← Danmark

ECLI:DK:HEL:2023:SS0000001340 Tiltale for overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1

RETTEN I HELSINGØR DOM afsagt den

  1. maj 2019 Rettens nr. 1-1566/2019 Politiets nr. 0900-84180-00035-19 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den
  2. april
  3. er tiltalt for overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, ved den
  4. april 2019 ca. kl. 21.30 i krydset Gurrevej/ Gefionsvej i Helsingør på offentlig vej, uden anerkendelsesværdigt formål, at have båret en foldekniv med en klinge på ca. 5,5 cm. Tiltalte Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere påstået konfiskation af en foldekniv hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk.
  5. Tiltalte har nægtet sig skyldig under anbringende af, at han bar kniven med et anerkendelsesværdigt formål. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnet politibetjent Vidne 1 . Tiltalte har forklaret, at han den omhandlede aften var kørende i bil og blev standset af politiet. Han har haft kniven i 5 år. Han har fået den af en ven. Politiet testede ham både for alkohol og stoffer. Han blev anholdt og fik håndjern på. Han havde kniven i en inderlomme i jakken. Den faldt ud, da de var på politistationen. Han kan bekræfte, at det er den kniv, der ses i fotomappen (sagens bilag 5). Han er tidligere blevet standset af politiet tre gange. Alle gange havde han foldekniven på sig. Politiet har hver gang undersøgt kniven og givet ham den tilbage med besked om, at der ikke var problemer. Han har derfor troet, at han godt måtte bære kniven. Han har altid kniven på sig. Han bruger den ikke rigtig til noget. Han har nogle gange Std 75284 side 2 åbnet breve med den. Han bruger den sjældent. Han har aldrig brugt den til dårlige ting. Den omhandlede aften havde han være på McDonalds i Helsingør, og var på vej hjem. Han var kørt hjemmefra til McDonalds ved 21-tiden. Han havde kniven i jakkelommen. Han havde ikke brugt kniven. Politibetjent har som vidne forklaret, at han den Vidne 1 omhandlede aften kørte patrulje med en kollega. De kørte bag tiltalte, som lavede en mærkelig køremanøvre, hvorfor de bragte tiltaltes bil til standsning. Tiltalte virkede sløv. Alkoholtesten viste ikke noget. Tiltalte blev testet positiv for cannabis, hvorfor de anholdt ham. Han blev bragt til politistationen, hvor han skulle i et venterum. Da tiltalte i den forbindelse rakte sin jakke frem, faldt kniven ud af en lomme. Vidnet havde alene foretaget en mere overfladisk visitation af tiltalte i forbindelse med anholdelsen. Han kan bekræfte, at det er kniven, der ses i fotomappen (sagens bilag 5). Tiltalte sagde, at han tidligere var blevet stoppet af politiet, der havde givet ham lov til at gå med kniven. Vidnet husker ikke, om tiltalte sagde noget nærmere om formålet med at bære kniven. På spørgsmål fra forsvareren har vidnet videre forklaret, at han i forbindelse med anholdelsen af tiltalte ikke nærede bekymring for, om tiltalte havde en kniv på sig. Han foretog en hurtig visitation af tiltalte. Han husker ikke, om han spurgte til tiltaltes formål med at have kniven på sig. Det ville nok være reflekteret i afhøringsrapporten (sagens bilag 4), hvis han havde spurgt ind til formålet. Der er dokumenteret fra fotomappe. Tiltalte er af betydning for denne sag tidligere straffet ved Retten i Helsingørs dom af
  6. september 2014 med en bøde på 16.000 kr. for overtrædelse bl.a. af våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, og våbenbekendtgørelsens § 57, stk. 4, jf. § 16, stk. 1, nr.
  7. Af kriminalforsorgens brev af
  8. maj 2019 fremgår, at personundersøgelse af tiltalte ikke har kunnet gennemføres, idet tiltalte udeblev fra møde til undersøgelse den
  9. maj 2019, og at kriminalforsorgen ikke kunne opnå kontakt med tiltalte. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er født i Land . Han har været i Danmark i 8 år. Han er uden job. Han modtager kontanthjælp. Han bor sammen med sin ægtefælle og deres fire børn, som er henholdsvis år. Udeladt Rettens begrundelse og afgørelse Efter ordlyden af knivlovens § 1 er det forbudt på offentligt tilgængeligt sted at bære eller besidde kniv, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse eller til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse, eller det har et side 3 lignende anerkendelsesværdigt formål. Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at det som udgangspunkt er forbudt på offentligt tilgængeligt sted at være i besiddelse af en kniv, hvis den ikke skal bruges til noget bestemt. Det beror på en konkret vurdering, om der foreligger et anerkendelsesværdigt formål med at besidde kniven, hvorved der lægges vægt på knivens art, anvendelsesområde og den situation, hvorunder kniven besiddes. Som følge af det brede anvendelsesområde for almindelige små foldeknive, herunder multiværktøjer, vil der i praksis være en formodning for, at knive af denne type skal anvendes til et anerkendelsesværdigt formål, medmindre der er konkrete omstændigheder, som taler herimod. Tiltalte har erkendt besiddelse af kniven. Retten finder, at tiltalte efter sin forklaring sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder ikke kan anses for at have båret kniven med et anerkendelsesværdigt formål. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at tiltalte efter sin egen forklaring altid har kniven på sig, uden at han skal bruge den til noget bestemt. Retten har endvidere lagt vægt på, at tiltalte også havde kniven på sig, da han umiddelbart forinden var på McDonalds, og at det må lægges til grund, at han var stofpåvirket. Der er derfor ført bevis for, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale. Det kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til en anden bedømmelse, hvis det må lægges til grund, at politiet i forbindelse med afhøring af tiltalte ikke nærmere spurgte ind til tiltaltes formål med at bære kniven. Straffen fastsættes til fængsel i 7 dage, jf. knivlovens § 7, stk. 1, jf. §
  10. Ved fastsættelsen af straffen har retten lagt vægt på omfang og karakter af den nu pådømte kriminalitet samt den omstændighed, at tiltalte tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet. Efter de for retten foreliggende oplysninger er der intet grundlag for undtagelsesvis at gøre straffen betinget. Retten tager påstanden om konfiskation til følge. Thi kendes for ret: Tiltalte skal straffes med fængsel i 7 dage. Hos tiltalte konfiskeres en foldekniv. side 4 Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Dommer

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.