ECLI:DK:HEL:2022:SS0000001698 Kendelse

RETTEN I HELSINGØR Udskrift af retsbogen Den

1. november 2011 kl. 14.00 blev retten sat af Dommer. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 1-2591/2010 Politiets nr. SØK76401-00003-08 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1973) Ingen var mødt. Der afsagdes KENDELSE: Parternes påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at straffesagen fremmes uafhængigt af behandlingen af skattesagen i det administrative og civilretlige system. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand, a t repræsentanter for Skat, der også skal afgive vidneforklaring, kan overvære forelæggelsen, at der ikke bevilges forsvareren revisionsmæssig bistand, og at det der ikke af-holdes syn og skøn over de 3 ejendomme, der er omfattet af anklageskiftet. Forsvareren har nedlagt påstand om, at straffesagen udsættes ind til tiltaltes skattepligt er endeligt fastslået ved afgørelser i det administrative og civilretlige system. Hvis straffesagen fremmes særskilt har forsvareren nedlagt påstand om, at det ikke tillades repræsentanter for Skat at overvære retsmøder, inden disse repræsentanter selv skal afgive forklaring, at der afholdes syn og skøn over de 3 ejendomme, der er omfattet af anklageskriftet, og at retten bevilger forsvareren revisionsmæssig bistand. Sagens baggrund Den
2. juni 2009 traf Skat, Skattecenter Fredensborg, afgørelse om æn-dring af tiltaltes indkomstansættelser for årene 2004, 2005, 2006 og
3. Std 75286 side 2 Der blev for 2005 truffet afgørelse om forhøjelse af aktieindkomsten med 2.500.000 kr., der ansås som maskeret udlodning. For 2006 blev der truffet afgørelse om forhøjelse af aktieindkomsten med 31.000.000 kr., 49.500.000 kr og 8.350.000 kr., eller i alt 88.850.000 kr., der ligeledes ansås som ma-skeret udlodning. Disse forhøjelser vedrører forhold 6-11 i anklageskriftet. Skat fandt, at ejendommene i forhold 7-11 var solgt til underpris mellem anpartselskaber og et kommanditselskab, som alle var ejet af tiltalte i det hele. Skat fandt, at handlerne havde skattemæssig virkning, uanset de senere var gået tilbage, og at de angivne værdier og overdragelsesbeløb skulle lægges til grund for skattekravene. Der blev endvidere truffet afgørelse om forhøjel-se af registreringsafgift med i alt 13.313.005 kr., der vedrører forhold 1-5 i anklageskriftet. Skat fandt, at tiltalte var den reelle ejer af bilerne, og at han ikke var omfattet af afgiftsfritagelsesreglen i registreringsafgiftslovens § 1, stk.
4. Det var endvidere skats opfattelse, at selvom § 1, stk. 4, måtte være opfyldt, ville betingelserne om brugen af bilerne i § 1, stk. 5, føre til, at der ikke kunne blive tale om afgiftsfrihed. Forholdene vedrørende maskeret ud-lodning blev indbragt for Skatteankenævn Nærum af tiltalte. Han gjorde blandt andet gældende, at handlerne vedrørende ejendommene var gået til-bage, og at de derfor ikke havde skattemæssig virkning. Skatteankenævnet besluttede den
5. februar 2011 at berostille klagesagen. Skatteankenævnet henviste til, at der var tale om en meget omfangsrig klagesag, men at den overvejende vedrørte bevisspørgsmål, der tillige ville indgå i straffesagen. Forholdene vedrørende registreringsafgift blev indbragt for Landsskatteret-ten, der den
6. april 2011 stadfæstede Skats afgørelse med en efterfølgende mindre korrektion. Landsskatteretten fandt ikke, at tiltalte var omfattet af ar-bejdstagerbegrebet i § 1, stk. 4, og der skulle derfor ikke foretages en vurde-ring efter § 1, stk.
7. Landsskatteretten fandt, at tiltalte hæftede for registre-ringsafgiften som bruger i medfør af registreringsafgiftslovens § 19, stk. 2, nu §
8. Landsskatteretten bestemte den
9. maj 2011, at en anmodning om genoptagelse af afgørelsen af
10. april 2011 ikke kunne imødekommes. Den
11. juli 2011 har tiltalte indbragt Landsskatterettens afgørelse for Retten i Lyngby med påstand om, at han anses at være selvstændigt erhvervsdriven-de, som er etableret eller udfører tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, og at sagen hjemvises til fornyet be-handling hos Landsskatteretten. Tiltalte og en del af hans selskaber blev taget under konkursbehandling den
12. september
13. Tiltalte ansøgte den
14. november 2011 om henstand med betaling af blandt andet de skattekrav, der indgår i straffesagen. Ansøgningen blev afslået af Skat den
15. november
16. Afslaget blev indbragt for Landskatteretten, der den
17. april 2010 meddelte henstand med betaling af 154.471.053 kr. u-den sikkerhedsstillelse. Skatteministeriet indbragte ved stævning af
18. juli 2010 afgørelsen for Retten i Lyngby, der i foråret 2011 henviste sagen til Østre Landsret. side 3 Skat fremsendte påtalebegæring til anklagemyndigheden den
19. december 2009, og der blev rejst tiltale i sagen ved anklageskrift af
20. september
21. Parternes argumenter Anklagemyndigheden har anført, at der ikke er bestemmelser i love eller andre retskilder, der regulerer spørgsmålet om berostillelse af en skattestraffesag. Der er endvidere kun sparsom praksis på området. Skat har udarbejdet nogle interne retningslinier for fremme eller berostillelse af klagesager, og spørgsmålet er endvidere behandlet af Jan Pedersen i Skatte- og afgiftsstrafferet, s. 239-
22. Anklagemyndigheden har herefter til støtte for påstanden om, at straffesagen fremmes, henvist til, at retten skal tage stilling til spørgsmål om registreringsafgift, ejendomsavancebeskatning og skat af ud-lodning. Der vil overvejende blive tale om bevisspørgsmål og ikke om skøn. Bevisførelsen vil endvidere som sagen er tilrettelagt være forholdsvis enkel. Ved en udsættelse af straffesagen på den administrative og civilretlige be-handling af skattespørgsmålene vil der kunne gå en del år inden sagen kom-mer igang. Til den tid vil bevisførelsen være vanskeliggjort af den yderligere tid, der er gået, siden forholdene blev begået i 2005-
23. Det vil også af retssikkerhedsmæssige grunde være betænkeligt at udsætte straffesagen, idet der vil være en åbenbar risiko for, at tiltalte kommer til at belaste sig selv, når han afgiver forklaring under den civilretlige behandling af sagen. Anklagemyndigheden har med hensyn til de øvrige påstande gjort gældende, at det følger af ordlyden af retsplejelovens § 182, at der ikke er noget til hin-der for, at repræsentanterne for Skat, der også skal afgive vidneforklaring, kan overvære forelæggelsen. Revionsmæssig bistand til forsvareren ses efter praksis bevilget, hvis der i sagen foreligger svært tilgængelige regnskabsrapporter, som der kan være behov for hjælp til forståelsen af. I den foreliggen-de sag vil forholdene blive belyst ved udskrifter fra bogholderisystemet, årsrapporter og selvangivelser. Der bør derfor gives afslag på anmodningen om revisionsmæssig bistand til forsvareren. Såfremt retten skulle nå til et andet resultat, bør der være tale om et specificeret revisonsmæssigt opdrag og økonomisk ramme for bistandens omfang. Det er endeligt anført, at syn og skøn af ejendommene vil være overflødig bevisførelse. Der er allerede i sagen en række ejendomsmæglervurderinger, salgspriser og offentlige vurderinger, som giver et tistrækkeligt grundlag for sagens behandling. Hertil kommer at det vil være vanskeligt i dag, at foretage et retvisende skøn over de pågæl-dende ejendommes værdi. Forsvareren har til støtte for, at straffesagen skal udsættes, gjort gældende, at det allerede af anklageskriftets formulering fremgår, at sagen bygger på skøn og gætterier over størrelsen af de involverede værdier og skattekrav vedrørende bilerne og ejendommene. Der er ikke nogen sagkyndige vurderinger i sagen. Der er en række eksempler i den skriftlige forelæggelse på, at der er side 4 skattemyndighedernes egne vurderinger, der lægges til grund for de opgjorte skattekrav. Der derfor ikke en sag om overvejende bevisspørgsmål, men om skøn. Der er på dette usikre grundlag rejst krav om frihedstraf, bødestraf, rettighedsfrakendelse og erstatning. Sagens faktuelle kompleksitet understreges af, at kuratellet har antaget revisorbistand for at kunne klarlægge forholdene i tiltaltes koncern. Det er endvidere kommet frem, at den af tiltalte tidligere benyttede revisor under en sag mod ham i revisorklagenævnet har oplyst, at der indgår urigtige tal i regnskaberne. Det er særdeles betænkeligt at fremme en sådan sag for en domsmandsret. I sagen skal der ud over spørgsmålet om de eventuelle skattekravs størrelse tages stilling til en meget kompliceret hæftelsesproblematik vedrørende registreringsafgiften. Det er ejeren, der hæfter for registreringsafgiften. I den foreliggede sag er strafansvaret gjort gældende mod tiltalte personlig, men det er et tysk selskab, der har ejet bilerne, og bilerne er efter det oplyste solgt eller taget tilbage af panthaverne. Det er antaget i retspraksis, at en sag om registreringsafgift skal fremmes i det civile system først. Når hæftelsesproblematikken og af-giftens størrelse er afklaret, vil man eventuelt under en straffesag skulle se på, om der er afgivet urigtige oplysninger om den påtænkte brug af bilerne til brug for afgiftsfritagelse. Forsvareren har med hensyn til de øvrige påstande gjort gældende, at det er anklagemyndigheden, der skal forelægge sagen og beherske de skatteregler, som sagen hviler på. Der er derfor ingen saglig begrundelse for, at personer, der senere skal afgive forklaring som vidner, overværer forelæggelsen. Imødekommelse af anklagemyndighedens påstand vil endvidere være i strid med principperne om fair trial og equality of arms i EMRK art.
24. Den anmodede revisonsmæssige bistand har relation til skatteforholdene vedrørende ejendommene og vil kunne specificeres nærmere, når der er afholdt skøn over ejendommenes værdi på de relevante tidspunkter. Sådant syn og skøn kan for så vidt angår udlejnings- og erhvervsejendomme foretages ret præcist på grundlag af oplysninger og indtægter og forrentning. Rettens begrundelse og resultat I sagen er de underliggende skattekrav bestridt. Dette gælder både skattekravenes eksistens og deres størrelse. Forholdene vedrørende registreringsafgift er allerede indbragt for retten med henblik på civilretlig behandling af sagen. De øvrige forhold er indbragt for skatteankenævnet, der dog har berosat behandlingen af klagesagen. På denne baggrund og under hensyntagen til kravenes karakter findes stillingtagen til skattekravenes eksistens og, såfremt det antages, at kravens består, disses størrelse, at burde ske i klagesystemet med adgang til indbringelse for domstolene under en civil sag. Særlig for så vidt angår forholdene vedrørende registreringsafgift bemærkes, at der af Østre Landsret er afsagt en kendelse (U2011 2192) om, at en civil sag ikke skulle berostilles på en straffesag, som politiet havde tilkendegivet, at man ville rejse mod den pågældende. Det fremgik, at det var oplyst af den stedli-ge anklagemyndighed, at afgiftsstraffesager først fremmes, når den civile del side 5 er afsluttet, og at denne praksis bygger på, at der ikke vil være noget grund-lag for straffesagen, hvis afgiftskravet viser sig ikke at bestå. Det blev endvi-dere betonet, at der ikke var pligt til, at udtale sig under den civile sag, og at fremme af denne derfor ikke udgjorde en krænkelse af EMRK art.
25. Særlig for så vidt angår forholdene vedrørende ejendomsoverdragelserne og stillin-tagen til spørgsmålet om maskeret udlodning bemærkes, at dette må antages at nødvendiggøre en ikke ubetydelig skønsudøvelse. På denne baggrund fin-der retten, at der gives medhold i forsvarerens påstand om udsættelse af straffesagen. Retten finder under hensyntagen til dette resultat ikke anledning til på indeværende tidspunkt at tage stilling til de øvrige påstande. Herefter bestemmes: straffesagen, anklagemyndigheden mod Tiltalte, udsættes foreløbig indtil tiltaltes registreringsafgiftspligt og skattepligt og størrelsen heraf er endeligt fastslået ved afgørelser i det administrative og ci-vilretlige system. Der tages for tiden ikke stilling til de øvrige påstande. Retten hævet Dommer