ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 8. november 2023 Sag BS-21108/2022 (24. afdeling) Sagsøger (advokat Erbil Gökhan Edge Kaya, beskikket) mod Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste (advokat Peter Biering for begge) Landsdommerne Steen Mejer, Alex Puggaard og Mikael Friis Rasmussen har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Københavns Byret den 3. december 2021. Ved kendelse af 25. marts 2022 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retspleje-lovens § 226, stk. 1. Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøger i forbindelse med rejser til Syri-en i 2013 og 2014 samarbejdede med Politiets Efterretningstjeneste og/eller For-svarets Efterretningstjeneste, og om efterretningstjenesterne kan pålægges at anerkende et samarbejde. Sagen rejser også spørgsmålet, om Sagsøger kan få påkendt sine påstande om et samarbejde. Påstande Sagsøger har nedlagt følgende endelige påstande: Principalt: / 2 1. Politiets Efterretningstjeneste (PET) tilpligtes at anerkende, at Sagsøgers rejse til Syrien i 2013 fandt sted i samarbejde med og mod ve-derlag fra Politiets Efterretningstjeneste. 2. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) tilpligtes at anerkende, at Sagsøgers rejser til Syrien i 2013 og 2014 fandt sted i samarbejde med og mod vederlag fra Forsvarets Efterretningstjeneste. 3. Politiets Efterretningstjeneste tilpligtes at anerkende, at Sagsøger har samarbejdet med efterretningstjenesten i perioden fra januar til omkring august 2013. 4. Forsvarets Efterretningstjeneste tilpligtes at anerkende, at Sagsøger har samarbejdet med efterretningstjenesten i perioden fra om-kring august 2013 til omkring sommeren 2015. Subsidiært: 5. Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste til-pligtes at anerkende, at Sagsøger i forbindelse med sine rejser til Syrien i 2013 og 2014 samarbejdede med efterretningstjenesterne, idet Sagsøger modtog honorarer og andre ydelser til gengæld for at levere oplysninger om danske Syriens krigere til efterretningstjenester-ne. Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste har begge på-stået frifindelse. Civilstyrelsen meddelte den 4. april 2022 Sagsøger fri proces til under en retssag mod Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste at nedlægge de påstande, som Sagsøger havde angivet i stævning af 3. de-cember 2021. I brev af 1. september 2023 oplyste Civilstyrelsen, at den meddelte fri proces omfatter de påstande, som Sagsøger havde nedlagt i sit sam-menfattende processkrift af 17. august 2023. Sagsøger har under hoved-forhandlingen ændret sine påstande. Landsretten har lagt til grund, at den meddelte fri proces omfatter Sagsøgers endelige påstande under denne sag. Sagsfremstilling Sagsøger rejste ifølge sin forklaring i sommeren 2012 til Syrien for at deltage i oprøret mod det syriske styre. Efter det oplyste tilsluttede han sig i Syrien grupperingen Kataib Al Iman (Troens Brigade). I september 2012 afbrød Sagsøger sit ophold i Syrien, idet han efter det oplyste kortvarigt var i Tyrkiet for at samle forsyninger til Kataib Al Iman. Mens Sagsøger var i Tyrkiet, blev han interviewet af journalist Vidne 1. Interviewet gav anledning til en nyhedsartikel på Hjemmeside den 23. september 2012 og et indslag samme dag i ”TV-program” på Medie 1. / 3 Det fremgår af sagen, at Sagsøger sidst på efteråret eller først på vinter-en 2012 vendte tilbage til Danmark, hvor han fra december 2012 afsonede en dansk straffedom. Efter oplysningerne i sagen rejste Sagsøger på et tidspunkt i foråret 2013 igen til Syrien. Det fremgår, at Sagsøger den 21. maj 2013 i Hatay, Tyrkiet hævede 3.293,96 USD, som via Western Union var overført til ham af ”Person 1” . Der er under sagen afspillet uddrag af en video, som efter det oplyste blev lagt på YouTube den 25. maj 2013. I videoen ses Sagsøger deltage i en begra-velse af – efter det oplyste – en afdød Kataib Al Iman-kriger. Sagsøger vendte ifølge sin forklaring i sommeren 2013 tilbage til Dan-mark. Mediet Syrienblog politianmeldte i august 2013 Sagsøger for overtræ-delse af straffelovens § 114 ved i perioden fra 1. september 2012 til 22. august 2013 at have støttet og medvirket aktivt i handlinger, der havde til formål at destabilisere og ødelægge grundlæggende samfundsstrukturer i Den Syriske Arabiske Republik. Sagsøger rejste ifølge sin forklaring omkring maj 2014 atter mod Syrien. Det fremgår, at Sagsøger den 17. maj 2014 på Rhodos i Grækenland hæ-vede 2.659,76 USD, som via Western Union var overført til ham af ”Person 2” . Den 23. maj 2014 blev Sagsøger anholdt af det tyrkiske politi i Hatay, og den 3. juni 2014 blev han administrativt udvist og udsendt af Tyrkiet og pålagt indrejseforbud i 1 år. Københavns Politi oplyste i brev af 4. juni 2014 til Syrienblog, at politiet havde besluttet ikke at indlede efterforskning i en sag mod Sagsøger for over-trædelse af straffelovens § 114 ved i 2012 og 2013 at have besiddet og transpor-teret våben i Syrien. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, ”at det vil være ud-sigtsløst at opnå den til domfældelse tilstrækkelige sikkerhed for, hvilken del af oprørsstyrkerne Sagsøger har tilsluttet sig, herunder om der er tale om en grup-pe, sammenslutning eller række af enkeltpersoner, som kan anses som værende omfattet af den danske straffelovs bestemmelser om terror.” / 4 Det fremgår af sagen, at Syrienblog påklagede afgørelsen af 4. juni 2014 til Statsadvokaten i København, som ved afgørelse af 17. oktober 2014 afviste kla-gen. Den 8. maj 2015 indberettede de danske myndigheder Sagsøger i Schen-gen Informationssystemet (SIS) med henblik på ”diskret kontrol” . Medio juni 2017 rejste Sagsøger til Spanien, hvor myndighederne som følge af SISindberetningen foretog observation mod ham. Observationen om-fattede også Sagsøgers bror, Person 3, der ligeledes havde kæmpet i Syrien. Fra den 23. juni 2017 fik observationen efterforsk-ningsmæssig karakter, og den 27. juni 2017 blev der på grundlag af mistanke om, at der af bl.a. Sagsøger ”i provinsen Málaga muligvis blev begået handlinger i forbindelse med aktiviteter med tilknytning til den jihadistiske ter-ror” , givet tilladelse til og faktisk gennemført en række telefonaflytninger. Den 30. juni 2017 blev Sagsøger anholdt af spansk politi. Af en aktliste fra Udenrigsministeriet fremgår, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) den 1. juli 2017 foretog to henvendelser til Udenrigsministeriet. Begge henvendelser ses at have vedrørt mediedækning af tilbageholdelsen af Sagsøger i Spanien. Af Udenrigsministeriets aktliste fremgår endvidere, at Danmarks ambassade i Spanien den 3., 5. og 7. juli 2017 fremsendte oplysninger om Sagsøger, herunder oplysninger fra de spanske myndigheder, til NEC og PET. Den 13. juli 2017 videresendte Udenrigsministeriet til NEC og PET en mail af samme dag fra Danmarks ambassade i Spanien. Mailen angår et fængselsbesøg hos Sagsøger, som ambassaden havde aflagt den 12. juli 2017. Det hed-der i mailen bl.a.: ”Fængslet har bestemt at [Sagsøger] skal være i isolation, for sin egen sikkerheds skyld . Men han har mulighed for at tale med andre og har samme regler for telefon og besøg . Sagsøger spurgte os om vi kun ne komme i kontakt med PET. Han siger at han har arbejdet for dem i lang tid, hvor han fik ca. 20.000 kr. om måneden for at pege på dem som er terrorister, som han mødte i Syrien. Han påstår også at det er derfor at han havde set de videoer , som han havde i mobilen, for at kunne vise PET når han kom tilbage til Dan-mark.” Den 8. september 2017 videresendte Udenrigsministeriet til NEC og PET en mail af samme dag fra Danmarks ambassade i Spanien. Mailen angår et / 5 fængselsbesøg hos Sagsøger, som ambassaden havde aflagt den 7. sep-tember 2017. Det hedder i mailen bl.a.: ”Sagsøger bad mig igen om at kontakte PET. Han påstår, at han har arbejdet som spion i flere år for dem, og at Person 4 og Person 17 er hans kontak-ter. Han vil gerne have at de bliver underrettet om, at han sidder i fængslet.” Den 3. januar 2018 videresendte Udenrigsministeriet til NEC og PET en mail af 22. december 2017 fra Danmarks ambassade i Spanien. Mailen angår et fængselsbesøg hos Sagsøger, som ambassaden havde aflagt den 21. de-cember 2017. Det hedder i mailen bl.a.: ”[Sagsøger] insisterer på, at han gerne vil have, at PET bliver in-formeret om at han befinder sig i fængslet, da han har arbejdet for dem da han tog til Syrien for at kæmpe for revolutionen. Han påstår, at han fik betalt billetten af PET og fik penge for at informe-re om danske yihadister. …” Efterforskningen mod Sagsøger førte den spanske anklagemyndighed til i januar 2018 at rejse en straffesag mod Sagsøger med tiltale for over-trædelse af §§ 571 og 572, stk. 2, i den spanske straffelov ved ”integrering i en terrororganisation” . I brev af 14. februar 2018 skrev Sagsøger bl.a. således til en medarbejder på Danmarks ambassade i Spanien: ”… min sag er nu åben så jeg håber du presser på P.E.T. og millitærs E.T. så de kan få mig hjem til DK igen, for min sag er enkel og nem det eneste min sag kræver er at P.E.T. eller M.E.T. fortæller den spanske dommer at jeg aldrig har kæmpet for isis og at jeg var sendt til Syrien på vegne af M.E.T. mit liv derhjemme er ved at gå i stykker og mit liv er ødelagt hvis ikke der sker noget de næste 60 dage og det hele er DK’s skyld for de har nøglen til at redde mit liv. …” Den 5. marts 2018 videresendte Udenrigsministeriet til PET en mail af samme dag fra Danmarks ambassade i Spanien. Mailen angår et fængselsbesøg hos Sagsøger, som ambassaden havde aflagt den 26. februar 2018. Det hed-der i mailen bl.a.: ”Sagsøger er ikke glad. Han er virkelig sur over at PET ikke har reageret for at støtte ham i denne sag, da Sagsøger oplyser at det var PET der hjalp ham med at komme til Syrien for at kæmpe i krigen.” Den 23. marts 2018 videresendte Udenrigsministeriet til PET en mail af samme dag fra Udenrigsministeriet til Danmarks ambassade i Spanien. Mailen har em-net ”Madrid Sagsøger CPR nr. (Født 1989) brev til dommer Person 5. / 6 Henvendelse af far og advokat til UM” . Det fremgår af mailen bl.a., at Sagsøgers far og spanske advokat samme dag havde henvendt sig fysisk i Uden-rigsministeriet i Danmark. Af Udenrigsministeriets aktliste fremgår, at Udenrigsministeriet også den 9. og 22. maj 2018 sendte mails til NEC og PET vedrørende Sagsøger. Straffesagen i Spanien mod Sagsøger blev hovedforhandlet i 1. instans den 12.-14. juni 2018 ved den nationale straffedomstol (Audienca Nacional, Sala de lo Penal). Det fremgår af sagen, at en medarbejder fra Danmarks ambassade i Spanien var til stede på hovedforhandlingens første dag. Under sagen gjorde Sagsøger gældende bl.a., at hans rejser til Syrien i 2013 og 2014 skete efter aftale med PET og FE. Der er under nærværende sag afspillet videooptagelser fra hovedforhandlingen i den spanske straffesag. Ved den nationale straffedomstols dom af 28. juni 2018 blev Sagsøger straffet med bl.a. fængsel i 8 år for integrering i en terrororganisation. Det hed-der i den danske oversættelse af dommen bl.a.: ”BEVISTE FORHOLD I. – Opbygningen af DAESH som en terrororganisation på et tværnationalt plan. Som det er almindelig kendt, indgår terrororganisationen "Islamisk Stat-DAESH" (akronym for det arabiske navn al Dawla al Islamiya al Iraq al Sham, der kan oversættes som Islamisk Stat i Irak og Levanten, idet ISIS er akronymet på engelsk) , i den såkaldte «globale jihad» og advokerer for en totalitær og ekstrem fortolkning af Sharia eller Isla-misk Lov, som skal påtvinges overalt i verden, mens staterne skal ind-lemmes i et såkaldt «Islamisk Verdenskalifat», når deres retssystemer og demokratiske strukturer er brudt ned. For at nå dette mål anvendes vold og tvang mod ikke muslimske borgere og mod dem, der bekender sig til islam, men ikke går ind for organisationens afvigende og totalitæ-re syn på islam. Desuden omfatter terrorhandlingerne såvel områder med væbnet konflikt (Mali, Syrien, Irak, Afghanistan), som politisk stabile lande (Frankrig, Belgien, Tyskland, Spanien, USA). Netop derfor har det in-ternationale samfund gennem FN udtrykkeligt defineret den selvbestal-tede «Islamisk Stat» som en terrororganisation. Denne terrororganisation udfolder forskellige aktiviteter for at nå sine mål: Massiv propaganda for sine handlinger og sin organisation, kampagner for at skaffe tilhængere til sin lære, hvervning af nye med-lemmer, ideologisk indoktrinering, operativ træning, samt egentlige væbnede aktioner, som de gennemfører på yderst grusom vis. Dens / 7 operationssfære er global, da medlemmerne befinder sig i alle egne af verden og er i kontakt via internettet og de sociale medier. II.— Tiltalte Sagsøgers indtræden på scenen som medlem af DAESH. Tiltalte Sagsøger, der er myndig og uden forstraffe i Spanien, selv om han i Danmark er idømt mangfoldige, exigible domme, der ikke kan regnes som gentagelsestilfælde, da det drejer sig om forbry-delser begået i forbindelse med narkotikahandel, overfald, trusler mod politibetjente, tyveri af fremmed gods samt tilsidesættelse af straf, blev anholdt af Civilgarden i Estepona (Málaga) den 30. juni 2017 omkring kl. 17:10. Der var blevet observeret mod tiltalte, siden han var kommet her til landet to uger tidligere som følge af en varsling, der skyldtes kendskabet til dansk politis SIS signalement under Nummer, hvori man bad om en diskret observation mod pågældende, da han kunne udgøre en mulig fare for landets sikkerhed på området terrorforbrydelser. Til dette politisignalement, - der ligeledes omfattede hans bror Person 3, der sammen med sin forlovede og en ven alle-rede havde opholdt sig i Málaga siden senest den 9. juni 2017, og som hentede tiltalte i lufthavnen, da han kom fra Danmark i midten af den-ne måned - føjer sig andre foruroligende oplysninger. Disse oplysninger vedrører de ekstreme sikkerhedsforanstaltninger, som de traf, det hyp-pige skift af indlogeringssteder, (indtil seks på tre uger inden for en ra-dius af ca. 30 kilometer), de steder, de besøgte (der indbefatter et besøg i den marginale bydel "Las Bajadillas" i Algeciras, Cádiz) samt den enorme mængde materiale om islamistisk terror, der dukkede op på de åbne internetmedier med henvisning til tiltalte. Dette blev efterfølgende bekræftet og forstærket af den undersøgelse, der blev gennemført med rettens tilladelse af de i bevaring tagne telefonterminaler samt af tele-fonsamtalerne, der ligeledes var optaget med rettens tilladelse. Tiltalte Sagsøger, med familie af syrisk oprindelse, rejste efter at have nået kulminationen på sin egen radikaliseringsproces i den radikale, voldelige islamistiske ideologi til Syrien i årerne 2012-2014 i op til 3 gange (en hvert år) for at kæmpe under de væbnede organisa-tioner, der var forløberne for den, der fra 2014 kaldte sig selv «Islamisk Stat». Der mødtes han med sin bror Person 6, der var rejst til Syrien med samme formål, og som blev dræbt med knivstik i Danmark i 2015; den-ne bror blev af tiltalte omtalt som en "martyr". Til trods for at tiltalte Sagsøger var kommet hjem, opretholdt han fortsat kontakten med andre DAESH-medlemmer og DA-ESH-krigere i Syrien og i forskellige nærliggende konfliktområder, idet han havde oprettet en Facebookprofil og en YouTube-kanal, hvor han hele tiden forsøgte at hverve tilhængere til denne terrororganisations aktiviteter ved udbredelse og forherligelse - over for mange i sin om-gangskreds og familie - af dens postulater, dens ledere og forbrydelser, hvorved det blev offentligt kendt, at han fuldt ud tilsluttede sig ideolo-gien om denne form for terror. / 8 Desuden medvirkede tiltalte aktivt og jævnligt til finansieringen af aktiviteter, der var knyttet til DAESHs terrorvirksomhed samt ved an-skaffelsen af våben og militært udstyr som beskrevet nedenfor, idet han var blevet grundigt oplært i brugen af krigsvåben. III.- Tiltaltes særegne adfærd I tiltaltes handlinger og tale ses det klart, at han i et og alt har taget de af DAESH forfægtede radikale og voldelige jihadistiske ideer til sig, at han ukritisk har tilsluttet sig dens præmisser, at han ivrigt lovpriser denne terrororganisation og dens resultater, og at han ønsker at udbre-de dens ideologiske grundlag samt er villig til indefra og yderst aktivt at samarbejde med denne terrororganisation på meget forskellige og væsentlige områder: Deltagelse i kamphandlinger i DAESHs rækker, bistand inden for rammerne af sin økonomiske formåen omkring finan-siering af organisationens aktiviteter, udbredelse af dens postulater med det formål at hverve nye medlemmer til organisationen og offent-liggørelse på de sociale medier (Facebook, YouTube og Whatsapp) af indhold og budskaber, som direkte er beregnet på udbredelse, lovpris-ning og retfærdiggørelse af organisationens terrorpolitik og dens sejrri-ge væbnede kamp samt på at hverve og overbevise andre om den vol-delige jihads velsignelser og udbrede den opfattelse, at ligesindede ter-rororganisationers mål er legitime, ønskværdige og endog rosværdige. Som eksempler på denne virksomhed vil vi anføre følgende: A) I september 2012, i en alder af kun 22 år, rejste tiltalte til Syrien, som han vendte hjem fra efter måneders forløb, men rejste igen af sted i 2013 og 2014. I Syrien, som hans forældre kommer fra, deltog han sammen med DAESH i kamphandlinger, der af selve terrororganisatio-nen «Islamisk Stat» anses for afgørende, bl.a. i indtagelsen af lufthavnen i byen Raqqa i august måned 2014. B) Under sit sidst kendte ophold i Spanien fra midten af juni måned 2017 forsøgte tiltalte at få fat i et parti skydevåben. Den 3. maj 2017 havde tiltalte uploadet en vejledning på sin You Tube kanal vedrørende brugen af den tjekkiske maskinpistol "Scorpion". C) På sin Facebook profil under navnet "Profilnavn 1 " offentliggjorde tiltalte den 3. juni 2017 en post, hvor han skrev følgende: «Det gør mig ondt helt ind i hjertet. Gid Allah vil lede os" ledsaget af en apokalyptisk video med titlen «Signs of the last day» ("Tegn på den yderste dag"), og hvor han udbredte sig om de «sidste dage», i forhold til dem, vi for ti-den gennemlever. Under denne samme profil fremsatte tiltalte den 26. juli 2014 trusler mod andre internetbrugere, som han anklagede for at have bagvasket ham, idet han anførte, at han ville henrette dem på den for DAESH så karakteristiske måde, og idet han specifikt nævnte, at han ville hals-hugge dem, og at han desuden ville kræve «base 17 ya Khanzir» straf-fen over dem, med henvisning til en kamp udkæmpet af terrororganisa-tionen i slutningen af juni 2014, hvor man skar halsen over på 85 tilfan-getagne soldater fra den regulære syriske hær (Division 17). / 9 D) Tiltalte har ligeledes gennemført aktiviteter i form af finansie ring og logistisk støtte (og har desuden fremskaffet oplysninger om pri-ser og disponible droner og disponibelt dobbelt anvendeligt materiel (civilt og militært)) til de såkaldte «foreign fighters» (udenlandske kri-gere) inden for rammerne af den såkaldte «jihad ved hjælp af penge». De afslørede økonomiske bidrag er følgende:
- a)Den 4. juli 2016 meddelte tiltalte terroristen Person 16, en kriger i et konfliktområde, at han gerne ville sende ham 500 dollars, så han kan fejre Eid (muslimsk fest) . Til trods for vanskeligheder som følge af eftervirkningerne af et missil i nærheden af det lokale, som midlerne var blevet sendt til, bekræftede modtageren, at han havde modtaget dem.
- b)Den 13. juli 2016 forsøgte tiltalte at sende midler til en kriger ved navn Person 15 via Tyrkiet, men fik meddelelse om, at denne var død som "martyr" i kamp. Efter diverse henvendelser til denne samme adresse ved man ikke, om pengene endte med at blive overført.
- c)Den 2. november 2016 bad krigeren Person 26 tiltalte om en hjælp på 700 dollars til reparation af et havareret køretøj, efter at han igen havde været i kamp med en jihadistisk frak-tion i Aleppo. Efter diverse vanskeligheder, der viste et ønske om at få dette beløb frem til pågældende, forhindrede den komplekse situation ved krigsfronten, at de fremsendte penge blev hævet af modtagerne. E) Med det formål at sikre en korrekt fremsendelse af pengemidlerne til modtager, rettede tiltalte Sagsøger henvendelse til to "hawaladarer" bosat i Syrien og identificerede som Person 7 og Person 8; sidstnævnte er meget aktiv og har forbindelse til et veksel- og pengeoverførselskontor, hvis ejer identificerede sig som «Person 9». F) Den 21. maj 2013 og den 17. maj 2014 var det tiltalte selv, der modtog to forsendelser på 3.293,96 dollars og 2.659,76 dollars fra Dan-mark med henholdsvis Hatay (Tyrkiet) og Rhodos (Grækenland) som bestemmelsessted, og som skulle anvendes til dækning af hans to rejser til konfliktområder i de nævnte år. G) Som allerede nævnt opretholdt tiltalte tætte relationer til flere krigere, der var integrerede i terrorgrupper knyttet til og dermed be-slægtede med DAESH, og som var placeret i nærheden af de syriske lo-kaliteter Aleppo og Hama. Af samtalerne og af fotografier fremsendt af disse krigere kan man udlede, at de aktivt har deltaget i de kamphand-linger, der fandt sted fra august 2016 til april 2017 i de nævnte områder i Syrien. Blandt dem er Person 16, Person 10 y Person 26. H) I tiltaltes telefonterminal af mærket SAMSUNG model GALAXY S8, der blev beslaglagt ved hans anholdelse, har man fundet følgende indhold: 5.565 videoer, 3.113 tekstdokumenter, 684 lydfiler, 22.653 bil- / 10 leder, 19.364 web historik, 11.096 SMS'ere, 230 MMS'er, 94 e-mails, 4.406 lokaliseringer, 3.045 kontakter og 143 chats. Blandt indholdet fandt man følgende:
- a)Billeder af skudsikre veste og en teknisk beskrivelse heraf samt en beskrivelse af de steder, hvor man kan købe militæreffekter så som elefanthuer, handsker, veste og øvrige politirekvisitter.
- b)Samtale på dansk mellem tiltalte og en anden person, hvorunder der siges: "... men når jeg får vestene, kan jeg vise dig andre ting så som jakker, skudsikre T-shirts, elefanthuer, du skal bare gå ind på hjemmesi-den "Bulletproof Int" og se udvalget; den har fem forskellige, og de er alle de mest sikre, og hvis du så fjerner de traumeplader, de har, men det er kun, hvis du vil bruge den i krig. Alle vestene med NIJ 111A er de mest sikre veste, man kan få på markedet. Men glem ikke at besøge min side her på Facebook..."
- c)I alt 143 chats eller samtaler ført med et stort antal forskellige personer via WhatsApp, hvor man opdager: kontakter til personer med relationer til DAESH, organiseret kriminalitet og almindelig kriminali-tet; under disse samtaler forsøges der at hverve tilhængere til ”Islamisk Stat” , og der sendes massivt links til nettet Tor, der fører til et lager med terrorvideoer af jihadistisk tilsnit optaget af Al Hayat Media Center – DAESHs medieproduktionsselskab – samt andre videoer, der forherli-ger og berømmer ”Islamisk Stats” og dens krigeres vold og opfordrer til at slå ihjel for at indføre Sharia; herudover sendes der links til forskelli-ge adresser på nettet med indhold af denne samme type; en gruppe på Whatsapp med navnet «Guerilla»; et fotografi af tiltalte fra år 2014, der på grund af dets symbolik og dets iscenesættelse er et tegn på hans ube-stridelige tilhørsforhold til denne terrororganisation og viser, at der er aflagt ed om loyalitet til organisationen; udtrykkelige erklæringer om hans tilslutning til DAESH og Jihad generelt samt om hans ønske om at komme tilbage til Syrien for at kæmpe og forsvare Daesh, fremsat den 29. juni 2016 over for hans daværende samlever Person 11 i deres chats på Whatsapp; dette er beviser på, at han til personer i sin om-gangskreds og familie massivt har fremsendt og udbredt links til video-er om terrororganisationen DAESH; herudover indeholder hukommel-sen i telefonen et stort antal fotos, videoer og ”nasheeds” (lovsange), der på grund af deres aktualitet og gyldighed fastslår tiltaltes tilslut-ning til DAESHs postulater. Via sin mobiltelefon og internettet har tiltalte til overflod spredt videoer med yderst voldsomme billeder af halshugninger og blodige kampe gennemført af DAESH, hvor tiltalte giver udtryk for sin tilfreds-hed med at kunne udbrede den, der er den eneste sandhed for ham, og hvor han glæder sig over, at modtagerne af hans videoer giver udtryk for deres gradvise større forkærlighed for et sådant indhold.
- d)En god del af disse videoer stammede fra hjemmesiden "Muslim News", der er hostet i "Dark Web", som man ikke kan komme ind på / 11 uden at have linket til direkte adgang; dette redskab er forbeholdt dem, der har en snæver tilknytning til «Islamisk Stat». I) Tiltalte Sagsøger havde ligeledes en åben YouTube kanal, hvor han delte et stort antal videoer, der viser terrororganisationen DAESHs aktiviteter, med et højt indhold af vold og et højt hvervnings-potentiale, og hvor nogle af dem var blevet set næsten fire tusind gan-ge. På denne kanal lå der to lister til reproduktion; den første med titlen «Nasheed», der bestod af 33 videoer og var blevet set 3.861 gange og sidst opdateret den 8. maj 2017 og den anden med titlen «Syri», med 98 videoer, der var blevet set 1.580 gange og sidst opdateret den 3. maj 2017. Alle de nævnte videoer og nasheeds havde titler som «De anklager os for at være Præsidents militser»; «Saladino, symbol på store mål»; «Alla-hs soldater»; «Bagdad kaldte os til det evige liv»; «Ærens frelsere»; «Re-sterne af æren»; «Vi har rejst os, vi har rejst os»; «Slut jer til rækkerne og stem på Person 27»; «Emiren Person 28»; «Vi er kommet for at bringe terroren helt ud til horisonten»; «Med mænds tålmodighed og lyst til at blive helte»; «Bed om døden»; «Den, der dør for Allah, vinder»; «Hvor-når begynder krigen»; «En Hizbollah kriger i Syrien lover at gøre en ende på og at gøre det af med Sunni muslimerne»; «Hestenes vrinsken» og «Slå mig ihjel», og de roser og retfærdiggør den voldelige Jihad. Videoerne illustreres med billeder af militærtræninger, automatiske skydevåben, DAESHs krigere og krigshandlinger udkæmpet i konflikt-områder, og de gløder af lovprisning af massive mord på de vantro og frafaldne som en måde til at indføre sharia eller islamisk lov på. IV. - Manglende bevis på tiltaltes tilknytning til en syrisk kamporganisation, der står fjernt fra DAESH og er anderledes end DA-ESH. Det er ikke godtgjort i sagen, at tiltalte Sagsøger skulle være taget til Syrien i årene 2012, 2013 og 2014 for at kæmpe i den syriske borgerkrig mod Præsidents regime i en af oppositions-grupperne under den syriske, nationale befrielseshær, der er anderledes end den selvbestaltede Islamisk Stat - DAESH, uden tilknytning til denne og i opposition til denne. Man har heller ikke i det audiovisuelle materiale, der er fundet blandt hans ejendele, fundet noget som helst tegn på, at tiltalte skulle have denne formodede tilknytning, der er forskellig fra den, han har til DAESH. SAGENS RETLIGE GRUNDLAG I. - Juridisk redegørelse for de forhold, der er erklæret for beviste. De forhold, der er erklæret for beviste, hvad angår tiltalte Sagsøger, udgør en forbrydelse i form af integrering i en terrororganisa-tion som beskrevet i straffelovens § 571 og § 572, stk. 2, idet ovennævn-te af er gerningsmanden til denne forbrydelse derved, at han direkte, / 12 materielt og frivilligt har begået den, uden at der foreligger omstæn-digheder, der ændrer strafansvaret. Dette til trods for at der er flere straffebestemmelser, som denne adfærd abstrakt set kunne falde ind under, for det drejer sig om handlin-ger med et intenst samarbejde, finansiering, indoktrinering, selvindok-trinering, glorificering og retfærdiggørelse af terror. Frem for at skulle ty til regler om realkonkurrence eller idealkonkurrence, står vi her over for at skulle anvende reglen om strafabsorption. I denne forbindelse må vi ty til retspraksis som fastlagt i Højesteretsdom n° 13/18 af 16-1-2018, der følger efter andre, så som Højesterets dom n° 379/11 af 19-5-2011, der lyder, som følger: «når forbrydelserne falder ind under to straffebestem-melser, og det ikke er nødvendigt at anvende begge to for at dække forholdets totale retsstridighed, står vi over for en konkurrence mellem normer, der skal afgøres efter straffelovens § 8». Helt konkret i dette tilfælde efter stk. 3, der omhandler kriteriet absorption, der skal finde anvendelse, når den bredere straffebestemmelse opsluger en anden mere enkel. Under alle omstændigheder, «kan konsumption af en retsregel kun accepteres, når der ikke er nogen retsstridig del af forholdet, der forbliver ustraffet, hvor man ellers må ty til idealkonkurrence». På denne måde indebærer absorptionsprincip-pet, at en materiel retsstridighed ved en overtrædelse optager mindre retsstridigheder, når disse indgår i et kvantitativt forhold hvad angår underordnethed eller subordination i forhold hertil; dette kan bl.a. ses, når man vurderer progressionen i en adfærd, der angriber og søger at angribe et og samme juridiske gode. Det er det, der sker i denne sag under pådømmelse, hvor forbrydelsen integrering i en terrororganisa-tion omfatter flere retsstridigheder af den nævnte typologi, som er ble-vet absorberet af hovedforholdet. I den beskrivelse af sagens faktum, som vi har givet i foranstående afsnit, har vi refereret til tiltaltes tilknytning til terrororganisationen Is-lamisk Stat-DAESH, der kan karakteriseres ved stabilitet, strukturering og rangorden; den tilskynder til jihad (i dens accept af krig mod dem, der ikke deler den radikale, voldelige islamistiske bevægelses ideer) samt til forsvar og støtte for de mujahediner, (forstået som dem, der kæmper opildnet for denne ekstremistiske og voldelige livsanskuelse) der opererer såvel på den syriske slagmark som på de sociale medier. Siden i det mindste år 2012 foreligger der bevis på, at tiltalte udgjorde en del af det nævnte terrornet, der endnu ikke var struktureret, således som det er tilfældet i dag, men spredt på en masse voldelige grupper eller khatibaer, der havde de samme formål med en nedbry-delse af den forfatningsmæssige orden (forstået som samtlige anerkend-te rettigheder og friheder), og med en destabilisering af retsorden og terrorisering af samfundet; til at begynde med opererede disse grupper i konkrete, geografiske områder, men de blev gradvist inkorporeret i DAESH, indtil dannelsen af denne gruppering i 2013 efter bruddet med Al Qaeda. Ud fra tiltaltes klare ekstremistiske og radikale holdning er der, således som vi vil gennemgå det i det følgende afsnit i denne afgørelse, bevis for hans integrering i den nævnte terrororganisation, sådan som han efterhånden har bevist det, ikke kun med sine udtalelser til forsvar / 13 for denne og sin udbredelse af det afskyelige fundament, som denne bygger på, men også med sit fysiske forsvar, med indlemmelsen i dens rækker i op til tre forskellige gange som udenlandsk kriger eller foreign fighter (idet det drejer sig om en dansk statsborger med syriske rødder) i den krig, den udkæmper mod Præsidents syriske, autokratiske regime, samt med den finansiering, han har foretaget til dækning af de udgifter, der efterhånden er opstået. Men inden vi går i gang med en detaljeret gennemgang af det bevismateriale, der er indsamlet mod tiltalte, bør man - på grund af hans forsvar for, finansiering, udbredelse og glorificering af den jihadistiske extremisme, forstået som en tilbagevenden til den radikale islamismes oprindelige normer, af voldelig, diskriminerende og ekskluderende ka-rakter, - henvise til den domspraksis, der er karakteristisk for den an-vendte straffesats, hvor koordinaterne fuldt ud opfyldes, hvad angår den af tiltalte udfoldede adfærd. A) Med hensyn til organisationen Islamisk Stat-DAESH-ISIS's helt klare terrorindstilling , hersker der ikke nogen tvivl om dens undergravende, destabiliserende og kriminelle karakter som inkarnation af den radikale og voldelige islamisme, der gennemfører sine aktioner -i den pådømte sag - på skuepladsen for de kampe, der udkæmpes på syrisk område. Denne organisation er af FN blevet proklameret som en terrororganisation, efter at alliancen mellem ISIS og Al Qaeda deltog i den iraki-ske opstand som følge af USA's invasion af Irak i 2003. Førstnævnte ter-rorgruppe er dukket stærkt op siden 2004 under forskellige navne og i forskellige indflydelsesområder med tilslutning fra de forskellige grup-per, der har udgjort organisationen siden 2006. Det var i 2013, at de for-skellige gamle grupper eller khatibaer gik over til formelt at blive Isla-misk Stat i Irak og Levanten-DAES for at afspejle organisationens in-volvering i Syrienskrigen efter dens forudgående brud med Al Qaeda. Under alle omstændigheder har den omhandlede organisation, som tiltalte tilhører, en karakter af terror, der stemmer overens med de seneste tendenser inden for lovgivningen og retspraksis, hvor man har berørt det tema, at der er opstået og har bredt sig terrorgrupper rodfæ-stet i den voldelige islamisme, hvor de horisontale strukturer er frem-herskende til skade for de vertikale. Således hedder det i Rammeafgørelsen 2002/475/RIA af 13-6-2002 om bekæmpelse i terrorisme i dennes artikel 1, med udgangspunkt i ar-tikel 2.1.
- b)i de Forende Nationers Konvention til Bekæmpelse af Finan-siering af Terror, underskrevet i New York den 9-12-1999, og i den Fæl-les Holdning 2001/931 (Rådet for den Europæiske Unions Fælles Uden-rigs- og Sikkerhedspolitik af 2712-2001), vedrørende anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, at ” forbrydelsen skal være begået med et af disse formål: alvorligt at intimidere en befolkning; uretmæssigt at tvinge offentlige myndigheder eller en international or-ganisation til at foretage eller til at undlade at foretage en handling, el-ler alvorligt at destabilisere eller omstyrtet et lands eller en internatio-nal organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, øko- / 14 nomiske eller samfundsmæssige strukturer” . Og i rammeafgørelsens ar-tikel 2 forstås der ved terrorgruppe” en struktureret sammenslutning af en vis varighed bestående af mere en to personer, som handler i fore-ning med henblik på at begå terrorhandlinger” , og ved struktureret sammenslutning forstås der ”en sammenslutning, der ikke er vilkårligt dannet med henblik på umiddelbart at begå en strafbar handling, og hvis medlemmers roller ikke nødvendigvis er formelt defineret, hvis sammensætning ikke nødvendigvis er fast, og hvis struktur ikke nød-vendigvis er nærmere fastlagt” . Det er netop begreberne strukturering, stabilitet og vedvarenhed, der definerer en forbryderorganisation ifølge definitionen i straffe-lovens § 570 bis 1, stk. 2 ("i medfør af denne lovbog forstås der ved en krimi-nel organisation en gruppe bestående af mere end to personer, der er stabil eller fungerer på ubestemt tid, og som efter aftale fordeler diverse opgaver eller funk-tioner mellem sig med det formål at begå forbrydelser") og som finder per-fekt anvendelse på DAESH, som følge af de mange funktioner dens mi-litante får pålagt af DAESHs operative, finansielle og propgandistiske apparater - heraf kommer, at man taler om den væbnede jihad, penge-nes jihad og reklamens jihad -, rangfølgen og arbejdsfordelingen mel-lem DAESHs medlemmer - med en klar placering af kaliffen, emirerne og de øvrige medlemmer - samt DAESHs tidsmæssige og funktionelle stabilitet. Denne struktur har desuden de træk, der er krakteristiske for en terrororganisation ifølge definitionen i straffelovens § 571, stk. 3 ("som terrororganisationer eller terrorgrupper anses de grupperinger, der har de karakteristiske træk, der er fastlagt i henholdsvis § 570 bis, stk. 1, afsnit 2 og § 570 ter, stk. 1, afsnit 2, og som har til formål at undergrave den forfatnings-mæssige orden eller alvorligt at ændre den offentlige fred ved at begå en af de i loven beskrevne forbrydelser"). Af tiltaltes egne handlinger i konfliktområder, af hans udtalelser samt af læsningen af de filer og dokumenter, der er taget i bevaring hos ham, hvor vi i mange af dem er blevet påvirket af det ubehagelige og forherligende indhold, kan man klart udlede, at den terrororganisation, som han tilhørte - som ikke er nogen anden end DAESH -, havde som det ultimative mål at begå alvorlige kriminelle handlinger, der skal om-styrte den forfatningsmæssige orden og skabe uro og frygt i samfundet ved at påtvinge levemåder, der er i strid med de grundlæggende regler for en sameksistens, der er karakteristisk for demokratiske samfund og retssamfund. B) Hvad angår kravene til forbrydelsen integrering i en terrororganisation og forskellen i forhold til forbrydelsen samarbejde med en terrororganisation, er de handlinger, der er begået af tiltalte karakterise-ret ved intensitet, stabilitet og vedvarenhed, der tvinger retten til at for-kaste enhver gisning om, at der er begået den anden af de nævnte for-brydelser, der ligger på et lavere plan med hensyn til straf. Vi må ikke glemme, at det i Højesterets dom n° 1140/10 af 29-122010 slås fast, at "et tilhørsforhold i sig selv indebærer en ydelse af en eller anden form for tjeneste med henblik på organisationens formål, det være sig på / 15 det ideologiske, økonomiske eller logistiske område, ydelser eller gennemførelse af formål, der er stærkere end de samarbejdsformer, der er beskrevet i § 576 " -på nuværende tidspunkt § 577-. Det hedder fortsat i denne afgørelse, at i henhold til Højesteretsdommene n° 503/08 af 17-7-2008, n° 888/07 af 25 10-2007, n° 119/07 af 16-2-2007, n° 556/06 af 31-5-2006 samt n° 1127/02 af 17-6-2002, "er kravene, for at man står over for en forbrydelse med integrering i en terrororganisation eller en væbnet bande følgende:
- a)Som primært grundlag, eksistensen af en egentlig væbnet bande eller terrororganisation, der forudsætter, at der er flere personer, at der eksisterer nogle bånd, og at der er etableret relationer i et vist hierarki og i en vis underorden. En sådan organisation skal have til formål at gennemføre voldelige handlinger mod personer og ting med det formål at omstyrte den demokratiske, forfatningsmæssige orden, kort sagt at handle kriminelt med et politisk formål. Dens struktur skal være kompleks, for dens komponenter kan have forskellige facetter eller omfatte forskellige handlinger (informative, udøvende eller operative i enhver forbindelse med henblik på at nå dens mål, hvor en af komponenterne skal være, at der er begået en vilkårlig forbrydelse med det formål at tvin-ge samfundet til at indføre dens endelige mål). Og
- b)Som underordnet grundlag forudsætter et sådant tilhørsforhold eller en sådan integrering en mere eller mindre permanent karakter, men aldrig en tilfældig karakter, hvad der igen kræver deltagelse i dens formål, accept af resultatet af dens handlinger samt eventuelt samarbejde, der som følge af integrerin-gen bliver til aktiviteter, der bidrager til at nå det mål, som gruppen har sat sig". C) Idet vi holder os til begrebet vedvarenhed som definition på forbrydelsen integrering i en terrororganisation, må vi understrege, at tiltalte, således som vi har anført det under de faktiske forhold og igen vil det fremhæve det i nedenstående afsnit 2 i det juridiske grundlag, i mindst fem år har haft et stabilt og afhængigt forhold til den strategi, der blev lagt af terrororganisationen DEASH, som han tilhørte, idet han begyndte i 2012 og sluttede i juni 2017. Han fulgte organisationens ret-ningslinjer og havde omgang med andre medlemmer og sympatisører af den og vandt deres tillid og respekt i så høj en grad, at han rådede over propagandamateriale, førend det blev publiceret efter den sæd-vanlige fremgangsmåde. Dette forhold, der strakte sig over tid, bevirkede, at tiltalte på afgørende vis kunne bidrage til den væbnede kamp, finansiering og hverv-ning ved udbredelsen af en bestemt extremistisk, voldelig og eksklude-rende tankegang, der bidrog til organisationens eksistens og til forevi-gelsen af dens handlinger. Kort sagt: tiltalte ydede væbnet, logistisk og ideologisk støtte til organisationen, dens øvrige medlemmer og fremti-dige militante terrorister, en adfærd, der langt fra kan betegnes som et tilfældigt og irrelevant bidrag. I denne henseende hedder det i Højesterets dom n° 363/12 af 9-52012, at "handlinger, der ikke udføres sporadisk eller over et kortere tidsrum, men over et længere tidsforløb vidner om den position, han har i en organisa-tion, for når han overskrider den tid, hvor han kunne anses som blot en samar-bejder, går han over til fuldt ud at rumme de elementer, der er nødvendige, for / 16 at man kan fastslå hans tilhørsforhold som medlem af organisationen". Af lignende ordlyd er betragtningen i Højesteretsdom n° 1140/10 af 29-12-2010,1 hvor det hedder, at "i forbindelse med en persons stærke fastholden ved terrororganisationens strategi og metoder, således at medlemmet af en væbnet bande fremstår i et stærkere og tættere fællesskab med den patogene ideologi, der gør terrorvirksomheden til en permanent fornyelse af ønsket om at udgøre en del af den kriminelle virksomhed, som en terrorvirksomhed er, ved at deltage i dens samtaler og dens aktiviteter, ville der uanset om man godtgjorde medlemmets deltagelse i konkrete terrorhandlinger, uden risiko for at krænke princippet "non bis in idem", være hjemmel udover til straffen for forbrydelsen medlemskab, være hjemmel til den, der kunne idømmes for den retsforfulgte terrorhandling". Note 1 Denne dom er ikke citeret nøjagtigt; oversættelsen er foretaget efter dommen, som jeg har hentet på nettet. Som det i øvrigt hedder i Højesterets dom STS n° 1366/09, af 21-122009, "kan forskellen mellem de to forskrifter (i dag straffelovens §§ 572 og 577) ikke være nogen anden end graden af integrering i en terrororga-nisation, det vil sige, at en vedvarenhed mere eller mindre udstrakt i tid må være afgørende for integreringen, medens det tilfældige eller even-tuelle, er samarbejde", det vil sige, at "integrering eller tilhørsforhold til en væbnet bande indebærer et stærkere og tættere fællesskab med bandens opstil-lede formål og aktiviteter, end blot et samarbejde, der placerer hjælpen på et la-vere og mere perl fært niveau; man må således i hvert enkelt tilfælde og i hen-hold til de konkrete omstændigheder finde skillelinjen mellem tilhørsforhold og samarbejde". Endelig skal vi nævne, at det i den pågældende Højesteretsdom n° 503/08 af 17-7-2008 (hvor 11-M attentaterne blev pådømt) hedder, at "et tilhørsforhold indebærer en mere eller mindre definitiv integrering, men er me-re end blot en tilstedeværelse eller tilfældig deltagelse, og uden at det nødven-digvis betyder deltagelse i de voldelige handlinger, der er karakteristiske for denne type kriminalitet, for det er muligt at konstatere et tilhørsforhold til or-ganisationen som medlem af denne, når der udføres andre, anderledes funktio-ner som følge af den opgavefordeling, der er speciel for den enkelte organisa-tion, hvor et tilhørsforhold af kriminel karakter ikke ligger det fjernt” . Under alle omstændigheder må vi fremhæve denne militarismes aktive karakter, for som det hedder i Højesterets dom n° 716/15 af 19-11-2015 om de krav, der efter retspraksis stilles for at anse en person som medlem af en terrororganisation og som følge heraf bringe§ 571, stk. 2 i anvendelse på ham (straffelovens tidligere § 515, stk. 2 og § 516, stk. 2), med henvisning til det af Højesteret i dommene n° 608/2013 af 17. juli, dom n° 230/2013 af 27. februar samt dom n° 977/2012 af 30. oktober anførte, så gives der i sidstnævnte dom et resumé af retspraksis vedrørende begrebet integrering i en terrororganisation, idet man sammenfatter dette, som følger: "Forbrydelsen består i en organisk tilknytning som aktivt militant medlem. En typisk adfærd er aktiv militarisme. Konkrete ydelser til organi-sationen udgør ikke en del af kriminaliseringen, selv om de er en tilkendegivelse af og et bevis på, at dette tilhørsforhold ikke er hørt op med et passivt medlem-skab” . / 17 I denne forbindelse understreges det i Højesterets dom n° 608/13 af 17-7-2013, at "medlemmer (der skal sidestilles med udtrykket aktive medlem-mer) af en af disse bander, organisationer eller grupper først og fremmest er de personer, der aktivt deltager i gennemførelsen af sådanne handlinger (der er sammenslutningens hovedformål samt årsagen til dens ulovlighed) , det vil si-ge, forbrydelser begået på organiseret vis og med det subjektive formål at om-styrte den forfatningsmæssige orden eller alvorligt at ændre den offentlige fred". Heraf følger, at "en aktiv medvirken naturligvis ikke kun svarer til gerningsmandsbegrebet vedrørende disse forbrydelser, men snarere skal sidestilles med enhver relevant kausal og forsætlig medvirken i processen med forberedelse og udførelse af en af dem. Medlemmer - aktive medlemmer - er således gerningsmændene til de forbrydelser, som banden, organisationen eller gruppen gennemfører, deltagerne heri samt de, der medvirker til forberedelsen heraf og ligeledes den efterfølgende medvirken, når de afslører en permanent karakter. Der kan imidlertid være personer, der selv om de ikke medvirker til gennemførelsen af forbrydelserne, udgør en del af bandens ledelse - i bred betydning - og giver sig af med at lede aktiviteterne omkring opretholdelsen af sammenslutningens grundlæggende organisatoriske struktur: planlægning og koordinering på ethvert område af bandens aktiviteter. Sådanne personer kan ligeledes anses som medlemmer af terrorsammenslutningen (således som de vil-le være det i enhver anden ulovlig sammenslutning)". Herudover anføres det i den sidstnævnte dom, at "det med hensyn til dens medlemmer er nødvendigt, for at de kan anses som medlemmer af en terrororganisation: at de er bekendt med afhængigheden af terrororganisationen, og at de er bekendt med, at de med deres handlinger på en eller anden måde bidrager til, at organisationen kan fungere (støtte, materielt, ideologisk, ved indenlandske eller udenlandske kontakter til tredjemand, etc ...) . Da det forholder sig sådan, må en deltagelse i en hvilken som helst af den egentlige væbnede organisations aktiviteter med kendskab til, at man med denne deltagelse bidrager til terrorgruppens kriminelle virksomhed, konfigureres som en form for terrorforbrydelse” . Dette er alt sammen egenskaber, der kan tillægges den her tiltalte, således som vi vil kunne konstatere det på grundlag af det bevismateri-ale, som vi får lejlighed til at fremlægge i næste afsnit i denne afgørelse. D) I denne sag må vi også inden for området organisationer med et salafistisk-jihadistisk præg som Islamisk Stat-DAESH-ISIS, behandle de nye former for terror, der er dukket op på den mellemstatslige og verdensomspændende kriminelle scene, og som lovgiverne bliver nødt til at gøre front imod for at undgå deres skadelige virkninger. I denne henseende står der i Højesterets dom n° 1140/10 af 29-12-2010 i en par-afrase over Højesterets dom n° 546/02 af 20-3-2002, at "terroren konstant udvider og udbreder det brede spektrum af dens kriminelle handlinger; den de-mokratiske lovgiver har i et tvunget svar på dette komplekse fænomen også gradvist udvidet det strafferetlige område for de adfærdsmønstre, der rent ob-jektivt skal anses som terroristiske og opfylder dermed det tredobbelte krav til legalitetsprincippet: lex scripta, praevia y certa. Retspraksis må også udvikle sig i takt med ændringerne i lovgivningen og må justere sin fortolkning ikke kun efter historiske eller lovgivningsmæssige fortilfælde, men efter tidens socia-le realitet (Den Borgerlige Lovbogs § 3, stk. 1). Som det kan læses i Højesterets dom n°633/02 af 21-5-2002 er terroren en form for organiseret kriminalitet, / 18 der udgøres af en flerhed af aktiviteter, der svarer til de forskellige områder eller aspekter, der kan sammenlignes med en erhvervsvirksomhed^ men af kriminel karakter. Dette er ikke den eneste eksisterende organiserede form for kriminalitet, men det er den, der som et specifikt tegn på identitet viser en jernhård ideologisk sammenhængskraft, der forener alle de medlemmer, der udgør terrorgruppen, en ideologisk sammenhængskraft af en tydelig patogen art som følge af de formål, der styrer hele dens aktivitet, der først oplyser vejen til aktionen, og derefter giver den kriminelle handling mening og berettigelse". Går vi dybere ned i denne problemstilling, viser det sig, at det, der er anført i nævnte Højesteretsdom n° 503/08 af 17 7-2008 vedrørende de vanskeligheder, der skal overvindes for at finde ud af konfigurationen af de jihadistiske grupper og under-grupper, der dengang befandt sig under Al Qaedas indflydelse, til fulde gælder i den sag, som vi behand-ler - selv om den vedrører DAESH. Den lyder således: "Det, der ved en terrorhandling viser sig som en i sin helhed hierarkisk opbygget organisation, viser i en anden type terror ifølge hidtidige erfaringer, specielt i forbindelse med Al Qaeda, at den kan vise sig i forskellige former, undertiden som en kilde til ideologisk inspiration af et stærkt religiøst indhold eller grundlag gående ud på at tjene som fundament og berettigelse af terrorhandlingerne, ledsaget af op-rettelsen af mindre grupper, organisationer eller bander knyttet til Al Qaeda og indstillet på at gennemføre udbredelsen af idégrundlaget, hvervning af nye medlemmer, indoktrinering, bistand og fordeling af de allerede hvervede, frem-skaffelse af materielle midler, egentlig finansiering, direkte udførelse af terror-handlinger, eller hjælp til dem, der har begået dem eller forbereder sig på at gø-re det, eller for den sags skyld andre mulige aktiviteter i forbindelse med deres globale formål. Sådanne grupper, bander eller organisationer får sædvanligvis deres inspiration og orientering fra en central kilde, selv om der også i denne henseende kan være variationer, der sædvanligvis ikke er væsentlige. Men ud over dette vil det være muligt at konstatere eksistensen af andre grupper, ban-der eller organisationer, der, selv om de er inspireret af samme ideologiske grundlag, såvel i deres struktur som i deres handlinger, er uafhængige af den nævnte kilde, således at de har deres egne ledere, skaffer sig deres egne midler og vælger deres umiddelbare formål. Alt dette - altid med hensyntagen til de særlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde - gør det muligt at mene, at de hver især inklusiv den ideologiske kilde, udgør en gruppe, organisation eller terrorbande, således at det vil være muligt, at én person kan være integreret i flere". Heraf følger, at det ikke kan forekomme mærkeligt ud fra den analyserede synsvinkel, at tiltalte, som tiden er gået og uden at undlade at udføre sine funktioner som en, der udøver, finansierer og tilskynder til terrorvirksomhed inden for den voldelige struktur, som han i 2012 var med i, som følge af de ændringer og fusioner, der fandt sted i den på-gældende periode, gradvist sluttede sig til organisationen DAESH, ef-terhånden som denne trængte igennem i Syrien - hvilket allerede var ved at ske på tidspunktet for tiltaltes første rejse - indtil den helt havde sat sig på den jihadistiske terrorvirksomhed i regionen. Dette var en udvikling, som tiltalte havde været med i, som var logisk og sammen-hængende ifølge hans forsvar for den såkaldte globale jihad bevægelse og hans optræden på internettet. / 19 Betydningen af det nye kriminelle fænomen er så stor, at det har medført en normativ reaktion i kølvandet på Rådet for den Europæiske Unions Rammeafgørelse 2008/919/RIA af 28-11-2008 (om ændring af Rammeafgørelse 2002/475/RIA om bekæmpelse af terrorisme), hvor det i afsnittene 3 og 4 i Præamblen hedder:
(3)"Terrortruslen er vokset og har udviklet sig hurtigt i de seneste år, samtidig med at der er sket ændringer i ter-roraktivisternes og terrorstøtternes måde at operere på, blandt andet ved, at strukturerede og hierarkiske grupper er blevet afløst af halvt autonome celler, der er løst knyttet til hinanden. Disse celler forbinder de internationale net-værk og bygger i stadig højere grad på anvendelsen af nye teknologier, navnlig internettet." Og
(4)"Internettet bruges til at inspirere og mobilisere lokale ter-rornetværk og enkeltpersoner i Europa og fungerer også som en kilde til oplys-ninger om terroristernes midler og metoder og udgør dermed en "virtuel træ-ningslejr". Der er også blevet mange flere aktiviteter, der har til formål offent-ligt at opfordre til at begå terrorhandlinger, rekruttere til at begå terrorhand-linger og oplære i at begå terrorhandlinger, og omkostningerne og risiciene i forbindelse med disse aktiviteter er meget begrænsede". E) Endelig må vi tilkendegive, at vi ikke er enige i den påstand, der er fremsat af tiltaltes forsvar og af tiltalte selv, når de i egen interesse og uden bevisgrundlag gør gældende, at alle de aktiviteter, som anklage-myndigheden tillægger Sagsøger, har fundet sted inden for rammerne af hans deltagelse som kriger i Syriens Nationale Befrielses-hær, der står langt fra DAESH og som modstander af det tyranniske re-gime, der på nuværende tidspunkt styrer Syriens skæbne. Alle de bevi-ser, der er indsamlet under behandlingen af denne sag, fører imidlertid ufejlbarligt til, at han har et tilhørsforhold til terrororganisationen DAESH, således som det ved handlinger, holdninger og udtryk er blevet godtgjort under sagens behandling og er blevet bekræftet under rettens plenumforsamling. II.- Godtgørelse af de forhold, der er erklæret for bevist. Som vi allerede delvist har forudsagt, er de forhold, der er erklæret for bevist under sagens faktum i denne dom, fuldt ud godtgjort under den bevisførelse, der har fundet sted under rettens plenumforsamling, og som består af tiltaltes forklaringer; vidneforklaringer afgivet af de tjenestemænd ved Civilgarden, der har gennemført efterforskningen af de stedfundne forhold; vidneforklaringer afgivet af de personer, der var sammen med tiltalte i dagene forud for hans anholdelse; det konstante arbejde med oversættelse og tolkning af teksterne på arabisk i de be-slaglagte IT effekter; de sagkyndige erklæringer om politiets efterret-ningstjeneste, økonomiske transaktioner og en gennemgang af de IT enheder, der blev beslaglagt hos tiltalte, samt den omfattende doku-mentation, der ligger i sagens akter, herunder visse telefonsamtaler ført mellem tiltaltes forældre og hans storebror Person 3 umiddel-bart efter anholdelsen af Sagsøger.” Over de følgende godt 50 sider i dommen behandles herefter de enkelte beviser i sagen. / 20 Den 5. juli 2018 videresendte Udenrigsministeriet til NEC og PET en mail af samme dag fra Danmarks ambassade i Spanien. Mailen angår et fængselsbesøg hos Sagsøger, som ambassaden havde aflagt samme dag – den 5. juli 2018. Det hedder i mailen bl.a.: ”Sagsøger er blevet dømt til 8 års fængsel i Spanien. Det var Sagsøger meget frustreret over. Han kan ikke forstå hvorfor PET ikke har fortalt dommeren i Spanien, at han er blevet finansieret af den danske efterretningstjene-ste. Derfor vil Sagsøger informerer medierne om det. Sagsøger har samtidig oplyst mig, at han har bestemt at han anker dommen. Sagsøger er blevet informeret om at han ikke kan bede om at blive overført til Danmark, før retsafgørelsen er fast.” Sagsøger appellerede dommen af 28. juni 2018 med påstand om frifin-delse, og gjorde navnlig to forhold gældende. For det første at der var fejl i be-visbedømmelsen i relation til hans tilknytning til terrororganisationen Islamisk Stat, hans deltagelse i indtagelsen af lufthavnen i Raqqa i august 2014, hans for-søg på at skaffe et parti skydevåben i Spanien i 2017 og hans finansiering og logistiske støtte til medlemmer af Islamisk Stat. For det andet at der var sket en tilsidesættelse af procesnormer og procesgarantier, fordi den nationale straf-fedomstol havde afvist Sagsøgers anmodning om bevisførelse i form af henvendelse til Danmarks ambassade i Spanien med henblik på, at ambassaden skulle fremsende Sagsøgers straffeattest i Danmark samt oplysninger om den rolle, han havde udført for dansk politi og for efterretningstjenesten i Danmark. I tekstbeskeder den 9., 13. og 18. juli 2018 gav Sagsøgers søster, Vidne 5, udtryk for, at hun gerne ville mødes med og ringes op af beskedmod-tageren, der i Vidne 5's telefon var indkodet som ”Person 12” . Ved mail af 13. august 2018 til PET anmodede advokat Vidne 6 på vegne af Sagsøger om aktindsigt i de dokumenter, oplysninger og/eller tilførsler til registre mv., som PET måtte være i besiddelse af eller have adgang til om Sagsøger. I en tekstbesked den 13. august 2018 til ”Person 12” bad Vidne 5 igen om at blive ringet op. I brev af 16. august 2018 meddelte PET afslag på Sagsøgers anmodning om aktindsigt. I en tekstbesked den 20. august 2018 til ”Person 12” bad Vidne 5 igen om at blive ringet op. / 21 I en mail af 3. september 2018 til E-mailadresse anførte Vidne 5, at hun havde været i kontakt med ”Person 12 og Person 29 fra PET” , og at hun ønskede at blive kontaktet hurtigst muligt. I en tekstbesked den 27. september 2018 til ”Person 12” bad Vidne 5 igen om at blive ringet op. I en mail af 30. september 2018 til E-mailadresse anførte Vidne 5 bl.a., at hun i mere end to uger forgæves havde ventet på et telefonopkald, som var stil-let hende i udsigt af PET, og hun anmodede om en bekræftelse fra PET på, at Sagsøger havde arbejdet for PET, herunder at han havde været sendt til Syrien på PET’s vegne. Ved dom af 23. november 2018 tog den spanske nationale straffedomstols ap-pelafdeling (Audienca Nacional, Sala Apelación) ikke Sagsøgers appel til følge, og den indankede dom blev stadfæstet. Appelretten fandt, at der ikke var sket fejl i forbindelse med bevisindhentningen, og at retten i 1. instans hav-de foretaget korrekte bevisvurderinger. Det hedder i den danske oversættelse af dommen bl.a.: ”II. BEVISTE FORHOLD ENESTE PUNKT. - Retten accepterer de kendsgerninger, der er erklæ-ret for bevist i den appellerede dom. III. – SAGENS RETLIGE GRUNDLAG I.- Nærværende anke af den idømte dom bygger for det første på en påstand om fejl i den førte bevisbedømmelse og som følge heraf en tilsidesættelse af loven ved utilbørlig anvendelse af straffelovens §§ 571 og 572, stk. 2; den vedrører kort sagt den atypiske adfærd, han er tiltalt for. Det understreges først og fremmest, at en integrering i en terror-gruppe forudsætter en række elementer, der ikke foreligger i nærvæ-rende sag. Det hedder, at domfældte tog til Syrien og sluttede sig til KAtaib Al Iman brigaden og indtog en holdning, der var i strid med ISIS’s, og at det derfor er umuligt, at han skulle have et tilhørsforhold til denne terrororganisation; han erkender at have deltaget i borgerkrigen mod det officielle regime i Syrien, men ikke sin indlemmelse i DAESH gruppen, og i den forbindelse fremfører han en række påstande til fri-findelse, først og fremmest en forklaring givet til en belgisk journalist; for det andet, at appellanten i modsætning til, hvad der beskrives som et generelt træk ved ISIS’s medlemmer i det sagkyndige bevis, der beror i sagens akter, ikke praler med et tilhørsforhold til Daesh eller dennes formodede militarisme, men benægter det, og det medens han kæmpe-de på syrisk jord; for det tredje tilføjes det, at da domfældte rejste til Sy-rien, eksisterede Islamisk Stat ikke; det benægtes, at det banner, som domfældte står med på flere fotos, er DAESH’s; det drejer sig om Islams banner, som DAESH har tilranet sig; vedrørende et foto, hvor han står med det beskrevne banner, med en pistol i den ene hånd og den anden / 22 hånds pegefinger løftet opad, anføres det, at det ikke betyder en indle-dende ed om tilhørsforhold til DAESH, men at det drejer sig om tawhid, der er det tegn hvormed alle muslimer mindes, at Gud er den eneste. Herefter stilles der spørgsmålstegn ved visse forhold, der er erklæret for beviste; således hedder det for det første, at der ikke er noget som helst bevis, der godtgør, at appellanten deltog i indtagelsen af luft-havnen i byen Raqqa i august 2014, idet der ikke er fremlagt noget som helst bevis herpå, og at hans afdøde broder Person 3's erklæring ikke kan være bevis herpå; for det andet afvises det, at han skulle have forsøgt at få fat i et parti skydevåben, noget der ikke er godtgjort ud over, at han har været til stede i et uroligt kvarter, hvoraf et vidne udleder, at han kunne have villet købe våben på grund af ste-det, og det der solgtes dér; tværtimod så erkender han besiddelsen af en maskinpistol Scorpion, som han havde brug for - for at kunne forsvare sin familie mod et eventuelt overfald fra en eller anden væbnet fraktion. For det tredje benægtes det med hensyn til aktiviteter i form af finansie-ring og logistisk støtte til krigere, at disse skulle være medlemmer af DAESH eller Al Nusra, eftersom de var venner og kammerater fra den brigade, som han i Syrien havde kæmpet i. Det skal forstås af alt dette, at der ikke foreligger den type elementer, eftersom han ikke er medlem af nogen som helst organisation. Med hensyn til det subjektive element gøres det gældende, at det heller ikke foreligger. For det andet anføres det som grund til appel i medfør af strafferetsplejelovens § 790, stk. 2, at der i dommen er sket en tilsidesættelse af procesgarantierne i forfatningens artikel 24, og dette som følge af en af-visning af den bevisførelse, der var blevet begæret i forsvarets foreløbi-ge processkrift, og som bestod i to skrivelser til den danske ambassade i Spanien med henblik på, at denne skulle fremsende appellantens straf-feattest i Danmark samt oplysninger om den rolle, han havde udført for dansk politi og for efterretningstjenesten i Danmark. Det gøres gælden-de, at dette bevis i modsætning til hvad retten mente, hverken er unød-vendigt eller uvæsentligt, men at det kunne have forklaret årsagerne til, at han rejste til Syrien, grunden til at han modtog visse midler, samt hvorfor han var på de sociale medier. For det andet mener man, at der åbenlyst sker en krænkelse af retten til uskyldsformodning. Anklagemyndigheden modsætter sig anken og gør gældende, at der foreligger et tilstrækkeligt bevis. II. - Det hedder i strafferetsplejelovens § 790, stk. 2, at ”der ... i den {anken} i rækkefølge skal anføres de påstande om tilsidesættelse af procesnormer og procesgarantier, fejl i bevisbedømmelsen eller tilsidesæt-telse af de normer i retsordenen, som indsigelsen bygger på” ; hertil kommer, at der i § 846 bis i samme lov anføres de årsager, der bør dan-ne grundlag for en anke, og som bør begynde med, at der i sagen eller i dommen er sket en tilsidesættelse af de procesnormer og procesgaranti-er, der har bevirket forsvarsløshed, såfremt der er fremsat fornødent krav om berigtigelse. Dette krav er ikke nødvendigt, såfremt den på-gældende tilsidesættelse indebærer en krænkelse af en i forfatningen garanteret fundamental rettighed. / 23 Lad os begynde med den anden af appellantens indsigelser vedrørende afvisningen af den foreslåede bevisførelse. Retten til bevisførelse har været behandlet mange gange i domspraksis fra vore høje domstole med følgende karakteristika: 1.- Det drejer sig om en i loven udformet fundamental ret (art. 24 i den spanske forfatning), hvis forfatningsmæs-sigt beskyttede indhold er afgrænset af lovgiveren, der har fastlagt de normer, der skal regulere den enkelte retsorden, og hvis afgørelser skal gælde for udøvelsen af denne ret, således at det for at opfatte en ret som krænket er nødvendigt, at det afviste eller ikke førte bevis er begæret på den i loven fastlagte måde og det i loven fastlagte tidspunkt, men uden at denne ret under nogen omstændigheder kan anses som beskåret, når en afvisning af et bevis er sket på rette vis under nøje anvendelse af lovens normer, hvis forfatningsmæssige legitimitet ikke kan betvivles (for alle, SSTC [Forfatningsdomstolens dom] 133/2003 af 30. juni). 2.-Denne ret har ikke absolut karakter; det vil sige, den giver ikke ret til at kræve, at der skal se antagelse af alle de bevisførelser, som en sags par-ter kan foreslå, men den giver ene og alene ret til at få antaget og ført de beviser, der er relevante, idet det tilkommer de judicielle organer at gennemgå de udbedte bevisførelsers legalitet og relevans. 3.Det judi-cielle organ skal give en rimelig begrundelse for afvisningen af de ønskede bevisførelser, således at denne ret kan være blevet tilsidesat, når man ikke accepterer eller ikke gennemfører relevante bevisførelser med henblik på en endelig afgørelse af striden uden nogen begrundelse, eller at den fremsatte begrundelse er utilstrækkelig, eller de indebærer en åbenbar vilkårlig eller fornuftsstridig fortolkning af legaliteten. 4.- Det er ikke enhver uregelmæssighed eller processuel undladelse med hen-syn til bevis, der i sig selv kan bevirke en forfatningsmæssig relevant forsvarsløshed, for den forfatningsmæssige garanti, der er indeholdt i den spanske forfatnings artikel 24, stk. 2, dækker ene og alene de tilfæl-de, hvor beviset er afgørende, for så vidt angår forsvar. For at der kan ske en tilsidesættelse af denne fundamentale ret skal der helt konkret foreligge to omstændigheder: en afvisning af beviserne eller en manglende bevisførelse skal kunne henføres til det judicielle organ (Forfatningsdomstolens domme SSTC 1/1996 af 15. januar og 70/2002 af 3. april; og det afviste eller ikke førte bevis skal være afgø-rende, for så vidt angår forsvaret, og det er appellanten, der i sin på-stand skal retfærdiggøre den forsvarsløshed, han har lidt (SSTC 217/1998 af 16. november og 219/1998 af 16. november). Som følge heraf skal appellanten bevise forholdet mellem de forhold, man ville men ik-ke kunne bevise og de afviste eller ikke førte beviser; og hertil kommer, at appellanten skal argumentere for den måde, hvorpå antagelsen af beviset og bevisførelsen i sagen ville have kunnet få en gunstig ind-virkning på vurderingen af hans påstande. Efter at have anvendt denne doktrin på nærværende sag, må vi gå ud fra, at den begærede bevisførelse bygger på en blot og bar tilkende-givelse fra forsvarets side, som appellanten senere gentager i sin forkla-ring under domsforhandlingen; han forklarede ligeledes, at de danske efterretningsvæsener ved en af hans hjemkomster fra Syrien kontaktede ham og efterforskede imod ham uden at finde noget; han forklarer, at det danske forsvars efterretningstjeneste senere - i 2015 - bad ham om at / 24 rejse til Syrien og udspionere ISIS, hvilket han afslog, hvorefter de af-brød forbindelsen. I den ankede dom står modsigelsen mellem denne forklaring og forklaringen afgivet i undersøgelsesfasen klar, idet han dengang sagde, at han i 2014 blev sendt til Syrien af det danske efter-retningspoliti, og at han modtog 3000 euro om måneden for sit spiona-gearbejde. Med hensyn til domfældtes tilstedeværelse på de sociale medier forklarede han, at han gik ind på dem for at holde sig opdateret om, hvad der skete i Syrien, og hvis han så en dansker, sagde han det til politiet. Disse forklaringer vidner om forsvarets forgæves forsøg på at indhente en række oplysninger af mere end tvivlsom eksistens, hvilket er afgørende for den udbedte bevisførelses irrelevans. Beviset skal være relevant, det vil sige, vedrøre sagens genstand og de spørgsmål, der fo-relægges til behandling under sagen, og det skal være relevant, således at det på en eller anden betydelig måde er potentielt egnet til at ændre dommens udfald, idet retten med henblik herpå kan inddrage de reste-rende beviser, der står til dens rådighed; det skal være nødvendigt, det vil sige, at det skal være til gavn for forsvarets interesser, for den, der fører det, således at en udeladelse heraf, indebærer en forsvarsløshed; og det skal være muligt under hensyntagen til omstændighederne om-kring førelsen heraf. Når man i en anke påstår krænkelse af retten til at anvende relevante bevismidler til sit forsvar, skal alle disse punkter væ-re godtgjort af appellanten, men i nærværende sag lykkes det ikke ud over domfældtes modstridende, skiftende og utrolige forklaring at skimte et sammenfald af ovennævnte krav. Som rigtigt anført af ankla-gemyndigheden, meddelte man appellantens hjemlands ambassade, at han var blevet anholdt, uden at hjemlandet kommunikerede noget i den forbindelse. Det hedder i Højesteretsdommen STS S 505/2012 af 19. juni, at rettens beføjelse til forstandigt og fornuftigt at vurdere bevisers relevans på det tidspunkt, hvor de forelægges og behovet for dem på tidspunk-tet for bevisførelsen med henblik på at undgå unødige foranstaltninger så som unødvendige udsættelser, ikke krænker den forfatningsmæssige ret til bevisførelse, og at det ikke skal være til hinder for muligheden for i en kassationssag at få bedømt det fornuftige i rettens afgørelse med henblik på at undgå ethvert tilfælde, der kunne indebære en faktisk for-svarsløshed for den part, der foreslår bevisførelsen. Det hedder i Hø-jesteretsdommen STS 948/2013 af 10. december, at det med henblik på en sådan revidering er afgørende, at appellanten argumenterer med overbevisning, at den endelige afgørelse i sagen a quo kunne være fal-det ud til hans fordel, såfremt man havde accepteret og ført beviserne i den pågældende sag, det vil sige, at man understreger bevisets betyd-ning med henblik på at muliggøre en ændring af afgørelsens udfald, noget der ikke foreligger i nærværende sag. Endelig skal vor afgørelse om et bevis er nødvendigt, egnet og relevant ikke kun bygge på bevi-sets egenart, hensigt og formål, således som det forelå ved accept eller afvisning af beviserne, men også den øvrige bevisførelse under hoved-forhandlingen og den beslutning, som retten skal træffe med hensyn til aspekterne ved den afviste bevisførelse, således at en klage kun vil kunne nyde fremme, når bevisførelsen som følge af den konkrete sags karakteristika, således som de fremgår af hele forløbet, ville kunne in-debære en afgørelse med et andet indhold, noget som man vil se, ikke foreligger i nærværende sag. / 25 III. - For det andet gøres det gældende, at man har tilsidesat retten til uskyldsformodning (art. 24, stk. 2 i den spanske forfatning, pkt.
- e)i § 846 bis c ”e”). At man skulle have tilsidesat retten til uskyldsformod-ning, fordi den idømte straf i henhold til det i retssagen førte bevis mangler ethvert fornuftigt grundlag” , en begrundelse, der har direkte relation til den første af appellantens begrundelser - fejl i bedømmelsen af det førte bevis, som skulle indebære en tilsidesættelse af loven ved utilbørlig anvendelse af straffelovens §§ 571 og 572, stk. 2. Dette får os til at behandle begrundelserne under et, for så vidt angår fejlen i den fo-retagne bevisbedømmelse. Vi må ikke glemme, at en overtrædelse af loven kan skyldes en utilbørlig anvendelse, en fejlagtig anvendelse eller manglende anvendelse af en bestemmelse, selv om appellanten fremfø-rer sin begrundelse med udgangspunkt i en fejl i bevisbedømmelsen, idet han mener, at man ikke på nogen måde har burdet udarbejde en fremstilling af beviste forhold, der fører til at mene, at appellanten er in-tegreret i terrororganisationen DAESH, og at hans adfærd dermed er særegen. Dette fører os ind i en diskussion af teoretisk karakter, d.v.s. rækkefølgen i behandlingen af disse to årsager til anvendelse af strafferets-plejelovens § 790. Som det er anført i anken, skal man i rækkefølge an-føre påstandene om tilsidesættelse af procesnormer og procesgarantier, fejl i bevisvurderingen eller tilsidesættelse af normerne i den retsorden, som anfægtelsen bygger på” , medens det med hensyn til beviset er § 846 bis, der omhandler ikke det almene bevis vedrørende fejl i bevisbe-dømmelsen, men at den idømte straf mangler ethvert fornuftigt grund-lag som følge af det under retssagen førte bevis; helt konkret gør appel-lanten gældende, at dommen a quo bygger på en række forhold, der ik-ke er godtgjort med noget som helst bevis eller indicium, og at den vender den judicielle sandhed på hovedet; appellanten gør endvidere gældende, at man overfører bevisbyrden til tiltalte. Derfor står vi i den situation, at man på den ene side sætter spørgsmålstegn ved manglen på bevis og indicier og på den anden side ved fejlen i bevisbedømmel-sen, hvilket tilråder en samlet behandling, således at vi for det første bør vurdere, om der foreligger et lovligt indhentet bevis og om dette bevis er blevet vurderet korrekt, og endelig om det er tilstrækkeligt til at afkræfte uskyldsformodningen. På området kassation vedrørende en eventuel tilsidesættelse af retten til uskyldsformodning som fastslået i art. 24, stk. 2 i vor forfatning, begrænser man sig til at fastslå tre enkeltstående aspekter, nemlig:
- i)at den dømmende ret reelt rådede over bevismateriale, der kan forelægges til bedømmelse;
- ii)at dette bevismateriale, udover at eksistere, var lov-ligt fremskaffet og gyldigt og dermed egnet til bevisliggørelse af for-holdene; og iii) at de begrundelser, der fører til instansdommerens overbevisning og er behørigt beskrevet i dommen, ud fra et rationelt og logisk synspunkt er tilstrækkelige hertil og dermed godtgør, at disse beviselementer er tilstrækkelige (højesteretsdommene (SSTS) 593/2013 og 383/2014; disse tre grunde er grundpiller i anden instans, således som vi senere vil forklare. / 26 Denne dobbelte udformning af begrundelserne for en appel af en dom afsagt af Afdelingen for Straffesager under den Nationale Domstol skal vi fortolke inden for rammerne af en begrænset appel, som vor lovgiver går ind for, således at den bliver til en ramme for en appel som kontrolinstans, der indtræder, når en ret i anden instans pådømmer en sagsbehandling, der har fundet sted i første instans, og således at sagen, eftersom den har et andet formål, ikke kræver behandling som en ny sag, der er identisk med den allerede behandlede; det drejer sig ikke om at pådømme et forhold efter gældende ret, men om at behandle en ”sag oven på en sag” . Det organ, der behandler sager i anden instans, har en anden funktion end den opgave, der indebærer en pådømmelse af sa-gens fakta, og som fører til en erklæring om skyld og til idømmelse af straf; en andeninstans dommers holdning til sagens faktum og lov og ret er ikke den samme som den dommers, der dømmer i første instans, for han nærmer sig kun indirekte sagens faktum og anklagemyndighe-dens påstand. Med hensyn til den formodede fejl i bevisbedømmelsen må man helt generelt ikke glemme, at en vurdering af de forskellige forklaringer indgår i selve bedømmelsesfunktionen, der netop består i at vurdere de forskellige forklaringer, der afgives under domsforhandlingen og at til-lægge en eller flere af disse forklaringer større troværdighed; ved en sådan vurdering spiller umiddelbarheden en afgørende rolle, en umid-delbarhed som herværende appeldomstol ikke har til sin rådighed; i denne henseende blev det allerede tidligt i en højesteretsdom af 24. maj 1996 slået fast i tråd med Forfatningsdomstolens dom af 21. december 1989, at mundtlighed, offentlighed, modsigelse samt især umiddelbar-hed udgør fordele for en sag, der føres i overværelse af dommere, der ser og hører hvad andre øjne og ører derefter ikke opfatter. Vi må der-for følge det skema, der er opstillet af Højesteret med hensyn til, at et bevis er tilstrækkeligt, når det er indhentet med respekt for de struktu-relle principper, der gælder for forløbet i bevisførelsen ved de jurisdik-tionelle organer, og at et bevis er tilstrækkeligt, når dets indhold er rent belastende. Vi må derfor analysere, om retten i den pågældende instans har ført en sag om gerningsmandsvirksomhed i et argumenterende, lo-gisk, sammenhængende forløb med oplysning om den grad af sikker-hed, der kræves for at kunne begrunde en straf inden for den kriminelle retspleje. For det andet er det med hensyn til denne kontrol ligeledes hævet over enhver tvivl, at en fornuftig kontrol af konklusionen ikke indebæ-rer en udskiftning af den dømmende rets vurdering med appeldomsto-lens vurdering; ”a quo” rettens afgørelse kan kun gendrives, såfremt den strider mod reglerne om logik eller grundsætningerne om erfaring (blandt mange, højesteretsdommene STS 330/2016 af 20. april; 328/2016, ligeledes af 20. april; 156/2016, af 29. februar; 137/2016, af 24. februar; samt 78/2016, af 10. februar; for blot at citere afgørelser truffet i indevæ-rende år). Det er ikke nok at opstille en anden alternativ, faktisk hypo-tese for at opfatte retten til uskyldsformodning som trådt under fode, efter hvad der fremgår af selve forfatningsdomstolens domspraksis, der bl.a. er kommet til udtryk i forfatningsdomstolens dom STC 55/2015 af 16. marts; man kan kun anse retten til uskyldsformodning som krænket inden for dette område af domspraksis, når ”konklusionen er ulogisk / 27 eller så indlysende, at den rummer så mange alternative konklusioner, at ingen af dem kan anses for bevist” (forfatningsdomstolens domme STC 229/2003 af 18. december, FJ 4; 111/2008 af 22. september, FJ 3; 109/2009 af 11. maj, FJ 3; samt 70/2010, af 18. oktober, FJ 3); [...] vores kompetence er begrænset til at foretage en ekstern kontrol, således at ’en retssag til prøvelse af forfatningsmæssige krænkelser vil dreje sig om det rimelige heri i tilknytning til den almindelige retspleje, uden at vi kan gå ind og undersøge andre mulige konklusioner, der er fremsat af den, der begærer en retssag til prøvelse af forfatningsmæssige krænkelser’ (forfatningsdomstolens dom 220/1998 af 16. november, FJ 3) og hertil kommer, at ’blandt diverse ligeledes logiske alternativer kan vo-res kontrol ikke omfatte en udskiftning af den af de judicielle organer foretagne vurdering, ligesom vi heller ikke kan gøre gældende, at et al-ternativt hændelsesforløb ville have været betydelig mere sandsynligt’ (forfatningsdomstolens dom STC 124/2001, af 4. juni, FJ 13)...” (forfat-ningsdomstolens domme STC 13/2014 til 16/2014, alle af 30. januar, FJ 6, samt 23/2014, af 30. januar, FJ 5). Bortset fra tilfælde, hvor der kan konstateres fornuftsstridighed eller vilkårlighed, har en appel derfor ikke til formål at erstatte den dømmende rets vurdering af beviser, der er bedømt på direkte vis, så som vidneforklaringer eller de tiltaltes eller medtiltaltes forklaringer, samt sagkyndige erklæringer eller til at foretage en ny kritisk gennem-gang af det samlede, førte bevis med henblik på at erstatte den døm-mende rets vurdering med appellantens eller med herværende rets vurdering, forudsat at instansretten til sin rådighed har haft et tilstræk-keligt belastende og gyldigt bevis og har bedømt dette på rimelig vis. Eftersom der ikke foreligger nogen fejl ved bevisindhentningen, er vo-res bevisbedømmelse begrænset til at undersøge, om bevisbedømmel-sen kan anerkendes som værende i sig selv logisk og rimelig. IV. - Den appellerende part gør gældende, at man flytter bevisbyrden for afvisningen af sagens fakta over til appellanten, og det fordi det i dommen hedder, at det ikke er erklæret for bevist, at tiltalte kæmpede i den gruppe, som han henviser til, således at han skulle godtgøre, at han ikke hører til DAESH. Med hensyn til dette punkt er vi enige i an-klagemyndighedens argumentation om, at denne konstatering af mang-lende bevisliggørelse ene og alene har til formål at undgå, at den anfør-te alternative påstand ville være blevet erklæret for ommisiv inkongru-ent, og at appellantens påstand dermed ikke vil blive anset som godtgjort; det er rigtigt, at det drejer sig om en tese, der såfremt den havde været minimalt plausibel, ville være i strid med forklaringen om hans tilhørsforhold til DAESH, da det drejer sig om to fjendtlige grupper. Under alle omstændigheder finder vi, at det som der i anken lægges virkelig vægt på, ikke er det manglende bevis, men at der foreligger en fejl i den førte bevisbedømmelse, hvorfor det gøres gældende, at der fo-religger en tilsidesættelse af en lovforskrift som følge af en forkert an-vendelse af straffelovens §§ 571 og 572, stk. 2; denne fejl gøres gælden-de med hensyn til straffebestemmelsens subsumption i definitionen på såvel det objektive som det subjektive. Vi vil derfor foretage en be-dømmelse af bevisvurderingen for til sidst at slå fast, om beviset efter denne vurdering er tilstrækkeligt til at svække uskyldsformodningen. / 28 Appellanten indleder sin appel med en regel, der er baseret på højesteretsdommen STS 378/2017 af 25. maj, der lyder: ” og det forholder sig sådan, at ud fra synspunktet forfatningsmæssig garanti for uskyldsformodning er det ikke ligegyldigt, om Retten tvivlede eller ej, men den burde tvivle Hertil føjes der i dommen: ” Men det forholder sig sådan, at ud fra synspunktet forfatningsmæssig garanti for uskyldsformodning er det ikke ligegyldigt, om Ret-ten tvivlede eller ej, for den burde tvivle” . Man kommer til denne konklu-sion i den nævnte dom efter en række ræsonnementer, der bekræfter den allerede nævnte domspraksis med hensyn til uskyldsformodning og bevisvurdering som fastlagt af den Høje Domstol: ” Garantien for uskyldsformodning indebærer et vist logisk eller videnskabeligt forhold mellem resultatet af bevisførelsen og den sikkerhed, som den dømmende ret skal have med hensyn til sandheden i den mod domfældte rejste tiltale. Det forhold forud-sætter, at der foretages en gyldig bevisførelse på grundlag af kildebeviser ind-hentet med respekt for de forfatningsmæssige garantier for de fundamentale rettigheder og en forfatningsmæssigfrihed. Samt at bevisførelsen har fundet sted i en offentlig retssag på kontradiktoriske betingelser uden tilsidesættelse af retten til ikke at blive udsat for forsvarsloshed... En iboende berettigelse af afgø-relsen fører til anvendelse af reglen om logik, erfaring eller videnskab, således at man kan sige, at man heraf bor udlede, at påstanden i sagens faktum, som straffen bygger på, de objektive elementer, men også de subjektive, udgør en sammenhængende konklusion, der, når man helt ser bort fra den dømmende rets subjektivitet, forer til en sikkerhed, der er garanteret af de regler og bor be-tegnes som objektiv ... Kort sagt bor argumentationen i beviskonklusionen gå ud fra bevisbegæringer, der generelt anses for ubestridte så som korrekte præ-misser (ekstern berettigelse), og ud fra dem bor konklusionerne (intern beretti-gelse) være i overensstemmelse med reglen om logisk sammenhæng og erfarin-gens lærdom forstået som ”en rimeligforståelse af den normalt oplevede virke-lighed og vurderet i henhold til gældende kollektive kriterier” . Denne dom går ind i en drøftelse af, om den domstol, der efterprøver dommen, skal vælge mellem følgeslutninger eller alternative vurde-rende konklusioner og dermed se bort fra det umulige heri, selv om in-stansens alternativ er rimelig, således at ” Domstolen, uanset dens subjekti-ve overbevisning” over for en alternativ hypotese ” i det tilfældeforfat-ningsmæssigt er tvunget til at tvivle” ; kort sagt bør den omstændighed, at der foreligger to alternativer, der udelukker hinanden, selv om de er fornuftige, føre til frifindelse; derfor slutter man med præmissen, at det ikke er ligegyldigt, om retten tvivlede eller ej, men at den burde tvivle. Det er derfor indlysende, at hvis retten tvivlede, selv om den ikke burde tvivle, sker der ikke nogen som helst krænkelse af retten til uskylds-formodning, og omvendt at hvis retten ikke tvivlede, men burde tvivle, at der så ville være sket en sådan tilsidesættelse. Men det virkelig vigti-ge er, at for at der kan foreligge en sådan forpligtelse til at tvivle, skal der foreligge et plausibelt og rimeligt alternativ i lyset af det førte bevis; men når dette er sagt, og hvis det alternativ ikke har en tilstrækkelig grad af rationalitet, og man bør tvivle, foreligger der ikke nogen forplig-telse til at acceptere dette af den simple grund, at det vil blive gunstige-re for delinkventen, - in dubio pro reo-, I denne dom nærmer princippet in dubio pro reo sig den fundamentale ret til formodning om manglen-de sammenhæng, således at manglende anvendelse af førstnævnte kunne føre til krænkelse af sidstnævnte; uanset at princippet in dubio muligvis kunne have en begrebsmæssig relation til princippet om / 29 uskyldsformodning, udgør det ikke nogen fundamental rettighed, der er udtrykkeligt anerkendt i forfatningen, men det drejer sig ganske en-kelt om et retsprincip, der står i direkte forbindelse med bevisvurderin-gen, således at den dømmende ret har givet udtryk for sin tvivl vedrø-rende det faktiske hændelsesforløb inden for rammerne af det pådømte forhold og vedrørende juridisk relevante punkter i sagen, og til trods herfor har afsagt en fældende dom; i henhold til disse parametre vil vi gå ind i instansrettens analyse og vurdering af beviset. V. - Det første, der drages i tvivl, er, at appellanten ikke var tilsluttet terrororganisationen DAESH, og der anføres mod dette en lang række indicier, som klart viser, at dette ikke kunne være tilfældet. Det anføres, at Sagsøger [sic] ifølge dommen tilsluttede sig DESH [sic], da han rejste til Syrien i 2012, og dette forhold benægtes med henvisning til, at han rejste til Syrien for at forsvare den syriske befolkning mod diktatoren Præsidents grusomheder, og han benægter enhver til-knytning til DAESH, hvilket bekræftes af hans bror Person 3, som også deltog i den syriske borgerkrig; som tidligere nævnt erkender han at være rejst til Syrien i 2012 og have tilsluttet sig Kata’ib al-Imam-brigaden; et andet argument, der skal fritage ham for ansvar, er to in-terview med en dansk journalist, som i en bog refererer, at domfældte over for hende erklærede at ville til Syrien for at kæmpe og så sig selv som væbnet oprører mod regimet og mod ISIS, første gang i 2012 og anden gang i 2014, hvor ISIS var aktiv dér; det gøres gældende, at appellanten til forskel fra medlemmerne af terrororganisationen aldrig har brystet sig af at tilhøre denne; det anføres, at ISIS først bekendtgjorde sin intervention i Syrien offentligt i 2013, og at han derfor vanskeligt kunne have tilsluttet sig organisationen i 2012, hvor han første gang rej-ste til Syrien. Imod denne argumentation skal det for det første under-streges, at det i dommen anses for godtgjort, at ” Tiltalte Sagsøger, hvis familie stammer fra Syrien, og som var blevet radikaliseret indenfor den yderliggående og voldelige islamistiske bevægelse, rejste i årene 2012 og 2014 til Syrien ved tre lejligheder (en gang hvert år) for at tilslutte sig de væbnede grupper, som var forløbere for den organisation, der fra 2014 kaldte sig ”Isla-misk Stat” . Før der tages stilling til bedømmelsen af det pågældende bevis, skal det anføres, at argumentet herimod savner grundlag, for så vidt som det i dommen ikke anses for bevist, at domfældte i 2012 tog af sted for at tilslutte sig ISIS, men derimod andre organisationer, der var forløbere for ISIS; argumentet går imod ankens argument, hvor det hedder, at han rejste i midten af 2012 for at tilslutte sig en KAtaib Al Iman-brigade; det vides med sikkerhed, at denne gruppe specifikt blev dannet i juni 2014, hvor den opstår som væbnet arm til partiet Harakat alIraq al-Islamiyah (Islamisk Irak-bevægelsen), som i 2015 begynder at sende krigere til Syrien med det hovedformål at bekæmpe ISIS og ikke Præsidents regime; påstanden er i modstrid med hans forklaring om, at be-væggrunden til at kæmpe i Syrien skulle være at bekæmpe regimet, men ender med at være bekæmpelsen af ISIS. I dommen erklæres det derimod, at det i sagen ikke anses for godtgjort, at tiltalte Sagsøger skulle være rejst til Syrien i 2012, 2013 og 2014 for i den igangvæ-rende borgerkrig at bekæmpe Præsidents regime som medlem af en oppositionsgruppe tilhørende Syriens Nationale Befriel- / 30 seshær, som er forskellig fra og ikke tilknyttet, men derimod i opposi-tion til den selvudråbte Islamisk Stat-DAESH, hvilket bestyrkes af det ubestridte forhold, at der ikke i det audiovisuelle materiale blandt hans ejendele eller i øvrigt er fundet tegn på tiltaltes angivelige tilslutning til andet end DAESH. I den indankede dom gives en omfattende oversigt over, hvad der kræves, for at en lovovertrædelse kan defineres som tilslutning til en terrororganisation, hvorefter der redegøres for, hvorledes den bagved-liggende retspraksis i vurderingen af bevisførelsen tager udgangspunkt i følgende problematik: "Går vi dybere ned i denne problemstilling, viser det sig, at det, der er anført i nævnte højesteretsdom n° 503/08 af 17-7-2008 om de vanskeligheder, der skal overvindes for at finde ud af konfigurationen af de jihadistiske grupper og undergrupper, der dengang befandt sig under Al Qaedas indflydelse, til fulde gælder i den sag, som vi behandler - selv om den vedrører DAESH. Den lyder således: “Det, der ved en terrorhandling viser sig som en i sin helhed hierarkisk opbygget organisation, viser i en anden type terror ifølge hidtidige erfaringer, specielt i forbindelse med Al Qaeda, at den kan vise sig i forskellige former, undertiden som en kilde til ideologisk inspiration af et stærkt religiøst indhold el-ler grundlag gående ud på at tjene som fundament og berettigelse af terrorhandlingerne, ledsaget af oprettelsen af mindre grupper, organisationer eller bander knyttet til Al Qaeda og indstillet på at gennemføre udbredelsen af idégrundlaget, hvervning af nye medlemmer, indoktrinering, bistand og fordeling af de allerede hvervede, fremskaffelse af materielle midler, egentlig finansiering, direkte udførelse af terrorhandlinger, eller hjælp til dem, der har begået dem eller forbereder sig på at gøre det, eller for den sags skyld andre mulige aktivite-ter i forbindelse med deres globale formål. Sådanne grupper, bander eller organisationer får sædvanligvis deres inspiration og orientering fra en central kilde, selv om der også i denne henseende kan være variationer, der sædvanligvis ikke er væsentlige. Men ud over dette vil det være muligt at konstatere eksistensen af andre grupper, bander eller organisationer, der, selv om de er inspireret af samme ideologiske grundlag, såvel i deres struktur som i deres handlinger, er uafhængige af den nævnte kilde, således at de har deres egne ledere, skaffer sig deres egne midler og vælger deres umiddelbare formål. Alt dette - altid med hensyntagen til de særlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde - gør det mu-ligt at mene, at de hver især inklusiv den ideologiske kilde, udgør en gruppe, organisation eller terrorbande, således at det vil være muligt, at én person kan være integreret i flere” . Heraf følger, at det ikke kan forekomme mærkeligt ud fra den analyserede synsvinkel, at tiltalte, som tiden er gået og uden at undlade at udfore sine funktioner som en, der udover, finansierer og tilskynder til terrorvirksomhed inden for den voldelige struktur, som han i 2012 var med i, som følge af de ændringer og fusioner, der fandt sted i den pågældende periode, gradvist sluttede sig til organisationen DAESH, efterhånden som denne trængte igennem i Syrien -hvilket allerede var ved at ske på tidspunktet for tiltaltes første rejse - indtil den helt havde sat sig på den jihadistiske terrorvirksomhed i regionen. Dette var en udvikling, som tiltalte havde været med i, som var logisk og sammenhængende ifølge hans forsvar for den såkaldte globale jihad bevægelse og hans optræden på internettet. ” / 31 Herefter indledes i dommen en vurdering af bevisførelsen, hvilket der omfattende og analytisk redegøres for ved specifikt at undersøge hvert enkelt bevis, først domfældtes forklaring, hvor alle hans modsi-gelser og de manglende sammenhænge kommer til udtryk, herunder den ovenfor anførte, og det kan som i den indankede dom konkluderes, at til trods for alle hans anstrengelser for at undskylde sin adfærd eller frikende sig for ansvar: ” er disse sidste punkter, som domfældte har gjort gældende, ikke bevist, hvorimod der foreligger overvældende vidnebevis, eks-pertbevis og dokumentbevisfor, at han har kæmpet for DAESH, som i 2012 rent faktisk var ved at etablere sig i Syrien, hvilket var fuldt gennemført i 2013, hvor tiltalte for anden gang rejste til det nævnte konfliktområde. ” I dommen vurderes dernæst forklaringer afgivet af den kriminalbetjent, dvs. civilgardist ID-nr. 1, der har udarbejdet politirapporten om til-knytningen til DAESH-terror og har understreget, at tiltalte på mange åbne YouTube-profiler eller -kanaler har optrådt i videoer, som opfor-drede til væbnet kamp og viste DAESH-flaget eller ”-fluen” samt sce-ner, hvor der aflægges troskabsed til terrororganisationen. Før 2011 og 2012 anvendte Al Qaeda profetens flag, men fra sidstnævnte år blev flaget annekteret af DAESH, som fra 2011 rykkede til Syrien og der samlede regionens forskellige terrorsymboler under et; det understre-ges videre af vidnet, at tiltalte på sin Facebook-profil ”Profilnavn 1” har fremsat trusler mod ikketilhængere af DAESH og vist massehenrettel-ser ved halshugning på ”base 17 ya Khanzir” af en gruppe på 85 solda-ter fra den regulære syriske hær, og det bekræftes yderligere, at der på den hos tiltalte beslaglagte Samsung Galaxy S8 fandtes indhold og søg-ninger, som udgør et sandt ”arsenal” af afsendte beskeder og søgninger vedrørende DAESH-ISIS. Links, som førte til et videolager, hvor DA-ESH uploader alle sine videoer, søgninger og links. Fra disse links send-te tiltalte materiale til andre, og man kunne ikke få adgang til disse vi-deoer uden de pågældende links. Det er med al ønskelig klarhed påvist, hvorledes han via Whatsapp sendte en chat med jihadistindhold i marts 2017. Der er en henvisning til links til TOR-nettet, hvor det er svært at få adgang til indholdet. Ligeledes ses i chat 88, hvordan Sagsøger fra sep-tember 2016 til april 2017 var i forbindelse med en person og nævnte sit ønske om at vende tilbage til Syrien og anvendte udtryk som: ”Lovet være Allah, det var min lykkeligste tid” . I en samtale fra 2016 med kæ-resten Person 11 erklærede tiltalte, at han ville til Syrien, og det skulle være straks; hun bebrejdede ham, at han tog Islamisk Stat og dens handlinger i forsvar, fx attentatet i Istanbuls lufthavn, som han forsvarede og ret-færdiggjorde. Kæresten beskyldte ham for at sende links med sine ideer og forudså, at de billeder, han lagde op, ville give ham problemer. Vid-net slår fast, at tiltalte ud fra sin adfærd under alle omstændigheder blev anset for at være medlem af ISIS, ikke kun på grund af de uploa-dede billeder, men også på grund af en lang række oplysninger, som samlet fører til den konklusion, at han var medlem af nævnte terroror-ganisation. Alle links hidrørte fra DAESH, med billeder fra konfliktom-rådet, og der er ikke blandt hans ejendele fundet videomateriale om andre væbnede grupper. I nogle tilfælde er et link endda blevet sendt, før det officielt blev offentliggjort af DAESH, hvilket betyder, at tiltalte var i besiddelse af linket før offentliggørelsen og altså havde privilege-ret adgang hertil. / 32 Der lægges også vægt på forklaring afgivet af vidnet civilgardist ID-nr. 2, som bekræfter, hvorledes det blev fastslået, at tiltaltes Face-bookprofil indeholdt halshugningsscener og propagandavideoer, som DAESH havde lagt op for at øge tilhængerskaren og ekspandere. Af stor interesse er dette vidnes forklaring om kampene i Al-Tabqa-lufthavnen (sagens side 181-183), hvor følgende slås fast: ” Militærluft-havnen i Tabqa ligger ca. 50 km fra Raqqa og er en af Islamisk Stat/DAESH's sidste strategiske bastioner, som blev erobret af organisationen under offensi-ven i 2014. Medio august 2014 indledte DAESH's jihadistiske horder en række angreb mod lufthavnen, som sluttede med den syriske arabiske hærs nederlag den 24.8.2014. Under kampene stod Islamisk Stat overfor styrker fra den syri-ske arabiske hær fra Præsidents regime, og der deltog ikke andre oprørs-eller jihadiststyrker. Under de gentagne angreb kæmpede der i DAESH's ræk-ker ca. 2000 udenlandske jihadistiske terrorkrigere. Som tiltaltes bror Person 3 har forklaret, har tiltalte Sagsøger muligvis deltaget i kampene, da det skønnes, at han på det tidspunkt (august 2014) stadig befandt sig i konfliktområdet. ” Efter ligeledes at have bedømt de forklaringer, der er afgivet af vidner for tiltalte, udtaler retten, at ” for så vidt angår de private vidner, moder Person 3 (tiltaltes ældre bror) og Person 13 (ven af Person 3, også dansker, med hvem han rejste til Spanien, og som var sammen med tiltalte frem til anholdelsen). Sidstnævnte har ikke bidraget til klarlægning af sagens omstændigheder. Hvad førstnævnte angår, var det åben-bart, at han, trods sine belastende udtalelser mod tiltalte under politiafhøringen i tilstedeværelse af en advokat (sagens side 118120), hele tiden modsagde sig selv, kom med uklare svar og halve sandheder og derved gjorde sin forklaring i retten utroværdig set i forhold til den mere ægte, troværdige og oprigtige ver-sion under hans første forklaring til politiet, som i højere grad stemmer overens med de omstændigheder, der fremgår af den omfattende og ubestridte doku-mentation i sagen. ” Retten har bemærket modsigelserne i tiltaltes brors forklaring, da disse er åbenbare og klart fremgår af forskellen mellem forklaringen til Civilgarden og den under hovedforhandlingen afgivne. Et eksempel: ” Det er rigtigt, at han til Civilgarden sagde, at hans bror deltog i kampene om lufthavnen i Raqqa i august 2014, men han ændrer nu sin op-rindelige forklaring og anfører, at det var Person 6 (afgået ved døden i Danmark i 2015) og ikke Sagsøger, han talte om, uagtet at der klart og tydeligt står Sagsøger i det papir, han underskrev som anholdt. Han forsøger at forsvare sig med, at der ikke var en god og flydende kommunikation, og at Civilgarden lagde ham ordene i munden, hvilket ikke er godtgjort. ” Ekspertbeviset er underkastet en grundig undersøgelse med særlig vægt på den del, der vedrører appellanten, det vil sige konklusionerne vedrørende tiltalte Sagsøgers operative aktiviteter i terrornet-værket, hvor især samtalen mellem Sagsøger og kæresten (chat 128) fremhæves, idet der her ikke efterlades tvivl om hans tilslutning og opbakning specifikt til DAESH og generelt til Jihad; ligeledes fremhæ-ves hans radikaliseringsproces gennem den omfattende og direkte ud-bredelse af links til den nævnte terrororganisations videoer, der indeholder et stort hvervningspotentiale med ekstreme voldsscener, hals-hugninger, attentater osv., alle produceret og signeret af DAESH (Isla-misk Stat). Eksperterne understreger betydningen af, at alle links til Is-lamisk Stats videoer er sendt af Sagsøger til hans kontakter, al- / 33 drig omvendt. Eksperterne har undersøgt finansierings- og støtteaktivi-teter til de såkaldte ”foreign fighter” (udenlandske krigere). Disse be-tegnes som ”jihad med penge” , og der er konstateret pengeforsendelser foretaget af Sagsøger til hans kontakter med henblik på over-dragelse til andre, i nogle tilfælde navngivne personer, som i chat 88, 90, 118 og 119, hvor Person 14, Person 15 eller Sagsøger optræder, i an-dre tilfælde kaldes modtagerne ”unge” , hvilket fremgår af samtalerne, med henblik på finansiering af koranskoler for kvinder, anskaffelse af våben og ammunition eller reparation af køretøjer, som skal køre kom-battanterne til krigszonerne. Hvad angår tegnene på hans tilslutning til DAESH understreges det [sammenhæng mangler], det fastholdes, at Sagsøger er en udenlandsk kriger, som bliver melankolsk, når han tænker på sit ophold i Syrien, hvor folk af forskellig nationalitet, bl.a. australie-re, islændinge og danskere, deltog i kampene. Disse videoer er ikke kun rettet mod Syrien, men også mod Irak, til forskel fra Den Nationale Be-frielseshær, som kun opererer i Syrien. Der forekommer ”martyrscener” i form af selvmordere, som er filmet fra droner [sammenhæng mangler] billedet af lederen af de udenlandske operationer. Alt peger på DAESH, intet tyder på det modsatte, og disse videoer er endda forsynet med ter-rororganisationens ”vandmærke” eller ”flue” . Der er tale om ikke disponibelt materiale, der er modtaget af andre, fordi han har sendt det. Der er foretaget en grundig undersøgelse af alle forhold, som forbinder domfældte med DAESH, og af særlig betydning i den forbindel-se er rapporten ”Ekspertvurdering af de økonomiske aktiviteter” , hvor der lægges særlig vægt på den tætte forbindelse med flere krigere i en terrorgruppe, som skal have været aktiv i nærheden af Aleppo og Ha-ma. Endelig er det for at kunne påvise appellantens forbindelse med ISIS også væsentligt at bedømme dokumentbeviserne, dvs. videoerne, som er blevet afspillet under hovedforhandlingen, samt de nævnte chats, hvis ordlyd er et bevis, der ikke lader tvivl tilbage om domfæld-tes tilslutning til ISIS. I ankeskriftet holdes der fast ved at betvivle eller anlægge en anden og lidet plausibel fortolkning af samtlige påviste forhold og de beviser, der underbygger disse; således fremhæves det, at det flag, der optræder på nogle af de hos appellanten beslaglagte billeder, er Islams og ikke ISIS’ flag; det betvivles ligeledes, at hans tegn på billederne (side 71 og 77), der viser det omtalte flag, og hvor han har en pistol i den ene hånd og holder den anden hånds pegefinger i vejret, på nogen måde skulle vise en tilknytning til DAESH; det er derimod et tegn benævnt Tawid, som husker alle muslimer på Guds enhed og derfor anvendes igen og igen af mange ikke radikale muslimer. Det forholder sig imidlertid så-dan, at det symbol, der kendes som den Sorte Fane eller det Sorte Ban-ner, er et af de flag Muhammed førte, og som islamister i ekstremistiske grupper har brugt siden 1990, mens de sorte flag normalt vises ledsaget af jihadistens løftede pegefinger som et varsel om, at jihad (jihadistemes hellige krig) ”er nær” ; under alle omstændigheder er flaget og tegnet i sig selv, når det holdes adskilt fra appellantens øvrige adfærd, ikke nødvendigvis belastende på nogen måde, men der kan ikke ses bort fra, at det nu er en hilsen, der anvendes af jihadisterne i Islamisk Stat, hvor-imod deres modstandere bruger V-tegnet for sejr, som er meget popu-lært blandt de irakiske soldater og de kurdiske peshmergamilitser. På / 34 billederne, hvor jihadisterne står med pegefingeren strakt mod himlen, sender de et budskab til verden om stadig kamp, og retten henviser her til den vurdering, som den foregående instans har anlagt på grundlag af eksperternes rapporter. Endvidere betvivles det i anken, at domfældte skulle have kæmpet sammen med DAESH ved indtagelsen af lufthavnen i Raqqa i august 2014, hvorved der sættes spørgsmålstegn ved tiltaltes brors forklaring til kriminalpolitiet; det betvivles også, at tiltalte allerede i Spanien ville forsøge at anskaffe et parti skydevåben, hvad nærværende ret ikke fin-der væsentligt for sagen; det betvivles endvidere, at han skulle have ydet finansiering og logistisk støtte til fremmede kombattanter; han er-kender ganske vist de faktiske omstændigheder, men hævder, at pen-gene blev sendt til gamle venner i kampgruppen, som intet havde med DAESH at gøre, og lader således forstå, at hverken de objektive eller det subjektive bevismiddel foreligger. Appelretten er fuldstændig enig i den foregående rets vurdering af beviset og henviser til denne i dens helhed, som på ingen måde er blevet anfægtet af de i anken fremsatte alternative fortolkninger af forholdene. Denne vurdering er derfor fuldstændig korrekt og rationel, for det første med hensyn til de objektive omstændigheder, tiltaltes tilstedevæ-relse i konfliktzonen og deltagelse i kamphandlinger i en krigszone. Retten har foretaget en rammende vurdering af bevismidlet, som ikke blot peger på, men direkte godtgør, at appellanten efter en vidtgående radikalisering har tilsluttet sig terrororganisationen DAESH, hvilket gør den af domfældtes procesfuldmægtig fremsatte alternative fortolkning uantagelig. Retten har endvidere foretaget en rimelig vurdering af de modstridende vidneforklaringer fra tiltaltes nærmeste, for eksempel hans nære familiemedlemmer, af vidneudsagn aflagt af kriminalbetjen-te, som har efterforsket forholdene, samt af ekspertbeviset; og skulle beviset ikke være tilstrækkeligt, så har vi tiltaltes egne handlinger, som ud over hans tilstedeværelse i det nævnte konfliktområde kommer til udtryk i alle hans meddelelser, der er blevet vurderet efter deres ordlyd, frem for alt hans beskeder til vennerne og kæresten, det fotografi-ske materiale med de symbolske tegn, som den foregående instans har fortolket ud fra rationelle og logiske kriterier; som kronen på værket ses hans bevislige finansielle støtte til kombattanterne gennem pengefor-sendelser og hans besynderlige adfærd allerede her i Spanien, forhold, som alle er beskrevet og bedømt i den indankede dom. Hele denne be-vismængde skal vurderes under et og ikke stykkevis, som det forsøges i anken, og samlet set giver det samme resultat, nemlig at tiltalte var fuldgyldigt medlem af ISIS. Herefter er der ingen tvivl om berettigelsen af den diskurs, der knytter beviset til den faktiske fortælling herom, og som viser den indlysende sammenhæng og rimelighed i de dragne konklusioner, som retten derfor kan tiltræde. Beviset anses for korrekt vurderet og er tilstrækkeligt til at afvise uskyldsformodningen, for så vidt som hver enkelt bevisdel er godtgjort, og forholdene samlet set strafferetligt kan defineres som medlemskab af en terrororganisation. Heraf følger den foretagne subsumption af de behørigt beviste forhold under det anførte strafferetlige begreb med henvisning til den omfattende undersøgelse, der ligger til grund for den / 35 indankede dom, hvori opfyldelsen af alle krav til definitionen af det angivne begreb er fyldestgørende begrundet. Retten skal således under-strege de talrige beviser, alle gyldigt tilvejebragt, processuelt gyldige, rimeligt vurderede og med fuld beviskraft til at fastholde den fældende dom, således at en undersøgelse af subsumptionen af disse forhold un-der det strafferetlige begreb er unødvendig og således overflødig, så meget mere som det i anken ikke drages i tvivl, at de beviste forhold er egnede til en sådan subsumption, men blot at de forhold, der anses for beviste, kan henføres til en ukorrekt bevisbedømmelse, hvilket allerede er gjort til genstand for undersøgelse. Den indgivne anke bør af alle de nævnte grunde afvises.” Sagsøger indgav anke til den spanske højesteret (Tribunal Supremo). Sagsøger anførte en række ankegrunde, og han gentog indsigelserne om fejl i bevisbedømmelsen og tilsidesættelse af procesnormer og procesgarantier. I brev af 18. december 2018 anmodede advokat Vidne 6 PET om at ”bekræfte (eller afkræfte)” , at det var PET, der havde foretaget pengeoverførs-lerne til Sagsøger den 21. maj 2013 og den 17. maj 2014. Advokat Vidne 6 anførte bl.a. og med henvisning til retsplejelovens § 96, stk. 2, at PET var forpligtet efter PET-lovens § 12, stk. 2, til at fremkomme med de om-handlede oplysninger. Ved brev af 6. maj 2019 til advokat Vidne 6 meddelte PET, at advoka-tens anmodning af 18. december ikke blev imødekommet. Advokat Vidne 6 klagede i mail af 8. maj 2019 til Justitsministeriet over PET’s afgørelse af 6. maj 2019. Ved dom af 17. maj 2019 afviste den spanske højesteret Sagsøgers kassa-tionsanke. Det hedder i den danske oversættelse af dommen bl.a.: ”V. Den af appellanten Sagsøgers procesfuldmægtig indgivne kassationsanke støtter sig på følgende grunde: GRUND (A) Krænkelse af det forfatningssikrede princip om uskyldsformodning og om faktisk retsbeskyttelse i henhold til den spanske forfatnings § 24.1 og 24.2, udmøntet i § 5.4 i Organisk Lov om Den Dømmende Magt og § 852 i Lov om Strafferetspleje, da jeg finder, at der er sket krænkelse af min klients ret til uskyldsformodning, eftersom vurderingen af be-vismaterialet i den indankede dom kan anfægtes, hvis dette anskues ud fra den rationalitet og i den sammenhæng, som må kræves, hvis der skal være tale om fældende bevis, som logisk skulle kunne godtgøre min klients skyld. GRUND (B) Brud på anklageprincippet, som er knæsat i forfatningen gennem retten til retslig beskyttelse, således at man ikke står uden beskyttelse, retten til at blive gjort bekendt med tiltalen og til en rettergang med alle garantier i overensstemmelse med den spanske forfatnings § 24, ud- / 36 møntet i § 5.4 i Organisk Lov om Den Dømmende Magt og § 852 i Lov om Strafferetspleje. Denne grund frafaldes. GRUND (C) Brud på princippet om ikketilbagevirkende gyldighed ved ugunstige afgørelser i henhold til straffeloven, knæsat i den spanske forfat-nings § 9.3 og udmøntet i § 5.4 i Rammelov om Den Dømmende Magt og § 852 i Lov om Strafferetspleje. Denne grund frafaldes. GRUND (D) Overtrædelse af § 849, nr. 2, i Lov om Strafferetspleje på grund af fejl i bevisbedømmelsen af bilag, som foreligger i sagen. Der er tale om sider i en bog skrevet af den danske journalist Vidne 1. Der er i den indankede dom på fyldestgørende måde redegjort for disse sider. Hverken i den her indankede eller den i første omgang indankede dom tillægges denne dokumentation beviskraft, men afvises, fordi den, som tidligere påpeget, ikke anerkendes af retten. Rettens afdeling for straf-fesager fandt, at der ikke var tale om ekspertbevis, men om et simpelt dokumentbevis, og som sådan blev det betragtet på trods af dets yderst vægtige beviskraft, som vil blive underbygget under nedenstående kassationsgrund, hvortil der henvises. GRUND (E) Overtrædelse af § 849, nr. 1, i Lov om Strafferetspleje ved manglende overholdelse af en væsentlig straffelovsbestemmelse, som bør iagt-tages ved anvendelse af Straffeloven. GRUND (F) Tilsidesættelse af rettergangsregler i henhold til § 850.1 i Lov om Strafferetspleje, da der er nægtet bevisførelse, selv om beviset er frem-lagt på rette tid og måde og i enhver henseende må anses for relevant og uomgængeligt til afgørelse af sagen. GRUND (G) Tilsidesættelse af rettergangsregler i henhold til § 851, nr. 1, i Lov om Strafferetspleje, eftersom der i dommen ikke klart og utvetydigt gø-res rede for de angiveligt påviste forhold, hvorved der forekommer klar modstrid mellem disse, ligesom begreber, der på grund af deres juridi-ske beskaffenhed indebærer, at rettens afgørelse er truffet på forhånd, anføres som påviste forhold. Denne grund frafaldes (sic)” . … RETSGRUNDLAG I.- Ved Den Nationale Domstols 4. afdeling for straffesager blev appel-lanten Sagsøger fundet skyldig i at have tilsluttet sig en terror-organisation og idømt 8 års fængsel. Dommen blev anket, men anken blev ikke taget til følge af appelretten. Mod denne afgørelse er der ind-givet kassationsanke. I kassationsgrund nr. 4, af appellanten betegnet F, gøres det med henvisning til § 850.1 i Lov om Straffepleje (LECrim) gældende, at der uberettiget er sket afvisning af et på rette tid og måde fremlagt bevis, og at der er gjort indsigelse herimod. Det pågældende bevis var en anmodning til den danske ambassade i Spanien om gen-nem det danske udenrigsministerium at fremskaffe tiltaltes straffeattest og politimæssige oplysninger, herunder oplysninger om enhver form for efterforskning af hans rejser og ophold i Syrien og mulige deltagelse i terrorhandlinger samt alle oplysninger vedrørende det arbejde, tiltalte / 37 udførte i Syrien og i Danmark for det danske politis og det danske for-svars efterretningstjenester. Det gøres gældende, at dette bevis kan bi-drage til at forklare, hvorfor han er rejst til Syrien, og hvorfor han i Danmark ikke er retsforfulgt for terror. 1. Retten til at forsvare sig mod en strafferetlig tiltale ved anvendelse af den relevante bevisførelse må anses at ligge inden for rammerne af retten til en retfærdig rettergang som omtalt i artikel 6.1 i Konvention om Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsret-tigheder samt af retten til en rettergang med de garantier, der er inde-holdt i artikel 14.1 i FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettig-heder. Denne rettighed kunne ganske vist anses for at være dækket af retten til en rettergang med alle garantier, men er alligevel udtrykkeligt og specifikt sikret i forfatningens § 24. Overtrædelse af denne bestem-melse kan gøres gældende i medfør af § 852 eller § 850.1 i Lov om Strafferetspleje, dog således at påberåbelsen af førstnævnte bestemmelse ik-ke gør det muligt at se bort fra kravene i sidstnævnte. Der er altså tale om en grundlæggende, men ikke en absolut rettighed. I forfatningen omtales da også ”relevante” bevismidler, hvorefter en sådan ret hos parterne ikke fratager domstolen dens beføjelse til at antage relevante beviser og afvise alle øvrige (§§ 659 og 785.1 i Lov om Strafferetspleje). Forfatningsdomstolen har gentagne gange påpeget, at den spanske forfatnings § 24.2 ikke giver parterne en ubegrænset ret til at få antaget og anvende alle begærede bevismidler, men kun legitime og relevante beviser, der er forelagt på rette tid og måde (Forfatnings-domstolens dom nr. 70 af 3. april 2002). Gennem sin praksis har nærværende ret fastsat en række formelle og materielle krav til fremme heraf. Som materielle krav kan nævnes, at beviset skal være relevant, det vil sige vedrøre sagens genstand og de i sagen behandlede spørgsmål; beviset skal være væsentligt, således at det er egnet til i betydeligt omfang at påvirke sagens udfald, og retten kan i den forbindelse inddrage øvrige foreliggende beviser (Højesterets domme nr. 1591 af 10. december 2001 og nr. 976 af 24. maj 2002); beviset skal være nødvendigt, altså anvendeligt til varetagelse af den begæren-de parts interesser, således at en udeladelse heraf efterlader denne part uden forsvar (Højesterets dom nr. 1289 af 5. marts 1999). Endelig skal beviset kunne føres under de givne omstændigheder. Alle disse forhold skal kunne godtgøres af den, der ved kassationsanke gør gældende, at hans ret til relevant bevisførelse som del af sit forsvar er krænket. Underkastes spørgsmålet prøvelse ved kassationsanke, skal nødvendigheden og betydningen af et bevis ikke blot vurderes under hen-syn til dettes konkrete beskaffenhed og formål på det tidspunkt, hvor beviset antages eller afvises. Der skal ligeledes foretages en vurdering af øvrige beviser, som er fremlagt under hovedforhandlingen, og af den beslutning, som retten skal træffe vedrørende afvist bevisførelse. Med andre ord kan indsigelsen kun tages til følge, hvis bevisførelsen ud fra de konkrete forhold i sagen, således som denne er forelagt, ville kunne antages at ændre sagens udfald. I modsat fald ville der ikke være grundlag for at hæve sagen og lade denne gå om. 2. I den foreliggende sag var beviset ikke nødvendigt. Selv hvis de danske myndigheder på et tidspunkt skulle have ønsket at etablere et samarbejde med appellanten, har hans tilslutning til en terrororganisa- / 38 tion at gøre med andre forhold, som ikke direkte er betinget af den nævnte oplysning. Det må under alle omstændigheder tages i betragtning, at selv om appellanten ikke har været retsforfulgt i Danmark, er det de danske myndigheder, som uden at nævne noget som helst om et samarbejde med ham advarer det spanske politi om, at han kunne tænkes at udgøre en national sikkerhedsrisiko efter terrorlovgivningen, hvilket ikke ville give mening, hvis appellanten på nogen måde var en af de personer, der samarbejdede med de nævnte myndigheder i bekæmpelsen af ter-ror. Desuden lægges der i den indankede dom vægt på forklaring afgi-vet af civilgardist ID-nr. 2, rapportansvarlig i sagen, som erklærer, at det danske politi som svar på hans henvendelser hele tiden har benæg-tet eksistensen af et samarbejde. Desuden er det ud fra appellantens egne forklaringer i sagen muligt at holde hans kriminelle adfærd adskilt fra hans kontakt med de danske myndigheder. Han siger nemlig selv i sin indenretlige forkla-ring, som på nogle punkter er i modstrid med hans forklaring under forundersøgelsen, at det var hans egen beslutning at rejse til Syrien, at han først kontaktede politiet ved tilbagekomsten, at politiet foreslog ham at tage til Syrien som spion, hvilket han nægtede, og at politiet i 2015 afbrød samarbejdet. Ud fra den pådømte adfærd, som har fundet sted fra 2012 til 2017, er det således ikke påkrævet at godtgøre et angiveligt præcist samar-bejde med det danske politi, der ikke, selv hvis det kunne påvises, ville mindske betydningen af de øvrige erklærede og påviste forhold, som bekræfter hans tilslutning til terrororganisationen. Kassationsgrunden tages således ikke til følge. II.- I den tredje kassationsgrund, angivet med bogstav D, anføres det med henvisning til § 849.2 i Lov om Strafferetspleje, at der er sket fejl ved vurdering af beviset, og som dokumentation anføres sider fra den danske journalist Vidne 1's bog, der indgår i sagens akter. I dommen tillægges disse sider ingen beviskraft. For at en kassationsgrund kan tages til følge, har nærværende afdeling i sin retspraksis stillet følgende krav: 1) Den skal støtte sig på et egentligt dokumentbevis og ikke beviser af anden art, såsom personlige bevismidler, selv om disse måtte være fremlagt i sagen; 2) beviset skal kunne dokumentere fejl i en oplysning eller et faktisk eller materielt forhold i den indankede dom ved hjælp af sin egen direkte beviskraft, hvilket vil sige uden at skulle suppleres af øvrige beviser, formodninger eller kompleks argumentation; 3) den af dokumentbeviset godtgjorte oplysning må ikke være i modstrid med andre bevisdele, idet det i så fald ikke er et spørgsmål om en fejl, men om en vurdering, som til-kommer retten; og 4) den således dokumenterede modstridende oplys-ning skal være af betydning, for så vidt som den skal besidde beviskraft til at kunne ændre dele af afgørelsen, og hvis den vedrører faktiske for-hold uden sådan beviskraft, kan kassationsgrunden ikke tage til følge, eftersom kassationsanken, hvilket nærværende afdeling gentagne gan-ge har udtalt, er rettet mod afgørelsen og ikke mod argumenter vedrø-rende sagens baggrund eller retsgrundlag, som ikke er egnet til at på-virke afgørelsen. Følgelig kan denne kassationsgrund ikke give anledning til en fornyet vurdering af det samlede dokumentbevis eller i den forbindelse en / 39 antagelse af øvrige argumenter, som måtte føre til andre konklusioner, end hvad der er anført i dommens fremstilling af de faktisk påviste for-hold, men kan blot tjene til berigtigelse af denne fremstilling ved at til-føje et forhold, som retten fejlagtigt undlod at anføre som et påvist for-hold, der uomtvisteligt fremgår af det angivne dokument, eller til ude-lukkelse af et forhold, som retten fejlagtigt har anført som bevist, efter-som det lige så uomtvisteligt fremgår af det af appellanten påberåbte dokument, at dette forhold ikke foreligger. 2. Den af appellanten anførte dokumentation i form af bogsider indeholder angiveligt hans udtalelser til journalisten i 2012, og siden i 2014, om sine rejser til Syrien. Dette er retten ikke uvidende om, men det lægges med rette til grund, at udtalelserne, selv om de måtte være fremsat, ikke kan påvises at være i overensstemmelse med de faktiske forhold, og der foreligger således en fejl fra rettens side, da indholdet af udtalelserne ikke er medtaget under de påviste forhold. Det benægtes i den indankede dom ikke, at appellanten har fremsat de pågældende udtalelser, eller at de har det anførte indhold, men det afvises, at udtalelserne i sig selv indebærer, at de er i overensstemmelse med de fakti-ske forhold, så meget mere som der foreligger omfattende dokumenta-tion for det modsatte. Der er altså på ingen måde tale om egentligt do-kumentbevis, men blot om et personligt bevismiddel, i hvilket appel-lanten på den ene side beretter om nogle forhold, og journalisten på den anden side bekræfter at have hørt ham berette derom. At beretningen er aflagt, er dog i intet af de to tilfælde ensbetydende med, at den er i overensstemmelse med sandheden. Kassationsgrunden kan således ikke tages til følge. III.- I grund nr. 1 og 2, som appellanten kalder A og F, påberåbes en krænkelse af uskyldsformodningen, i den første i medfør af § 852 i Lov om Strafferetspleje og i den anden med henvisning til samme lovs § 849.1, idet man påberåber sig overtrædelse af Straffelovens §§ 571 og 572.2. I grund nr. 1 henvises der ud over generelle betragtninger til be-grundelserne i grund nr. to. Han erkender, at han rejste til Syrien, men han gjorde det for at kæmpe for sit folk i borgerkrigen mod Præsidents regime. Han benægter, at der foreligger beviser for hans med-lemskab af DAESH og gennemgår de forhold, som anses for beviste, ved at bedømme beviserne helt anderledes og i modstrid med dommen. 1. Den i den spanske forfatnings § 24 anerkendte ret til uskyldsformodning indebærer, at en tiltalt for en lovovertrædelse eller forseelse, s