ECLI:DK:VLR:2023:BS0000006278 Kendelse

Vestre Landsret holdt den

1. november 2009 kl. 12.45 møde på tingstedet i Århus. Som dommer fungerede landsdommer Lis Frost. Som retssekretær fungerede Medarbejder ved retten. Der foretoges: V.L. B-1950-09 Kærende, tidligere Domfældte mod Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Fremlagte bilag: - brev af
2. oktober 2009 fra advokat Merethe Stagetorn - brev af
3. oktober 2009 fra Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Sagens øvrige bilag var til stede. Ved kendelse af
4. september 2009 har Retten i Horsens stadfæstet indkærede, Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af
5. juli 2009 om ikke at prøveløslade Kærende, tidligere Domfældte (rettens nr. 1929/2009). Sagen er behandlet af landsdommerne Lis Frost, Marie S. Mikkelsen og Henrik Twilhøj. Landsretten afsagde K e n d e l s e: / -2Kærende, tidligere Domfældte har i kære af
6. september 2009, nedlagt påstand om, at hun skal prøveløslades inden for en af retten fastsat frist. I processkrift af
7. oktober 2009 har hun henholdt sig til den påstand og de anbringender, som fremgår af den påkærede kendelse. Indkærede, Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, har i processkrift af
8. oktober 2009 henholdt sig til det anførte i direktoratets redegørelse af
9. august 2009 samt til det anførte, der fremgår af byrettens dom. Landsrettens begrundelse og resultat: Efter straffelovens § 41, stk. 2, forudsætter løsladelse på prøve af en person, der er idømt fængsel på livstid, blandt andet, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig. I forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Ændringer som følge af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af hæftestraffen og prøveløsladelse af livstidsdømte mv.), L 146 fremsat den
10. december 1999, fremgår det under punkt 3.3., at straffelovens §§ 41-43 hviler på Straffelovrådets forslag om indførelse af en prøveløsladelsesordning for livstidsdømte. Under punkt 3.
11. om Straffelovrådets forslag hedder det blandt andet: "Straffelovrådet forudsætter, at de administrative afgørelser om prøveløsladelse træffes på grundlag af en konkret vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder af den pågældendes eventuelle farlighed svarende til den vurdering, som i dag foretages ved afgørelser om benådning. Det forudsættes herved også, at der som hidtil sker høring af Retslægerådet og anklagemyndigheden, forinden der træffes afgørelse i sagen. Straffelovrådet finder, at adgangen til domstolsprøvelse først bør indtræde efter afsoning / af 14 år af en livstidsstraf. Det er de særlig langvarige afsoninger, der giver mest anledning til at overveje en domstolskontrol. Her må det forventes, at spørgsmålet om vurdering af den dømtes farlighed ofte vil stå i forgrunden, men domstolene vil også have lejlighed til at vurdere, om andre grunde end farlighedshensyn, f.eks. kriminalitetens særlige grovhed og hensynet til retsfølelsen, kan begrunde en særlig langvarig frihedsberøvelse. " Af afsnittet "Til nr. 8 (straffelovens §§ 41-43)" fremgår blandt andet følgende: "Det indebærer bl.a., at der i forbindelse med en afgørelse om prøveløsladelse fra straf af fængsel på livstid skal foretages en konkret vurdering af den dømtes forhold svarende til / -3den vurdering, der i dag foretages ved afgørelser om løsladelse af livstidsdømte ved benådning Afgørelsen om, hvorvidt den dømte skal prøveløslades, vil således bero på en afvejning af samtlige sagens omstændigheder. I vurderingen skal bl.a. indgå oplysninger om risikoen for tilbagefald (recidiv) til kriminalitet og oplysninger om den dømtes farlighed. I vurderingen vil desuden skulle inddrages oplysninger om det hidtidige afsoningsforløb, herunder om den indsatte har været i stand til at administrere de lempelser i afsoningsforløbet, der er blevet tildelt den pågældende (udgang, ophold i åben anstalt, udstationering eller frigang mv.)." Kærende, tidligere Domfældte er dømt for forsætligt drab af en 4-årig og dennes mor ved at have brændt dem inde i en ejendom, og af en 7-årig, som ved ildspåsættelsen fik forbrændinger, der medførte døden. På den anførte baggrund og af de grunde, som byretten har anført, stadfæster landsretten den påkærede kendelse. T h i b e s t e m m e s: Byrettens kendelse stadfæstes. Statskassen betaler sagens omkostninger for landsretten. Sagen udsat på fastsættelse af salær til den beskikkede advokat, advokat Merethe Stagetom. Lis Frost / -4- / /