet til bopælen. Tilsvarende vil tilfælde, hvor en per- -5- son har tilladelse til at besidde et skydevåben, men besidder det på et offentligt tilgængeligt sted under omstændigheder, der er i strid med tilladelsen, i almindelighed heller ikke skulle henføres under den foreslåede bestemmelse. Sådanne tilfælde skal i stedet bedømmes efter

§ 10, stk.

1.” Under Folketingets behandling af lovforslaget stillede Folketingets Retsudvalg samrådsspørgsmål A til justitsministeren. Ministeren blev bedt om detaljeret at redegøre for afgrænsningen af de tilfælde, der er omfattet af minimumsstraffen. I det udkast til talepapir, der dannede grundlag for justitsministerens besvarelse den

1. maj 2009, er anført bl.a.: ”
2. Afgørende for, om en konkret våbenlovsovertrædelse vedrørende skydevåben eller andre særdeles farlige våben eller eksplosivstoffer vil være omfattet af forslaget til straffelovens § 192 a, stk. 1, og af den foreslåede minimumsstraf, er altså, om overtrædelsen er begået under særlig skærpende omstændigheder. Hvis dette ikke er tilfældet, skal forholdet ligesom i dag i stedet henføres under straffebestemmelsen i

§ 10

. Der er i lovforslagets bemærkninger redegjort nærmere for, hvad der ligger i betingelsen om, at overtrædelsen skal være begået under særlig skærpende omstændigheder. Er der f.eks. tale om skydevåben, vil der, når forbrydelsen er begået på offentligt tilgængeligt sted, bl.a. kunne lægges vægt på våbnets farlighed, sådan at luft- og fjederbøsser ikke omfattes, og der kan dernæst lægges vægt på, om der foreligger specielle konkrete omstændigheder, der indebærer, at der ikke foreligger særlig skærpende omstændigheder. Som eksempel kan nævnes en situation, hvor et medlem af en skytteforening efter skydetræning har et hastende ærinde og derfor beder et familiemedlem, som ikke har våbentilladelse, om at transportere våbnet til bopælen. Som et andet eksempel kan nævnes en person uden kriminel baggrund i øvrigt, som har våbentilladelse eller jagttegn og blot har glemt at forny våbentilladelsen eller jagttegnet inden for de relevante frister. … I sidste ende vil det afhænge af rettens konkrete vurdering af de foreliggende omstændigheder, om f.eks. ulovlig besiddelse af et skydevåben i det enkelte tilfælde ikke sker under særlig skærpende omstændigheder, således at forholdet vil være omfattet af

§ 10

og ikke af straffelovens § 192 a – og dermed heller ikke af minimumsstraffen.” Landsrettens begrundelse og resultat Forhold 1 Hovedspørgsmålet er, om tiltaltes besiddelse af våbnene på offentligt tilgængeligt sted må anses for sket under særligt skærpende omstændigheder og dermed er omfattet af straffelo- -6- vens § 192 a, stk. 1, nr. 1, eller om forholdet kun er omfattet af

§ 10, stk.

1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3. 5 voterende udtaler Af de i dissensen i byrettens dom anførte grunde, og da det foreliggende forhold ikke ligner de i forarbejderne nævnte eksempler på tilfælde, der efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder vil kunne føre til undtagelsesvis at henføre forholdet under

§ 10, stk.

1, og ikke straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, finder vi, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf.

§ 1, stk.

1, nr. 1 og 3, som anført i tiltalen. 1 voterende udtaler Jeg finder lige som flertallet i byretten, at det ikke kan lægges til grund, at tiltalte havde forsæt til at besidde de pågældende våben under særligt skærpende omstændigheder på offentligt tilgængeligt sted. Jeg finder derfor alene tiltalte skyldig i overtrædelse af

§ 10, stk.

1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3. Der afsiges dom efter stemmeflertallet, således at tiltalte i forhold 1 er skyldig efter tiltalen. Forhold 2 Landsretten finder, at tiltalte, der i forhold 2 alene er tiltalt for at besidde riflen i et aflåst depot i firmaet City Self Storage, ikke har opbevaret våbnet under særligt skærpende omstændigheder. Det tiltrædes derfor, at tiltalte i dette forhold i overensstemmelse med byrettens flertals afgørelse alene er skyldig i overtrædelse af

§ 10, stk.

1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1. Straffen fastsættes herefter efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf.

§ 1, stk.

1, nr. 1 og 3, og

§ 10, stk.

1, jf. § 1, stk. 1, nr.

1. For så vidt angår straffastsættelsen lægger landsretten i skærpende retning vægt på, at tiltalte har været i besiddelse af to oversavede haglgeværer med tilhørende ammunition, én 9 mm pistol med tilhørende ammunition, en 6 mm pistol samt en riffel. Landsretten lægger i formildende retning vægt på, at tiltalte selv har henvendt sig til politiet og fortalt, hvor politiet kunne finde våbnene, og i øvrigt i grundlovsforhøret fortalte, at -7- han også opbevarede en riffel i City Self Storage. Landsretten lægger endvidere vægt på, at våbnene blev efterladt på et øde sted hen mod midnatstid, og at tiltalte har forholdsvis gode personlige forhold. Landsretten finder, at der i sagen foreligger særlige omstændigheder, der afgørende taler for i medfør af straffelovens § 83,
2. pkt., at nedsætte straffen vedrørende forhold 1 under mindstestraffen på fængsel i 2 år i straffelovens § 192 a, stk.
3. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at selvanmeldelsen fra tiltalte var en afgørende forudsætning for, at sagen blev opklaret, og endvidere på at tiltalte ikke tidligere er straffet for tilsvarende kriminalitet, at han efter det foreliggende ingen relation har til bandemiljøet, og at han heller ikke på anden måde efterlader indtryk af, at han ville bruge våbnene til noget strafbart. Straffen fastsættes herefter til fængsel i 1 år og 6 måneder. Efter karakteren af den begåede forbrydelse er der ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres, således at han straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.