ECLI:DK:VLR:2022:SS0000000283 Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 2 år og 3 måneder

DOM afsagt den

1. august 2018 af Vestre Landsrets
2. afdeling (dommerne Thomas Jønler, Eva Staal og Mie Obel Thomsen (kst.) med domsmænd) i ankesag V.L. S–0831–18 Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato 1990 (advokat Rasmus Amandusson, Aalborg) Retten i Aalborg har den
3. april 2018 afsagt dom i
4. instans (rettens nr. 10-1963/2018). Påstande Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Tiltalte har påstået formildelse og i den forbindelse påstået forholdet henført under våbenlovens § 10, stk.
5. Anklagemyndigheden har berigtiget tiltalen således, at tiltalen i forhold 1 alene vedrører overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, og ikke stk.
6. Det var tabletter af mærket Rivotril og ikke Ritotril, der blev fundet under ransagningen hos tiltalte, og konfiskationen angår derfor rettelig Rivotril. -2- Det fremgår af ransagningsrapporten fra den
7. februar 2018, at der under en bunke tøj på sengen i stuen blev fundet 5 skarpe patroner i en klar frysepose, og at jagtgeværet blev fundet under den midterste sofahynde i sofaen. Kriminalforsorgen i Aalborg har den
8. maj 2018 udfærdiget en erklæring, hvoraf bl.a. fremgår, at Kriminalforsorgen vurderer, at tiltalte på grund af sit mangeårige massive misbrug ikke er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Forklaringer Tiltalte har supplerende forklaret, at han stadig ikke vil fortælle, hvor han har fået geværet fra. Han har ikke i grundlovsforhøret forklaret, at han havde stukket geværløbet gennem dørsprækken, for det kan ikke lade sig gøre, som han forklarede i byretten, og i den forbindelse truet med at skyde et underben af. De personer, der var efter ham, mente, at han havde voldtaget en pige, som havde boet hos ham en kort periode, men det passer ikke, og den påståede voldtægt er heller ikke blevet anmeldt. Patronerne lå i en lukket pose på hans altan, men da han fik øje på de mange svært bevæbnede politifolk, hentede han patronerne, og de havde derfor kun været i hans lejlighed et kort øjeblik, da politiet fandt dem under noget tøj, hvor han havde gemt dem. Plastposen, patronerne lå i, var lukket med en knude, og han havde aldrig haft patronerne ude af posen. Han gik ud fra, at patronerne ville kunne affyres fra geværet. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har været i misbrugsbehandling i flere år, men ikke under varetægtsfængslingen. Han har røget hash et par gange under varetægtsfængslingen. Landsrettens begrundelse og resultat Tiltalte har på sin bopæl, en lejlighed beliggende i en større boligblok i bymæssig bebyggelse, været i besiddelse af et jagtgevær og 5 dertil hørende patroner, der blev fundet i en lukket klar plastpose. Jagtgeværet lå gemt under en hynde i sofaen, og patronerne blev opbevaret i en særskilt pose i hans seng. Tiltalte har forklaret, at han havde anskaffet geværet, fordi han følte sig truet og havde modtaget dødstrusler, og tiltalte havde sat en barrikade op -3- ved indgangsdøren. Tiltalte har haft et mangeårigt misbrug af euforiserende stoffer, og han blev da også fundet i besiddelse af euforiserende stoffer ved anholdelsen. Besiddelse af et skydevåben under særligt skærpende omstændigheder efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, forudsætter, at besiddelsen har indebåret en nærliggende risiko for, at våbnet vil blive brugt til fare for andre. Uanset at patronerne ikke havde været opbevaret i samme rum som geværet, før politiet kom til stede, tiltrædes det efter tiltaltes egen forklaring om formålet med anskaffelsen af geværet og tiltaltes forklaring under hovedforhandlingen om, at han på et tidspunkt havde truet en person med at skyde underbenet af, at forholdet er henført under straffelovens § 192 a, stk. 1, nr.
9. Efter forarbejderne til den seneste ændring af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. lov nr. 494 af
10. maj 2017, forudsættes straffen for besiddelse på et ikke offentligt tilgængeligt sted af et skydevåben som det foreliggende sammen med ammunition, der kan affyres med skydevåbnet, som udgangspunkt fastsat til fængsel i 2 år og 3 måneder i førstegangstilfælde. Tiltalte har forklaret, at han havde anskaffet geværet og ammunitionen, fordi han følte sig truet, men dette er ikke en formildende omstændighed, idet der så netop var en nærliggende risiko for, at våbnet ville blive brugt til fare for andre. Der er derfor ikke grundlag for at nedsætte straffen under den foreskrevne strafferamme med henvisning til straffelovens §
11. Herefter forhøjes straffen, der fastsættes efter de bestemmelser, der er nævnt i byretten bortset fra stk. 3 i § 192 a og straffelovens § 83, til fængsel i 2 år og 3 måneder. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 2 år og 3 måneder. -4- Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog således at statskassen skal betale 5.000 kr. + moms af salæret til forsvareren. Thomas Jønler Eva Staal Mie Obel Thomsen (kst.)