RETTEN I ODENSE - 5.afdeling Udskrift af dombogen DOM afsagt den 28. februar 2022 Rettens nr. 5-5742/2021 Politiets nr. 2300-72301-00019-20 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR.nr. (Født 1988) p.t. Enn

§ 244, stk.

1, jf. straffelovens § 81, nr. 12, vold, ved den 29. oktober 2019 ca. kl. 05.30, som indlagt i henhold til dom, på Psykiatrisk Afdeling, Sygehus, Adresse 1 i By at have kastet en kop med kaffe i hovedet på Forurettede 1, samt at have slået Forurettede 1 flere gange i hovedet. 2.

§ 266, trusler, ved fra et ukendt sted, på et ikke nærmere defineret tidspunkt den 8.

februar 2020, telefonisk at have truet Forurettede 2, idet tiltalte udtalte: ”Det ender med at jeg slår dig ihjel” , ”jeg burde tage en elefanthue og gem-me mig et sted til du kommer og ”hvis jeg ikke skal have dig, er der ingen der skal” eller lignende, hvilket var egnet til hos Forurettede 2 at fremkalde alvorlig frygt for hendes liv, helbred eller velfærd. 3.

§ 266, trusler, ved i forlængelse af det i forhold 2 beskrevne, ca.

kl. 22.45, via sms at truet Forurettede 2, idet tiltalte skrev: ”… Jeg burde fandme slå dig ihjStd 75274 / side 2 el.. jeg var bare et hak i dit bælte” , og ca. kl. 23.05 skrev: ”Ses lige pludselig når du mindst venter det og hvor du mindst venter det” , hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 2's liv, helbred eller velfærd. 4.

§ 123, vidnetrusler, ved fra et ukendt sted, i tidsrummet mellem den 20.

december 2019 og den

1. december 2019 ca. kl. 02.55, telefonisk og via e-mail at have truet Forurettede 2 i anledning af hendes forventede eller allerede afgivne for-klaring til politiet, idet tiltalte på Forurettede 2's telefonsvarer indtalte følgende be-sked: ”.. Jeg går til medierne og jeg går til politiet, hvis du ikke trækker din anmeldelse tilbage eller ringer til mig, så vi kan lave en aftale. Du styrer det selv, men du er fucking klam Forurettede 2” , hvorefter tiltalte sendte Forurettede 2 flere emails med følgende indhold: ”... din klamme so – burde næsten lave en Navn på dig” og ”… jeg bliver nød til at bruge hvad jeg har, hvis du ikke kontakter mig og vi kan finde en løsning” , hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 2's liv, helbred eller velfærd.
2. tyveri efter straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1, ved den
3. marts 2020 kl. 16.47 fra Føtex, Middelfartvej i Odense, at have stjålet en Armani gaveæske til en værdi af 411,75 kr. 6.

§ 216, stk.

1, jf. § 21, og § 216, stk. 1, jf. § 225, forsøg på voldtægt og voldtægt i form af andet seksuelt forhold end samleje (tidligere straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, jf. 21, og § 216, stk. 1, nr. 1, jf. § 225, forsøg på voldtægt og voldtægt i form af andet seksuelt forhold end samleje) og § 245, legemsangreb af særlig rå brutal og/eller farlig karakter, ved den 16. maj 2020 mellem ca. kl. 13.00 til kl. 15.00, i Forurettede 2's lejlighed, Adresse 2 i Odense, at have forsøgt at have samle-je og at have haft andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede 2, der ikke havde samtykket heri, idet tiltalte ved vold og trusler om vold og under anvendelse af den i situationen i øvrigt liggende trussel om yderligere anvendelse af vold forsøgte at tiltvinge sig samleje med Forurettede 2, idet tiltalte, da Forurettede 2 afslog på ny at indlede et for-hold til tiltalte, skubbede Forurettede 2 ned i en sofa, lagde sig ind over hende og forsøgte at tage bukserne og trusserne af hende, som det lykkedes tiltalte at trække ned bagpå, samtidig med at han befølte hende på kroppen herunder på brysterne, alt i den hensigt at tiltvinge sig samleje med hende, ligesom til-talte, da Forurettede 2 satte sig til modværge, græd og skreg og råbte ”stop” , tildelte Forurettede 2 flere knytnæveslag i hovedet og flere gange henholdsvis holdt Forurettede 2 for munden og næsen, og flere gange tog kvælertag om Forurettede 2's hals, så hun ikke kunne få luft, ligesom tiltalte verbalt truede Forurettede 2 med at få hende til at besvime og slå hende bevidstløs, ”hvis hun ikke holdt kæft” , ligesom tiltalte udtalte, at Forurettede 2 kunne få det på / side 3 den hårde eller bløde måde, og at hun skulle holde op med at græde og at tiltalte ellers ville give hende noget at græde over, hvorefter tiltalte trak Forurettede 2's bukser og trusser længere ned, i hvilken forbindelse tiltalte begyndte at trække sine egne bukser ned, stadig i den hensigt at tiltvinge sig samleje med Forurettede 2, hvilket imidlertid, på grund af Forurettede 2's verbale pro-tester i form af bl.a. skrigen og råben op, og udtalelser om at hun ikke kunne få luft og på grund af Forurettede 2's fysiske modstand ved bl.a. at kradse og bide tiltalte, der i denne forbindelse tildelte Forurettede 2 yderligere slag i an-sigtet med albuen, medførte, at tiltalte måtte opgive sit forehavende, hvoref-ter tiltalte under anvendelse af den i situationen liggende trussel om yderlige-re anvendelse af vold tiltvang sig andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede 2, idet tiltalte trak Forurettede 2's bukser og trusser helt ned til hendes ankler, spredte hendes ben og tvang Forurettede 2 til at tåle, at tiltalte befølte hendes kønsdele og herunder stak flere fingre op i hendes skede og udtalte : ” Du lugter som om, du har været sammen med en anden” eller lignende. 6 a.

§ 266, trusler, og straffelovens § 123, vidnetrusler, ved den 16.

maj 2020 ca. kl. 12.20 før det i forhold 6 passerede på e-mail at have truet Forurettede 2, idet tiltalte til hende skrev: ”Måske tager jeg dig med i døden din fucking luderso” , hvilket alt var egnet til hos Forurettede 2, at fremkalde alvorlig frygt for sit liv, helbred og/eller vel-færd, ligesom tiltalte samme dag, umiddelbart efter det i forhold 6 passerede i Forurettede 2's lejlighed, Adresse 2, i Odense, at have foru-lempet Forurettede 2 med trusler om vold i anledning af hendes for-ventede eller allerede afgivne forklaring til politiet eller i Retten om det i for-hold 6 passerede, idet tiltalte til Forurettede 2 udtalte: ”Hvis du anmelder det her, slår jeg dig ihjel!” eller lignende. 7.

§ 266, trusler, ved i perioden fra den 24.

april 2020 kl. 21.11 til den

1. april 2020 kl. 21.13 henholdsvis på e-mails og på telefonsvarer tilhørende Forurettede 2, at have fremsat trusler mod Forurettede 2, idet tiltalte på telefon-svareren fra den
2. april 2020 kl. 21.24 til den
3. april 2020 kl. 10.15 hav-de indtalt ikke under 16 beskeder med trusler mod Forurettede 2, idet tiltalte udtalte følgende trusler: Den
4. april 2020: Kl. 21:24 ”Ring tilbage til mig ellers får det konsekvenser Forurettede 2, det bliver bare værst for sig selv” Kl. 21:28 ”Ta’ din telefon Forurettede 2 ellers lover jeg dig inden for et halvt år til et år, så arbejder du ikke med mennesker mere, så har du mistet din lampe, du har mistet alle dine lamper, du har mistet din bil, du har mistet alle dine møb- / side 4 ler. Det kommer til at gå rigtig rigtig, rigtig stærkt, ring til mig eller ta’ din telefon det er sidste chance nu” Kl. 21:29 ”Godt der er krig Forurettede 2… Held og lykke med det hele” Kl. 21:33 ”Forurettede 2 tusindpik mand! Du er så fucking nem og klam og billig og luderagtig… jeg kommer til fucking van… vansire dit ansigt mand!, din fuck-ing klamme so mand!” Kl. 21:43 ”Der mistede Person 1 sit arbejde, der døde Kat, der fik olie Forurettede 2… Forurettede 2 olie i ansigtet og var helt skamferet… fuck dit liv mand!... du er færdig mand!” Kl. 21:47 ”Tager du ikke din telefon nu Forurettede 2 så får det fatale konsekven-ser… ikke kun for dig men også for mig… og for Person 1… det får rigtig rigtig rigtig store konsekvenser og jeg mener det” Kl. 21:48 ”Du er færdig mand!... du er fucking færdig” Kl. 23:36 ”Din fucking ludertøs mand!... jeg slår dig ihjel mand!” Den
5. april 2020: Kl. 00:22 ”Jeg slår dig seriøst ihjel man!... din fucking luder mand!” Kl. 00:25 ”Jeg skal nok sørge for at du får stomipose mand!... så du bliver kvalt i dit eget lort mand!... din klamme fucking luder mand!” Kl. 00:42 ”Forurettede 2!... Du skal dø mand!... din fucking luder mand!” Kl. 00:47 ”Mærk dig mine ord… du er død mand!” Kl. 01:15 ”Glæd dig til jeg fanger dig mand!... du er så færdig din lille brugte luder mand!” Kl. 08:55 ”Der kommer til at ske dig noget meget meget meget slemt snart… hvis du ikke tager den telefon” Kl. 09:53 ”Næste gang du ser mig… der mærker du en kniv i ryggen” Kl. 10:15 ”Du vil bare gerne dø mand!... din lille luder mand!” , eller lignende ligesom tiltalte i perioden fra
6. april 2020 kl. 21:11 til
7. april 2020 kl. 21:13 sendte ikke under 8 e-mails til Forurettede 2, i hvilke tiltalte til hende skrev følgende truende beskeder: Den
8. april 2020: / side 5 Kl. 21:11 ”Ta den… Ender med jeg kommer hjem til dig i nat og sætter ild til det hele” Kl. 21:16 ”Der er krig hvis du ikke tager den…” Den
9. april 2020: Kl. 21:07: ”Jeg finder dig når du mindst venter det… om der skal gå år… Jeg får min hævn” Kl. 21:12 ”Så er der krig” Kl. 21:41 ”Du tager telefonen nu ellers får det virkelig store konsekvenser for os begge to… inklusiv Person 1” Kl. 21:45 ”Du fik muligheden. Du valgte det selv” Kl. 23:43 ”Snart er der ingen der vil kneppe dig når dit ansigt er maltrakte-ret” , Den
10. april 2020 Kl. 21:13 ”Vi ses når du mindst venter det… har allerede fundet ud af hvor-dan, hvor og hvornår jeg fanger dig” eller lignende hvilket alt var egnet til hos Forurettede 2 at fremkalde alvorlig frygt for sit eget eller andres liv og/eller helbred og velfærd. 8.

§ 123, vidnetrusler, ved den 29.

april 2020 ca. kl. 16.10 på Adresse 2 i Odense, at have forulempet Forurettede 2 med trusler om vold i anledning af hendes forventede eller allerede afgivne forklaring til politiet eller i Retten om en straffesag omhandlende vold og trusler begået af tiltalte mod Forurettede 2, idet tiltalte til Forurettede 2 udtalte: ”Hvis du ikke trækker anmeldels-en tilbage, så slår jeg dig ihjel” eller lignende. 9.

§ 216, stk.

1, jf. § 225, jf. 21, forsøg på voldtægt i form af andet seksuelt forhold end samleje (tidligere straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2, jf. § 260, jf. § 21, forsøg på at tiltvinge sig an-det seksuelt forhold end samleje ved ulovlig tvang), ved på et ikke nærmere oplyst tidspunkt i perioden fra ca.

1. april 2020 til
2. maj 2020, på Adresse 2 i Odense, at have forsøgt at få an-det seksuelt forhold end samleje med Forurettede 2, der ikke havde samtykket heri, idet tiltalte fremsatte trusler over for Forurettede 2 om, at han ville gå til pressen og offentliggøre strafbart forhold begået af Forurettede 2, hvis hun ikke gav ham et handjob, hvilket imidlertid / side 6 mislykkedes da Forurettede 2 nægtede dette. 10.

§ 216, stk.

1, jf. § 21 og § 216, stk. 1, jf. § 225, forsøg på voldtægt og voldtægt i form af andet seksuelt forhold end samleje (tidligere straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, jf. 21, og § 216, stk. 1, nr. 1 jf. § 225, forsøg på voldtægt og voldtægt i form af andet seksuelt forhold end samleje), ved den 3. maj 2020 ca. kl. 13.00, i lejligheden Adresse 3 i Odense, at have forsøgt at have samleje og at have haft andet seksuelt for-hold end samleje med Forurettede 2, der ikke havde samtykket heri, idet tiltalte ved vold og trusler om vold og under anvendelse af den i situatio-nen i øvrigt liggende trussel om yderligere anvendelse af vold forsøgte at til-tvinge sig samleje med Forurettede 2, idet tiltalte, da han skulle til at forlade lejligheden, i stedet for bed Forurettede 2 i skulderen, skubbede hende ind på et værelse og ned i en seng, hvorefter tiltalte, i den hensigt at tiltvinge sig samleje med Forurettede 2, mod hendes verbale prote-ster og råben op og fysiske modstand bl.a. ved med begge arme mod tiltaltes bryst at forsøge at skubbe tiltalte væk, trak Forurettede 2's bukser og trusser af hende ned til knæene, i den hensigt at tiltvinge sig samleje med hende, hvilket imidlertid mislykkedes, idet tiltalte, på grund af Forurettede 2's mod-stand, måtte opgive sit forehavende, hvorefter tiltalte under anvendelse af den i situationen liggende trussel om yderligere anvendelse af vold tiltvang sig andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede 2, idet tiltalte tvang Forurettede 2 til at tåle, at tiltalte befølte hendes kønsdele og herunder stak flere fingre op i hendes skede og udtalte : ” Du har været sammen med en an-den” eller lignende. 11.

§ 216, stk.

1, jf. 21, forsøg på voldtægt, (tidligere straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, forsøg på voldtægt), ved den 4. maj 2020 ca. kl. 23.00 på Forurettede 2's bopæl, Adresse 2 i Odense, at have forsøgt at have samleje med Forurettede 2, der ikke havde samtykket heri, idet tiltalte ved vold og trusler om vold og under anvendelse af den i situationen i øvrigt liggende trussel om yderligere anvendelse af vold forsøgte at tiltvinge sig samleje med Forurettede 2, idet tiltalte tildelte Forurettede 2 flere skub ind i soveværel-set, og dér tildelte hende yderligere skub så Forurettede 2 faldt ned i sin seng, hvorefter tiltalte, mens Forurettede 2 lå på ryggen i sengen med tiltalte sid-dende på knæ mellem sine spredte ben, i den hensigt at tiltvinge sig samleje med Forurettede 2, fastholdt Forurettede 2 om benene, og på trods af Forurettede 2's forsøg på at komme væk og forsøg på at frigøre sig fra tiltaltes greb ved at skubbe til tiltalte og sparke ud efter tiltalte, flere gange tog hårdt fat i Forurettede 2's ben med blå mærker på benene til følge, ligesom tiltalte tildelte Forurettede 2 slag i ansigtet med flad hånd, stadig i den hensigt at tiltvinge sig samleje med hende, hvilket imidlertid mislykkedes, idet tiltalte måtte opgive sit forehavende på grund af Forurettede 2's modstand. / side 7 12.

§ 123, vidnetrusler, ved den 4.

maj 2020 umiddelbart efter det i forhold 11 passerede, under kør-sel i bil fra Forurettede 2's bopæl, Adresse 2, i Odense, til Psykiatrisk afdeling i Odense, at have forulempet Forurettede 2 med trusler om vold i anledning af hendes forventede eller allerede afgivne forklaring til poli-tiet eller i retten om det i forhold 11 passerede, idet tiltalte til Forurettede 2 udtalte: "Hvis du anmelder det her, så kan det godt være jeg får en anbringel-sesdom, men når jeg er færdig med den, så finder jeg dig og slår dig ihjel og får en ny anbringelsesdom" eller lignende. 13.

§ 266, trusler, ved den 16.

maj 2020 mellem kl. ca. 13.00 og 15.00 på Adresse 2 i Odense, forud for det i forhold 6 passerede, flere gange at have fremsat trusler mod Forurettede 2, idet tiltalte til Forurettede 2 ud-talte: ”hvis du ikke vil have kontakt med mig mere slår jeg dig ihjel” eller lig-nende, ligesom han kort derefter igen truede Forurettede 2 på livet, idet han udtalte: ”jeg kommer hjem til dig om natten og slår dig ihjel med et koben” , hvilket alt var egnet til, hos Forurettede 2, at fremkalde alvorlig frygt for sit liv, helbred og/eller velfærd. 14.

§ 291, stk.

2, jf. § 81 nr. 12, hærværk, ved den 16. juli 2020 ca. kl. 23.30, som indlagt i henhold til dom, på Retspsykiatrisk Afdeling, Afsnit 1, Sygehus, Adresse 1 i By, at have begået hærværk af betydeligt omfang, idet tiltalte ødelag-de flere møbler, ødelagde flere vinduer, herunder knuste flere ruder i flere vinduespartier og ødelagde flere ophængte alarmer, alt hvorved der skete skade for et p.t. uoplyst beløb. 15.

§ 119, stk.

1, jf. § 81, nr. 12, vold og trusler om vold mod offentligt ansatte, ved den 5. oktober 2020 ca. kl. 10.00, som indlagt i henhold til dom, på Retspsykiatrisk Afdeling, Afsnit 1, Sygehus, Adresse 1 i By, at have udøvet vold og fremsat trusler om vold mod tjenestegø-rende sygeplejerske Forurettede 3, idet tiltalte truende gik tæt på Forurettede 3 og spyttede ham i ansigtet, ligesom tiltalte til Forurettede 3 udtalte, at han nok skulle finde Forurettede 3, når han blev udskrevet, og at Forurettede 3 ville blive kneppet hårdt eller lignende. 16.

§ 244, stk.

1, jf. § 81, nr. 12, vold, ved den 5. januar 2021 ca. kl. 14.00, som indlagt i henhold til dom, på Rets- / side 8 psykiatrisk Afdeling, Afsnit 2, Sygehus, Adresse 1 i By, at have tildelt Forurettede 4 et knytnæveslag i ansig-tet, hvorved Forurettede 4 faldt omkuld, hvorefter tiltalte tildelte Forurettede 4 flere spark på kroppen og flere gange tildelte Forurettede 4 flere spark mod ansigtet, hvilke spark Forurettede 4 blokerede med sine arme. 17.

§ 244, jf.

§ 81, nr. 12, vold, ved den 5. januar 2021 kl. 20.20, som indlagt i henhold til dom, på Retspsykiatrisk Afdeling, Afsnit 2, Sygehus, Adresse 1 i By, at have tildelt Forurettede 5 2 knytnæveslag i ansigtet (flere slag i ansigtet med knyttet hånd), hvorefter tiltalte, da Forurettede 6 forsøgte at gå imellem tiltalte og Forurettede 5, tildelte Forurettede 6 et knytnæveslag i ansigtet og et spark i ma-ven. 18.

§ 119, stk.

1 og § 260, nr. 1, jf. § 81, nr. 12, vold og trusler om vold mod offentligt ansatte og ulovlig tvang, ved den 3. februar 2021 ca. kl. 18.25, som indlagt i henhold til dom, på Retspsykiatrisk Afdeling, Afsnit 2, Sygehus, Adresse 1 i By, at have udøvet vold og truet med at udøve vold mod tjenestegø-rende social- og sundhedsassistent Forurettede 7, idet tiltalte bag-fra greb fat i Forurettede 7's håndled og fastholdt hendes arm på ryggen mens tiltalte holdt rundt om Forurettede 7 med den anden arm og truen-de holdt en ikke nærmere identificeret genstand, muligvis en tandbørste eller lignende, truende mod hendes hals og truende beordrede hende til at lukke dør 1 til ”slusen” op, hvilket han ved de beskrevne trusler tvang Forurettede 7 til at gøre, hvorefter han pressede hende over til dør 2 i ”slusen” , hvor tiltalte stadig fastholdt Forurettede 7's ene arm og stadig holdt den tidligere nævnte genstand truende mod hendes hals og truende beordrede hende til også at låse dør 2 i ”slusen” op, hvilket imidlertid ikke kunne lade sig gøre, da dør 1 ikke var lukket, hvorfor tiltalte vendte sig om mod tjene-stegørende social- og sundhedsassistent Forurettede 8 og tjenestegørene sygeplejerske Forurettede 9, der begge var kommet til ”slusen” efter at have set den indledende episode med Forurettede 7, hvorefter tiltalte, under anvendelse af den i situationen liggende trussel om yderligere anvendelse af vold mod de tre tilstedeværende personaler, truende gik frem mod Forurettede 9 og truende beordrede hende til at lukke dør 1 u-defra, idet tiltalte truende udtalte ”luk så den dør” eller lignende, hvilket til-talte således, under anvendelse af den i situationen liggende trussel om vold mod de tre tilstedeværende personaler, tvang Forurettede 9 til at gøre, såle-des at tiltalte, Forurettede 7 og Forurettede 8 nu befandt sig i ”slusen” mellem dør 1 og dør 2, hvorefter tiltalte igen vendte sig mod Forurettede 7, stadig med greb i Forurettede 7's håndled og med genstanden truende holdt op mod hendes hals og i øvrigt under anvendelse af / side 9 den i situationen liggende trussel om vold mod de tilstedeværende persona-ler, Forurettede 7 og Forurettede 8, tvang Forurettede 7 til at åbne dør 2 til ”slusen” , hvorefter tiltalte løb fra stedet. 19.

§ 119, stk.

1, jf. § 81, nr. 12, vold og trusler mod offentligt ansatte, ved den 3. februar 2021, ca. kl. 19.35, efter den i forhold 18 nævnte flugt og efter at være blevet anholdt af politiet, på et ikke nærmere oplyst sted på Brovejen i By, og under den efterfølgende transport til Odense Politi-gård, flere gange at have fremsat trusler mod tjenestegørende polititjeneste-mand, Forurettede 10, idet han til Forurettede 10 bl.a. udtalte ”fuck hvor skal du dø” , ”det bliver en langsommere og mere smertefuld død end du kan forestille dig” , ”jeg slår dig ihjel” , ”hele din familie bliver udslettet, og jeg starter med den mindste” , ”jeg knepper din søster” , ”jeg nakker dig” og ”fuck jeg smadrer dig, bare vendt til jeg finder dig efter det her, så skal du dø” , ”fuck hvor skal du dø og mens du dør knepper jeg din kollega Forurettede 11” , ”fjern dig fra min nakke eller jeg dræber dig” , ”jeg nakker dig, når jeg finder dig” og ”hvis jeg var dig ville jeg bede til gud, for du kommer til at miste alt, bare vent” eller lignende, ligesom tiltalte fremsatte trusler mod tjenestegøren-de polititjenestemand Forurettede 11, idet tiltalte til hende udtalte ”jeg knepper dig Forurettede 11” eller lignende. 20.

§ 121, jf.

§ 81, nr. 12, hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale overfor offentligt ansatte, ved den 3. februar 2021, ca. kl. 19.35, efter den i forhold 18 nævnte flugt og efter at være blevet anholdt af politiet, på et ikke nærmere oplyst sted på Brovejen i By, og under den efterfølgende transport til Odense Politi-gård, at have kaldt tjenestegørende polititjenestemand Forurettede 10 for ”træl” , ”din hund” , ”svans” og ”landsforræder” eller lignende. 21.

§ 119, stk.

1, og straffelovens § 121, trusler og vold mod nogen i offentlig tjeneste, hånd og anden fornærmelig tilta-le overfor ansatte i offentlig tjeneste, ved den

1. juni 2021 ca. kl. 10.00 i Nyborg Fængsel, Vindingevej 36 i Nyborg, at have overfaldet tjenestegørende fængselsbetjent Forurettede 12, ID-nr. 1, med trusler om vold, idet tiltalte via cellens kaldeanlæg til fængselsbetjent Forurettede 12 truende udtalte "hvis du vi have krig, skal du nok få det" eller lignende, ligesom tiltalte kaldte fængselsbetjent Forurettede 12 for en hund, ligesom tiltalte kort herefter igen via kaldeanlægget overfor fængselsbetjent Forurettede 12 truende udtalte "jeg klapper dig en på hovedet Forurettede 12", "jeg kommer efter dig, når jeg kom-mer ud herfra Forurettede 12", jeg skal nok finde dig" og "hvis du vil have krig, skal du nok få det" eller lignende.
2. / side 10

§ 119, stk.

1, trusler om vold og vold mod nogen i offentlig tjeneste, ved den 30. juni 2021 ca. kl. 12.00 i Nyborg Fængsel, Vindingevej 36 i Nyborg, at have overfaldet tjenestegørende fængselsbetjent Forurettede 13, ID-nr. 2, med vold og tjenestegørende fængselsbetjent Forurettede 14, ID-nr. 3, med trusler om vold og vold, idet tiltalte først tildelte fængselsbetjent Forurettede 13 et knytnæveslag i ansigtet, hvorefter tiltalte henvendt til fængselsbetjent Forurettede 14 truende udtalte "skal du også have en" eller lignende, hvorefter tiltal-te slog ud efter fængselsbetjent Forurettede 14's ansigt med knyttet hånd i den hen-sigt at tildele fængselsbetjent Forurettede 14 et knytnæveslag i ansigtet, hvilket imidlertid mislykkedes, idet fængselsbetjent Forurettede 14 undveg slaget, hvorefter tiltalte på ny tildelte fængselsbetjent Forurettede 13 et knytnæveslag i ansigtet, lige-som tiltalte i det efterfølgende forløb tildelte fængselsbetjent Forurettede 13 et spark på kroppen/i maven og yderligere flere gange slog ud efter fængsels-betjent Forurettede 13's ansigt i den hensigt at tildele fængselsbetjenten yderligere knytnæveslag i ansigtet, hvilket imidlertid mislykkedes, idet fængselsbetjen-ten undveg slagene. 23.

§ 119, stk.

1, trusler om vold og vold mod nogen i offentlig tjeneste, ved den

1. august 2021 mellem kl. ca. 8.00 og 8.30 i Københavns Fængsler, Vigerslev Allé 1 i København, at have overfaldet tjenestegørende fængselsbetjent Forurettede 15, ID-nr. 4, et knytnæveslag i ansigtet, hvilket slag fængselsbetjent Forurettede 15 forsøgte at afværge med sine hænder, som ligeledes blev ramt, alt med en brækket finger til følge. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelovens § 70, stk. 1, og stk. 2, idømmes forvaring. Anklagemyndigheden har samtidig nedlagt påstand om, at foranstaltningen idømt ved Retten i Odenses dom af
2. april 2017 ophæves. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1-4 og 6-23, men erkendt sig skyldig i forhold
3. Tiltalte har over for påstanden om forvaring påstået, at der i stedet udmåles en tidsbestemt straf. Forurettede 1 har påstået, at tiltalte skal betale 2.345 kr. i godtgørelse og erstatning med procesrente fra den
4. februar 2022 (forhold 1). Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse. / side 11 Forurettede 2 har påstået, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i tortgodtgørelse med procesrente fra den
5. februar 2022 (forhold 2-4 og 6-13). Tiltalte har bestridt grundlaget for erstatningskravet, men har ikke bestridt opgørelsen af kravet. Psykiatrien i Region Syddanmark har påstået, at tiltalte skal betale principalt 70.304,75 kr., subsidiært 65.609,66 i erstatning (forhold 14). Tiltalte har anerkendt såvel erstatningspligten som opgørelsen af den subsidiære påstand. Fængselsbetjenten Forurettede 13, ID-nr. 2, har påstået, at tiltalte skal betale 45.795 kr. i godtgørelse for svie og smerte med procesrenter fra den
6. ja-nuar 2022 (forhold 22). Tiltalte har anerkendt såvel erstatningspligten som kravets størrelse. Fængselsbetjenten Forurettede 15, ID-nr. 4, har påstået, at tiltalte skal betale 3.010 kr. i godtgørelse for svie og smerte med procesrenter fra den
7. janu-ar 2022 (forhold 23). Tiltalte har bestridt grundlaget for erstatningskravet, men har ikke bestridt opgørelsen af kravet. Sagens oplysninger Der er afgivet forklaring af Tiltalte (alle forhold med undtagelse af forhold 6a) og af vidnerne Forurettede 1 (forhold 1), Forurettede 2 (forhold 2-4 og 6-13), speciallæge i retsmedicin Vidne 1 (forhold 6 og 11), politibetjentene Vidne 2 og Vidne 3 (forhold 8), Vidne 4 og Vidne 5 (forhold 14), Vidne 6 og Forurettede 3 (forhold 15), Forurettede 4 (forhold 16), Forurettede 5 og Forurettede 6 (forhold 16 og 17), Forurettede 7 (forhold 16 og 18), Forurettede 8 og Forurettede 9 (forhold 18), politibe-tjentene Forurettede 10 og Forurettede 11 (forhold 19 og 20), fængs-elsbetjentene Forurettede 12 og Vidne 7 (forhold 21), fængselsbetjentene Forurettede 13, Forurettede 14 og Vidne 8 (forhold 22), samt fængelsbetjentene Forurettede 15 og Vidne 9 (forhold 23). Tiltalte har under sagens hovedforhandling den 12., 13,
8. og
9. januar 2022 afgivet forklaring til retsbogen, hvoraf følgende fremgår he-rom: / side 12 "Tiltalte forklarede om forhold 15 blandt andet, at han husker forhol-det. Han husker, at personalet havde vækket ham om morgenen og ransaget hans værelse. Han gik ned ad gangen med personalet bag sig. Forurettede 3 kom ud fra kontoret og gjorde fagter i luften med sine albuer tæt på tiltaltes ansigt. Tiltalte sagde "så gør det da!" og lod som om, han spyttede efter Forurettede 3, hvorefter han gik videre. Han ramte ikke Forurettede 3 med spytteriet. Der var kun tale om luft - ikke en rigtig spytklat. Han husker ikke, om han også fremkom med trusler. Forurettede 3 "frontede" ham og gik hen mod ham, så han blev presset fra begge sider. Der havde den pågældende dag været 10 personer til stede, da tiltalte blev vækket . Han husker ikke hvem, eller om Vidne 6 var der. På væ-relset havde han en mobiltelefon, som han gav til personalet. Han sagde til dem, at han ikke ville tale med dem uden sin bistandsværge. Han var utilfreds med, at han var blevet vækket og det med med telefonen. Om der blev talt om, at han ikke måtte ryge på stuen, husker han ikke. Han havde vist røget på stuen dagen før. Han husker ikke, om han sagde noget til Forurettede 3, der kunne opfattes truende. Foreholdt at Forurettede 3 overfor politiet skulle have forkla-ret, at tiltalte havde sagt noget med, at han ville finde Forurettede 3 og knep-pe ham hårdt, forklarede tiltalte, at han ikke har sagt sådan. Personalet sagde, at der ville blive indgivet politianmeldelse, og han sagde, at det var fint, da det var Forurettede 3, der havde truet ham med albuen. Han blev påvirket, da Forurettede 3 gjorde fagter med albuen, og det kan godt være, at han i den forbindelse sagde noget truende. Han husker ikke, hvor tæt personalet var på ham ude på gangen, men dem bag ham var meget tæt på, og Forurettede 3 kom tæt på, så han blev presset fra begge sider. Tiltalte forklarede om forhold 1 blandt andet, at Forurettede 1 var en anden patient på afdelingen. De havde ikke nogen uoverensstem-melser op til den
10. oktober
11. Den pågældende dag stod de på gangen og diskuterede. Hvad de diskuterede, husker tiltalte ikke. Til-talte havde en halv kop kaffe med mælk i hånden. Kaffen var i et en-gangsbæger og var halvlunken. Det endte med, at Forurettede 1 nikkede tiltalte en lille skalle, som ramte ham på næsen. Han fik efterfølgende et rødt mærke på næsen, så det var ikke meget alvorligt. Efter at han var ble-vet ramt, trådte tiltalte et skridt tilbage og pr. refleks hældte han kaffen i hovedet på Forurettede
12. Kaffen var slet ikke varm. Forurettede 1 løb ind på sit væ-relse, mens han skreg. Tiltalte gik også derfra, men han fulgte ikke ef-ter Forurettede
13. Personalet kom og og trak tiltalte ind på sit værelse. De spurgte, om lægen eller sygeplejersken skulle komme og se mærket på hans næse, men det afviste han, da det ikke var noget særligt. Han kan ikke huske, hvem der spurgte. Forurettede 1 gik ude på gangen og råbte, at han ville slå til- / side 13 talte ihjel. Tiltalte blev efterfølgende flyttet til en anden afdeling. Han kan ikke afvise, at han kan have provokeret Forurettede 1, men han har ikke slået ham. Der sad personale på kontoret, som så, hvad der skete og kom løbende ud med det samme. De kom ikke på grund af larmen, men fordi de så det. Inde på værelset sagde de til ham, at de havde set episoden. Tiltalte forklarede om forhold 5 blandt andet, at det er rigtigt, at han begik butikstyveri som bekrevet i anklageskriftet. Han havde en dårlig dag og var trist. Han savnede opmuntring, og det endte med, at han stjal en gaveæske med Armani parfume. Han ville nok bruge parfumen selv. Alarmen gik, da han passerede kasseapparatet, hvorefter han løb. Personalet løb efter ham og fangede ham. Han stoppede og talte med dem. Han prøvede igen at løbe, men personalet fangede ham igen. Der-efter kom politiet. Forretningen fik gaveæsken tilbage, og han blev sig-tet. Han husker ikke værdien af gaveæsken, men det kan godt passe, at den var som angivet i anklageskriftet. Vedrørende forhold 14 forklarede tiltalte blandt andet, at han følte sig presset over at være på afdelingen. Han havde udtrykt ønske om at bli-ve flyttet til en anden region, da han følte, at han blev behandlet dårligt. En af grundene hertil var, at personalet på afdelingen var hans ekskæ-reste Forurettede 2's tidligere kollegaer. Han følte sig ikke tryg og kun-ne mærke, at de havde noget imod ham. Lægen havde sagt, at hun ville hjælpe ham med at blive flyttet, men det gjorde hun ikke. Tiltalte havde set en anden patient smadre afdelingen og blive flyttet på grund af det. Tiltalte tænkte derfor, at han ville gøre det samme. Han er ked af, at han gjorde det, men han var desparat. Tidligere på dagen havde han sagt til personalet, at han nok snart ville smadre hele afdelingen. Den kvindelige ansatte sagde, at hun forstod hans situation, og at hun håbe-de, at han ikke ville gøre dem noget. Til det havde han svaret, at det kunne han aldrig finde på. Om aftenen var der en anden patient, der fik lov til at få cornflakes. Tiltalte måtte kun få havregryn, og det fik bæ-geret til at flyde over. Det er rigtigt, at han ødelagde møbler osv. på afdelingen. Han ødelagde også to vinduer, idet der kom en revne i vinduerne. De blev altså ikke som sådan knust. Han rev også alarmer ned fra loftet, men han mener ikke, at loftpladerne også røg med ned. Der kom en fra personalet ud og talte med ham, mens han gjorde det. Hun sagde, at det var for dumt, at politiet kom, og at han ville blive bæltefikseret. Det vidste han godt ville ske. De andre fra personalet løb ind på kontoret. Han stoppe-de selv sin hærgen. Hvorfor ved han ikke. Der var ingen, der sagde el-ler gjorde noget. Han satte sig i sofaen, og der sad han, indtil politiet kom. Politiet havde skjolde med, og han bad dem slappe af. Forinden havde politiet stået udenfor et vindue og kigget på ham. Han husker ik- / side 14 ke, hvad politiet sagde til ham. De havde en seng med. Han lagde sig frivilligt op i sengen og medvirkede til bæltefikseringen. I tilknytning til anklagerens dokumentation af fotorapport af
14. juli 2020 (ekstrakten, side 750-760), hvor ødelæggelserne ses, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvor lang tid tid der gik, før der igen var ro på afdelingen. I tilknytning til anklagerens dokumentation af afdelingens erstatningskrav (ekstrakten, side 763, 764 og 769), forklarede tiltalte, at han ger-ne vil erstatte det ødelagte. Han havde forud for episoden sagt til lægen, Person 2, at han ville flyttes, og at han ikke syntes, det var rart at være på afdelingen, når han vidste, at hans ekskæreste, Forurettede 2, havde arbejdet der i 9 år. I starten sagde Person 2, at hun ville hjælpe, men så begyndte hun at skrive noget i behandlingsplanerne, som ikke passede og begyndte at give ham flere forskellige slags medicin, som gjorde ham syg. Han fik blandt andet Abilify og Oxapax. Han fik i alt 6 forskellige præparater. Han har før fået Abilify. Nogle gange er det godt for ham, og andre gange kan han blive psykotisk og bevæge sig meget. Når det sker, får han kropslig uro og går 35.000 - 40.000 skridt om dagen, hvilket personalet havde regi-stereret med en skridttæller. Der gik flere måneder, fra han første gang bad om at blive flyttet, og til han begik hærværket. Han ved ikke, om han decideret havde planlagt at begå hærværk. Han kunne mærke, at han var presset, og at han ville gøre et eller andet. Om forhold 16 forklarede tiltalte blandt andet, at dagen startede med, at Forurettede 4 besvimede inde i fællesstuen og slog hove-det, så det blødte. Forurettede 4 fik derfor bandage på. Da tiltalte gik ned i fællesstuen nogle timer senere, kom Forurettede 4 helt op i hovedet på ham og sagde, at han ville have en pakke smøger fra tiltalte. Tiltalte sagde til Forurettede 4, at han han gerne ville give ham de 6 smøger, som tiltalte tidlige-re havde lånt, eller for den sags skyld en hel pakke, men at Forurettede 4 ikke skulle true ham. Forurettede 4 gik meget tæt på og var meget truende med øj-nene. Tiltalte bakkede og skubbede Forurettede 4 væk for at holde Forurettede 4 på afstand. Han sparkede også Forurettede 4 en gang over skinnebenet for at få ham til at gå væk. De stod begge lige ud for kontoret. Forurettede 4 stoppede og sagde, at tiltalte var en luder og en hund. Personalet kom ud, straks da de så tiltalte sparke Forurettede
15. Personalet skilte dem ad, og han kom ned på sit værelse. Foreholdt at Forurettede 4 og et vidne skulle have forklaret til politiet, at tiltal-te på et tidspunkt skulle have sparket Forurettede 4 i hovedet, mens han lå ned, bestred tiltalte dette. Han mener kun, at han skubbede Forurettede
16. Han har ikke slået ham i ansigtet med knytnæve, og Forurettede 4 faldt ikke om. Tiltalte ville ikke slå Forurettede 4 i hovedet, fordi Forurettede 4 i forvejen havde hul i / side 15 hovedet og havde bandage på. Forurettede 7 er den ansatte fra afdelingen, som tiltalte truede med tandbørsten, da han stak af. Tiltalte husker ikke, om hun var til stede under denne episode. Tiltalte forklarede om forhold 17 blandt andet, at han husker Forurettede 5 og Forurettede
17. Tiltalte blev den på-gældende dag lukket ud af sit værelse efter episoden med Forurettede 4, hvo-refter han gik ud i rygegården og tændte en cigaret. Forurettede 5 og Forurettede 6 begyndte at sparke på en rude ud mod rygegården. Han bad dem om at stoppe, fordi det larmede helt vildt. Han var også træt og havde hoved-pine. De kom ud i gården, hvor Forurettede 6 satte sig på bænken. Forurettede 5 stod op ved siden af. Der var ikke lagt op til en konfrontation. Forurettede 5 gav pludselig tiltalte to knytnæveslag i ansigtet. Det skete, mens tiltalte ikke var klar på det, fordi han stod op så ned i jorden. Forurettede 5 kendte vist Forurettede 4, og det havde måske noget at gøre med episoden tidligere på dagen. Forurettede 6 hev fat i Forurettede 5 og sagde, at denne skulle stoppe. En anden patient, Person 3, kom til stede og tilkaldte personalet. Tiltalte slog ikke ud efter Forurettede 5 og Forurettede 6, og hvis Forurettede 5 siger, at det var tiltalte, der slog ud efter ham to gange og efterfølgende slog Forurettede 6, så passer det ikke. Det var tiltalte, der fik to knytnæveslag. Han spar-kede heller ikke ud efter dem. Som han husker det, blev han heller ikke selv sparket. Tiltalte pådrog sig som følge af slagene et flækket øjenbryn og fik desuden et sår i munden efter slagene. Da personalet kom til stede, fremsatte tiltalte en masse skældsord og truede Forurettede 5, ligesom Forurettede 5 til-svarende råbte og truede tiltalte. Tiltalte forklarede om forhold 18 blandt andet, at han ikke mener, at det var mørkt, da han kom ud fra afdelingen. Han havde siddet på retspsykiatrisk afdeling i mere end tre år og var meget træt af at være der. Han havde taget kokain i dagene op til, og han reagerede dumt. Der gik ikke lang tid fra tanke til handling. Han overtalte sig selv til, at han ikke gad være der mere. Han havde også lige fået at vide, at tiden på retspsykiatrisk afdeling ikke ville tælle med i hans straf, selv om han var erklæret strafegnet. Det var ikke menneskeligt. Han havde gjort alt for at komme ud, herunder smadre afdelingen, tale sin sag og sultest-rejket, men intet havde virket. Han husker ikke, hvad han havde på af tøj, men han havde i hvert fald overtøj på. Personalet havde vist set, at han havde taget ekstra tøj og kondisko på. Han tog sin tandbørste med sig hen til fællesområdet ved kontoret. Forurettede 7 var på vej ind på kontoret, mens han stod ved døren. Han tog stille og roligt fat i Forurettede 7's arm og holdt tandbørsten op mod hendes hals på en blid måde. Han tror, at han da stod på siden af Forurettede 7, men han husker det ikke. Han sagde til Forurettede 7, at hun skulle åbne døren. Hun sagde, at hun nok skulle lukke / side 16 ham ud, hvorefter hun lukkede den første dør i slusen op og gik ind i slusen. Da hun lukkede døren op, kom der to af hendes kollegaer, som holdt den første dør åben, så den næste dør ikke kunne åbnes. Han sag-de til Forurettede 7, at hun skulle åbne den næste dør, men det kunne hun ikke, når den første dør stod åben. Forurettede 7 sagde til sine kolleger, at de skulle lukke den første dør. Det er muligt, at tiltalte også sagde, at de skulle lukke døren, men han husker det ikke. Det skal nok passe, at han sagde "luk så den dør", og han sagde det nok også på en bestemt måde. Han kiggede ikke så meget på Forurettede 7 og ved ikke, om hun blev bange. Han ville ikke skade hende. Tiltalte ved, hvem de to øvrige kolleger, Forurettede 8 og Forurettede 9, er. Han sagde vist til dem begge, og at de skulle lukke døren. Det var, mens han stadig havde fat i Forurettede
18. Forurettede 7 sagde ikke andet, end at hun nok skulle lukke ham ud. Han husker ikke, om de andre to kolleger sagde noget. De lukkede den første dør, og Forurettede 7 åbnede derefter den næste dør. Han slog ikke Forurettede 7 for at få hende til at lukke op. Han holdt bare tandbørsten blidt op til hendes hals. Den var ikke spids. Han tror, at Forurettede 7 godt vidste, at han ikke kunne finde på at skade hende. Straks da Forurettede 7 åbnede døren, slap han hende og løb ned ad gangen og dernæst til højre mod hoveddøren. Ved hoveddøren skulle han bare trykke på en knap for at komme ud. Hele situationen med tandbørsten var bluff for at se, om det virkede. Han husker ikke, om Forurettede 8 var med inde i slusen, men det skal nok passe. Det kan også godt passe, at Forurettede 9 blev tilbage på afdelingen. Tiltalte ved ikke, hvordan Forurettede 8 og Forurettede 9 reagerede. Han tænker, at de havde det lige så træls som Forurettede 7, og at de var bange. Tiltalte var også bange på grund af den måde, han blev behandlet på. Han var blevet gjort syg af behandlin-gen. Han blev trykket og presset op i et hjørne hele tiden, og der blev skrevet ting på Min Sundhed, som ikke passede. Han følte, at hans retssikkerhed ikke blev overholdt. Tiltalte kan godt forstå, hvis Forurettede 7, Forurettede 8 og Forurettede 9 har følt sig truet. Der blev trykket på alarmen, og der kom en hel flok løbende. Han brølede "Wauw" ind i hovedet på dem for at skræmme dem, og så lod de ham løbe ud ad hoveddøren. I tilknytning til anklagerens dokumentation af fotorapport
19. vogn på stedet af
20. februar 2021 (ekstrakten, side 848 ff.), forklarede tiltalte, at Forurettede 7, da hele episoden startede, sad i en stol udenfor kontoret, da han kom. Han bad hende om nogle hovedpinetabletter. Da hun rej-ste sig for at hente dem, tog han fat i hende. I tilknytning til anklagerens dokumentation af fotomappe, overvågningsbilleder fra Retspsykiatrisk afdeling By, optaget den
21. februar 2021 (ekstrakten, side 860 ff.), bekræftede tiltalte, at det er ho-veddøren, der ses på de første to billeder. Det er nok ham, der er på billederne. Han skiftevis løb og gik mod togstationen, da han først var kommet udenfor. / side 17 I tilknytning til anklagerens dokumentation af rapport tandbørste, af
22. februar 2021 (ekstrakten, side 818), forklarede tiltalte, at den tand-børste, han medbragte, var en helt almindelig blå Jordan tandbørste i plastik, som ikke var spidset eller på anden måde tilvirket. Tiltalte forklarede om forhold 19 og 20 blandt andet, at han efter den i forhold 18 omhandlede episode løb fra afdelingen til togstationen. Da han kom ned på togstationen, stod han og kiggede ned ad vejen. Der kom en politibil kørende, hvorfra to betjente steg ud. Den ene betjent gik op mod tiltalte. Den anden gik op på den anden perron. Tiltalte gik hen mod den ene betjent og sagde "jeg hedder Tiltalte. Det er mig, der er stukket af fra retspsykiatrisk." De talte lidt, og tiltalte fik lov til at drikke sin energidrik færdig, hvorefter han fik håndjern på. De gik ned i patruljevognen og kørte tilbage i retning mod retspsykiatrisk afdeling. Tiltalte sagde, at han ikke ville derind igen, og at det var derfor, han var stukket af. De holdt ind til siden, fordi betjentene skulle finde ud af, hvor de skulle køre tiltalte hen. Tiltalte sad med hænderne på ryggen og i håndjern på bagsædet af patruljevognen. Han kunne ikke sidde or-dentligt og sad og rokkede frem og tilbage. Han blev mere og mere u-rolig, også fordi han ikke ville tilbage på psykiatrisk afdeling. Betjente-ne byttede plads, således at den mandlige betjent satte sig om bagi, mens den kvindelige betjent flyttede sig om foran på førersædet. Be-tjenten på bagsædet maste sin albue op mod tiltalte og pressede ham ind mod vinduet. Tiltalte bad flere gange betjenten om at lade være og sagde, at han ikke kunne få luft. Han sagde mange gange, at det gjorde ondt, og at han nok skulle sidde stille. Betjenten sagde, at det løb var kørt, og at det var for sent. Tiltalte bandede og svovlede og truede nok betjenten, men det var kun fordi, det gjorde ondt, og han ikke kunne få luft. Tiltalte husker ikke nærmere, hvad han sagde. Han har sikkert sagt en masse ting. Han husker ikke, om han sagde noget til den kvindelige betjent. Han talte først pænt, men sagde dernæst "en masse lort". Han havde uro i kroppen. Han tror, at uroen nogle gange kommer, når han er meget presset. Han havde det dårligt den pågældende dag og var bange. Han tror blandt andet, at han var bange for at komme tilbage til retspsykiatrisk afdeling. Han sagde ikke til betjentene, hvad han var bange for. Han kan ikke huske præcis, om han sagde de ting, der er an-ført i tiltalen i forhold 20, men han sagde en masse ting. Tiltalte forklarede om forhold 21 blandt andet, at han på det tidspunkt var kommet til arresten i Nyborg Fængsel. Det er rigtigt, at han kaldte fængselsbetjenten for "hund" og "svin". Han husker ikke hvorfor, ud-over at han gennem 14 dage havde bedt om lov til at ringe til sin advo-kat eller sin søster, hvilket fængselsbetjenten havde nægtet ham. Han var presset og havde det dårligt, fordi han fra første dag uden grund havde siddet isoleret. Forud for ankomsten til Nyborg havde han forin-den siddet i Kolding Arrest, hvor der var fællesskab, og hvor han havde det fint og talte godt med fængselsbetjentene. Det var derfor en meget / side 18 stor kontrast at komme til Nyborg. Han husker at have kaldt fængselsbetjenten "hund" og "møgsvin", men han husker ikke, hvad han i øvrigt sagde, eller om han truede fængselsbetjenten. Måske sagde han, at han nok skulle finde ham. Han er ikke blevet afhørt af politiet til dette forhold. Foreholdt forhørsprotokol Nyborg Fængsel af
23. juni 2021 (ekstrakten, side 901-903), forklarede tiltalte, han er ret sikker på, at han under dette forhør ikke ville udtale sig. Der var ingen konsekvens af forhøret, da han allerede sad i isolation. Han har ikke sagt "jeg ringer til mine IS-venner og russere, jeg kender". Det er noget vrøvl, som han aldrig kunne finde på at sige. Tiltalte bestred i øvrigt at have forklaret som anført i protokollen. Tiltalte forklarede om forhold 22 blandt andet, at han husker, at der kom 4 eller 5 vagter ned på hans celle i den bagerste fløj. Han sad iso-leret i "hullet" i kælderen, men skulle på gårdtur. De gav han fire ciga-retter, hvorefter de gik udenfor. De fleste af fængselsbetjentene gik for-an ham og de andre bag ham. Den af fængselsbetjentene, der gik ba-gerst, talte i telefon. Fængselsbetjenten lagde på og sagde "voldtægtsforbryder" til tiltalte. Det ville tiltalte ikke finde sig i. Tiltalte vendte sig om og slog ud efter betjenten, der herefter knaldede tiltalte en, hvorefter tiltalte "sejlede". Tiltalte slog dernæst ud efter betjenten, for at holde ham på afstand. Tiltalte kunne se, at der var kameraer fra flere siden. Tiltalte fik peberspray fra alle sider. Tiltalte løb hen til lå-gen, hvor der er et kamera, så det kunne dokumenteres, hvad der ske-te. Dernæst løb tiltalte hen til den anden låge, hvor der er grønt areal og en fodboldbane. Tiltalte lagde sig ned på maven og fik håndjern på. Han lå et stykke tid på græsset, hvorefter fængselsbetjentene hev ham ned på asfalten. Han fik en hue ned over hovedet og kunne ikke få luft. Han kastede spyt op og råbte om hjælp. Fængselsbetjentene slog hans hoved ned i asfalten og kaldte ham for voldtægtsforbryder. De rev ham derefter op. Han kom i strafcellen og blev fikseret, efter at de havde klippet hans tøj op. Der kom to fængselsbetjente ind i cellen, som ville stikke ham i benet med en sprøjte. Lige inden tiltalte blev stukket, sag-de fængselsbetjenten med sprøjten: "Nej, jeg kan ikke få mig selv til det". Tiltalte tror, at den ene ville slå ham ihjel. De stak ham derfor ik-ke. Forevist videoovervågning fra kælderen i Nyborg Fængsel fra den
24. juni 2021 kl. ca. 12.00, forklarede tiltalte, at det var den skaldede fængselsbetjent, der gik og talte i telefon. Der var ikke noget, da tiltalte blev lukket ud. Han spurgte, om han måtte få 3 cigaretter til gårdturen. Han kan ikke huske, at de skulle være gået tilbage igen. Videoovervågningen virker redigeret. Videre forevist en anden videoovervågning fra Nyborg Fængsel, Ka- / side 19 mera 20 PTZ, forklarede tiltalte, at videoen er redigeret. Det var slet ikke der, det skete. Han ved ikke, om det er ham, der på overvågnin-gen er på vej ud af døren. Han husker det ikke sådan. Det skete et an-det sted længere henne. Forevist en tredje videoovervågning fra Nyborg Fængsel, Kamera 6 PTZ, forklarede tiltalte på ny, at det ikke var sådan, at det skete. Han fik et knytnæveslag først, og det var omme på den anden side af byg-ningen. Tiltalte slog ikke ud efter andre. Han vendte sig rundt og fik peberspray. Optagelsen virker redigeret. Det er ikke, som han husker det. Det er ikke ham, der ses slå på overvågningsvideoen. Endelig forevist en fjerde videoovervågning fra Nyborg Fængsel, Kamera 10, forklarede tiltalte, at der er så mange betjente omkring ham, at man ikke kan se, at de kvalte ham og smadrede hans hoved ned i asfalten. Som tiltalte husker det, slog han kun ud én gang, og dernæst fik han en knytnæve i hovedet. Efter en måned havde han stadig et blåt øje, men der blev ikke taget billeder af det. Han blev sur over, at betjenten kald-te ham voldtægtsforbryder. Tiltalte har 4 eller 5 gange fået tæsk i fængslet af fængselsbetjente. Tiltalte forklarede om forhold 23 blandt andet, at han husker episoden. Han blev bæltefikseret og fik tæsk, mens han lå fikseret. Han var efterfølgende sort flere steder på kroppen. Han blev også snittet i hænderne. Der kom den pågældende dag 5 fængselsbetjente ind i cellen. De stod og kiggede på ham med sorte øjne. Tiltalte følte sig truet af dem. Han sagde, at han var træt af, at de kiggede sådan på ham og bad dem lade være. De sagde, at han selv var ude om det, fordi han havde overfaldet en kollega i Nyborg. Tiltalte fik morgenmad. Han skulle i bad og tog sit lyserøde håndklæde. Da han næsten var kommet ned til døren, kom fængselsbetjent Forurettede 15 til stede. Forurettede 15 havde presset og truet tiltalte fra dag ét. Forurettede 15 kiggede også på tiltalte med mørke sorte øjne. Forurettede 15 gik tæt på ham med hænderne op. Tiltalte ville skubbe ham væk, fordi han følte sig utryg. Han ramte Forurettede 15's hænder. Han fik pebers-pray fra alle sider. Han fik hovedet slået ind i dørkarmen, og han blev smadret inde i cellen. Fængselsbetjentene lagde ham ned, tog fat i hans arme og førte ham ned til cellen, hvor han blev spændt fast, fik et lagen over hovedet og fik en masse knytnæveslag. Han fik således tæsk, mens han var bæltefikseret. Forevist videoovervågning fra Vestre fængsel, gangareal mod celle 612, fra den
25. august 2021 mellem kl. 8.00 og 8.30, forklarede tiltalte, at Forurettede 15 er den bagerste fængselsbetjent med meget lidt hår. Fængs-elsbetjentene var ved at give ham morgenmad. Det ser på videoen ud som om, at tiltalte umotiveret gik hen og slog Forurettede
26. Dette ændrer / side 20 dog ikke den forklaring, han har afgivet. De var mange om ham allere-de fra dag ét. Han havde siddet isoleret i næsten et år og gør det stadig. Det gør ham skør og dårlig. Han har ingen omgang med andre. Tiltalte forklarede om sit forhold til Forurettede 2 blandt andet, at Forurettede 2 er hans ekskæreste. Han husker ikke, hvornår han lærte hende at kende, men det var, mens han opholdt sig på psykiatrisk afdeling i By. Forurettede 2 arbejdede på stedet som Stilling. De spil-lede UNO og kortspil samt røg cigaretter sammen. Hun var ofte hans kontaktperson, og de talte sammen. Tiltalte følte, at de var lidt kære-ster, men de blev først rigtig kærester, efter han var blevet flyttet til Odense. Når han havde udgang derfra, hentede Forurettede 2 ham. Hun havde en lejlighed i Odense, hvor de kunne være. De var kærester over to omgange. De havde ikke været kærester et stykke tid forud for februar 2020, hvor tiltalte var i retten med en straffesag. Nærmere adspurgt forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at deres forhold første gang ophørte i december 2019, hvor han blev anholdt af politiet hjemme hos Forurettede
27. Han kom på retspsykiatrisk afdeling og var indlagt i et år. De stoppede med at tale sammen. Efter retsmødet i februar 2020 blev der igen etableret kontakt mellem dem. Kontakten blev genetableret derved, at han fik en mail fra Forurettede 2, hvor hun skrev og spurgte, om han var hjemme, og om hun måtte komme forbi. Han sad da og drak sammen med nogle venner. Han blev mega glad over, at Forurettede 2 kontaktede ham. Han sagde til sine venner, at det var hans livs store kærlighed, der kom. Han var dybt forelsket i hende. Forurettede 2 kom, og de talte sammen. Forurettede 2's far var på det tidspunkt meget syg. Det kan godt passe, at deres andet brud fandt sted i april
28. Derfra blev de ikke kærester igen. Nærmere adspurgt om første gang at forholdet blev afbrudt, forklarede tiltalte, at de skulle have været til koncert sammen. Pludselig skulle han alligevel ikke med, fordi Forurettede 2 hellere ville afsted med en kammerat. Det gjorde ham dårlig og utilpas. Kammeraten havde på Facebook skrevet, at de skulle på hotel. Han synes, at det var mærkeligt, men han sagde alligevel til Forurettede 2, at det var ok. Forurettede 2 tog af sted tidligt næste morgen, selv om koncerten først var om aftenen. Hun kom først hjem kl 2 om natten, selvom koncerten i København kun varede en time. Forurettede 2's telefon havde i den mellemliggende periode været slukket. Da hun kom hjem, spurgte han, om hun havde haft en god tur. Det havde hun. Han sagde, at han havde savnet hende. Han havde lyst til hende, men hun ville i bad først. Han spurgte, om hun ikke kunne gå i bad bagefter. Hun tog tøjet af. Da de lå i sengen, kom der sperm ud af Forurettede 2's underliv, og tiltalte mente, at hun havde været sammen med en an-den mand. Han blev rigtig dårlig. Han sagde, at han gerne ville hjem og spurgte Forurettede 2, om hun ville køre ham. Forurettede 2 ville gerne have, at han blev. Han kiggede rundt i lejligheden og fandt et kærestebrev fra en an/ side 21 den mand. Han begyndte at rode lejligheden igennem, og de kom i karambolage. Tiltalte ville gå, men Forurettede 2 ville igen have, at han blev. Han havde fået en bærbar computer af Forurettede
29. Han slettede alt på compute-ren og genstartede den. En kammerat skrev til tiltalte, at han lige var vågnet. Tiltalte troede, at kammeraten havde været sammen med Forurettede
30. Tiltalte husker ikke, hvornår det var. Han har siddet inde i 4 år og har ikke sovet i flere dage. Denne episode fandt sted første gang, de brød med hinanden. Forurettede 2 skubbede ham, og de røg ned i sofaen. Han slog hende ikke. Han gik, fordi hun bad ham hente cigaretter. Tiltaltes kammerat kom. Kammera-ten hentede smøger. Tiltalte blev psykotisk og kiggede i Forurettede 2's kælder for at finde flere beviser på, at hun var utro. Han fandt en vandpibe, som han tidligere havde set hende ryge på sammen med en anden. Han og Forurettede 2 fandt som nævnt sammen igen, da hun skrev til ham, ef-ter de havde været i retten i februar
31. Anden gang de slog op, endte det i noget lort. Han havde taget amfetamin og ikke sovet hele natten. Han tog hjem til sig selv for at vaske tøj og gøre rent i lejligheden. Han og Forurettede 2 havde nøgler til hinandens lejligheder. Da han gik fra Forurettede 2, låste han døren. Forurettede 2 lå i sengen. Da han kom tilbage til Forurettede 2's lejlighed, var døren ulåst, og Forurettede 2 lå stadig i sengen. Toilet-brættet var oppe. Forurettede 2 havde ellers sagt, at hun elskede ham. Forurettede 2 sagde, at hun havde ligget i sengen hele tiden. De kom op at skændes, og Forurettede 2 sagde, at hun ikke ville mere. Tiltalte gav hende nøglen til hendes lejlighed, og han fik sin egen nøgle retur og gik. Tiltalte forklarede videre, at han gerne mere eller mindre vil indrømme det hele, han er tiltalt for, bortset fra at han ikke har haft til hensigt at voldtage Forurettede
32. Han var presset og ked af det, men hvis han ville have voldtaget hende, så havde han gjort det. Tiltalte forklarede om forhold 2-3 blandt andet, at han ikke husker, om han har sagt de ting, der fremgår af anklageskriftet. Det skal ikke undre ham, at han har skrevet sådan, mens han var påvirket og ikke havde sovet. Han kan ikke huske ordret, hvad han har skrevet. Han blev an-holdt, da Forurettede 2's dør blev sparket ind. Han ønsker ikke at udtale sig yderligere om dette. Tiltalte forklarede om forhold 4 blandt andet, at han sikkert godt kan have sagt og skrevet som anført i anklageskriftet. Han havde taget stoffer og drukket alkohol. Han var såret og havde ikke sovet i mange dage. Han ved, at han har skrevet en masse ting, som han også har sagt undskyld for. Han husker ikke, om det var i december
33. Han hus-ker heller ikke, om det var i forbindelse med, at deres forhold blev af-sluttet første gang. / side 22 Tiltalte forklarede om forhold 6 blandt andet, at det var meningen, at han og Forurettede 2 skulle ryge en cigaret. Han bankede på hos hende, og Forurettede 2 sagde "kom ind". De røg. Der blev ikke lagt op til noget seksu-elt. Tiltalte blev ligesom "styret" og kunne ikke gøre noget. Da det ske-te, var det som om, at han havde oplevet det før. Det er rigtig nok, at han trak hendes bukser ned. Hun tog en lang jakke på og lynede den. Mens hun tog jakken på, gik han ind og vendte et brev, som lå på et bord. Der stod, hvem der skulle arve Forurettede 2, hvis der skete hende no-get. Tiltalte spurgte, om det var fordi, hun skulle opereres, eller om det var på grund af ham. Forurettede 2 gad ikke tale om det. Forurettede 2 sagde, at det ikke var fordi, hun havde været sammen med Person
34. På vej ud for at ry-ge sagde hun, at han måtte tjekke hendes mobiltelefon. Tiltalte åbnede mobiltelefonen. Inde i mobiltelefons kortfunktion kom der tre adresser frem, som alle havde tilknytning til Person
35. Han blev vred. Han sagde til Forurettede 2, at hun var klam, og at han ikke ville gøre hende noget. Han fik dog ondt i maven. Han kastede telefonen og prøvede at trække Forurettede 2 væk. Tiltalte skubbede hende med hovedet ned i sofaen. Hun kradsede ham i den forbindelse. Tiltalte følte, at han blev psykisk voldtaget. Det endte med, at han trak bukserne af hende og holdt hende for munden. Da han gik, sagde han, at han ikke ville kontakte hende mere. Som han husker det, skete der ikke andet den pågældende dag. Han tog kortva-rigt kvælertag på Forurettede
36. Han kan ikke huske, om han havde fat i sit eget tøj, men det havde han måske. Han havde ikke stiv pik og havde ikke sine underbukser af. Han havde ikke lyst til eller havde intention om at have sex med Forurettede
37. Han husker ikke, om Forurettede 2 bed ham. Som han husker det, råbte Forurettede 2 ikke op. Havde hun råbt højt, ville naboer-ne have hørt det. Hun sparkede ham ikke og kæmpede ikke for sit liv. Han tror, at han slog hende. Han slog hende vist i hovedet med to albu-er, men han slog ikke hårdt. Han ved ikke, om han sagde noget om at få det på den hårde eller bløde måde. Han havde ikke fingeren oppe i hende. Han tror, at han ville vise Forurettede 2, at han godt kunne voldtage hende, men at han ikke ville gøre det. Det var ikke gennemtænkt og planlagt. Det skete bare. Han mener ikke, at han holdt Forurettede 2 for mun-den og næsen ret længe. Han gjorde det måske mere end én gang. Han husker ikke, om Forurettede 2 gjorde andet end at kradse ham. Han husker ik-ke, hvordan det stoppede. Det hele skete så hurtigt. Vedrørende forhold 7 forklarede tiltalte blandt andet, at E-mailadresse 1 er hans mailadresse. Hans mail har på et tidspunkt væ-ret hacket, men han har selv skrevet mange mails til Forurettede
38. Han har sagt undskyld til hende. Det var forkert at skrive, som han gjorde. Han kan have skrevet som anført i anklageskriftet. Han husker det dog ikke. Han havde taget piller og stoffer samt drukket alkohol, og han var fø-lelsesmæssigt påvirket, da han skrev til Forurettede
39. Han kan ikke huske, hvornår han har sendt mails, men datoerne fremgår af de mails, der lig-ger i sagen. / side 23 Tiltalte forklarede om forhold 9, at han ikke husker, om han har frem-sat trusler som anført i anklageskriftet. Tiltalte forklarede om forhold 10 blandt andet, at han var inde i byen. Han havde spist. Han ville se, om Forurettede 2 var i sin fars lejlighed og høre hende, om de skulle ryge. Han ville samtidig spørge, om han skulle hjælpe hende med at rydde op i lejligheden. Forurettede 2's bil holdt parkeret udenfor lejligheden. Tiltalte gik hen til entreen. Han kunne høre en lyd fra toilettet, som om nogen havde sex. Tiltalte fik det skidt. Han ville ikke lave problemer, og han lavede ikke hærværk. Alle gardiner var trukket for. Det plejede de ikke at være. Det gjorde ham urolig og dår-lig. Han gik om bag ved og så, at gardinerne der også var trukket for. Han bankede på ruden. Han ventede i 5-10 minutter. Der skete ikke noget. Han bankede igen på, og så lukkede Forurettede 2 op. Han kom ind. In-denfor døren lå der en luftmadras, og på køkkenbordet lå en masse pil-ler. Forurettede 2 sagde, at det var p-piller. Han gik rundt i lejligheden. Der lå to dyner og to hovedpuder halvvejs oppe på sengen. Da han gik ud, sagde han til Forurettede 2, at hun var for klam. Hun stod i vejen. Han bed hende i skulderen og skubbede hende ned i sengen. Han bed ikke hårdt. Hun tog selv bukserne af, og han stak en finger op i hende. Han havde forinden spurgt hende om lov hertil, og hun havde givet ham lov. Han kunne lugte, at hun havde været sammen med en anden og sagde "fuck du er for klam". Han ved ikke, hvorfor Forurettede 2 gav ham lov til at stikke sin finger op i hende. Han ved ikke, om hun var bange for ham. Hvis hun havde været bange, havde hun nok ikke sparket ham i hovedet, og hun havde nok ikke løjet for ham flere gange. Forurettede 2 vidste nok godt, at tiltalte kunne lide hende. Hvis hun var bange for ham, hvorfor blev hun så ved med at lukke ham ind. Han tog efterfølgende hjem. Et par timer senere ringede Forurettede 2 og spurgte, hvor han var. Det endte med, at Forurettede 2 kom over og røg en smøg sammen med ham, og hun kørte ham til psykiatrisk afdeling. Forurettede 2 var ikke ved at pakke sammen i sin fars lejlighed, da han kom. Det lignede, at hun havde sovet der, festet og hygget sig. Hun tog selv sine bukser og trusser af. Han sagde til hende. at hvis hun ikke havde været sammen med nogen, så kunne hun lade ham mærke oppe i sig. Vedrørende forhold 11 forklarede tiltalte blandt andet, at han ikke tror, at der var en episode igen dagen efter episoden i faderens lejlighed. Der har på intet tidspunkt i forbindelse med de episoder, han er tiltalt for, været tale om, at tiltalte havde lyst til at have sex med Forurettede
40. Når han tog hen til hende, åbnede Forurettede 2 hver gang døren frivilligt og invite-rede ham indenfor. Han er aldrig trængt ind i hverken Forurettede 2's eller fa-derens lejlighed. Han har nok nogle gange haft på fornemmelsen, at hun var bange for ham. Hvis hun sagde, at han skulle gå, gik han. Hvis / side 24 hun sagde, at han skulle holde op, holdt han nok også op. Tiltalte forklarede om forhold 12 blandt andet, at han husker, at Forurettede 2 i maj 2020 kørte han til psykiatrisk afdeling. Han husker, at han sagde noget til hende, men han husker ikke hvad. Han og Forurettede 2 har flere gan-ge været ved Forurettede 2's fars lejlighed. Der har dog kun én gang været en episode i den lejlighed. Han har hovedpine og ønsker ikke at udtale sig yderligere. Hans retssikkerhed har ikke været overholdt. Han har været frihedsberøvet i 4 år uden dom og har siddet isoleret i et år. Tiltalte forklarede slutteligt af egen drift, at han, da han var lille, så de ting ske, som han er tiltalt for. Han stod foran fjernsynet og så noget i det. Det er de ting, der er sket. Det var som om, at han blev advaret om, at det kunne ske, og nu er det så sket alligevel, selv om han blev advaret. Han føler sig styret af det, han så. Det er meget mærkeligt. Tiltalte forklarede om forhold 8 blandt andet, at han den pågældende dag tog over til Forurettede
41. Forurettede 2 åbnede døren og invite-rede ham indenfor. Forurettede 2 sagde, at hendes Kat var væk. Han kun-ne se, at Forurettede 2 var ked af det og trøstede hende. Forurettede 2 spurgte, om han havde taget Kat. Tiltalte sagde, at det havde han ikke. Han holdt begge sine hænder op til sit hjerte, mens han sagde det. Han tilbød at gå med ud for at lede efter katten. Han spurgte flere gange, om han skulle gå, men Forurettede 2 bad ham blive, og han blev ved med at trøste hende og blev ved med at sige, at han ikke havde taget katten. Han sagde, at han var ked af, at han på et tidspunkt, hvor han havde druk-ket og taget stoffer, havde truet med at tage katten. Han sagde til Forurettede 2, at hun og Kat betød meget for ham. De talte sammen stille og ro-ligt. Da politiet kom, blev han meget overrasket og sagde til Forurettede 2, at hun jo bare kunne have sagt, at han skulle gå, når han spurgte hende, om han skulle gå. Han husker ikke, om han hørte sirener, før politiet kom. Det er muligt, at han spurgte Forurettede 2, om politiet var på vej. Han tror, at han spurgte, om hun havde ringet efter politiet. Han sagde også til hende, at han flere gange havde spurgt hende, om han skulle gå. Han mener ikke, at der var nogen uoverensstemmelser mellem ham og Forurettede 2 den pågældende dag. Der var ikke noget skænderi. Tværtimod trø-stede han Forurettede 2 så meget, at hun holdt op med at græde. Foreholdt at Forurettede 2 til politiet skulle have forklaret, at hun var på vej ud for at lede efter Kat, da han kom, at han gik med ind, og at de heref-ter skændtes, forklarede han, at det ikke er sådan, han husker det. Vi-dere foreholdt at Forurettede 2 skulle have forklaret til politiet, at han i forbin-delse med skænderiet skulle have sagt, at han ville slå hende ihjel, hvis hun ikke trak den da indgivne politianmeldelse tilbage, forklarede han, at Forurettede 2 på daværende tidspunkt ikke havde politianmeldt ham. Han har ikke truet Forurettede 2 med at slå hende ihjel, hvis hun ikke trak anmel-delsen tilbage. Han var ikke forbi Forurettede 2's lejlighed natten forinden. Han / side 25 har heller ikke sagt til Forurettede 2, at han ville gøre noget ved hendes lejlig-hed og hendes bil. Stemningen var stille og rolig, da politiet kom, og han blev ikke sur over, at politiet kom. Forurettede 2 var meget ked af det, da politiet kom, men han kan ikke huske, om hun græd. Han blev anholdt. For hvad, ved han ikke. Han ved ikke, hvad Forurettede 2 sagde til politiet. Han er i tvivl om, hvorvidt han før politiets ankomst havde hørt sirener, og han kan ikke huske, om han spurgte Forurettede 2, om hun havde ringet efter politiet, men det tror han måske, han gjorde. Han spurgte hende flere gange, om han skulle gå, men det ville hun ikke have. Han tror ikke, at det var fordi, Forurettede 2 var bange for ham, at hun sagde, at han ikke skulle gå. Hun bad ham flere gange om at blive, fordi han trøstede hende. Han trøstede Forurettede 2 ved at tale med hende og sige, hvor meget hun og Kat betød for ham. Det er muligt, at han aede eller krammede Forurettede 2, men ellers stod de langt fra hinanden. Tiltalte fremstod og forklarede supplerende overordnet omkring sit forhold til Forurettede 2, at hans forhold til Forurettede 2 begyndte, da han var indlagt på retspsykiatrisk afdeling i By. Han var dybt forelsket i hende. De andre patienter på afdelingen kaldte ham "Forurettede 2's hund". Han ved ikke hvorfor. Det var Forurettede 2, der bestemte, hvad de la-vede i dagligdagen, og hvad de så i fjernsynet. Det er tidligere sket, at Forurettede 2 ikke har svaret ham på mails og telefonopkald. Det gjorde ondt på ham, idet han altid selv svarede med det samme. Da deres forhold sluttede første gang, påvirkede det ham meget psykisk. Forurettede 2 tog en kammerat med til en koncert i stedet for ham, og han fandt ud af, at Forurettede 2 havde været samme med den anden fyr. Han blev meget dårlig og var efterfølgende indlagt i næsten et år. Forurettede 2 vidste godt, hvordan han havde det. Hun kontaktede ham, da han blev udskrevet, og fortalte ham ting, der var sket under indlæggelsen. Det var viden, hun havde fra sine tidligere kollegaer på afdelingen. Det var ubehageligt for ham. Forurettede 2 sagde til ham, at hun godt vidste, at det var hende, der gjorde ham syg. Det sagde hun den dag, hun kontaktede ham. Da de blev kærester igen, var det fortsat Forurettede 2, der bestemte i deres forhold. Hvis hun sagde, at han skulle hente smøger eller handle for hende, så gjorde han det. Hvis hun sagde, at han skulle pudse vinduer, gjorde han det. Hvis hun skulle være sammen med sine kammerater, ventede han bare på hende. Efter forholdet sluttede anden gang, ringede Forurettede 2 til ham. Hun ringe-de fra hemmeligt nummer og spurgte, om han ikke kom ud og røg en cigaret sammen med hende foran hans lejlighed. Tiltalte smed, hvad han havde i hænderne og gik ned. Det skete næsten dagligt, at de mød-tes for at ryge en smøg sammen. De talte lidt sammen, mens de røg, og tiltalte sagde, at han savnede hende. Tiltalte var påvirket af, at Forurettede 2 / side 26 havde været sammen med én, som han troede var hans kammerat. Han skrev de i sagens omhandlede mails for at skubbe Forurettede 2 væk fra sig, fordi det gjorde så ondt. Han holder stadig meget af Forurettede
42. Han har mange gode minder fra ti-den med hende, og hun har stadig en særlig plads i hans hjerte, selvom han har været frihedsberøvet mere eller mindre i 4 år på grund af hen-de. Tiltalte forklarede supplerende vedrørende om forhold 6 blandt andet, at han den
43. maj 2020 tog hen til Forurettede 2 for at ryge en cigaret. Han ville ikke være kærester med hende igen, men han havde nok fundet sammen med hende igen, hvis hun havde villet det. Det var kun for at ryge en cigaret, at han tog derhen, han ville ikke voldtage hende. Han havde den dag slet ikke lyst til at have sex med hende, og han tror hel-ler ikke, at han ville have været sammen med Forurettede 2 seksuelt, hvis hun havde haft lyst. Det fysiske opstod, fordi Forurettede 2 sagde, at han måtte tjekke hendes telefon, og han fandt ud af, at hun havde været sammen med hans kammerat, Person
44. Tiltalte blev meget presset. Han ved ikke, om han var jaloux, men det gjorde ondt, at hun havde været sammen med hans kammerat, og at hun løj ham op i hovedet. Han sagde til Forurettede 2, at hvis hun og Person 4 var sammen, skulle de bare sige det, og så lade ham være. Han var også ked af, at Forurettede 2 havde fået det til at fremstå som om, at han truede hende på livet. Tiltalte forklarede supplerende vedrørende forhold 8 blandt andet, at Forurettede 2 forud for episoden med Kat havde kontaktede ham tre dage i træk, og de havde røget nede foran hans lejlighed. Denne dag gik han forbi hos Forurettede 2 for at ryge en cigaret med hende. Forurettede 2 sagde, at han kunne komme ind. Efter han var blevet anholdt og løsladt igen samme aften, tog han hjem. Forurettede 2 ringede imidlertid til ham og bad ham komme, så de kunne tale om det. Tiltalte sagde, at han ikke ville komme, idet han så ville blive anholdt. Forurettede 2 sagde, at hun kun havde kontaktet politiet, fordi hun troede, at han havde taget hendes kat. Han tog derefter over til hende igen. Han kan ikke svare på, hvor mange gange de blev uvenner og gode venner igen. Tiltalte forklarede supplerende vedrørende forhold 13 blandt andet, at han ikke mener, at han sagde noget truende til Forurettede 2, inden de gik ind i lejligheden. Han bad selv Forurettede 2 køre sig til psykiatrisk afdeling. Han mener ikke, at han sagde til Forurettede 2, at han ville slå hende ihjel. Han har haft skrevet det, når han var påvirket, men han har aldrig sagt det til hende. Når han skrev sådanne trusler, var det for at skubbe hende væk, så hun ikke kontaktede ham, men hun blev ved med at kontakte ham. " Forurettede 1 har under sagens hovedforhandling den
45. januar / side 27 2022 afgivet forklaring til retsbogen, hvoraf følgende fremgår herom: "Vidnet forklarede om forhold 1 blandt andet, at han den
46. oktober 2019 var indlagt på psykiatrisk afdeling i By. Han lærte tiltalte at kende på retspsykiatrisk afdeling i By under indlæggelsen i
47. Vidnet boede ved siden af tiltalte på afdelingen. Den pågældende morgen vågnede vidnet op til høj musik. Han gik ud fra sit værelse. Tiltalte var udenfor. Vidnet bad tiltalte skrue ned for musikken. Tiltalte blev sur over, at vidnet bad ham skrue ned. Tiltalte stod med et plastikkrus med kaffe i hånden. Tiltalte hældte kaffen ud over vidnets ansigt og slog ham med knytnæve. Vidnet råbte og skreg og trykkede på alarmknappen, idet han løb ind mod sit værelse. Perso-nalet kom løbende og skilte dem ad. Personalet sagde, at tiltalte skulle gå ind på sit værelse og vidnet ind på sit. Senere samme morgen blev tiltalte flyttet til en anden afdeling. Vidnet blev samme dag undersøgt af en læge. Imens episoden fandt sted, forsøgte tiltalte også at stikke sine hænder ind i øjnene på vidnet, ligesom tiltalte slog vidnet i baghovedet med knytnæveslag, idet vidnet vidnet vendte rundt for at løbe ind på sit værelse, efter at vidnet havde fået kaffe i hovedet. Vidnet husker ikke, hvor mange slag han fik, herunder om det var et eller flere slag. Han husker i hvert fald et slag. Episoden stoppede ved, at personalet skilte dem ad. Foreholdt sin forklaring til politirapport den
48. oktober 2019 (ekstrakten side 337, sidste afsnit, og side 338 først afsnit), hvoraf fremgår, at han til politiet skulle have forklaret blandt andet, at tiltalte smed en kop kaffe i hovedet på ham, at han skyndte sig ind på sin stue, at tiltalte fulgte efter ham, at tiltalte slog ham nogle gange bagfra i ho-vedet, og at tiltalte, før han forlod stuen, smed vidnets i-pad på gulvet, så den gik i stykker , forklarede vidnet, at han i dag ikke husker, om til-talte slog ham flere gange. Han husker i hvert fald, at tiltalte slog én gang. Det var mens, at vidnet var ude foran sit værelse, at tiltalte smad-rede vidnets Ipad. Foreholdt tiltaltes forklaring i retten om, at det var vidnet, der startede med at nikke tiltalte en skalle, hvorefter tiltalte hældte kaffen i ansigtet på vidnet, forklarede vidnet, at det ikke passer, at det var ham, der st-artede. Han har aldrig nikket tiltalte en skalle eller iøvrigt udøvet vold mod tiltalte. Han bad på en stille og rolig måde tiltalte om at skrue ned for musikken. Han mener ikke, at han kan have virket provokerende. Efter episoden blev vidnet som nævnt tilset af lægen. Lægen kunne se, at han var hævet i ansigtet på grund af den varme kaffe. Samtidig hav-de han smerter ved øjnene. / side 28 Foreholdt at tiltalte i retten har forklaret, at kaffen ikke var varm, fastholdt vidnet at det var den . Han fik smertestillende piller efterfølgende på grund af smerter i ansigtet. Foreholdt Anmeldelsesrapport af
49. oktober 2019, rettet mandag den
50. februar 2020 (ekstrakten side 335, sidste afsnit), hvoraf blandt an-det fremgår, at social og sundhedsassistent, Person 5 overfor politiet telefonisk har kunne bekræfte, at de havde noteret en kontro-vers mellem vidnet og tiltalte, at der ikke var nogen vidner til hændels-en, som tilsyneladende var foregået på gangen ud for de to stuer, at vidnet var blevet tilset af afdelingens læge, at han til lægen havde op-lyst, at tiltalte havde kastet kaffe i hovedet på ham og havde slået ham, og at han havde ondt ved øjnene, at ved lægens undersøgelse havde der ikke været noget objektivt at se, der var ingen rødmen eller hævelse, der var frie øjenbevægelser, og at der ikke blev foretaget nogen egent-lig behandling, men at han fik udleveret 2 Pamol, forklarede vidnet, at han havde ondt i ansigtet på grund af kaffen og slaget i baghovedet. Tiltalte var under episoden både inde på vidnets værelse og udenfor. Han lukkede døren, da tiltalte var på vej ud. Da personalet kom, var vidnet inde på sit værelse bag lukket dør. Han husker ikke, hvornår personalet sendte dem tilbage til deres værelser. Vidnets Ipad blev øde-lagt inde på værelset. Overfaldet skete ikke i fællesrummet, men på gangen overfor døren til vidnets værelse. Det skete både inde på vid-nets værelse og udenfor værelset. Vidnets Ipad lå på gulvet. Han var alene, da han lukkede døren og trykkede på alarmknappen. Da perso-nalet kom, var vidnet på sit værelse. Vidnet ved ikke, hvor tiltalte var, idet han havde lukket døren. På ny foreholdt sin forklaring til politirapport (ekstrakten side 337, sid-ste afsnit, og side 338, første afsnit), bekræftede vidnet at have forkla-ret som anført. Han husker ikke i dag, om det var indenfor eller udenfor hans værelse, at hans i-pad blev smadret. Han havde efter episoden smerter i tre dage, hvor han tog smertestil-lende medicin. Han husker ikke, hvor gammel hans Ipad var. Han hav-de købt den for 1.700 kr. Den gik i stykker og kunne ikke repareres." Forurettede 2 har under sagens hovedforhandling den
51. ja-nuar 2022 afgivet forklaring til retsbogen, hvoraf følgende fremgår herom: "Vidnet forklarede indledningsvis om sit forhold til tiltalte, at hun lærte tiltalte at kende på retspsykiatrisk afdeling i By i oktober 2018, hvor tiltalte blev indlagt på det afsnit, hvor hun arbejdede. De blev kæ-rester i april/maj 2019, efter tiltalte var udskrevet fra afdelingen. De var kærester frem til oktober
52. Det var hende, der sluttede forholdet, / side 29 fordi tiltalte blev tiltagende mistroisk og mente, at hun var sammen med andre mænd. Det var efter en voldsom episode herom i oktober 2019, at hun afsluttede forholdet første gang. Da de brød forholdet før-ste gang, blev tiltalte afhentet af politiet i hendes lejlighed og indlagt. I februar 2020 begyndte straffesagen angående denne voldsomme episode ved Retten i Odense. Vidnet var mødt op i retten, men fik oplyst, at retsmødet var aflyst for hendes vedkommende. Hun mener, at det var fordi, tiltalte havde anmeldt hende for at have udnyttet ham, mens han var patient på retspsykiatrisk afdeling. Sagen omkring modanmel-delsen mod vidnet er nu afsluttet, men behandlingen af sagen mod til-talte ved retten angående episoden i oktober 2019 er endnu ikke blevet genoptaget. Nogle dage efter retsmødet - nok den
53. februar 2020 - tog vidnet kontakt til tiltalte. Hun var rigtig ked af det, da hun samme dag, som hun skulle i retten, fik at vide, at hendes far var erklæret terminalt syg. Hun var ude af sig selv og havde brug for omsorg. Hun tænkte og hå-bede, at tiltalte kunne give hende denne omsorg. Det kan godt passe, at det var i forbindelse med, at hun kom op til ham, at de blev kærester anden gang. Hun var ude med nogle venner og kontaktede tiltalte om natten. Hun kom herefter hjem til ham om natten, og de talte da sam-men. Det kan godt passe, at han da havde gæster. Tiltalte fortalte hen-de da, at han havde været presset. De genoptog herefter deres forhold, der varede frem til
54. april
55. Denne dag gennemrodede tiltalte hendes lejlighed, idet han havde mistanke om, at hun havde været sammen med andre mænd. Hun sagde da til tiltalte, at hun ikke kunne mere. Tiltalte tog det pænt i situationen, og de havde fin kontakt den dag. Efterfølgende begyndte tiltalte imid-lertid at kontaktede hende hele tiden. Hun fik ham hurtigt blokerede på sin telefon, hvorefter tiltalte begyndte at kontakte hende på mail og rin-ge til hende fra hemmeligt nummer. Det skiftede mellem, at han den ene dag ville have hende tilbage, droppe stoffer og kriminalitet, og at de hørte sammen, til den næste dag, at hun var en møgluder, når hun afviste ham. Den sidste kontakt, hun havde med tiltalte, var den
56. maj
57. Tiltalte har kontaktet hende et par gange på mail i juli 2021, men der var ikke tale om trusler. Hun kan ikke huske, om hun ringede til tiltalte efter deres første brud. Hun husker heller ikke, om hun ringede til ham efter andet brud. Det er rigtigt, at hun har været ovre hos tiltalte for at ryge cigaretter sammen med ham nede foran hans lejlighed. Aftalerne kom i stand via mail eller sms, eller når han ringede til hende fra hemmeligt nummer. Hun har ik-ke tal på, hvor mange gange de har mødtes på den måde. Det er sket en del gange, også efter episoder, hvor hun havde modtaget trusler. Vidnet vidste, at tiltalte blev vred, når hun afviste ham. Hun erfarede, / side 30 at hun kunne "holde ham nede" ved at ses med ham i mindre doser, og der kunne komme mere ro på. Hvis hun prøvede at ignorere ham, eska-lerede hans henvendelser. Hun har i dag selv svært ved at forstå, hvor-for hun valgte at blive kæreste med tiltalte igen efter retsmødet i febru-ar 2020, og hvorfor hun dengang troede, at hun kunne søge tryghed hos ham. Hun kan heller ikke svare på, hvad forskellen har været for tiltalte på, om de var kærester, eller om de bare røg cigaretter sammen. Hun mener ikke, at det kan have været svært for tiltalte at forstå, hvor-når hun ville og hvornår hun ikke ville kontakten med ham. Hun var meget tydelig i sin kommunikation herom. Det var vigtigt for hende at skrive, når hun ikke ville have kontakt med ham. Når hun ikke ville ha-ve kontakt med tiltalte, opsøgte han hende uanmeldt. Hun følte, at hun havde mere kontrol, når hun aftalte at ses med ham. Tiltalte har helt sikkert kontaktet hende mere, end hun har kontaktet ham. Hun husker ikke, at hun af egen drift har kontaktet ham. Hun har reageret på tiltal-tes henvendelser, men hun har ikke kontaktet ham uopfordret. Efter hendes opfattelse har det ikke været psykisk belastende for tiltalte at være i et forhold med hende. Tiltalte har fortalt hende, at han har været presset, og det var også hendes opfattelse, at han var presset. Tiltalte startede uddannelse i august
58. Det var efter hendes opfattelse he-refter, at det gik helt skidt for ham, og at det var uddannelsen, der ud-løste det. Vidnet afgav herefter forklaring om forholdene 2, 3, 6a, 7, 8, 12 og 13, hvilke forhold omhandler trusler og vidnetrusler. Vidnet forklarede vedrørende forhold 2 blandt andet, at hun havde telefonisk kontakt med tiltalte den
59. februar
60. Vidnet afviste ham, idet hun sagde, at hun ikke ville have kontakt med tiltalte, der herefter blev vred. Hun husker ikke ordret, hvad han sagde, men det var en trussel om at slå hende ihjel. Efterfølgende sendte han nogle mails. Der stod noget med, at han ville opsøge hende og slå hende ihjel og "lave en Navn" på hende. Hun forlod sin lejlighed og tog over til en venin-de, fordi hun var bange. Hun ringede til politiet, der sagde, at de ville kontakte hende næste dag. Tidlig næste morgen blev hun kontaktet af politiet, der var i hendes lejlighed, fordi døren til lejligheden var sparket ind. Hun blev efterfølgende afhørt af politiet i sin lejlighed. Hun ved ik-ke, hvem der havde sparket døren ind, men hun havde sine tanker he-rom. Efter episoden i oktober 2019 var tiltalte blevet indlagt, men han var i februar 2020 blevet udskrevet, og han var igen begyndt at kontakte hende. Foreholdt afhøringsrapport forurettet, af
61. februar 2020, vedrørende en afhøring af vidnet samme dag kl. 8.50 (ekstrakten, side 350), be-kræftede vidnet at have gennemlæst og underskrevet forklaringen. Fo- / side 31 reholdt afhøringsrapporten, ekstrakten side 352,
62. afsnit, hvoraf frem-går, at hun til politiet skulle have forklaret blandt andet, at tiltalte under en telefonsamtalen dagen forinden havde sagt "Det ender med, at jeg slår dig ihjel", "jeg burde tage en elefanthue og gemme mig et sted, til du kommer", og "hvis jeg ikke skal have dig, er der ingen, der skal", bekræftede vidnet at have forklaret sådan. Det var en længere telefonsamtale hun havde med tiltalte den
63. februar 2020, og hun husker ik-ke, hvordan samtalen endte. Hun blev bange og frustreret. Når tiltalte blev så frustreret og magtesløs, var hun bange for, at tiltalte kunne fin-de på at gøre alvor af truslerne. Vidnet forklarede vedrørende forhold 3 blandt andet, at tiltalte samme dato sendte mails til hende resten af aftenen. Han kunne ikke sende smser, idet han var blokeret på hendes telefon, hvilket var årsagen til, at tiltalte sendte mails. Tiltalte skrev blandt andet, at han burde lave "en Navn" på hende, at han ville opsøge hende, hvis hun ikke svarede ham, og at han blev nødt til at opsøge hende. Vidnet gemte de mails, hun modtog, og videresendte dem senere til politiet. Det kan godt passe, at hun som anført i afhøringsrapport forurettet af
64. februar 2020 (ekstrakten, side 350), har vist den afhørende betjent de omhandlede mails under afhøringen. Foreholdt mails fra "i går" fremsendt fra E-mailadresse 1 til Emailadresse 2, henholdsvis kl. 22.47, (ekstrakten, side 359), med ordlyden "... Jeg burde fandme slå dig ihjel.. jeg var bare et hak i dit bælte", og kl. 23.06, (ekstrakten, side 362), med ordlyden "Ses lige pludselig når du mindst venter det og hvor du mindst venter det" for-klarede vidnet, at hun husker. at tiltalte skrev sådan. Hun havde det skidt med, at han blev ved med at true med at slå hende ihjel. Vidnet forklarede vedrørende forhold 4 blandt andet, at hun er kommet i tanke om, at det var tilbage i december 2019, at tiltalte truede med at "lave en Navn" på hende. Truslerne kom på mails. Hun husker ikke noget om en besked på telefonsvareren. Hun anmeldte forholdet til po-litiet dagen efter. Det var lige omkring den
65. eller
66. december
67. Hun mener, at tiltalte skrev "jeg burde lave en Navn på dig". Forinden havde han skrevet "klamme møgluder" eller noget i den stil. Foreholdt, at det af anmeldelsesrapport af
68. december 2019 (ekstrakten, side 378) fremgår, at anmeldelse skulle være foretaget den
69. december 2019 kl. 14.20, bekræftede vidnet, at dette godt kan pas-se. Foreholdt mails fra "i går" fremsendt fra E-mailadresse 1 til Emailadresse 2, henholdsvis kl. 02.08 (ekstrakten, side 396) med ordlyden "var det i den forbindelse du fik et blåt øje? som du har / side 32 anmeldt mig for....din klamme so - burde næsten lave en Navn på dig", og kl. 02.12 (ekstrakten, side 397) med ordlyden "jeg har mere på dig, og kan bevise jeg ikke har givet dig det blå øje, du har anmeldt mig for.....jeg bliver nødt til at bruge hvad jeg har, hvis du ikke kontakter mig og vi kan finde en løsning... ", forklarede hun, at dette var indhol-det af de mails, tiltalte sendte. Foreholdt Rapport Beskeder på tlf.svarer af
70. januar 2020, (ekstrakten, side 387), hvoraf fremgår, at vidnet i forbindelse med an-meldelsen skulle have afspillet 2 beskeder, som var indtalt på hendes telefonsvarer, forklarede vidnet, at hun godt kan huske at have gjort dette, men hun kan ikke huske, hvad beskederne indeholdt. Foreholdt Rapport Beskeder på tlf.svarer (ekstrakten, side 398), hvoraf fremgår betjentens afskrift af den anden besked indtalt på vidnets telefonsvarer, der angives at være modtaget den
71. december 2019 kl. 17.17, og er gengivet som følger: "Jeg ønsker virkelig ikke at ødelægge dit liv, men når du anmelder mig for noget jeg ikke har gjort, så bliver jeg også nødt til at anmelde dig også ... Og jeg har en masse video og en masse beskeder og en masse ting som også komme frem hvis det er. Jeg går til medierne og jeg går til politiet, hvis du ikke trækker din an-meldelse tilbage eller ringer til mig, så vi kan lave en aftale. Du styrer det selv, men du er fucking klam Forurettede
72. ", forklarede vidnet, at hun ik-ke eksplicit kan huske denne besked. Det blå øje, som tiltalte nævner, er fra episoden i oktober 2019 i den sag, som endnu ikke er afgjort ved retten. Tiltalte havde, forinden han skrev beskeden med det blå øje, sendt videoer fra en pornoside til hen-de og lagt op til, at det var hende, der var på videoen. For så vidt angår det med at gå til medierne, refererer beskeden nok til vidnets stilling som Stilling og den måde, de havde mødt hinanden på. Det er rigtigt, at hun som det fremgår af rapport fortsat, (ekstrakten si-de 382, 6, afsnit), foreviste de beskeder, hun havde modtaget på mail, og at betjenten optog fotos ad dem. Vidnet forklarede om forhold 6 a blandt andet, at den
73. maj 2020 begyndte med, at hun kørte tiltalte til træning. Hun vidste, at hvis hun gav ham afslag, blev han sur, og derfor kørte hun ham til træning. Hun sag-de undervejs i bilen, at det var slut mellem dem. Tiltalte sagde, at han så ville tage livet af sig selv. Efter træningen skrev tiltalte og spurgte, om hun ville hente ham. Hun svarede, at det ville hun ikke, og at det var slut. Tiltalte skrev herefter igen ukvemsord, og at han måske tog hende med i døden. Hun reagerede ikke på det. Tiltalte kom herefter hen til hendes lejlighed. Da han ankom, gik de indenfor i lejligheden, da hun synes det var flovt, at de skulle stå udenfor og diskutere. / side 33 Anklageren dokumenterede mail sendt fra E-mailadresse 1 til Emailadresse 2 den 16, maj 2020 kl. 12.20 (ekstrakten, si-de 601) med følgende ordlyd "Måske tager jeg dig med i døden din fucking luder so...". Da tiltalte gik, efter at episoden omtalt i forhold 6 var afsluttet, sagde han, at han ville slå hende ihjel, hvis hun anmeldte det. Efter han var gået, modtog hun nogle mails fra ham, men hun mener ikke, at de inde-holdt trusler. Aftenen forinden var tiltalte blevet udskrevet fra psykiatrisk afdeling, efter at han havde været indlagt fra den
74. maj til den
75. maj
76. De havde ikke haft kontakt, mens han var indlagt. Han opsøgte hende i hendes lejlighed efter at været blevet udskrevet den
77. maj 2020 om aftenen. Han havde da taget stoffer, men var afdæmpet. Hun kommenterede på, at han havde taget stoffer. Da hun bad ham gå den aften, gik han. Der skete således ikke noget den
78. maj
79. Hun og tiltalte stod således bare udenfor hendes lejlighed og talte sammen. Efter at være gået den
80. maj 2020 om aftenen, sendte tiltalte en mail til hen-de, hvori han skrev, at han var glad for at tale med hende, og at det var dejligt. Hun havde ikke slået op med ham forud for den
81. maj 2020, idet de ikke havde fundet sammen igen efter deres andet brud. Den
82. maj 2020 gav hun tiltalte besked om, at hun ikke ville have mere med ham at gøre. Foreholdt afhøringsrapport anm/forurettet af
83. maj 2020 (ekstrakten, side 441,
84. afsnit), hvoraf fremgår, at hun til politiet skulle have forklaret, at tiltalte den
85. maj 2020 om aftenen havde virket påvirket samt psykotisk, forklarede vidnet, at når hun har forklaret sådan til po-litiet, må hun have oplevet tiltalte som psykotisk. I samme periode hav-de hun en aftale med en veninde om, at hvis huns endte en særlig emoji til veninden, skulle veninden ringe til politiet. Vidnet sendte imidlertid ikke altid emojis til sin veninde, når tiltalte kom. Dette blandt andet fordi, hun havde oplevet, at der ikke kom noget ud af, at politiet kom. Hun vidste godt, at der skulle være noget helt konkret, for at politiet ville tage sig af det, og hun syntes også, at det var voldsomt, når politi-et kom. Derfor ville hun ofte hellere bare tackle det alene. Det var hel-ler ikke altid, hun havde mulighed for at sende emojis, uden at tiltalte opdagede det. Foreholdt sin forklaring til politirapport (ekstrakten, side 447,
86. af-snit), hvoraf fremgår, at hun til politiet skulle have forklaret, at de den
87. maj 2020 diskuterede i ca. 30 minutter, og at tiltalte blev mere og mere aggressiv, forklarede vidnet, at tiltalte var tæt på hende, og hun havde heller ikke sin telefon på sig. Det føltes som 30 minutter, men hun er ikke sikker på, at det var over så lang tid, de skændtes. Det me-ner hun også, at hun fortalte politiet dengang. / side 34 Vidnet forklarede vedrørende forhold 7 blandt andet, at hun mener, at tiltalte kom hjem til hendes fars lejlighed den
88. maj
89. Den
90. maj 2020 kom han hjem til vidnet i hendes lejlighed. Omkring den
91. og
92. april 2020 havde tiltalte fremsat trusler, dels via beskeder indtalt på hendes telefonsvarer og dels via mail. Hun svarede ikke på dem, men hun anmeldte det til politiet. Politiet bad om tilladelse til at gå ind på hendes telefon. Hun gav dem tilladelsen. Hun mener, at betjenten tog billeder af de mails, hun havde fået. Anklageren dokumenterede fra rapport, anmodning modtaget (ekstrakten, side 607,
93. afsnit), hvoraf fremgår blandt andet, at tiltalte i tidsrummet fra den
94. april kl. 15.00 til den
95. april kl. 10.30 havde indtalt over 20 beskeder på vidnets telefonsvarer. Vidnet forklarede, at hun ikke havde godt med de gentagne trusler. Jo mere tiltalte sagde det, jo mere troede hun, at han ville gøre alvor af det. Hun tog væk fra sin lejlighed, og hun anmeldte truslerne til politiet i håb om, at tiltalte ville blive anholdt eller fjernet fra hende, og at det ville få ham til at stoppe. Det skete imidlertid ikke. Hun tror, at de hav-de kontakt fra den
96. til den
97. april
98. Han ringede en del gange fra hemmeligt nummer til hendes gamle telefon, og hun kan have be-svaret nogle af opkaldene. Hun kontaktede ikke tiltalte. Vidnet forklarede vedrørende forhold 8 blandt andet, at et par dage ef-ter, hun kom tilbage til sin lejlighed, forsvandt hendes Kat. Hun var sikker på, at det var tiltalte, der havde taget den, idet den aldrig havde været væk før. Tiltalte havde tidligere truet med at slå katten ihj-el. Det havde han gjort blandt andet på nogle af telefonsvarerbeskeder-ne. Hun kontaktede politiet og sagde, at katten var væk, og at hun tro-ede, at det var tiltalte, der havde den, men at hun ikke selv ville tage over til tiltalte. Hun ville ikke anmelde ham, så hun ledte selv efter kat-ten. På et tidspunkt, da hun var på vej ud for at lede, kom tiltalte. De gik ind i hendes lejlighed. Hun var meget opmærksom på ikke at stå og diskutere offentligt. Hun syntes, det var flovt. Så hellere være alene med tiltalte inde i lejligheden. Hun havde aftalt med en veninde, at hvis hun sendte en bestemt emoji, skulle veninden ringe til politiet. Da de kom ind lejligheden, var tiltalte vred over, at hun havde anmeldt ham til politiet for truslerne fra den
99. til den
100. april 2020 (forhold 7). Vid-net sendte den aftalte emoji til sin veninde. Det kunne hun gøre, uden at tiltalte opdagede det. Før politiet kom, sagde tiltalte, at han ville slå hende ihjel, hvis hun ikke trak anmeldelsen tilbage. Politiet kom. Hun husker ikke, om politiet brugte sirenerne. Hun husker, at tiltalte hele ti-den under alle episoder var opmærksom på, om der var sirener, og om politiet kom efter ham. Tiltalte var vred, da han indfandt sig i vidnets lejlighed. Hun fortalte / side 35 ham, at katten var væk, og at hun ledte efter den. Tiltalte udtrykte stor bekymring over dette. Hun kan ikke sige, om bekymringen var ægte. Hun tænkte nok mest på, at han havde katten. Hun havde det skidt med at være alene i lejligheden med ham. Det kunne tiltalte også se, idet hun var ked af det. Hun græd og stod trængt op ad køkkenbordet inde i et hjørne og var "lukket til". Hun husker ikke, om han reagerede på, at hun græd. Foreholdt tiltaltes forklaring, om at han trøstede hen-de, siger dette hende ikke noget. Hun kan ikke huske, at han skulle ha-ve trøstet hende. Da de to betjente ankom, var hun lettet, fordi tiltalte kom væk fra hen-de. Den ene betjent tog tiltalte med udenfor. Den anden gik ind i stuen med vidnet. Vidnet forklarede blandt andet til betjenten, at tiltalte hav-de truet med at slå hende ihjel, hvis hun ikke trak sin anmeldelse tilba-ge. Foreholdt Afhøringsrapport Forurettet af
101. april 2020 (ekstrakten, si-de 656,
102. afsnit), hvor fremgår, at hun til politiet skulle have forklaret, at de hørte udrykningssignaler, og at tiltalte derfor spurgte om det "fucking var hende, der havde ringet efter politiet", forklarede hun, at det godt kan passe, at de hørte sirener. Tiltalte reagerede, hver gang han hørte sirener. Vidnet var ked af det, og hun var generelt bange for tiltalte. Tiltalte gik tæt på hende. Det endte med, at politiet tog tiltalte med på stationen. Vidnet så imidlertid nogle timer senere tiltalte rende rundt ved sin terrasse, og hun kunne regne ud, at tiltalte måtte være blevet løsladt. Herefter var det som om, at hun bare gav op. Da hun så ham på terrassen, tænkte hun, at så kunne det hele være lige meget, og at hun kunne ikke gøre noget for at få ham væk. Samtidig var hendes kat væk og hendes far lige død. Hun skrev derfor en mail til ham, om han kom tilbage, fordi hun jo alli-gevel havde set ham derude. Hun skrev også forinden et dokument om, hvem der skulle arve hendes ting, da hun tænkte, at nu var det slut, og tiltalte var kommet tilbage for at slå hende ihjel. Da tiltalte var kommet indenfor, gik de imidlertid sammen rundt for at lede efter katten. Hun kan ikke huske, om tiltalte da spurgte, om han skulle gå, eller om hun bad ham blive. Han sagde, at han ikke havde taget katten. Hun kan ik-ke huske, om tiltalte denne dag har sagt noget om, at han havde været forbi hende dagen før. På ny foreholdt sin forklaring til politirapport den
103. april 2020 (nu ekstrakten, side 655, sidste afsnit), hvoraf fremgår, at hun til politiet skulle have forklaret, at tiltalte skulle have sagt til hende, at han havde været ude forbi hende i nat, at han overvejede at brænde hendes hjem af, mens hun lå derinde og at ødelægge hendes bil, forklarede hun, at hun husker, at tiltalte havde sagt noget i stil med dette, men det var noget, han havde sagt flere gange. / side 36 Vidnet forklarede vedrørende forhold 12 blandt andet, at hun den
104. maj 2020 kørte tiltalte fra hendes lejlighed til hans lejlighed og videre til psykiatrisk afdeling. Han sagde i den forbindelse noget med, at hvis hun fik ham dømt til en anbringelse, så tog han gerne 16 år ekstra for at slå hende ihjel eller noget i den stil. Det blev sagt et eller andet sted på vej mod psykiatrisk afdeling. Foreholdt Afhøringsrapport Anm/forurettet af den
105. maj 2020 (ekstrakten, side 453,
106. afsnit), hvoraf fremgår blandt andet, at tiltalte til politiet skulle have forklaret, at tiltalte under køreturen udtalte, at "hvis du anmelder det her, så kan det godt være, jeg får en anbringel-sesdom, men når jeg er færdig med den, så finder jeg dig og slår dig ihjel og får en ny anbringelsesdom", forklarede hun, at når hun har for-klaret sådan til politiet, var det sådan, han sagde. Tiltalte var meget svingede i sin sindstilstand. Han virkede denne dag til at have det skidt, og hun tænkte, at han havde brug for hjælp på psykiatrisk afdeling. Hun mener, at tiltalte bad hende om at køre sig til psykiatrisk afdeling og sagde, at hvis han skulle derud, skulle hun køre ham. Idéen var hendes, og det var et spørgsmål, der havde været oppe at vende mange gange forud for denne dag. Det var dels via mails og i telefonsamtaler, at de havde talt om, at tiltalte skulle indlægges. Hun svarede ham ikke i dagene op til den
107. maj 2020, så det har været tidligere, at de havde drøftet dette. Hun kan ikke huske, om hun i perio-den fra
108. til
109. april 2020 talte med tiltalte om, hvorvidt han skulle indlægges. Hun kørte ham til psykiatrisk afdeling for at få ro på situationen. Hvis hun fik ham indlagt, så var der ro på. Hun har altid været allermest bange for at give ham afslag. Når tiltalte bad om noget, og han fik af-slag, blev han grim med ukvemsord og trusler. Tiltalte var herefter som nævnt indlagt fra den
110. til den
111. maj
112. Vidnet ikke har sagt til tiltalte, at hun vidste, at hun var årsagen til, at han blev syg. Vidnet forklarede vedrørende forhold 13 blandt andet, at tiltalte efter at være kommet ind i hendes lejlighed den
113. maj 2020 igen truede med at slå hende ihjel. Han beskrev, hvordan han ville komme ind i hendes lejlighed. Han ville bryde terrassedøren op uden, at hun hørte det, og komme ind den vej. Der var vist nok også noget med en økse. Om han ville slå hende ihjel med den eller ødelægge døren med den, husker hun ikke. Det kan godt være, at det var et koben, således som hun tidligere har forklaret til politiet. Inde i lejligheden fik tiltalte den
114. maj 2020 et glas vand. Hun sad på en stol, mens han gik rundt. Han var vred, og nogle gange råbte han. Tiltalte var forpint og urolig, da han kom. Han var meget opmærksom / side 37 på, om han hørte sirener. Det virkede som om, han følte sig forfulgt. Vidnet kørte den
115. maj 2020 ind på politigården efter, at tiltalte var gået, og hun blev afhørt af politiet på politigården. Foreholdt fra afhøringsrapport Anm/forurettet, vedrørende en afhøring den
116. maj 2020 kl. 15.47 (ekstrakten, side 442,
117. -
118. afsnit), hvilken rapport er gennemlæst og underskrevet, og hvoraf fremgår blandt an-det, at hun til politiet skulle have forklaret, at tiltalte i forbindelse med deres skænderi skulle have sagt, at han ville komme hjem til hende om natten og lydløst slå hende ihjel med et koben, bekræftede hun at have forklaret sådan. " Under samme retsmøde har vidnet for lukkede døre afgivet forklaring til retsbogen, der er gengivet således: [ Dørlukning ] / side 38 [ Dørlukning ] / side 39 [ Dørlukning ] / side 40 [ Dørlukning ] / side 41 [ Dørlukning ] / side 42 [ Dørlukning ] / side 43 [ Dørlukning ] / side 44 [ Dørlukning ] Vidnet speciallæge i retsmedicin Vidne 1 har under sagens ho-vedforhandling den
119. januar 2022 afgivet forklaring til retsbogen, hvoraf følgende fremgår herom: "Vidnet forklarede om forhold 6 blandt andet, at han er speciallæge i retsmedicin. Han har foretaget personundersøgelsen af både Forurettede 2 og af tiltalte. Retsmedicinere har to primære arbejdsområder: Arbejdet med de døde og kliniske retsmedicinske un-dersøgelser af levende, f.eks. undersøgelser af forurettede og sigtede. I det daglige arbejde fylder de kliniske retsmedicinske undersøgelser mest. Ved personundersøgelsen af ofre har retsmedicineren en samtale med den undersøgte med det formål at få mest muligt at vide om hæn-delsesforløbet. Ved samtalen bliver der gået meget i detaljer for derved bedre at kunne målrette undersøgelsen. Retsmedicineren beder perso-nen fortælle, hvad der er sket. Hvis der er områder, hvorom retsmedici-neren har behov for en mere detaljeret viden, spørges der ind til dette specifikke område. Er en person for eksempel blevet væltet om på gul-vet, er det relevant at vide, om den pågældende lå på ryggen eller på maven. Ved slag bliver der spurgt, om der blev slået med knyttet eller med flad hånd, og ved seksuelle overgreb er positioneringen mellem personerne relevant. Som udgangspunkt bruges der åbne spørgsmål, men det hænder, at man er nødt til at stille spørgsmål, hvor der kun kan svares ja eller nej. Efter samtalen foretages der er en meget grundig un-dersøgelse af personen fra hårbund til fødder. Der kigges efter skader på kroppen i form af blå mærker og hudafskrabninger. Der bliver også ledt efter dna-spor og blodspor. Denne undersøgelse foretages både af ofret og sigtede. Der sker aftørring med vatpinde og udtages blod og urin med henblik på at undersøge for alkohol og medicin. Vidnet husker svagt Forurettede
120. Som han husker det, var hun under undersøgelsen påvirket af situationen og lidt ked af det. Han husker ikke præcis, hvordan hun svarede på spørgsmålene, men husker hende ikke som én, man skulle trække svarene ud af. Vidnet kan se, at han har fået mange oplysninger fra hende om hændelsesforløbet, hvil-ket tyder på, at hun har forklaret "frit fra leveren". Det, der står i er-klæringen, er en gengivelse af Forurettede 2's egne ord, idet man ikke foretager en tolkning. Foreholdt at det af personundersøgelsen af Forurettede 2 (ekstrakten, side 516, sidste afsnit) fremgår, at Forurettede 2 under undersøgelsen forklarede, at "de gamle læsioner (28, 29, 31, 32, 33) stammer fra, at ekskæresten tidligere havde overfaldet hende", men at det af konklusionen (ekstrakten side 517, 2, afsnit) fremgår, blandt / side 45 andet at de blodunderløbne mærker på benene (28-33) var af ældre da-to, og at opremsningen i konklusionen således i modsætning til hendes forklaring omfatter skade nr. 30, forklarede vidnet, at skade nr. 30 ikke skulle have været med i opremsningen i konklusionen, idet skade nr. 30 var en frisk læsion. Det er ikke muligt tidsmæssigt at fastslå med sikkerhed, hvornår de gamle skader er opstået, idet farven på ældre læsioner er svær at konk-ludere ud fra. Det vil være et skøn baseret på erfaring. Farven på mær-kerne på benene var her blå-grøn, og man er derfor noget tilbage i tid. Der kan være tale om et halvt, et helt eller to døgn gamle skader. Be-nene er et af de steder, hvor man kan have blodunderløbne mærker i lang tid. Vidnet vil ikke tro, at skaderne kan være 14 dage gamle. Det vil være meget usædvanligt at se blå mærker, der er 14 dage gamle. Vedrørende de hudafskrabninger og blodunderløbne mærker (nr. 7-10), som blev fundet ved undersøgelsen, forklarede vidnet, at det ikke er muligt at sige, om skaderne stammer fra et og samme halsgreb eller fra flere halsgreb. De kan sagtens stamme fra flere halsgreb, men kan også sagtens opstå ved ét halsgreb, hvor offeret vil bevæge sig for at blive fri af grebet. Foreholdt gengivelsen af Forurettede 2's forklaring om hæn-delsesforløbet (ekstrakten, side 513, nederst), hvoraf fremgår blandt andet, at hun generelt havde kæmpet meget imod, at der opstod meget tumult, at hun råbte, men at det havde ført til, at tiltalte havde holdt sin hånd over hendes mund og hendes næse samt klemt om hendes hals ad flere omgange, forklarede vidnet, at de konstaterede skader stemmer godt overens med forurettedes forklaring. Forurettede 2 fortalte i forbindelse med undersøgelsen om hele hændelsesforløbet. Hun forklarede flere gange, at hun ikke var i tvivl om, at tiltalte ville have sex med hende. Foreholdt gengivelsen af forurettedes forklaring om hændelsesforløbet (ekstrakten, side 514, øverst), hvoraf fremgår blandt andet, at ekskæresten på et tidspunkt havde sagt, at hun skulle holde mund, da han ellers virkelig ville give hende noget at skrige over, og at hun ikke var i tvivl om, at han så ville voldtage hende, forklarede vidnet, at når han skrev det på den måde, er det fordi, Forurettede 2 selv har sagt det sådan under undersøgelsen. Hun fortalte, at tiltalte forsøgte at trække bukserne af hende og på et tidspunkt havde delvis held med det og stak fingre op i skeden på hende. Hun nævnte også, at tiltalte havde taget sine bukser af eller trukket dem ned. Foreholdt personundersøgelsens konklusion (ekstrakten, side 517,
121. afsnit), hvoraf fremgår, at de blodunderløbne mærker i ansigtet (1-4), og det blodunderløbne mærke og kvæstningssåret på læberne (5-6), / side 46 som oplyst skyldes knytnæveslag, sammenholdt med at det af gengivelsen af Forurettede 2's forklaring om hændelsesforløbet (ekstrakten side 514,
122. afsnit), fremgår blandt andet, at tiltalte slog hende flere gange i ansigtet dels med knytnæve og dels med albue, for-klarede vidnet, at man ikke vil kunne se forskel på, om læsionerne er påført ved albueslag eller knytnæveslag. Overordnet stemmer de kon-staterede læsioner ret godt overens med det hændelsesforløb, som Forurettede 2 forklarede om. Videre foreholdt at det af konklusionen (ekstrakten side 517,
123. afsnit) fremgår, at de øvrige skader skyldes stump vold med forskellig retning, forklarede vidnet, at denne betegnelse anvendes, fordi de læsioner, der konstateredes, ikke alle har samme retning. En retning er for eksempel, når læsionen løber skråt ned ad en arm. At læsioner har forskellig ret-ning indikerer, at læsionerne er opstået ved tumult eller slåskamp, og læsionerne opstod tilfældige steder. Parallelle snitsår ville derimod væ-re påført stille og roligt. Stump vold er alt, der ikke er påført med no-get skarpt eller et skud, for eksempel slag og krads. Det at blive klemt, mast og fastholdt er også stump vold. Læsioner, der sidder på hænder og underarme, kan stamme fra, at personen har lavet et eller andet dagligdags arbejde. Vidnet havde ikke oplysninger om, at Forurettede 2 den pågældende dag havde været i gang med havearbejde eller restaurering af møbler. Der er ikke fundet læsioner på Forurettede 2, der er typiske bidlæsioner . Han ikke har noteret noget om, at Forurettede 2 sagde, at hun var blevet bidt. Hvis hun havde fortalt det, ville det være noteret ned. Hvis det medførte læsioner, at tiltalte havde fingre i ske-den på hende, ville det kunne ses. De fandt ingen læsioner. Der afsæt-tes ofte ikke mærker eller sker læsion ved beføling, eller hvis mindre genstande stikkes ind i skeden. Vidnet kan ikke udtale sig om sandsyn-ligheden for, at man ville kunne se ridser, hvis man har ført fingrene ind i skeden på en kvinde, der kæmper imod. Det er ikke altid, at der af-sættes nok dna til, at det kan findes. Han kan ikke udtale sig om sands-ynligheden for, at der kan findes dna. Man kan dog nogle gange godt finde dna, selv om der ikke er tale om voldtægt. Ved andre seksuelle overgreb end samleje kan man altså somme tider finde dna. Der var ikke noget ved de læsioner, der blev konstateret ved personundersøgelse af tiltalte, der ikke stemmer overens med, hvad Forurettede 2 forklarede. Hun forklarede, at hun kæmpede imod og bed ham i hånden. I modsætning til, hvad man gør med det angivelige offer, taler en retsmediciner ikke med en sigtet om hændelsesforløbet i forbindelse med undersøgelsen af ham, da samtalen ikke må få karakter af en afhø-ring. / side 47 Foreholdt at det af personundersøgelsen vedrørende tiltalte (ekstrakten, side 533,
124. afsnit), fremgår, at tiltalte havde forklaret, at hudafskrabningen på højre håndryg