(219)! Appellanten er ikke først i tid eller på nogen måde ”first mover” med hensyn til brugen af dette ord [Legaltech]. Absolut ikke. Endeligt er det et ubestridt faktum, at indstævnte aktivt har brugt betegnelsen ”Legaltech Denmark” siden januar 2019, dvs. længe før appellanten, uanset at appellanten ved en selskabstransaktion i december 2020 erhvervede det omtalte binavn. Anbringender særligt i forhold til markedsføringsloven Som Sø- og Handelsretten ganske rigtigt bemærkede, indebærer appellantens påstand om, at indstævnte ikke må benytte ”Legaltech Denmark” som forretningskendetegn en vurdering efter markedsføringsloven, og Sø- og Handelsretten fandt det efter bevisførelsen ikke godtgjort, at appellanten var erhvervsaktiv, hvilket er en forudsætning (dommen på side 28, afsnit 4): ”Retten bemærker vedrørende påstand 5, at påstanden indebærer en vurdering efter markedsføringsloven. Efter bevisførelsen finder retten, at det ikke kan anses for godtgjort, at LEGALTECH ApS er erhvervsaktiv, eller at der i øvrigt er konkrete og aktuelle planer om erhvervsmæssig aktivitet. LEGALTECH ApS kan derfor ikke påberåbe sig rettigheder efter markedsføringsloven.” Dette har ikke forandret sig: i. Der henvises til appellantens regnskaber fra 2019-
- Der er ingen omsætning. Nettoomsætningen for alle tre år er kr.
- Appellanten har registreret et hav af selskabsnavne, domænenavne og varemærker, og vi har gentagne gange hørt om, at noget stort er lige om hjørnet, men selskabet har ingen reelle aktiviteter. Selskabet er en endvidere såkaldt Mikrovirksomhed, hvilket betyder at selskabet eksempelvis er undtaget fra den almindelige regel om at skulle beskrive sin regnskabspraksis. Hvilket er velbegrundet. ii. Der henvises til de fremlagte udskrifter fra appellantens hjemmeside hhv. den danske og den engelske version 22 (legaltechsaas.dk og legaltechsaas.com). Der er ingen kurv eller mulighed for bestilling. Det er en statisk hjemmeside, der i begge tilfælde består af kun én side. Der er ingen indlæg, blog eller kommentarer, der udbydes ingen konkrete varer eller tjenesteydelser, og selskabet har indstævnte bekendt heller ikke profiler på de sociale medier. Som køber ville man ikke ane, hvad man skulle bruge appellanten til. iii. Indstævnte bemærker, at selv når man læser Vidne 2's egen forklaring til retsbogen for Sø- og Handelsretten, så står det ikke klart, hvad appellanten beskæftiger sig med, bortset fra at registrere selskabsnavne, domænenavne og varemærker. Der tales om hjælp til startup-virksomheder, men indstævnte – og dennes mange kontakter i branchen - har vitterligt ikke hørt om en eneste, som appellanten har rådgivet eller leveret ydelser til. iv. Det fremgår af appellantens egen branchekode, at selskabets formål bl.a. er at ”eje immaterielle rettigheder” og ydelser med ”Leasing af intellektuelle ejendomsrettigheder” og den del er formentlig retvisende. Det er formentlig sådan, at appellanten samler rettigheder, som han vil forsøge at tjene penge på at sælge eller leje ud. Konklusionen er under alle omstændigheder, at appellanten ikke kvalificerer til at påberåbe sig markedsføringsloven. Appellanten har ganske vist påstået at have haft en mindre omsætning i 2022, men det er ikke dokumenteret, hvortil kommer, at det ikke ville have betydning, selv hvis det var tilfældet. Hvis appellanten skulle have haft nogen ret til Legaltech som kendetegn – hvis man ser bort fra, at dette er et almindeligt begreb – så skulle han havde været erhvervsaktiv og have kvalificeret i forhold til sådanne markedsrettigheder, da sagen startede ved Sø- og Handelsretten. Indstævnte på sin side har til gengæld været erhvervsaktiv siden sin stiftelse i 2017, jf. t. eksempel det seneste regnskab fra regnskabsåret 21/22, der viser et bruttoresultat på 4,4 mio. og har brugt betegnelsen Legaltech Denmark som en del af sin profil uafbrudt siden 2019, se til eksempel …, hvilket er i øvrigt ubestridt. Appellanten kan ikke, selv hvis han måtte være er omfattet af markedsføringsloven i dag, hævde rettigheder bagud i tid og derved forhindre indstævnte i at bruge en betegnelse, som indstævnte aktivt har brugt i sin virksomhed siden
- Indstævnte har bedre rettigheder, selv hvis man anerkendte, at nogen kunne have en form for eneret til Legaltech-betegnelsen. Anbringender særligt i forhold til appellantens årsrapport fra 2022 (fremlagt den
- maj 2023) Appellantens årsrapport fra 2022 dokumenterer ikke, at selskabet er erhvervsaktivt. Appellanten er fortsat en Mikrovirksomhed med de undtagelser til oplysningspligten, der følger med. Regnskabet er ikke revideret eller udarbejdet ved en revisor, men lavet af appellanten selv. 23 oplyser godt nok i ledelsesberetningen, at der har været en omsætning ”på over 80.000 kr.”, men der er ingen – hverken i årsrapporten eller andetsteds – dokumentation for en reel omsætning. Det kan være interne fakturaer, en af appellantens mange selskabstransaktioner eller lignende. Vi aner det ikke, ligesom vi heller ikke ud fra denne oplysning kan se, om den er relevant for den hævdede eneret til ordet Legaltech. Vidne 2 Sondringen er i det hele tage fortsat uden relevans. Hvis appellanten skulle have haft nogen ret til Legaltech som kendetegn, så skulle han havde været erhvervsaktiv og kvalificeret i forhold til en kendetegnsret, da sagen startede ved Sø- og Handelsretten i marts 2021, hvilket igen skal ses i forhold til den kendsgerning, at indstævnte har brugt betegnelsen Legaltech Denmark kommercielt siden januar
- Anbringender i forhold til appellantens varemærke JURATECH fra 2017 og appellantens øvrige varemærker Appellanten kan ikke påberåbe sig relevante varemærker til støtte for sine påstande. Som Sø- og Handelsretten ganske rigtigt slår fast (i dommen på side 28, afsnit 5), så er appellantens varemærke JURATECH fra 2017 ikke relevant. På grund af de betydelige forskelle mellem ordene. ”Heller ikke en henvisning til LEGALTECH ApS’ Varenærkenr. 2 <JURATECH> (NB. En skrivefejl, der skulle have stået Varemærkenr. 3 kan føre til, at der kan gives medhold i påstand
- Retten har herved bl.a. lagt vægt på de betydelige forskelle, der er mellem ”juratech” og ”legaltech”. LEGALTECH ApS’ synspunkt om den begrebsmæssige oversættelse giver ikke grundlag for en anden vurdering.” JURATECH og Legaltech er ikke de samme ord. Det er korrekt, at Jura blandt andet kan oversættes med Legal, men man må foretage krænkelsesbedømmelsen i forhold til det registrerede ord, ikke hvad det oversættes med. JURATECH må endvidere anses for et svagt varemærke, hvis det har nogen særpræg overhovedet. Eller relevans. Hvilket bør indgå i forvekslelighedsbedømmelsen. Yderligere, hvilket som Sø- og Handelsretten også erklærede sig enig i, så er det ansøgte varemærke LEGALTECH ( Varemærkenr. 2 ) fra 2021 uden betydning, da det er ansøgt under sagen (dommen side 27, afsnit 3): ”Da LEGALTECH ApS’ <LEGALTECH> Varemærkenr. 2 først er registreret den
- august 2021, er varemærkeregistreringen allerede af denne årsag uden betydning for afgørelsen af denne sag.” Det samme gælder de mange øvrige mærker, som appellanten har ansøgt under sagen. Disse har ingen relevans, selvom appellanten fortsat befinder sig i den vildfarelse, at han kan ændre på den bestående retstilstand med nye ansøgninger. Efterfølgende eller kommende 24 ansøgninger er uden betydning, idet man skal huske på, at indstævnte aktivt har anvendt betegnelsen Legaltech Denmark siden januar 2019, hvilket er ubestridt. Varemærkeretten (og kendetegnsretten) er prioritetsrettigheder, og en registrering kan ikke fortrænge
- mands tidligere brug, medmindre et mærke registreres for varer eller ydelser, som indstævnte først efterfølgende så begynder at bruge samme mærke for. Det er ikke tilfældet, da indstævnte grundlæggende altid har leveret de samme ydelser. Hvortil kommer, at sondringen er teoretisk og irrelevant, da ingen kan hævde eneret til begrebet Legaltech. Summen er, at appellanten ikke har relevante varemærkerettigheder at påberåbe sig i forhold til indstævnte, der kontinuerligt har benyttet sig af ordet Legaltech og betegnelsen Legaltech Denmark siden januar 2019, på linje med utallige andre virksomheder, der har benyttet sig af ordet og begrebet i årevis. Anbringender i forhold til appellantens påstande Uanset de ovenstående anbringender fastholdes det, at den oprindelige påstand (nu appellantens ”Principale påstand”) er for upræcis til at kunne blive taget under pådømmelse. Det gælder også de nye påstande. Den Principale påstand: Det fastholdes, at påstanden ikke er præcis nok til at kunne blive taget under pådømmelse, da den ikke angiver hvor og under hvilken form, indstævnte benytter Legaltech Denmark ”som et forretningskendetegn” eller konkretiserer, hvad der menes med ”anden markedsføringsmæssig sammenhæng”. Hvis man forestillede sig, at Landsretten gav appellanten medhold i påstanden, da ville det være op til fogedretten at foretage en skøn under en eksekution, hvilket er uantageligt. Sådan kan man ikke formulere en påstand, og der gælder ingen præklusion i forhold til at påstå frifindelse i forhold til en upræcis påstand. Retten skal tage stilling til påstandens egnethed, selv hvis indstævnte ikke havde påtalt problemet og kan ikke give appellanten medhold i påstande, der ikke kan eksekveres. Det fastholdes, at påstanden er uegnet til at danne grundlag for en domskonklusion, og det gøres gældende, at indstævnte skal frifindes i anken allerede som følge af dette. De subsidiære påstande 1-4: På samme måde gøres det gældende, at påstandene også her er for upræcise og ikke kan tages under pådømmelse, da det ikke er præciseret, hvor og hvordan brugen af betegnelsen Legaltech Denmark på indstævntes hjemmeside eller LinkedIn-profil finder sted. At indstævnte i øvrigt ikke skal ophøre med at anvende de omtalte domænenavne følger af anbringenderne ovenfor på det foregående sider. Appellanten har ikke videre ret til Legaltech-begrebet, end hvad der følger af selskabslovens administrative regler, som er opfyldt pt. 25 Anbringender i forhold til appellantens frafaldne påstande Det bemærkes, at appellanten har frafaldet sine påstande mht. overdragelsen af domænerne legaltechdenmark.dk og legaltechdenmark.com, da de tilhører
- mand. Det gøres gældende, at indstævnte skal tillægges omkostninger i den forbindelse, da frafaldet svarer til, at indstævnte har vundet sagen delvist. Ejerskabet er desuden offentlige oplysninger, se bl.a. … Anbringender i forhold til sagen mod The LegalTech Holding Company Appellantens sag mod The LegalTech Holding Company har ingen præjudikatsværdi. I den pågældende sag tog den sagsøgte bekræftende til genmæle for at slippe for at skulle beskæftige sig med sagen og understregede tilmed, at man ikke ”anerkender rettigheder for sagsøgeren til ”Legaltech”. Det betyder, at sagen reelt ikke har været behandlet og der er heller ikke tale om et forlig, hvor The LegalTech Company har anerkendt, at appellanten har rettigheder. Sagen har ingen relevans for nærværende sag. Anbringender i forhold til appellantens mange nye selskabsnavne I lighed med de mange andre rettigheder som appellanten har ansøgt og registreret, mens sagen har verseret, har appellanten under sagen i hhv. 2021 og 2022 åbenbart også registreret de følgende binavne: LEGALTECH Denmark ApS, LEGALTECH Danmark ApS, Legal Tech Denmark ApS og LEGALTECH DK ApS, jf. appellantens Ankeprocesskrift
- Men det har ingen betydning for sagen, og det beror også i dette tilfælde på en vildfarelse, når appellanten med henvisning til kendetegnsbeskyttelsen i markedsføringsloven tror, at han kan fortrænge indstævnte med registreringer foretaget under sagen. Indstævnte har anvendte betegnelsen Legaltech Denmark/LEGALTECH DENMARK uafbrudt siden januar 2019, og appellanten nye registreringer kan ikke skabe ret og prioritet bagud i tid. Appellanten føjer i øvrigt konstant nye binavne til sit selskab. Ved et opslag d.d. kan det konstateres, at appellanten har tilføjet mere end 20 binavne. Men ingen af disse, der er registreret under sagen eller efter at indstævnte påbegyndte brugen af betegnelsen Legaltech Denmark kan dog fortrænge indstævntes ret til at bruge betegnelsen. Det er fundamentalt. 26 Sammenfattende Indstævnte krænker ikke rettigheder i medfør af varemærkeloven eller markedsføringsloven, og appellanten har ikke har opnået nogen videre ret til betegnelsen Legaltech, end hvad der følger af selskabslovens administrative regler og den dom, som Sø- og Handelsretten har truffet, som er opfyldt. Det gøres på denne baggrund gældende, at indstævnte skal frifindes. Afsluttende bemærkning Hvis Landsretten mod forventning måtte give appellanten medhold i en eller flere af sine påstande, hvorefter indstævnte ikke må benytte betegnelsen ”Legaltech Denmark” (med store eller små bogstaver), så giver det anledning til det følgende spørgsmål: Må indstævnte så fortsat bruge betegnelsen Legaltech? Påstandene retter sig mod betegnelsen ”Legaltech Denmark”. Der er ikke en eneste af appellantens mange skiftende påstande, der går på ordet Legaltech alene, og indstævnte har forgæves forsøgt at få appellantens til at forholde sig til dette spørgsmål, se bl.a. i duplikken i foregående instans på side 4 og for Landsretten i duplikken på side
- Hvis Landsretten giver appellanten medhold i en eller flere af dennes påstande, er det et åbent spørgsmål, som dommen ikke vil have taget stilling til. Der er dog ingen tvivl om appellantens hensigt, hvilket også er grunden til, at appellanten ikke svarer på spørgsmålet: Appellanten ønsker at monopolisere ordet Legaltech, hvilket er uholdbart.” Landsrettens begrundelse og resultat For landsretten angår sagen spørgsmålet om, hvorvidt Legal IT’s anvendelse af betegnelsen ”LEGALTECH DENMARK” er i strid med Legaltechs varemærkeret og/eller markedsføringsloven. Landsretten bemærker, at Legal IT ikke har nedlagt påstand om, at Legaltechs >LEGALTECH< Varemærkenr. 2 er ugyldigt. Det er ubestridt, at Legal IT fortsat anvender betegnelsen ”LEGALTECH DENMARK” på selskabets hjemmeside, som domænenavn og i mailadresser for selskabets ansatte. Landsretten tiltræder det af Sø- og Handelsretten anførte om, at begrebet legaltech har et bredt anvendelsesområde og i hvert fald omfatter teknologier og digitale løsninger, der anvendes inden for den juridiske branche. Patent- og Varemærkestyrelsen har ved brev af
- maj 2021 til Legaltech med lignende begrundelse anført, at mærket legaltech ikke kan registreres i klasserne 42, 45 og det meste af klasse 41 (klasserne omfatter blandt andet undervisningsvirksomhed, design og udvikling af computer hardware og - software og juridisk virksomhed), idet mærket kan være beskrivende for egenskaber ved ydelserne i de nævnte klasser. 27 På den baggrund finder landsretten, at den varemærkeretlige beskyttelse, som Legaltech kan påberåbe sig med henvisning til selskabets varemærkeregistrering i klasserne 35, 36 og til dels 41, må afgrænses snævert. Brug af betegnelsen for ydelser, der har karakter af legaltech, eller som kendetegn for virksomheder, der udbyder sådanne ydelser, vil derfor ikke udgøre en krænkelse af Legaltechs varemærkeret, jf. herved også varemærkelovens § 10, stk. 1, nr.
- Efter bevisførelsen, herunder navnlig de fremlagte udskrifter af Legal IT’s hjemmeside og forklaring om karakteren af selskabets Vidne 3's ydelser, er det ikke godtgjort, at Legal IT har brugt betegnelsen ”LEGALTECH DENMARK” til andet end markedsføring af ydelser, der må anses at ligge inden for kerneområdet af begrebet legaltech. Der er ikke bevisligheder, som understøtter, at Legal IT fremadrettet agter at bruge betegnelsen ”LEGALTECH DENMARK” til andre formål. Legal IT’s brug af betegnelsen udgør derfor ikke en krænkelse af Legaltechs varemærkeret, og der er heller ikke grundlag for at antage, at der fremadrettet vil ske en krænkelse heraf. Det af Legaltech anførte vedrørende >JURATECH< kan, af de af Sø- og Varemærkenr. 1 Handelsretten anførte grunde, ikke føre til et andet resultat. Legaltech findes endvidere ikke ved den skete bevisførelse at have godtgjort, at Legaltech har udøvet en sådan erhvervsmæssig aktivitet under brug af kendetegnet "Legaltech”/”LEGALTECH”, at selskabet kan forhindre Legal ITs brug af betegnelsen ”LEGALTECH DENMARK” i medfør af markedsføringsloven. Landsretten har herved lagt vægt på navnlig, at Legaltech ikke har dokumenteret, hvorfra den erklærede indtægt i selskabet i 2022 på 80.000 kr. hidrørte, f.eks. ved fremlæggelse af fakturaer eller andre bevisligheder, der understøtter, at der har været en erhvervsmæssig aktivitet i selskabet, herunder aktivitet som knytter an til betegnelsen ”Legaltech”/”LEGALTECH”,, og at heller ikke i øvrigt har redegjort nærmere for selskabets Vidne 2 angivelige erhvervsmæssige aktivitet. Endvidere lægger landsretten til grund, at Legal IT i hvert fald siden 2019 har benyttet betegnelsen ”LEGALTECH DENMARK” i forbindelse med selskabets markedsføring af sine (legaltech-) forretningsområder. Landsretten stadfæster derfor den ankede del af Sø- og Handelsrettens dom, hvorved Legal IT blev frifundet for det, som nu er Legaltechs principale påstand, og frifinder Legal IT for Legaltechs subsidiære påstande 1-
- Sagsomkostningerne i sagen, som blandt andet angår påberåbte varemærker, skal til dels fastsættes i lyset af artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af
- april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle 28 ejendomsrettigheder (2004/48), som fortolket af EU-Domstolen i dom af
- juli 2016 i sag C-57/15 (United Video Properties). Da landsretten imidlertid ikke har modtaget oplysninger fra Legal IT om udgifter til advokat i forbindelse med ankesagen, har landsretten fastsat beløbet til 25.000 kr. til dækning af udgift til advokat ekskl. moms i det væsentlige efter landsretspræsidenternes vejledende satser i civile sager. Landsretten har herved lagt vægt på, at sagen ikke har nogen oplyst værdi samt på dens omfang og forløb for landsretten. THI KENDES FOR RET: Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes i det omfang, den er anket, således at Legal IT A/S frifindes for det, som nu er Legaltech ApS’ principale påstand, og Legal IT A/S frifindes for Legaltech ApS’ subsidiære påstand 1-
- I sagsomkostninger for landsretten skal Legaltech ApS inden 14 dage betale 25.000 kr. til Legal IT ApS. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.