ECLI:DK:OLR:2022:SS0000000276 HistoriskDokument

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den

1. september 2017 af Østre Landsrets
2. afdeling (landsdommerne Rosenløv, Benedikte Holberg og Franjo Stojanovski (kst.))
3. afd. nr. S-1057-15: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (T) CPR nr. (advokat Lars Dinesen, beskikket) Dom afsagt den
4. marts 2015 af Retten i Roskilde (18A-6022/2014) er anket af T med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har endeligt nedlagt påstand om stadfæstelse, subsidiært at bøden ændres til 78.000 kr. Supplerende sagsfremstilling I en udtalelse af
5. januar 2016 fra speciallæge i klinisk farmakologi, afdelingslæge, nu overlæge, Vidne , Odense Universitetshospital, anføres følgende: ”Jeg er blevet kontaktet af forsvarsadvokat Lars Dinesen, der handler på vegne af sin klient . T er tiltalt for spirituskørsel, og dømt for T spirituskørsel ved dom afsagt af Retten i Roskilde d.
6. marts
7. Jeg er blevet bedt om at udtale mig om sagen set fra klinisk farmakologisk synspunkt,- og ligeledes formulere eventuelle nye spørgsmål til Retslægerådet. -2- Jeg har haft mulighed for kort at tale med T , men skal i følgende vurdering væsentligst forholde mig til det skriftlige sagsmateriale der er forelagt mig, herunder Udskrift af dombogen fra Retten i Roskilde, Rettens nr 18A6022/
8. … Vurdering Det er oplyst, at tiltalte kørte bil i perioden fra mellem kl. 13:15 og 13:30 til ca. kl. 14:
9. Det skal derfor vurderes om tiltaltes alkoholpromille i denne periode har været over 0,50 og hvilken betydning indtag af Listerine kan have haft for overskridelsen. Det er oplyst, at tiltalte har indtaget Listerine under kørslen. Det samlede indtag af Listerine er skønnet til at indeholde 26 gram alkohol. Tiltaltes vægt er angiveligt 93 kg og højden 183 cm. Det svarer til body mass index på knap 28 kg/m2, hvilket kan klassificeres som overvægtig. Mager kropsvægt kan anslås til 83 kg (beregnet: højde (cm) – 100). Vandfasen, som alkohol fordeles i, beregnes derfor til 56 kg (68 % af 83 kg). Påregnes usikkerhed på 25 %, svarer det til vandfase på mellem 42 kg og 70 kg. Den tidsmæssige fordeling af indtag af Listerine er utilstrækkeligt belyst. Det kan beregnes at såfremt den samlede mængde Listerine blev indtaget på én gang ville det give en alkoholkoncentration på 0,46 promille [usikkerhed 0.37-0.62]. Der skal tages højde for forbrænding af alkohol. Sættes denne til 0.15 promille pr time (spændvidde fra 0.1-0.2), andrager forbrænding i perioden fra kørslens start (kl. 13:15) til kørslens afslutning (kl. 14:52) mellem 0.16 og 0.32 promille. Forbrændingen fra kørslens afslutning (14.52) til blodprøvetidspunktet (kl. 15:16) andrager tilsvarende mellem 0.04 og 0.08 promille. Desuden skal der tages højde for, at den målte alkoholpromille kl. 15:16, kun 30 min efter kørslen, skal vurderes med betydeligt forbehold på grund af inkomplet fordeling af alkohol i organismen, idet tiltalte har oplyst at indtage Listerine under kørslen op til tidspunktet hvor han blev standset af politiet. Det kan betyde at den målte alkoholkoncentration på 0.89 promille ved gængse beregningsmetoder giver anledning til overestimering af alkoholindtaget. Det er næppe muligt at kvantificere denne overestimering. Tre faktorer må dog i den forbindelse betragtes som skærpende: 1) Det forhold at tiltalte var fastende fra aftenen før, pga tandlægeindgreb, fordi faste påskynder alkohols absorption af tarmen. 2) Den høje alkoholprocent i Listerine, fordi stærk alkohol muligvis påskynder alkohols absorption fra tarmen. 3) Det forhold at en del af alkoholindtaget kan være sket tæt på 30 minutter før blodprøven, fordi det netop er på dette tidspunkt at alkoholkoncentrationen i blodet forventeligt topper og gængse beregningsmetoder derfor mindst valide. Retslægerådet vurderer at den samlede alkoholindtag i hele perioden fra 11:30 til 14:52 må være større end det oplyste, men at den tidsmæssige fordeling ikke kan vurderes. Jeg er enig i vurderingen, såfremt det kan forudsættes at det nævnte alkoholindtag var spredt over tidsrummet således at alkoholpromillen på intet tidspunkt har været 0 og at den målte alkoholkoncentration på 0.89 promille er valid som mål for mængden af alkohol i kroppen. -3- Nye spørgsmål til Retslægerådet
10. Kan Retslægerådet tiltræde nedenstående udsagn vedrørende alkoholkoncentrationer målt ½ til 2 timer efter alkoholindtag: a. At faste kan bevirke højere målt alkoholkoncentration? b. At stærkere alkohol som Listerine, muligt bevirker højere maksimal alkoholkoncentration end samme mængde alkohol indtaget i svagere styrke (eksempvis øl)? c. At den hos tiltalte målte alkoholkoncentration på 0.89 promille under de givne omstændigheder kan være misvisende høj, og dårligt egnet som grundlag for gængse ekstrapolationer vedrørende akut alkoholindtag?
11. Finder Retslægerådet at der er rimelig dækning for Roskilde Rets udsagn om at det er usandsynligt, at omtalte brug af Listerine i sig selv skulle kunne bevirke en alkoholkoncentration i blodet på mindst 0.39 promille? Konklusion Såfremt hele eller blot en større af det oplyste Listerineindtag (sv.t. 26 gram alkohol) er sket på tom mave under kørslen 30 til 120 minutter før blodprøven, er den målte alkoholkoncentration på 0.89 promille ikke umiddelbart tilgængelig for gængs vurdering af sammenhæng mellem alkoholindtag og opnået promille. -26 gram alkohol indtaget af tiltalte på een gang, er mere end hvad der er nødvendigt for at forklare stigning i alkoholkoncentration fra 0.50 til 0.89 promille, når gængse principper anvendes. Da den tidsmæssige fordeling af indtaget ikke kan vurderes er tilfældet ikke tilgængelig for entydig beregning. På det foreliggende finder jeg ikke at der er rimelig dækning for Rettens udtagelse om at det er usandsynligt at omtalte brug af Listerine i sig selv skulle bevirke en alkoholkoncentration i blodet på mindst 0.39 promille.” Den
12. februar 2016 forelagde anklagemyndigheden de foreslåede spørgsmål for Retslægerådet, der den
13. juni 2016 afgav følgende udtalelse: ”Spørgsmål 1a: Alkoholindtaget i en fastende tilstand kan bevirke en initialt højere alkoholkoncentration end indtagelse af samme mængde alkohol i forbindelse med fødeindtagelse. Spørgsmål 1b: Indtagelse af stærke alkoholiske drikke (spiritus) kan medføre en højere maksimal alkoholkoncentration end indtagelse af samme mængde alkohol i form af øl. Spørgsmål 1c: Retslægerådet kan ikke udelukke, at sigtedes blodalkoholkoncentration på prøvetagningstidspunktet ikke er et helt præcist udtryk for den samlede -4- alkoholmængde i organismen. Ved blodprøveudtagning på en fastende person 30 minutter efter seneste alkohol indtagelse vil Retslægerådet skønne, at blodalkoholkoncentrationen kan ligge 0,1 ‰ højere end den værdi, man ville opnå ved tilbageregning fra en senere blodprøveudtagning. Retslægerådet har supplerende skønnet over mængden af alkohol i sigtedes organisme på prøvetagningstidspunktet under hensyntagen til dette forhold og finder fortsat, at sigtedes indtagelse af alkohol må have været væsentligt til langt større end forklaret. Spørgsmål 2: Det kan efter Retslægerådets vurdering ikke kan antages, at indtagelse af 120 ml Listerine (21,6 % alkohol) fordelt over et tidsrum inden for 3 timer og 45 minutter inden blodprøve kan forklare, at den målte promille på prøvetagningstidspunktet findes 0,39 ‰ højere end man ville have fundet, såfremt der ikke havde fundet indtagelse af mundskyllemidlet Listerine sted. Retslægerådet skal endvidere bemærke, at man har lagt den alkoholkoncentration (21,6 %), som fremgår af den fremsendte varedeklaration for Listerine Soft Mint Antiseptic, til grund, mens speciallæge Vidne må have regnet med en alkoholprocent på 26,9 %. Endvidere har Retslægerådet, som det er vanlig praksis ved angivelse af alkoholprocent i drikkevarer, antaget, at alkoholprocenten er angivet som vol/vol % (ml ren alkohol/100 ml).” Ved kendelse af
14. november 2016 imødekom landsretten delvis forsvarerens anmodning om, at der blev forelagt yderligere spørgsmål for Retslægerådet, idet landsretten anførte følgende: ”… Retslægerådet synes ved besvarelsen af spørgsmål 2 at have forudsat, at tiltalte har indtaget Listerine i et tidsrum inden for 3 timer og 45 minutter før blodprøveudtagningen. Tiltalte har i byretten forklaret, at han indtog Listerine under kørslen, der fandt sted i tidsrummet mellem kl. 13.15-13.30 og cirka kl. 14.50, hvor tiltalte blev standset af politiet efter at være kørt fra Ringsted Station. Blodprøveudtagningen fandt sted kl. 15.
15. Lægges tiltaltes forklaring til grund, indtog han Listerine ca. 30 minutter til 2 timer før blodprøveudtagningen. Landsretten finder på den baggrund, at det ikke vil være relevant – som foreslået af forsvareren – at stille Retslægerådet spørgsmål om betydningen af, at indtagelsen af Listerine er sket 45-60 minutter, før blodprøven blev udtaget. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at det vil kunne have betydning for Retslægerådets vurdering af tiltaltes promille, hvis det i overensstemmelse med tiltaltes forklaring lægges til grund, at indtagelsen af Listerine skete over et kortere tidsrum end anført af Retslægerådet ved besvarelsen af spørgsmål 2, nemlig i et tidsrum mellem ca. 30 minutter og 2 timer før blodprøveudtagningen. Landsretten tillader derfor, at Retslægerådet anmodes om at genberegne og tage stilling til, hvilken betydning det vil have for Retslægerådets besvarelse af -5- spørgsmål 2, hvis tiltalte indtog 120 ml Listerine i et tidsrum mellem ca. 30 minutter og 2 timer før blodprøveudtagningen. …” Den
16. januar 2017 afgav Retslægerådet i anledning heraf følgende supplerende udtalelse: ”Retslægerådet har gennemgået sagen på ny og vurderet, at sigtedes blodalkoholkoncentration på kørselstidspunktet, med fradrag af den promillestigning som indtagelse af 120 ml. 21,6 % alkohol (svarende til 20,7 gram ren alkohol) kan beregnes at medføre, må antages at have været over 0,50 ‰, men ikke over 0,80 ‰. Det er uden betydning om indtagelsen af Listerine mundskyllevæske er påbegyndt 3 timer og 45 minutter, 2 timer eller 30 minutter før blodprøvetagningen. Retslægerådet har ved vurderingen taget hensyn til, at blodprøven er taget ca. 30 minutter efter den seneste alkoholindtagelse. Retslægerådet skal derfor fastholde den tidligere afgivne besvarelse af spørgsmål 2 i erklæring af 17.06.16.” Overlæge Vidne har den
17. juli 2017 afgivet følgende sammenfattende udta- lelse i anledning af sagen: ”SAMMENFATNING TIL ØSTRE LANDSRET Idet der i øvrigt skal henvises til tidligere erklæringer skal sagen her sammenfattes. Advokat Lars Dinesen kontaktede mig i 2015 med henblik på faglig vurdering. Sagen havde forinden været genstand for faglig vurdering af Retslægerådet. Min konklusion afviger fra Retslægerådets på afgørende punkter.
18. I Bekendtgørelsen om Retslægerådet fremgår det, at Rådets ”erklæringer skal være ledsaget af en begrundelse, og i fornødent omfang indeholde en kort redegørelse for de omstændigheder som er tillagt væsentlig betydning”. Endvidere fremgår det, at ”evt. skøn og tvivl skal begrundes og gøres rede for”. Det centrale spørgsmål i sagen er kompliceret og konklusioner må nødvendigvis bero på tvivl og skøn. I den forbindelse savner jeg, at Retslægerådet fremlægger de antagelser og beregningsmodeller der lægges til grund for konklusionerne. På samme måde savnes omtale og begrundelse for de tvivl og skøn Rådet har foretaget. Det centrale spørgsmål er: Hvor stor en stigning i alkoholpromille kan en givet mængde alkohol maksimalt forårsage hos T ? Af biologiske grunde lader dette spørgsmål sig kun besvare med betydelig usikkerhed. I typiske sager om promillekørsel drejer spørgsmålet sig om tilbageregning fra en målt promille. Sådanne beregninger er langt mere sikre end tilfældet er for beregning af maksimalkoncentrationer som er relevant for den aktuelle sag (se også bilag 1). -6-
19. D.
20. januar 2017 skriver Retslægerådet, at det -baseret på ny vurdering må antages at T's alkoholpromille på kørselstidspunktet, med fradrag af en promillestigning som indtagelse af 120mL 21,6 % alkohol kan beregnes at medføre, -må antages at have været over 0,50 promille, men ikke over 0,80 promille. Det undrer mig, tilfældets kompleksitet taget i betragtning, at Rådet fremkommer med en konklusion med to decimalers nøjagtighed, og jeg finder det påfaldende, at den beregnede nedre grænse er 0,01 promille fra den legale promillegrænse på 0,50 promille. Begge dele påkalder sig efter min mening nærmere begrundelse.
21. Det er desuden beklageligt, at Retslægerådet skriver: ”Det er uden betydning om indtagelsen af Listerine mundskyllevæske er påbegyndt 3 timer og 45 minutter, 2 timer eller 30 minutter før blodprøvetagningen”. Det er beklageligt, da det fejlagtigt kan give indtryk af at en tidsfaktor af den størrelsesorden er uvæsentlig for den målte alkoholkoncentration. Forskellen på 30 minutter og 3 timer og 45 minutter (difference på 3 timer og 15 min) har i sagens natur helt afgørende betydning for alkoholpromillen. NEDENNÆVNTE FORHOLD KAN HAVE BETYDNING FOR T's ALKOHOLPROMILLE, OG SKAL DERFOR OMTALES INDIVIDUELT FOR INDFLYDELSE AF DEN SAMLEDE VURDERING OG KONKLUSION
22. DEN TIDSMÆSSIGE FORDELING AF INDTAGET AF ALKOHOL FRA LISTERINE OG ANDRE KILDER Der foreligger ikke klarhed over hvornår omtalte Listerine blev indtaget. Indtagelsen er sket under kørslen til Ringsted hvorunder T så sig nødsaget til at synke Listerinen i stedet for at spytte det ud.
23. KØRSLENS VARIGHED Køretiden fra Ballerup til Ringsted er uoplyst. Ifølge KRAK omtrent 39 minutter.
24. MÆNGDEN AF INDTAGET ALKOHOL FRA LISTERINE ER UKLAR I sagens akter er mængden ikke gengivet konsekvent. Således er følgende mængdeangivelser vedrørende Listerine at finde i Dombogen fra Retten i Roskilde: ”3 hætter” (side 2, afsnit 1) ”122-126 gram Listerine” (side 2, afsnit 2) ”26 gram ren alkohol” (side 2, afsnit 2) ”3 genstande” (side 2, afsnit 2). ”ca. 120 gram Listerine” (side 3, afsnit 3) Således er spændvidden fra 20,5 gram til 36 gram (3 genstande). Retslægerådet synes konsekvent at have benyttet sig af den laveste mængde (20,5 gram alkohol sv.t 120 mL Listerine (21,6 %)).Retslægerådet kommenterer ikke på mængden og har ikke fremlagt konsekvensberegninger der tager højde for større doser end den laveste.
25. BETYDNING AF FASTE -7- var fastende pga en større operation i mundhulen samme morgen. Faste øger absorptionshastigheden af indtaget alkohol. Af den grund alene må indtaget alkohol påregnes at give anledning til højere maksimalkoncentration (promille) end sammenlignet med ikke-faste. T
26. BETYDNINGEN AF ALKOHOLSTYRKEN T indtog Listerine der har høj alkoholstyrke (ligesom hedvin og spiritus). Indtag af alkohol med høj alkoholstyrke bevirker en højere maksimal alkoholkoncentration end tilsvarende mængde alkohol indtaget i svagere form (f.eks. øl)).
27. JUSTERING AF MÅLT PROMILLE T fik målt en blodalkoholkoncentration på 0,89 promille. I en erklæring fra d.17.juni 2016 skønner og ”nedjusterer” Retslægerådet effektivt den målte alkoholkoncentration med 0,1 promille. Justeringen er skønnet og angives uden nærmere begrundelse. BEREGNING OG REFERENCE TL VIDENSKABELIG UNDERSØGELSE Da tilfældet ikke er tilgængeligt for entydig beregning pga. de mange ubekendte er det nyttigt at beregne hvor meget alkoholpromillen vil forventes at kunne stige ved indtag af Listerine over et tidsrum svarende til omtrent 15-30 min. Grundlaget for beregningen er gjort rede for i tidligere erklæring i sagen (d.19.januar 2016). Således kan akut indtag af henholdsvis laveste og højeste angivne mængde alkohol fra Listerine (se ovenfor), og med 25 % usikkerhed beregnes at medføre en promillestigning hos T på mellem 0,3 og 0,
28. En videnskabelig undersøgelse fra 2014 … (se bilag 1) demonstrerer den store variation der er i maksimal alkoholkoncentration efter akut indtag af alkohol. Femten fastende forsøgspersoner indtog 0,5 gram alkohol pr kg legemsvægt. Figuren - bilag 1 viser de opnåede alkoholkoncentrationer over tid. Maksimal blodalkoholkoncentration (Cmax) var 0,774 promille i gennemsnit for spiritusgruppen. Standard-fejlen på 0,17 promille giver en usikkerhedsspændvidde på 0,34 promille. Ekstrapolation fra disse resultater til T's situation betyder, at akut indtag af henholdsvis laveste og højeste angivne mængde Listerine (se ovenfor) giver en promille på mellem 0,2 og 0,
29. KONKLUSION Det kan ikke entydigt beregnes hvad konsekvensen af indtag af fra 20,5 og op til 36 gram alkohol fra Listerine vil være for alkoholpromillen hos T . Givet at indtaget er sket på kort tid (omtrent mellem 15 og 30 minutter) i fastende tilstand kan det med rimelighed forventes, at promillen vil stige mellem 0,2 og 0,
30. Skønsmæssigt, er der derfor ikke rimeligt belæg for en skarp nedre grænse for T's alkoholpromille på 0,50 på kørselstidspunktet efter fradrag af indtaget alkohol fra Listerine. Den skønnede nedre grænse er nul; og den øvre omtrent 0,7 promille. Det er derfor sandsynligt, at T's indtag af Listerine i sig selv har bevirket en alkoholkoncentration i blodet på mindst 0,39 promille, således at alkoholkoncentrationen hos T , når der bortses fra Listerine, var på 0,5 promille eller derunder.” -8- Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. Der er endvidere afgivet forklaring af speciallæge i klinisk farmakologi, overlæge T Vidne . har forklaret bl.a., at hans kone skulle have hentet deres søn i Ringsted, men var blevet forsinket, og de aftalte derfor, at han skulle hente sønnen. Han kan ikke huske, om han forklarede politiet, at han havde indtaget Listerine. Han var dybt chokeret over, at han overhovedet havde alkohol i blodet. Foreholdt, at han ifølge afhøringsrapport af
31. april 2014, s. 2,
32. afsnit, til politiet forklarede, at han havde drukket en Gammel Dansk, forklarede han, at det godt kan passe. Han anede ikke, at der var alkohol i Listerine, som han havde fået anbefalet af sin tandlæge, og han havde derfor ingen anledning til at fortælle politiet, at han havde drukket Listerine. Foreholdt, at han ifølge afhøringsrapport af
33. april 2014, s. 2,
34. afsnit, til politiet forklarede, at han arbejdede med opløsningsmidler og muligvis havde indåndet dampe, der kunne give udslag i alkometeret, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at de talte om indånding af opløsningsmidler. Baggrunden var, at han var virkelig chokeret over, at promillen var så høj. Han var helt sikker på, at han ikke havde indtaget alkohol svarende til den målte promille, og efterfølgende søgte han derfor på hjemmesider vedrørende Listerine, og på den amerikanske hjemmeside fandt han oplysningen om, at der var alkohol i produktet. Der er ingen advarsler på flasken. Han havde systing i munden efter implantat-operationen, og han havde smerter. For at tage smerterne skyllede han munden med 3 eller 4 ”hætter” Listerine, mens han kørte bilen. Han drak væsken, fordi han ikke kunne komme til at spytte det ud. Smagen var stærk, men han overvejede ikke, at der kunne være alkohol i. Han mener ved nærmere eftertanke, at han drak direkte af flasken, da han ikke kunne komme til at hælde væsken over i ”hætten”, mens han kørte. Vidnet , har forklaret bl.a., at han er overlæge på klinisk farmakologisk afdeling på Odense Universitetshospital. Han modtog forespørgslen vedrørende sagen via sin professor, der havde fået en henvendelse fra Bispebjerg Hospital. Efter han havde læst akterne, ville han gerne påtage sig opgaven som -9- konsulent på sagen, fordi han kunne se, at han kunne hjælpe. Han modtager et honorar for sin bistand. Han har de indvendinger mod Retslægerådets udtalelser, at Retslægerådets konklusion er ganske kort, at rådet lægger et længere tidsrum til grund for vurderingen, end der er belæg for, og at rådet ikke forholder sig til betydningen af faste. Som det fremgår af grafen, der er vedhæftet hans sammenfattende udtalelse af
35. juli 2017 (Tillægsekstrakt 1, s. 74), er der i ”den akutte fase”, dvs. inden for 1 time efter indtagelsen af alkohol, meget store udsving i målingerne af alkoholkoncentration i blodet, alt efter hvilken type alkohol der er indtaget. Ved indtagelse af spiritus ses ved samme alkoholmængde en højere maksimalkoncentration end ved indtagelse af øl og vin. Alkoholens art betyder således noget – jo stærkere alkohol, jo hurtigere kommer det i blodet. Efter akutfasen er alkoholkoncentrationen mere stabil, og der er ikke så stor variation. Hvis man har indtaget alkohol i forvejen, kommer der en ny voldsom stigning i koncentrationen ved fornyet indtagelse af alkohol. Det har endvidere meget stor betydning for, om alkoholkoncentrationen er højere eller lavere, at man er fastende. Det var således efter hans opfattelse afgørende vigtigt, at tiltalte var fastende på grund af sin operation. Dette er baggrunden for, at han i sin udtalelse af
36. januar 2016 foreslog, at der blev stillet supplerende spørgsmål til Retslægerådet vedrørende betydningen af faste. Det er rigtigt, at han i den samme udtalelse anførte, at han var enig i Retslægerådets vurdering af, at det samlede alkoholindtag måtte være større end det oplyste, under den forudsætning, at alkoholindtaget var spredt over tidsrummet fra 11.30-14.
37. Det var imidlertid ikke da gået op for ham, at tiltalte havde drukket Listerinen under kørslen umiddelbart inden målingen af alkohol, men det blev han klar over, da han efterfølgende talte med tiltalte. Det ærgrer ham meget, at Retslægerådet ved svaret på spørgsmål 1c i erklæringen af
38. juni 2016 korrigerer med 0,1 i nedadgående retning uden nærmere begrundelse for, hvordan man når til det tal. Han er sådan set ikke væsentligt uenig, men der er ikke givet en begrundelse. Når Retslægerådet i svaret samtidig skriver, at man fortsat finder, at tiltaltes indtagelse af alkohol må have været ”væsentligt til langt større end forklaret”, betyder det nok, ”at man i rådet ellers ikke har kunnet få enderne til at mødes”. - 10 - Som nævnt blev han efter Retslægerådets udtalelse klar over, at det tidsrum, der var lagt til grund, ikke passede. Listerinen er indtaget under kørslen, og ifølge Krak havde tiltalte kørt i ca. 39 minutter, da han blev standset. Retslægerådet blev herefter bedt om at genberegne og tage stilling til betydningen af de ændrede tidsmæssige oplysninger. Når Retslægerådet i erklæringen af
39. januar 2017 hertil blot svarede, at det er uden betydning, hvornår alkoholen blev indtaget, er det efter hans opfattelse ”helt ude i hampen”. Det er faktuelt forkert og en fejl fra rådets side, idet det har særdeles stor betydning, hvornår alkoholen er indtaget. Som det fremgår af hans sammenfattende udtalelse af
40. juli 2017, er det hans opfattelse, at Retslægerådet mangler at lægge dets begrundelser og tvivl frem. Anvendelsen af to decimaler i svaret af
41. januar 2017 (”må antages at have været over 0,50 promille, men ikke over 0,80 promille”) angiver en grad af sikkerhed, som ikke forekommer berettiget, når der er så stor usikkerhed. Som anført i pkt. 6 i hans sammenfatning, burde Retslægerådet heller ikke kun lægge den lavest mulige mængde alkohol til grund for beregningen, men burde tage udgangspunkt i yderpunkterne. Efter hans beregninger giver akut indtag af henholdsvis lavest og højest angivne mængde Listerine en promillestigning på mellem 0,2 og 0,9, jf. punktet ”Beregning og reference til videnskabelig undersøgelse” i hans sammenfatning. Det er efter hans opfattelse sandsynligt, at promillen fraset Listerinen har været lavere end 0,5 promille. Han kan dog ikke angive en sikker promille, som må ligge inden for det spænd, han har angivet i sin konklusion. Personlige oplysninger Tiltalte har forklaret bl.a., at han har været gift i næsten 30 år og har 5 voksne børn. Han er uddannet laborant og driver virksomhed med nedsmiddelindustrien. Virksomheden er til lev- Udeladt Udeladt inden for sit område. Den beskæftiger ca. 50 ansatte og har en årlig omsætning på omkring 170 mio. kr. Landsrettens begrundelse og resultat Tiltalte har for landsretten erkendt at have ført bil den
42. april 2014 med en alkoholpromille på mindst 0,89 efter indtagelsen af en Gammel Dansk, men har nægtet sig skyldig, med henvisning til at den målte promille delvis skyldes, at han under kørslen havde drukket ca. 120 ml. Listerine mundskyllevæske, som han ikke var klar over indeholdt alkohol. - 11 - Af anmeldelsesrapport af
43. april 2014 fremgår, at tiltalte efter at have taget en frivillig alkotest og i forbindelse med anholdelsen forklarede, at han kun havde drukket en enkelt ”Gammel Dansk” ca. 2 timer tidligere, og at han ikke havde drukket alkohol under eller efter kørslen. Det fremgår videre af rapporten, at der ikke blev fundet alkohol i bilen, som fremstod pæn og ryddelig, og at der herunder ikke blev fundet henkastede dåser eller flasker omkring bilen. Af afhøringsrapport samme dag fremgår, at tiltalte i forbindelse med anholdelsen forklarede, at han havde drukket 2-3 cl. ”Gammel Dansk” for ca. to timer siden, og at han oplyste, at han arbejdede med opløsningsmidler og muligvis havde indåndet nogle af dampene fra opløsningsmidlerne, hvilket muligvis gav udslag i alkometeret. I brev af
44. juni 2014 oplyste tiltalte over for politiet bl.a., at han skyllede og drak ca. 120 gram Listerine i tidsrummet fra kl. 11.30 til kl. 14.
45. For byretten har tiltalte forklaret bl.a., at ”[h]an husker ikke sit ’forbrug’ af Listerine efter tandlægebesøget, men at det nok var omkring 3 ’hætter’… Han, der er uddannet Laborant, har beregnet, at han den pågældende dag har drukket ca. 122-126 gram Listerine.” For landsretten har tiltalte forklaret bl.a., at han skyllede munden ”med 3 eller 4 ’hætter’ Listerine, mens han kørte bilen. Han drak væsken, fordi han ikke kunne komme til at spytte det ud … Han mener ved nærmere eftertanke, at han drak direkte af flasken, da han ikke kunne komme til at hælde væsken over i ’hætten’, mens han kørte.” Efter det ovenfor anførte om tiltaltes skiftende forklaringer først til politiet og senere under retssagen tilsidesætter landsretten tiltaltes forklaring om indtagelse af Listerine som medvirkende årsag til den målte promille. Det lægges herefter til grund, at tiltalte forud for kørslen har indtaget mere alkohol end erkendt og i et omfang svarende til 0,89 promille. Herefter findes tiltalte skyldig efter anklageskriftet. Det tiltrædes, at straffen er udmålt som sket, herunder at der er sket betinget frakendelse af førerretten. Landsretten stadfæster derfor dommen. - 12 - Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.