← Danmark

ECLI:DK:ALB:2022:SS0000000282 Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1 og 3, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1,

RETTEN I AALBORG Udskrift af retsbogen Den

  1. april 2018 kl. 12.00 blev retten sat af Dommer . Rettens nr. 10-1963/2018 Politiets nr. 5100-71296-00001-18 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. Ingen var mødt. Rettens dom af
  2. april 2018 er anket. Under hovedforhandlingen er afgivet følgende forklaringer: har forklaret, at det er korrekt, at han var i besiddelse af de nævnte effekter. Han ønsker ikke at oplyse, hvor han har geværet fra. Han anskaffede det, fordi han følte sig meget truet og havde fået dødstrusler på sin telefon. Han har kun haft geværet i højest 14 dage. Han har fået trusler, fordi nogen mener, at han har voldtaget en pige. Han ønsker ikke at oplyse, hvem det er, som har truet ham. Sidst han var i retten havde han to blå øjne, som han havde fået af dem, der også truede ham samt nogle stykker andre. Han havde modtaget trusler 3-4 måneder forud for, at han anskaffede geværet. Han havde ikke tænkt sig at bruge geværet. Det kunne han aldrig finde på. Patronerne fik han sammen med geværet, som var et han lånte. Han havde en forventning om, at patronerne passede til geværet. Tiltalte har ikke haft geværet fremme for nogen - højest en kammerat har set det. Han har ikke fremvist det overfor nogle af de personer, som truede ham. Tiltalte følte sig forfulgt og bange. Han var blevet opsøgt derhjemme, og en af de samme personer skrev til ham en dag, at han ville komme hjem til ham igen. Det havde tiltalte ikke lyst til, og det er muligt han i den forbindelse har nævnt geværet. Tiltalte havde lavet en barrikade op ved døren af en stor titaniumplade, så den ikke kunne sparkes ind. Foreholdt retsbog af
  3. februar 2018 side 2 forklarede tiltalte, at der var en sprække i døren, men når låsen var for, var sprækken så lille, at geværløbet ikke kunne komme ud af den. Han har ikke holdt geværet op, så det kunne ses. Det er rigtigt det med, at tiltalte har sagt, at han ville blæse underbenet af ham. Tiltalte husker dog ikke, om det var sagt i en samtale eller i en sms, efter at personen havde kimet tiltalte ned. Han blev beskyldt for at have voldtaget . Person (P) har boet hos ham i 3 uger og også i 14 dage efter, at det angiveligt P skulle være sket. Det er, fordi hun ikke vil indrømme overfor sin ekskæreste, at hun har haft et forhold til tiltalte, og derfor har hun i stedet sagt, at han har voldtaget hende. P's ekskæreste er den af de personer, som har truet Tiltalte Std 75335 side 2 ham. Geværet blev opbevaret under sofaen. Det er som regel der, han sidder eller i en stol. Han havde ikke rigtig et skab, hvor det kunne være. Han mente heller ikke at folk ville kigge under sofaen. Det var ikke for, at han nemt kunne få det frem. Patronerne var i en aflukket æske på altanen, men han havde nået at gemme dem under dynen, inden politiet kom. Tiltalte havde en klar forventning om, at patronerne passede og, at geværet virkede. Han ville aldrig have anskaffet det, hvis han ikke følte sig så truet. Tiltalte har betalt for at låne geværet. Han ved ikke, om ejeren af geværet har tilladelse til at have det, men det tror han ikke. Det fundne amfetamin og MDMA var til eget brug. Han har recept på nogle piller, men ikke lige Ritoril, som han havde anskaffet sig, fordi, det han får på recept, ikke altid helt er nok. Tiltalte kommer på misbrugscentret. Tiltalte har aldrig prøvet at skyde med et gevær. Det var ikke ladt, og han har heller ikke prøvet at gøre det. Han fik at vide, hvordan man gjorde, da han lånte det, men har ikke prøvet. Han har ikke haft det fremme fra sofaen, siden han lånte det. Sagen sluttet. Retten hævet. Dommer

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.